Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet

2002/1 TBL 222Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget4. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Europaudvalget den 2. juni 2003

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om Den

Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen,

Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet

[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2003 og var til 1.

behandling den 8. maj 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til

behandling i Europaudvalget. Udvalget afgav betænkning den 23. maj 2003.

Lovforslaget var til 2. behandling den 28. maj 2003, hvorefter det blev

henvist

til fornyet behandling i Europaudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet

udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 22 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som

denne

har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes

svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret

.

Læs alt

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget byder de nye

medlemslande velkommen til EU. EU-udvidelsen er i historisk perspektiv en

meget

stor og perspektivrig beslutning for alle folk og stater i Europa. Når man

ser

tilbage på den ustabilitet og de krige og konfrontationer, som i det 20.

århundrede kostede millioner af mennesker livet og sønderbombede lande, så er

det en historisk beslutning, at de europæiske folk og stater på denne måde

forenes om at samarbejde fredeligt og demokratisk.

Det skaber platformen for økonomisk fremgang, social udvikling

og beskæftigelse til gavn for alle europæere i form af øget velstand og

velfærd

på hele det europæiske kontinent. Ideer, værdier, kulturer og identitet kan

igen forenes til gensidig og fælles inspiration.

EU-udvidelsen er et punktum for det 20. århundrede, for to

verdenskrige, for 50 års deling af Europa og for 10-12 års revolutionerende

forandringsproces i landene i Øst- og Centraleuropa for at blive en del af

EU.

For EU er et aktivt politisk valg. Det er også et punktum for 4-5 års

intensive

forhandlinger og tilpasning i landene for at kunne opfylde kravene om

EU-medlemskab. Danmark havde det privilegium med vedtagelsen af

Københavnskriterierne i 1993 at bane vejen for dette samt at kunne afslutte

forhandlingerne under det danske formandskab i 2002.

Hermed er tiltrædelsestraktaten også et punktum for to

succesrige danske EU-formandskaber.

Det betyder også en ny start for det 21. århundrede, for de nye

lande, men også for os andre og for EU, for det skaber behov for, at vi får

effektiviseret og demokratiseret vores måde at samarbejde på. EU-landene skal

effektivt kunne træffe beslutninger i fællesskab. Det skal ske med fuld

respekt

for den mangfoldighed og forskellighed og det særpræg, der er i de enkelte

lande, og som befolkningerne holder af og vil værne om. Demokratiet skal

styrkes i EU-samarbejdet, så befolkningerne åbent kan følge beslutningerne og

påvirke dem. EU-samarbejdet skal udvikles, så det supplerer hvert enkelt

lands

egne muligheder med rettigheder og indflydelse på de grænseoverskridende

områder. Den nye EU-forfatningstraktat skal skabe dette grundlag.

EU-udvidelsen er også et led i en fortsat udvidelse. Bulgarien

og Rumænien bliver medlem i 2007. Kroatien og Tyrkiet har søgt om

medlemsskab.

Flere europæiske lande vil følge efter i de kommende år.

EU er efter Berlinmurens fald og den forestående EU-udvidelse

omdrejningspunktet for udviklingen i fremtidens Europa. Det gælder ikke blot

for EU-medlemslande, men for alle europæiske lande, fordi den gensidige

afhængighed er så stor. Et nyt Europa er ved at blive skabt. Fra alle lande

afgiver man en bid af sin selvstændighed og suverænitet for at være med i EU.

Men man har ikke foræret det væk. I stedet opnås indflydelse på de fælles

beslutninger for hele Europa. Der opnås kort sagt en indflydelse på rammerne

for det enkelte lands eksistens og fremtidsmuligheder ved medlemskabet af EU.

EU-udvidelsen den 1. maj 2004 betyder 10 nye lande, men

befolkningsmæssigt ikke flere, end da Danmark, Storbritannien og Irland for

30

år siden blev medlem af EF. De kommende år venter en stor opgave med at

integrere de nye lande og sikre, at udviklingsforskellene kan udlignes mellem

landene ved, at de nye lande får et løft. Det vil tage tid. Forandringer

kommer

ikke på kort tid. Med EU-medlemskabet er skabt de rammer og de betingelser,

der

kan skabe et stabilt grundlag for en sådan udvikling. Derfor er EU-udvidelsen

begyndelsen til en ny proces. Ses der på erfaringerne med tidligere

udvidelser

med bl.a. Spanien, Portugal og Grækenland, men også Irland, så betyder

EU-medlemskabet, at de nye lande får et stort løft fremad. Det er også

perspektivet for de nye EU-lande. Økonomisk er der inden for det nuværende

EU-budget luft til denne proces. Udviklingen i landene vil, kombineret med

EU-investeringer, betyde, at det vil gavne både de nye og de nuværende

EU-lande. Hermed skabes også et nyt perspektiv for landenes befolkninger med

flere muligheder i eget land.

Den forestående EU-udvidelse er den hidtil bedst forberedte.

Både i de enkelte lande og med hensyn til EU’s kontrol. Tilpasningen i

landene

til de fælles EU-regler har været motoren i den hurtige forandringsproces i

landene, fordi det var vejen til at opnå det ønskede EU-medlemskab. For

landene

har det ikke været en hurtig og let proces. Den begyndte i 1989 og har for de

nye lande taget mange år at nå igennem. Nu skal medlemskabet fra den 1. maj

2004 til at fungere i praksis.

De lande, der bliver nye medlemmer af EU, er alle lande med en

lang historie, kultur og veluddannet befolkning, som gennem tiderne har

beriget

hele Europa. De fleste af landene er handicappet af 50 års fastholdelse under

sovjetisk dominans og et etparti-planøkonomisk system. For landenes

befolkninger er der tale om en genforening med det fælles Europa, de altid

har

været en central del af.

For Danmark og alle andre Østersølande betyder EU-udvidelsen en

totalt ændret situation i nærområdet, fordi alle lande – undtagen

Rusland – vil

være medlem af EU og også af NATO. Det ændrer totalt den sikkerhedspolitiske

situation i Østersøregionen/Nordeuropa. Det skaber grundlag for, at

Østersøregionen i de kommende år kan udvikles som en af Europas rigeste og

mest

veludviklede regioner.

Som led i EU-udvidelsen skal der holdes fast i de overordnede

perspektiver for udviklingen i Europa, som handler om bedre muligheder for

vore

lande og befolkninger i fremtiden og om for vore muligheder for – i

fællesskab

som europæere – at kunne spille en positiv global rolle. Detaljerne og

problemerne, som der er ved en så omfattende forandringsproces og udvidelse,

skal ikke glemmes, men kræfterne skal bruges på at finde løsninger og ikke på

at bruge problemerne som undskyldninger for at blokere for udvidelsen eller

skabe fjendebilleder af de nye landes befolkninger. I en fælles forening

– som

EU – skal alle medlemmer behandles ens, for ellers har vi ikke en fælles

forening, ellers får vi et Europa med A- og B-medlemmer. Det er ikke

acceptabelt.

Der er i forbindelse med EU-udvidelsen en debat om den frie

bevægelighed for arbejdskraft, hvor ikke mindst Dansk Folkeparti forsøger at

skabe et billede i den danske befolkning af, at millioner af øst- og

centraleuropæere vil forlade deres lande og vælte ind på vores arbejdsmarked

som underbetalte arbejdere, der vil arbejde i kort tid, hvorefter de vil

snylte

på det sociale system. Ses der på den faktiske mobilitet i de nye lande, så

er

den yderst begrænset. Ses der på de beregninger, der er lavet for hele EU, så

er der tale om tal, som vil være håndterlige. For Danmarks vedkommende

forudser

man, at der årligt vil være 1.800-1.900, der fra Øst- og Centraleuropa vil

søge

ledige jobs i Danmark. Mon ikke vi skulle kunne magte en sådan opgave, hvis

arbejdspladserne i øvrigt er der og der samtidig vil opstå mangel på

arbejdskraft, fordi arbejdsstyrken falder, i takt med at vi bliver flere

ældre?

Den folkelige bekymring, der kan være som følge af det frygtens

billede, der bevidst søges skabt, og som blandes med problemer med illegal

arbejdskraft, tager Socialdemokraterne dybt alvorligt. Derfor tager vi også

hånd om dette og forhandler med regeringen herom, så eventuelle problemer er

løst inden den 1. maj 2004.

Halvdelen af de nye medlemslande har ved folkeafstemninger

allerede fået tilslutning fra deres befolkninger til medlemskabet. Nu er det

de

15 EU-landes tur til at få vedtaget tiltrædelsestraktaten.

Med Folketingets ratifikation af tiltrædelsestraktaten den 4.

juni 2003 bliver Danmark det første land i EU, der formelt godkender

EU-udvidelsen. Hermed byder Danmark de nye lande velkommen. Hermed sender

Danmark også et signal til de andre EU-lande om at få færdiggjort

ratifikationen.

Socialdemokraterne henviser i øvrigt til partiets bemærkninger i

betænkningen over B 56 (Forslag til folketingsbeslutning om overgangsordning

for Danmark ved EU’s udvidelse mod øst).

Et

mindretal

i

udvalget (DF) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod

lovforslaget.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk

Folkeparti er tilhænger af samarbejde mellem de europæiske lande.

Samarbejdets

hovedindhold bør være af handelspolitisk og teknisk art, og samarbejdet bør

samtidig styrke stabiliteten og sikkerheden i Europa. Dansk Folkeparti

afviser

ikke, at der kan være fordele ved en fortsat udvikling af visse områder af

samarbejdet mellem europæiske nationer, herunder af samarbejdet mellem de

nuværende medlemslande i EU og de kommende medlemslande. Det er naturligt, at

der til stadighed sker en udvikling af samarbejdet, men det bør efter Dansk

Folkepartis opfattelse ske med fuld anerkendelse af medlemslandenes

suverænitet, uden svækkelse af de demokratiske institutioner i de enkelte

medlemslande og under samarbejdsformer, der er præget af frivillighed og

gensidig respekt mellem landene.

