Tillægsbetænkning over Forslag til lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af Europaudvalget den 2. juni 2003
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om Den
Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen,
Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet
[af udenrigsministeren (Per Stig Møller)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. april 2003 og var til 1.
behandling den 8. maj 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Europaudvalget. Udvalget afgav betænkning den 23. maj 2003.
Lovforslaget var til 2. behandling den 28. maj 2003, hvorefter det blev
henvist
til fornyet behandling i Europaudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 22 spørgsmål til udenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som
denne
har besvaret. Nogle af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren og dennes
svar herpå er optrykt som bilag til tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret
.
Læs alt
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget byder de nye
medlemslande velkommen til EU. EU-udvidelsen er i historisk perspektiv en
meget
stor og perspektivrig beslutning for alle folk og stater i Europa. Når man
ser
tilbage på den ustabilitet og de krige og konfrontationer, som i det 20.
århundrede kostede millioner af mennesker livet og sønderbombede lande, så er
det en historisk beslutning, at de europæiske folk og stater på denne måde
forenes om at samarbejde fredeligt og demokratisk.
Det skaber platformen for økonomisk fremgang, social udvikling
og beskæftigelse til gavn for alle europæere i form af øget velstand og
velfærd
på hele det europæiske kontinent. Ideer, værdier, kulturer og identitet kan
igen forenes til gensidig og fælles inspiration.
EU-udvidelsen er et punktum for det 20. århundrede, for to
verdenskrige, for 50 års deling af Europa og for 10-12 års revolutionerende
forandringsproces i landene i Øst- og Centraleuropa for at blive en del af
EU.
For EU er et aktivt politisk valg. Det er også et punktum for 4-5 års
intensive
forhandlinger og tilpasning i landene for at kunne opfylde kravene om
EU-medlemskab. Danmark havde det privilegium med vedtagelsen af
Københavnskriterierne i 1993 at bane vejen for dette samt at kunne afslutte
forhandlingerne under det danske formandskab i 2002.
Hermed er tiltrædelsestraktaten også et punktum for to
succesrige danske EU-formandskaber.
Det betyder også en ny start for det 21. århundrede, for de nye
lande, men også for os andre og for EU, for det skaber behov for, at vi får
effektiviseret og demokratiseret vores måde at samarbejde på. EU-landene skal
effektivt kunne træffe beslutninger i fællesskab. Det skal ske med fuld
respekt
for den mangfoldighed og forskellighed og det særpræg, der er i de enkelte
lande, og som befolkningerne holder af og vil værne om. Demokratiet skal
styrkes i EU-samarbejdet, så befolkningerne åbent kan følge beslutningerne og
påvirke dem. EU-samarbejdet skal udvikles, så det supplerer hvert enkelt
lands
egne muligheder med rettigheder og indflydelse på de grænseoverskridende
områder. Den nye EU-forfatningstraktat skal skabe dette grundlag.
EU-udvidelsen er også et led i en fortsat udvidelse. Bulgarien
og Rumænien bliver medlem i 2007. Kroatien og Tyrkiet har søgt om
medlemsskab.
Flere europæiske lande vil følge efter i de kommende år.
EU er efter Berlinmurens fald og den forestående EU-udvidelse
omdrejningspunktet for udviklingen i fremtidens Europa. Det gælder ikke blot
for EU-medlemslande, men for alle europæiske lande, fordi den gensidige
afhængighed er så stor. Et nyt Europa er ved at blive skabt. Fra alle lande
afgiver man en bid af sin selvstændighed og suverænitet for at være med i EU.
Men man har ikke foræret det væk. I stedet opnås indflydelse på de fælles
beslutninger for hele Europa. Der opnås kort sagt en indflydelse på rammerne
for det enkelte lands eksistens og fremtidsmuligheder ved medlemskabet af EU.
EU-udvidelsen den 1. maj 2004 betyder 10 nye lande, men
befolkningsmæssigt ikke flere, end da Danmark, Storbritannien og Irland for
30
år siden blev medlem af EF. De kommende år venter en stor opgave med at
integrere de nye lande og sikre, at udviklingsforskellene kan udlignes mellem
landene ved, at de nye lande får et løft. Det vil tage tid. Forandringer
kommer
ikke på kort tid. Med EU-medlemskabet er skabt de rammer og de betingelser,
der
kan skabe et stabilt grundlag for en sådan udvikling. Derfor er EU-udvidelsen
begyndelsen til en ny proces. Ses der på erfaringerne med tidligere
udvidelser
med bl.a. Spanien, Portugal og Grækenland, men også Irland, så betyder
EU-medlemskabet, at de nye lande får et stort løft fremad. Det er også
perspektivet for de nye EU-lande. Økonomisk er der inden for det nuværende
EU-budget luft til denne proces. Udviklingen i landene vil, kombineret med
EU-investeringer, betyde, at det vil gavne både de nye og de nuværende
EU-lande. Hermed skabes også et nyt perspektiv for landenes befolkninger med
flere muligheder i eget land.
Den forestående EU-udvidelse er den hidtil bedst forberedte.
Både i de enkelte lande og med hensyn til EU’s kontrol. Tilpasningen i
landene
til de fælles EU-regler har været motoren i den hurtige forandringsproces i
landene, fordi det var vejen til at opnå det ønskede EU-medlemskab. For
landene
har det ikke været en hurtig og let proces. Den begyndte i 1989 og har for de
nye lande taget mange år at nå igennem. Nu skal medlemskabet fra den 1. maj
2004 til at fungere i praksis.
De lande, der bliver nye medlemmer af EU, er alle lande med en
lang historie, kultur og veluddannet befolkning, som gennem tiderne har
beriget
hele Europa. De fleste af landene er handicappet af 50 års fastholdelse under
sovjetisk dominans og et etparti-planøkonomisk system. For landenes
befolkninger er der tale om en genforening med det fælles Europa, de altid
har
været en central del af.
For Danmark og alle andre Østersølande betyder EU-udvidelsen en
totalt ændret situation i nærområdet, fordi alle lande – undtagen
Rusland – vil
være medlem af EU og også af NATO. Det ændrer totalt den sikkerhedspolitiske
situation i Østersøregionen/Nordeuropa. Det skaber grundlag for, at
Østersøregionen i de kommende år kan udvikles som en af Europas rigeste og
mest
veludviklede regioner.
Som led i EU-udvidelsen skal der holdes fast i de overordnede
perspektiver for udviklingen i Europa, som handler om bedre muligheder for
vore
lande og befolkninger i fremtiden og om for vore muligheder for – i
fællesskab
som europæere – at kunne spille en positiv global rolle. Detaljerne og
problemerne, som der er ved en så omfattende forandringsproces og udvidelse,
skal ikke glemmes, men kræfterne skal bruges på at finde løsninger og ikke på
at bruge problemerne som undskyldninger for at blokere for udvidelsen eller
skabe fjendebilleder af de nye landes befolkninger. I en fælles forening
– som
EU – skal alle medlemmer behandles ens, for ellers har vi ikke en fælles
forening, ellers får vi et Europa med A- og B-medlemmer. Det er ikke
acceptabelt.
Der er i forbindelse med EU-udvidelsen en debat om den frie
bevægelighed for arbejdskraft, hvor ikke mindst Dansk Folkeparti forsøger at
skabe et billede i den danske befolkning af, at millioner af øst- og
centraleuropæere vil forlade deres lande og vælte ind på vores arbejdsmarked
som underbetalte arbejdere, der vil arbejde i kort tid, hvorefter de vil
snylte
på det sociale system. Ses der på den faktiske mobilitet i de nye lande, så
er
den yderst begrænset. Ses der på de beregninger, der er lavet for hele EU, så
er der tale om tal, som vil være håndterlige. For Danmarks vedkommende
forudser
man, at der årligt vil være 1.800-1.900, der fra Øst- og Centraleuropa vil
søge
ledige jobs i Danmark. Mon ikke vi skulle kunne magte en sådan opgave, hvis
arbejdspladserne i øvrigt er der og der samtidig vil opstå mangel på
arbejdskraft, fordi arbejdsstyrken falder, i takt med at vi bliver flere
ældre?
Den folkelige bekymring, der kan være som følge af det frygtens
billede, der bevidst søges skabt, og som blandes med problemer med illegal
arbejdskraft, tager Socialdemokraterne dybt alvorligt. Derfor tager vi også
hånd om dette og forhandler med regeringen herom, så eventuelle problemer er
løst inden den 1. maj 2004.
Halvdelen af de nye medlemslande har ved folkeafstemninger
allerede fået tilslutning fra deres befolkninger til medlemskabet. Nu er det
de
15 EU-landes tur til at få vedtaget tiltrædelsestraktaten.
Med Folketingets ratifikation af tiltrædelsestraktaten den 4.
juni 2003 bliver Danmark det første land i EU, der formelt godkender
EU-udvidelsen. Hermed byder Danmark de nye lande velkommen. Hermed sender
Danmark også et signal til de andre EU-lande om at få færdiggjort
ratifikationen.
Socialdemokraterne henviser i øvrigt til partiets bemærkninger i
betænkningen over B 56 (Forslag til folketingsbeslutning om overgangsordning
for Danmark ved EU’s udvidelse mod øst).
Et
mindretal
i
udvalget (DF) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod
lovforslaget.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk
Folkeparti er tilhænger af samarbejde mellem de europæiske lande.
Samarbejdets
hovedindhold bør være af handelspolitisk og teknisk art, og samarbejdet bør
samtidig styrke stabiliteten og sikkerheden i Europa. Dansk Folkeparti
afviser
ikke, at der kan være fordele ved en fortsat udvikling af visse områder af
samarbejdet mellem europæiske nationer, herunder af samarbejdet mellem de
nuværende medlemslande i EU og de kommende medlemslande. Det er naturligt, at
der til stadighed sker en udvikling af samarbejdet, men det bør efter Dansk
Folkepartis opfattelse ske med fuld anerkendelse af medlemslandenes
suverænitet, uden svækkelse af de demokratiske institutioner i de enkelte
medlemslande og under samarbejdsformer, der er præget af frivillighed og
gensidig respekt mellem landene.
