Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

2002/1 LSV 177Lovforslag som vedtagetFolketinget13. juni 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 4. juni 2003

Forslag

til

Lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Denne lov finder anvendelse på realkreditobligationer og andre værdipapirer,

som udstedes af realkreditinstitutter, og de realkreditlån, som ydes på

grundlag heraf. Endvidere finder loven anvendelse på udenlandske

kreditinstitutters

udstedelse af realkreditobligationer her i landet og de realkreditlån, som

ydes

på grundlag heraf.

Stk. 2.

For

udenlandske kreditinstitutters aktiviteter, jf. stk. 1, 2. pkt., gælder

alene lovens §§ 2-19 og 34-43. For udenlandske kreditinstitutter, der er

koncernforbundne med danske realkreditinstitutter, gælder dog tillige

§§ 20 og 21.

Kapitel 2

Realkreditlån

Sikkerhed for realkreditlån

§ 2.

Realkreditlån ydes mod registreret pant i fast ejendom efter reglerne i dette

kapitel.

Stk. 2.

Realkreditlån må ikke ydes mod sikkerhedsstillelse i form af ejerpantebreve

og

skadesløsbreve. I de tilfælde, hvor der til sikkerhed for realkreditlån

Læs alt

tillige

gives pant i løsøre, kan skadesløsbreve dog anvendes for løsørepantet.

Løbetider og afdragsprofiler

§ 3.

Den

maksimale løbetid er 30 år, jf. dog stk. 2. Ved fastsættelse af lånets

løbetid og afdragsprofil skal der tages hensyn til pantets forventede

værdiforringelse og de for pantet gældende lånegrænser, jf. § 5.

Stk. 2.

Den

maksimale løbetid er 35 år for lån til alment boligbyggeri, ungdomsboliger og

private andelsboliger, såfremt långivningen sker på grundlag af tilsagn om

støtte efter lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

§ 4.

Lån

til ejerboliger til helårsbrug og fritidshuse kan uanset den

sikkerhedsmæssige

placering ikke ydes, så de amortiseres langsommere end et 30-årigt lån, der

amortiseres over løbetiden med en ydelse, som udgør en fast procentdel af

hovedstolen (annuitetslån), jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Kravet i

stk. 1 kan inden for lånets løbetid fraviges for en periode på op til 10

år under iagttagelse af § 3, stk. 1, 2. pkt.

Lånegrænser m.v.

§ 5.

Inden for en lånegrænse på 80 pct. af ejendommens værdi kan der ydes lån til

følgende ejendomskategorier:

1)

Ejerboliger til

helårsbrug.

2)

Private

andelsboliger.

3)

Private

beboelsesejendomme til udlejning.

4)

Alment boligbyggeri.

5)

Ungdomsboliger.

6)

Ældreboliger m.v.

7)

Ejendomme til

sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål.

Stk. 2.

Inden for

en lånegrænse på 70 pct. af ejendommens værdi kan der ydes lån til landbrugs-

og skovbrugsejendomme, gartnerier m.v.

Stk. 3.

Inden for

en lånegrænse på 60 pct. af ejendommens værdi kan der ydes lån til følgende

ejendomskategorier:

1)

Fritidshuse.

2)

Kontor- og

forretningsejendomme.

3)

Industri- og

håndværksejendomme.

4)

Kollektive

energiforsyningsanlæg.

Stk. 4.

Inden for

en lånegrænse på 40 pct. af ejendommens værdi kan der ydes lån til andre

ejendomme, herunder ubebyggede grunde.

§ 6.

Lån

kan uanset § 5 ydes ud over lånegrænsen mod garanti fra offentlig

myndighed for den del af långivningen, der ligger ud over lånegrænsen.

§ 7.

Lån

kan uanset § 5 ydes ud over lånegrænsen til indfrielse af såvel

realkreditlån i eget institut som foranstående lån. Lån efter 1. pkt. udmåles

med et kontantprovenu maksimalt svarende til indfrielsesbeløbet og

omkostningerne i forbindelse med indfrielse og ydelse af lån.

