Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ligningsloven og forskellige andre love (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger)

2002/1 BTL 67Betænkning over lovforslagFolketinget9. juli 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 7. maj 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af ligningsloven og forskellige andre love

(Forbedring af vilkårene for

medarbejderaktieordninger)

[af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 24 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. november 2002 og var til 1.

behandling den 15. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 18 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring. Den 6. november 2002 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar

til udvalget. Skatteministerens høringsnotat er indarbejdet i lovforslagets

bemærkninger.

Eksperthøring

Udvalget afholdt den 5. februar 2003 en eksperthøring over

lovforslaget med titlen »Konsekvenserne og rækkevidden af de ændringer, L 67

indebærer i forhold til de gældende regler om beskatning af medarbejderaktier

–

belyst såvel på nationalt plan som på grænseoverskridende plan«. Rådgivende

Læs alt

skatterevisor Christen Amby, professor Ole Bjørn, koncernøkonomidirektør

Jesper

Brandgaard og adjungeret professor og statsautoriseret revisor Søren

Rasmussen

udgjorde ekspertpanelet på høringen, hvor en række spørgsmål af relevans for

lovforslaget blev gennemgået.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Dansk Industri,

DVCA,

Ledernes Hovedorganisation,

OptionDirect og

Plesner Svane Grønborg, advokatfirma.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige

henvendelser til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 2 spørgsmål til skatteministeren til

mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med

udvalget den 29. november 2003. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget

det

talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse af spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 46 spørgsmål til skatteministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Tilkendegivelse fra skatteministeren

Skatteministeren har over for udvalget oplyst følgende:

»Samtidig med lovforslagets fremsættelse er 2 forskere kommet

med en ny undersøgelse om udbredelsen af aktieoptioner – baseret på

200-250

børsnoterede selskaber. Regeringen har noteret sig undersøgelsen.

Den nævnte undersøgelse tyder på, at udbredelsen af

aktieoptioner de sidste år har været større, end der er forudsat i

provenuskønnet i lovforslaget.

Der har de sidste år været store svingninger i omfanget af

optionsaflønning. Det viser undersøgelsen. For tiden præges de finansielle

markeder også af usikkerhed. Efter regeringens opfattelse er det derfor meget

usikkert, hvilket niveau ordningerne vil have de kommende år, herunder

værdien

af udnyttede aktieoptioner. Det kan ikke udelukkes, at de nye regler kan

blive

dyrere end skønnet i lovforslaget.

Regeringen vil på den baggrund nøje overvåge, hvorledes de nye

regler virker, herunder især om omfanget bliver utilsigtet stort. Såfremt det

måtte vise sig at være tilfældet, vil regeringen tage de nødvendige

konsekvenser.«

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(V, DF, KF og KRF) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (S, SF og RV) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for

eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker, at

Socialdemokratiet vil stemme imod forslaget ved 3. behandling.

Det skyldes, at regeringen med dette forslag endnu engang skaber

større ulighed, mere bureaukrati og flere tilfældigheder i det danske

skattesystem. Med forslaget åbnes uanede muligheder for at ombytte

lønindkomst

med aktieindkomst, som i en lang række tilfælde beskattes væsentligt lavere

end

en lønindkomst – også når der tages hensyn til, at virksomhederne mister

fradragsretten. Hvordan aktieindkomsten bliver beskattet, afhænger af en

række

tilfældigheder og en række valg hos den enkelte. Mulighederne ligger inden

for

et interval, fra at være helt skattefri til at blive beskattet med 59 pct.

som

positiv nettokapitalindkomst. Derfor var det også et entydigt råd fra de fire

sagkyndige, som stillede sig til rådighed for en høring om forslaget, at den

rigtige lovgivnings rækkefølge måtte være først at gennemføre en reform af

aktieindkomstbeskatningen. Det forhindrer regeringen sig selv i at gennemføre

med sit skattestop, som også her virker lammende i forhold til at gennemføre

fornuftige og samfundsgavnlige reformer.