Efter Dansk Folkepartis mening er der flere væsentlige forhold,
der fører til alvorlige betænkeligheder ved udvidelsen med 10 nye
medlemslande
den 1. maj 2004. Nedenfor skal opregnes de vigtigste:
1. EU er ikke parat til den foreslåede
udvidelse med 10 nye medlemslande, der finder sted allerede den 1. maj 2004
samtidig med en unionsdannelse
Den foreslåede udvidelse er ikke tilrettelagt samtidig med et
løsere samarbejde, der gradvist kan udvikles, men derimod som et led i og en
del af et langt mere centraliseret samarbejde end det tidligere
EU-samarbejde,
nemlig en egentlig unionsdannelse med egen forfatning og mange af de
karakteristika, der kendetegner en nationalstat.
De nuværende EU-lande har historisk set ikke været i stand til
at føre en fælles udenrigs- og forsvarspolitik, en langvarig fælles
pengepolitik, en fælles asylpolitik, fælles retspolitik etc. Udvidelsen og
den
samtidige unionsdannelse vil imidlertid betyde, at 25 lande i fremtiden må
være
indstillet på at afgive suverænitet på mange afgørende områder ved
flertalsafgørelser.
Den demokratiske proces, som i dag fungerer i medlemslandene,
vil blive sat ud af spillet ved gennemførelsen af en egentlig unionsdannelse.
De store og toneangivende lande vil kunne tiltage sig en hidtil ukendt magt
over udviklingen i Europa, og der er en betydelig risiko for, at der i
fremtiden vil ske en overvågning og styring af den politiske meningsdannelse
i
Europa.
Der arbejdes i disse måneder i EU-konventet med forberedelser
til en fælles forfatning, en grundlov for EU, og denne forfatning vil –
hvis
den vedtages – føre til en yderligere stærk centralisering af magten i
Europa.
Der lægges således op til, at en række lovgivningsområder i
fremtiden kun kan varetages af Unionen og ikke af de enkelte medlemslande
(eksklusiv kompetence for Unionen). Som eksempler på sådanne
lovgivningsområder
kan nævnes:
-
lovgivning om fri
bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital
-
lovgivning om
toldunionen
-
lovgivning om fælles
handelspolitik
-
lovgivning om
pengepolitikken for de medlemslande, der har tilsluttet sig euroen
-
lovgivning om
bevaringen af havbiologiske ressourcer inden for den fælles fiskeripolitik
-
indgåelse af
internationale aftaler på medlemslandenes vegne, når dette er forudsat i
unionslovgivning og det er nødvendigt for at sætte Unionen i stand til at
udføre sin kompetence internt i medlemslandene eller har betydning for intern
unionslovgivning.
Dertil kommer en række lovgivningsområder, hvor der gælder – og
for de nye medlemslandes vedkommende i fremtiden vil komme til at gælde
– en
deling af lovgivningskompetencen mellem Unionen og det enkelte medlemsland.
Det
gælder f.eks. lovgivning om:
-
det indre marked
-
frihed, sikkerhed og
retsvæsen
-
landbrug og fiskeri
-
transport
-
transeuropæiske
netværk
-
energi
-
socialpolitik
-
økonomisk og social
sammenhæng (kohærens)
-
miljø
-
sundhed
-
forbrugerbeskyttelse
En så omfattende afgivelse af suverænitet over et kort åremål
sker vel at mærke ikke som resultatet af folkelige krav i de europæiske lande
og gennemføres samtidig uden opbygning af demokratiske institutioner, der kan
erstatte eller supplere de nationale demokratier.
Danmarks Riges Grundlov fastslår i § 20, at beføjelser, der
efter grundloven tilkommer danske myndigheder, ved lov i nærmere bestemt
omfang
kan overlades til internationale myndigheder. Men grundloven tillader ikke
– og
Danmarks befolkning har efter Dansk Folkepartis mening aldrig accepteret
– at
der på meget omfattende dele af lovgivningsområdet sker en så fuldstændig
afgivelse af suverænitet, at den internationale myndighed, EU, skal kunne
håndhæve en eksklusiv ret til at lovgive for den danske befolkning.
Magtstrukturen i hele EU vil i de kommende år i et hidtil ukendt
tempo ændre sig fra, at parlamenter på folkestyrets grund lovgiver om det
enkelte lands egne anliggender, til, at politiske afgørelser af større
betydning som hovedregel slet ikke træffes af de enkelte landes folkevalgte
forsamlinger, men træffes fjernt fra borgerne i et forum, der ikke har nogen
folkelig forankring overhovedet, men er baseret på et samspil mellem
embedsmænd
og politiske elitedannelser på tværs af landegrænserne.
Etableringen af en egentlig statsdannelse, som EU-konventet med
sin forberedelse af en EU-forfatning lægger op til, vil skabe en endnu større
afstand mellem borgerne og de politiske beslutningstagere end før. Det
skyldes
ikke kun det meget store antal borgere i de europæiske nationer, der
underkastes en central styring, men også, at forskelle i sprog,
samfundsforhold
og kultur gør det umuligt for borgerne at deltage i en fælles politisk dialog
på samme måde, som man kan i Danmark og hvert enkelt af de andre
deltagerlande.
I praksis vil en EU-forfatning forhindre borgerne i gennem fri
meningsudveksling
at nå frem til en samlet stillingtagen, der kan udmønte sig i politiske
beslutninger, og – i yderste konsekvens – i en demokratisk
udskiftning af
Unionens magthavere.
Denne udvikling vil i meget vid udstrækning komme uforberedt for
de europæiske befolkninger, ikke mindst i de nye medlemslande, hvoraf de
tidligere socialistiske lande gennem de sidste 10-12 år har lagt mange
kræfter
i at opbygge demokratiske strukturer, der tog afstand fra tidligere tiders
centralisering, tyranni og undertrykkelse, og som var baseret på folkelig
opbakning.
Det meget stærke underskud af demokrati, der beklageligvis vil
være kendetegnende for Den Europæiske Union, kan vise sig at blive en
akilleshæl, der kan føre til betydelige skuffelser og rumme kimen til stærke
brydninger
medlemslandene imellem og mellem befolkningerne og magteliterne indbyrdes.
Konsekvenserne kan vise sig at blive sammenbrud af mange af folkestyrets
idealer i de enkelte medlemslande. Dette er et aspekt, der slet ikke er
tilstrækkelig klarlagt eller overvejet i forbindelse med udvidelsen og
unionsdannelsen.
Udvidelsen med 10 nye medlemslande – og en egentlig
unionsdannelse på omtrent samme tid – er ganske givet en historisk
begivenhed,
men den er først og fremmest et historisk eksperiment, hvor indsatsen er
medlemslandenes nationale suverænitet og selvrespekt, folkestyret,
nærhedsprincippet og en lang række af de andre værdier, der ellers har præget
hverdagen i det samarbejdende Europa.
Opgaven for ansvarlige politikere, partier og bevægelser overalt
i de europæiske lande må være at værne om disse værdier. Dansk Folkeparti
advarer om, at der ved den samtidige udvidelse af EU og etableringen af en
unionsdannelse er en overhængende risiko for, at vigtige demokratiske værdier
mistes.
2. Danmark har – i modsætning til andre
EU-lande, særligt Tyskland og Østrig – valgt ikke at kræve en
overgangsordning,
for så vidt angår arbejdskraftindvandringen til Danmark fra de nye
medlemslande. Dette betyder for Danmark og den danske befolkning en urimelig
usikkerhed om konsekvenserne for arbejdsmarkedet
Dansk Folkeparti har gennem lang tid advaret om, at
konsekvenserne for det danske arbejdsmarked kan blive alvorlige. Det gælder
bl.
a., fordi risikoen for løntryk og risikoen for udnyttelse af det danske
velfærdssystem er reel. Dansk Folkeparti har den 11. december 2002 fremsat
forslag til folketingsbeslutning om overgangsordning for Danmark ved
EU’s
udvidelse mod øst (B 56). Forslaget går ud på, at Danmark bør forlange en
overgangsordning, der ved den forestående udvidelse af EU sikrer, at
arbejdskraft fra de nye medlemslande først kan opnå arbejdstilladelse i
Danmark
7 år efter det pågældende lands optagelse i EU.
Der har på tidspunktet for betænkningsafgivelsen endnu ikke
kunnet samles et flertal for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, men Dansk
Folkeparti vil fortsat arbejde for at undersøge, om der kan samles et
politisk
flertal, der vil bakke op om at yde den danske befolkning og det danske
arbejdsmarked den beskyttelse, der ligger i en 7-årig overgangsordning.
Neden for er kort opsummeret eksempler på oplysninger, der tyder
på, at der består en reel risiko for det danske arbejdsmarked og danske
lønmodtagere.
a. Den svenske rapport
Den svenske rapport (»EU’s utvidgning och arbetskraftens
rörlighet«), der blev udarbejdet af en ekspertgruppe nedsat af den svenske
regering, anbefalede, at borgere fra de nye lande ikke umiddelbart skulle
have
adgang til det svenske arbejdsmarked, men at der skal gælde særlige
overgangsordninger. Rapporten peger på, at »useriøse erhvervsdrivende« kan
udbyde fiktive job mod betaling. Job, som giver adgang til velfærdssystemet
og
sundhedssystemet på samme måde »som man i de forløbne år har solgt
grupperejser
ind i det svenske asylsystem«, skriver rapporten. 10 timers arbejde kan give
5
års velfærd til jobsøgeren og hele hans familie, inklusive egne og
ægtefællens
forældre, hvis der ikke er en overgangsordning. Rapporten anbefaler følgende:
-
Arbejds- og
opholdstilladelse skal kunne gives for 1 år, hvis ansættelsen ikke er
tidsbegrænset. Hvis ansættelsen er tidsbegrænset, skal tilladelsen kunne
gives
for den tid, ansættelsen varer. Der forlænges automatisk, hvis arbejdsgiveren
er momsregistreret. Efter 5 år skal EU-reglerne gælde fuldt ud. Hvis en
virksomhed er nystartet og man ikke kan bedømme dens seriøsitet, skal
tilladelserne gives for endnu kortere tid, f.eks. 6 måneder.
