Betænkning over Forslag til lov om etnisk ligebehandling
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Udvalget for Udlændinge- og
Integrationspolitik den 13. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
etnisk ligebehandling
[af
integrationsministeren (Bertel Haarder)]
1. Ændringsforslag
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet 15
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 29. januar 2003 og var til 1.
behandling den 7. februar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring. Den 31. januar 2003 sendte integrationsministeren de indkomne
høringssvar samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget en
skriftlig henvendelse fra Institut for Menneskerettigheder.
Integrationsministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige
henvendelse til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Dokumentations- og rådgivningscenteret om
racediskrimination (DRC) mundtligt over for udvalget redegjort for sin
holdning
Læs alt
til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 49 spørgsmål til integrationsministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
mindretal
i
udvalget (V og KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget
udtaler, at det er en vigtig forudsætning for udlændinges integration i det
danske samfund, at der sker en effektiv bekæmpelse af etnisk
forskelsbehandling
på arbejdsmarkedet.
Venstre og Det Konservative Folkeparti har bemærket, at det af
betænkningen om gennemførelsen af direktivet om etnisk ligebehandling i dansk
ret fremgår, at arbejdsmarkedets parter og Institut for Menneskerettigheder
vil
etablere et samarbejde med udveksling af erfaringer og diskussion af
problemstillinger vedrørende sager om forskelsbehandling. Venstre og Det
Konservative Folkeparti finder dette meget værdifuldt og opfordrer parterne
til
at være særligt opmærksomme på problemer vedrørende forskelsbehandling af
nyankomne udlændinge, der kan have særlige vanskeligheder ved introduktionen
til det danske arbejdsmarked.
Et
andet mindretal
i
udvalget (S og KRF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de under nr. 13 og 15 stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget ønskede, at
gennemførelsen af
EF’s direktiv om
ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse skulle have
medført
etablering af et selvstændigt klagenævn for etnisk ligestilling.
Socialdemokratiet accepterer dog, at Institut for Menneskerettigheder kan
behandle klager over overtrædelse af forbuddet mod forskelsbehandling.
Socialdemokratiet tilslutter sig Venstres og Det Konservative
Folkepartis udtalelse om, at det er en vigtig forudsætning for udlændinges
integration i det danske samfund, at der sker en effektiv bekæmpelse af
etnisk
forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
Socialdemokratiet tilslutter sig tillige Venstres og Det
Konservative Folkepartis bemærkning om, at det af betænkningen om
gennemførelsen af direktivet om etnisk ligebehandling i dansk ret fremgår, at
arbejdsmarkedets parter og Institut for Menneskerettigheder vil etablere et
samarbejde
med udveksling af erfaringer og diskussion af problemstillinger vedrørende
sager om forskelsbehandling. Venstre og Det Konservative Folkeparti finder
dette meget værdifuldt og opfordrer parterne til at være særligt opmærksomme
på
problemer vedrørende forskelsbehandling af nyankomne udlændinge, der kan have
særlige vanskeligheder ved introduktionen til det danske arbejdsmarked.
Det er meget magtpåliggende for Socialdemokratiet, at samfundets
absolut svageste grupper på kontanthjælp og nyankomne udlændinge på
starthjælp,
som ikke er kommet i kontakt med arbejdsmarkedet og de faglige
organisationer,
skal have samme klageadgang i sager, der vedrører diskrimination på
arbejdsmarkedet, som etniske minoriteter, der er omfattet af det fagretlige
system. Dette bliver ikke tilfældet, da diskrimination på arbejdsmarkedet
ikke
er omfattet af nærværende lovforslag, mens klageadgang uden om det fagretlige
system ikke er omfattet af beskæftigelsesministerens lovforslag nr. L 152,
som
gennemfører den del af direktivet, som omhandler arbejdsmarkedet.