Stk. 2.

Der må kun

ydes lån efter stk. 1, såfremt pantsikkerheden ikke herved forringes

væsentligt.

Stk. 3.

Stk. 1

finder tilsvarende anvendelse ved indfrielse af realkreditlån i et andet

institut, såfremt værdiansættelsen til brug for udmålingen af det oprindelige

lån er foretaget på grundlag af godkendte anskaffelsessummer efter lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., lov om boligbyggeri

eller lov om boliger for ældre og personer med handicap.

Stk. 4.

Ved lån,

der ydes til indfrielse af lån i visse almennyttige boligafdelinger, jf. lov

om

visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., kan ikke betalte,

forfaldne terminsydelser med påløbne renter heraf indgå i

låneudmålingsgrundlaget.

Udbetaling mod garanti m.v.

§ 8.

Når

betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån,

selv

om pantebrevet er behæftet med præjudicerende retsanmærkninger, såfremt der

stilles sikkerhed for, at disse slettes.

Stk. 2.

Når

betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån

uden

registreret pantebrev, såfremt der stilles sikkerhed for fremkomst af

registreret pantebrev.

Stk. 3.

Når

betingelserne for at udbetale lånet i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån,

selv

om låntager ikke har registreret adkomst til ejendommen, såfremt der stilles

sikkerhed for, at låntager får endelig adkomst til ejendommen.

Stk. 4.

Når

betingelserne for at udbetale lån i øvrigt er opfyldt, kan der ydes lån uden

det i § 11, stk. 3, nævnte dokument, såfremt der stilles sikkerhed

for fremkomst af dette dokument.

Stk. 5.

Til

opførelse samt om- og tilbygning m.v. kan der ydes lån på grundlag af

ejendommens forventede værdi (forhåndslån), såfremt der stilles sikkerhed

for,

at lånet vil blive indfriet eller nedbragt, hvis lånet ikke efter udløbet af

fristen for byggeriets færdiggørelse kunne være ydet med det bevilgede beløb.

Stk. 6.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om ydelse af lån m.v. efter

stk. 1-5.

§ 9.

I

sikkerhedsgrundlaget for et realkreditinstituts forpligtelser kan pantebreve

for lån i alment boligbyggeri, der omprioriteres i medfør af lov om visse

almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., samt pantebreve for

inkonverterbare lån, der overtages af Finansstyrelsen i medfør af lov om

imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v.,

erstattes med en tilsvarende fordring på statskassen. Fordringen kan helt

eller

delvis indfries ekstraordinært ved statskassens indlevering til

realkreditinstituttet af de til de pågældende lån svarende

realkreditobligationer.

Stk. 2.

Indehavere

af rettigheder over obligationer, hvis sikkerhedsgrundlag er omfattet og

ændret af stk. 1, kan ikke kræve obligationerne indfriet eller på anden

måde gøre krav gældende over for realkreditinstituttet.

Værdiansættelse af ejendomme og udmåling af

realkreditlån

§ 10.

Realkreditinstituttet

skal ansætte en kontantværdi af ejendommen til brug for låneudmålingen.

Stk. 2

. Værdien skal

ligge inden for det beløb, som en kyndig erhverver med kendskab til pris- og

markedsforholdene for den pågældende type ejendom må skønnes at ville betale

for ejendommen (markedsværdi). Forhold, der betinger en særlig høj pris, må

ikke indgå i værdiansættelsen.

Stk. 3 .

Rea

Realkreditinstituttet skal ved værdiansættelsen tage hensyn til eventuel

risiko

for ændringer i markeds- eller strukturforhold.

Stk. 4 .

Rea

Realkreditinstituttet kan fravige stk. 2 og 3 i følgende tilfælde:

1)

Den godkendte

anskaffelsessum kan anvendes ved værdiansættelsen af ejendomme, som efter lov

om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. realkreditbelånes

på

baggrund af dette beløb. Anvendelsen af det nævnte beløb forudsætter, at

instituttet fra offentlig myndighed opnår de garantistillelser, som lov om

almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. hjemler.