-
Der foreslås kontrol
af arbejdstilbuddene. Det skal sikre mod useriøse virksomheder og misbrug.
Det
foreslås, at RSV, Riksskatteverket (skattemyndighederne) bistår
immigrationsmyndighederne med at bedømme, om det er en seriøs stilling. Man
skal undersøge, hvor længe virksomheden har eksisteret, om det er et selskab
eller et personligt firma, hvor meget skat der betales, hvor mange
arbejdsgiverafgifter, om der er gæld til det offentlige etc. Ud fra de
oplysninger, der samles fra forskellige myndigheder, skal
immigrationsmyndigheden inden 14 dage vurdere, om stillingsopslaget er
seriøst.
-
Det foreslås, at man
holder op med at uddele cpr-numre til EU-borgere, der søger, men ikke har
fået
opholdstilladelse. Hidtil har man af servicegrunde uddelt cpr-numre, men da
optagelse i folkeregistret
»
åbner døre til mange bidragssystemer
«
i den sociale sektor og sundhedssektoren, er det
»
uhensigtsmæssigt
«
.
I s
I stedet bør man tildele immigrationsmyndighederne ressourcer til, at de
hurtigt kan behandle ansøgningerne.
b. LO’s analyse – gallupundersøgelsen
Ugebrevet A4 bragte den 9. december 2002 en beregning over, hvor
mange polakker og estere, der ønsker at arbejde i Danmark. Undersøgelsen
viste,
at 150.000 polakker og 70.000 estere påtænker at udrejse i løbet af de første
fem år af deres lands medlemskab af EU. En indvandring i denne
størrelsesorden
vil i sagens natur udgøre en meget stor trussel mod danske arbejdspladser.
Efter udvidelsen den 1. maj 2004 vil virksomheder uden overenskomst med
fagbevægelsen kunne ansætte arbejdskraft til lønninger, der ligger langt
under
de lønninger, arbejdsmarkedets parter har aftalt. Der vil især være tale om,
at
ufaglærte danske arbejdere skubbes helt ud af arbejdsmarkedet og over på
permanente overførselsindkomster.
Selv om tilgangen af lønmodtagere måtte blive langt mindre end
anslået i LO-undersøgelsen, vil virkningerne efter Dansk Folkepartis
opfattelse
være yderst alvorlige. I forvejen er der absolut ikke mangel på arbejdskraft,
men derimod vækst i arbejdsløshedstallet, ikke mindst for nyuddannede
jobsøgende. Hvis et 6- eller 7-cifret antal udenlandske arbejdstagere fra nye
EU-lande kan komme hertil og konkurrere om de få ledige jobs, kan det betyde
et
alvorligt økonomisk tilbageslag for Danmark.
Den danske velfærdsmodel, som bygger på en høj grad af
solidaritet, vil blive undergravet, hvis arbejdstagere og deres pårørende fra
de nye medlemslande efter kort tids ophold i Danmark kan opnå samme ret til
sociale ydelser som andre borgere her i landet.
Dansk Folkeparti har påpeget disse problemer i årevis, men
skiftende danske regeringer har ignoreret dem. Hvad enten der har været tale
om
en venstreorienteret eller en borgerlig regering, har man henvist til de
erfaringer, vi har fra tidligere udvidelser af EU. På baggrund af disse
erfaringer har den nuværende statsminister således udtalt, at der ikke kommer
en massiv tilstrømning af arbejdskraft fra øst.
c. Øvrige forhold
Skiftende danske regeringers modstand mod at kræve
overgangsordninger for arbejdskraftens frie bevægelighed har ofte været
begrundet med, at der ikke var problemer ved arbejdskraftens vandring i
forbindelse med EF’s udvidelser i 1980’erne. Dansk Folkeparti har
ved
adskillige lejligheder gjort opmærksom på, hvorfor den kommende østudvidelse
ikke kan sammenlignes med tidligere udvidelser.
For det første indførte medlemslandene i det daværende EF rent
faktisk 7-årige overgangsordninger for at forhindre masseudvandring fra de
nye
lande.
For det andet er hovedparten af østlandene langt mere
tilbagestående i økonomisk henseende end de tre lande, der opnåede medlemskab
i
1980’erne.
For det tredje er der den geografiske beliggenhed. Polen – der
udgør mere end halvdelen af de nye EU-borgere – ligger meget tæt på
Danmark.
For det fjerde er det vigtigt at tage hensyn til, at nogle af
Europas fattigste områder kommer til at grænse op til Europas rigeste
områder,
herunder Tyskland, Østrig og Danmark – hvoraf sidstnævnte er eneste land
uden
den 7-årige overgangsordning!
For det femte er der meget store forskelle i de sociale
sikringsordninger. Danmark har nogle af verdens mest generøse sociale
ordninger, mens de nye lande stadig befinder sig på begynderstadiet i denne
henseende.
Den forestående udvidelse er den største udfordring, EU har
stået over for. Derfor er det vigtigt, at den gennemføres med omtanke. Der
burde være lavet undersøgelser, der tog højde for, at visse centrale lande i
EU
indfører overgangsordninger i forbindelse med arbejdskraftens frie
bevægelighed. Dette er ikke sket. Det nærmeste vi kommer en undersøgelse, der
tager disse forhold i betragtning, er den tidligere refererede
gallupundersøgelse for Ugebrevet A4. I stedet er der lavet adskillige
undersøgelser, der alle tager udgangspunkt i, at ingen af de nuværende
EU-lande
vil indføre overgangsordninger i forbindelse med udvidelsen. Der er således
lavet en lang række forkerte analyser, som, forståeligt nok, er kommet frem
til
forkerte konklusioner.
3. De økonomiske konsekvenser ved udvidelsen er
utilstrækkelig belyst
I forbindelse med udvidelsen er der en lang række økonomiske
spørgsmål, der ikke er blevet belyst. Regeringen burde have taget initiativ
til
at få udarbejdet seriøse rapporter, der kunne belyse, hvorledes østudvidelsen
vil påvirke dansk økonomi. Eksempelvis vil flere virksomheder flytte
produktionen til Østeuropa. I stedet har mange politikere talt meget om, at
østudvidelsen er en »win-win«-situation, som alle kun vil få fordele af. Der
er
hovedsagelig blevet fokuseret på, hvilke fordele de østeuropæiske lande vil
få
af EU-medlemskabet, der menes at føre til større vækst og mindre
arbejdsløshed
i disse lande.
Medlemskab er ikke kun en ubetinget fordel for de østeuropæiske
lande. Især de fattigste lande, såsom Polen, Slovakiet og de baltiske lande,
skal gennemgå store moderniseringer af deres produktionsapparat for at kunne
konkurrere med det resterende EU og den øvrige omverden. I dag er
arbejdsløsheden i Polen på mere end 20 pct. Næsten 20 pct. af den
erhvervsaktive del af den polske befolkning er beskæftiget inden for
landbruget. Europa-Kommissionens landbrugskommissær, Franz Fischler, har
tidligere udtalt, at intet moderne land kan opretholde sig selv med så stor
en
del af arbejdsstyrken i landbrugssektoren. Hvis Polens landbrug skal
moderniseres og bringes på niveau med EU-gennemsnittet, vil det være
nødvendigt
at bringe dette tal ned på 4-5 pct. Det svarer til, at mere end to millioner
må
forlade det polske landbrug. Noget lignende gør sig gældende med hensyn til
industriproduktionen, der generelt er meget ineffektiv i de østeuropæiske
lande
og har svært ved at konkurrere med EU-landenes. Omstillingen til et moderne
produktionsapparat vil få store konsekvenser for landene. På kort og
mellemlang
sigt vil denne omstillingsproces næsten med sikkerhed føre til store sociale
problemer for de mindst velstående af østlandene, idet arbejdsløsheden vil
stige yderligere.
Dansk Folkeparti har hele tiden peget på, at det ville være
væsentligt at nedbringe arbejdsløsheden, forbedre bruttonationalproduktet
(BNP)
og bekæmpe korruptionen i ansøgerlandene, før de kunne optages som medlemmer.
BNP ligger i de fleste af ansøgerlandene meget langt under det tilsvarende
tal
for Danmark. Polens BNP er således ca. en syvendedel af Danmarks.
Korruptionen
i de østeuropæiske lande, der indtræder i EU, er ligeledes langt større, end
vi
kender det i Vesteuropa.
De økonomiske og sociale forhold i de seks af ansøgerlandene,
nemlig Tjekkiet, Estland, Letland, Litauen, Polen og Slovakiet, gør, at der i
disse lande kan forventes en fortsat høj arbejdsløshed og tillige høj
kriminalitet. Dette kan få alvorlige konsekvenser for de nuværende
medlemslande, herunder Danmark.
Dansk Folkeparti har i flere år opfordret til, at der på
EU-niveau skulle udarbejdes en hvidbog over, hvilke omkostninger der vil være
forbundet med østudvidelsen. Efter den tyske genforening viste udgifterne for
Forbundsrepublikken sig at være langt større end forudset, og i 2001
skønnedes
det, at det hvert år siden 1990 har kostet vesttyskerne ca. 140 mia. DM at få
det tidligere DDR med dets 16 millioner indbyggere optaget i
Forbundsrepublikken. Enhver realistisk bedømmelse af de nye EU-landes økonomi
indikerer, at de økonomiske byrder for den vesteuropæiske befolkning ved
udvidelsen vil blive langt større. Det fik i 2001 den tidligere tyske
forbundskansler Helmut Schmidt til at udtale, at det »ville være latterligt
at
tale om at udvide EU med flere lande«. I Folketinget blev denne
problemstilling
den 7. februar 2001 drøftet mellem den daværende statsminister Poul Nyrup
Rasmussen og Peter Skaarup (Dansk Folkeparti) i forbindelse med
statsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1438 (folketingsåret 2000-01).