Efter Dansk Folkepartis mening er der flere væsentlige forhold,

der fører til alvorlige betænkeligheder ved udvidelsen med 10 nye

medlemslande

den 1. maj 2004. Nedenfor skal opregnes de vigtigste:

1. EU er ikke parat til den foreslåede

udvidelse med 10 nye medlemslande, der finder sted allerede den 1. maj 2004

samtidig med en unionsdannelse

Den foreslåede udvidelse er ikke tilrettelagt samtidig med et

løsere samarbejde, der gradvist kan udvikles, men derimod som et led i og en

del af et langt mere centraliseret samarbejde end det tidligere

EU-samarbejde,

nemlig en egentlig unionsdannelse med egen forfatning og mange af de

karakteristika, der kendetegner en nationalstat.

De nuværende EU-lande har historisk set ikke været i stand til

at føre en fælles udenrigs- og forsvarspolitik, en langvarig fælles

pengepolitik, en fælles asylpolitik, fælles retspolitik etc. Udvidelsen og

den

samtidige unionsdannelse vil imidlertid betyde, at 25 lande i fremtiden må

være

indstillet på at afgive suverænitet på mange afgørende områder ved

flertalsafgørelser.

Den demokratiske proces, som i dag fungerer i medlemslandene,

vil blive sat ud af spillet ved gennemførelsen af en egentlig unionsdannelse.

De store og toneangivende lande vil kunne tiltage sig en hidtil ukendt magt

over udviklingen i Europa, og der er en betydelig risiko for, at der i

fremtiden vil ske en overvågning og styring af den politiske meningsdannelse

i

Europa.

Der arbejdes i disse måneder i EU-konventet med forberedelser

til en fælles forfatning, en grundlov for EU, og denne forfatning vil –

hvis

den vedtages – føre til en yderligere stærk centralisering af magten i

Europa.

Der lægges således op til, at en række lovgivningsområder i

fremtiden kun kan varetages af Unionen og ikke af de enkelte medlemslande

(eksklusiv kompetence for Unionen). Som eksempler på sådanne

lovgivningsområder

kan nævnes:

-

lovgivning om fri

bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital

-

lovgivning om

toldunionen

-

lovgivning om fælles

handelspolitik

-

lovgivning om

pengepolitikken for de medlemslande, der har tilsluttet sig euroen

-

lovgivning om

bevaringen af havbiologiske ressourcer inden for den fælles fiskeripolitik

-

indgåelse af

internationale aftaler på medlemslandenes vegne, når dette er forudsat i

unionslovgivning og det er nødvendigt for at sætte Unionen i stand til at

udføre sin kompetence internt i medlemslandene eller har betydning for intern

unionslovgivning.

Dertil kommer en række lovgivningsområder, hvor der gælder – og

for de nye medlemslandes vedkommende i fremtiden vil komme til at gælde

– en

deling af lovgivningskompetencen mellem Unionen og det enkelte medlemsland.

Det

gælder f.eks. lovgivning om:

-

det indre marked

-

frihed, sikkerhed og

retsvæsen

-

landbrug og fiskeri

-

transport

-

transeuropæiske

netværk

-

energi

-

socialpolitik

-

økonomisk og social

sammenhæng (kohærens)

-

miljø

-

sundhed

-

forbrugerbeskyttelse

En så omfattende afgivelse af suverænitet over et kort åremål

sker vel at mærke ikke som resultatet af folkelige krav i de europæiske lande

og gennemføres samtidig uden opbygning af demokratiske institutioner, der kan

erstatte eller supplere de nationale demokratier.

Danmarks Riges Grundlov fastslår i § 20, at beføjelser, der

efter grundloven tilkommer danske myndigheder, ved lov i nærmere bestemt

omfang

kan overlades til internationale myndigheder. Men grundloven tillader ikke

– og

Danmarks befolkning har efter Dansk Folkepartis mening aldrig accepteret

– at

der på meget omfattende dele af lovgivningsområdet sker en så fuldstændig

afgivelse af suverænitet, at den internationale myndighed, EU, skal kunne

håndhæve en eksklusiv ret til at lovgive for den danske befolkning.

Magtstrukturen i hele EU vil i de kommende år i et hidtil ukendt

tempo ændre sig fra, at parlamenter på folkestyrets grund lovgiver om det

enkelte lands egne anliggender, til, at politiske afgørelser af større

betydning som hovedregel slet ikke træffes af de enkelte landes folkevalgte

forsamlinger, men træffes fjernt fra borgerne i et forum, der ikke har nogen

folkelig forankring overhovedet, men er baseret på et samspil mellem

embedsmænd

og politiske elitedannelser på tværs af landegrænserne.

Etableringen af en egentlig statsdannelse, som EU-konventet med

sin forberedelse af en EU-forfatning lægger op til, vil skabe en endnu større

afstand mellem borgerne og de politiske beslutningstagere end før. Det

skyldes

ikke kun det meget store antal borgere i de europæiske nationer, der

underkastes en central styring, men også, at forskelle i sprog,

samfundsforhold

og kultur gør det umuligt for borgerne at deltage i en fælles politisk dialog

på samme måde, som man kan i Danmark og hvert enkelt af de andre

deltagerlande.

I praksis vil en EU-forfatning forhindre borgerne i gennem fri

meningsudveksling

at nå frem til en samlet stillingtagen, der kan udmønte sig i politiske

beslutninger, og – i yderste konsekvens – i en demokratisk

udskiftning af

Unionens magthavere.

Denne udvikling vil i meget vid udstrækning komme uforberedt for

de europæiske befolkninger, ikke mindst i de nye medlemslande, hvoraf de

tidligere socialistiske lande gennem de sidste 10-12 år har lagt mange

kræfter

i at opbygge demokratiske strukturer, der tog afstand fra tidligere tiders

centralisering, tyranni og undertrykkelse, og som var baseret på folkelig

opbakning.

Det meget stærke underskud af demokrati, der beklageligvis vil

være kendetegnende for Den Europæiske Union, kan vise sig at blive en

akilleshæl, der kan føre til betydelige skuffelser og rumme kimen til stærke

brydninger

medlemslandene imellem og mellem befolkningerne og magteliterne indbyrdes.

Konsekvenserne kan vise sig at blive sammenbrud af mange af folkestyrets

idealer i de enkelte medlemslande. Dette er et aspekt, der slet ikke er

tilstrækkelig klarlagt eller overvejet i forbindelse med udvidelsen og

unionsdannelsen.

Udvidelsen med 10 nye medlemslande – og en egentlig

unionsdannelse på omtrent samme tid – er ganske givet en historisk

begivenhed,

men den er først og fremmest et historisk eksperiment, hvor indsatsen er

medlemslandenes nationale suverænitet og selvrespekt, folkestyret,

nærhedsprincippet og en lang række af de andre værdier, der ellers har præget

hverdagen i det samarbejdende Europa.

Opgaven for ansvarlige politikere, partier og bevægelser overalt

i de europæiske lande må være at værne om disse værdier. Dansk Folkeparti

advarer om, at der ved den samtidige udvidelse af EU og etableringen af en

unionsdannelse er en overhængende risiko for, at vigtige demokratiske værdier

mistes.

2. Danmark har – i modsætning til andre

EU-lande, særligt Tyskland og Østrig – valgt ikke at kræve en

overgangsordning,

for så vidt angår arbejdskraftindvandringen til Danmark fra de nye

medlemslande. Dette betyder for Danmark og den danske befolkning en urimelig

usikkerhed om konsekvenserne for arbejdsmarkedet

Dansk Folkeparti har gennem lang tid advaret om, at

konsekvenserne for det danske arbejdsmarked kan blive alvorlige. Det gælder

bl.

a., fordi risikoen for løntryk og risikoen for udnyttelse af det danske

velfærdssystem er reel. Dansk Folkeparti har den 11. december 2002 fremsat

forslag til folketingsbeslutning om overgangsordning for Danmark ved

EU’s

udvidelse mod øst (B 56). Forslaget går ud på, at Danmark bør forlange en

overgangsordning, der ved den forestående udvidelse af EU sikrer, at

arbejdskraft fra de nye medlemslande først kan opnå arbejdstilladelse i

Danmark

7 år efter det pågældende lands optagelse i EU.

Der har på tidspunktet for betænkningsafgivelsen endnu ikke

kunnet samles et flertal for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men Dansk

Folkeparti vil fortsat arbejde for at undersøge, om der kan samles et

politisk

flertal, der vil bakke op om at yde den danske befolkning og det danske

arbejdsmarked den beskyttelse, der ligger i en 7-årig overgangsordning.

Neden for er kort opsummeret eksempler på oplysninger, der tyder

på, at der består en reel risiko for det danske arbejdsmarked og danske

lønmodtagere.

a. Den svenske rapport

Den svenske rapport (»EU’s utvidgning och arbetskraftens

rörlighet«), der blev udarbejdet af en ekspertgruppe nedsat af den svenske

regering, anbefalede, at borgere fra de nye lande ikke umiddelbart skulle

have

adgang til det svenske arbejdsmarked, men at der skal gælde særlige

overgangsordninger. Rapporten peger på, at »useriøse erhvervsdrivende« kan

udbyde fiktive job mod betaling. Job, som giver adgang til velfærdssystemet

og

sundhedssystemet på samme måde »som man i de forløbne år har solgt

grupperejser

ind i det svenske asylsystem«, skriver rapporten. 10 timers arbejde kan give

5

års velfærd til jobsøgeren og hele hans familie, inklusive egne og

ægtefællens

forældre, hvis der ikke er en overgangsordning. Rapporten anbefaler følgende:

-

Arbejds- og

opholdstilladelse skal kunne gives for 1 år, hvis ansættelsen ikke er

tidsbegrænset. Hvis ansættelsen er tidsbegrænset, skal tilladelsen kunne

gives

for den tid, ansættelsen varer. Der forlænges automatisk, hvis arbejdsgiveren

er momsregistreret. Efter 5 år skal EU-reglerne gælde fuldt ud. Hvis en

virksomhed er nystartet og man ikke kan bedømme dens seriøsitet, skal

tilladelserne gives for endnu kortere tid, f.eks. 6 måneder.