Socialdemokratiet tilkendegiver derfor, at Institut for Menneskerettigheder
bør
have mulighed for at behandle klager over etnisk betinget forskelsbehandling
på
arbejdsmarkedet fra personer, der ikke er fagligt organiserede, eller som er
medlem af en faglig organisation, som ikke agter at føre deres sag.
Socialdemokratiet har i udvalgsarbejdet forsøgt at få regeringen
til at tage ansvar for dette svigt af de svageste grupper. Socialdemokratiet
har overvejet at stille ændringsforslag, så § 2, stk. 2, udelades, men har
valgt i stedet at stemme for ændringsforslag nr. 13 og 15 stillet af SF.
Socialdemokratiet indstiller herefter lovforslaget til vedtagelse, af hensyn
til at klageadgangen på alle andre områder er omfattet af lovforslaget.
Et
tredje mindretal
i
udvalget (DF) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling og vil stemme imod de stillede ændringsforslag.
Et
fjerde mindretal
i
udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3.
behandling.
Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget mener, at der bør
afsættes 3,9 mio. kr. i 2003 stigende til 7,8 mio. kr. i 2004 og følgende år
til Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder svarende
til
det beløb, som tidligere har været anvendt til Nævnet for Etnisk
Ligebehandling
og Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination til løsning
af
de opgaver, der er omfattet af ligebehandlingsdirektivets artikel 13.
Nævnet for Etnisk Ligebehandling og Dokumentations- og
rådgivningscenteret om racediskrimination har indtil 2002 udført de opgaver,
som er omfattet af ligebehandlingsdirektivets artikel 13. Det fremgår af
direktivet, at medlemsstaterne kan lade et eller flere organer udøve disse
funktioner, hvilket betyder, at man i Danmark har samlet hele opgaven i
Institut for Menneskerettigheder. De eksisterende ressourcer må dog som et
minimum videreføres, svarende til en årlig bevilling på 7,8 mio. kr.
Et
femte mindretal
i udvalget
(RV) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
og vil redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Et
sjette mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling, men vil stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget indstiller løsningen af den
bundne opgave, som regeringen med dette lovforslag her har præsenteret, til
forkastelse. Selv om Enhedslisten finder, at der med nogle af de skridt, der
er
taget i dette lovforslag, gøres forsøg på at løse de problemer, som præger
mange menneskers dagligdag, så er den samlede vurdering af lovforslaget
alligevel, at der er så afgørende mangler, at regeringen må komme med et
bedre
bud, hvis Enhedslisten skal støtte det.
Som et eksempel på et af de områder, hvor regeringen har vist
sig alt for uambitiøs, kan nævnes, at det efter Enhedslistens opfattelse
ville
have været helt oplagt at inddrage religion/tro og seksuel orientering som
områder, klageorganet skulle kunne behandle sager inden for. Men her har
regeringen klynget sig til et ræsonnement uden argumenter og blot fastholdt,
hvad et flertal i Ligebehandlingsudvalget har formuleret – sådan som
regeringen
har gentaget det i for eksempel besvarelsen af spørgsmål nr. 8.
Der har været uenighed i Ligebehandlingsudvalget, og regeringen
har lagt sig fast på en linje, som følger udvalgsflertallet i dets
anbefalinger. Det fremgår for eksempel af de bemærkninger, som regeringen har
forsynet lovforslaget med. Her kan man læse, hvordan regeringen har valgt,
hvad
man klart må kalde
»den bløde model
«
, som arbejdsgiverne har advokeret for, i
spørgsmålet om, hvorvidt der skulle laves et selvstændigt administrativt
organ.
Enhedslisten har tidligere i Tinget støttet ideen om et
klageorgan og gør det fortsat. Efter Enhedslistens opfattelse vil borgere,
som
føler sig udsat for forskelsbehandling på grund af deres race eller etniske
baggrund, langt nemmere og mere smidigt kunne få en afklaring af deres sag
med
et sådant organ. Som det fremgår af svarene på de stillede spørgsmål, har
regeringen imidlertid stædigt fastholdt sin beslutning om at stække vingerne
på
klageorganet. For eksempel som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål nr.