2)

Genanskaffelsessummen

med fradrag for stand og karakter kan lægges til grund ved værdiansættelsen

af

ejendomme til sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, såfremt

dette

er rimeligt under hensyn til ejendommens driftsresultater, alternative

anvendelsesmuligheder

og markedsforhold i øvrigt. Genanskaffelsessummen kan dog ikke lægges til

grund

for ejendomme drevet efter forretningsmæssige principper.

3)

Genanskaffelsessummen

med fradrag for stand og karakter kan lægges til grund ved værdiansættelsen

af

industri- og håndværksejendomme og kollektive energiforsyningsanlæg, hvis

dette

er forsvarligt under hensyntagen til låntagers kreditværdighed og den fra

ejendommen drevne virksomheds indtjeningsevne. Forudsætningen herfor er, at

ejendommens ejer eller et selskab forbundet med ejeren anvender mere end

halvdelen af ejendommen.

§ 11.

Lån

kan ydes på grundlag af fast ejendom, der ejes af låntager. Samtlige

adkomsthavere skal som debitorer være påført pantebrevet, jf. dog stk. 2

og 3.

Stk. 2

. Bestemmelsen i

stk. 1, 2. pkt., kan fraviges, hvis lånet ydes i henhold til særlig

lovgivning inden for jordbrugsområdet.

Stk. 3

. Lån kan ydes på

grundlag af en ideel anpart af en fast ejendom, såfremt der foreligger et

tinglyst dokument, der knytter en tinglyst eksklusiv brugsret til anparten.

Samtlige

adkomsthavere til den ideelle anpart skal som debitor være påført

pantebrevet.

Stk. 4

. Ud over grund

og bygninger kan bygningstilbehør, jf. tinglysningslovens § 38, samt det

i

tinglysningslovens § 37, stk. 1, nævnte tilbehør, der er omfattet

af

tinglyst pantebrev i den faste ejendom, medtages ved værdiansættelsen af

ejendommen.

Stk. 5

. Ved

værdiansættelsen af ejendommen kan uanset stk. 4 medtages det til

ejendommen hørende tilbehør, der ikke er omfattet af tinglyst pantebrev i den

faste ejendom, jf. tinglysningslovens §§ 37 og 38, såfremt dette alene

skyldes, at tilbehøret ejes af en anden end ejeren af den faste ejendom, og

såfremt der til sikkerhed for lånet i den faste ejendom opnås pant i dette

tilbehør i medfør af tinglysningslovens § 47 eller § 47 b,

stk. 2.

Stk. 6

. Indekslån til

ejendomme bortset fra kollektive energiforsyningsanlæg kan alene ydes på

grundlag af værdien af grund og bygninger samt bygningstilbehør, jf.

tinglysningslovens § 38.

§ 12.

Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler om værdiansættelse.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte begrænsninger i adgangen til at medregne

tilbehør

som nævnt i § 11, stk. 4.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om adgangen til at fravige § 10,

stk. 2 og 3, ved belåning af ejendomme ejet af offentlig myndighed og

ved

udlån mod fuld offentlig garanti.

§ 13.

Lån

udmåles således, at det kontante provenu ligger inden for de i §§ 5-7

anførte lånegrænser for den pågældende ejendomskategori.

Stk. 2

. Finanstilsynet

fastsætter regler om låneudmåling.

§ 14.

Finanstilsynet

fastsætter regler om, hvilke ejendomme der hører til de enkelte

ejendomskategorier, samt om indfrielse af lån, hvis ejendommen overgår til

anden ejendomskategori.

Stk. 2

. Såfremt en

ejendom består af flere ejendomskategorier, skal værdiansættelse og

låneudmåling ske særskilt for de enkelte ejendomskategorier, jf. dog

stk. 3.

Stk. 3

. Såfremt en

ejendomskategori udgør mindst 80 pct. af ejendommens samlede

bruttoetageareal,

kan hele ejendommen belånes efter reglerne for denne ejendomskategori.

§ 15.

