Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. maj 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af ligningsloven og forskellige andre love
(Forbedring af vilkårene for
medarbejderaktieordninger)
[af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er af skatteministeren stillet 24 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1.
behandling den 15. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 18 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring. Den 6. november 2002 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar
til udvalget. Skatteministerens høringsnotat er indarbejdet i lovforslagets
bemærkninger.
Eksperthøring
Udvalget afholdt den 5. februar 2003 en eksperthøring over
lovforslaget med titlen »Konsekvenserne og rækkevidden af de ændringer, L 67
indebærer i forhold til de gældende regler om beskatning af medarbejderaktier
–
belyst såvel på nationalt plan som på grænseoverskridende plan«. Rådgivende
Læs alt
skatterevisor Christen Amby, professor Ole Bjørn, koncernøkonomidirektør
Jesper
Brandgaard og adjungeret professor og statsautoriseret revisor Søren
Rasmussen
udgjorde ekspertpanelet på høringen, hvor en række spørgsmål af relevans for
lovforslaget blev gennemgået.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Industri,
DVCA,
Ledernes Hovedorganisation,
OptionDirect og
Plesner Svane Grønborg, advokatfirma.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige
henvendelser til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til
mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med
udvalget den 29. november 2003. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget
det
talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 46 spørgsmål til skatteministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Tilkendegivelse fra skatteministeren
Skatteministeren har over for udvalget oplyst følgende:
»Samtidig med lovforslagets fremsættelse er 2 forskere kommet
med en ny undersøgelse om udbredelsen af aktieoptioner – baseret på
200-250
børsnoterede selskaber. Regeringen har noteret sig undersøgelsen.
Den nævnte undersøgelse tyder på, at udbredelsen af
aktieoptioner de sidste år har været større, end der er forudsat i
provenuskønnet i lovforslaget.
Der har de sidste år været store svingninger i omfanget af
optionsaflønning. Det viser undersøgelsen. For tiden præges de finansielle
markeder også af usikkerhed. Efter regeringens opfattelse er det derfor meget
usikkert, hvilket niveau ordningerne vil have de kommende år, herunder
værdien
af udnyttede aktieoptioner. Det kan ikke udelukkes, at de nye regler kan
blive
dyrere end skønnet i lovforslaget.
Regeringen vil på den baggrund nøje overvåge, hvorledes de nye
regler virker, herunder især om omfanget bliver utilsigtet stort. Såfremt det
måtte vise sig at være tilfældet, vil regeringen tage de nødvendige
konsekvenser.«
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(V, DF, KF og KRF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for
eller imod de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at
Socialdemokratiet vil stemme imod forslaget ved 3. behandling.
Det skyldes, at regeringen med dette forslag endnu engang skaber
større ulighed, mere bureaukrati og flere tilfældigheder i det danske
skattesystem. Med forslaget åbnes uanede muligheder for at ombytte
lønindkomst
med aktieindkomst, som i en lang række tilfælde beskattes væsentligt lavere
end
en lønindkomst – også når der tages hensyn til, at virksomhederne mister
fradragsretten. Hvordan aktieindkomsten bliver beskattet, afhænger af en
række
tilfældigheder og en række valg hos den enkelte. Mulighederne ligger inden
for
et interval, fra at være helt skattefri til at blive beskattet med 59 pct.
som
positiv nettokapitalindkomst. Derfor var det også et entydigt råd fra de fire
sagkyndige, som stillede sig til rådighed for en høring om forslaget, at den
rigtige lovgivnings rækkefølge måtte være først at gennemføre en reform af
aktieindkomstbeskatningen. Det forhindrer regeringen sig selv i at gennemføre
med sit skattestop, som også her virker lammende i forhold til at gennemføre
fornuftige og samfundsgavnlige reformer.
Der er stor usikkerhed og stor uenighed om de provenumæssige
konsekvenser af forslaget. Denne usikkerhed har også bredt sig til
ministeren,
der forsøger en helgardering med sin
»tilkendegivelse
«
, som er optrykt i betænkningen under pkt.
3. Der er dog ingen usikkerhed om, at der med vedtagelse af forslaget åbnes
meget betydelige muligheder for, at højtlønnede med ansættelse i private
selskaber kan ombytte højtbeskattet løn til væsentligt lavere beskattet
aktieindkomst. Erfaringerne fra tidligere viser, at den form for muligheder
over en årrække vil blive benyttet og kan få et meget stort omfang med
uoverskuelige provenumæssige konsekvenser til følge.
Der var derimod ingen uenighed hos de fire sagkyndige i høringen
om, at forslaget er rettet mod de højtlønnede i private virksomheder. Som
professor Ole Bjørn udtrykte det under høringen:
»Specielt
i forhold til højtlønnede indfører man altså nogle regler, som står til
rådighed for dem, men som ikke står til rådighed for andre
« .
De andre, som reglerne ikke står til rådighed for, er alle de
ansatte i den offentlige sektor og alle de, der er ansat i personligt drevne
virksomheder. Derudover er reglerne uinteressante og vil som hovedregel ikke
blive tilbudt alle de lønmodtagere, som ikke tilhører gruppen af højtlønnede.
Det svarer helt til den skattepolitiske linje, som regeringen
konsekvent har fulgt siden sin tiltræden: De lavtlønnede kan få alle
regeringens festtaler, men alle de reelle skattelettelser bevilges de
højestlønnede. Den lavtlønnede kan få en lettelse på 125 kr. om måneden, som
skal betales gennem højere brugerbetaling og ringere offentlig service.
Derimod
er forslaget her et tagselvbord for højtlønnede, som kan opnå
skattebesparelser
af en helt anden karakter.
Dertil kommer, at forslaget er et brud på princippet om, at en
aflønning skal beskattes som lønindkomst, uanset om den udbetales i kontanter
eller på anden måde. Samtidig kan den højtlønnede selv bestemme, hvornår
indkomsten skal beskattes og herigennem udskyde beskatningen i årevis. I en
række tilfælde vil Danmark helt miste beskatningsretten, og aktierne kan
indgå
i konstruktioner, som kan udskyde beskatningen i generationer.
Ordninger med aktieoptioner og lignende kan være fornuftige
ordninger, som kan rumme fornuftige incitamenter for såvel virksomhederne som
for samfundet. Derfor har tidligere socialdemokratisk ledede regeringer også
gennemført lovændringer, som har skabt konkurrencedygtige skatteregler på
området, men vel at mærke uden at åbne for spekulation eller skabe mulighed
for
at konvertere højtbeskattet lønindkomst til lavere beskattet aktieindkomst.
Derfor er Socialdemokratiets modstand imod dette forslag ikke en modstand
imod
forskellige medarbejderaktieordninger, men alene en modstand imod en
konstruktion, som åbner for spekulation, og som vil bidrage til større
ulighed.
Desværre har regeringen også i denne sag været uimodtagelig for
saglige argumenter. Også her kan det konstateres, at Dansk Folkeparti støtter
regeringen i et forslag, som skaber større ulighed.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at
Socialistisk Folkeparti efter et grundigt udvalgsarbejde må konstatere, at
lovforslaget både grænser til lovsjusk og bidrager voldsomt til
skævvridningen
af det danske samfund.
For det første er det efter 6 måneders lovbehandling endnu ikke
lykkedes at få et bare nogenlunde klart bud på forslagets provenuvirkninger.
Det er uklart, om der er tale om et positivt eller negativt provenu – og
størrelsen af usikkerheden nærmer sig 1 mia. kr. Dette er yderligere med til
at
undergrave finansieringen af velfærdssamfundet.
For det andet er det soleklart, at forslaget er endnu et i
rækken af lovforslag, der skal gavne de vellønnede og udbrede de velstilledes
frie valg af skat. På den måde forstærker regeringen igen den sociale skævhed
i
samfundet og omfordeler midler fra fattig til rig.
Endelig er det for det tredje – i tråd med en enstemmig
anbefaling fra ekspertpanelet på Skatteudvalgets høring om forslaget –
højst
mærkværdigt, at ministeren og folketingsflertallet insisterer på at
gennemføre
forslaget, inden der er skabt klarhed om aktiebeskatningen i øvrigt, idet det
bebudede lovforslag på dette område nu er udskudt til næste
folketingssamling.
Det kan kun bidrage yderligere til uigennemskuelighed og lovsjusk og til
mulighederne for at unddrage skattebetaling.
Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at Det
Radikale Venstre stemmer imod forslaget, fordi forslaget går stik imod den
radikale målsætning om at skabe et gennemskueligt skattesystem, hvor ens
indkomster beskattes ens. Hertil kommer, at forslaget vil medføre et anseligt
provenutab, som Det Radikale Venstre finder burde anvendes til generelt at
sænke skatten på arbejde for alle lønmodtagere. Regeringen går med dette
forslag
den modsatte vej med en favorabel ordning for de mest velstillede i det
danske
samfund. Det er dårlig samfundsøkonomi og socialt skævt.
Et
andet mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1, 2, 6, 7, 8, 9
og
19 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 5 stillede ændringsforslag.
Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de øvrige stillede
ændringsforslag.
Enhedslisten mener, at alle indtægter burde beskattes efter de
samme principper. Derfor vil Enhedslisten under ingen omstændigheder medvirke
til at vedtage et lovforslag, som giver skattelettelser, hvis man får sin løn
som aktier eller aktieoptioner i stedet for at få lønnen i almindelige penge.
Der må være en ensartet beskatningsform.
Det er ikke småpenge, det drejer sig om. Sidste år blev der
alene i de børsnoterede selskaber tildelt nye aktieoptioner til en værdi af
lige under 1 mia. kr., og alt i alt er der dermed aktieoptioner på over 3
mia.
kr.
At langt de fleste af disse aktieoptioner tilfalder toppen i
dansk erhvervsliv, er blevet dokumenteret i undersøgelser fra
Handelshøjskolen
og Aarhus Universitet. Således havde 183 direktører sidste år optioner for
788
mio. kr., svarende til 26 pct. af alle aktieoptioner. De optioner, der
herudover tilfalder medarbejdere, bliver typisk givet underdirektører,
afdelingschefer og udviklingschefer. Allerede med den nuværende lovgivning
bruges disse muligheder altså til at forgylde landets direktører og
underdirektører.
I ren lønindkomst steg deres lønninger med over 37 pct. fra 1997
til 2001, men så beskedne stigninger lod de sig ikke nøje med. Oveni fik de
tildelt aktieoptioner i de firmaer, de var ansat i. Det bragte
indkomststigningen op på 61 pct.
Billigt bliver det heller ikke. Skatteministeren regner med, at
det kan klares for 40 mio. kr., men ifølge de to forskere fra
Handelshøjskolen
i København og Aarhus Universitet vil det offentliges tab i stedet beløbe sig
til 230 mio. kr.
Forskernes udgangspunkt er det ret logiske – må man sige – at
den kraftige vækst i anvendelsen af aktieoptioner, vi har set i 2001 og 2002,
vil blive fastholdt de kommende år, og specielt da med det signal, som denne
regering sender. Det håber skatteministeren vel også, for ellers havde han
vel
ikke fremsat dette lovforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut og var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
et
flertal
(V, DF, KF, EL og KRF):
Til § 1
1)
Nr.
1
og
2
udgår, og i stedet
indsættes som nyt nummer:
»01.
§ 7 A, stk. 1,
affattes således:
»Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige
indkomst:
1)
Værdien af den ret, som
et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller
datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i
selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10
pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke
kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5
år
efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset
reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, når der er ydet henstand
med
betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a,
stk.
1.Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som
den
ansatte har erhvervet dem for.
2)
Værdien af
udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller
ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier.
Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til
hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse,
pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter udløbet af
det
kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset reglen i 3. pkt. kan
aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, når der er ydet henstand
med
betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a,
stk.
1. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme
stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi.
Sidstnævnte
betingelse gælder dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med
en
fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2.
3)
Værdien af
udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af
obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de
ansatte overstiger 1.800 kr., skal virksomheden for den ansatte inden udløbet
af en af skatteministeren fastsat frist til statskassen indbetale en afgift
på
45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger 1.800 kr. Det er en
betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden
over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor
erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at værdien af
obligationen
inklusiv afgift efter 2. pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn.
Virksomheden kan fradrage en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst.««
[Ophævelse af særlig adgang til fradrag ved tildeling af aktier
m.v. til ansatte i datter- og datterdatterselskaber]
2)
Efter nr. 3 indsættes som nyt
nummer:
»02.
§ 7 A, stk. 2, 7. pkt.,
ophæves.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og KRF):
3)
Nr.
4
affattes således:
»4.
§ 7 A, stk. 4
og
5,
ophæves.
Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.«
[Ophævelse af særregel om avanceopgørelse og særlig fradragsret
ved afhændelse af aktier m.v. til ansatte]
4)
Nr.
5
affattes således:
»5.
I
§ 7 A, stk. 7, 1. pkt.,
der bliver stk.
5, 1. pkt., indsættes efter
»virksomhedens
revisor
«
:
»eller advokat
«
, og
»de statslige told- og skattemyndigheder,
hvor selskabet er hjemmehørende
«
ændres
til:
»selskabets skatteansættende
myndighed
«
.«
[Kredsen af attestationsberettigede udvides med virksomhedens
advokat]
5)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 7 H
affattes
stk. 2, nr. 7,
således:
»7) At modtagne
køberetter indeholder en ret for den ansatte til at få leveret aktier.
«
[Ophævelse af kravet om faktisk levering, således at mulighed
for differenceafregning ikke udelukker anvendelse af ordningen]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
et
flertal
(V, DF, KF, EL og KRF):
6)
I det under
nr. 6
foreslåede
§ 7 H, stk.
4,
affattes
1. pkt
. således:
»Når en ydelse af
aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er omfattet af
reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter statsskattelovens §
6,
stk. 1, litra a, af værdien, som opgjort på tidspunktet for den ansattes
ubetingede erhvervelse af de aktier, køberetter eller tegningsretter, der er
skattefri efter stk. 1.
«
[Fortsat ikke fradragsret ved ydelse af tegningsretter til
aktier]
7)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 7 H
affattes
stk. 5
således:
»Stk. 5.
Revisor eller
advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået
en
aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder
betingelserne
i stk. 2. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den
faktiske
købs- eller udnyttelseskurs foreligger, såfremt denne oplysning ikke fremgår
af
aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede, skal attesten
tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi på det i 2. pkt. nævnte
tidspunkt. Består vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke er
børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten
tillige indeholde oplysning om købe- eller tegningsrettens handelsværdi på
det
i 2. pkt. nævnte tidspunkt. Består vederlaget af købe- eller tegningsretter,
der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra b, skal
attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske udnyttelseskurs i
henhold
til købe- eller tegningsretten og om markedskursen på det i 2. pkt. nævnte
tidspunkt af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til, såfremt
aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den afgivne attest skal
indgives til den skatteansættende myndighed senest samtidig med indgivelse af
selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det år, hvor
den
ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Udløber
selskabets
regnskabsår i perioden den 1. august – 31. december, skal kopien m.v.
dog
indgives senest den 20. januar i det efterfølgende år eller, hvis denne dag
er
en lørdag eller søndag, den følgende mandag.«
[Udvidelse af kredsen af attestationsberettigede, yderligere
krav til attestens indhold og ændring af fristen for selskabets indsendelse
af
den attesterede aftale]
8)
I den under
nr. 6
foreslåede
§ 7 H
udgår
stk. 6,
og i stedet indsættes:
»Stk. 6.
Hvis en
køberet, der er omfattet af reglerne i stk. 1-5, udnyttes ved kontant
udbetaling til den ansatte af køberettens værdi (differenceafregning), finder
reglerne i § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28, stk. 1, 5. pkt., ikke
opfyldt, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, dog anvendelse.
Endvidere finder reglerne i § 28 anvendelse for købe- og tegningsretter
omfattet af reglerne i stk. 1-5, såfremt den ansattes skattepligt her til
landet ophører, jf. § 28, stk. 4 og 5.
Stk. 7.
I tilfælde, der
er omfattet af stk. 1-5, finder reglerne i § 16 eller § 28, jf.
statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke
anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A.
Stk. 8.
Skatteministeren
afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om anvendelsen af reglerne i
stk.
1-5.
Stk. 9.
Skatteministeren
fremsætter forslag om en revision af reglerne i stk. 1-5 i folketingsåret
2006-07.«
[Regulering af samspillet mellem ligningslovens § 7 H og § 28,
konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10, krav om afgivelse af
en
årlig redegørelse og indsættelse af revisionsklausul]
9)
Nr.
7
udgår.
[Forslaget om indførelse af en særlig fradragsret ved tildeling
af tegningsretter til ansatte udgår]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og KRF):
10)
Efter nr. 8 indsættes som nyt
nummer:
»03.
§ 28
affattes således:
»§ 28.
For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller
tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder
beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det
tidspunkt,
hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende
gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier,
der
modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for
køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er
valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som
vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt
vedkommende
betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi
opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne
købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i
1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret til at få leveret
aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at
det
selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten
eller
tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et
selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,
stk.
2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen
sker
på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på
udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den
modtagne
køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter §
16, jf. statsskattelovens § 4.
Stk. 2.
Stk. 1 finder
tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til
aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab,
hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en
betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det
selskab,
der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.
Stk. 3.
Er der ydet
køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i
øvrigt
efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de
herved forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der
svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på
udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten
udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er
koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.
kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det
selskab,
hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten
henholdsvis tegningsretten udnyttes.
Stk. 4.
Ophører den
skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig
indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2,
litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne
eller
Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af
skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller
tegningsrettens
værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Stk.
5
.
Oph
Ophører den skattepligtiges
skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller
kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2,
litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter
kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt.,
medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,
hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens
eller
tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.
Stk. 6
. Reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, om henstand finder
tilsvarende anvendelse ved betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag
pålignet
efter stk. 4. Henstandsbeløbet med tillæg forfalder dog, når købe- eller
tegningsretterne afstås, udnyttes eller den skattepligtige dør, og henstanden
er betinget af, at der ved senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse
af købe- eller tegningsretterne indgives selvangivelse af det modtagne
vederlag. Ønskes der ikke omberegning efter stk. 7, er henstanden betinget
af,
at der indgives meddelelse om udnyttelsen eller afståelsen. Indgives
selvangivelse eller meddelelse ikke rettidigt, finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, tilsvarende anvendelse.
Stk. 7
. Ved udnyttelse
eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er indtrådt
skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge for disse
købe-
eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af
købe-
eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter
1.
pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse
til skattemyndighederne, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse
indgives selvangivelse herom til skattemyndighederne. Nedsættes skatten og
arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.
Stk. 8
. Er der ydet
henstand efter stk. 6, og udløber købe- eller tegningsretterne uudnyttet,
bortfalder henstandsbeløbet med tillæg for disse købe- eller tegningsretter.
Bortfald af henstandsbeløbet med tillæg efter 1. pkt. er betinget af, at der
indgives meddelelse om udløbet til skattemyndighederne inden
selvangivelsesfristens udløb. I modsat fald anses henstandsbeløbet med tillæg
for forfaldent på tidspunktet for købe- eller tegningsrettens udløb. Reglerne
i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende
anvendelse. Er der ikke ydet henstand efter stk. 6, og udløber købe- eller
tegningsretterne uudnyttet efter, at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4
eller 5, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af
disse
købe- eller tegningsretter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter
5. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet
selvangivelse
til skattemyndighederne, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse
herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. Bortfalder
pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 5. pkt., finder
reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende
anvendelse.
Stk. 9
. For køberetter
og tegningsretter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, men
som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at
betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter og tegningsretter, der ikke
er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende
købe-
eller tegningsretter behandles efter reglerne i stk. 1-3, idet beskatningen
ved
en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af købe- eller
tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Bortfalder pligten til at betale
skat
og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.
Stk. 10
. Stk. 1-9 finder
ikke anvendelse, såfremt tildelingen af køberetter eller tegningsretter er
omfattet af reglerne i § 7 A eller § 7 H, jf. dog § 7 H, stk. 6.««
[Videreførelse af reglerne om beskatning på
udnyttelsestidspunktet]
11)
Nr.
9
affattes således:
»9.
§§ 28 A, 28 B
og
28 C
ophæves.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
Til § 2
12)
Nr.
1
affattes således:
»1.
§
1, stk. 2, 2. pkt.,
affattes således:
»Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af
tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter, idet der dog ikke
indtræder beskatning efter denne lov af tegningsretter til aktier, der er
omfattet af ligningslovens § 28.«
«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
Til § 3
13)
Paragraffen udgår.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
Til § 9
14)
Nr.
1
affattes således:
»1.
I
§ 30, stk. 3, 3. pkt.,
ændres
»ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28«.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5 og 10]
15)
Nr.
2
affattes således:
»2.
I
§ 30, stk. 4, 2. pkt.,
ændres to steder
»ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28«.«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
16)
Nr.
4
affattes således:
»4.
I
§
37, stk. 5, 2. pkt.,
ændres
»ligningslovens
§ 28, stk. 6 eller 7
«
til:
»ligningslovens § 28, stk. 4 eller 5
« .
«
«
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
Til § 11
17)
Nr.
1
udgår.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
18)
Nr.
2
affattes således:
»2.
I
§ 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt.,
indsættes efter »vederlaget«: »er omfattet af ligningslovens § 7 H eller«.
[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]
Af
skatteministeren,
tiltrådt af
et flertal
(V, DF, KF, EL og KRF):
Til § 15
19)
Paragraffen affattes således:
»§ 15
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august
2002, som ændret senest ved
lov nr. 1073
af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1.
§ 29, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1)
Personlig indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter
personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt
aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2,
bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat.«
2.
§ 32 a, stk. 1, nr. 1,
affattes således:
»1)
Personlig indkomst med tillæg af positiv
kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter
personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt
aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2,
bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig
udbytteskat.««
[Konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9]
Af
skatteministeren
tiltrådt af et
flertal
(V, DF, KF og KRF):
Til § 18
20)
I
stk. 2
udgår »§ 2, nr. 1,«, »§ 9, nr. 1, 2 og 4,« og »§ 28 og«, »§§
3-5« ændres til: »§§ 4 og 5«
og »1.
januar 2003« ændres 2 steder til: »1. juli 2003«.
[Ændring af virkningstidspunkt og konsekvensændringer som følge
af ændringsforslag nr. 10 og 12 -16]
21)
Stk.
3
affattes således:
»Stk. 3.
§ 13 har
virkning fra og med den 1. juli 2003.«
[Ændring af virkningstidspunkt]
22)
Stk.
5
affattes således:
»Stk. 5.
Uanset § 11,
nr. 4, finder skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 13, som affattet ved lov
nr. 1286 af 20. december 2000 fortsat anvendelse på aktier og anparter samt
købe- og tegningsretter hertil, der er ydet før den 1. juli 2003, jf. dog
stk.
6.«
[Ændring af virkningstidspunkt og konsekvensændringer som følge
af ændringsforslag nr. 17 og 18]
23)
I
stk. 6
ændres »1. januar 2003« til: »1. juli 2003« og »1. januar
2002« til: »1. januar 2003«.
