Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om etnisk ligebehandling

2002/1 BTL 155Betænkning over lovforslagFolketinget22. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og

Integrationspolitik den 13. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

etnisk ligebehandling

[af

integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Ændringsforslag

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 15

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1.

behandling den 7. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring. Den 31. januar 2003 sendte integrationsministeren de indkomne

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en

skriftlig henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder.

Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige

henvendelse til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dokumentations- og rådgivningscenteret om

racediskrimination (DRC) mundtligt over for udvalget redegjort for sin

holdning

Læs alt

til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 49 spørgsmål til integrationsministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

mindretal

i

udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget

udtaler, at det er en vigtig forudsætning for udlændinges integration i det

danske samfund, at der sker en effektiv bekæmpelse af etnisk

forskelsbehandling

på arbejdsmarkedet.

Venstre og Det Konservative Folkeparti har bemærket, at det af

betænkningen om gennemførelsen af direktivet om etnisk ligebehandling i dansk

ret fremgår, at arbejdsmarkedets parter og Institut for Menneskerettigheder

vil

etablere et samarbejde med udveksling af erfaringer og diskussion af

problemstillinger vedrørende sager om forskelsbehandling. Venstre og Det

Konservative Folkeparti finder dette meget værdifuldt og opfordrer parterne

til

at være særligt opmærksomme på problemer vedrørende forskelsbehandling af

nyankomne udlændinge, der kan have særlige vanskeligheder ved introduktionen

til det danske arbejdsmarked.

Et

andet mindretal

i

udvalget (S og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de under nr. 13 og 15 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønskede, at

gennemførelsen af

EF’s direktiv om

ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse skulle have

medført

etablering af et selvstændigt klagenævn for etnisk ligestilling.

Socialdemokratiet accepterer dog, at Institut for Menneskerettigheder kan

behandle klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling.

Socialdemokratiet tilslutter sig Venstres og Det Konservative

Folkepartis udtalelse om, at det er en vigtig forudsætning for udlændinges

integration i det danske samfund, at der sker en effektiv bekæmpelse af

etnisk

forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Socialdemokratiet tilslutter sig tillige Venstres og Det

Konservative Folkepartis bemærkning om, at det af betænkningen om

gennemførelsen af direktivet om etnisk ligebehandling i dansk ret fremgår, at

arbejdsmarkedets parter og Institut for Menneskerettigheder vil etablere et

samarbejde

med udveksling af erfaringer og diskussion af problemstillinger vedrørende

sager om forskelsbehandling. Venstre og Det Konservative Folkeparti finder

dette meget værdifuldt og opfordrer parterne til at være særligt opmærksomme

på

problemer vedrørende forskelsbehandling af nyankomne udlændinge, der kan have

særlige vanskeligheder ved introduktionen til det danske arbejdsmarked.

Det er meget magtpåliggende for Socialdemokratiet, at samfundets

absolut svageste grupper på kontanthjælp og nyankomne udlændinge på

starthjælp,

som ikke er kommet i kontakt med arbejdsmarkedet og de faglige

organisationer,

skal have samme klageadgang i sager, der vedrører diskrimination på

arbejdsmarkedet, som etniske minoriteter, der er omfattet af det fagretlige

system. Dette bliver ikke tilfældet, da diskrimination på arbejdsmarkedet

ikke

er omfattet af nærværende lovforslag, mens klageadgang uden om det fagretlige

system ikke er omfattet af beskæftigelsesministerens lovforslag nr. L 152,

som

gennemfører den del af direktivet, som omhandler arbejdsmarkedet.

Socialdemokratiet tilkendegiver derfor, at Institut for Menneskerettigheder

bør

have mulighed for at behandle klager over etnisk betinget forskelsbehandling

på

arbejdsmarkedet fra personer, der ikke er fagligt organiserede, eller som er

medlem af en faglig organisation, som ikke agter at føre deres sag.

Socialdemokratiet har i udvalgsarbejdet forsøgt at få regeringen

til at tage ansvar for dette svigt af de svageste grupper. Socialdemokratiet

har overvejet at stille ændringsforslag, så § 2, stk. 2, udelades, men har

valgt i stedet at stemme for ændringsforslag nr. 13 og 15 stillet af SF.