Realkreditinstituttets

satser for gebyrer, indskud og løbende bidrag til administration og

reservefondsopbygning for lån, hvortil der ydes statsstøtte, bortset fra lån

inden for jordbrugsområdet, godkendes af økonomi- og erhvervsministeren.

Realkreditlån uden for Danmark

§ 16.

Finanstilsynet kan tillade, at lovens bestemmelser fraviges i forbindelse med

långivning på Færøerne og i Grønland, i det omfang det tilsiges af de særlige

forhold i disse landsdele.

§ 17.

Ved udlån uden for Danmark, Færøerne og Grønland gælder §§ 4 og 15 ikke.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan dispensere fra § 2, stk. 2, 1. pkt., ved udlån

uden for Danmark, Færøerne og Grønland. I særlige tilfælde kan Finanstilsynet

endvidere dispensere fra bestemmelserne om maksimale løbetider i § 3.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan fastsætte lavere lånegrænser end de i § 5 nævnte ved

et

realkreditinstituts udlån uden for Danmark, Færøerne og Grønland.

Stk. 4.

Realkreditinstitutter kan uden for Danmark, Færøerne og Grønland yde lån ud

over lånegrænserne mod selvskyldnergaranti fra en offentlig myndighed, et

kreditinstitut eller et forsikringsselskab. Hvis garantien er stillet af et

kreditinstitut eller et forsikringsselskab, kan lånet dog alene ydes på

grundlag af udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer.

Kapitel 3

Udstedelse af realkreditobligationer

Eneret

§ 18.

Realkreditinstitutter med tilladelse her i landet har eneret til at udstede

realkreditobligationer her i landet.

Stk. 2.

Uanset

stk. 1 kan et udenlandsk kreditinstitut udstede realkreditobligationer

her

i landet, hvis instituttet efter lov om finansiel virksomhed kan udøve

virksomhed som kreditinstitut her i landet og opfylder følgende betingelser:

1)

Hovedparten af

instituttets aktiviteter skal være udlån mod pant i fast ejendom på grundlag

af

udstedelse af obligationer eller andre værdipapirer. Såfremt instituttet er

koncernforbundet med et dansk realkreditinstitut, skal instituttets

aktiviteter

endvidere overholde virksomhedsområdet for danske realkreditinstitutter i lov

om finansiel virksomhed.

2)

Instituttets

långivning og obligationsudstedelse skal være reguleret af et balanceprincip.

Såfremt instituttet er koncernforbundet med et dansk realkreditinstitut, skal

instituttet endvidere overholde §§ 20 og 21.

3)

Realkreditobligationer,

som instituttet udsteder her i landet, skal efter hjemlandets lovgivning give

indehaveren samme retsstilling, som indehavere af realkreditobligationer har

efter § 27.

Obligationsudstedelse og balanceprincip

§ 19.

Realkreditobligationer skal være omsættelige massegældsbreve eller

fondsaktiver

og optaget til offentlig notering på en fondsbørs.

§ 20.

Midler fremkommet ved udstedelse af realkreditobligationer eller andre

værdipapirer kan alene anvendes til udlån mod pant i fast ejendom, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at midler i begrænset omfang kan

anvendes til andet end udlån mod pant i fast ejendom.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan tillade, at der i koncernforhold kan udstedes

realkreditobligationer og andre værdipapirer i et realkreditinstitut til

finansiering af realkreditlån i et andet realkreditinstitut.

§ 21.

Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse af og grænser for:

1)

Forskellen mellem de

fremtidige betalinger på udstedte realkreditobligationer og andre

værdipapirer

på den ene side og de fremtidige betalinger på pantebreve og finansielle

instrumenter på den anden side,

2)

den renterisiko, der

følger af den i nr. 1 nævnte forskel, og

3)

forskellen mellem

indfrielsesvilkårene for udstedte realkreditobligationer og andre

værdipapirer

på den ene side og pantebreve og finansielle instrumenter på den anden side.

Kapitel 4

Hæftelsesforhold m.v.

§ 22.