[Ændring af virkningstidspunkt]
24)
I
stk. 8
ændres
»oktober
kvartal 2002
«
til:
»april kvartal 2003.
«
[Ændring af virkningstidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Med ændringsforslagene foreslås dels en ophævelse af de særlige
fradragshjemler i ligningslovens § 7 A, dels en justering af en række af
bestemmelsens formuleringer med det formål at ophæve den særlige praksis,
hvorefter et selskab har opnået fradrag for tildeling af aktier m.v. til
ansatte i datter- og datterdatterselskaber.
Højesteret har ved en dom af 13. november 2002 taget stilling
til spørgsmålet om selskabers adgang til ved indkomstopgørelsen at foretage
fradrag for udgifter som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier
til
ansatte, der giver den ansatte ret til at tegne aktier til en kurs under
markedskursen. Højesteret fandt, at selskabet var det retssubjekt, der blev
forpligtet over for medarbejderne ved tildelingen, og som led det tab, der
opstod, ved at aktierne blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs.
Endvidere udtalte Højesteret, at tabet kan fradrages efter statsskattelovens
§
6, stk. 1, litra a.
Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradrag for
driftsomkostninger, herunder afholdte lønudgifter. Selskaber har fradragsret
for udgifter, der vedrører selskabet selv, f.eks. lønudgifter vedrørende
selskabets egne ansatte. Derimod er bestemmelsen ikke anset for i sig selv at
indeholde hjemmel til fradrag for udgifter, der vedrører andre selskaber, som
f.eks. afholdte lønudgifter for ansatte i selskabets datterselskab.
Et selskab har fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra a, for udgiften ved tildeling af aktier og køberetter til aktier til
selskabets egne ansatte. Højesteretsdommen betyder, at selskaber, der
udsteder
tegningsretter til aktier med ret til tegning til favørkurs og giver disse
til
egne ansatte, tillige har fradragsret for denne udgift efter
statsskattelovens
§ 6, stk. 1, litra a.
Da der allerede er fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk.
1, litra a, er der ikke behov for en tilsvarende fradragshjemmel i
ligningslovens § 7 A for de aktier, køberetter og tegningsretter, der
tildeles
under en generel medarbejderaktieordning omfattet af bestemmelsen. De særlige
fradragsregler foreslås derfor ophævet. Tilsvarende gælder den særlige
fradragshjemmel i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, ved en virksomheds
udlodning af egne udstedte obligationer til virksomhedens ansatte.
Virksomheden
har allerede fradragsret for værdien af de udloddede obligationer efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Som nævnt anses statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke for
i sig selv at give et selskab ret til fradrag for driftsomkostninger, der
vedrører andre selskaber, og Højesteret kan heller ikke med dommen af 13.
november 2002 anses for at have statueret, at statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra a, indeholder hjemmel til fradrag for driftsudgifter, der vedrører
andre
selskaber end selskabet selv.
Det fremgår udtrykkeligt af Højesterets præmisser, at dommen
vedrører en medarbejderaktieordning omfattet af ligningslovens § 7 A. Efter
praksis har der i relation til medarbejderaktieordninger omfattet af
ligningslovens § 7 A været en særlig definition af selskabets ansatte. Denne
praksis
er nu lovfæstet i ligningslovens § 7 A, stk. 2, hvor det er fastslået, at til
ansatte i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og
datterdatterselskaber. Det vil sige, at der i ligningslovens § 7 A ikke er
sondret mellem egne ansatte og ansatte i datter- og datterdatterselskaber
–
alle er betragtet som ansatte i det selskab, der yder aktierne m.v., og
dermed
som egne ansatte. Denne særlige definition i ligningslovens § 7 A af de
ansatte
i et selskab er i forbindelse med højesteretsdommen blevet fortolket således,
at den også har betydning i forhold til selskabets fradragsmulighed. Det vil
sige, at selskabet via denne særlige definition har ret til fradrag efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, også for så vidt angår ansatte i
datter- og datterdatterselskaber.
Efter nugældende praksis har selskaber, der som led i en ordning
omfattet af ligningslovens § 7 A, tildeler aktier, køberetter, tegningsretter
eller obligationer, således ud over ved tildeling til egne ansatte også
fradragsret
for tildelinger til ansatte i datter- og datterdatterselskaber.
Det forslås, at denne praksis med adgang til fradrag ved
tildelinger til ansatte i datter- og datterdatterselskaber ophæves. Det
foreslås således, at den særlige definition af ansatte, hvorefter ansatte i
datter- og datterdatterselskaber, herunder disses udenlandske filialer, skal
medregnes til de ansatte i moderselskabet, udgår af bestemmelsen. I stedet
udbygges reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, således, at det
eksplicit fremgår heraf, at et selskab kan tildele købe- og tegningsretter
til
aktier samt aktier dels til egne ansatte, dels til ansatte i selskabets
datterselskaber eller datterdatterselskaber. Reglen om ansatte i filialer er
ikke gentaget, da ansatte i et selskabs filial henregnes til selskabets
ansatte. Reglen er dermed overflødig.
Begrundelsen for de foreslåede ændringer er, at det bør være den
generelle hjemmel til driftsomkostningsfradrag i statsskattelovens § 6, stk.
1,
litra a, der er styrende for, i hvilket omfang der er adgang til fradrag.
Hertil kommer, at der ikke bør være adgang til dobbeltfradrag for den samme
udgift, dels efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, dels efter en
særlig
fradragsadgang i ligningslovens § 7 A. Risikoen ved en dobbeltregulering er,
at
såvel moderselskab som datterselskab vælger at påberåbe sig en fradragsret,
hvor moderselskabet har tildelt aktier m.v. til ansatte i datterselskaber
–
moderselskabet med henvisning til ligningslovens § 7 A og datterselskabet med
henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fordi datterselskabet
har refunderet de afholdte udgifter.
Konsekvensen af de to ændringer – ophævelsen af de særlige
fradragshjemler og ophævelsen af den særlige definition af ansatte i et
selskab
– er, at der fremover vil være fradragsret efter statsskattelovens § 6,
stk. 1,
litra a. Fradragsretten ved tildeling af aktier, køberetter, tegningsretter
og
obligationer til medarbejdere i et datterselskab bortfalder ikke. Der, hvor
ændringerne har en betydning, er i forhold til placeringen af fradraget. Hvor
et moderselskab tildeler aktier m.v. til medarbejdere i et datterselskab, vil
det fremover ikke være muligt at vælge, hvor fradraget skal ligge, idet
fradraget ikke vil kunne placeres i moderselskabet – fordi der efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke er hjemmel.
Hvis datterselskabet – hvor moderselskabet har tildelt aktier
m.v. til datterselskabets ansatte – betaler en godtgørelse til
moderselskabet,
vil datterselskabet have fradrag for et beløb svarende til den betalte
godtgørelse, da betalingen knytter sig til en fradragsberettiget udgift, jf.
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I og med at der er betalt en
godtgørelse, har datterselskabet ikke modtaget et tilskud fra moderselskabet.
Der vil derfor ikke blive tale om tilskudsbeskatning af datterselskabet.
Nettoresultatet bliver dermed, at datterselskabet får et fradrag svarende til
udgiften ved tildelingen af aktierne m.v. Hvor datterselskabet ikke godtgør
moderselskabets udgifter, vil de skattemæssige konsekvenser bero på en
fortolkning af skattereglerne, herunder reglerne i ligningslovens § 2.
Tilsvarende gælder eventuelle skattemæssige konsekvenser for moderselskabet.
Ændringerne træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende, jf. lovforslagets § 18, stk. 1. Fradragsretten ved tildeling af
aktier m.v. til ansatte i datter- og datterdatterselskaber bortfalder dermed
for de ordninger, der etableres under ligningslovens § 7 A efter
ikrafttrædelsestidspunktet. En ordning anses for etableret efter
ikrafttrædelsestidspunktet, såfremt de ansatte erhverver endelig ret efter
dette tidspunkt.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås det for det
første
at ophæve bestemmelsen om selskabets avanceopgørelse efter
aktieavancebeskatningsloven ved afhændelse af aktier m.v. til de ansatte.
Ved bestemmelsen fastslås, at selskabet ved afhændelse af aktier
m.v. til ansatte som led i en medarbejderaktieordning skal opgøre avance/tab
som forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og den
kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne.
Hjemlen til selskabets fradragsret for udgifter ved tildeling af
aktier m.v. følger udelukkende af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a
– der
henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2. Den omhandlede
situation vil dermed falde ind under den tilsvarende generelle regel, der ved
lovforslagets § 2, nr. 10, foreslås indsat i aktieavancebeskatningslovens §
6,
stk. 2. Der er ikke behov for to regler, der regulerer samme forhold, hvorfor
reglen i § 7 A, der alene omfatter aktieafhændelser i forbindelse med de
generelle medarbejderaktieordninger, foreslås ophævet.
Ved ændringsforslaget foreslås det for det
andet
, at reglen om selskabets adgang til som driftsudgift at
fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og den kursværdi, som den
ansatte erhverver aktierne til, ophæves. Fradragsretten for denne udgift
følger
herefter alene af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til
bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2.
Til nr. 4
Ændringsforslaget går ud på at udvide kredsen af
attestationsberettigede, således at der ud over virksomhedens revisor gives
mulighed for, at også virksomhedens advokat kan afgive den attest, der er en
betingelse for medarbejdernes skattefrihed af de modtagne aktier m.v.
For medarbejderaktieordninger omfattet af reglerne i
ligningslovens § 7 A er medarbejderens skattefrihed betinget af, at
oplysninger
om ordningen forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor om
rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til skattemyndighederne. Det
foreslås, at der åbnes mulighed for, at attesten i stedet kan afgives af
virksomhedens advokat. At der skal være tale om virksomhedens advokat
betyder,
at kravet om attestation kun kan anses for opfyldt, såfremt den advokat, der
foretager attestationen, repræsenterer de(n) advokatforbindelser, som normalt
benyttes af virksomheden.
Til nr. 5
Det foreslås at lempe betingelsen i den foreslåede § 7 H, stk.
2, nr. 7, om køberetter og opfyldelse ved faktisk levering af de
underliggende
aktier.
Efter det fremsatte lovforslag er det bl.a. en betingelse for
anvendelse af den nye ordning i forhold til køberetter, at køberetten er
udformet således, at den kun kan udnyttes ved køb af de underliggende aktier
–
der skal ske en faktisk levering af aktierne. Dette betyder, at køberetter,
der
giver mulighed for, at den ansatte – i stedet for køb af aktierne –
kan få
udbetalt køberettens værdi kontant (differenceafregning), ikke kan omfattes
af
den nye ordning.
Med ændringsforslaget lempes kravet til køberettens udformning,
idet der alene stilles krav om, at køberetten skal indeholde en ret for den
ansatte til at kræve, at udstederen af retten leverer de aktier, som
køberetten
giver ret til. Indeholder køberetten en sådan ret, vil køberetten kunne
omfattes af den nye ordning, selv om den tillige giver mulighed for
udnyttelse
ved differenceafregning. Hvis køberetten kun kan opfyldes ved
differenceafregning, vil betingelsen derimod ikke være opfyldt, og køberetten
kan ikke omfattes af den nye ordning.
Betingelsen anses fortsat for opfyldt, hvor den ansatte på
udnyttelsestidspunktet vælger den kontante udbetaling frem for køb af
aktierne,
men konsekvensen er dog, at køberetten i stedet omfattes af reglerne i
ligningslovens § 28 eller reglerne om beskatning på
retserhvervelsestidspunktet, hvis ligningslovens § 28 ikke kan finde
anvendelse. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.