Dansk Folkeparti gentog ved den lejlighed opfordringen til et analysearbejde,
en hvidbog, der kunne forberede de europæiske befolkninger, herunder den
danske, på de meget omfattende økonomiske konsekvenser, der vil følge med
udvidelsen. Et sådant udredningsarbejde er imidlertid ikke udført.
Under udvalgsarbejdet med lovforslaget er der af udvalget bl.a.
stillet spørgsmål om de økonomiske konsekvenser for amter, kommuner og staten
(jf. spørgsmål 11). Af besvarelsen fremgår det, at det på nuværende tidspunkt
ikke er muligt at foretage en beregning i relation til de sociale ydelser.
Udvalget har også spurgt om muligheden for, at navngivne danske kommuner kan
opnå støtte fra EU’s strukturfonde i fremtiden (spørgsmål 10).
Ministeriet har
svaret, at støttemulighederne ikke kendes. Udvalget har i spørgsmål 23 spurgt
om de statsfinansielle konsekvenser for Danmark, og svaret efterlader også
her
usikkerhed med hensyn til de fremtidige danske nettoudgifter til EU’s
budget.
Det må således fastslås, at det er en særdeles stor mangel ved forberedelsen
af
østudvidelsen, at der ikke er gennemført et udredningsarbejde, en hvidbog. De
europæiske lande og deres borgere, herunder Danmark og danskerne, går ind til
stor usikkerhed om de økonomiske konsekvenser af udvidelsen. Også for de nye
medlemslande er der store risici forbundet med tilslutningen, bl.a. for en
forøgelse
af arbejdsløsheden inden for brancher, der er konkurrencesvage, f.eks.
landbrug.
Ud fra en samlet vurdering af lovforslaget vil Dansk Folkeparti
ved forslagets 3. behandling hverken stemme for eller imod forslaget. Dansk
Folkeparti mener, at der kan være reelle argumenter for, at de mest udviklede
af ansøgerlandene optages som medlemmer af EU, hvorimod optagelse af de
lande,
der har de svageste økonomier og desuden er alvorligt præget af korruption,
burde have ventet, indtil disse landes forhold er bragt op på et højere
niveau,
der bedre harmonerer med de nuværende EU-lande. I mellemtiden kunne man efter
Dansk Folkepartis vurdering med fordel have gennemført associeringsordninger
mellem EU og enten alle eller en del af ansøgerlandene. Som lovforslaget er
udformet, kan der imidlertid ikke stemmes for eller imod optagelse af hvert
enkelt land. Dertil kommer, at svarene på en lang række af de spørgsmål, der
er
stillet under udvalgsbehandlingen, efter Dansk Folkepartis opfattelse viser,
at
der slet ikke foreligger tilstrækkelige analyser af de økonomiske og sociale
konsekvenser. Dette fører til, at det for Dansk Folkeparti har været vigtigt
at
pege på de store risici, der gør sig gældende, især for Danmarks vedkommende,
men også for de øvrige nuværende EU-medlemslande samt for de ny medlemslande.
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke
repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
Charlotte Antonsen (V)
nfmd.
Eva Kjer Hansen (V)
Jens Kirk (V)
Thor Gunnar Kofoed (V)
Tina Nedergaard (V)
Kristian Thulesen Dahl (DF)
Karina Sørensen (DF)
Lars Barfoed (KF)
Gitte Seeberg (KF)
Claus Larsen-Jensen (S)
fmd.
Henrik Dam Kristensen (S)
Jacob Buksti (S)
Ritt Bjerregaard (S)
Mogens Lykketoft (S)
Villy Søvndal (SF)
Elisabeth Arnold (RV)
Keld Albrechtsen (EL)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, Inuit
Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 222 omdelt efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
14
Betænkning afgivet den 23. maj 2003
15
Spm. 24 om beregninger af økonomiske konsekvenser ved
misbrug af sociale ydelser, til udenrigsministeren
Spm. 25 om årsagen til eventuelt manglende beregninger af
økonomiske konsekvenser ved misbrug af sociale ydelser, til
udenrigsministeren
Spm. 26 om de økonomiske konsekvenser ved fem forskellige
scenarier for nye EU-borgeres adgang til sociale ydelser i Danmark, til
udenrigsministeren
Spm. 27 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye
EU-lande kan tage arbejdsløshedsydelser med ud af Danmark, til
udenrigsministeren
Spm. 28 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye
EU-lande kan tage ydelser vedrørende sygdom, fødsel og adoption med ud af
Danmark, til udenrigsministeren
Spm. 29 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye
EU-lande kan tage social pension med ud af Danmark, til udenrigsministeren
Spm. 30 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye
EU-lande kan tage børnepasningsydelser med ud af Danmark, til
udenrigsministeren
Spm. 31 om betingelserne for, at arbejdstagere fra de nye
EU-lande kan tage kontanthjælpsydelser med ud af Danmark, til
udenrigsministeren
Spm. 32 om den juridiske begrundelse for, at regeringen
ikke har taget forbehold for adgangen til sociale ydelser i Danmark for
arbejdstagere fra de nye EU-lande, til udenrigsministeren
Spm. 33 om antallet af illegale arbejdstagere fra Polen
og de baltiske lande i Danmark, til udenrigsministeren
Spm. 34 om aflønningen af illegale arbejdstagere i
Danmark, til udenrigsministeren
Spm. 35 om lønmodtagerorganisationernes syn på
aflønningen af illegale arbejdstagere i Danmark, til udenrigsministeren
Spm. 36 om polske entreprenørers mulighed for at etablere
filialer i Danmark, til udenrigsministeren
Spm. 37 om de økonomiske konsekvenser for byggebranchen
af øget indvandring fra Polen og de baltiske lande, til udenrigsministeren
Spm. 38 om de økonomiske konsekvenser for landbrug og
gartneri af øget indvandring fra Polen og de baltiske lande, til
udenrigsministeren
Spm. 39 om konkurrencepresset fra polske virksomheder på
de danske erhvervsbrancher, herunder transportbranchen, til
udenrigsministeren
Spm. 40 om færre job inden for den danske
transportbranche som følge af skærpet konkurrence fra østeuropæiske vognmænd,
til udenrigsministeren
Spm. 41 om de økonomiske konsekvenser for skibsværfter
som følge af skærpet østeuropæisk konkurrence, til udenrigsministeren
Spm. 42 om de økonomiske konsekvenser for visse regioner
i Danmark som følge af skærpet østeuropæisk konkurrence, til
udenrigsministeren
Spm. 43 om begrænsninger på polske entreprenørers
mulighed for at benytte ansættelseskontrakter, der giver arbejdstagerne
adgang til danske sociale ydelser, til udenrigsministeren
Spm. 44 om erfaringer fra USA og Mexico om aflønning af
vandrende arbejdstagere, til udenrigsministeren
Spm. 45 om definition af begrebet »fast arbejde« i
forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, til
udenrigsministeren
16
17
Svar på spm. 24 om beregninger af økonomiske konsekvenser
ved misbrug af sociale ydelser, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 25 om årsagen til eventuelt manglende
beregninger af økonomiske konsekvenser ved misbrug af sociale ydelser, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 26 om de økonomiske konsekvenser ved fem
forskellige scenarier for nye EU-borgeres adgang til sociale ydelser i
Danmark, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 27 om betingelserne for, at arbejdstagere
fra de nye EU-lande kan tage arbejdsløshedsydelser med ud af Danmark, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 28 om betingelserne for, at arbejdstagere
fra de nye EU-lande kan tage ydelser vedrørende sygdom, fødsel og adoption
med ud af Danmark, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 29 om betingelserne for, at arbejdstagere
fra de nye EU-lande kan tage social pension med ud af Danmark, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 30 om betingelserne for, at arbejdstagere
fra de nye EU-lande kan tage børnepasningsydelser med ud af Danmark, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 31 om betingelserne for, at arbejdstagere
fra de nye EU-lande kan tage kontanthjælpsydelser med ud af Danmark, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 32 om den juridiske begrundelse for, at
regeringen ikke har taget forbehold for adgangen til sociale ydelser i
Danmark for arbejdstagere fra de nye EU-lande, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 33 om antallet af illegale arbejdstagere fra
Polen og de baltiske lande i Danmark, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 34 om aflønningen af illegale arbejdstagere
i Danmark, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 35 om lønmodtagerorganisationernes syn på
aflønningen af illegale arbejdstagere i Danmark, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 36 om polske entreprenørers mulighed for at
etablere filialer i Danmark, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 37 om de økonomiske konsekvenser for
byggebranchen af øget indvandring fra Polen og de baltiske lande, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 38 om de økonomiske konsekvenser for
landbrug og gartneri af øget indvandring fra Polen og de baltiske lande, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 39 om konkurrencepresset fra polske
virksomheder på de danske erhvervsbrancher, herunder transportbranchen, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 40 om færre job inden for den danske
transportbranche som følge af skærpet konkurrence fra østeuropæiske vognmænd,
fra udenrigsministeren
Svar på spm. 41 om de økonomiske konsekvenser for
skibsværfter som følge af skærpet østeuropæisk konkurrence, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 42 om de økonomiske konsekvenser for visse
regioner i Danmark som følge af skærpet østeuropæisk konkurrence, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 43 om begrænsninger på polske entreprenørers
mulighed for at benytte ansættelseskontrakter, der giver arbejdstagerne
adgang til danske sociale ydelser, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 44 om erfaringer fra USA og Mexico om
aflønning af vandrende arbejdstagere, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 45 om definition af begrebet
»fast arbejde
«
i forbindelse med ansøgning om opholdstilladelse i Danmark, fra
udenrigsministeren
1. udkast til tillægsbetænkning
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til udenrigsministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålene og udenrigsministerens svar herpå er optrykt efter
ønske fra DF.