-

Der foreslås kontrol

af arbejdstilbuddene. Det skal sikre mod useriøse virksomheder og misbrug.

Det

foreslås, at RSV, Riksskatteverket (skattemyndighederne) bistår

immigrationsmyndighederne med at bedømme, om det er en seriøs stilling. Man

skal undersøge, hvor længe virksomheden har eksisteret, om det er et selskab

eller et personligt firma, hvor meget skat der betales, hvor mange

arbejdsgiverafgifter, om der er gæld til det offentlige etc. Ud fra de

oplysninger, der samles fra forskellige myndigheder, skal

immigrationsmyndigheden inden 14 dage vurdere, om stillingsopslaget er

seriøst.

-

Det foreslås, at man

holder op med at uddele cpr-numre til EU-borgere, der søger, men ikke har

fået

opholdstilladelse. Hidtil har man af servicegrunde uddelt cpr-numre, men da

optagelse i folkeregistret

»

åbner døre til mange bidragssystemer

«

i den sociale sektor og sundhedssektoren, er det

»

uhensigtsmæssigt

«

.

I s

I stedet bør man tildele immigrationsmyndighederne ressourcer til, at de

hurtigt kan behandle ansøgningerne.

b. LO’s analyse – gallupundersøgelsen

Ugebrevet A4 bragte den 9. december 2002 en beregning over, hvor

mange polakker og estere, der ønsker at arbejde i Danmark. Undersøgelsen

viste,

at 150.000 polakker og 70.000 estere påtænker at udrejse i løbet af de første

fem år af deres lands medlemskab af EU. En indvandring i denne

størrelsesorden

vil i sagens natur udgøre en meget stor trussel mod danske arbejdspladser.

Efter udvidelsen den 1. maj 2004 vil virksomheder uden overenskomst med

fagbevægelsen kunne ansætte arbejdskraft til lønninger, der ligger langt

under

de lønninger, arbejdsmarkedets parter har aftalt. Der vil især være tale om,

at

ufaglærte danske arbejdere skubbes helt ud af arbejdsmarkedet og over på

permanente overførselsindkomster.

Selv om tilgangen af lønmodtagere måtte blive langt mindre end

anslået i LO-undersøgelsen, vil virkningerne efter Dansk Folkepartis

opfattelse

være yderst alvorlige. I forvejen er der absolut ikke mangel på arbejdskraft,

men derimod vækst i arbejdsløshedstallet, ikke mindst for nyuddannede

jobsøgende. Hvis et 6- eller 7-cifret antal udenlandske arbejdstagere fra nye

EU-lande kan komme hertil og konkurrere om de få ledige jobs, kan det betyde

et

alvorligt økonomisk tilbageslag for Danmark.

Den danske velfærdsmodel, som bygger på en høj grad af

solidaritet, vil blive undergravet, hvis arbejdstagere og deres pårørende fra

de nye medlemslande efter kort tids ophold i Danmark kan opnå samme ret til

sociale ydelser som andre borgere her i landet.

Dansk Folkeparti har påpeget disse problemer i årevis, men

skiftende danske regeringer har ignoreret dem. Hvad enten der har været tale

om

en venstreorienteret eller en borgerlig regering, har man henvist til de

erfaringer, vi har fra tidligere udvidelser af EU. På baggrund af disse

erfaringer har den nuværende statsminister således udtalt, at der ikke kommer

en massiv tilstrømning af arbejdskraft fra øst.

c. Øvrige forhold

Skiftende danske regeringers modstand mod at kræve

overgangsordninger for arbejdskraftens frie bevægelighed har ofte været

begrundet med, at der ikke var problemer ved arbejdskraftens vandring i

forbindelse med EF’s udvidelser i 1980’erne. Dansk Folkeparti har

ved

adskillige lejligheder gjort opmærksom på, hvorfor den kommende østudvidelse

ikke kan sammenlignes med tidligere udvidelser.

For det første indførte medlemslandene i det daværende EF rent

faktisk 7-årige overgangsordninger for at forhindre masseudvandring fra de

nye

lande.

For det andet er hovedparten af østlandene langt mere

tilbagestående i økonomisk henseende end de tre lande, der opnåede medlemskab

i

1980’erne.

For det tredje er der den geografiske beliggenhed. Polen – der

udgør mere end halvdelen af de nye EU-borgere – ligger meget tæt på

Danmark.

For det fjerde er det vigtigt at tage hensyn til, at nogle af

Europas fattigste områder kommer til at grænse op til Europas rigeste

områder,

herunder Tyskland, Østrig og Danmark – hvoraf sidstnævnte er eneste land

uden

den 7-årige overgangsordning!

For det femte er der meget store forskelle i de sociale

sikringsordninger. Danmark har nogle af verdens mest generøse sociale

ordninger, mens de nye lande stadig befinder sig på begynderstadiet i denne

henseende.

Den forestående udvidelse er den største udfordring, EU har

stået over for. Derfor er det vigtigt, at den gennemføres med omtanke. Der

burde være lavet undersøgelser, der tog højde for, at visse centrale lande i

EU

indfører overgangsordninger i forbindelse med arbejdskraftens frie

bevægelighed. Dette er ikke sket. Det nærmeste vi kommer en undersøgelse, der

tager disse forhold i betragtning, er den tidligere refererede

gallupundersøgelse for Ugebrevet A4. I stedet er der lavet adskillige

undersøgelser, der alle tager udgangspunkt i, at ingen af de nuværende

EU-lande

vil indføre overgangsordninger i forbindelse med udvidelsen. Der er således

lavet en lang række forkerte analyser, som, forståeligt nok, er kommet frem

til

forkerte konklusioner.

3. De økonomiske konsekvenser ved udvidelsen er

utilstrækkelig belyst

I forbindelse med udvidelsen er der en lang række økonomiske

spørgsmål, der ikke er blevet belyst. Regeringen burde have taget initiativ

til

at få udarbejdet seriøse rapporter, der kunne belyse, hvorledes østudvidelsen

vil påvirke dansk økonomi. Eksempelvis vil flere virksomheder flytte

produktionen til Østeuropa. I stedet har mange politikere talt meget om, at

østudvidelsen er en »win-win«-situation, som alle kun vil få fordele af. Der

er

hovedsagelig blevet fokuseret på, hvilke fordele de østeuropæiske lande vil

få

af EU-medlemskabet, der menes at føre til større vækst og mindre

arbejdsløshed

i disse lande.

Medlemskab er ikke kun en ubetinget fordel for de østeuropæiske

lande. Især de fattigste lande, såsom Polen, Slovakiet og de baltiske lande,

skal gennemgå store moderniseringer af deres produktionsapparat for at kunne

konkurrere med det resterende EU og den øvrige omverden. I dag er

arbejdsløsheden i Polen på mere end 20 pct. Næsten 20 pct. af den

erhvervsaktive del af den polske befolkning er beskæftiget inden for

landbruget. Europa-Kommissionens landbrugskommissær, Franz Fischler, har

tidligere udtalt, at intet moderne land kan opretholde sig selv med så stor

en

del af arbejdsstyrken i landbrugssektoren. Hvis Polens landbrug skal

moderniseres og bringes på niveau med EU-gennemsnittet, vil det være

nødvendigt

at bringe dette tal ned på 4-5 pct. Det svarer til, at mere end to millioner

må

forlade det polske landbrug. Noget lignende gør sig gældende med hensyn til

industriproduktionen, der generelt er meget ineffektiv i de østeuropæiske

lande

og har svært ved at konkurrere med EU-landenes. Omstillingen til et moderne

produktionsapparat vil få store konsekvenser for landene. På kort og

mellemlang

sigt vil denne omstillingsproces næsten med sikkerhed føre til store sociale

problemer for de mindst velstående af østlandene, idet arbejdsløsheden vil

stige yderligere.

Dansk Folkeparti har hele tiden peget på, at det ville være

væsentligt at nedbringe arbejdsløsheden, forbedre bruttonationalproduktet

(BNP)

og bekæmpe korruptionen i ansøgerlandene, før de kunne optages som medlemmer.

BNP ligger i de fleste af ansøgerlandene meget langt under det tilsvarende

tal

for Danmark. Polens BNP er således ca. en syvendedel af Danmarks.

Korruptionen

i de østeuropæiske lande, der indtræder i EU, er ligeledes langt større, end

vi

kender det i Vesteuropa.

De økonomiske og sociale forhold i de seks af ansøgerlandene,

nemlig Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Polen og Slovakiet, gør, at der i

disse lande kan forventes en fortsat høj arbejdsløshed og tillige høj

kriminalitet. Dette kan få alvorlige konsekvenser for de nuværende

medlemslande, herunder Danmark.