Der er stor usikkerhed og stor uenighed om de provenumæssige

konsekvenser af forslaget. Denne usikkerhed har også bredt sig til

ministeren,

der forsøger en helgardering med sin

»tilkendegivelse

«

, som er optrykt i betænkningen under pkt.

3. Der er dog ingen usikkerhed om, at der med vedtagelse af forslaget åbnes

meget betydelige muligheder for, at højtlønnede med ansættelse i private

selskaber kan ombytte højtbeskattet løn til væsentligt lavere beskattet

aktieindkomst. Erfaringerne fra tidligere viser, at den form for muligheder

over en årrække vil blive benyttet og kan få et meget stort omfang med

uoverskuelige provenumæssige konsekvenser til følge.

Der var derimod ingen uenighed hos de fire sagkyndige i høringen

om, at forslaget er rettet mod de højtlønnede i private virksomheder. Som

professor Ole Bjørn udtrykte det under høringen:

»Specielt

i forhold til højtlønnede indfører man altså nogle regler, som står til

rådighed for dem, men som ikke står til rådighed for andre

« .

De andre, som reglerne ikke står til rådighed for, er alle de

ansatte i den offentlige sektor og alle de, der er ansat i personligt drevne

virksomheder. Derudover er reglerne uinteressante og vil som hovedregel ikke

blive tilbudt alle de lønmodtagere, som ikke tilhører gruppen af højtlønnede.

Det svarer helt til den skattepolitiske linje, som regeringen

konsekvent har fulgt siden sin tiltræden: De lavtlønnede kan få alle

regeringens festtaler, men alle de reelle skattelettelser bevilges de

højestlønnede. Den lavtlønnede kan få en lettelse på 125 kr. om måneden, som

skal betales gennem højere brugerbetaling og ringere offentlig service.

Derimod

er forslaget her et tagselvbord for højtlønnede, som kan opnå

skattebesparelser

af en helt anden karakter.

Dertil kommer, at forslaget er et brud på princippet om, at en

aflønning skal beskattes som lønindkomst, uanset om den udbetales i kontanter

eller på anden måde. Samtidig kan den højtlønnede selv bestemme, hvornår

indkomsten skal beskattes og herigennem udskyde beskatningen i årevis. I en

række tilfælde vil Danmark helt miste beskatningsretten, og aktierne kan

indgå

i konstruktioner, som kan udskyde beskatningen i generationer.

Ordninger med aktieoptioner og lignende kan være fornuftige

ordninger, som kan rumme fornuftige incitamenter for såvel virksomhederne som

for samfundet. Derfor har tidligere socialdemokratisk ledede regeringer også

gennemført lovændringer, som har skabt konkurrencedygtige skatteregler på

området, men vel at mærke uden at åbne for spekulation eller skabe mulighed

for

at konvertere højtbeskattet lønindkomst til lavere beskattet aktieindkomst.

Derfor er Socialdemokratiets modstand imod dette forslag ikke en modstand

imod

forskellige medarbejderaktieordninger, men alene en modstand imod en

konstruktion, som åbner for spekulation, og som vil bidrage til større

ulighed.

Desværre har regeringen også i denne sag været uimodtagelig for

saglige argumenter. Også her kan det konstateres, at Dansk Folkeparti støtter

regeringen i et forslag, som skaber større ulighed.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget bemærker, at

Socialistisk Folkeparti efter et grundigt udvalgsarbejde må konstatere, at

lovforslaget både grænser til lovsjusk og bidrager voldsomt til

skævvridningen

af det danske samfund.

For det første er det efter 6 måneders lovbehandling endnu ikke

lykkedes at få et bare nogenlunde klart bud på forslagets provenuvirkninger.

Det er uklart, om der er tale om et positivt eller negativt provenu – og

størrelsen af usikkerheden nærmer sig 1 mia. kr. Dette er yderligere med til

at

undergrave finansieringen af velfærdssamfundet.

For det andet er det soleklart, at forslaget er endnu et i

rækken af lovforslag, der skal gavne de vellønnede og udbrede de velstilledes

frie valg af skat. På den måde forstærker regeringen igen den sociale skævhed

i

samfundet og omfordeler midler fra fattig til rig.