Ydelse af realkreditlån og udstedelse af realkreditobligationer og andre

værdipapirer til finansiering heraf kan ske i serier. Udstedelse af

realkreditobligationer og andre værdipapirer kan ikke ske i samme serie.

Stk. 2

. Det kan i

vilkårene for en serie bestemmes, at indehaverne af realkreditobligationer

eller andre værdipapirer alene kan rette deres krav mod den pågældende serie

eller serier, som hæfter solidarisk hermed, jf. § 24, stk. 4.

§ 23.

For

lånet hæfter låntagerne både med det pantsatte og personligt over for serien

henholdsvis realkreditinstituttet i øvrigt.

Stk. 2

. For de

forpligtelser, realkreditinstituttet i øvrigt har påtaget sig, hæfter

låntagerne ikke.

§ 24.

Det

kan i vilkårene for en serie fastsættes, at låntagerne ud over lånet hæfter

solidarisk over for serien for et beløb svarende til en nærmere fastsat andel

af pantebrevets hovedstol med fradrag af en forholdsmæssig andel af

seriereservefondens

midler. Låntagerne hæfter ikke personligt for dette beløb.

Stk. 2

. En serie eller

gruppe af serier med seriereservefond kan optage hybrid kernekapital og

ansvarlig lånekapital. Den solidariske hæftelse efter stk. 1 kan ikke

gøres gældende over for låntagerne til dækning af krav fra indskydere af

hybrid

kernekapital og ansvarlig lånekapital. For serier med tilbagebetalingspligt

åbnet før den 1. januar 1973 finder 1. pkt. ikke anvendelse.

Stk. 3

. En serie eller

gruppe af serier med seriereservefond hæfter ikke for de forpligtelser,

realkreditinstituttet i øvrigt har påtaget sig.

Stk. 4

. Det kan i

vilkårene for en serie fastsættes, at serien hæfter for andre seriers

forpligtelser. Et sådant vilkår kan kun fastsættes, hvis disse andre serier

indeholder tilsvarende vilkår. I serier, som efter 1. pkt. hæfter indbyrdes,

må

der alene være udstedt realkreditobligationer, jf. § 22, stk. 1, 2.

pkt.

§ 25.

For

serier, hvori låntagerne hæfter solidarisk, eller hvor der er truffet

bestemmelse efter § 22, stk. 2, skal realkreditinstituttet oprette

en

seriereservefond. For andre serier eller grupper af serier kan instituttet

vælge at oprette en seriereservefond.

Stk. 2

. Det kan i

vedtægterne eller lånevilkårene bestemmes, at låntagerne ved indfrielse af

lånet har krav på at få udbetalt en andel af seriereservefonden.

Stk. 3

. Seriens

indtægter består af rente og lignende af pantebreve, indskud, bidrag, gebyr

og

lignende indtægter samt afkast af seriens aktiver og ikkebalanceførte poster.

Seriens udgifter består af rente og lignende af obligationer og andre

værdipapirer, udbetalinger af reservefondsandele, udgifter til administration

og lignende, udgifter forbundet med optagelse og forrentning af hybrid

kernekapital og ansvarlig lånekapital, tab og hensættelser til

sandsynliggjorte

tab på seriens aktiver og ikkebalanceførte poster samt andelen af

realkreditinstituttets skat.

§ 26.

Seriereservefondens

midler skal holdes adskilt fra øvrige midler i realkreditinstituttet.

Stk. 2

. Der skal ske

overførsel af midler til en serie eller gruppe af serier med seriereservefond

fra realkreditinstituttet i øvrigt, såfremt det er nødvendigt for at opfylde

solvenskravet til serien eller gruppen af serier, medmindre en sådan

overførsel

medfører, at realkreditinstituttet i øvrigt ikke længere vil kunne opfylde

solvenskravet.

Stk. 3 .

Rea

Realkreditinstituttet kan i vedtægterne eller lånevilkårene fastsætte, at der

skal overføres midler fra en serie eller gruppe af serier med

seriereservefond

til realkreditinstituttet i øvrigt, såfremt seriereservefonden er eller

bliver

større end krævet.