Dansk Folkeparti har i flere år opfordret til, at der på

EU-niveau skulle udarbejdes en hvidbog over, hvilke omkostninger der vil være

forbundet med østudvidelsen. Efter den tyske genforening viste udgifterne for

Forbundsrepublikken sig at være langt større end forudset, og i 2001

skønnedes

det, at det hvert år siden 1990 har kostet vesttyskerne ca. 140 mia. DM at få

det tidligere DDR med dets 16 millioner indbyggere optaget i

Forbundsrepublikken. Enhver realistisk bedømmelse af de nye EU-landes økonomi

indikerer, at de økonomiske byrder for den vesteuropæiske befolkning ved

udvidelsen vil blive langt større. Det fik i 2001 den tidligere tyske

forbundskansler Helmut Schmidt til at udtale, at det »ville være latterligt

at

tale om at udvide EU med flere lande«. I Folketinget blev denne

problemstilling

den 7. februar 2001 drøftet mellem den daværende statsminister Poul Nyrup

Rasmussen og Peter Skaarup (Dansk Folkeparti) i forbindelse med

statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1438 (folketingsåret 2000-01).

Dansk Folkeparti gentog ved den lejlighed opfordringen til et analysearbejde,

en hvidbog, der kunne forberede de europæiske befolkninger, herunder den

danske, på de meget omfattende økonomiske konsekvenser, der vil følge med

udvidelsen. Et sådant udredningsarbejde er imidlertid ikke udført.

Under udvalgsarbejdet med lovforslaget er der af udvalget bl.a.

stillet spørgsmål om de økonomiske konsekvenser for amter, kommuner og staten

(jf. spørgsmål 11). Af besvarelsen fremgår det, at det på nuværende tidspunkt

ikke er muligt at foretage en beregning i relation til de sociale ydelser.

Udvalget har også spurgt om muligheden for, at navngivne danske kommuner kan

opnå støtte fra EU’s strukturfonde i fremtiden (spørgsmål 10).

Ministeriet har

svaret, at støttemulighederne ikke kendes. Udvalget har i spørgsmål 23 spurgt

om de statsfinansielle konsekvenser for Danmark, og svaret efterlader også

her

usikkerhed med hensyn til de fremtidige danske nettoudgifter til EU’s

budget.

Det må således fastslås, at det er en særdeles stor mangel ved forberedelsen

af

østudvidelsen, at der ikke er gennemført et udredningsarbejde, en hvidbog. De

europæiske lande og deres borgere, herunder Danmark og danskerne, går ind til

stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af udvidelsen. Også for de nye

medlemslande er der store risici forbundet med tilslutningen, bl.a. for en

forøgelse

af arbejdsløsheden inden for brancher, der er konkurrencesvage, f.eks.

landbrug.

Ud fra en samlet vurdering af lovforslaget vil Dansk Folkeparti

ved forslagets 3. behandling hverken stemme for eller imod forslaget. Dansk

Folkeparti mener, at der kan være reelle argumenter for, at de mest udviklede

af ansøgerlandene optages som medlemmer af EU, hvorimod optagelse af de

lande,

der har de svageste økonomier og desuden er alvorligt præget af korruption,

burde have ventet, indtil disse landes forhold er bragt op på et højere

niveau,

der bedre harmonerer med de nuværende EU-lande. I mellemtiden kunne man efter

Dansk Folkepartis vurdering med fordel have gennemført associeringsordninger

mellem EU og enten alle eller en del af ansøgerlandene. Som lovforslaget er

udformet, kan der imidlertid ikke stemmes for eller imod optagelse af hvert

enkelt land. Dertil kommer, at svarene på en lang række af de spørgsmål, der

er

stillet under udvalgsbehandlingen, efter Dansk Folkepartis opfattelse viser,

at

der slet ikke foreligger tilstrækkelige analyser af de økonomiske og sociale

konsekvenser. Dette fører til, at det for Dansk Folkeparti har været vigtigt

at

pege på de store risici, der gør sig gældende, især for Danmarks vedkommende,

men også for de øvrige nuværende EU-medlemslande samt for de ny medlemslande.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke

repræsenteret

med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tillægsbetænkningen.

Charlotte Antonsen (V)

nfmd.

Eva Kjer Hansen (V)

Jens Kirk (V)

Thor Gunnar Kofoed (V)

Tina Nedergaard (V)

Kristian Thulesen Dahl (DF)

Karina Sørensen (DF)

Lars Barfoed (KF)

Gitte Seeberg (KF)

Claus Larsen-Jensen (S)

fmd.

Henrik Dam Kristensen (S)

Jacob Buksti (S)

Ritt Bjerregaard (S)

Mogens Lykketoft (S)

Villy Søvndal (SF)

Elisabeth Arnold (RV)

Keld Albrechtsen (EL)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit

Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 222 omdelt efter

afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

14

Betænkning afgivet den 23. maj 2003

15

Spm. 24 om beregninger af økonomiske konsekvenser ved

misbrug af sociale ydelser, til udenrigsministeren

Spm. 25 om årsagen til eventuelt manglende beregninger af

økonomiske konsekvenser ved misbrug af sociale ydelser, til

udenrigsministeren

Spm. 26 om de økonomiske konsekvenser ved fem forskellige

scenarier for nye EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark, til

udenrigsministeren

Spm. 27 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye

EU-lande kan tage arbejdsløshedsydelser med ud af Danmark, til

udenrigsministeren

Spm. 28 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye

EU-lande kan tage ydelser vedrørende sygdom, fødsel og adoption med ud af

Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 29 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye

EU-lande kan tage social pension med ud af Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 30 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye

EU-lande kan tage børnepasningsydelser med ud af Danmark, til

udenrigsministeren

Spm. 31 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye

EU-lande kan tage kontanthjælpsydelser med ud af Danmark, til

udenrigsministeren

Spm. 32 om den juridiske begrundelse for, at regeringen

ikke har taget forbehold for adgangen til sociale ydelser i Danmark for

arbejdstagere fra de nye EU-lande, til udenrigsministeren

Spm. 33 om antallet af illegale arbejdstagere fra Polen

og de baltiske lande i Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 34 om aflønningen af illegale arbejdstagere i

Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 35 om lønmodtagerorganisationernes syn på

aflønningen af illegale arbejdstagere i Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 36 om polske entreprenørers mulighed for at etablere

filialer i Danmark, til udenrigsministeren

Spm. 37 om de økonomiske konsekvenser for byggebranchen

af øget indvandring fra Polen og de baltiske lande, til udenrigsministeren

Spm. 38 om de økonomiske konsekvenser for landbrug og

gartneri af øget indvandring fra Polen og de baltiske lande, til

udenrigsministeren

Spm. 39 om konkurrencepresset fra polske virksomheder på

de danske erhvervsbrancher, herunder transportbranchen, til

udenrigsministeren

Spm. 40 om færre job inden for den danske

transportbranche som følge af skærpet konkurrence fra østeuropæiske vognmænd,

til udenrigsministeren

Spm. 41 om de økonomiske konsekvenser for skibsværfter

som følge af skærpet østeuropæisk konkurrence, til udenrigsministeren

Spm. 42 om de økonomiske konsekvenser for visse regioner

i Danmark som følge af skærpet østeuropæisk konkurrence, til

udenrigsministeren

Spm. 43 om begrænsninger på polske entreprenørers

mulighed for at benytte ansættelseskontrakter, der giver arbejdstagerne

adgang til danske sociale ydelser, til udenrigsministeren

Spm. 44 om erfaringer fra USA og Mexico om aflønning af

vandrende arbejdstagere, til udenrigsministeren

Spm. 45 om definition af begrebet »fast arbejde« i

forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, til

udenrigsministeren

16

17

Svar på spm. 24 om beregninger af økonomiske konsekvenser

ved misbrug af sociale ydelser, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 25 om årsagen til eventuelt manglende

beregninger af økonomiske konsekvenser ved misbrug af sociale ydelser, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 26 om de økonomiske konsekvenser ved fem

forskellige scenarier for nye EU-borgeres adgang til sociale ydelser i

Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 27 om betingelserne for, at arbejdstagere

fra de nye EU-lande kan tage arbejdsløshedsydelser med ud af Danmark, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 28 om betingelserne for, at arbejdstagere

fra de nye EU-lande kan tage ydelser vedrørende sygdom, fødsel og adoption

med ud af Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 29 om betingelserne for, at arbejdstagere

fra de nye EU-lande kan tage social pension med ud af Danmark, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 30 om betingelserne for, at arbejdstagere

fra de nye EU-lande kan tage børnepasningsydelser med ud af Danmark, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 31 om betingelserne for, at arbejdstagere

fra de nye EU-lande kan tage kontanthjælpsydelser med ud af Danmark, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 32 om den juridiske begrundelse for, at

regeringen ikke har taget forbehold for adgangen til sociale ydelser i

Danmark for arbejdstagere fra de nye EU-lande, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 33 om antallet af illegale arbejdstagere fra

Polen og de baltiske lande i Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 34 om aflønningen af illegale arbejdstagere

i Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 35 om lønmodtagerorganisationernes syn på

aflønningen af illegale arbejdstagere i Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 36 om polske entreprenørers mulighed for at

etablere filialer i Danmark, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 37 om de økonomiske konsekvenser for

byggebranchen af øget indvandring fra Polen og de baltiske lande, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 38 om de økonomiske konsekvenser for

landbrug og gartneri af øget indvandring fra Polen og de baltiske lande, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 39 om konkurrencepresset fra polske

virksomheder på de danske erhvervsbrancher, herunder transportbranchen, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 40 om færre job inden for den danske

transportbranche som følge af skærpet konkurrence fra østeuropæiske vognmænd,

fra udenrigsministeren

Svar på spm. 41 om de økonomiske konsekvenser for

skibsværfter som følge af skærpet østeuropæisk konkurrence, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 42 om de økonomiske konsekvenser for visse

regioner i Danmark som følge af skærpet østeuropæisk konkurrence, fra

udenrigsministeren

Svar på spm. 43 om begrænsninger på polske entreprenørers

mulighed for at benytte ansættelseskontrakter, der giver arbejdstagerne

adgang til danske sociale ydelser, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 44 om erfaringer fra USA og Mexico om

aflønning af vandrende arbejdstagere, fra udenrigsministeren

Svar på spm. 45 om definition af begrebet

»fast arbejde

«

i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, fra

udenrigsministeren

1. udkast til tillægsbetænkning

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålene og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter

ønske fra DF.