Endelig er det for det tredje – i tråd med en enstemmig

anbefaling fra ekspertpanelet på Skatteudvalgets høring om forslaget –

højst

mærkværdigt, at ministeren og folketingsflertallet insisterer på at

gennemføre

forslaget, inden der er skabt klarhed om aktiebeskatningen i øvrigt, idet det

bebudede lovforslag på dette område nu er udskudt til næste

folketingssamling.

Det kan kun bidrage yderligere til uigennemskuelighed og lovsjusk og til

mulighederne for at unddrage skattebetaling.

Det Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at Det

Radikale Venstre stemmer imod forslaget, fordi forslaget går stik imod den

radikale målsætning om at skabe et gennemskueligt skattesystem, hvor ens

indkomster beskattes ens. Hertil kommer, at forslaget vil medføre et anseligt

provenutab, som Det Radikale Venstre finder burde anvendes til generelt at

sænke skatten på arbejde for alle lønmodtagere. Regeringen går med dette

forslag

den modsatte vej med en favorabel ordning for de mest velstillede i det

danske

samfund. Det er dårlig samfundsøkonomi og socialt skævt.

Et

andet mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de under nr. 1, 2, 6, 7, 8, 9

og

19 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 5 stillede ændringsforslag.

Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de øvrige stillede

ændringsforslag.

Enhedslisten mener, at alle indtægter burde beskattes efter de

samme principper. Derfor vil Enhedslisten under ingen omstændigheder medvirke

til at vedtage et lovforslag, som giver skattelettelser, hvis man får sin løn

som aktier eller aktieoptioner i stedet for at få lønnen i almindelige penge.

Der må være en ensartet beskatningsform.

Det er ikke småpenge, det drejer sig om. Sidste år blev der

alene i de børsnoterede selskaber tildelt nye aktieoptioner til en værdi af

lige under 1 mia. kr., og alt i alt er der dermed aktieoptioner på over 3

mia.

kr.

At langt de fleste af disse aktieoptioner tilfalder toppen i

dansk erhvervsliv, er blevet dokumenteret i undersøgelser fra

Handelshøjskolen

og Aarhus Universitet. Således havde 183 direktører sidste år optioner for

788

mio. kr., svarende til 26 pct. af alle aktieoptioner. De optioner, der

herudover tilfalder medarbejdere, bliver typisk givet underdirektører,

afdelingschefer og udviklingschefer. Allerede med den nuværende lovgivning

bruges disse muligheder altså til at forgylde landets direktører og

underdirektører.

I ren lønindkomst steg deres lønninger med over 37 pct. fra 1997

til 2001, men så beskedne stigninger lod de sig ikke nøje med. Oveni fik de

tildelt aktieoptioner i de firmaer, de var ansat i. Det bragte

indkomststigningen op på 61 pct.

Billigt bliver det heller ikke. Skatteministeren regner med, at

det kan klares for 40 mio. kr., men ifølge de to forskere fra

Handelshøjskolen

i København og Aarhus Universitet vil det offentliges tab i stedet beløbe sig

til 230 mio. kr.

Forskernes udgangspunkt er det ret logiske – må man sige – at

den kraftige vækst i anvendelsen af aktieoptioner, vi har set i 2001 og 2002,

vil blive fastholdt de kommende år, og specielt da med det signal, som denne

regering sender. Det håber skatteministeren vel også, for ellers havde han

vel

ikke fremsat dette lovforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut og var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

skatteministeren,

tiltrådt af

et

flertal

(V, DF, KF, EL og KRF):

Til § 1

1)

Nr.

1

og

2

udgår, og i stedet

indsættes som nyt nummer:

»01.

§ 7 A, stk. 1,

affattes således:

»Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige

indkomst:

1)

Værdien af den ret, som

et selskab giver til egne ansatte eller ansatte i selskabets datter- eller

datterdatterselskaber til at købe eller tegne aktier eller andelsbeviser i

selskabet. Det er en betingelse, at værdien af denne ret ikke overstiger 10

pct. pr. år af den ansattes løn. Det er endvidere en betingelse, at der ikke

kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 5

år

efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset

reglen i 3. pkt. kan aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, når der er ydet henstand

med

betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a,

stk.