Endvidere anses betingelsen fortsat for opfyldt, hvor køberetten
udløber uudnyttet, dvs. hvor retten bortfalder, uden at dette udløser noget
krav parterne imellem. Konsekvensen er her, at der ikke vil ske beskatning af
køberetten.
Til nr. 6
Ændringsforslaget er en konsekvens af Højesterets dom af 13.
november 2002 og det deraf følgende ændringsforslag (nr. 9) om, at den
foreslåede særlige fradragshjemmel i ligningslovens § 8 L udgår.
Ved lovforslagets § 1, nr. 7, blev der indsat en særlig
fradragshjemmel (ligningslovens § 8 L), hvor et selskab giver tegningsretter
til aktier til de ansatte. I bestemmelsen var samtidig fastsat, at
fradragsreglen ikke finder anvendelse, såfremt tildelingen af
tegningsretterne er omfattet af de nye regler
i ligningslovens § 7 H. Det vil sige, at der ikke er fradragsret for
tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 H.
Ved dommen af 13. november 2002 udtalte Højesteret, at et
selskab har fradrag ved tildeling af tegningsretter til de ansatte efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I konsekvens heraf er det foreslået,
at
lovforslagets § 1, nr. 7, udgår. Det betyder imidlertid, at der herefter
umiddelbart vil være fradragsret ved tildeling af tegningsretter til aktier,
fordi ligningslovens § 7 H, stk. 4, om bortfald af fradragsretten ikke nævner
tegningsretter til aktier.
Da der fortsat ikke skal være fradragsret ved tildeling af
tegningsretter til aktier omfattet af de nye regler i ligningslovens § 7 H,
foreslås det, at reglen i § 7 H, stk. 4, om bortfald af fradragsretten ved
tildeling af aktier og køberetter til aktier udvides til også at gælde ved
tildeling af tegningsretter til aktier.
Til nr. 7
Ændringsforslaget indeholder tre ændringer af det foreslåede § 7
H, stk. 5.
For det
første
foreslås en udvidelse af kredsen af attestationsberettigede, således at der
ud
over arbejdsgiverselskabets revisor gives mulighed for, at også
arbejdsgiverselskabets advokat kan attestere, at den indgåede aftale opfylder
betingelserne for anvendelse af de nye regler i ligningslovens § 7 H.
Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af de nye regler i
ligningslovens § 7 H, at der indgås en aftale herom mellem den ansatte og
arbejdsgiverselskabet. Endvidere er det et krav, at revisoren for
arbejdsgiverselskabet attesterer, at aftalen opfylder betingelserne for
anvendelse af de nye regler. For aktieselskaber skal attestationen foretages
af
en af de revisorer, der er valgt på selskabets generalforsamling, mens
attestationen – når selskabet er et anpartsselskab – skal foretages
af den
revisor, der er udpeget efter selskabets vedtægter. En kopi af aftalen med
revisors attest skal indsendes til skattemyndighederne.
Det foreslås, at der åbnes mulighed for, at attesten i stedet
kan afgives af arbejdsgiverselskabets advokat. At der skal være tale om
arbejdsgiverselskabets advokat betyder, at kravet om attestation kun kan
anses
for opfyldt, såfremt den advokat, der foretager attestationen, repræsenterer
de(n) advokatforbindelser, som normalt benyttes af selskabet.
For det
andet
indebærer ændringsforslaget, at der stilles yderligere krav til indholdet af
den attest, som revisor/advokat skal afgive i tilknytning til den indgåede
aftale om anvendelse af de nye regler.
Denne del af ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med
skatteministerens betænkningsbidrag, hvor det er tilkendegivet, at
lovændringen
sættes under intensiv lovovervågning med henblik på nøje at følge omfanget af
brugen af aktier m.v. under den nye ordning. Lovovervågningen betyder, at
skattemyndighederne har behov for en række yderligere oplysninger. De
yderligere oplysninger, der kræves, har revisor/advokat allerede, idet
attestationen af, at betingelserne for anvendelse af den nye ordning er
opfyldt, kræver kendskab til de pågældende oplysninger.
Generelt stilles der krav om, at attesten skal indeholde
oplysning om det tidspunkt, hvor den faktiske købskurs for tildelte aktier og
den faktiske udnyttelseskurs i henhold til tildelte købe- eller
tegningsretter
foreligger. De pågældende oplysninger skal dog kun medtages i attesten, hvis
de
ikke fremgår af den aftale, der er indgået mellem den ansatte og
arbejdsgiverselskabet, og som skal indsendes i kopi.
Såfremt den ansatte har modtaget aktier, skal attesten tillige
indeholde oplysning om aktiernes handelsværdi på det tidspunkt, hvor den
faktiske købskurs foreligger – dog kun hvis der er tale om unoterede
aktier.
Såfremt den ansatte har modtaget købe- eller tegningsretter,
afhænger kravet til de yderligere oplysninger af, om tildelingen sker under
10
pct.-reglen (§ 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a) eller under 15 pct.-reglen (§ 7
H,
stk. 2, nr. 2, litra b). De yderligere krav gælder alene, hvor der er tale om
unoterede købe- og tegningsretter. Hvis tildelingen sker under 10
pct.-reglen,
skal attesten indeholde oplysning om købe- og tegningsretternes handelsværdi
på
det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Hvis tildelingen
sker under 15 pct.-reglen, skal attesten indeholde oplysning om den faktiske
udnyttelseskurs og oplysning om den underliggende akties markedskurs på det
tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til købe- eller
tegningsretten foreligger, såfremt aktien er unoteret.
Der foreslås for det
tredje
en ændring i visse tilfælde af fristen for selskabets indsendelse af den
attesterede aftale med revisors/advokats attest til skattemyndighederne.
Efter lovforslaget skal den attesterede aftale med
revisors/advokats attest indsendes senest samtidig med indgivelse af
selskabets
skattemæssige årsregnskab for det år, hvor medarbejderen erhverver endelig
ret
til de modtagne aktier m.v.
Efter fremsættelsen af lovforslaget er det besluttet at undersøge
mulighederne for at begrænse ligningsmyndighedernes adgang til at ændre
skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen, dvs. efter den 30. juni i
det andet år efter indkomstårets udløb. Det er hensigten, at begrænsningen
skal
gælde for skatteborgere med relativt enkle økonomiske forhold som
lønmodtagere,
pensionister og studerende.
I tilfælde, hvor en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren
om anvendelse af ligningslovens § 7 H ikke kan anerkendes, idet betingelserne
ikke er opfyldt, skal den ansatte i visse tilfælde beskattes af vederlaget
allerede på retserhvervelsestidspunktet. Det kan imidlertid i visse tilfælde
blive tidsmæssigt vanskeligt for skattemyndighederne at gennemføre en ændring
af skatteansættelsen for den ansatte. Det vil være tilfældet, når selskabet
har
et bagudforskudt indkomstår, der udløber i de sidste 5 måneder i det
kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og når den
ansatte erhverver endelig ret i begyndelsen af selskabets regnskabsår; det
vil
sige sidst i kalenderåret. Jo mindre bagudforskudt indkomståret er i forhold
til kalenderåret, desto længere henne i det efterfølgende kalenderår udløber
fristen for selskabets indsendelse af aftalen. Herved bliver den periode, som
skattemyndighederne kan foretage ansættelsesændringer i, tilsvarende kortere.
Der må sikres skattemyndighederne tilstrækkelig tid til dels at
få de indsendte attesterede aftaler fordelt til de kommuner, hvor de ansatte
skattemæssigt hører til, dels for de relevante kommuner at gennemføre
forhøjelser
af skatteansættelsen, såfremt aftalen ikke kan anerkendes.
Det foreslås derfor, at når selskabets indkomstår udløber i
perioden den 1. august – 31. december i kalenderåret forud for det
kalenderår,
som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for, skal kopi af aftalen
med
revisors/advokats attest indgives til skattemyndighederne senest den 20.
januar
i året efter i stedet for senest samtidig med selskabets selvangivelse.
Herved
vil skattemyndighederne få godt 5 måneder fra selskabets indsendelse af kopi
af
den attesterede aftale, og til skattemyndighedernes frist for at foretage
ansættelsesændringer udløber.
Til nr. 8
Ændringsforslaget indeholder 4 elementer.
For det
første
foreslås det, at reglerne i
ligningslovens § 7 H udbygges med en regulering af samspillet med
ligningslovens § 7 H og § 28. Ændringen er en følge af forslaget om at
videreføre reglerne i ligningslovens § 28 om beskatning af tildelte købe- og
tegningsretter på udnyttelsestidspunktet, jf. ændringsforslag nr. 10.
Videreførelsen af ligningslovens § 28 betyder, at såfremt der i
forbindelse med en tildeling af købe- og tegningsretter er indgået en aftale
om
anvendelse af den nye ordning i ligningslovens § 7 H, men det efterfølgende
viser sig, at en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt, så vil de
pågældende købe- og tegningsretter i stedet blive omfattet af ligningslovens
§
28. Hvis heller ikke betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 28 er
opfyldt, f.eks. fordi retterne er erhvervet uden for koncernen, vil der som
foreslået
i stedet fortsat blive tale om beskatning på retserhvervelsestidspunktet.
Hvor en køberet udnyttes ved, at den ansatte får køberettens
værdi – typisk forskellen mellem aktiernes markedskurs og den aftalte
kurs i
henhold til køberetten – udbetalt kontant (differenceafregning), vil
betingelserne for anvendelse af den nye ordning fortsat være opfyldt.
Tilsvarende gælder, hvor den ansattes skattepligt til Danmark ophører. Det
vil
have den umiddelbare konsekvens, at det udbetalte beløb vil kunne modtages
skattefrit. Dette fordi køberetten uden anden regulering ville blive omfattet
af kursgevinstlovens § 30. Ved ophør af skattepligten vil køberetter dog
blive
omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 37 og tegningsretter af reglerne i
aktieavancebeskatningslovens § 13 a.
Den kontante udbetaling som følge af en differenceafregning bør
imidlertid beskattes på samme måde som anden løn, og beskatningstidspunktet
bør
følge beskatningstidspunktet for køberetter, der ikke er valgt omfattet af
den
nye ordning. Der foreslås derfor indsat en udtrykkelig bestemmelse – nyt
stk. 6
– om, at køberetter, der differenceafregnes, omfattes af reglerne i
ligningslovens § 28, dog ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, hvis
betingelsen i ligningslovens § 28, stk. 1, 5. pkt., om, at køberetten skal
være
udstedt af enten arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet
selskab, ikke er opfyldt.
At køberetten omfattes af enten ligningslovens § 28 eller
ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, indebærer samtidig, at der
vil
være fradragsret for udgiften efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1,
litra a. Udnyttelsen ved differenceafregning indebærer, at der skal ske
indberetning i overensstemmelse med den foreslåede regel i
skattekontrollovens
§ 7 A, stk. 2, om vederlag omfattet af ligningslovens § 7 H, dog efter
reglerne
i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, hvis differenceafregningen
betyder, at reglerne i ligningslovens § 28 finder anvendelse.
I de situationer, hvor den ansattes skattepligt til Danmark
ophører, før de tildelte købe- eller tegningsretter er udnyttet til køb af
aktier, foreslås det, at fraflytterbeskatningen skal ske efter reglerne i
ligningslovens § 28. Det vil sige, at for købe- og tegningsretter, der er
valgt
omfattet af ligningslovens § 7 H, og som i øvrigt opfylder betingelserne for
at
være omfattet af ligningslovens § 28, vil en beskatning ved fraflytning ske
på
samme niveau som almindelig løn.
