Skriftlig fremsættelse (20. februar 2003) - L 163
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (20. februar
2003)
Kirkeministeren
(Tove Fergo):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi,
lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og
kirkegårde og lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.
(Større økonomisk frihed, decentralisering af kompetence
m.v.).
(Lovforslag nr. L 163).
Hovedintentionen med dette lovforslag er at
fortsætte og styrke den udvikling i retning af størst mulig
handlefrihed og beslutningskompetence på det lokale, demokratisk valgte
niveau i folkekirken, som blev indledt, da Rigsdagen efter forslag fra J.C.
Christensen i 1903 vedtog den første lov om menighedsråd.
Den første lov om menighedsråd gav
primært menighedsrådet muligheder for og på nogle
områder pligt til at udtale sig, før der af andre kirkelige
myndigheder blev truffet beslutninger vedrørende sognets kirke og
kirkegård eller det kirkelige liv. I øvrigt var det fastsat, at
præsten skulle være formand for rådet. Med en ny
menighedsrådslov i 1912 fik menighedsrådene på flere
områder en beslutningskompetence. De fik således ret til selv at
vælge formand og ret til at indstille, hvem der skulle ansættes i
et ledigt præsteembede. Samtidig blev menighedsrådet bestyrelse
for kirke og kirkegård og fik kompetence til at fastsætte
regulativer for kirke- og kirkegårdsfunktionærer.
Med det kompleks af kirkelige love, bl.a. en ny
Læs alt
menighedsrådslov, som blev vedtaget i 1922 fik menighedsrådene
tillagt yderligere kompetence, og denne linie blev fortsat ved en række
ændringer af den kirkelige lovgivning i løbet af 1900-tallet.
Der er desuden, især siden 1970, gennemført en række
lovændringer, hvorved der er sket decentralisering af beslutnings- og
godkendelseskompetencer fra Kirkeministeriet til stiftsøvrighederne og
til dels til provstiudvalgene.
Til trods for de skete udvidelser af
menighedsrådenes kompetence og handlemuligheder forudsætter den
kirkelige lovgivning dog fortsat i meget vid udstrækning, at
menighedsrådenes beslutninger skal godkendes af andre kirkelige
myndigheder. Godkendelse skal dog som følge af den gennemførte
decentralisering som hovedregel ske på stiftsniveau og ikke som
tidligere i Kirkeministeriet.
Menighedsrådene har gennem de snart 100 års
eksistens tydeligt vist, at de både ønsker og evner at yde en
stor indsats til gavn for folkekirken. De har også tydeligt vist, at de
har været i stand til at løfte nye opgaver og yderligere ansvar,
efterhånden som de gennem de forskellige ændringer af
lovgivningen har fået mulighed for det.
Det er også gennem de senere års kirkelige og
kirkepolitiske debat blevet tydeligt, at menighedsrådene gerne vil have
bedre muligheder for at beslutte selvstændigt og handle frit i forhold
til såvel administrationen af de fysiske rammer, som sognene
råder over, og i forhold til tilrettelæggelse af det kirkelige
liv inden for rammerne.
Det er også i de senere års debat blevet
tydeligt, at mange menighedsråd ønsker bedre muligheder -
tidsmæssigt såvel som økonomisk - for at opprioritere
arbejdet med det kirkelige liv i sognene.
På denne baggrund udarbejdede Kirkeministeriet i
foråret 2002 et lovforslag, som indebar, at menighedsrådene ville
få vidtgående kompetence til selvstændigt at træffe
beslutninger vedrørende fysiske rammer bortset fra kirkebygningerne.
Forslaget indebar desuden en væsentlig forøgelse af
menighedsrådenes økonomiske handlefrihed gennem
indførelse af rammebevillinger i stedet for den nuværende
ordning med bevilling på grundlag af specificerede budgetter, der skal
godkendes af provstiudvalgene, og hvor efterfølgende omdisponeringer
ligeledes skal godkendes. Den økonomiske handlefrihed blev også
understreget gennem forslag om, at den eksisterende bestemmelse om et
særskilt rådighedsbeløb, som giver et menighedsråd
mulighed for at anvende op til 125.000 kr. til fremme af det kirkelige liv,
afskaffes og erstattes af en generel adgang til uden maksimumsgrænse at
afholde udgifter vedrørende sognets eller kirkedistriktets kirkelige
aktiviteter og til fremme af det kirkelige liv i pastoratet eller kommunen
eller kirkelige formål af betydning for stiftet som helhed. Dette
forslag er blevet betegnet som en "sognefuldmagt".