Spørgsmål 10:
Dersom tildelingen af mål 2 og mål 3 midler til mindre
velstillede kommuner bortfalder eller reduceres ved østudvidelsen, bedes det
oplyst, hvilke andre konkrete muligheder, der i fremtiden vil eksistere for
kommuner som Ærøskøbing, Marstal, Samsø og Læsø for at søge og opnå tildeling
af midler, der kan kompensere for de mistede mål 2 og mål 3 midler? (I
spørgsmålet
er anført eksempler på navngivne kommuner for at kunne opnå så konkret
besvarelse som muligt).
Svar:
Fordelingen af EU’s strukturfondsstøtte efter 2006 vil blandt
andet afhænge af de kommende forhandlinger om EU’s samlede budget i
perioden
2007-2013 (Agenda 2007). De fremtidige støttemuligheder for de regioner og
kommuner i Danmark, der i dag modtager støtte fra EU’s strukturfonde,
kendes
endnu ikke.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 1.
Spørgsmål 11:
Den tværministerielle arbejdsgruppe om brug af sociale ydelser i
lyset af udvidelsen af EU peger i sin rapport (alm. del. bilag 901) på en
række
mulige omkostninger ved østudvidelsen i relation til udbetaling af sociale
ydelser. Er der taget højde for disse omkostninger og hvis ja, i hvilket
omfang
er der da taget hensyn til disse i lovforslagets bemærkninger ved angivelsen
af
negative konsekvenser/merudgifter for stat, kommuner og amtskommuner?
Svar:
Regeringen har i april 2003 påbegyndt drøftelser med de
politiske partier om den konkrete udmøntning af tiltrædelsestraktatens
bestemmelser om arbejdskraftens fri bevægelighed. Regeringen lægger vægt på
at
etablere et regelsæt, der kan forebygge utilsigtet brug af sociale ydelser.
Den
konkrete udformning heraf beror på de igangværende politiske drøftelser. På
nuværende tidspunkt er det derfor ikke muligt at foretage en beregning af
omkostningerne i relation til de sociale ydelser.
Spørgsmål 12:
Hvilke regler vil komme til at regulere adgangen for flygtninge
og asylansøgere i de nye medlemslande til at indrejse til de nuværende
medlemslande, og hvilke økonomiske konsekvenser forventes sådanne
befolkningsbevægelser at kunne få?
Svar:
Personkontrollen ved grænserne mellem de kommende og de
nuværende medlemslande ophæves ikke i forbindelse med EU’s udvidelse.
For så vidt angår adgangen for asylansøgere i de nye
medlemslande til at indrejse til de nuværende medlemslande, vil denne være
reguleret af den netop vedtagne Dublin II-forordning. Denne forordning
fastlægger, hvilket land, der vil være ansvarlig for behandlingen af en
asylansøgning,
der er indgivet i et medlemsland. Såfremt en asylansøger er indrejst til et
af
de nuværende medlemslande fra et af de nye medlemslande, vil sidstnævnte som
udgangspunkt være ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen.
For så vidt angår flygtninges adgang til at indrejse fra de nye
medlemslande til de nuværende medlemslande bemærkes, at der ikke foreligger
EU-regler, der giver flygtninge ret til fri bevægelighed i EU.
På denne baggrund forudses ingen umiddelbare økonomiske
konsekvenser ved de anførte forhold.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 18.
Spørgsmål 16:
Det fremgår på side 30 i L 222, at Estland, Letland, Litauen og
Polen har opnået overgangsforanstaltninger for så vidt angår den første
tildeling af fællesskabsfiskerimuligheder for bestande, hvis udnyttelsesrate
er reguleret ved en begrænsning af fangsten. Hvilke konsekvenser vil det have
for Danmark i relation til fiskekvoter i Østersøen?
Svar:
Samtlige kommende medlemslande har accepteret, at fordelingen af
ressourcer foretages på grundlag af EU’s fælles fiskeripolitik, herunder
princippet om relativ stabilitet. Princippet om relativ stabilitet indebærer
faste andele til medlemslandene af de bestande, som de har adgang til at
fiske
på.
Polen, Estland, Letland og Litauen opretholder ved tiltrædelsen
af EU de kvoteandele for torsk, sild, brisling og laks, som de historisk har
fået tildelt i Den Baltiske Fiskerikommission. For rødspætte får Polen en
andel
beregnet på grundlag af de gennemsnitlige fangster i Østersøen i perioden
1997-2001. Fordelingen af fiskerimuligheder i Østersøen vil således ikke
blive
ændret ved udvidelsen af EU.
Kvoteandelene til Polen, Estland, Letland og Litauen fremgår af
bilagene nævnt i tiltrædelsesaktens artikel 24 om overgangsbestemmelser.
Kvoteandelene er omfattet af relativ stabilitet på samme måde som andre
medlemslandes kvoteandele, men kan i princippet ændres ved kvalificeret
flertal af Rådet. Der er ikke forudset ændringer af disse kvoteandele, men
det
kan komme på tale, f.eks. i forbindelse med opdeling af gældende
forvaltningsområder som følge af nye videnskabelige informationer.
EU har hidtil gennem bilaterale aftaler opnået mindre kvoter hos
Estland, Letland og Litauen til gengæld for økonomisk kompensation. Omfanget
heraf har været faldende i takt med, at de baltiske lande er blevet bedre til
selv at udnytte deres kvotetildelinger. Ved tiltrædelsen af EU falder disse
aftaler bort, og overførsler af fisk fra de baltiske lande til andre EU-lande
i
Østersøen kan herefter kun ske ved kvotebytte aftalt mellem medlemslandene.
For danske fiskere udgør overførslerne fra de baltiske lande i 2003 ca. 450
tons torsk, ca. 25 tons laks og 6.000 tons brisling – alle fra Litauen.
Spørgsmål 18:
Hvad kan ministeren oplyse i relation til de nye medlems landes
tiltræden af Schengen og deres mulighed for at opretholde en tilstrækkelig
bevogtning af EU’s ydre grænse?
Svar:
Der sker ingen ophævelse af grænsekontrollen for personer mellem
de kommende og de nuværende medlemslande i forbindelse med de nye
medlemslandes tiltrædelse af EU, idet de bestemmelser i Schengen-reglerne,
der
hænger direkte sammen med afskaffelsen af personkontrollen ved de indre
grænser, ikke finder anvendelse ved tiltrædelsen men kræver en særskilt
rådsafgørelse. De nye medlemslande forventes ikke at være parate til at
deltage
i denne del af Schengen-samarbejdet inden for de nærmeste år.
Ligesom det har været tilfældet for de nuværende medlemslande,
vil de nye EU-lande skulle opfylde en lang række betingelser og gennemgå en
omfattende Schengen-evalueringsprocedure, før rådet kan træffe afgørelse om
den
fulde deltagelse i Schengen-samarbejdet. Evalueringen vurderer, om de
retlige,
organisatoriske, operationelle, praktiske og tekniske krav er opfyldt, bl.a.
vedrørende kontrollen ved EU’s kommende ydre grænser. Proceduren er
beskrevet i
en note, der blev godkendt under dansk formandskab i december 2002 (dokument
15440/02 SCH-EVAL 42 COMIX 702).
Det skal endvidere nævnes, at de kommende medlemslande allerede
nu har mulighed for at deltage i de projekter, som blev iværksat under det
danske formandskab vedrørende bekæmpelse af illegal indvandring og
grænsekontrol. Endelig kan fremhæves, at på det danske formandskabs initiativ
kom det endelige forhandlingsresultat med de kommende medlemslande til at
indeholde en særlig »Schengen-facilitet«, dvs. en særlig budgetlinie til at
bistå de støtteberettigede medlemslande med at finansiere gennemførelse af
Schengen-reglerne og kontrollen ved EU’s nye ydre grænser. Det samlede
beløb
afsat hertil udgør 286 mio. euro i 2004, 302 mio. euro i 2005 og 271 mio.
euro
i 2006.
Spørgsmål 19:
Hvad kan ministeren oplyse i relation til Danmarks mulighed for
at bibeholde forbuddet mod køb af sommerhuse for udlændinge set i lyset af,
at
Malta i forhandlingerne om optagelse kun har opnået et krav om mindst fem års
bopæl i Malta, før fritidsboliger kan erhverves.
Svar:
Tiltrædelsestraktaten ændrer intet ved den danske
sommerhusregel. Den danske sommerhusregel er traktatfæstet i form af en
protokol til EU-traktaten.
Spørgsmål 20:
Hvilke oplysninger kan ministeren give i relation til sikringen
af EU’s ydre grænser i forhold til erklæringen om persontransit ad
landevejen
mellem Kaliningrad-regionen og andre dele af Den Russiske Føderation.
(Erklæringen er optrykt på side 90 i lovforslagets bemærkninger).
Svar:
Erklæring nr. 12 om persontransit ad landvejen mellem
Kaliningrad-regionen og andre dele af Den Russiske Føderation skal ses i
sammenhæng med de særlige regler, som EU har indført for transit af personer
over land mellem Kaliningrad og andre dele af Rusland.
Disse regler er fuldt ud i overensstemmelse med
Schengen-reglerne og medfører ingen lempelser i Litauens forpligtelse til at
gennemføre Schengen-reglerne. Litauen har imidlertid ønsket en forsikring om,
at de særlige regler ikke i sig selv vil forsinke Litauens fulde deltagelse i
Schengen (inkl. ophævelse af den interne grænsekontrol), og at EU vil bistå
Litauen med at gennemføre de nødvendige forberedelser.
Spørgsmål 21:
Kan ministeren oplyse, hvordan Den Europæiske Union vil begrænse
tilstrømningen af produkter, der ikke lever op til EU’s standarder i
forhold
til fødevaresikkerhed og derfor kun må afsættes på de nye medlemsstaters
hjemmemarkeder, samt på hvilken måde disse produkter ikke lever op til
EU’s
standarder?