Er
betingelserne i ligningslovens § 28 ikke opfyldt, f.eks. fordi kravet i § 28,
stk. 1, 5. pkt., ikke er opfyldt, vil en beskatning ved fraflytning, således
som det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, ske efter
reglerne i kursgevinstlovens § 37 (køberetter) eller
aktieavancebeskatningslovens § 13 a (tegningsretter).
For det
andet
indeholder ændringsforslaget konsekvensrettelser i stk. 7 (tidligere stk. 6)
som følge af ændringsforslag nr. 9 og 10.
Det foreslås for det
tredje
,
at der indføres et krav om, at skatteministeren skal afgive en årlig
redegørelse til Folketinget om anvendelsen af de nye regler i ligningslovens
§
7 H (nyt stk. 8). Formålet med redegørelsen er at sikre Folketinget en
løbende
orientering om omfanget af ordninger under de nye regler.
Redegørelsen udarbejdes på grundlag af de oplysninger, der er
indeholdt i aftalen mellem medarbejder og arbejdsgiverselskab (§ 7 H, stk. 2,
nr. 1), og den attest, der skal afgives i tilknytning til aftalen (§ 7 H,
stk.
5). Redegørelsen skal indeholde oplysning om antallet af indgåede aftaler,
antallet af personer og selskaber, der har valgt at anvende de nye regler,
samt
en opgørelse af den samlede værdi af de indgåede aftaler. Da hver person og
hvert selskab kan indgå flere aftaler, er
oplysningen om antal personer og selskaber relevant til belysning af,
hvor udbredt anvendelsen af de nye regler er. Opgørelsen af den samlede værdi
vil skulle opdeles efter, om aftalen vedrører 10 pct.-reglen (§ 7 H, stk. 2,
nr. 2, litra a) eller 15 pct.-reglen (§ 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b).
Redegørelsen skal afgives i løbet af 1. halvår baseret på
oplysninger, som skattemyndighederne har modtaget i det forudgående
kalenderår.
Redegørelsen skal afgives første gang i 1. halvår af 2004 baseret på
oplysninger modtaget i perioden 1. juli 2003 til 31. december 2003. Da
fristen
for indsendelse af indgåede aftaler er senest samtidig med selskabets
selvangivelse for det år, hvor den ansatte erhverver endelig ret, må den
første
redegørelse sandsynligvis baseres på et meget lille antal aftaler. Den første
redegørelse må således forventes alene at kunne baseres på aftaler, som
selskabet vælger at indsende i god tid før fristens udløb.
For det
fjerde
foreslås det, at der indsættes en revisionsklausul (nyt stk. 9). Herefter er
skatteministeren forpligtet til at fremsætte forslag om en revision af de nye
regler i ligningslovens § 7 H i løbet af folketingsåret 2006-07.
Til nr. 9
Det foreslås, at forslaget om at indsætte en særlig
fradragshjemmel, hvor et selskab giver tegningsretter til egne ansatte med
ret
til at tegne aktier til favørkurs, udgår.
Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og
2, betyder Højesterets dom af 13. november 2002, at der ikke er behov for en
særlig fradragshjemmel, der giver selskabet adgang til at fradrage tab som
følge af, at de ansatte tildeles tegningsretter til aktier med ret til at
tegne
aktier til favørkurs. Der er allerede fradragsret herfor efter
statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.
Til nr. 10
Ændringsforslaget indebærer, at reglerne i ligningslovens § 28
om beskatning af købe- og tegningsretter på udnyttelsestidspunktet
videreføres.
Samtidig foreslås dog en række justeringer af bestemmelsen.
For det
første
foreslås en regulering i forhold til de såkaldte fantomaktieordninger.
Ansatte
har mulighed for at modtage vederlag i form af fantomaktier, herunder
fantomaktieordninger, hvor udbetalingen er bestemt af kursudviklingen i
selskabet. Der er særligt i forhold til de sidstnævnte ordninger i visse
situationer behov for at få afklaret, om ordningen falder inden for eller
uden
for reglerne i ligningslovens § 28. Behovet for en afklaring skyldes, at
beskatningstidspunktet ikke er ens. Beskatningstidspunktet for ordninger
omfattet af ligningslovens § 28 er ved udnyttelsen (differenceafregningen),
mens beskatningstidspunktet for ordninger, der falder uden for, er det
tidspunkt, hvor der er erhvervet ret.
På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen kun skal omfatte
de køberetter, som indeholder en ret for medarbejderen m.m. til at kræve, at
udstederen af retten leverer de aktier, som køberetten giver ret til. Herved
opnås, at afgrænsningsproblemerne i forhold til de fantomaktieordninger, der
ikke er rene bonusordninger, lettes, idet fantomaktieordningerne pr.
definition
ikke længere kan være omfattet af reglerne om udskydelse af
beskatningstidspunktet.
For det
andet
foreslås
en ændring af tidspunktet for, hvornår det skal vurderes, om medarbejderen
m.fl. ved at modtage købe- eller tegningsretter har modtaget et vederlag.
Vurderingen af, om medarbejderen m.fl. har modtaget et vederlag i form af
købe-
eller tegningsretter, skal efter gældende regler foretages på det tidspunkt,
hvor beskatningen indtræder, dvs. på udnyttelses- og afståelsestidspunktet.
Medmindre medarbejderen m.fl. betaler et beløb svarende til aktiernes
handelsværdi på beskatningstidspunktet, anses medarbejderen m.fl. således for
at have modtaget et skattepligtigt vederlag.
På den baggrund foreslås det, at tidspunktet for, hvornår det
skal vurderes, om medarbejderen m.fl. ved at modtage købe- eller
tegningsretter
har modtaget et vederlag, flyttes fra beskatningstidspunktet til det
tidspunkt,
hvor medarbejderen m.fl. erhverver en ubetinget (endelig) ret til de
pågældende
købe- eller tegningsretter. Der indføres herved en reel mulighed for at
betale
sig fra lønbeskatningen. Samtidig sikres en skattemæssig ligestilling mellem
den medarbejder og udenforstående tredjemand, der på samme tidspunkt
erhverver
en købe- eller tegningsret fra det selskab, hvor medarbejderen er ansat, og
begge betaler et beløb svarende til rettens værdi på dette tidspunkt.
For det
tredje
foreslås det, at den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 28, stk. 4,
ikke
videreføres. Der er tale om en konsekvensændring som følge af Højesterets dom
af 13. november 2002. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr.
1
og 2. Reglen i ligningslovens § 28, stk. 3, om fradragsret og køberetter er
udvidet til også at omfatte tegningsretter.
Endelig foreslås for det
fjerde
,
at den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 28, stk. 5, ikke videreføres.
Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 10.
Der
henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.
Ændringerne træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i
Lovtidende, jf. lovforslagets § 18, stk. 1. Dette betyder bl.a., at
fradragsretten ved tildeling af tegningsretter til ansatte i datterselskaber
bortfalder for tegningsretter, der ydes efter ikrafttrædelsestidspunktet. En
tegningsret anses for ydet efter ikrafttrædelsestidspunktet, såfremt den
ansatte erhverver endelig ret efter dette tidspunkt.
Til nr. 11, 13 og 15-18
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag
nr. 10.
Til nr. 12
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
ændringsforslag nr. 10. Samtidig foreslås dog en ændring af den gældende
formulering. Formålet hermed er at tydeliggøre, at sigtet med reglen er at
sikre, at en afståelse af tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 ikke
både skal beskattes efter ligningslovens § 28 og aktieavancebeskatningsloven.
Der skal alene ske beskatning efter ligningslovens § 28. Tegningsretter, der
er
omfattet af ligningslovens § 28, er i øvrigt omfattet af
aktieavancebeskatningslovens regler, f.eks. reglen i
aktieavancebeskatningslovens § 13 om skattefri aktieombytning.
Til nr. 14
Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af
ændringsforslag nr. 5 og 10.
Til nr. 19
Ændringsforslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9,
om ophævelse af ligningslovens §§ 28 A-C (VækstFondsordningen) og
ikrafttræden
pr. 1. januar 2003 af §§ 29 og 32 a i lov om social pension samt ophævelse
pr.
samme dato af § 28 i lov om social pension.
Ændringsforslaget går ud på, at kravet om, at vederlag omfattet
af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B skal indgå i
opgørelsen af indtægtsgrundlag efter § 29 og § 32 a i lov om social pension,
udgår.
Til nr. 20-24
Det foreslås, at virkningstidspunktet for den nye regel i
ligningslovens § 7 H ændres således, at reglerne først skal have virkning for
aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den
1.
juli 2003 eller senere. Baggrunden for den foreslåede ændring af
virkningstidspunktet fra 1. januar til 1. juli 2003 er, at lovforslaget
eventuelt først vedtages i slutningen af maj/begyndelsen af juni 2003, og
reglerne kan tidligst tillægges virkning efter, at de er trådt i kraft.
Flytningen af virkningstidspunktet betyder samtidig, at de
hidtidige regler for beskatning m.v. af medarbejderaktier m.m. finder
anvendelse for aktier, køberetter og tegningsretter, der tildeles indtil den
1.
juli 2003. Som en konsekvens heraf foreslås det, at adgang til hurtigere
frigørelse – mod kontant betaling – af unoterede aktier, der er
deponeret i
VækstFonden, også skal gælde for aktier, der er deponeret til betaling af
afgiften for januar og april kvartal 2003.
Derudover er der i § 18, stk. 2, tale om konsekvensrettelser som
følge af ændringsforslag nr. 10 og i § 18, stk. 5, om konsekvensrettelser som
følge af ændringsforslag nr. 17 og 18.
Endvidere foreslås en
justering
af overgangsreglen
, hvorefter tidligere tildelte aktier m.v. kan aftales
omfattet af de nye regler i ligningslovens § 7 H. På den ene side udvides
overgangsreglen
således, at den finder
anvendelse for aktier m.v., der tildeles indtil den 1. juli 2003. På den
anden
side indskrænkes den, idet beskatningen af de modtagne aktier m.v. skal
indtræde den 1. januar 2003 eller senere. Det vil sige, at såfremt
beskatningstidspunktet er indtrådt i indkomståret 2003, skal et eventuelt
valg
om anvendelse af den nye ordning træffes senest samtidig med indgivelsen af
selvangivelsen
for 2003. Indtræder beskatningstidspunktet i indkomståret 2004, skal valget
træffes senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for 2004 og så
fremdeles.
Når kravet til indtræden af beskatningstidspunkt ændres fra 1.
januar 2002 til 1. januar 2003 eller senere, skyldes det udskydelsen af
ikrafttrædelses- og virkningstidspunktet. Anvendelse af overgangsreglen
kræver,
at den er trådt i kraft. Dette krav vil formentlig ikke være opfyldt på det
tidspunkt, hvor der ellers senest skal være truffet et valg for aktier m.v.,
hvor beskatningstidspunktet efter gældende regler er indtrådt i perioden 1.
januar til 31. december 2002 (indkomståret 2002). Personer vil således som
hovedregel skulle indgive deres selvangivelse for indkomståret 2002 senest
den
1. maj 2003.
Provenumæssige konsekvenser
1. Justering af fradragsregler for
medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens § 7 A.
Efter ændringsforslagene kan alene det selskab, hvori
medarbejderen er ansat, fradrage udgifter til medarbejderaktier, mens
fradraget
efter gældende regler tillige kan placeres hos moderselskabet.
I relation til moderselskaber med danske datterselskaber skønnes
en flytning af fradrag fra moderselskaber til datterselskaber i det store og
hele ikke at have provenumæssige konsekvenser som følge af muligheden for
sambeskatning.