35:
»Instituttet kan give udtryk for sin
opfattelse af, om der i enkeltsager er sket en overtrædelse af lovens forbud
mod forskelsbehandling. Instituttet kan henstille, at der meddeles fri proces
til personer, der efter instituttets opfattelse vil kunne få medhold i, at
der
er sket en ulovlig forskelsbehandling.
«
Efter Enhedslistens opfattelse er det ikke overraskende, at
regeringen er landet på denne model, al den stund at løsningen af opgaven
alene
følger af de krav, som indførelsen i dansk ret af et EF-direktiv stiller. I
det
lys synes regeringen at være gået til opgaven med større ulyst end
begejstring
med hensyn til at finde muligheden for dynamiske løsninger. Formålet synes at
være at få så skrabet en model etableret, at EU-kravene lige netop kan siges
opfyldt, men så heller ikke en millimeter mere.
Resultatet er blevet en model, hvor en smidig adgang til
afgørelse af sager omfattet af loven gøres unødigt besværlig. Efter
Enhedslistens opfattelse er det netop i denne type sager, der handler om
omgangen mellem mennesker i dagligdags situationer, vigtigt, at der er egnede
funktioner til rådighed, som hurtigt og med den fornødne autoritet kan
behandle
sager og konflikter, så mennesker, der oplever diskrimination i dagligdagen,
kan få en afklaring af deres situation. Det er der efter Enhedslistens
opfattelse ikke skabt grundlag for med den foreslåede model, hvor sagerne
først
skal behandles af et uafhængigt klageorgan og siden måske føres for
domstolene.
Regeringen har ikke ønsket at udvikle en sådan model, men har –
fordi EU nu presser på – besluttet at placere denne hybrid af et organ i
det
nye Institut for Menneskerettigheder. Det er efter mindretallets opfattelse
ikke nogen storslået løsning, der her er blevet præsenteret. Klageorganet kan
med regeringens formuleringer behandle sager og give udtryk for sin
opfattelse
i disse, men hvis der skal ske noget mere afgørende, skal det som sagt over
domstolene. Denne model kan kun opfattes som et resultat af andre politiske
hensyn – nemlig at få gjort kål på en institution, som kan fungere som
et
uafhængigt korrektiv til magtens udøvere på dette område.
Som Enhedslisten sagde det under 1. behandlingen, synes vi slet
og ret, at den her løsning er for slap.
Et
syvende mindretal
i udvalget (IA) vil redegøre for sin stilling til
lovforslaget og de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Tjóðveldisflokkurin og Siumut var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser
i
betænkningen. Der gøres opmærksom på, at et flertal eller et mindretal i
udvalget ikke altid vil afspejle et flertal/mindretal ved afstemning i
Folketingssalen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
Til titlen
1)
Ordet
»etnisk
«
udgår.
[Udvidelse af lovens anvendelsesområde]
Til § 1
2)
Efter ordet
»race
«
indsættes ordene:
», tro, seksuel orientering
« .
[Udvidelse af lovens anvendelsesområde til også at omfatte tro
og seksuel orientering]
Til § 3
3)
I overskriften før paragraffen
indsættes efter ordet
»race
«
ordene:
»,
tro, seksuel orientering
« .
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
4)
I
stk. 1
indsættes efter ordet
»race
«
ordene:
»,
tro, seksuel orientering
« .
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
5)
I
stk. 2
indsættes efter ordet
»race
«
ordene:
»,
tro, seksuel orientering
« .
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
6)
I
stk. 3
indsættes efter ordet
»race
«
ordene:
»,
tro, seksuel orientering
« .
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
7)
I
stk. 4
indsættes efter ordet
»race
«
ordene:
»,
tro, seksuel orientering
« .
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
8)
I
stk. 5
indsættes efter ordet
»race
«
ordene:
»,
tro, seksuel orientering
« .
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Til § 4
9)
I
stk. 1
indsættes efter ordet
»race
«
ordene:
»,
tro, seksuel orientering
« .