Socialdemokratiet indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse, af hensyn

til at klageadgangen på alle andre områder er omfattet af lovforslaget.

Et

tredje mindretal

i

udvalget (DF) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et

fjerde mindretal

i

udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3.

behandling.

Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget mener, at der bør

afsættes 3,9 mio. kr. i 2003 stigende til 7,8 mio. kr. i 2004 og følgende år

til Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder svarende

til

det beløb, som tidligere har været anvendt til Nævnet for Etnisk

Ligebehandling

og Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination til løsning

af

de opgaver, der er omfattet af ligebehandlingsdirektivets artikel 13.

Nævnet for Etnisk Ligebehandling og Dokumentations- og

rådgivningscenteret om racediskrimination har indtil 2002 udført de opgaver,

som er omfattet af ligebehandlingsdirektivets artikel 13. Det fremgår af

direktivet, at medlemsstaterne kan lade et eller flere organer udøve disse

funktioner, hvilket betyder, at man i Danmark har samlet hele opgaven i

Institut for Menneskerettigheder. De eksisterende ressourcer må dog som et

minimum videreføres, svarende til en årlig bevilling på 7,8 mio. kr.

Et

femte mindretal

i udvalget

(RV) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

og vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2.

behandling.

Et

sjette mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget indstiller løsningen af den

bundne opgave, som regeringen med dette lovforslag her har præsenteret, til

forkastelse. Selv om Enhedslisten finder, at der med nogle af de skridt, der

er

taget i dette lovforslag, gøres forsøg på at løse de problemer, som præger

mange menneskers dagligdag, så er den samlede vurdering af lovforslaget

alligevel, at der er så afgørende mangler, at regeringen må komme med et

bedre

bud, hvis Enhedslisten skal støtte det.

Som et eksempel på et af de områder, hvor regeringen har vist

sig alt for uambitiøs, kan nævnes, at det efter Enhedslistens opfattelse

ville

have været helt oplagt at inddrage religion/tro og seksuel orientering som

områder, klageorganet skulle kunne behandle sager inden for. Men her har

regeringen klynget sig til et ræsonnement uden argumenter og blot fastholdt,

hvad et flertal i Ligebehandlingsudvalget har formuleret – sådan som

regeringen

har gentaget det i for eksempel besvarelsen af spørgsmål nr. 8.

Der har været uenighed i Ligebehandlingsudvalget, og regeringen

har lagt sig fast på en linje, som følger udvalgsflertallet i dets

anbefalinger. Det fremgår for eksempel af de bemærkninger, som regeringen har

forsynet lovforslaget med. Her kan man læse, hvordan regeringen har valgt,

hvad

man klart må kalde

»den bløde model

«

, som arbejdsgiverne har advokeret for, i

spørgsmålet om, hvorvidt der skulle laves et selvstændigt administrativt

organ.

Enhedslisten har tidligere i Tinget støttet ideen om et

klageorgan og gør det fortsat. Efter Enhedslistens opfattelse vil borgere,

som

føler sig udsat for forskelsbehandling på grund af deres race eller etniske

baggrund, langt nemmere og mere smidigt kunne få en afklaring af deres sag

med

et sådant organ. Som det fremgår af svarene på de stillede spørgsmål, har

regeringen imidlertid stædigt fastholdt sin beslutning om at stække vingerne

på

klageorganet. For eksempel som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr.

35:

»Instituttet kan give udtryk for sin

opfattelse af, om der i enkeltsager er sket en overtrædelse af lovens forbud

mod forskelsbehandling. Instituttet kan henstille, at der meddeles fri proces

til personer, der efter instituttets opfattelse vil kunne få medhold i, at

der

er sket en ulovlig forskelsbehandling.

«

Efter Enhedslistens opfattelse er det ikke overraskende, at

regeringen er landet på denne model, al den stund at løsningen af opgaven

alene

følger af de krav, som indførelsen i dansk ret af et EF-direktiv stiller. I

det

lys synes regeringen at være gået til opgaven med større ulyst end

begejstring

med hensyn til at finde muligheden for dynamiske løsninger. Formålet synes at

være at få så skrabet en model etableret, at EU-kravene lige netop kan siges

opfyldt, men så heller ikke en millimeter mere.