1.Ved senere afståelse anses aktierne m.v. for anskaffet til den pris, som

den

ansatte har erhvervet dem for.

2)

Værdien af

udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til egne ansatte eller

ansatte i selskabets datter- eller datterdatterselskaber i form af aktier.

Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 8.000 kr. årligt til

hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse,

pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter udløbet af

det

kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Uanset reglen i 3. pkt. kan

aktierne m.v. stilles til sikkerhed efter reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, når der er ydet henstand

med

betalingen af skatter pålignet efter aktieavancebeskatningslovens § 13 a,

stk.

1. Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme

stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi.

Sidstnævnte

betingelse gælder dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med

en

fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2.

3)

Værdien af

udbytteandele eller lignende, som udloddes til de ansatte i form af

obligationer udstedt af virksomheden. Hvis værdien for en eller flere af de

ansatte overstiger 1.800 kr., skal virksomheden for den ansatte inden udløbet

af en af skatteministeren fastsat frist til statskassen indbetale en afgift

på

45 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger 1.800 kr. Det er en

betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden

over obligationerne m.v. før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor

erhvervelsen har fundet sted. Det er endvidere en betingelse, at værdien af

obligationen

inklusiv afgift efter 2. pkt. ikke må overstige 10 pct. af den ansattes løn.

Virksomheden kan fradrage en eventuel afgift efter 2. pkt. ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst.««

[Ophævelse af særlig adgang til fradrag ved tildeling af aktier

m.v. til ansatte i datter- og datterdatterselskaber]

2)

Efter nr. 3 indsættes som nyt

nummer:

»02.

§ 7 A, stk. 2, 7. pkt.,

ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 1]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og KRF):

3)

Nr.

4

affattes således:

»4.

§ 7 A, stk. 4

og

5,

ophæves.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 4 og 5.«

[Ophævelse af særregel om avanceopgørelse og særlig fradragsret

ved afhændelse af aktier m.v. til ansatte]

4)

Nr.

5

affattes således:

»5.

I

§ 7 A, stk. 7, 1. pkt.,

der bliver stk.

5, 1. pkt., indsættes efter

»virksomhedens

revisor

«

:

»eller advokat

«

, og

»de statslige told- og skattemyndigheder,

hvor selskabet er hjemmehørende

«

ændres

til:

»selskabets skatteansættende

myndighed

«

.«

[Kredsen af attestationsberettigede udvides med virksomhedens

advokat]

5)

I den under

nr. 6

foreslåede

§ 7 H

affattes

stk. 2, nr. 7,

således:

»7) At modtagne

køberetter indeholder en ret for den ansatte til at få leveret aktier.

«

[Ophævelse af kravet om faktisk levering, således at mulighed

for differenceafregning ikke udelukker anvendelse af ordningen]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af

et

flertal

(V, DF, KF, EL og KRF):

6)

I det under

nr. 6

foreslåede

§ 7 H, stk.

4,

affattes

1. pkt

. således:

»Når en ydelse af

aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier er omfattet af

reglerne i stk. 1, kan der ikke foretages fradrag efter statsskattelovens §

6,

stk. 1, litra a, af værdien, som opgjort på tidspunktet for den ansattes

ubetingede erhvervelse af de aktier, køberetter eller tegningsretter, der er

skattefri efter stk. 1.

«

[Fortsat ikke fradragsret ved ydelse af tegningsretter til

aktier]

7)

I den under

nr. 6

foreslåede

§ 7 H

affattes

stk. 5

således:

»Stk. 5.