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Til § 6
10)
Efter ordet
»race
«
indsættes ordene:
», tro, seksuel orientering
« .
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Til § 10
11)
I
stk. 1
indsættes efter ordet
»race
«
ordene:
»,
tro, seksuel orientering
« .
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
12)
I
stk. 2, 1. pkt.,
indsættes 2 steder efter ordet
»race
«
ordene:
», tro, seksuel orientering
« .
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(S, EL og KRF):
13)
I
stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter
»§
8,
«
ordene:
»og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.
«
[Inddragelse
af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet under instituttets
område]
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(EL):
14)
I
stk. 3
indsættes efter ordet
»race
«
ordene:
»,
tro, seksuel orientering
« .
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]
Af
et
mindretal
(SF), tiltrådt af et
mindretal
(S, EL og KRF):
15)
I
stk. 3
indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Er der tale om
overtrædelse af forbuddet mod en diskriminerende instruktion, jf. § 3, stk.
5,
som udstederen af instruktionen ikke ændrer efter instituttets henstilling
herom, kan sagen behandles som en politisag i henhold til lov om forbud mod
forskelsbehandling på grund af race m.v., uanset at instruktionen endnu ikke
har givet anledning til afvisninger, udelukkelser m.v. af konkret forurettede
personer.
«
[Behandling af ulovlig instruktion som politisag]
Bemærkninger
Til nr. 1-12 og 14
Forslagsstillerne mener, at det er formålstjenligt at udvide
lovens anvendelsesområde til også at omfatte beskyttelse mod andre årsager
til
forskelsbehandling end etnisk oprindelse. Ændringsforslagene indebærer i
overensstemmelse hermed, at forskelsbehandling på baggrund af tro eller
seksuel
orientering også omfattes af loven.
Forslagsstillerne er med denne holdning helt på linje med bl.a.
Dokumentations- og rådgivningscenteret om racediskrimination (DRC), der i sit
høringssvar til lovforslaget netop har fremhævet, at kredsen af ulovlige
kriterier burde udvides med tro og seksuel orientering.
Uanset om en sådan udvidelse anses for at være en egentlig
nødvendighed i forbindelse med gennemførelsen af EF-direktivet om etnisk
ligebehandling, finder forslagsstillerne, at et forslag om ligebehandling
naturligt også bør medtage andre ulovlige kriterier end blot det etniske,
såsom
tro og seksuel orientering. Herved sikres også, at lovforslaget er i tråd med
allerede eksisterende dansk lovgivning om forbud mod diskrimination og
forskelsbehandling.
Til nr. 13
Forslagsstillerne mener, at det er af afgørende betydning, at
Institut for Menneskerettigheders mandat udvides til også at behandle klager
og
afgive udtalelser om forskelsbehandling på arbejdsmarkedet. De førte sager på
området viser, at det særligt er folkeskoleelever og andre elever, personer
på
overførselsindkomst og andre, der er på vej ud på arbejdsmarkedet, som har
behov for hjælp med deres sager. Disse mennesker er typisk (endnu) ikke
medlemmer af faglige organisationer og har derfor behov for at kunne få deres
sag vurderet på en – sammenlignet med domstolsprøvelse – hurtig og
billig måde.
Det bemærkes, at et helt tilsvarende hensyn er accepteret i forbindelse med
sager om kønsligestilling. I andre sager, hvor klager har mulighed for at få
hjælp af sin faglige organisation, henviser Institut for Menneskerettigheder
klageren til den pågældende organisation, og kun hvis den faglige
organisation
ikke vil yde bistand, kan instituttet yde bistand i sagen.