Resultatet er blevet en model, hvor en smidig adgang til

afgørelse af sager omfattet af loven gøres unødigt besværlig. Efter

Enhedslistens opfattelse er det netop i denne type sager, der handler om

omgangen mellem mennesker i dagligdags situationer, vigtigt, at der er egnede

funktioner til rådighed, som hurtigt og med den fornødne autoritet kan

behandle

sager og konflikter, så mennesker, der oplever diskrimination i dagligdagen,

kan få en afklaring af deres situation. Det er der efter Enhedslistens

opfattelse ikke skabt grundlag for med den foreslåede model, hvor sagerne

først

skal behandles af et uafhængigt klageorgan og siden måske føres for

domstolene.

Regeringen har ikke ønsket at udvikle en sådan model, men har –

fordi EU nu presser på – besluttet at placere denne hybrid af et organ i

det

nye Institut for Menneskerettigheder. Det er efter mindretallets opfattelse

ikke nogen storslået løsning, der her er blevet præsenteret. Klageorganet kan

med regeringens formuleringer behandle sager og give udtryk for sin

opfattelse

i disse, men hvis der skal ske noget mere afgørende, skal det som sagt over

domstolene. Denne model kan kun opfattes som et resultat af andre politiske

hensyn – nemlig at få gjort kål på en institution, som kan fungere som

et

uafhængigt korrektiv til magtens udøvere på dette område.

Som Enhedslisten sagde det under 1. behandlingen, synes vi slet

og ret, at den her løsning er for slap.

Et

syvende mindretal

i udvalget (IA) vil redegøre for sin stilling til

lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde

dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser

i

betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i

udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i

Folketingssalen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

Til titlen

1)

Ordet

»etnisk

«

udgår.

[Udvidelse af lovens anvendelsesområde]

Til § 1

2)

Efter ordet

»race

«

indsættes ordene:

», tro, seksuel orientering

« .

[Udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte tro

og seksuel orientering]

Til § 3

3)

I overskriften før paragraffen

indsættes efter ordet

»race

«

ordene:

»,

tro, seksuel orientering

« .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

4)

I

stk. 1

indsættes efter ordet

»race

«

ordene:

»,

tro, seksuel orientering

« .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

5)

I

stk. 2

indsættes efter ordet

»race

«

ordene:

»,

tro, seksuel orientering

« .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

6)

I

stk. 3

indsættes efter ordet

»race

«

ordene:

»,

tro, seksuel orientering

« .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

7)

I

stk. 4

indsættes efter ordet

»race

«

ordene:

»,

tro, seksuel orientering

« .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

8)

I

stk. 5

indsættes efter ordet

»race

«

ordene:

»,

tro, seksuel orientering

« .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 4

9)

I

stk. 1

indsættes efter ordet

»race

«

ordene:

»,

tro, seksuel orientering

« .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 6

10)

Efter ordet

»race

«

indsættes ordene:

», tro, seksuel orientering

« .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Til § 10

11)

I

stk. 1

indsættes efter ordet

»race

«

ordene:

»,

tro, seksuel orientering

« .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

12)

I

stk. 2, 1. pkt.,

indsættes 2 steder efter ordet

»race

«

ordene:

», tro, seksuel orientering

« .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(S, EL og KRF):

13)

I

stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter

»§

8,

«

ordene:

»og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.

«

[Inddragelse

af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet under instituttets

område]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(EL):

14)

I

stk. 3

indsættes efter ordet

»race

«

ordene:

»,

tro, seksuel orientering

« .

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Af

et

mindretal

(SF), tiltrådt af et

mindretal

(S, EL og KRF):

15)

I

stk. 3

indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Er der tale om

overtrædelse af forbuddet mod en diskriminerende instruktion, jf. § 3, stk.

5,

som udstederen af instruktionen ikke ændrer efter instituttets henstilling

herom, kan sagen behandles som en politisag i henhold til lov om forbud mod

forskelsbehandling på grund af race m.v., uanset at instruktionen endnu ikke

har givet anledning til afvisninger, udelukkelser m.v. af konkret forurettede

personer.

«

[Behandling af ulovlig instruktion som politisag]

Bemærkninger

Til nr. 1-12 og 14

Forslagsstillerne mener, at det er formålstjenligt at udvide

lovens anvendelsesområde til også at omfatte beskyttelse mod andre årsager

til

forskelsbehandling end etnisk oprindelse. Ændringsforslagene indebærer i

overensstemmelse hermed, at forskelsbehandling på baggrund af tro eller

seksuel

orientering også omfattes af loven.