For moderselskaber med sambeskattede udenlandske datterselskaber
vil en flytning af fradraget til datterselskabet indebære en reduktion af den
udenlandske del af sambeskatningsindkomsten og en tilsvarende forøgelse af
den
danske del. Denne omfordeling kan i nogle situationer medføre, at
dobbeltbeskatningslempelsen for udenlandsk skat bliver mindre, således at den
danske skat bliver større. Dette vil være tilfældet, såfremt lempelsen
beregnes
efter eksemptionsprincippet, eller hvis lempelsen efter creditprincippet sker
på basis af den danske skat, dvs. når datterselskabets andel af den danske
skat
er mindre end datterselskabets udenlandske skat.
Såfremt udenlandske datterselskaber ikke sambeskattes med
moderselskabet, vil en flytning af fradraget for udgiften til
medarbejderaktier
fra moderselskabet til datterselskabet forøge moderselskabets indkomst og
dermed den danske skat.
Samlet set kan ændringsforslaget medføre et merprovenu i
relation til udenlandske datterselskaber. Det må imidlertid vurderes, at de
danske moderselskabers skattefordel ved de eksisterende regler ikke er
tilsigtet, hvorfor ændringsforslaget har karakter af et værn mod et
utilsigtet
provenutab. Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen heraf.
2. Videreførelse og ændring af ligningslovens §
28, justering af forudsætninger i provenuskønnet og ændret ikrafttræden.
Forslaget om videreførelse af de gældende regler i
ligningslovens § 28 må isoleret set antages at indebære en mindre anvendelse
af
lovforslagets regler i § 7 H og dermed en reduktion af provenutabet ved
lovforslaget.
Efter det fremsatte lovforslag ophæves § 28, hvilket bl.a.
indebærer, at det ikke bliver muligt at anvende differenceafregning, uden at
der skal ske beskatning allerede ved tildelingen af aktieoptionerne.
Ændringsforslaget
vil derfor reducere anvendelsen af de nye regler i det omfang, virksomheder
nu
vælger at fortsætte med de gældende regler i § 28 frem for at opgive
muligheden
for differenceafregning som følge af
lovforslagets regler.
Også i en anden situation kan bevarelsen af § 28 forventes at
reducere anvendelsen af reglerne i lovforslaget. Det vil være tilfældet for
optionsmodtagere, der alligevel vil afstå aktierne inden 3 års ejertid og
samtidig har positiv eller lille negativ kapitalindkomst. Disse kan ved at
anvende reglerne i § 28 undgå det tab, som § 7 H i denne situation ville
medføre, jf. svaret på spørgsmål 40 (L 67 – bilag 47). Der er ikke
holdepunkter
for at vurdere størrelsen af merprovenuet ved at bevare ligningslovens § 28.
Herudover vil den foreslåede justering af § 28, således at
bestemmelsen kun omfatter de køberetter, som kan kræves opfyldt ved levering
af
aktier, medføre en begrænset fremrykning af beskatningstidspunktet for
ordninger, som falder uden for § 28. Til gengæld vil en del af
værdistigningen
blive beskattet som aktieavance i stedet for som lønindkomst, hvilket
indebærer
et provenutab. Provenubevægelserne skønnes at være af begrænset størrelse.
3. Anvendelsesomfanget af aktieoptioner m.v.
Det er samlet vurderingen, at ændringsforslaget sammenholdt med
forskerundersøgelsen, eksperthøringen og de seneste oplysninger fra
optællinger
i ToldSkat vedrørende indkomsten fra aktieoptioner i 2002 ikke giver grundlag
for at ændre skønnet for anvendelsesomfanget for aflønning med aktieoptioner,
jf. svaret på spørgsmål 68 (L 67 – bilag 74), således som det er lagt
til grund
i det fremsatte forslag om en fordobling af det hidtidige niveau for
indkomsten
fra udnyttelsen af aktieoptioner m.v., hvortil kommer ordninger omfattet af
VækstFonden eller med i alt omkring 300 mio. kr.
4. Samlet provenuvurdering af L 67 inkl.
ændringsforslag
Med baggrund i ovenstående er der i tabel 1 foretaget et
revideret skøn af lovforslagets provenuvirkning. Her er der tillige taget
hensyn til kritikken på eksperthøringen af lovforslagets forudsætning
vedrørende ejertiden. Det antages herefter, at 2/3 af de modtagne aktier
sælges
samme år, som de modtages, og at de resterende sælges med lige store andele i
år 5 til 8. Endvidere er indregningen af aktier fra VækstFonden justeret.
Til sammenligning er hovedtallene fra det fremsatte lovforslag
tillige anført.
Tabel
1.
Provenuskøn for L 67 inkl. ændringsforslag og revision. (Årlig virkning).
Ansatte
Selskab
Skat i alt
Heraf stat
Heraf kommuner
Mio. kr.
Mio. kr.
Mio. kr.
Gældende regler
Løn, aktier, mv.
250
-250
-
-
-
Lønskat
(60 pct.)
-150
-
150
75
75
Fradragsværdi
(30 pct.)
-
75
-75
-65
-10
Vækstfondsordningen
35
-60
25
25
-
I alt (udnyttelsesåret)
135
-235
100
35
65
Forslag inkl. ÆF m.v.
Aktieavance
235
-235
-
-
-
Skat heraf (33 pct.)
-80
-
80
20
60
I alt
155
-235
80
20
60
- heraf i udnyttelsesåret
-
-
50
0
50
- heraf i efterfølgende år
-
-
30
20
10
Ændring i alt u. rentetab
20
-
-20
-15
-5
- heraf i udnyttelsesåret
-
-
-50
-35
-15
- heraf i efterfølgende år
-
-
30
20
10
Varig årlig virkning inkl.
rentetab
25
0
-25
-18
-7
L 67 som fremsat
Ændring i alt u. rentetab
15
0
-15
20
-35
Varig årlig virkning inkl.
rentetab
40
0
-40
5
-45
Anm. Beløbene er afrundede.
Det reviderede skøn viser, at lovforslaget inkl. ændringsforslag
samlet set skønnes at indebære et provenutab (ekskl. rentevirkning) på ca. 20
mio. kr. årligt, hvilket er 5 mio. kr. mere end i lovforslaget. Hertil kommer
et rentetab på ca. 5
mio. kr., således
at der samlet bliver tale om et varigt provenutab på ca. 25 mio. kr. årligt..
Af
det årlige provenutab inkl. renter på
ca. 25
mio. kr. vedrører ca. 18 mio. kr.
staten og ca. 7 mio. kr. kommunerne. I det fremsatte lovforslag var det
samlede
provenutab, inkl. rentevirkning, ca. 45 mio. kr.
Baggrunden for den ændrede fordeling mellem stat og kommuner er
den ændrede forudsætning om ejertiden. Den indebærer, at en større del af
aktieavancen beskattes som kapitalindkomst ved salg inden 3 år, hvor næsten
hele skatten tilfalder kommunerne, mens den kommunale andel er mindre,
skønsmæssigt ca. 1/3, når aktieavancen beskattes som aktieindkomst som
forudsat
i lovforslaget.
Den ændrede forudsætning om ejertiden indebærer endvidere, at
det umiddelbare provenutab i udnyttelsesåret mindskes fra ca. 105 mio. kr.
årligt i lovforslaget til ca. 50 mio. kr. årligt i det nye skøn.
Endvidere indebærer ændringsforslaget, at overgangsordningen
vedrørende tidligere tildelte aktier ændres, således at muligheden for at
anvende lovforslagets regler i situationer, hvor beskatningen indtrådte i
2002,
bortfalder. Herved bortfalder et provenutab i finansåret
2003 på ca. 35 mio. kr., som er indregnet i
lovforslaget.
Med hensyn til finansårsvirkningen i 2003 kan lovforslagets
regler fortsat vælges anvendt, såfremt beskatningen indtræder efter 1. januar
2003. Med baggrund i de forholdsvis begrænsede beløb fra aktieoptioner, der
kom
til beskatning i 2002, og de lave aktiekurser i den forløbne del af 2003, er
det rent skønsmæssigt lagt til grund, at provenutabet i såvel indkomståret
som
i finansåret 2003 vil udgøre 50 pct. af det umiddelbare provenutab i et
normalår, svarende til ca. 25 mio. kr., hvoraf den kommunale andel udgør ca.
8 mio. kr.
I lovforslaget blev finansårsvirkningen i 2003 skønnet til et
provenutab på ca. 140 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Af lovforslaget fremgår, at forslaget skønnes at indebære en
engangsudgift på 1,8 mio. kr. til edb-tilretning og information.
Derudover skønnes ændringsforslaget at
indebære engangsudgifter på 0,2 mio. kr. til edb-tilretning. Det vil sige, at
lovforslaget inklusive ændringsforslaget vil medføre engangsudgifter til
edb-tilretning og information på i alt 2 mio. kr. Derudover skønnes
ændringsforslaget at medføre en yderligere løbende merbelastning på ca. ½
årsværk, hvortil kommer kravet om afgivelse af en årlig redegørelse, som
skønnes at ville medføre en belastning på 1-2 årsværk i redegørelsesperioden.
Lars Christian Lilleholt (V)
Peter Christensen (V)
Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Mikkel Dencker (DF)
Colette L. Brix (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Mogens Nørgård Pedersen (KRF)
Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S)
Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S)
fmd.
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Morten Homann (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut og
havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 67
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar, fra skatteministeren
2
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist
for spørgsmål m.v.
3
Henvendelse af 14/11-02 fra Ledernes Hovedorganisation
4
1. udkast til betænkning
5
Spm. 1 om den forventede fordelingsvirkning, til
skatteministeren
6
Spm. 2 om provenueffekten for forskellige eksempler på
aflønning med aktier, aktiekøbsretter m.v. i forhold til de gældende regler,
til skatteministeren
7
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af
14/11-02 fra Ledernes Hovedorganisation
8
Genomdeling af tidligere henvendelse fra Advokatfirmaet
Hjejle, Gersted & Mogensen, jf. (folketingsåret 2001-02, 2. samling) L
206 – bilag 1 samt skatteministerens kommentar hertil, jf.
(folketingsåret
2001-02, 2. samling) L 206 – bilag 2
9
Betænkningsbidrag, fra skatteministeren
10
Svar på spm. 2 om provenueffekten for forskellige
eksempler på aflønning med aktier, aktiekøbsretter m.v. i forhold til de
gældende regler, fra skatteministeren
11
Svar på spm. 1 om den forventede fordelingsvirkning, fra
skatteministeren
12
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
13
2. udkast til betænkning
14
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
15
3. udkast til betænkning
16
Samrådsspm. A om nærmere redegørelse for lovforslagets
provenumæssige konsekvenser, til skatteministeren
Samrådsspm. B, om det er tilsigtet, at lovforslaget åbner
for en række muligheder for at undvige en dansk beskatning, til
skatteministeren
17
Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse og
indkaldelse af skatteministeren i samråd
18
Udvalgt materiale fra Skatteudvalgets tidligere
behandlinger af spørgsmål om konsekvenser af udskydelse af
beskatningstidspunkt til afståelsestidspunktet m.v.
19
Spm. 3 om oversendelse af talepapir fra samrådet
29/11-03, til skatteministeren
20
Meddelelse om udskydelse af betænkning m.v.