Svar:
Syv af de nye medlemslande har fået
overgangsperioder for Fællesskabets veterinære bestemmelser for et begrænset
antal fødevareproducerende virksomheder i typisk tre år. I overgangsperioden
skal varer fra disse virksomheder mærkes særskilt, og produkterne fra de
pågældende virksomheder må alene sælges i de respektive nye medlemslande.
De nye medlemslande vil skulle
tilsikre en nøje overholdelse af overgangsbestemmelserne, og det vil påhvile
Kommissionen at overvåge dette, ligesom Kommissionen overvåger de nuværende
medlemslandes overholdelse af de fælles veterinære bestemmelser. I Danmark
vil
produkter fra de nye medlemslande være omfattet af kravene til
virksomhedernes
egenkontrol og fødevareregionernes løbende og risikobaserede
stikprøvekontrol. De nye medlemslande vil endvidere være omfattet af
EU’s
fælles rapid alert-system, som medfører hurtig gensidig underretning om
problemer knyttet til fødevaresikkerhed.
Endelig er der i tiltrædelsestraktaten
indsat en specifik beskyttelsesklausul vedrørende det indre markeds
funktionsmåde. Beskyttelsesklausulen omfatter bl.a. særlige situationer
vedrørende fødevaresikkerhed. Klausulen kan gøres gældende på begrundet
anmodning
fra en medlemsstat eller på Kommissionens eget initiativ.
Beskyttelsesklausulen
kan gøres gældende i 3 år og kan have virkning udover denne periode.
Kommissionen kan træffe beslutning om de nødvendige foranstaltninger.
Spørgsmål 23:
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at de
statsfinansielle konsekvenser for Danmark ventes at stige fra 230 millioner
kroner i 2004 til 840 millioner kroner i 2006. Hvilke oplysninger kan gives i
relation til årene efter 2006. Vil en fortsat stigning af Danmarks
nettoudgifter til EU’s fælles budget være forventelig?
Svar:
De statsfinansielle konsekvenser for Danmark påvirkes af, at det
tager nogen tid for de tiltrædende lande at få løbet EU-programmerne i gang.
De
forventede udgifter i 2004-2006 svarer til ca. 60 pct. af de anførte
forpligtelsesbevillinger (tilsagn) til de nye medlemslande i perioden
2004-2006. Alt andet lige må man formode, at implementeringsgraden forbedres
i
de efterfølgende år.
Der kan imidlertid ikke siges noget om det fremtidige
bevillingsniveau, idet der ikke foreligger bevillingsmæssige rammer eller
aftaler for EU’s budget efter 2006 ud over et loft for udviklingen i
landbrugsudgifterne frem til 2013 samt det overordnede udgiftsloft på 1,24
pct.
af BNI.
Det hører med til det samlede billede, at udvidelsen generelt
ventes at fremme dansk erhvervslivs markedsmuligheder.
Spørgsmål
24
:
Den tværministerielle arbejdsgruppe peger i sin udredning i
april 2003 på muligheden for misbrug af
Kontanthjælpsområdet.
Arbejdstagerbegrebet
er meget bredt efter EF-Domstolens praksis, og status som arbejdstager giver
ret til kontanthjælp til personer, der ikke fuldt ud kan forsørge sig selv.
Børnepasningsorlovsydelsen
kan tages med ud af landet.
Dagpenge ved sygdom,
fødsel og adoption
. Der opnås hurtigt (efter et kort arbejdsforhold) ret
til ydelserne, og de kan tages med ud af landet.
Dagpengeydelser ved arbejdsløshed og social
pension .
Det bedes oplyst, hvilke beregninger, overslag, skøn, prognoser
eller andre talmæssige vurderinger regeringen har udarbejdet over de
økonomiske
konsekvenser for Danmark, dersom der i et ikke uvæsentligt omfang forekommer
misbrug inden for et eller flere af disse områder.
Spørgsmål
25:
Hvis besvarelsen af det foregående viser, at regeringen ikke har
foretaget beregninger over de økonomiske konsekvenser for Danmark, såfremt
der
i et ikke uvæsentligt omfang forekommer misbrug inden for et eller flere af
de
nævnte områder, spørges, med hvilken begrundelse, regeringen finder det
forsvarligt at undlade at udarbejde sådanne beregninger?
Svar på spørgsmål 24 og 25:
I den tværministerielle udredning er der peget på muligheden for
utilsigtet brug af sociale ydelser, hvis EU-reglerne skulle finde anvendelse
uden begrænsninger fra første dag efter udvidelsen. Det, der er beskrevet, er
vel at mærke en teoretisk mulighed, som ligger i reglernes indhold og ikke en
konkretiseret risiko, som er kvantificeret ved skøn eller beregninger over
mulige adfærdsmønstre hos borgerne i de nye medlemslande.
Det er – som tidligere anført – ikke regeringens forventning, at
Danmark efter udvidelsen bliver udsat for omfattende arbejdskraftvandringer
fra
de nye medlemslande. Vi forventer tvært imod en kraftig økonomisk vækst i de
nye medlemslande, som vil medvirke til såvel en vækst i deres levestandard
som
et fald i ledigheden.
Det er regeringens opfattelse, at det er vigtigt for dansk
økonomi, at det bliver muligt at rekruttere den arbejdskraft, virksomhederne
har brug for. Det betyder, at også borgere fra de nye medlemslande skal have
mulighed for at opnå beskæftigelse i Danmark.
Som bekendt er der en syvårig overgangsperiode, hvor det vil
være muligt at regulere adgangen til arbejdsmarkedet.
Regeringen har tilkendegivet, at vi vil åbne vores
arbejdsmarked, men ikke vore sociale kasser.
Derfor drøfter vi også med partierne, hvilke foranstaltninger,
der i en overgangsperiode kunne tænkes bragt i anvendelse for at sikre dette.
Disse drøftelser er endnu ikke afsluttet, men man kunne eksempelvis
forestille
sig krav om tidsbegrænsede opholds- og arbejdstilladelser, som kunne sikre,
at
personer fra de nye medlemslande ikke kan blive i Danmark i længere tid på
dagpenge eller kontanthjælp, hvis de bliver ledige.
Regeringen finder på den baggrund ikke, at der har været
grundlag eller behov for at foretage økonomiske beregninger, skøn, prognoser
eller vurderinger som anført i spørgsmålene.
Regeringen lægger som bekendt op til en bred forhandlingsløsning
om både adgangsbetingelserne til det danske arbejdsmarked og de eventuelle
justeringer i reglerne om de sociale ydelser i sensommeren, således at
reglerne
kan være på plads i god tid inden den 1. maj 2004, hvor udvidelsen med de nye
medlemslande træder i kraft.
Spørgsmål 26:
Hvis besvarelsen af spørgsmålene foran viser, at regeringen ikke
har foretaget beregninger over de økonomiske konsekvenser for Danmark,
såfremt
der i et ikke uvæsentligt omfang forekommer misbrug inden for et eller flere
af
de nævnte områder, bedes om, at regeringen til brug for besvarelsen oplyser
omtrentlige tal for så vidt de økonomiske konsekvenser for Danmark i følgende
scenarier.
a) dersom 50.000, 100.000 eller 200.000 personer fra de nye
EU-lande tager ophold her i landet, omfattes af EU-rettens arbejdstagerbegreb
og under opholdet opnår ret til kontanthjælp?
b) dersom 25.000, 50.000 eller 100.000 personer fra et af de
nævnte lande opnår ret til børnepasningsydelser og tager disse med ud af
landet. I denne forbindelse bedes oplyst, om børnepasningsydelsen, der
modtages
af personer fra de nævnte lande, i medfør af Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomster
med landene, vil være skattepligtig her i landet eller i personens
bopælsland?
c) dersom 25.000, 50.000 eller 100.000 personer fra et af de
nævnte lande efter et kortvarigt ophold her i Danmark opnår ret til dagpenge
ved sygdom, fødsel og adoption, og tager disse med ud af landet. I denne
forbindelse bedes oplyst, om dagpenge ved sygdom, fødsel eller adoption, der
modtages af personer fra de nævnte lande, i medfør af Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomster med landene, vil være skattepligtige her i
landet eller i personens bopælsland?
d) dersom 25.000, 50.000 eller 100.000 personer fra et af de
nævnte lande efter et kortvarigt ophold her i Danmark bliver ledige og opnår
ret til at tage dagpengeydelser med til udlandet. Det bedes oplyst, om
ydelserne efter Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med landene vil være
skattepligtige her i landet eller i bopælslandet?
e) dersom 25.000, 50.000 eller 100.000 personer fra et af de
nævnte lande efter ophold her i Danmark opnår ret til at tage social pension
med til udlandet. Det bedes oplyst, om ydelserne efter Danmarks
dobbeltbeskatningsoverenskomst med landene vil være skattepligtige her i
landet
eller i bopælslandet?
Svar:
Det er som nævnt i besvarelsen af spørgsmål 24 og 25 en ren teoretisk
situation, som er angivet i spørgsmålet.
Det følger deraf, at de angivne talstørrelser er udtryk for et
rent skematisk regneeksempel på hvad et givent antal personer på den enkelte
ordning kan medføre af bruttoudgifter på årsbasis (sats x antal).
Regeringen arbejder som nævnt på en forhandlingsløsning med de
politiske partier, der på én gang åbner for det danske arbejdsmarked, men
ikke
åbner adgang til det sociale system.
Regeringen forventer som nævnt ikke nogen omfattende
arbejdskraftindvandring i forbindelse med udvidelsen af EU med de nye lande,
men kan oplyse, at for hver 1000 (helårs)personer, der er berettiget til hver
enkelt af de danske sociale ydelser, vil der under en række forudsætninger
kunne være bruttoudgifter i størrelsesordenen:
a) Kontanthjælp: 111 mio. kr., svarende til 83 mio. kr. efter
skat.