Forslagsstillerne er med denne holdning helt på linje med bl.a.

Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC), der i sit

høringssvar til lovforslaget netop har fremhævet, at kredsen af ulovlige

kriterier burde udvides med tro og seksuel orientering.

Uanset om en sådan udvidelse anses for at være en egentlig

nødvendighed i forbindelse med gennemførelsen af EF-direktivet om etnisk

ligebehandling, finder forslagsstillerne, at et forslag om ligebehandling

naturligt også bør medtage andre ulovlige kriterier end blot det etniske,

såsom

tro og seksuel orientering. Herved sikres også, at lovforslaget er i tråd med

allerede eksisterende dansk lovgivning om forbud mod diskrimination og

forskelsbehandling.

Til nr. 13

Forslagsstillerne mener, at det er af afgørende betydning, at

Institut for Menneskerettigheders mandat udvides til også at behandle klager

og

afgive udtalelser om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. De førte sager på

området viser, at det særligt er folkeskoleelever og andre elever, personer

på

overførselsindkomst og andre, der er på vej ud på arbejdsmarkedet, som har

behov for hjælp med deres sager. Disse mennesker er typisk (endnu) ikke

medlemmer af faglige organisationer og har derfor behov for at kunne få deres

sag vurderet på en – sammenlignet med domstolsprøvelse – hurtig og

billig måde.

Det bemærkes, at et helt tilsvarende hensyn er accepteret i forbindelse med

sager om kønsligestilling. I andre sager, hvor klager har mulighed for at få

hjælp af sin faglige organisation, henviser Institut for Menneskerettigheder

klageren til den pågældende organisation, og kun hvis den faglige

organisation

ikke vil yde bistand, kan instituttet yde bistand i sagen.

Til nr. 15

I sager om overtrædelse af forbuddet mod ulovlig instruktion,

jf. § 3, stk. 5, kan klageren eksempelvis være en medarbejder (dørmand), som

ikke ønsker at blive pålagt at udøve diskrimination. Forslagsstillerne mener,

at såfremt Institut for Menneskerettigheder afgiver en udtalelse om, at der

foreligger en lovstridig instruktion, og dette ikke giver virksomheden

anledning til at ophæve instruktionen, må sagen behandles som en politisag,

idet klageren ikke er konkret forurettet, og der dermed ikke kan søges om fri

proces til at føre et civilt søgsmål, jf. § 10, stk. 3.

Birthe Rønn Hornbech (V)

Irene Simonsen (V)

Bodil Kornbek (KRF)

Marianne Pedersen (V)

Jørgen Winther (V)

fmd.

Pia Kjærsgaard (DF)

Peter Skaarup (DF)

Else Theill Sørensen (KF)

Lars Barfoed (KF)

Ritt Bjerregaard (S)

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Bødskov (S)

Anne-Marie Meldgaard (S)

nfmd.

Kamal Qureshi (SF)

Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Pernille Falcon (EL)

Kuupik Kleist (IA)

Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 155

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren

2

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

3

Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren

4

Spm. 1, om uorganiserede kan få klage behandlet efter §

10, til integrationsministeren

5

Spm. 2 om redegørelse for delt bevisbyrde i § 7

sammenholdt med officialmaksimen i § 10, til integrationsministeren

6

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af

lovforslaget

7

Henvendelse af 14/2-03 fra Institut for

Menneskerettigheder

8

Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 14/2-03 fra

Institut for Menneskerettigheder, til integrationsministeren

9

Spm. 4 om personer eller grupper af personer, som i en

dansk kontekst vil kunne nyde godt af beskyttelsen på grund af

»race

«

,

til integrationsministeren

Spm. 5 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af

jøder i Danmark, til integrationsministeren

Spm. 6 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af

Romafolket, til integrationsministeren

Spm. 7 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af

homoseksuelle i Danmark, til integrationsministeren

Spm. 8 om at lade

»seksuel

orientering

«

indgå som direkte

beskyttet grund i lovforslaget, til integrationsministeren

Spm. 9 om forskelsbehandling på grund af hudfarve, til

integrationsministeren

Spm. 10 om eksempler på forskelsbehandling på grund af

folks hudfarve, til integrationsministeren

Spm. 11 om, hvorfor det ikke er en god idé at lade

»hudfarve

«

indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, til

integrationsministeren

Spm. 12, om sikher i Danmark, der udsættes for direkte

forskelsbehandling, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af

kriterierne

»race eller etnisk

oprindelse

«

, til

integrationsministeren

Spm. 13, om sikher i Danmark, der udsættes for direkte

eller indirekte forskelsbehandling på grund af

deres oprindelse i et andet land, vil være

omfattet af lovens beskyttelse, til integrationsministeren

Spm. 14, om sikher i Danmark, der udsættes for direkte

eller indirekte forskelsbehandling på grund af

deres brug af turban, vil være omfattet af

lovens beskyttelse som følge af kriterierne

»race

eller etnisk oprindelse

«

, til

integrationsministeren

Spm. 15, om jøder i Danmark, som udsættes for direkte

forskelsbehandling på grund af, at de er jøder, vil være omfattet af lovens

beskyttelse som følge af kriterierne

»race

eller etnisk oprindelse

«

, til

integrationsministeren

Spm. 16, om jøder i Danmark, som har oprindelse i et

andet land, og som udsættes for direkte forskelsbehandling på grund af deres

oprindelse i et andet land, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge

af kriterierne

»race eller etnisk

oprindelse

«

, til

integrationsministeren

Spm. 17, om jødiske mænd i Danmark, der udsættes for

direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af deres brug af kalot,

vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne

»race eller etnisk oprindelse

«,

til integrationsministeren

Spm. 18, om buddhister i Danmark, der udsættes for

direkte forskelsbehandling, fordi de pågældende er buddhister, vil være

omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne

»race eller etnisk oprindelse

«

, til integrationsministeren

Spm. 19, om buddhister i Danmark, som har oprindelse i et

andet land, og som udsættes for direkte forskelsbehandling på grund af deres

oprindelse i et andet land, vil være omfatte af lovens beskyttelse som følge

af kriterierne

»race eller etnisk

oprindelse

«

, til

integrationsministeren

Spm. 20 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af

muslimer, til integrationsministeren

Spm. 21 om direkte forskelsbehandling af muslimer med

oprindelse i et andet land, til integrationsministeren

Spm. 22 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af

muslimske kvinder, til integrationsministeren

Spm. 23 om, hvorfor det ikke er en god idé at lade

»tro

«

indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, til

integrationsministeren

Spm. 24, om danske statsborgere, som har oprindelse i et

andet land, vil være omfattet af beskyttelse mod direkte forskelsbehandling,

til integrationsministeren

Spm. 25 om beskyttelse mod direkte forskelsbehandling af

danske statsborgere, der er gift med en person med oprindelse i et andet

land, til integrationsministeren

Spm. 26 om beskyttelse mod forskelsbehandling af danske

statsborgere, som har oprindelse i et andet land, men er adopteret og

opvokset i Danmark, til integrationsministeren

Spm. 27 om beskyttelse mod forskelsbehandling af

ikkedanske statsborgere, til integrationsministeren

Spm. 28 om beskyttelse mod forskelsbehandling af danske

statsborgere med oprindelse i et andet land, til integrationsministeren

Spm. 29 om beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling

for ikkedanske statsborgere, der opholder sig lovligt i Danmark, til

integrationsministeren

Spm. 30 om beskyttelse af ikkedanske statsborgere mod

indirekte forskelsbehandling som følge af kriterierne

»race

«

eller

»etnisk oprindelse

«

, til integrationsministeren

Spm. 31, om det ikke er en god idé at lade

»national oprindelse

«

indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, til

integrationsministeren

Spm. 32 om beskyttelse mod chikane på arbejdspladsen, til

integrationsministeren

Spm. 33, om den nye bevisbyrderegel skulle give anledning

til at fravige beskyttelse i forbindelse med chikane fra kollegaer, til

integrationsministeren

Spm. 34 om beskyttelse af medarbejdere mod chikane eller

vold fra kollegaer, til integrationsministeren

Spm. 35, om Menneskerettighedsinstituttet ikke må udtale

kritik, men alene afgive vejledende henstillinger, til integrationsministeren

Spm. 36, om det fremsatte lovforslag gør det muligt at

håndhæve forbuddet mod diskriminerende instruktioner, til

integrationsministeren

Spm. 37 om klageorgan, der kan træffe bindende

afgørelser, til integrationsministeren

Spm. 38 om forpligtelse for myndigheder til at indgå i

dialog med ikkestatslige organisationer, til integrationsministeren

Spm. 39 om, hvor lang en høringsfrist der blev givet til

organisationer til at afgive bemærkninger til ligestillingsbetænkningen, til

integrationsministeren

Spm. 40 om, hvor lang høringsfrist der blev givet til

organisationer til at afgive bemærkninger til lovforslaget, til

integrationsministeren

10

Spm. 41 om sikring af ansatte mod chikane, til

integrationsministeren

Spm. 42 om etnisk chikane udøvet af kunder eller

patienter, til integrationsministeren

Spm. 43 om klageadgang til Institut for

Menneskerettigheder, til integrationsministeren

Spm. 44 om, hvem der kan indbringe en sag for domstolene,

til integrationsministeren

Spm. 45 om fyring af medarbejdere på grund af klage til

instituttet, til integrationsministeren

Spm. 46 om klageinstans og godtgørelse på grund af

ulovlig instruks, til integrationsministeren

11

Supplerende høringssvar og notat, fra

integrationsministeren

12

Svar på spm. 1, om uorganiserede kan få klage behandlet

efter § 10, fra integrationsministeren

Svar på spm. 2 om redegørelse for delt bevisbyrde i § 7

sammenholdt med officialmaksimen i § 10, fra integrationsministeren

Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 14/2-03

fra Institut for Menneskerettigheder, fra integrationsministeren

Svar på spm. 4 om personer eller grupper af personer, som

i en dansk kontekst vil kunne nyde godt af beskyttelsen på grund af

»race

«

, fra integrationsministeren

Svar på spm. 5 om direkte eller indirekte

forskelsbehandling af jøder i Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 6 om direkte eller indirekte

forskelsbehandling af Romafolket, fra integrationsministeren

Svar på spm. 7 om direkte eller indirekte

forskelsbehandling af homoseksuelle i Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 8 om at lade

»seksuel

orientering

«

indgå som direkte

beskyttet grund i lovforslaget, fra integrationsministeren

Svar på spm. 9 om forskelsbehandling på grund af

hudfarve, fra integrationsministeren

Svar på spm. 10 om eksempler på forskelsbehandling på

grund af folks hudfarve, fra integrationsministeren

Svar på spm. 11 om, hvorfor det ikke er en god idé at

lade

»hudfarve

«

indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 12, om sikher i Danmark, der udsættes for

direkte forskelsbehandling, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge

af kriterierne

»race eller etnisk

oprindelse

«

, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 13, om sikher i Danmark, der udsættes for

direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af

deres oprindelse i et andet land, vil være

omfattet af lovens beskyttelse, fra integrationsministeren

Svar på spm. 14, om sikher i Danmark, der udsættes for

direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af

deres brug af turban, vil være omfattet af

lovens beskyttelse som følge af kriterierne

»race

eller etnisk oprindelse

«

, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 15, om jøder i Danmark, som udsættes for

direkte forskelsbehandling på grund af , at de er jøder, vil være omfattet af

lovens beskyttelse som følge af kriterierne

»race

eller etnisk oprindelse

«

, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 16, om jøder i Danmark, som har oprindelse i

et andet land, og som udsættes for direkte forskelsbehandling på grund af

deres oprindelse i et andet land, vil være omfattet af lovens beskyttelse som

følge af kriterierne

»race eller

etnisk oprindelse

«

, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 17, om jødiske mænd i Danmark, der udsættes

for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af deres brug af

kalot, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne

»race eller etnisk oprindelse

«

, fra integrationsministeren

Svar på spm. 18, om buddhister i Danmark, der udsættes

for direkte forskelsbehandling, fordi de pågældende er buddhister, vil være

omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne

»race eller etnisk oprindelse

«

, fra integrationsministeren

Svar på spm. 19, om buddhister i Danmark, som har

oprindelse i et andet land, og som udsættes for direkte forskelsbehandling på

grund af deres oprindelse i et andet land, vil være omfatte af lovens

beskyttelse som følge af kriterierne

»race

eller etnisk oprindelse

«

, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 20 om direkte eller indirekte