Revisor eller

advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal, når der er indgået

en

aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder

betingelserne

i stk. 2. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den

faktiske

købs- eller udnyttelseskurs foreligger, såfremt denne oplysning ikke fremgår

af

aftalen. Består vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede, skal attesten

tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi på det i 2. pkt. nævnte

tidspunkt. Består vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke er

børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten

tillige indeholde oplysning om købe- eller tegningsrettens handelsværdi på

det

i 2. pkt. nævnte tidspunkt. Består vederlaget af købe- eller tegningsretter,

der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra b, skal

attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske udnyttelseskurs i

henhold

til købe- eller tegningsretten og om markedskursen på det i 2. pkt. nævnte

tidspunkt af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til, såfremt

aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den afgivne attest skal

indgives til den skatteansættende myndighed senest samtidig med indgivelse af

selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det år, hvor

den

ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Udløber

selskabets

regnskabsår i perioden den 1. august – 31. december, skal kopien m.v.

dog

indgives senest den 20. januar i det efterfølgende år eller, hvis denne dag

er

en lørdag eller søndag, den følgende mandag.«

[Udvidelse af kredsen af attestationsberettigede, yderligere

krav til attestens indhold og ændring af fristen for selskabets indsendelse

af

den attesterede aftale]

8)

I den under

nr. 6

foreslåede

§ 7 H

udgår

stk. 6,

og i stedet indsættes:

»Stk. 6.

Hvis en

køberet, der er omfattet af reglerne i stk. 1-5, udnyttes ved kontant

udbetaling til den ansatte af køberettens værdi (differenceafregning), finder

reglerne i § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28, stk. 1, 5. pkt., ikke

opfyldt, finder reglerne i § 16, jf. statsskattelovens § 4, dog anvendelse.

Endvidere finder reglerne i § 28 anvendelse for købe- og tegningsretter

omfattet af reglerne i stk. 1-5, såfremt den ansattes skattepligt her til

landet ophører, jf. § 28, stk. 4 og 5.

Stk. 7.

I tilfælde, der

er omfattet af stk. 1-5, finder reglerne i § 16 eller § 28, jf.

statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 6. Stk. 1-5 finder ikke

anvendelse, såfremt tildelingen af aktier m.v. er omfattet af § 7 A.

Stk. 8.

Skatteministeren

afgiver årligt en redegørelse til Folketinget om anvendelsen af reglerne i

stk.

1-5.

Stk. 9.

Skatteministeren

fremsætter forslag om en revision af reglerne i stk. 1-5 i folketingsåret

2006-07.«

[Regulering af samspillet mellem ligningslovens § 7 H og § 28,

konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10, krav om afgivelse af

en

årlig redegørelse og indsættelse af revisionsklausul]

9)

Nr.

7

udgår.

[Forslaget om indførelse af en særlig fradragsret ved tildeling

af tegningsretter til ansatte udgår]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og KRF):

10)

Efter nr. 8 indsættes som nyt

nummer:

»03.

§ 28

affattes således:

»§ 28.

For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller

tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder

beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det

tidspunkt,

hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås. Tilsvarende

gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier,

der

modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for

køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er

valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som

vederlag. Personen anses for at have modtaget et vederlag, såfremt

vedkommende

betaler et beløb, der er lavere end købe- eller tegningsrettens handelsværdi

opgjort på det tidspunkt, hvor der erhverves ubetinget ret til den modtagne

købe- eller tegningsret. For køberetter forudsætter anvendelsen af reglerne i

1. og 2. pkt., at den modtagne køberet indeholder en ret til at få leveret

aktier. Endvidere er anvendelse af reglerne i 1. og 2. pkt. betinget af, at

det

selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten

eller

tegningsretten eller har erhvervet køberetten eller tegningsretten fra et

selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4,

stk.

2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen

sker

på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på

udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den

modtagne

køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter §

16, jf. statsskattelovens § 4.

Stk. 2.

Stk. 1 finder

tilsvarende anvendelse for køberetter til aktier eller tegningsretter til

aktier, der modtages fra et selskab, der er koncernforbundet med det selskab,

hvor personen er ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Det er en

betingelse, at køberetten henholdsvis tegningsretten er udstedt af det

selskab,

der yder køberetten henholdsvis tegningsretten.

Stk. 3.

Er der ydet

køberetter eller tegningsretter omfattet af stk. 1 eller 2, og er der i

øvrigt

efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fradragsret for de

herved forbundne udgifter, kan den del af den fradragsberettigede udgift, der

svarer til køberettens henholdsvis tegningsrettens værdi på

udnyttelsestidspunktet, først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten

udnyttes. Er køberetten eller tegningsretten ydet af et selskab, der er

koncernforbundet med det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., jf.

kursgevinstlovens § 4, stk. 2, indtræder en eventuel beskatning af det

selskab,

hvor modtageren er ansat m.m., først i det indkomstår, hvor køberetten

henholdsvis tegningsretten udnyttes.