Stk. 4

. Finanstilsynet

fastsætter nærmere regler om serier.

§ 27.

Erklæres

et realkreditinstitut konkurs, anvendes seriernes midler opgjort efter

fradrag

af udgifter til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til

kurator, personale m.v., til betaling af krav fra indehavere af

realkreditobligationer og andre værdipapirer i den pågældende serie eller

gruppe af serier med seriereservefonde samt krav på de fra

konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte fordringer. Derefter

dækkes de i § 25, stk. 2, nævnte krav. Overskydende midler indgår

herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens § 32.

Stk. 2

. Erklæres et

realkreditinstitut konkurs, anvendes midler opgjort efter fradrag af udgifter

til konkursboets behandling og lignende, herunder udgifter til kurator,

personale m.v., i instituttet i øvrigt til betaling af krav fra indehavere af

realkreditobligationer og andre værdipapirer, der ikke er udstedt i serier

med

seriereservefonde, samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne

renter på de nævnte fordringer. Midler, der anvendes efter 1. pkt., kan dog

højst udgøre de til realkreditobligationerne og andre værdipapirer svarende

pantebreve samt et beløb svarende til 8 pct. af pantebrevenes risikovægtede

værdi. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf. konkurslovens

§ 32.

§ 28.

Afsigelse af konkursdekret over et realkreditinstitut kan ikke af indehavere

af

realkreditobligationer og andre værdipapirer gøres gældende som årsag

til førtidig indfrielse af betalingsforpligtelser og fratager ikke

realkreditinstituttets låntagere disses ret til at foretage hel eller delvis

indfrielse af realkreditlån i overensstemmelse med de for lånet særligt

gældende indfrielsesvilkår.

§ 29.

Konkursboet kan ikke erlægge en ydelse til opfyldelse af krav fra indehavere

af

realkreditobligationer og andre værdipapirer på et tidligere tidspunkt,

end realkreditinstituttet var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af

ydelsen.

Stk. 2

. Konkursboet kan

ikke opsige låneaftaler sikret ved tinglyst pantebrev i fast ejendom i videre

omfang, end det tilkom realkreditinstituttet.

Stk. 3

. Konkursboet kan

ikke ændre bidrag og lignende.

§ 30.

Modregning fra en fordringshaver som omhandlet i konkurslovens § 42 kan

ikke finde sted til opfyldelse af en fordring, som tilkommer

realkreditinstituttet.

§ 31.

Konkursmassen

anvendes til betaling af krav i overensstemmelse med reglerne i konkurslovens

kapitel 10. Krav fra indehavere af realkreditobligationer og andre

værdipapirer

samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter på de nævnte

fordringer betales dog i lige forhold efter de i konkurslovens § 96

nævnte

krav, men før de i konkurslovens § 97 nævnte fordringer.

§ 32.

I tilfælde af betalingsstandsning skal

realkreditinstituttet i videst muligt omfang fortsat opfylde sine

betalingsforpligtelser i henhold til krav fra indehavere af

realkreditobligationer og andre værdipapirer ved forfaldstid, medmindre det

beskikkede tilsyn bestemmer andet. Med det beskikkede tilsyns samtykke kan

realkreditinstituttet optage lån til de i 1. pkt. nævnte betalinger og stille

sikkerhed for sådanne lån i aktiver bortset fra realkreditpantebreve

tilhørende

den eller de serier med seriereservefond, for hvilke betaling finder sted.

Stk. 2.

I tilfælde

af konkurs skal kurator i videst muligt omfang fortsætte eller genoptage

honoreringen af realkreditinstituttets forpligtelser i form af renter og

afdrag

over for indehavere af realkreditobligationer og andre værdipapirer. I det

omfang der ikke er tilstrækkelige midler, betales renter, før udtrækninger

foretages. Kurator kan optage lån til betalinger til indehavere af

realkreditobligationer og andre værdipapirer og stille sikkerhed for sådanne

lån i aktiver bortset fra realkreditpantebreve tilhørende den eller de serier

med seriereservefond, for hvilke betaling finder sted.