21
Spm. 4 om oversendelse af bindende forhåndsbeskeder fra
Ligningsrådet m.v., til skatteministeren
Spm. 5 om allerede indgåede aftaler om
medarbejderaktieordninger set i sammenhæng med foreslåede overgangsregler,
til skatteministeren
Spm. 6, om danske selskaber i fremtiden kan udstede to
medarbejderaktieoptionsprogrammer, til skatteministeren
Spm. 7 om lovforslagets konsekvenser for udenlandske
datterselskaber, der er sambeskattet med et dansk moderselskab, til
skatteministeren
22
Spm. 8 om, hvor mange arbejdsgivere der har indberettet
udstedelse af medarbejderaktieoptioner, til skatteministeren
Spm. 9 om at tilsende udvalget generelle vejledninger til
arbejdsgivere om indberetning af medarbejderaktieoptioner for 2000-01, til
skatteministeren
Spm. 10 om, hvor mange gange i 2000-01 ToldSkat har
kontrolleret, om indberetningsreglerne er overholdt, og hvor mange gange
disse ikke er overholdt, til skatteministeren
Spm. 11 om, hvor mange børsnoterede selskaber der i
2000-01 har indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, og hvorledes
det stemmer overens med øvrige oplysninger om disse selskabers brug af
ordningen, til skatteministeren
Spm. 12 om selskaber, der har udstedt
medarbejderaktiooptioner omfattet af LL § 28, og som ikke bruger
lovforslagets overgangsregler, og om den benyttede lovteknik m.v., til
skatteministeren
23
Spm. 13 om de amerikanske regler for aktieoptioner til
medarbejdere, til skatteministeren
Spm. 14 om Told- og Skattestyrelsens syn på kompensation
til selskabet for den afholdte
»udgift
«
til aktieoptioner, til skatteministeren
Spm. 15 om Told- og Skattestyrelsens syn på tilfælde,
hvor et dansk moderselskab har udstedt aktieoptioner til ansatte i et
udenlandsk datterselskab, til skatteministeren
24
Spm. 16 om godkendelse af
medarbejderaktieoptionsprogrammer til ansatte i danske datterselskaber, hvor
medarbejderaktieoptionsprogrammet er udstedt af det danske datterselskabs
udenlandske moderselskab, jf. LL § 7 H, til skatteministeren
Spm. 17 om redegørelse for arbejdsgiverens
oplysningspligt efter skattekontrollovens § 7 A, til skatteministeren
Spm. 18 om redegørelse for beskatninger i et konkret
eksempel, til skatteministeren
25
Spm. 19 om den fremtidige udformning af
mindstekravsbekendtgørelsen vedrørende udgifter til ansattes aktieoptioner
m.v., til skatteministeren
Spm. 20 om den regnskabsmæssige behandling af udgifter
til aktieoptioner, herunder vedrørende internationale regnskabsstandarder,
til skatteministeren
Spm. 21, om ministeren kan bekræfte, at der er en
international tendens til, at medarbejderaktieoptioner føres over
resultatopgørelsen, til skatteministeren
Spm. 22 om at tilsende udvalget kopi af vejledning til
skattetræk vedrørende aktieoptioner efter lovforslaget, til skatteministeren
Spm. 23 om behandling af selskab med regnskabsår 1/4-02
til 31/3-03, og hvor tildeling sker mellem 1/1-03 og 31/3-03, til
skatteministeren
Spm. 24 om behandling af selskab med regnskabsår 1/5-02
til 30/4-03, og hvor tildeling sker 1/1-03 til 31/3-03, til skatteministeren
26
Spm. 25, om der er tekniske problemer forbundet med at
fastholde lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, til skatteministeren
Spm. 26 om ministerens holdning til at udskyde
behandlingen af L 67, til skatteministeren
Spm. 27 om bekræftelse af mangel på bindingsperiode, til
skatteministeren
Spm. 28 om begrundelse for, at det ikke er foreslået, at
der skal være en bindingsperiode, til skatteministeren
Spm. 29 om at undgå dansk beskatning, til
skatteministeren
Spm. 30 om de adfærdsdrivende virkninger, til
skatteministeren
Spm. 31 om konvertering af beskatning, til
skatteministeren
Spm. 32 om, hvilket incitament der skal
udbredemedarbejderaktieordningerne, til skatteministeren
Spm. 33 om, at risikoelementer ved aktieinvesteringer
ikke længere er aktuelle, til skatteministeren
Spm. 34 om usikkerheder ved provenuskønnet, til
skatteministeren
Spm. 35 om tilbagesalg til virksomheden af aktier, til
skatteministeren
Spm. 36 om modregning i negativ kapitalindkomst, til
skatteministeren
Spm. 37, om der reelt er en begrænsning i den alternative
15 pct.-grænse, til skatteministeren
Spm. 38 om mulighederne i forbindelse med indskydelse i
holdingselskab, til skatteministeren
Spm. 39 om sammenhængen til DBO'erne, til
skatteministeren
27
Spm. 40 om ministerens bekræftelse af forskellige
gevinstmuligheder ved lovforslaget for top-, mellem- og bundskattebetalende
lønmodtagere, til skatteministeren
Spm. 41 om muligheder for fradrag for aktieaflønning, når
virksomheder ejes af udenlandske moderselskaber, og om øvrige muligheder, til
skatteministeren
Spm. 42 om opgørelse af lønmodtagere, som er omfattet af
lovforslaget, og fordelingen af lønsum, til skatteministeren
Spm. 43 om opgørelse af børsnoterede selskaber, som er
omfattet af lovforslaget, og fordelingen af lønsum, til skatteministeren
Spm. 44 om størrelsen af aktiebeholdningen for
lønmodtagere i børsnoterede selskaber, til skatteministeren
Spm. 45 om antallet af lønmodtagere, der er ansat i
danske selskaber, men som er bosat i udlandet, til skatteministeren
Spm. 46, om der bliver flere eller færre, der arbejder i
Danmark, men er bosat i udlandet, og om det især er topskattebetalende
lønmodtagere, der bosætter sig i udlandet, til skatteministeren
28
Svar på spm. 3 om oversendelse af talepapir fra samrådet
29/11-03, fra skatteministeren
29
Svar på spm. 4 om oversendelse af bindende
forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 5 om allerede indgåede aftaler om
medarbejderaktieordninger set i sammenhæng med foreslåede overgangsregler,
fra skatteministeren
Svar på spm. 6, om danske selskaber i fremtiden kan
udstede to medarbejderaktieoptionsprogrammer, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om lovforslagets konsekvenser for
udenlandske datterselskaber, der er sambeskattet med et dansk moderselskab,
fra skatteministeren
30
Svar på spm. 12 om selskaber, der har udstedt
medarbejderaktieoptioner omfattet af LL § 28, og som ikke bruger
lovforslagets overgangsregler, og om den benyttede lovteknik m.v., fra
skatteministeren
31
Svar på spm. 16 om godkendelse af
medarbejderaktieoptionsprogrammer til ansatte i danske datterselskaber, hvor
medarbejderaktieoptionsprogrammet er udstedt af det danske datterselskabs
udenlandske moderselskab, jf. LL § 7 H, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om redegørelse for arbejdsgiverens
oplysningspligt efter skattekontrollovens § 7 A, fra skatteministeren
Svar på spm. 18 om redegørelse for beskatninger i et
konkret eksempel, fra skatteministeren
32
Svar på spm. 23 om behandling af selskab med regnskabsår
1/4-02 til 31/3-03, hvor tildeling sker mellem 1/1-03 og 31/3-03, fra
skatteministeren
Svar på spm. 24 om behandling af selskab med regnskabsår
1/5-02 til 30/4-03, hvor tildeling sker 1/1-03 til 31/3-03, fra
skatteministeren
33
Henvendelse af 3/12-02, fra advokaltfirmaet Plesner Svane
Grønborg
34
Svar på spm. 19 om den fremtidige udformning af
mindstekravsbekendtgørelsen vedrørende udgifter til ansattes aktieoptioner
m.v., fra skatteministeren
35
Foreløbigt svar på spm. 20 om den regnskabsmæssige
behandling af udgifter til aktieoptioner, herunder vedrørende internationale
regnskabsstandarder, fra skatteministeren
Foreløbigt svar på spm. 21, om ministeren kan bekræfte,
at der er en international tendens til, at medarbejderaktieoptioner føres
over resultatopgørelsen, fra skatteministeren
36
Svar på spm. 25, om der er tekniske problemer forbundet
med at fastholde lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, fra
skatteministeren
Svar på spm. 26 om ministerens holdning til at udskyde
behandlingen af L 67, fra skatteministeren
Svar på spm. 27 om bekræftelse af mangel på
bindingsperiode, fra skatteministeren
Svar på spm. 28 om begrundelse for, at det ikke er foreslået,
at der skal være en bindingsperiode, fra skatteministeren
Svar på spm. 29 om at undgå dansk beskatning, fra
skatteministeren
Svar på spm. 30 om de adfærdsdrivende virkninger, fra
skatteministeren
Svar på spm. 31 om konvertering af beskatning, fra
skatteministeren
Svar på spm. 32 om, hvilket incitament der skal udbrede
medarbejderaktieordningerne, fra skatteministeren
Svar på spm. 33 om, at risikoelementer ved
aktieinvesteringer ikke længere er aktuelle, fra skatteministeren
Svar på spm. 35 om tilbagesalg til virksomheden af
aktier, fra skatteministeren
Svar på spm. 36 om modregning i negativ kapitalindkomst,
fra skatteministeren
Svar på spm. 37, om der reelt er en begrænsning i den
alternative 15 pct.-grænse, fra skatteministeren
Svar på spm. 38 om mulighederne i forbindelse med
indskydelse i holdingselskab, fra skatteministeren
Svar på spm. 39 om sammenhængen til DBO'erne, fra
skatteministeren
37
Svar på spm. 34 om usikkerheder ved provenuskønnet, fra
skatteministeren
38
Svar på spm. 41 om muligheder for fradrag for
aktieaflønning, når virksomheder ejes af udenlandske moderselskaber, og om
øvrige muligheder, fra skatteministeren
Svar på spm. 46, om der bliver flere eller færre, der
arbejder i Danmark, men er bosat i udlandet, og om det især er
topskattebetalende lønmodtagere, der bosætter sig i udlandet, fra
skatteministeren
39
Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren
40
Svar på spm. 22 om at tilsende udvalget kopi af
vejledning til skattetræk vedrørende aktieoptioner efter lovforslaget, fra
skatteministeren
41
Foreløbigt svar på spm. 45 om antallet af lønmodtagere,
der er ansat i danske selskaber, men som er bosat i udlandet, fra
skatteministeren
42
Foreløbigt svar på spm. 8 om, hvor mange arbejdsgivere
der har indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, fra
skatteministeren
Svar på spm. 9 om at tilsende udvalget generelle
vejledninger til arbejdsgivere om indberetning af medarbejderaktieoptioner
for 2000-01, fra skatteministeren
Svar på spm. 10 om, hvor mange gange i 2000-01 ToldSkat
har kontrolleret, om indberetningsreglerne er overholdt, og hvor mange gange
disse ikke er overholdt, fra skatteministeren
Foreløbigt svar på spm. 11 om, hvor mange børsnoterede
selskaber, der i 2000-01 har indberettet udstedelse af
medarbejderaktieoptioner, og hvorledes det stemmer overens med øvrige
oplysninger om disse selskabers brug af ordningen, fra skatteministeren
43
Svar på spm. 13 om de amerikanske regler for
aktieoptioner til medarbejdere, fra skatteministeren
Svar på spm. 14 om Told- og Skattestyrelsens syn på
kompensation til selskabet for den afholdte
»udgift
«
til aktieoptioner, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om Told- og Skattestyrelsens syn på
tilfælde, hvor et dansk moderselskab har udstedt aktieoptioner, fra
skatteministeren
44
Supplerende svar på spm. 4 om oversendelse af bindende
forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet m.v., fra skatteministeren
45
Svar på spm. 42 om opgørelse af lønmodtagere, som er
omfattet af lovforslaget og fordelingen af lønsum, fra skatteministeren
Svar på spm. 43 om opgørelse af børsnoterede selskaber,
som er omfattet af lovforslaget og fordelingen af lønsum, fra
Svar på spm. 44 om størelsen af aktiebeholdningen for