Beregningen er forbundet med megen usikkerhed, idet
kontanthjælpens størrelse afhænger af en række faktorer, eksempelvis alder,
ægtefællens indkomst, omfanget af evt. deltidsarbejde og forsørgelsespligt
over
for børn og hvor længe personerne har modtaget kontanthjælp. Det er i
beregningen forudsat, at halvdelen af modtagerne er forsørgere. Ud over de
beregnede udgifter til kontanthjælp kan der blive merudgifter til
børnefamilieydelse og til tilskud til daginstitutionsbetaling og
boligudgifter.
b) Børnepasningsorlovsydelse: 97 mio. kr., svarende til 75 mio.
kr. efter skat.
Skatteministeriet har oplyst, at der ikke er indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nye EU-lande. Danmark bevarer således
retten til at beskatte dansk børnepasningsorlovsydelse, når modtageren tager
ophold i et af de nye EU-lande.
c) Dagpenge ved sygdom, fødsel og adoption: 163 mio. kr.,
svarende til 115 mio. kr. efter skat.
Det er bl.a. forudsat, at alle 1000 personer er berettiget til
maksimale dagpenge.
Skatteministeriet har oplyst, at der ikke er indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nye EU-lande. Danmark bevarer således
retten til at beskatte danske sygedagpengeydelser, når modtageren tager
ophold
i et af de nye EU-lande.
d) Arbejdsløshedsdagpenge: 163 mio. kr., svarende til 115 mio.
kr. efter skat.
Det er forudsat, at alle 1000 personer er berettiget til
maksimale dagpenge og at de betaler bidrag til arbejdsløshedskasse, men ikke
til fagforening og efterlønsordning. Dagpengeretten kan evt. være opnået på
grundlag af 8 ugers arbejde i Danmark og tilsvarende medlemskab af en dansk
a-kasse, således at resten af beskæftigelseskravet er opfyldt med
beskæftigelse
i et andet EU/EØS-land.
Skatteministeriet har oplyst, at der ikke er indgået
dobbeltbeskatningsoverenskomster med de nye EU-lande. Danmark bevarer således
retten til at beskatte danske arbejdsløshedsdagpenge, når modtageren tager
ophold i et af de nye EU-lande. Det skal dog bemærkes, at det kun er muligt
at
tage danske arbejdsløshedsdagpenge med til udlandet i en periode på 3
måneder,
hvilket også fremgår af rapporten
»Danske
sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU
«
,
11. april 2003, afsnit 4.1.1.
e) Social pension: 11 mio. kr., svarende til 8 mio. kr. efter
skat.
Merudgifterne til folkepension vil helt bero på den forudgående
opholdstid i Danmark, som berettiger til social pension, jf. svar på
spørgsmål
29. Desuden vil merudgifterne først udløses, når de pågældende er over 65 år
dvs., der vil være en relativt lang indfasningsperiode af eventuelle
merudgifter.
Forudsættes en gennemsnitlig forudgående optjeningstid i Danmark
på 5 år for 1000 personer, fås en merudgift til folkepension på ca. 11 mio.
kr.
ved fuld virkning. Ved en gennemsnitlig optjeningstid i Danmark på 20 år,
bliver merudgiften på lang sigt for 1000 personer på ca. 45 mio. kr.
Spørgsmål 31:
Med henvisning til den tværministerielle embedsmandsgruppes
udredning (Alm. del. bilag 901) bedes oplyst de generelle betingelser, der
skal
være opfyldt, for at arbejdstagere fra f.eks. Polen eller de øvrige nye
EU-lande, opnår ret til at tage kontanthjælpssydelser med til udlandet?
Svar:
Der henvises til rapporten
»Danske
sociale ydelser i lyset af udvidelsen af EU
«
fra 11. april 2003, afsnit 3.1.1., hvor det fremgår, at enhver, der opholder
sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik.
Det er således ikke muligt at tage kontanthjælpsydelser med til udlandet.
Spørgsmål 32:
Med henvisning til advarslerne i den tværministerielle
embedsmandsgruppes rapport (Alm. del. bilag 901) bedes regeringen forklare
regeringens juridiske begrundelse for, at der efter regeringens mening ikke
er
behov for at tage danske forbehold i forhold til det forventede eller mulige
misbrug af kontanthjælp, børnepasningorlovsydelse, dagpenge ved sygdom,
fødsel,
adoption, og dagpengeydelser ved arbejdsløshed og social pension.
Når der specielt spørges om den juridiske begrundelse, er det
fordi, det bl.a. ønskes belyst, om der i forvejen eksisterer anden lovgivning
eller administrative regler, der beskytter danske interesser imod misbrug
eller
– hvis det ikke er tilfældet – om der findes juridisk bindende
overenskomster
med de pågældende lande, der i realiteten forhindrer misbrug.
Hvis svaret afdækker, at der på ingen måde findes nogen juridisk
bindende beskyttelse af danske interesser, bedes det præciseret, om
regeringen
har vidst dette eller været opmærksom på dette under hele
forhandlingsforløbet
om østudvidelsen, og hvad der i så fald er regeringens politiske eller
moralske
begrundelse for, at Danmark efter regeringens mening bør fravælge at beskytte
sine interesser?
Svar:
Som anført i besvarelsen af spm. 24 og 25 foregår der løbende
drøftelser mellem regeringen og en række partier om behovet for i en
overgangsperiode at sikre, at der åbnes for arbejdskraft, men ikke for adgang
til misbrug af de danske velfærdsordninger. På baggrund af de hidtidige
drøftelser forventer regeringen, at der kan opnås bred enighed om
foranstaltninger, der sikrer dette.
Hvis der ikke gennemføres særlige foranstaltninger, vil dansk
lovgivning i kombination med de almindelige EU-regler om vandrende
arbejdstageres sociale sikring finde anvendelse, jf. bl.a. besvarelsen af
spm.
27-31. Dette har regeringen såvel som partierne selvsagt været fuldt bekendt
med.
Det er fortsat regeringens opfattelse, at der inden for
tiltrædelsestraktatens bestemmelser er gode muligheder for at varetage
Danmarks
interesser fuldt ud i relation til at forebygge ubalancer på arbejdsmarkedet
og
utilsiget brug af sociale ydelser. Det er aftalt med en række partier, at de
konkrete løsningsforslag drøftes i sensommeren på baggrund af et udspil fra
regeringen.
Spørgsmål 36:
Kan en polsk entreprenør efter 1. maj 2004 lovligt etablere en
filial i Danmark, lovligt ansætte 100 polske bygningsarbejdere, lovligt
indkvartere disse her i landet, lovligt aflønne dem med lønninger, der udgør
ca. 50 pct. af danske overenskomstmæssige lønninger, og lovligt byde på
danske
byggeopgaver, f.eks. deltage i licitationer?
Svar:
EU-udvidelsen indebærer, at den frie etableringsret også
omfatter virksomheder fra de nye EU-lande. I den udstrækning virksomheder fra
de nye EU-lande, der efter udvidelsen etablerer sig i Danmark, skulle ønske
at
rekruttere arbejdskraft fra deres hjemland, skal dette ske inden for rammerne
af det generelle regelsæt, der vil blive etableret på området. I henhold til
EU’s udstationeringsdirektiv skal en midlertidig udstationeret
medarbejder
sikres minimumsstandarderne med hensyn til aftalevilkår og andre betingelser
for beskæftigelsen efter dette direktiv, herunder den almindeligt gældende
mindsteløn. Som bekendt har vi i Danmark ikke implementeret denne sidste del
af
udstationeringsdirektivet. Derfor er spørgsmålet, om hvilken løn der skal
betales
under udstationering, overladt til arbejdsmarkedets parter til regulering ved
kollektiv overenskomst.
Spørgsmål 37:
Hvilke økonomiske konsekvenser forventer regeringen, at
tilstrømingen af arbejdstagere fra Polen og de baltiske lande vil få for den
danske byggebranche, herunder hvor stor en stigning i arbejdsløsheden blandt
danske bygningsarbejdere, anses for sandsynlig i de første 5 år efter 1. maj
2004 som en direkte følge af den indvandrede arbejdskraft?
Spørgsmål 38:
Hvilke økonomiske konsekvenser forventer regeringen, at
tilstrømingen af arbejdstagere fra Polen og de baltiske lande vil få for det
danske landbrug og gartneri, herunder hvor stor en stigning i arbejdsløsheden
blandt danske land- og gartneriarbejdere anses for sandsynlig i de første 5
år
efter 1. maj 2004 som en direkte følge af den indvandrede arbejdskraft?
Svar på spørgsmål 37 og 38:
Regeringen forventer generelt ikke en stor tilstrømning af
arbejdskraft fra de nye EU-lande. Regeringen forventer på den baggrund heller
ikke, at EU-udvidelsen medfører generelle ubalancer (herunder ledighed) på
det
danske arbejdsmarked. Det er regeringens ønske at give borgere fra de nye
EU-lande mulighed for at søge og opnå beskæftigelse i relation til konkrete,
reelle og ledige job på det danske arbejdsmarked. I den udstrækning, at
borgere
fra de nye EU-lande kan afhjælpe en konkret arbejdskraftmangel eksempelvis i
byggesektoren, landbrug og gartneri vil dette have positiv økonomisk
betydning
for de pågældende erhverv.
Spørgsmål 39:
Hvilke brancher her i landet vil, efter regeringens opfattelse,
blive udsat for konkurrence fra eksempelvis polske virksomheder som følge af
de
langt lavere polske lønninger. I den forbindelse bedes det oplyst, om det er
korrekt opfattet, at transportbranchen (som oplyst i dagbladet Børsen i april
måned) allerede i dag er under et hårdt konkurrencepres fra polske vognmænd,
der overtager transportopgaver for danske virksomheder, og – hvis dette
er
tilfældet – om konkurrencen ikke netop skyldes, at de polske vognmænd
lønner med
de lave polske lønninger?