Stk. 4.

Ophører den

skattepligtiges skattepligt efter kildeskattelovens § 1, uden at der samtidig

indtræder skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2,

litra a, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt., medregnes ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

skattepligten ophører. Bliver den skattepligtige efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne

eller

Grønland, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt. med ophør af

skattepligt. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller

tegningsrettens

værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk.

5

.

Oph

Ophører den skattepligtiges

skattepligt efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, eller

kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 2,

litra a, uden at den skattepligtige samtidig bliver skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1, skal vederlag som nævnt i stk. 1, 1. og 2. pkt.,

medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori skattepligten ophører. Beskatningen sker på grundlag af køberettens

eller

tegningsrettens værdi på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Stk. 6

. Reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 5 og 6, om henstand finder

tilsvarende anvendelse ved betaling af skatter og arbejdsmarkedsbidrag

pålignet

efter stk. 4. Henstandsbeløbet med tillæg forfalder dog, når købe- eller

tegningsretterne afstås, udnyttes eller den skattepligtige dør, og henstanden

er betinget af, at der ved senere hel eller delvis udnyttelse eller afståelse

af købe- eller tegningsretterne indgives selvangivelse af det modtagne

vederlag. Ønskes der ikke omberegning efter stk. 7, er henstanden betinget

af,

at der indgives meddelelse om udnyttelsen eller afståelsen. Indgives

selvangivelse eller meddelelse ikke rettidigt, finder reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, tilsvarende anvendelse.

Stk. 7

. Ved udnyttelse

eller afståelse af købe- eller tegningsretter, efter at der er indtrådt

skattepligt efter stk. 4 eller 5, kan den skattepligtige vælge for disse

købe-

eller tegningsretter at opgøre det skattepligtige vederlag på grundlag af

købe-

eller tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Adgang til omberegning efter

1.

pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet selvangivelse

til skattemyndighederne, og at der ved den senere udnyttelse eller afståelse

indgives selvangivelse herom til skattemyndighederne. Nedsættes skatten og

arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 8

. Er der ydet

henstand efter stk. 6, og udløber købe- eller tegningsretterne uudnyttet,

bortfalder henstandsbeløbet med tillæg for disse købe- eller tegningsretter.

Bortfald af henstandsbeløbet med tillæg efter 1. pkt. er betinget af, at der

indgives meddelelse om udløbet til skattemyndighederne inden

selvangivelsesfristens udløb. I modsat fald anses henstandsbeløbet med tillæg

for forfaldent på tidspunktet for købe- eller tegningsrettens udløb. Reglerne

i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 7, 2. og 3. pkt., finder

tilsvarende

anvendelse. Er der ikke ydet henstand efter stk. 6, og udløber købe- eller

tegningsretterne uudnyttet efter, at der er indtrådt skattepligt efter stk. 4

eller 5, bortfalder pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af

disse

købe- eller tegningsretter. Bortfald af skatten og arbejdsmarkedsbidrag efter

5. pkt. er betinget af, at der ved fraflytningen m.v. er indgivet

selvangivelse

til skattemyndighederne, og at der ved det senere udløb indgives meddelelse

herom til skattemyndighederne inden selvangivelsesfristens udløb. Bortfalder

pligten til at betale skat og arbejdsmarkedsbidrag efter 5. pkt., finder

reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende

anvendelse.

Stk. 9

. For køberetter

og tegningsretter, hvor der er indtrådt skattepligt efter stk. 4 eller 5, men

som på ny omfattes af skattepligt her i landet, bortfalder pligten til at

betale skat og arbejdsmarkedsbidrag af køberetter og tegningsretter, der ikke

er udnyttet eller afstået ved skattepligtens genindtræden. De pågældende

købe-

eller tegningsretter behandles efter reglerne i stk. 1-3, idet beskatningen

ved

en senere udnyttelse eller afståelse sker på grundlag af købe- eller

tegningsrettens værdi på dette tidspunkt. Bortfalder pligten til at betale

skat

og arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt., finder reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a, stk. 12, tilsvarende anvendelse.