lønmodtagere i børsnoterede selskaber, fra skatteministeren
46
4. udkast til betænkning
47
Svar på spm. 40 om ministerens bekræftelse af forskellige
gevinstmuligheder ved lovforslaget for top-, mellem- og bundskattebetalende
lønmodtagere, fra skatteministeren
48
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/12-02
fra advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg
49
Svar på spm. 20 om den regnskabsmæssige behandling af
udgifter til aktieoptioner, herunder vedrørende internationale
regnskabsstandarder, fra skatteministeren
Svar på spm. 21, om ministeren kan bekræfte, at der er en
international tendens til, at medarbejderaktieoptioner føres over
resultatopgørelsen, fra skatteministeren
50
Svar på spm. 8 om, hvor mange arbejdsgivere der har
indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, fra skatteministeren
Svar på spm. 11 om, hvor mange børsnoterede selskaber der
i 2000-01 har indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, og
hvorledes det stemmer overens med øvrige oplysninger om disse selskabers brug
af ordningen, fra skatteministeren
51
Svar på spm. 45 om antallet af lønmodtagere, der er ansat
i danske selskaber, men som er bosat i udlandet, fra skatteministeren
52
Meddelelse om eventuel høring over lovforslaget
53
Meddelelse om udvalgets beslutninger vedrørende høring
over L 67
54
Høring den 5. februar 2003 over L 67
55
Spm. 47 om, andre lande har generelle ordninger om lavere
beskatning af medarbejderaktieordning, til skatteministeren
Spm. 48 om inddragelse af sambeskatningsreglerne i
besvarelsen af spørgsmål 41, til skatteministeren
Spm. 49 om anvendelse af reglerne indført i tilknytning
til vækstfondsmodellen, til skatteministeren
Spm. 50 om beregningsforudsætninger i ministerens svar på
spørgsmål 40, til skatteministeren
Spm. 51 om forkøbsret til unoterede selskaber til på
forhånd fastsat kurs, til skatteministeren
Spm. 52 om praksis for dispensation efter ligningslovens
§ 16 B, stk. 2, til skatteministeren
56
Meddelelse om høring over lovforslaget den 5/2-03
57
Henvendelse af 10/1-03 fra DVCA
58
Meddelelse om skatteudvalgets høring over L 67
59
Oversendelse af genoptagelsescirkulære, fra
skatteministeren
60
Svar på spm. 47, om andre lande har generelle ordninger
om lavere beskatning af medarbejderaktieordning, fra
Svar på spm. 48 om inddragelse af sambeskatningsreglerne
i besvarelsen af spørgsmål 41, fra skatteministeren
Svar på spm. 50 om beregningsforudsætninger i ministerens
svar på spørgsmål 40, fra skatteministeren
Svar på spm. 51 om forkøbsret til unoterede selskaber til
på forhånd fastsat kurs, fra skatteministeren
61
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 10/1-03
fra DVCAvca
62
Svar på spm. 49 om anvendelse af reglerne indført i
tilknytning til vækstfondsmodellen, fra skatteministeren
Svar på spm. 52 om praksis for dispensation efter
ligningslovens § 16 B, stk. 2, fra skatteministeren
63
Materialesamling bind III til høring over lovforslaget
5/2-03
64
Cv'er for ekspertpanel til høring over L 67 den 5/2-03
65
Omdeling af overhead-materiale fra høringen
66
Referat af høringen over L 67 den 5/2-03
67
Henvendelse af 18/2-03 fra OptionDirect
68
Spm. 53 om de overvejelser vedrørende
medarbejderaktieoptioner , der foregår i OECD, til skatteministeren
Spm. 54 om den danske regerings synspunkter under
behandlingen i OECD vedrørende medarbejderaktieoptioner og om den danske
repræsentants stillingtagen hertil i Working Party No 1., til
skatteministeren
Spm. 55 om regeringens aktuelle stillingtagen til
»A Public Discussion Draft – Cross-Border
Income Tax Issues Arising From Employee Stock Option Plans
«
fra OECD, til skatteministeren
Spm. 56 om, hvorfor regeringen med L 67 har valgt en
anden indgangsvinkel til beskatningstidspunktet for medarbejderoptioner end i
OECD´s oplæg, til skatteministeren
Spm. 57 om de overvejelser, der foregår i Working Party
No 6 i OECD, og om den danske repræsentants stillingtagen, til
skatteministeren
Spm. 58 om beskatningen i forbindelse med tilsagn om
optioner m.v. ved en medarbejders flytning fra Sverige til Danmark, til
skatteministeren
Spm. 59 om beskatningen i forbindelse med tilsagn om
optioner m.v. ved en medarbejders flytning fra Danmark til Sverige, til
skatteministeren
Spm. 60 om gældende praksis for beskatning af
eventualværdi af medarbejderoption ved fraflytning, til skatteministeren
Spm. 61 om videreførelse af praksis om beskatning af
eventualværdi ved fraflytning, til skatteministeren
Spm. 62 om oplysning til skattemyndighederne om
skattepligtige eventualværdier, til skatteministeren
Spm. 63 om kontrol med indberetninger vedrørende
medarbejderoptionsordninger, til skatteministeren
Spm. 64 om ministerens overvejelser om kontrol med
indberetninger vedrørende medarbejderoptionsordninger i anledning af de meget
beskedne resultater, til skatteministeren
Spm. 65 om grundlaget for besvarelsen af spm. 13, til
skatteministeren
Spm. 66 om at indføre egentlige lovregler vedrørende
medarbejderaktieoptioner m.v. i forbindelse med selskabers skattefri fusion
m.v., til skatteministeren
Spm. 67, om ministeren vil indføre regler, der giver
medarbejdere med optioner m.v. samme muligheder for skattemæssig succession
som aktionærerne ved et selskabs omstrukturering, til skatteministeren
Spm. 68 om årsagerne til de forskellige forventninger til
forslagets provenuvirkninger, til skatteministeren
Spm. 69 om ministerens kommentar til skøn om
provenugevinst ved forslaget, til skatteministeren
Spm. 70 om regeringens politik for usikkerhed ved
provenuskøn, til skatteministeren
Spm. 71 om opgørelse på indkomst og stillingstyper for
medarbejdere, der benytter medarbejderoptionsordninger m.v., til
skatteministeren
Spm. 72 om det skøn, hvorefter målgruppen for de
foreslåede bestemmelser er ledende medarbejdere m.v., til skatteministeren
Spm. 73, om ministeren er enig i, at L 67 bør afvente en
reform af aktiebeskatningen, til skatteministeren
69
Spm. 74, om ministerens reaktioner på høringen med
henblik på et kommende samråd, og om ministeren vil stille ændringsforslag,
til skatteministeren
70
Svar på spm. 65 om grundlaget for besvarelsen af spm. 13,
fra skatteministeren
71
Svar på spm. 63 om kontrol med indberetninger vedrørende
medarbejderoptionsordninger, fra skatteministeren
Svar på spm. 64 om ministerens overvejelser om kontrol
med indberetninger vedrørende medarbejderoptionsordninger i anledning af de
meget beskedne resultater, fra skatteministeren
72
Svar på spm. 53 om de overvejelser vedrørende
medarbejderaktieoptioner, der foregår i OECD, fra skatteministeren
Svar på spm. 54 om den danske regerings synspunkter under
behandlingen i OECD vedrørende medarbejderaktieoptioner og om den danske
repræsentants stillingtagen hertil i Working Party No 1., fra
skatteministeren
Svar på spm. 55 om regeringens aktuelle stillingtagen til
»A Public Discussion Draft – Cross-Border Income Tax Issues Arising From
Employee Stock –Option Plans« fra OECD, fra skatteministeren
Svar på spm. 56 om, hvorfor regeringen med L 67 har valgt
en anden indgangsvinkel til beskatningstidspunktet for medarbejderoptioner
end i OECD´s oplæg, fra skatteministeren
Svar på spm. 57 om de overvejelser, der foregår i Working
Party No 6 i OECD, og om den danske repræsentants stillingtagen, fra
skatteministeren
Svar på spm. 58 om beskatningen i forbindelse med tilsagn
om optioner m.v. ved en medarbejders flytning fra Sverige til Danmark, fra
skatteministeren
Svar på spm. 59 om beskatningen i forbindelse med tilsagn
om optioner m.v. ved en medarbejders flytning fra Danmark til Sverige, fra
skatteministeren
Svar på spm. 60 om gældende praksis for beskatning af
eventualværdi af medarbejderoption ved fraflytning, fra skatteministeren
Svar på spm. 61 om videreførelse af praksis om beskatning
af eventualværdi ved fraflytning, fra skatteministeren
Svar på spm. 62 om oplysning til skattemyndighederne om
skattepligtige eventualværdier, fra skatteministeren
Svar på spm. 66 om at indføre egentlige lovregler
vedrørende medarbejderaktieoptioner m.v. i forbindelse med selskabers
skattefri fusion m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 67, om ministeren vil indføre regler, der
giver medarbejdere med optioner m.v. samme muligheder for skattemæssig
succession som aktionærerne ved et selskabs omstrukturering, fra
skatteministeren
Svar på spm. 72 om det skøn, hvorefter målgruppen for de
foreslåede bestemmelser er ledende medarbejdere m.v., fra
Svar på spm. 73, om ministeren er enig i, at L 67 bør
afvente en reform af aktiebeskatningen, fra skatteministeren
73
Svar på spm. 74, om ministerens reaktioner på høringen
med henblik på et kommende samråd, og om ministeren vil stille
ændringsforslag, fra skatteministeren
74
Svar på spm. 68 om årsagerne til de forskellige
forventninger til forslagets provenuvirkninger, fra skatteministeren
Svar på spm. 69 om ministerens kommentar til skøn om
provenugevinst ved forslaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 70 om regeringens politik for usikkerhed ved
provenuskøn, fra skatteministeren
Svar på spm. 71 om opgørelse på indkomst og
stillingstyper for medarbejdere, der benytter medarbejderoptionsordninger
m.v., fra skatteministeren
75
Kopi SAU: Svar på spm. 37 vedrørende L 160, om bindende
ligningssvar også vil omfatte fortolkning af ny aktieavancebeskatningslov,
fra skatteministeren
Kopi SAU: Svar på spm. 38 vedrørende L 160, om bindende
ligningssvar også vil omfatte overgangsordninger i ny
aktieavancebeskatningslov, fra skatteministeren
Kopi SAU: Svar på spm. 39 vedrørende L 160, om lovforslag
vil indebære, at der kan gives bindende ligningssvar vedrørende personers
beskatning af aktieavance, men ikke ved værdiansættelse ved afståelse af
aktier til nærtstående, fra skatteministeren
Kopi SAU: Svar på spm. 40 vedrørende L 160, om bindende
ligningssvar også vil omfatte fortolkningen af vedtagne regler i L 67, fra
skatteministeren
Kopi SAU: Svar på spm. 41 vedrørende L 160 om bindende
ligningssvar vedrørende aktier i et ansættelsesforhold, fra skatteministeren
76
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
77
5. udkast til betænkning
78
Henvendelse af 5/5-03 fra Dansk Industri
79
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 5/5-03
fra Dansk Industri
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) Retsinformation · 20. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger) Retsinformation · 21. juni 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Fritagelse for skat af findeløn og dusører m.v.) Retsinformation · 5. december 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Fradrag for forskeres rejseudgifter og periodisering af tilskudsbevillinger til forskning) Retsinformation · 28. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og momsloven (Fritagelse for skat og moms af værdi af eget arbejde) Retsinformation · 16. december 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og skattekontrolloven (Skattebegunstigelse af individuelle medarbejderaktieordninger og skattefrihed for godtgørelse til visse asbestofre) Retsinformation · 5. maj 2016