forskelsbehandling af muslimer, fra integrationsministeren

Svar på spm. 21 om direkte forskelsbehandling af muslimer

med oprindelse i et andet land, fra integrationsministeren

Svar på spm. 22 om direkte eller indirekte

forskelsbehandling af muslimske kvinder, fra integrationsministeren

Svar på spm. 23 om, hvorfor det ikke er en god idé at

lade

»tro

«

indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 24, om danske statsborgere, som har

oprindelse i et andet land, vil være omfattet af beskyttelse mod direkte

forskelsbehandling, fra integrationsministeren

Svar på spm. 25 om beskyttelse mod direkte

forskelsbehandling af danske statsborgere, der er gift med en person med

oprindelse i et andet land, fra integrationsministeren

Svar på spm. 26 om beskyttelse mod forskelsbehandling af

danske statsborgere, som har oprindelse i et andet land, men er adopteret og

opvokset i Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 27 om beskyttelse mod forskelsbehandling af

ikke danske statsborgere, fra integrationsministeren

Svar på spm. 28 om beskyttelse mod forskelsbehandling af

danske statsborgere med oprindelse i et andet land, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 29 om beskyttelse mod indirekte

forskelsbehandling for ikke danske statsborgere, der opholder sig lovligt i

Danmark, fra integrationsministeren

Svar på spm. 30 om beskyttelse af ikkedanske statsborgere

mod indirekte forskelsbehandling som følge af kriterierne

»race

«

eller

»etniskoprindelse

«

, fra integrationsministeren

Svar på spm. 31, om det ikke er en god idé at lade

»national oprindelse

«

indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 32 om beskyttelse mod chikane på

arbejdspladsen, fra integrationsministeren

Svar på spm. 33, om den nye bevisbyrderegel skulle give

anledning til at fravige beskyttelse i forbindelse med chikane fra kollegaer,

fra integrationsministeren

Svar på spm. 34 om beskyttelse af medarbejdere mod

chikane eller vold fra kollegaer, fra integrationsministeren

Svar på spm. 35, om Menneskerettighedsinstituttet ikke må

udtale kritik, men alene afgive vejledende henstillinger, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 36, om det fremsatte lovforslag gør det

muligt at håndhæve forbuddet mod diskriminerende instruktioner, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 37 om klageorgan, der kan træffe bindende

afgørelser, fra integrationsministeren

Svar på spm. 38 om forpligtelse for myndigheder til at

indgå i dialog med ikkestatslige organisationer, fra integrationsministeren

Svar på spm. 39 om, hvor lang en høringsfrist der blev

givet til organisationer til at afgive bemærkninger til

ligestillingsbetænkningen, fra integrationsministeren

Svar på spm. 40 om, hvor lang høringsfrist der blev givet

til organisationer til at afgive bemærkninger til lovforslaget, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 41 om sikring af ansatte mod chikane, fra

integrationsministeren

Svar på spm. 42 om etnisk chikane udøvet af kunder eller

patienter, fra integrationsministeren

Svar på spm. 43 om klageadgang til Institut for

Menneskerettigheder, fra integrationsministeren

Svar på spm. 44 om, hvem der kan indbringe en sag for

domstolene, fra integrationsministeren

Svar på spm. 45 om fyring af medarbejdere på grund af

klage til institutet, fra integrationsministeren

Svar på spm. 46 om klageinstans og godtgørelse på grund

af ulovlig instruks, fra integrationsministeren

13

Spm. 47 om klageadgang for uorganiseret arbejdstager, til

integrationsministeren

Spm. 48 om teknisk bistand til at udforme

ændringsforslag, til integrationsministeren

14

Svar på spm. 47 om klageadgang for uorganiseret

arbejdstager, fra integrationsministeren

Svar på spm. 48 om teknisk bistand til at udforme

ændringsforslag, fra integrationsministeren

15

1. udkast til betænkning

16

2. udkast til betænkning

17

Spm. 49 om ligestilling mellem borgerne og

fagforeningerne, til integrationsministeren

18

Svar på spm. 49 om ligestilling mellem borgerne og

fagforeningerne, fra integrationsministeren

19

3. udkast til betænkning

Lignende dokumenter