Spørgsmål 10:

Dersom tildelingen af mål 2 og mål 3 midler til mindre

velstillede kommuner bortfalder eller reduceres ved østudvidelsen, bedes det

oplyst, hvilke andre konkrete muligheder, der i fremtiden vil eksistere for

kommuner som Ærøskøbing, Marstal, Samsø og Læsø for at søge og opnå tildeling

af midler, der kan kompensere for de mistede mål 2 og mål 3 midler? (I

spørgsmålet

er anført eksempler på navngivne kommuner for at kunne opnå så konkret

besvarelse som muligt).

Svar:

Fordelingen af EU’s strukturfondsstøtte efter 2006 vil blandt

andet afhænge af de kommende forhandlinger om EU’s samlede budget i

perioden

2007-2013 (Agenda 2007). De fremtidige støttemuligheder for de regioner og

kommuner i Danmark, der i dag modtager støtte fra EU’s strukturfonde,

kendes

endnu ikke.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.

Spørgsmål 11:

Den tværministerielle arbejdsgruppe om brug af sociale ydelser i

lyset af udvidelsen af EU peger i sin rapport (alm. del. bilag 901) på en

række

mulige omkostninger ved østudvidelsen i relation til udbetaling af sociale

ydelser. Er der taget højde for disse omkostninger og hvis ja, i hvilket

omfang

er der da taget hensyn til disse i lovforslagets bemærkninger ved angivelsen

af

negative konsekvenser/merudgifter for stat, kommuner og amtskommuner?

Svar:

Regeringen har i april 2003 påbegyndt drøftelser med de

politiske partier om den konkrete udmøntning af tiltrædelsestraktatens

bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed. Regeringen lægger vægt på

at

etablere et regelsæt, der kan forebygge utilsigtet brug af sociale ydelser.

Den

konkrete udformning heraf beror på de igangværende politiske drøftelser. På

nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt at foretage en beregning af

omkostningerne i relation til de sociale ydelser.

Spørgsmål 12:

Hvilke regler vil komme til at regulere adgangen for flygtninge

og asylansøgere i de nye medlemslande til at indrejse til de nuværende

medlemslande, og hvilke økonomiske konsekvenser forventes sådanne

befolkningsbevægelser at kunne få?

Svar:

Personkontrollen ved grænserne mellem de kommende og de

nuværende medlemslande ophæves ikke i forbindelse med EU’s udvidelse.

For så vidt angår adgangen for asylansøgere i de nye

medlemslande til at indrejse til de nuværende medlemslande, vil denne være

reguleret af den netop vedtagne Dublin II-forordning. Denne forordning

fastlægger, hvilket land, der vil være ansvarlig for behandlingen af en

asylansøgning,

der er indgivet i et medlemsland. Såfremt en asylansøger er indrejst til et

af

de nuværende medlemslande fra et af de nye medlemslande, vil sidstnævnte som

udgangspunkt være ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.

For så vidt angår flygtninges adgang til at indrejse fra de nye

medlemslande til de nuværende medlemslande bemærkes, at der ikke foreligger

EU-regler, der giver flygtninge ret til fri bevægelighed i EU.

På denne baggrund forudses ingen umiddelbare økonomiske

konsekvenser ved de anførte forhold.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 18.

Spørgsmål 16:

Det fremgår på side 30 i L 222, at Estland, Letland, Litauen og

Polen har opnået overgangsforanstaltninger for så vidt angår den første

tildeling af fællesskabsfiskerimuligheder for bestande, hvis udnyttelsesrate

er reguleret ved en begrænsning af fangsten. Hvilke konsekvenser vil det have

for Danmark i relation til fiskekvoter i Østersøen?

Svar:

Samtlige kommende medlemslande har accepteret, at fordelingen af

ressourcer foretages på grundlag af EU’s fælles fiskeripolitik, herunder

princippet om relativ stabilitet. Princippet om relativ stabilitet indebærer

faste andele til medlemslandene af de bestande, som de har adgang til at

fiske

på.

Polen, Estland, Letland og Litauen opretholder ved tiltrædelsen

af EU de kvoteandele for torsk, sild, brisling og laks, som de historisk har

fået tildelt i Den Baltiske Fiskerikommission. For rødspætte får Polen en

andel

beregnet på grundlag af de gennemsnitlige fangster i Østersøen i perioden

1997-2001. Fordelingen af fiskerimuligheder i Østersøen vil således ikke

blive

ændret ved udvidelsen af EU.

Kvoteandelene til Polen, Estland, Letland og Litauen fremgår af

bilagene nævnt i tiltrædelsesaktens artikel 24 om overgangsbestemmelser.

Kvoteandelene er omfattet af relativ stabilitet på samme måde som andre

medlemslandes kvoteandele, men kan i princippet ændres ved kvalificeret

flertal af Rådet. Der er ikke forudset ændringer af disse kvoteandele, men

det

kan komme på tale, f.eks. i forbindelse med opdeling af gældende

forvaltningsområder som følge af nye videnskabelige informationer.

EU har hidtil gennem bilaterale aftaler opnået mindre kvoter hos

Estland, Letland og Litauen til gengæld for økonomisk kompensation. Omfanget

heraf har været faldende i takt med, at de baltiske lande er blevet bedre til

selv at udnytte deres kvotetildelinger. Ved tiltrædelsen af EU falder disse

aftaler bort, og overførsler af fisk fra de baltiske lande til andre EU-lande

i

Østersøen kan herefter kun ske ved kvotebytte aftalt mellem medlemslandene.

For danske fiskere udgør overførslerne fra de baltiske lande i 2003 ca. 450

tons torsk, ca. 25 tons laks og 6.000 tons brisling – alle fra Litauen.

Spørgsmål 18:

Hvad kan ministeren oplyse i relation til de nye medlems landes

tiltræden af Schengen og deres mulighed for at opretholde en tilstrækkelig

bevogtning af EU’s ydre grænse?

Svar:

Der sker ingen ophævelse af grænsekontrollen for personer mellem

de kommende og de nuværende medlemslande i forbindelse med de nye

medlemslandes tiltrædelse af EU, idet de bestemmelser i Schengen-reglerne,

der

hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre

grænser, ikke finder anvendelse ved tiltrædelsen men kræver en særskilt

rådsafgørelse. De nye medlemslande forventes ikke at være parate til at

deltage

i denne del af Schengen-samarbejdet inden for de nærmeste år.

Ligesom det har været tilfældet for de nuværende medlemslande,

vil de nye EU-lande skulle opfylde en lang række betingelser og gennemgå en

omfattende Schengen-evalueringsprocedure, før rådet kan træffe afgørelse om

den

fulde deltagelse i Schengen-samarbejdet. Evalueringen vurderer, om de

retlige,

organisatoriske, operationelle, praktiske og tekniske krav er opfyldt, bl.a.

vedrørende kontrollen ved EU’s kommende ydre grænser. Proceduren er

beskrevet i

en note, der blev godkendt under dansk formandskab i december 2002 (dokument

15440/02 SCH-EVAL 42 COMIX 702).

Det skal endvidere nævnes, at de kommende medlemslande allerede

nu har mulighed for at deltage i de projekter, som blev iværksat under det

danske formandskab vedrørende bekæmpelse af illegal indvandring og

grænsekontrol. Endelig kan fremhæves, at på det danske formandskabs initiativ

kom det endelige forhandlingsresultat med de kommende medlemslande til at

indeholde en særlig »Schengen-facilitet«, dvs. en særlig budgetlinie til at

bistå de støtteberettigede medlemslande med at finansiere gennemførelse af

Schengen-reglerne og kontrollen ved EU’s nye ydre grænser. Det samlede

beløb

afsat hertil udgør 286 mio. euro i 2004, 302 mio. euro i 2005 og 271 mio.

euro

i 2006.

Spørgsmål 19:

Hvad kan ministeren oplyse i relation til Danmarks mulighed for

at bibeholde forbuddet mod køb af sommerhuse for udlændinge set i lyset af,

at

Malta i forhandlingerne om optagelse kun har opnået et krav om mindst fem års

bopæl i Malta, før fritidsboliger kan erhverves.

Svar:

Tiltrædelsestraktaten ændrer intet ved den danske

sommerhusregel. Den danske sommerhusregel er traktatfæstet i form af en

protokol til EU-traktaten.

Spørgsmål 20:

Hvilke oplysninger kan ministeren give i relation til sikringen

af EU’s ydre grænser i forhold til erklæringen om persontransit ad

landevejen

mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af Den Russiske Føderation.

(Erklæringen er optrykt på side 90 i lovforslagets bemærkninger).

Svar:

Erklæring nr. 12 om persontransit ad landvejen mellem

Kaliningrad-regionen og andre dele af Den Russiske Føderation skal ses i

sammenhæng med de særlige regler, som EU har indført for transit af personer

over land mellem Kaliningrad og andre dele af Rusland.

Disse regler er fuldt ud i overensstemmelse med

Schengen-reglerne og medfører ingen lempelser i Litauens forpligtelse til at

gennemføre Schengen-reglerne. Litauen har imidlertid ønsket en forsikring om,

at de særlige regler ikke i sig selv vil forsinke Litauens fulde deltagelse i

Schengen (inkl. ophævelse af den interne grænsekontrol), og at EU vil bistå

Litauen med at gennemføre de nødvendige forberedelser.