§ 33.

Der kan ikke ske overførsel af midler mellem

serier med seriereservefond og realkreditinstituttet i øvrigt efter

anmeldelse

af betalingsstandsning eller afsigelse af konkursdekret.

Kapitel 5

Tilsyn

§ 34.

Finanstilsynet

påser overholdelsen af denne lov og regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2.

Det

Finansielle Virksomhedsråd indgår i tilsynet med institutterne inden for

rådets

kompetenceområde som fastsat i lov om finansiel virksomhed.

Stk. 3.

Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold, der er i strid med

bestemmelserne i loven og regler udstedt i medfør af loven. Såfremt et

realkreditlån

er ydet i strid med loven eller regler udfærdiget i medfør heraf, kan

Finanstilsynet med virkning for såvel realkreditinstituttet som låntageren

kræve nedbringelse af realkreditlånet, således at de nævnte bestemmelser

overholdes.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand.

§ 35.

Finanstilsynet

kan indhente oplysninger om fast ejendom fra andre offentlige myndigheder til

brug for tilsynet med overholdelsen af denne lov.

§ 36.

Finanstilsynet kan fastsætte regler om indberetninger af

realkreditinstitutternes

1)

restancer, tab og

nedskrivninger på udlån samt overtagne ejendomme,

2)

store engagementer

målt i forhold til instituttets balance og store nedskrivninger målt i

forhold

til instituttets basiskapital (promilleindberetninger) og

3)

lånetilbud.

§ 37.

Som part i forholdet til Finanstilsynet anses alene det realkreditinstitut

eller kreditinstitut, som en afgørelse truffet af Finanstilsynet retter sig

mod, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Et

bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i

et realkreditinstitut anses som parter, hvis Finanstilsynets afgørelse i

medfør

af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 38.

Afgørelser truffet af Finanstilsynet i henhold til loven eller regler udstedt

i

medfør af loven kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for

Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den

pågældende.

Stk. 2.

Påbud fra

Finanstilsynet om berigtigelse af lån, der er ydet i strid med bestemmelserne

i

loven eller regler udstedt i medfør heraf, kan indbringes for domstolene

senest

4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelser indbragt

for

Erhvervsankenævnet kan indbringes for domstolene senest 4 uger efter, at

Erhvervsankenævnet har meddelt den pågældende nævnets afgørelse.

Kapitel 7

Straffebestemmelser

§ 39.

Overtrædelse af § 2, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., §§ 3-8,

10

og 11, § 13, stk. 1, § 14, stk. 2 og 3, § 17,

stk. 3 og 4, §§ 18-20, § 22, stk. 1, 2. pkt., § 25,

stk. 1, 1. pkt., og § 26, stk. 1 og 2, straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den

øvrige

lovgivning.

Stk. 2.

I regler

udstedt i medfør af loven kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse

af

bestemmelser i reglerne.

Stk. 3.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens kapitel 5.

Stk. 4.

Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler

udstedt

i medfør af loven er 5 år.

§ 40.

Undlader et realkreditinstituts bestyrelse eller direktion i rette tid at

efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i medfør af loven

påhviler dem over for Finanstilsynet, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel

pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

Stk. 2.

Finanstilsynet kan som tvangsmiddel pålægge et realkreditinstituts bestyrelse

eller direktion daglige eller ugentlige bøder, hvis bestyrelsen eller

direktionen undlader at efterkomme påbud fra Finanstilsynet om berigtigelse

af

lån, der er ydet i strid med loven eller regler udfærdiget i medfør heraf.

Kapitel 8

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 41.

Loven træder i kraft den 1. januar 2004. § 4 træder dog i kraft den 1.

oktober 2003.

Stk. 2.

Den 1.

oktober 2003 ophæves § 25 i realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

57

af 20. januar 2003. Den 1. januar 2004 ophæves § 1, stk. 4 og 5,

§§ 3, 24, 26-28, 40-45, 47-49, 52, 54-59 og 97, § 100, stk. 4,

§ 102, stk. 2, samt §§ 103, 103 a og 105 i realkreditloven.