Stk. 10

. Stk. 1-9 finder

ikke anvendelse, såfremt tildelingen af køberetter eller tegningsretter er

omfattet af reglerne i § 7 A eller § 7 H, jf. dog § 7 H, stk. 6.««

[Videreførelse af reglerne om beskatning på

udnyttelsestidspunktet]

11)

Nr.

9

affattes således:

»9.

§§ 28 A, 28 B

og

28 C

ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]

Til § 2

12)

Nr.

1

affattes således:

»1.

§

1, stk. 2, 2. pkt.,

affattes således:

»Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af

tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter, idet der dog ikke

indtræder beskatning efter denne lov af tegningsretter til aktier, der er

omfattet af ligningslovens § 28.«

«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]

Til § 3

13)

Paragraffen udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]

Til § 9

14)

Nr.

1

affattes således:

»1.

I

§ 30, stk. 3, 3. pkt.,

ændres

»ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 5 og 10]

15)

Nr.

2

affattes således:

»2.

I

§ 30, stk. 4, 2. pkt.,

ændres to steder

»ligningslovens § 28« til: »ligningslovens § 7 H eller ligningslovens § 28«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]

16)

Nr.

4

affattes således:

»4.

I

§

37, stk. 5, 2. pkt.,

ændres

»ligningslovens

§ 28, stk. 6 eller 7

«

til:

»ligningslovens § 28, stk. 4 eller 5

« .

«

«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]

Til § 11

17)

Nr.

1

udgår.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]

18)

Nr.

2

affattes således:

»2.

I

§ 7 A, stk. 2, nr. 11, 1. pkt.,

indsættes efter »vederlaget«: »er omfattet af ligningslovens § 7 H eller«.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 10]

Af

skatteministeren,

tiltrådt af

et flertal

(V, DF, KF, EL og KRF):

Til § 15

19)

Paragraffen affattes således:

»§ 15

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august

2002, som ændret senest ved

lov nr. 1073

af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1.

§ 29, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1)

Personlig indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter

personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt

aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2,

bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat.«

2.

§ 32 a, stk. 1, nr. 1,

affattes således:

»1)

Personlig indkomst med tillæg af positiv

kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter

personskattelovens § 7, dog før det deri nævnte bundfradrag, samt

aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2,

bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig

udbytteskat.««

[Konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 9]

Af

skatteministeren

tiltrådt af et

flertal

(V, DF, KF og KRF):

Til § 18

20)

I

stk. 2

udgår »§ 2, nr. 1,«, »§ 9, nr. 1, 2 og 4,« og »§ 28 og«, »§§

3-5« ændres til: »§§ 4 og 5«

og »1.

januar 2003« ændres 2 steder til: »1. juli 2003«.

[Ændring af virkningstidspunkt og konsekvensændringer som følge

af ændringsforslag nr. 10 og 12 -16]

21)

Stk.

3

affattes således:

»Stk. 3.

§ 13 har

virkning fra og med den 1. juli 2003.«

[Ændring af virkningstidspunkt]

22)

Stk.

5

affattes således:

»Stk. 5.

Uanset § 11,

nr. 4, finder skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 13, som affattet ved lov

nr. 1286 af 20. december 2000 fortsat anvendelse på aktier og anparter samt

købe- og tegningsretter hertil, der er ydet før den 1. juli 2003, jf. dog

stk.

6.«

[Ændring af virkningstidspunkt og konsekvensændringer som følge

af ændringsforslag nr. 17 og 18]

23)

I

stk. 6

ændres »1. januar 2003« til: »1. juli 2003« og »1. januar

2002« til: »1. januar 2003«.

[Ændring af virkningstidspunkt]

24)

I

stk. 8

ændres

»oktober

kvartal 2002

«

til:

»april kvartal 2003.