Til nr. 15
I sager om overtrædelse af forbuddet mod ulovlig instruktion,
jf. § 3, stk. 5, kan klageren eksempelvis være en medarbejder (dørmand), som
ikke ønsker at blive pålagt at udøve diskrimination. Forslagsstillerne mener,
at såfremt Institut for Menneskerettigheder afgiver en udtalelse om, at der
foreligger en lovstridig instruktion, og dette ikke giver virksomheden
anledning til at ophæve instruktionen, må sagen behandles som en politisag,
idet klageren ikke er konkret forurettet, og der dermed ikke kan søges om fri
proces til at føre et civilt søgsmål, jf. § 10, stk. 3.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Irene Simonsen (V)
Bodil Kornbek (KRF)
Marianne Pedersen (V)
Jørgen Winther (V)
fmd.
Pia Kjærsgaard (DF)
Peter Skaarup (DF)
Else Theill Sørensen (KF)
Lars Barfoed (KF)
Ritt Bjerregaard (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Morten Bødskov (S)
Anne-Marie Meldgaard (S)
nfmd.
Kamal Qureshi (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Pernille Falcon (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Tjóðveldisflokkurin og Siumut havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 155
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsnotat, fra integrationsministeren
2
Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren
3
Supplerende høringssvar, fra integrationsministeren
4
Spm. 1, om uorganiserede kan få klage behandlet efter §
10, til integrationsministeren
5
Spm. 2 om redegørelse for delt bevisbyrde i § 7
sammenholdt med officialmaksimen i § 10, til integrationsministeren
6
Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af
lovforslaget
7
Henvendelse af 14/2-03 fra Institut for
Menneskerettigheder
8
Spm. 3 om kommentar til henvendelse af 14/2-03 fra
Institut for Menneskerettigheder, til integrationsministeren
9
Spm. 4 om personer eller grupper af personer, som i en
dansk kontekst vil kunne nyde godt af beskyttelsen på grund af
»race
«
,
til integrationsministeren
Spm. 5 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af
jøder i Danmark, til integrationsministeren
Spm. 6 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af
Romafolket, til integrationsministeren
Spm. 7 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af
homoseksuelle i Danmark, til integrationsministeren
Spm. 8 om at lade
»seksuel
orientering
«
indgå som direkte
beskyttet grund i lovforslaget, til integrationsministeren
Spm. 9 om forskelsbehandling på grund af hudfarve, til
integrationsministeren
Spm. 10 om eksempler på forskelsbehandling på grund af
folks hudfarve, til integrationsministeren
Spm. 11 om, hvorfor det ikke er en god idé at lade
»hudfarve
«
indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, til
integrationsministeren
Spm. 12, om sikher i Danmark, der udsættes for direkte
forskelsbehandling, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af
kriterierne
»race eller etnisk
oprindelse
«
, til
integrationsministeren
Spm. 13, om sikher i Danmark, der udsættes for direkte
eller indirekte forskelsbehandling på grund af
deres oprindelse i et andet land, vil være
omfattet af lovens beskyttelse, til integrationsministeren
Spm. 14, om sikher i Danmark, der udsættes for direkte
eller indirekte forskelsbehandling på grund af
deres brug af turban, vil være omfattet af
lovens beskyttelse som følge af kriterierne
»race
eller etnisk oprindelse
«
, til
integrationsministeren
Spm. 15, om jøder i Danmark, som udsættes for direkte
forskelsbehandling på grund af, at de er jøder, vil være omfattet af lovens
beskyttelse som følge af kriterierne
»race
eller etnisk oprindelse
«
, til
integrationsministeren
Spm. 16, om jøder i Danmark, som har oprindelse i et
andet land, og som udsættes for direkte forskelsbehandling på grund af deres
oprindelse i et andet land, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge
af kriterierne
»race eller etnisk
oprindelse
«
, til
integrationsministeren
Spm. 17, om jødiske mænd i Danmark, der udsættes for
direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af deres brug af kalot,
vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne
»race eller etnisk oprindelse
«,
til integrationsministeren
Spm. 18, om buddhister i Danmark, der udsættes for
direkte forskelsbehandling, fordi de pågældende er buddhister, vil være
omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne
»race eller etnisk oprindelse
«
, til integrationsministeren
Spm. 19, om buddhister i Danmark, som har oprindelse i et
andet land, og som udsættes for direkte forskelsbehandling på grund af deres
oprindelse i et andet land, vil være omfatte af lovens beskyttelse som følge
af kriterierne
»race eller etnisk
oprindelse
«
, til
integrationsministeren
Spm. 20 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af
muslimer, til integrationsministeren
Spm. 21 om direkte forskelsbehandling af muslimer med
oprindelse i et andet land, til integrationsministeren
Spm. 22 om direkte eller indirekte forskelsbehandling af
muslimske kvinder, til integrationsministeren
Spm. 23 om, hvorfor det ikke er en god idé at lade
»tro
«
indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, til
integrationsministeren
Spm. 24, om danske statsborgere, som har oprindelse i et
andet land, vil være omfattet af beskyttelse mod direkte forskelsbehandling,
til integrationsministeren
Spm. 25 om beskyttelse mod direkte forskelsbehandling af
danske statsborgere, der er gift med en person med oprindelse i et andet
land, til integrationsministeren
Spm. 26 om beskyttelse mod forskelsbehandling af danske
statsborgere, som har oprindelse i et andet land, men er adopteret og
opvokset i Danmark, til integrationsministeren
Spm. 27 om beskyttelse mod forskelsbehandling af
ikkedanske statsborgere, til integrationsministeren
Spm. 28 om beskyttelse mod forskelsbehandling af danske
statsborgere med oprindelse i et andet land, til integrationsministeren
Spm. 29 om beskyttelse mod indirekte forskelsbehandling
for ikkedanske statsborgere, der opholder sig lovligt i Danmark, til
integrationsministeren
Spm. 30 om beskyttelse af ikkedanske statsborgere mod
indirekte forskelsbehandling som følge af kriterierne
»race
«
eller
»etnisk oprindelse
«
, til integrationsministeren
Spm. 31, om det ikke er en god idé at lade
»national oprindelse
«
indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, til
integrationsministeren
Spm. 32 om beskyttelse mod chikane på arbejdspladsen, til
integrationsministeren
Spm. 33, om den nye bevisbyrderegel skulle give anledning
til at fravige beskyttelse i forbindelse med chikane fra kollegaer, til
integrationsministeren
Spm. 34 om beskyttelse af medarbejdere mod chikane eller
vold fra kollegaer, til integrationsministeren
Spm. 35, om Menneskerettighedsinstituttet ikke må udtale
kritik, men alene afgive vejledende henstillinger, til integrationsministeren
Spm. 36, om det fremsatte lovforslag gør det muligt at
håndhæve forbuddet mod diskriminerende instruktioner, til
integrationsministeren
Spm. 37 om klageorgan, der kan træffe bindende
afgørelser, til integrationsministeren
Spm. 38 om forpligtelse for myndigheder til at indgå i
dialog med ikkestatslige organisationer, til integrationsministeren
Spm. 39 om, hvor lang en høringsfrist der blev givet til
organisationer til at afgive bemærkninger til ligestillingsbetænkningen, til
integrationsministeren
Spm. 40 om, hvor lang høringsfrist der blev givet til
organisationer til at afgive bemærkninger til lovforslaget, til
integrationsministeren
10
Spm. 41 om sikring af ansatte mod chikane, til
integrationsministeren
Spm. 42 om etnisk chikane udøvet af kunder eller
patienter, til integrationsministeren
Spm. 43 om klageadgang til Institut for
Menneskerettigheder, til integrationsministeren
Spm. 44 om, hvem der kan indbringe en sag for domstolene,
til integrationsministeren
Spm. 45 om fyring af medarbejdere på grund af klage til
instituttet, til integrationsministeren
Spm. 46 om klageinstans og godtgørelse på grund af
ulovlig instruks, til integrationsministeren
11
Supplerende høringssvar og notat, fra
integrationsministeren
12
Svar på spm. 1, om uorganiserede kan få klage behandlet
efter § 10, fra integrationsministeren