Spørgsmål 21:

Kan ministeren oplyse, hvordan Den Europæiske Union vil begrænse

tilstrømningen af produkter, der ikke lever op til EU’s standarder i

forhold

til fødevaresikkerhed og derfor kun må afsættes på de nye medlemsstaters

hjemmemarkeder, samt på hvilken måde disse produkter ikke lever op til

EU’s

standarder?

Svar:

Syv af de nye medlemslande har fået

overgangsperioder for Fællesskabets veterinære bestemmelser for et begrænset

antal fødevareproducerende virksomheder i typisk tre år. I overgangsperioden

skal varer fra disse virksomheder mærkes særskilt, og produkterne fra de

pågældende virksomheder må alene sælges i de respektive nye medlemslande.

De nye medlemslande vil skulle

tilsikre en nøje overholdelse af overgangsbestemmelserne, og det vil påhvile

Kommissionen at overvåge dette, ligesom Kommissionen overvåger de nuværende

medlemslandes overholdelse af de fælles veterinære bestemmelser. I Danmark

vil

produkter fra de nye medlemslande være omfattet af kravene til

virksomhedernes

egenkontrol og fødevareregionernes løbende og risikobaserede

stikprøvekontrol. De nye medlemslande vil endvidere være omfattet af

EU’s

fælles rapid alert-system, som medfører hurtig gensidig underretning om

problemer knyttet til fødevaresikkerhed.

Endelig er der i tiltrædelsestraktaten

indsat en specifik beskyttelsesklausul vedrørende det indre markeds

funktionsmåde. Beskyttelsesklausulen omfatter bl.a. særlige situationer

vedrørende fødevaresikkerhed. Klausulen kan gøres gældende på begrundet

anmodning

fra en medlemsstat eller på Kommissionens eget initiativ.

Beskyttelsesklausulen

kan gøres gældende i 3 år og kan have virkning udover denne periode.

Kommissionen kan træffe beslutning om de nødvendige foranstaltninger.

Spørgsmål 23:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de

statsfinansielle konsekvenser for Danmark ventes at stige fra 230 millioner

kroner i 2004 til 840 millioner kroner i 2006. Hvilke oplysninger kan gives i

relation til årene efter 2006. Vil en fortsat stigning af Danmarks

nettoudgifter til EU’s fælles budget være forventelig?

Svar:

De statsfinansielle konsekvenser for Danmark påvirkes af, at det

tager nogen tid for de tiltrædende lande at få løbet EU-programmerne i gang.

De

forventede udgifter i 2004-2006 svarer til ca. 60 pct. af de anførte

forpligtelsesbevillinger (tilsagn) til de nye medlemslande i perioden

2004-2006. Alt andet lige må man formode, at implementeringsgraden forbedres

i

de efterfølgende år.

Der kan imidlertid ikke siges noget om det fremtidige

bevillingsniveau, idet der ikke foreligger bevillingsmæssige rammer eller

aftaler for EU’s budget efter 2006 ud over et loft for udviklingen i

landbrugsudgifterne frem til 2013 samt det overordnede udgiftsloft på 1,24

pct.

af BNI.

Det hører med til det samlede billede, at udvidelsen generelt

ventes at fremme dansk erhvervslivs markedsmuligheder.

Spørgsmål

24

:

Den tværministerielle arbejdsgruppe peger i sin udredning i

april 2003 på muligheden for misbrug af

Kontanthjælpsområdet.

Arbejdstagerbegrebet

er meget bredt efter EF-Domstolens praksis, og status som arbejdstager giver

ret til kontanthjælp til personer, der ikke fuldt ud kan forsørge sig selv.

Børnepasningsorlovsydelsen

kan tages med ud af landet.

Dagpenge ved sygdom,

fødsel og adoption

. Der opnås hurtigt (efter et kort arbejdsforhold) ret

til ydelserne, og de kan tages med ud af landet.

Dagpengeydelser ved arbejdsløshed og social

pension .

Det bedes oplyst, hvilke beregninger, overslag, skøn, prognoser

eller andre talmæssige vurderinger regeringen har udarbejdet over de

økonomiske

konsekvenser for Danmark, dersom der i et ikke uvæsentligt omfang forekommer

misbrug inden for et eller flere af disse områder.

Spørgsmål

25:

Hvis besvarelsen af det foregående viser, at regeringen ikke har

foretaget beregninger over de økonomiske konsekvenser for Danmark, såfremt

der

i et ikke uvæsentligt omfang forekommer misbrug inden for et eller flere af

de

nævnte områder, spørges, med hvilken begrundelse, regeringen finder det

forsvarligt at undlade at udarbejde sådanne beregninger?

Svar på spørgsmål 24 og 25:

I den tværministerielle udredning er der peget på muligheden for

utilsigtet brug af sociale ydelser, hvis EU-reglerne skulle finde anvendelse

uden begrænsninger fra første dag efter udvidelsen. Det, der er beskrevet, er

vel at mærke en teoretisk mulighed, som ligger i reglernes indhold og ikke en

konkretiseret risiko, som er kvantificeret ved skøn eller beregninger over

mulige adfærdsmønstre hos borgerne i de nye medlemslande.

Det er – som tidligere anført – ikke regeringens forventning, at

Danmark efter udvidelsen bliver udsat for omfattende arbejdskraftvandringer

fra

de nye medlemslande. Vi forventer tvært imod en kraftig økonomisk vækst i de

nye medlemslande, som vil medvirke til såvel en vækst i deres levestandard

som

et fald i ledigheden.

Det er regeringens opfattelse, at det er vigtigt for dansk

økonomi, at det bliver muligt at rekruttere den arbejdskraft, virksomhederne

har brug for. Det betyder, at også borgere fra de nye medlemslande skal have

mulighed for at opnå beskæftigelse i Danmark.

Som bekendt er der en syvårig overgangsperiode, hvor det vil

være muligt at regulere adgangen til arbejdsmarkedet.

Regeringen har tilkendegivet, at vi vil åbne vores

arbejdsmarked, men ikke vore sociale kasser.

Derfor drøfter vi også med partierne, hvilke foranstaltninger,

der i en overgangsperiode kunne tænkes bragt i anvendelse for at sikre dette.

Disse drøftelser er endnu ikke afsluttet, men man kunne eksempelvis

forestille

sig krav om tidsbegrænsede opholds- og arbejdstilladelser, som kunne sikre,

at

personer fra de nye medlemslande ikke kan blive i Danmark i længere tid på

dagpenge eller kontanthjælp, hvis de bliver ledige.

Regeringen finder på den baggrund ikke, at der har været

grundlag eller behov for at foretage økonomiske beregninger, skøn, prognoser

eller vurderinger som anført i spørgsmålene.

Regeringen lægger som bekendt op til en bred forhandlingsløsning

om både adgangsbetingelserne til det danske arbejdsmarked og de eventuelle

justeringer i reglerne om de sociale ydelser i sensommeren, således at

reglerne

kan være på plads i god tid inden den 1. maj 2004, hvor udvidelsen med de nye

medlemslande træder i kraft.

Spørgsmål 26:

Hvis besvarelsen af spørgsmålene foran viser, at regeringen ikke

har foretaget beregninger over de økonomiske konsekvenser for Danmark,

såfremt

der i et ikke uvæsentligt omfang forekommer misbrug inden for et eller flere

af

de nævnte områder, bedes om, at regeringen til brug for besvarelsen oplyser

omtrentlige tal for så vidt de økonomiske konsekvenser for Danmark i følgende

scenarier.

a) dersom 50.000, 100.000 eller 200.000 personer fra de nye

EU-lande tager ophold her i landet, omfattes af EU-rettens arbejdstagerbegreb

og under opholdet opnår ret til kontanthjælp?

b) dersom 25.000, 50.000 eller 100.000 personer fra et af de

nævnte lande opnår ret til børnepasningsydelser og tager disse med ud af

landet. I denne forbindelse bedes oplyst, om børnepasningsydelsen, der

modtages

af personer fra de nævnte lande, i medfør af Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomster

med landene, vil være skattepligtig her i landet eller i personens

bopælsland?

c) dersom 25.000, 50.000 eller 100.000 personer fra et af de

nævnte lande efter et kortvarigt ophold her i Danmark opnår ret til dagpenge

ved sygdom, fødsel og adoption, og tager disse med ud af landet. I denne

forbindelse bedes oplyst, om dagpenge ved sygdom, fødsel eller adoption, der

modtages af personer fra de nævnte lande, i medfør af Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomster med landene, vil være skattepligtige her i

landet eller i personens bopælsland?

d) dersom 25.000, 50.000 eller 100.000 personer fra et af de

nævnte lande efter et kortvarigt ophold her i Danmark bliver ledige og opnår

ret til at tage dagpengeydelser med til udlandet. Det bedes oplyst, om

ydelserne efter Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med landene vil være

skattepligtige her i landet eller i bopælslandet?

e) dersom 25.000, 50.000 eller 100.000 personer fra et af de

nævnte lande efter ophold her i Danmark opnår ret til at tage social pension

med til udlandet. Det bedes oplyst, om ydelserne efter Danmarks

dobbeltbeskatningsoverenskomst med landene vil være skattepligtige her i

landet

eller i bopælslandet?

Svar:

Det er som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 24 og 25 en ren teoretisk

situation, som er angivet i spørgsmålet.

Det følger deraf, at de angivne talstørrelser er udtryk for et

rent skematisk regneeksempel på hvad et givent antal personer på den enkelte

ordning kan medføre af bruttoudgifter på årsbasis (sats x antal).

Regeringen arbejder som nævnt på en forhandlingsløsning med de

politiske partier, der på én gang åbner for det danske arbejdsmarked, men

ikke

åbner adgang til det sociale system.