Svar:
EU’s udvidelse skønnes ikke i sig selv have større betydning for
konkurrencen i de enkelte brancher. Det afgørende for konkurrencen er
samhandelsforholdene, og de er allerede i det store og hele liberaliseret som
følge af Europa-aftalerne mellem EU og de tiltrædende lande. Der henvises i
øvrigt til besvarelsen af spørgsmål 41.
Der eksisterer ikke detaljerede analyser af, hvordan ændrede
samhandelsforhold som følge af disse handelsaftaler påvirker konkurrencen i
de
enkelte brancher i Danmark og heller ikke af konsekvenserne heraf på
produktion
og beskæftigelse. Det er forbundet med betydelige dataproblemer at foretage
en
sådan analyse.
Spørgsmål 41:
Hvorledes forventes konkurrencen fra de østeuropæiske lande at
påvirke arbejdskraftsintensive erhverv i Danmark såsom f.eks. de i forvejen
hårdt pressede skibsværfter?
Svar:
Øget international handel er til gavn for de lande som deltager.
For at få del i gevinsterne ved øget handel må man tilpasse sin
produktionsstruktur, så ressourcerne anvendes mest effektivt. Typisk betyder
det, at velstående lande øger produktion og eksport af kapital- og
videnstunge
produkter, mens de samme lande øger importen og reducerer produktionen af
produkter, hvor produktionen er mere standardiseret. Konkurrence på
omkostninger er den mekanisme, der tilskynder virksomhederne til at foretage
denne ønskværdige tilpasning af produktionsstrukturen.
Velfærdsgevinsten opnås bl.a. gennem en bytteforholdsforbedring,
der øger købekraften i alle de påvirkede lande. Hvorledes den øgede
konkurrence
samlet set påvirker de enkelte erhverv, afhænger både af
konkurrencefølsomheden, og af hvilke produkter den øgede købekraft retter sig
imod. Herunder kan købekraft frigjort som følge af billigere import af
industriprodukter rette sig mod indenlandsk serviceproduktion.
Det må vurderes, at effekterne på erhvervsstrukturen af øget
konkurrence fra de østeuropæiske lande vil være beskedne. Det skyldes bl.a.,
at
tilpasningen vil ske over en årrække, at produktionskapaciteten i Østeuropa
er
beskeden sammenlignet med det øvrige EU, og at dansk erhvervsliv allerede i
en
lang årrække har indgået i en arbejdsdeling med lande med en erhvervs- og
lønstruktur, der i nogen grad kan sammenlignes med Østeuropa.
Det skal bemærkes, at arbejdskraftintensive erhverv ofte er
vidensintensive og har høje lønninger. Indholdet af arbejdskraft i
produktionen
bør måles på andelen af lønudgifterne snarere end antallet af beskæftigede. I
øvrigt bør der også i en sammenligning mellem erhverv tages højde for, at der
også medvirker arbejdskraft i produktionen af det kapitalapparat, der indgår
i
kapitalintensiv produktion.
I det omfang en given produktion frem for med høje lønninger
udføres med anvendelse af et stort antal beskæftigede, vil dette generelt
modsvares af tilsvarende lavere produktivitet og afspejler dermed ikke større
konkurrencekraft. De lave lønninger i Østeuropa er således ikke udtryk for en
generel konkurrencefordel for disse lande (men kan være det i de specifikke
sektorer, hvor produktiviteten i landene er højere end gennemsnittet). Det
kan
tilføjes, at i det omfang en sådan generel konkurrencefordel faktisk var til
stede, ville tiltrækningen af ekstra produktion og beskæftigelse netop øge
presset i økonomien og presse lønningerne (og/eller valutakursen) op, så
konkurrencefordelen udjævnes. Det, den øgede handel medfører, er en
tydeliggørelse af svagheder og styrker i sammensætningen af erhverv og
virksomheder. Markedet tilskynder virksomhederne til at omgruppere sig på en
måde, der er til fælles fordel.
Endelig kan tilføjes, at om end udvidelsen af EU i sig selv øger
mulighederne for handel med de østeuropæiske lande yderligere, er denne
handel
allerede steget betydeligt igennem 1990’erne og ville også i kraft af
indgåede
handelsaftaler m.v. kunne forudses at stige yderligere, selv om det ikke var
sket inden for rammerne af et udvidet EU.
Der er ikke kendskab til nærmere undersøgelser af, hvorledes
specifikke sektorer samlet set kan tænkes påvirket af øget handel med
Østeuropa.
Spørgsmål 42:
Hvorledes forventes den stigende konkurrence indenfor
lønintensive erhverv at påvirke arbejdsløsheden i de mindre velstillede
områder
i Danmark – eksempelvis Sydfyn og øerne – som i forvejen har en
arbejdsløshed,
der ligger over landsgennemsnittet, og hvorledes påtænker regeringen at
reducere eventuelle negative konsekvenser for disse områder som følge af den
skærpede konkurrence fra de nye EU-lande?
Svar:
Blandt andet globalisering indebærer et hårdt konkurrencepres
inden for næsten alle erhverv. Det sikrer den mest effektive produktion og
forbrugerne de laveste priser, og det giver ikke i sig selv anledning til
stigende ledighed. Set over en lidt længere tidshorisont er det de
strukturelle
forhold på arbejdsmarkedet, som er afgørende for ledighedens niveau såvel
nationalt som regionalt. Der er tværtimod belæg for, at øget konkurrencepres
på
vare- og servicemarkederne kan medvirke til at dæmpe inflationspres og
således
reducere strukturproblemerne på arbejdsmarkedet.
I det omfang at særligt udsatte områder i overgangsperioder
rammes af stigende ledighed, kan det afhjælpes med de instrumenter, som er
til
rådighed i den aktive arbejdsmarkedspolitik.
Skulle områder med en høj ledighed blive særligt berørt af
eventuelle negative konsekvenser som følge af den skærpede konkurrence, er
der
i såvel
»Regionalpolitisk Redegørelse,
april 2003
«
som
»Vækst med vilje, maj 2002
«
anvist en række tiltag, som kan tages i anvendelse for at styrke den
regionale
erhvervsudvikling.
Det kan tilføjes, at det kraftige fald i ledigheden fra midten
af 1994 både var generelt og indebar en reduktion af ledighedsforskellene
mellem landsdelene i Danmark. Dette fald i ledigheden fandt sted umiddelbart
efter en omfattende offentlig debat om en angivelig risiko for
ledighedsproblemer som følge af stigende konkurrence med lande med lave
lønninger – i dette tilfælde primært med fokus på asiatiske lande.
Spørgsmål 43:
Hvorledes påtænker regeringen at forhindre, at polske og andre
østeuropæiske entreprenører starter virksomheder i Danmark med det formål at
ansætte østeuropæiske arbejdere for perioder, der lige præcis er nok til at
give adgang til danske sociale ydelser?
Svar:
Regeringen drøfter p.t. med Folketingets partier fastlæggelse af
et kommende regelsæt for vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande. Det vil
være en central målsætning for regeringen i dette regelsæt at sikre, at den
virksomhed, hvor de pågældende østeuropæiske arbejdere får ansættelse ikke
har
udeståender med ToldSkat. På den måde vil man kraftigt modvirke tendensen til
proformajob.
Spørgsmål 44:
Hvilke erfaringer har man fra andre lande, der grænser op til
hinanden, og hvor der er et lavt BNP, lave lønninger og stor arbejdsløshed i
det ene land, og det modsatte i nabolandet, f.eks USA/Mexico, og er
tendensen,
at de mexicanske arbejdstagere aflønnes med samme lønninger som amerikansk
arbejdskraft, og har man – i benægtende fald – erfaringer fra andre
lande, der
underbygger regeringens påstand om, at polakker og baltere her i landet vil
blive aflønnet efter danske overenskomster?
Svar:
Regeringen har ikke kendskab til de konkrete forhold, der gør
sig gældende vedr. aflønning af mexicanske arbejdstagere. Regeringen skal
imidlertid pege på at, at en meget stor del af det danske arbejdsmarked er
kendetegnet ved, at løn- og ansættelsesforhold fastlægges i kollektive
overenskomster, hvilket i væsentlig grad adskiller det danske arbejdsmarked
fra
det mexicanske og amerikanske. Kun i de øvrige nordiske lande har man forhold
på arbejdsmarkedet, der kan sammenlignes med de danske i form af bl.a.
stærke,
repræsentative organisationer, effektive konfliktmidler og deraf følgende høj
overenskomstdækning. Da disse lande jo nu befinder sig i samme situation som
Danmark, har man af gode grunde ikke nogen historiske erfaringer at trække
på.
Spørgsmål 45:
Personer fra de nye medlemslande skal som bekendt have et fast
arbejde for at opnå opholdstilladelse i Danmark. Hvorledes defineres fast
arbejde i den forbindelse – stilles der f.eks. krav til antal ugentlige
arbejdstimer, selvforsørgelse, forsørgelse af samleverske og børn, eller er
det
nok med et deltidsjob for at opnå ret til sociale ydelser?
Svar:
Som nævnt drøfter regeringen p.t. med Folketingets partier,
hvorledes man inden for rammerne af tiltrædelsestraktatens bestemmelser kan
fastlæggelse et regelsæt for vandrende arbejdstagere fra de nye EU-lande, der
sikrer mulighed for opnåelse af opholds- og arbejdstilladelse. Regering vil i
den forbindelse lægge vægt på, at der skal være tale om et arbejde, der som
udgangspunkt gør den pågældende i stand til at forsørge sig selv.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af aftale om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde Retsinformation · 29. januar 2004
- Forslag til Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet Retsinformation · 30. april 2003
- Lov om Den Europæiske Unions udvidelse med Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet Retsinformation · 11. juni 2003
- Forslag til Lov om ændring af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen) (Udvidelse med de nye EU-medlemsstater) Retsinformation · 5. oktober 2005
- Skriftlig fremsættelse (6. februar 2004) - L 157 Retsinformation · 6. februar 2004
- Skrivelse til samtlige kommuner m.fl. Retsinformation · 15. juni 2004