Svar på spm. 2 om redegørelse for delt bevisbyrde i § 7
sammenholdt med officialmaksimen i § 10, fra integrationsministeren
Svar på spm. 3 om kommentar til henvendelse af 14/2-03
fra Institut for Menneskerettigheder, fra integrationsministeren
Svar på spm. 4 om personer eller grupper af personer, som
i en dansk kontekst vil kunne nyde godt af beskyttelsen på grund af
»race
«
, fra integrationsministeren
Svar på spm. 5 om direkte eller indirekte
forskelsbehandling af jøder i Danmark, fra integrationsministeren
Svar på spm. 6 om direkte eller indirekte
forskelsbehandling af Romafolket, fra integrationsministeren
Svar på spm. 7 om direkte eller indirekte
forskelsbehandling af homoseksuelle i Danmark, fra integrationsministeren
Svar på spm. 8 om at lade
»seksuel
orientering
«
indgå som direkte
beskyttet grund i lovforslaget, fra integrationsministeren
Svar på spm. 9 om forskelsbehandling på grund af
hudfarve, fra integrationsministeren
Svar på spm. 10 om eksempler på forskelsbehandling på
grund af folks hudfarve, fra integrationsministeren
Svar på spm. 11 om, hvorfor det ikke er en god idé at
lade
»hudfarve
«
indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 12, om sikher i Danmark, der udsættes for
direkte forskelsbehandling, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge
af kriterierne
»race eller etnisk
oprindelse
«
, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 13, om sikher i Danmark, der udsættes for
direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af
deres oprindelse i et andet land, vil være
omfattet af lovens beskyttelse, fra integrationsministeren
Svar på spm. 14, om sikher i Danmark, der udsættes for
direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af
deres brug af turban, vil være omfattet af
lovens beskyttelse som følge af kriterierne
»race
eller etnisk oprindelse
«
, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 15, om jøder i Danmark, som udsættes for
direkte forskelsbehandling på grund af , at de er jøder, vil være omfattet af
lovens beskyttelse som følge af kriterierne
»race
eller etnisk oprindelse
«
, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 16, om jøder i Danmark, som har oprindelse i
et andet land, og som udsættes for direkte forskelsbehandling på grund af
deres oprindelse i et andet land, vil være omfattet af lovens beskyttelse som
følge af kriterierne
»race eller
etnisk oprindelse
«
, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 17, om jødiske mænd i Danmark, der udsættes
for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af deres brug af
kalot, vil være omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne
»race eller etnisk oprindelse
«
, fra integrationsministeren
Svar på spm. 18, om buddhister i Danmark, der udsættes
for direkte forskelsbehandling, fordi de pågældende er buddhister, vil være
omfattet af lovens beskyttelse som følge af kriterierne
»race eller etnisk oprindelse
«
, fra integrationsministeren
Svar på spm. 19, om buddhister i Danmark, som har
oprindelse i et andet land, og som udsættes for direkte forskelsbehandling på
grund af deres oprindelse i et andet land, vil være omfatte af lovens
beskyttelse som følge af kriterierne
»race
eller etnisk oprindelse
«
, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 20 om direkte eller indirekte
forskelsbehandling af muslimer, fra integrationsministeren
Svar på spm. 21 om direkte forskelsbehandling af muslimer
med oprindelse i et andet land, fra integrationsministeren
Svar på spm. 22 om direkte eller indirekte
forskelsbehandling af muslimske kvinder, fra integrationsministeren
Svar på spm. 23 om, hvorfor det ikke er en god idé at
lade
»tro
«
indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 24, om danske statsborgere, som har
oprindelse i et andet land, vil være omfattet af beskyttelse mod direkte
forskelsbehandling, fra integrationsministeren
Svar på spm. 25 om beskyttelse mod direkte
forskelsbehandling af danske statsborgere, der er gift med en person med
oprindelse i et andet land, fra integrationsministeren