Regeringen forventer som nævnt ikke nogen omfattende

arbejdskraftindvandring i forbindelse med udvidelsen af EU med de nye lande,

men kan oplyse, at for hver 1000 (helårs)personer, der er berettiget til hver

enkelt af de danske sociale ydelser, vil der under en række forudsætninger

kunne være bruttoudgifter i størrelsesordenen:

a) Kontanthjælp: 111 mio. kr., svarende til 83 mio. kr. efter

skat.

Beregningen er forbundet med megen usikkerhed, idet

kontanthjælpens størrelse afhænger af en række faktorer, eksempelvis alder,

ægtefællens indkomst, omfanget af evt. deltidsarbejde og forsørgelsespligt

over

for børn og hvor længe personerne har modtaget kontanthjælp. Det er i

beregningen forudsat, at halvdelen af modtagerne er forsørgere. Ud over de

beregnede udgifter til kontanthjælp kan der blive merudgifter til

børnefamilieydelse og til tilskud til daginstitutionsbetaling og

boligudgifter.

b) Børnepasningsorlovsydelse: 97 mio. kr., svarende til 75 mio.

kr. efter skat.

Skatteministeriet har oplyst, at der ikke er indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nye EU-lande. Danmark bevarer således

retten til at beskatte dansk børnepasningsorlovsydelse, når modtageren tager

ophold i et af de nye EU-lande.

c) Dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption: 163 mio. kr.,

svarende til 115 mio. kr. efter skat.

Det er bl.a. forudsat, at alle 1000 personer er berettiget til

maksimale dagpenge.

Skatteministeriet har oplyst, at der ikke er indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nye EU-lande. Danmark bevarer således

retten til at beskatte danske sygedagpengeydelser, når modtageren tager

ophold

i et af de nye EU-lande.

d) Arbejdsløshedsdagpenge: 163 mio. kr., svarende til 115 mio.

kr. efter skat.

Det er forudsat, at alle 1000 personer er berettiget til

maksimale dagpenge og at de betaler bidrag til arbejdsløshedskasse, men ikke

til fagforening og efterlønsordning. Dagpengeretten kan evt. være opnået på

grundlag af 8 ugers arbejde i Danmark og tilsvarende medlemskab af en dansk

a-kasse, således at resten af beskæftigelseskravet er opfyldt med

beskæftigelse

i et andet EU/EØS-land.

Skatteministeriet har oplyst, at der ikke er indgået

dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nye EU-lande. Danmark bevarer således

retten til at beskatte danske arbejdsløshedsdagpenge, når modtageren tager

ophold i et af de nye EU-lande. Det skal dog bemærkes, at det kun er muligt

at

tage danske arbejdsløshedsdagpenge med til udlandet i en periode på 3

måneder,

hvilket også fremgår af rapporten

»Danske

sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU

«

,

11. april 2003, afsnit 4.1.1.

e) Social pension: 11 mio. kr., svarende til 8 mio. kr. efter

skat.

Merudgifterne til folkepension vil helt bero på den forudgående

opholdstid i Danmark, som berettiger til social pension, jf. svar på

spørgsmål

29. Desuden vil merudgifterne først udløses, når de pågældende er over 65 år

dvs., der vil være en relativt lang indfasningsperiode af eventuelle

merudgifter.

Forudsættes en gennemsnitlig forudgående optjeningstid i Danmark

på 5 år for 1000 personer, fås en merudgift til folkepension på ca. 11 mio.

kr.

ved fuld virkning. Ved en gennemsnitlig optjeningstid i Danmark på 20 år,

bliver merudgiften på lang sigt for 1000 personer på ca. 45 mio. kr.

Spørgsmål 31:

Med henvisning til den tværministerielle embedsmandsgruppes

udredning (Alm. del. bilag 901) bedes oplyst de generelle betingelser, der

skal

være opfyldt, for at arbejdstagere fra f.eks. Polen eller de øvrige nye

EU-lande, opnår ret til at tage kontanthjælpssydelser med til udlandet?

Svar:

Der henvises til rapporten

»Danske

sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU

«

fra 11. april 2003, afsnit 3.1.1., hvor det fremgår, at enhver, der opholder

sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Det er således ikke muligt at tage kontanthjælpsydelser med til udlandet.

Spørgsmål 32:

Med henvisning til advarslerne i den tværministerielle

embedsmandsgruppes rapport (Alm. del. bilag 901) bedes regeringen forklare

regeringens juridiske begrundelse for, at der efter regeringens mening ikke

er

behov for at tage danske forbehold i forhold til det forventede eller mulige

misbrug af kontanthjælp, børnepasningorlovsydelse, dagpenge ved sygdom,

fødsel,

adoption, og dagpengeydelser ved arbejdsløshed og social pension.

Når der specielt spørges om den juridiske begrundelse, er det

fordi, det bl.a. ønskes belyst, om der i forvejen eksisterer anden lovgivning

eller administrative regler, der beskytter danske interesser imod misbrug

eller

– hvis det ikke er tilfældet – om der findes juridisk bindende

overenskomster

med de pågældende lande, der i realiteten forhindrer misbrug.

Hvis svaret afdækker, at der på ingen måde findes nogen juridisk

bindende beskyttelse af danske interesser, bedes det præciseret, om

regeringen

har vidst dette eller været opmærksom på dette under hele

forhandlingsforløbet

om østudvidelsen, og hvad der i så fald er regeringens politiske eller

moralske

begrundelse for, at Danmark efter regeringens mening bør fravælge at beskytte

sine interesser?

Svar:

Som anført i besvarelsen af spm. 24 og 25 foregår der løbende

drøftelser mellem regeringen og en række partier om behovet for i en

overgangsperiode at sikre, at der åbnes for arbejdskraft, men ikke for adgang

til misbrug af de danske velfærdsordninger. På baggrund af de hidtidige

drøftelser forventer regeringen, at der kan opnås bred enighed om

foranstaltninger, der sikrer dette.

Hvis der ikke gennemføres særlige foranstaltninger, vil dansk

lovgivning i kombination med de almindelige EU-regler om vandrende

arbejdstageres sociale sikring finde anvendelse, jf. bl.a. besvarelsen af

spm.

27-31. Dette har regeringen såvel som partierne selvsagt været fuldt bekendt

med.

Det er fortsat regeringens opfattelse, at der inden for

tiltrædelsestraktatens bestemmelser er gode muligheder for at varetage

Danmarks

interesser fuldt ud i relation til at forebygge ubalancer på arbejdsmarkedet

og

utilsiget brug af sociale ydelser. Det er aftalt med en række partier, at de

konkrete løsningsforslag drøftes i sensommeren på baggrund af et udspil fra

regeringen.

Spørgsmål 36:

Kan en polsk entreprenør efter 1. maj 2004 lovligt etablere en

filial i Danmark, lovligt ansætte 100 polske bygningsarbejdere, lovligt

indkvartere disse her i landet, lovligt aflønne dem med lønninger, der udgør

ca. 50 pct. af danske overenskomstmæssige lønninger, og lovligt byde på

danske

byggeopgaver, f.eks. deltage i licitationer?

Svar:

EU-udvidelsen indebærer, at den frie etableringsret også

omfatter virksomheder fra de nye EU-lande. I den udstrækning virksomheder fra

de nye EU-lande, der efter udvidelsen etablerer sig i Danmark, skulle ønske

at

rekruttere arbejdskraft fra deres hjemland, skal dette ske inden for rammerne

af det generelle regelsæt, der vil blive etableret på området. I henhold til

EU’s udstationeringsdirektiv skal en midlertidig udstationeret

medarbejder

sikres minimumsstandarderne med hensyn til aftalevilkår og andre betingelser

for beskæftigelsen efter dette direktiv, herunder den almindeligt gældende

mindsteløn. Som bekendt har vi i Danmark ikke implementeret denne sidste del

af

udstationeringsdirektivet. Derfor er spørgsmålet, om hvilken løn der skal

betales

under udstationering, overladt til arbejdsmarkedets parter til regulering ved

kollektiv overenskomst.

Spørgsmål 37:

Hvilke økonomiske konsekvenser forventer regeringen, at

tilstrømingen af arbejdstagere fra Polen og de baltiske lande vil få for den

danske byggebranche, herunder hvor stor en stigning i arbejdsløsheden blandt

danske bygningsarbejdere, anses for sandsynlig i de første 5 år efter 1. maj

2004 som en direkte følge af den indvandrede arbejdskraft?

Spørgsmål 38:

Hvilke økonomiske konsekvenser forventer regeringen, at

tilstrømingen af arbejdstagere fra Polen og de baltiske lande vil få for det

danske landbrug og gartneri, herunder hvor stor en stigning i arbejdsløsheden

blandt danske land- og gartneriarbejdere anses for sandsynlig i de første 5

år

efter 1. maj 2004 som en direkte følge af den indvandrede arbejdskraft?

Svar på spørgsmål 37 og 38:

Regeringen forventer generelt ikke en stor tilstrømning af

arbejdskraft fra de nye EU-lande. Regeringen forventer på den baggrund heller

ikke, at EU-udvidelsen medfører generelle ubalancer (herunder ledighed) på

det

danske arbejdsmarked. Det er regeringens ønske at give borgere fra de nye

EU-lande mulighed for at søge og opnå beskæftigelse i relation til konkrete,

reelle og ledige job på det danske arbejdsmarked. I den udstrækning, at

borgere

fra de nye EU-lande kan afhjælpe en konkret arbejdskraftmangel eksempelvis i

byggesektoren, landbrug og gartneri vil dette have positiv økonomisk

betydning

for de pågældende erhverv.