Lovforslaget blev udførligt præsenteret og
fremlagt på årsmødet i Landsforeningen af
Menighedsrådsmedlemmer i juni 2002 og samtidig udsendt til
høring. I efteråret 2002 blev lovforslaget desuden udsendt til
samtlige menighedsråd med opfordring til dem om at give deres meninger
til kende.
I svarene på denne høring - den hidtil mest
omfattende høring over et forslag til ændring af den kirkelige
lovgivning - var der nogle meget markante tendenser, som naturligvis har haft
betydning for lovforslaget i den form, hvormed det nu fremsættes.
Høringen viste for det første meget bred
tilslutning til, at menighedsrådenes økonomiske handlefrihed
øges gennem indførelse af rammebevillinger og gennem
afskaffelse af det særlige rådighedsbeløb til fordel for
en sognefuldmagt, der giver generel adgang til at afholde udgifter
vedrørende kirkelige aktiviteter.
Bevilling af rammer for henholdsvis drifts- og
anlægsudgifter skal meddeles af provstiudvalget på grundlag af
budgetsamråd, hvor provstiudvalget og repræsentanter for
menighedsrådene drøfter de enkelte sognes eller kirkedistrikters
behov og ønsker sammenholdt med de økonomiske muligheder i
ligningsområdet. Budgetsamrådet kan, hvis menighedsrådene
ønsker det, tillægges den besluttende myndighed i forhold til
fastsættelse af bevillinger, som efter hovedreglen er provstiudvalgets
kompetence.
Rammebevilling indebærer, at menighedsråd
får større frihed til at prioritere mellem udgifter, der
vedrører sognenes fysiske rammer, og udgifter, der vedrører det
kirkelige liv. Menighedsråd vil desuden i årets løb frit
kunne omdisponere inden for den ramme, der er meddelt for driftsudgifter.
I høringen blev der dernæst meget bredt
tilkendegivet den opfattelse, at kirke og kirkegård udgør en
enhed, som på grund af den særlige karakter og også den
store kulturhistoriske værdi bør være beskyttet på
samme måde som hidtil, hvilket bl.a. indebærer, at
menighedsråds beslutninger om arbejde ved kirke eller kirkegård
skal godkendes, som hovedregel af stiftsøvrigheden efter inddragelse
af relevante konsulenter.
Samtidig blev det i høringen bredt tilkendegivet,
at beslutninger vedrørende præsteboliger samt bygninger til brug
for kirke eller kirkegård udmærket kan træffes og
gennemføres blot med godkendelse af provstiudvalget.
Som konsekvens af disse udbredte tilkendegivelser
indeholder det foreliggende lovforslag derfor bemyndigelse til
kirkeministeren til at fastsætte regler, hvorefter
godkendelseskompetencen kan tillægges provstiudvalget.
Ud over de allerede beskrevne elementer indeholder
lovforslaget enkelte bestemmelser af særlig karakter. Det
foreslås således, at menighedsråd kan beslutte at
tillægge den valgte kontaktperson, som udøver
menighedsrådets arbejdsgiverfunktion i forhold til kirke- og
kirkegårdsfunktionærer, et honorar. Det foreslås desuden,
at provstiudvalg kan beslutte at tillægge et lægt medlem, der er
valgt som provstiudvalgsformand, et honorar. Endelig foreslås det, at
kirkeministeren får mulighed for at henlægge kompetence i forhold
til medarbejdere, der er ansat ved stiftsøvrighederne, til
stiftsøvrighederne.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de
bemærkninger, der ledsager det, skal jeg indstille dette til velvillig
behandling i det høje Ting.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Større økonomisk frihed, decentralisering af kompetence m.v.) Retsinformation · 19. august 2003
- SKAT for perioden fra den 1. januar til den 31. december 2010 har efteropkrævet 208.247 kr. i moms Landsskatteretten · 9. januar 2018
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi, lov om menighedsråd, lov om folkekirkens kirkebygninger og kirkegårde og lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (Større økonomisk frihed, decentralisering af kompetence m.v.) Retsinformation · 27. maj 2003
- 1991 LSF 88 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FOLKEKIRKENS KIRKEBYGNINGER OG KIRKEGÅRDE Retsinformation · 29. april 1992
- 1985 LSF 154 FORSLAG TIL LOV OM FOLKEKIRKENS KIRKEBYGNINGER OG KIRKEGÅRDE Retsinformation · 21. maj 1988
- Skriftlig fremsættelse (16. november 2005) - L 74 Retsinformation · 16. november 2005