Svar på spm. 26 om beskyttelse mod forskelsbehandling af
danske statsborgere, som har oprindelse i et andet land, men er adopteret og
opvokset i Danmark, fra integrationsministeren
Svar på spm. 27 om beskyttelse mod forskelsbehandling af
ikke danske statsborgere, fra integrationsministeren
Svar på spm. 28 om beskyttelse mod forskelsbehandling af
danske statsborgere med oprindelse i et andet land, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 29 om beskyttelse mod indirekte
forskelsbehandling for ikke danske statsborgere, der opholder sig lovligt i
Danmark, fra integrationsministeren
Svar på spm. 30 om beskyttelse af ikkedanske statsborgere
mod indirekte forskelsbehandling som følge af kriterierne
»race
«
eller
»etniskoprindelse
«
, fra integrationsministeren
Svar på spm. 31, om det ikke er en god idé at lade
»national oprindelse
«
indgå som en direkte beskyttet grund i lovforslaget, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 32 om beskyttelse mod chikane på
arbejdspladsen, fra integrationsministeren
Svar på spm. 33, om den nye bevisbyrderegel skulle give
anledning til at fravige beskyttelse i forbindelse med chikane fra kollegaer,
fra integrationsministeren
Svar på spm. 34 om beskyttelse af medarbejdere mod
chikane eller vold fra kollegaer, fra integrationsministeren
Svar på spm. 35, om Menneskerettighedsinstituttet ikke må
udtale kritik, men alene afgive vejledende henstillinger, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 36, om det fremsatte lovforslag gør det
muligt at håndhæve forbuddet mod diskriminerende instruktioner, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 37 om klageorgan, der kan træffe bindende
afgørelser, fra integrationsministeren
Svar på spm. 38 om forpligtelse for myndigheder til at
indgå i dialog med ikkestatslige organisationer, fra integrationsministeren
Svar på spm. 39 om, hvor lang en høringsfrist der blev
givet til organisationer til at afgive bemærkninger til
ligestillingsbetænkningen, fra integrationsministeren
Svar på spm. 40 om, hvor lang høringsfrist der blev givet
til organisationer til at afgive bemærkninger til lovforslaget, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 41 om sikring af ansatte mod chikane, fra
integrationsministeren
Svar på spm. 42 om etnisk chikane udøvet af kunder eller
patienter, fra integrationsministeren
Svar på spm. 43 om klageadgang til Institut for
Menneskerettigheder, fra integrationsministeren
Svar på spm. 44 om, hvem der kan indbringe en sag for
domstolene, fra integrationsministeren
Svar på spm. 45 om fyring af medarbejdere på grund af
klage til institutet, fra integrationsministeren
Svar på spm. 46 om klageinstans og godtgørelse på grund
af ulovlig instruks, fra integrationsministeren
13
Spm. 47 om klageadgang for uorganiseret arbejdstager, til
integrationsministeren
Spm. 48 om teknisk bistand til at udforme
ændringsforslag, til integrationsministeren
14
Svar på spm. 47 om klageadgang for uorganiseret
arbejdstager, fra integrationsministeren
Svar på spm. 48 om teknisk bistand til at udforme
ændringsforslag, fra integrationsministeren
15
1. udkast til betænkning
16
2. udkast til betænkning
17
Spm. 49 om ligestilling mellem borgerne og
fagforeningerne, til integrationsministeren
18
Svar på spm. 49 om ligestilling mellem borgerne og
fagforeningerne, fra integrationsministeren
19
3. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven (Frivilliggørelse af integrationsrådene) Retsinformation · 17. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Retsinformation · 13. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere) Retsinformation · 16. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af repatrieringsloven (Reintegrationsbistand, hjælp til etablering, sygeforsikring, transport af erhvervsudstyr m.v.) Retsinformation · 27. november 2003
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om tilknytningskrav ved ægtefællesammenføring og styrket indsats mod ægteskaber, der indgås mod eget ønske) Retsinformation · 7. januar 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven Retsinformation · 31. maj 2002