Spørgsmål 39:

Hvilke brancher her i landet vil, efter regeringens opfattelse,

blive udsat for konkurrence fra eksempelvis polske virksomheder som følge af

de

langt lavere polske lønninger. I den forbindelse bedes det oplyst, om det er

korrekt opfattet, at transportbranchen (som oplyst i dagbladet Børsen i april

måned) allerede i dag er under et hårdt konkurrencepres fra polske vognmænd,

der overtager transportopgaver for danske virksomheder, og – hvis dette

er

tilfældet – om konkurrencen ikke netop skyldes, at de polske vognmænd

lønner med

de lave polske lønninger?

Svar:

EU’s udvidelse skønnes ikke i sig selv have større betydning for

konkurrencen i de enkelte brancher. Det afgørende for konkurrencen er

samhandelsforholdene, og de er allerede i det store og hele liberaliseret som

følge af Europa-aftalerne mellem EU og de tiltrædende lande. Der henvises i

øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 41.

Der eksisterer ikke detaljerede analyser af, hvordan ændrede

samhandelsforhold som følge af disse handelsaftaler påvirker konkurrencen i

de

enkelte brancher i Danmark og heller ikke af konsekvenserne heraf på

produktion

og beskæftigelse. Det er forbundet med betydelige dataproblemer at foretage

en

sådan analyse.

Spørgsmål 41:

Hvorledes forventes konkurrencen fra de østeuropæiske lande at

påvirke arbejdskraftsintensive erhverv i Danmark såsom f.eks. de i forvejen

hårdt pressede skibsværfter?

Svar:

Øget international handel er til gavn for de lande som deltager.

For at få del i gevinsterne ved øget handel må man tilpasse sin

produktionsstruktur, så ressourcerne anvendes mest effektivt. Typisk betyder

det, at velstående lande øger produktion og eksport af kapital- og

videnstunge

produkter, mens de samme lande øger importen og reducerer produktionen af

produkter, hvor produktionen er mere standardiseret. Konkurrence på

omkostninger er den mekanisme, der tilskynder virksomhederne til at foretage

denne ønskværdige tilpasning af produktionsstrukturen.

Velfærdsgevinsten opnås bl.a. gennem en bytteforholdsforbedring,

der øger købekraften i alle de påvirkede lande. Hvorledes den øgede

konkurrence

samlet set påvirker de enkelte erhverv, afhænger både af

konkurrencefølsomheden, og af hvilke produkter den øgede købekraft retter sig

imod. Herunder kan købekraft frigjort som følge af billigere import af

industriprodukter rette sig mod indenlandsk serviceproduktion.

Det må vurderes, at effekterne på erhvervsstrukturen af øget

konkurrence fra de østeuropæiske lande vil være beskedne. Det skyldes bl.a.,

at

tilpasningen vil ske over en årrække, at produktionskapaciteten i Østeuropa

er

beskeden sammenlignet med det øvrige EU, og at dansk erhvervsliv allerede i

en

lang årrække har indgået i en arbejdsdeling med lande med en erhvervs- og

lønstruktur, der i nogen grad kan sammenlignes med Østeuropa.

Det skal bemærkes, at arbejdskraftintensive erhverv ofte er

vidensintensive og har høje lønninger. Indholdet af arbejdskraft i

produktionen

bør måles på andelen af lønudgifterne snarere end antallet af beskæftigede. I

øvrigt bør der også i en sammenligning mellem erhverv tages højde for, at der

også medvirker arbejdskraft i produktionen af det kapitalapparat, der indgår

i

kapitalintensiv produktion.

I det omfang en given produktion frem for med høje lønninger

udføres med anvendelse af et stort antal beskæftigede, vil dette generelt

modsvares af tilsvarende lavere produktivitet og afspejler dermed ikke større

konkurrencekraft. De lave lønninger i Østeuropa er således ikke udtryk for en

generel konkurrencefordel for disse lande (men kan være det i de specifikke

sektorer, hvor produktiviteten i landene er højere end gennemsnittet). Det

kan

tilføjes, at i det omfang en sådan generel konkurrencefordel faktisk var til

stede, ville tiltrækningen af ekstra produktion og beskæftigelse netop øge

presset i økonomien og presse lønningerne (og/eller valutakursen) op, så

konkurrencefordelen udjævnes. Det, den øgede handel medfører, er en

tydeliggørelse af svagheder og styrker i sammensætningen af erhverv og

virksomheder. Markedet tilskynder virksomhederne til at omgruppere sig på en

måde, der er til fælles fordel.

Endelig kan tilføjes, at om end udvidelsen af EU i sig selv øger

mulighederne for handel med de østeuropæiske lande yderligere, er denne

handel

allerede steget betydeligt igennem 1990’erne og ville også i kraft af

indgåede

handelsaftaler m.v. kunne forudses at stige yderligere, selv om det ikke var

sket inden for rammerne af et udvidet EU.

Der er ikke kendskab til nærmere undersøgelser af, hvorledes

specifikke sektorer samlet set kan tænkes påvirket af øget handel med

Østeuropa.

Spørgsmål 42:

Hvorledes forventes den stigende konkurrence indenfor

lønintensive erhverv at påvirke arbejdsløsheden i de mindre velstillede

områder

i Danmark – eksempelvis Sydfyn og øerne – som i forvejen har en

arbejdsløshed,

der ligger over landsgennemsnittet, og hvorledes påtænker regeringen at

reducere eventuelle negative konsekvenser for disse områder som følge af den

skærpede konkurrence fra de nye EU-lande?

Svar:

Blandt andet globalisering indebærer et hårdt konkurrencepres

inden for næsten alle erhverv. Det sikrer den mest effektive produktion og

forbrugerne de laveste priser, og det giver ikke i sig selv anledning til

stigende ledighed. Set over en lidt længere tidshorisont er det de

strukturelle

forhold på arbejdsmarkedet, som er afgørende for ledighedens niveau såvel

nationalt som regionalt. Der er tværtimod belæg for, at øget konkurrencepres

på

vare- og servicemarkederne kan medvirke til at dæmpe inflationspres og

således

reducere strukturproblemerne på arbejdsmarkedet.

I det omfang at særligt udsatte områder i overgangsperioder

rammes af stigende ledighed, kan det afhjælpes med de instrumenter, som er

til

rådighed i den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Skulle områder med en høj ledighed blive særligt berørt af

eventuelle negative konsekvenser som følge af den skærpede konkurrence, er

der

i såvel

»Regionalpolitisk Redegørelse,

april 2003

«

som

»Vækst med vilje, maj 2002

«

anvist en række tiltag, som kan tages i anvendelse for at styrke den

regionale

erhvervsudvikling.

Det kan tilføjes, at det kraftige fald i ledigheden fra midten

af 1994 både var generelt og indebar en reduktion af ledighedsforskellene

mellem landsdelene i Danmark. Dette fald i ledigheden fandt sted umiddelbart

efter en omfattende offentlig debat om en angivelig risiko for

ledighedsproblemer som følge af stigende konkurrence med lande med lave

lønninger – i dette tilfælde primært med fokus på asiatiske lande.

Spørgsmål 43:

Hvorledes påtænker regeringen at forhindre, at polske og andre

østeuropæiske entreprenører starter virksomheder i Danmark med det formål at

ansætte østeuropæiske arbejdere for perioder, der lige præcis er nok til at

give adgang til danske sociale ydelser?

Svar:

Regeringen drøfter p.t. med Folketingets partier fastlæggelse af

et kommende regelsæt for vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande. Det vil

være en central målsætning for regeringen i dette regelsæt at sikre, at den

virksomhed, hvor de pågældende østeuropæiske arbejdere får ansættelse ikke

har

udeståender med ToldSkat. På den måde vil man kraftigt modvirke tendensen til

proformajob.

Spørgsmål 44:

Hvilke erfaringer har man fra andre lande, der grænser op til

hinanden, og hvor der er et lavt BNP, lave lønninger og stor arbejdsløshed i

det ene land, og det modsatte i nabolandet, f.eks USA/Mexico, og er

tendensen,

at de mexicanske arbejdstagere aflønnes med samme lønninger som amerikansk

arbejdskraft, og har man – i benægtende fald – erfaringer fra andre

lande, der

underbygger regeringens påstand om, at polakker og baltere her i landet vil

blive aflønnet efter danske overenskomster?

Svar:

Regeringen har ikke kendskab til de konkrete forhold, der gør

sig gældende vedr. aflønning af mexicanske arbejdstagere. Regeringen skal

imidlertid pege på at, at en meget stor del af det danske arbejdsmarked er

kendetegnet ved, at løn- og ansættelsesforhold fastlægges i kollektive

overenskomster, hvilket i væsentlig grad adskiller det danske arbejdsmarked

fra

det mexicanske og amerikanske. Kun i de øvrige nordiske lande har man forhold

på arbejdsmarkedet, der kan sammenlignes med de danske i form af bl.a.

stærke,

repræsentative organisationer, effektive konfliktmidler og deraf følgende høj

overenskomstdækning. Da disse lande jo nu befinder sig i samme situation som

Danmark, har man af gode grunde ikke nogen historiske erfaringer at trække

på.

Spørgsmål 45:

Personer fra de nye medlemslande skal som bekendt have et fast

arbejde for at opnå opholdstilladelse i Danmark. Hvorledes defineres fast

arbejde i den forbindelse – stilles der f.eks. krav til antal ugentlige

arbejdstimer, selvforsørgelse, forsørgelse af samleverske og børn, eller er

det

nok med et deltidsjob for at opnå ret til sociale ydelser?

Svar:

Som nævnt drøfter regeringen p.t. med Folketingets partier,

hvorledes man inden for rammerne af tiltrædelsestraktatens bestemmelser kan

fastlæggelse et regelsæt for vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande, der

sikrer mulighed for opnåelse af opholds- og arbejdstilladelse. Regering vil i

den forbindelse lægge vægt på, at der skal være tale om et arbejde, der som

udgangspunkt gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv.

Lignende dokumenter