Stk. 3.

Bestemmelser

i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august

1989, samt lov om indeksregulerede realkreditlån, jf. lovbekendtgørelse nr.

572

af 15. august 1989, finder fortsat anvendelse på lån ydet efter de nævnte

love.

Tilsvarende finder § 1, stk. 5, og § 4, stk. 10, 2. pkt.,

og stk. 12, 2. pkt., fortsat anvendelse på prioritetsstillingen for lån

ydet efter bestemmelser i lov om indeksregulerede realkreditlån.

Stk. 4.

Nu ophævede

bestemmelser i realkreditloven om lånevilkår og prioritetsstillinger gælder

fortsat for lån, der er ydet efter disse bestemmelser. Reguleringen af lån i

realkreditlovens § 23, stk. 3, som affattet ved § 6, nr. 1, i

lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og

forskellige andre love. (Opgave/kompetencefordeling mellem Fondsrådet og

Finanstilsynet, netting, valutaspotforretninger i investeringsøjemed, ændrede

placeringsregler for børneopsparing og boligopsparing, konkursbehandling

m.v.)

finder dog også anvendelse på lån ydet inden nævnte lovs ikrafttræden.

Stk. 5.

De

tidligere gældende regler i realkreditlovens §§ 21, 23, 24, 28 og 30-32,

jf. lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i

lov nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998,

finder

fortsat anvendelse på byggeri, hvortil der inden den 1. januar 1999 er

meddelt

tilsagn om støtte efter lov om almene boliger samt støttede private

andelsboliger m.v., tidligere love om boligbyggeri samt den tidligere lov om

boliger for ældre og personer med handicap, såfremt långivningen sker på

grundlag af det meddelte støttetilsagn.

Stk. 6.

De

tidligere gældende regler i realkreditlovens § 39, stk. 1-6, jf.

lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i lov

nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998, finder

fortsat anvendelse, og de tidligere gældende regler i §§ 21, 23 og 24,

jf.

lovbekendtgørelse nr. 708 af 8. september 1997, som ændret ved § 6 i lov

nr. 414 af 26. juni 1998 og § 2 i lov nr. 491 af 1. juli 1998, finder

fortsat anvendelse, for så vidt angår de i § 39, stk. 1-6,

omhandlede

låneformål, hvortil kommunalbestyrelsen inden den 1. januar 2002 har meddelt

tilsagn om støtte.

Stk. 7.

§ 4 a

i lov om et finansieringsinstitut for landbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse

nr.

699 af 5. november 1987, som ændret ved lov nr. 373 af 6. juli 1988 og lov

nr.

850 af 20. december 1989, finder fortsat anvendelse på lån ydet af Dansk

Landbrugs Realkreditfond i forbindelse med refinansiering af realkreditlån

m.v.

i landbrugsejendomme.

Stk. 8.

§§ 20

a-20 d i lov om realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15.

august 1989, finder fortsat anvendelse.

Stk. 9.

Bekendtgørelser udstedt i medfør af de i stk. 2 nævnte bestemmelser

opretholdes. Dog ophæves bekendtgørelse nr. 646 af 27. august 1998 om

konkursbehandling m.v. af realkreditinstitutter.

§ 42.

Statskassens tilgodehavende efter indfrielse af en ifølge § 28 c i lov

om

realkreditinstitutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 15. august 1989, ydet

statsgaranti kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives ved

udpantning.

Stk. 2.

Finansstyrelsen kan inddrive de i stk. 1 nævnte beløb ved indeholdelse i

løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige

skatter i kildeskatteloven.

Stk. 3.

Fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i

forbindelse

med lønindeholdelsen.

Stk. 4.

Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre

offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage

inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om

indkomst- og formueforhold.

Stk. 5.

Finansstyrelsens afgørelser efter stk. 1-4 kan indbringes for

finansministeren.

§ 43.

Loven gælder ikke for Færøerne.

Lignende dokumenter