«

[Ændring af virkningstidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Med ændringsforslagene foreslås dels en ophævelse af de særlige

fradragshjemler i ligningslovens § 7 A, dels en justering af en række af

bestemmelsens formuleringer med det formål at ophæve den særlige praksis,

hvorefter et selskab har opnået fradrag for tildeling af aktier m.v. til

ansatte i datter- og datterdatterselskaber.

Højesteret har ved en dom af 13. november 2002 taget stilling

til spørgsmålet om selskabers adgang til ved indkomstopgørelsen at foretage

fradrag for udgifter som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier

til

ansatte, der giver den ansatte ret til at tegne aktier til en kurs under

markedskursen. Højesteret fandt, at selskabet var det retssubjekt, der blev

forpligtet over for medarbejderne ved tildelingen, og som led det tab, der

opstod, ved at aktierne blev erhvervet af medarbejderne til favørkurs.

Endvidere udtalte Højesteret, at tabet kan fradrages efter statsskattelovens

§

6, stk. 1, litra a.

Efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er der fradrag for

driftsomkostninger, herunder afholdte lønudgifter. Selskaber har fradragsret

for udgifter, der vedrører selskabet selv, f.eks. lønudgifter vedrørende

selskabets egne ansatte. Derimod er bestemmelsen ikke anset for i sig selv at

indeholde hjemmel til fradrag for udgifter, der vedrører andre selskaber, som

f.eks. afholdte lønudgifter for ansatte i selskabets datterselskab.

Et selskab har fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra a, for udgiften ved tildeling af aktier og køberetter til aktier til

selskabets egne ansatte. Højesteretsdommen betyder, at selskaber, der

udsteder

tegningsretter til aktier med ret til tegning til favørkurs og giver disse

til

egne ansatte, tillige har fradragsret for denne udgift efter

statsskattelovens

§ 6, stk. 1, litra a.

Da der allerede er fradragsret efter statsskattelovens § 6, stk.

1, litra a, er der ikke behov for en tilsvarende fradragshjemmel i

ligningslovens § 7 A for de aktier, køberetter og tegningsretter, der

tildeles

under en generel medarbejderaktieordning omfattet af bestemmelsen. De særlige

fradragsregler foreslås derfor ophævet. Tilsvarende gælder den særlige

fradragshjemmel i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 3, ved en virksomheds

udlodning af egne udstedte obligationer til virksomhedens ansatte.

Virksomheden

har allerede fradragsret for værdien af de udloddede obligationer efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Som nævnt anses statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke for

i sig selv at give et selskab ret til fradrag for driftsomkostninger, der

vedrører andre selskaber, og Højesteret kan heller ikke med dommen af 13.

november 2002 anses for at have statueret, at statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra a, indeholder hjemmel til fradrag for driftsudgifter, der vedrører

andre

selskaber end selskabet selv.

Det fremgår udtrykkeligt af Højesterets præmisser, at dommen

vedrører en medarbejderaktieordning omfattet af ligningslovens § 7 A. Efter

praksis har der i relation til medarbejderaktieordninger omfattet af

ligningslovens § 7 A været en særlig definition af selskabets ansatte. Denne

praksis

er nu lovfæstet i ligningslovens § 7 A, stk. 2, hvor det er fastslået, at til

ansatte i et selskab medregnes også ansatte i dette selskabs datter- og

datterdatterselskaber. Det vil sige, at der i ligningslovens § 7 A ikke er

sondret mellem egne ansatte og ansatte i datter- og datterdatterselskaber

–

alle er betragtet som ansatte i det selskab, der yder aktierne m.v., og

dermed

som egne ansatte. Denne særlige definition i ligningslovens § 7 A af de

ansatte

i et selskab er i forbindelse med højesteretsdommen blevet fortolket således,

at den også har betydning i forhold til selskabets fradragsmulighed. Det vil

sige, at selskabet via denne særlige definition har ret til fradrag efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, også for så vidt angår ansatte i

datter- og datterdatterselskaber.

Efter nugældende praksis har selskaber, der som led i en ordning

omfattet af ligningslovens § 7 A, tildeler aktier, køberetter, tegningsretter

eller obligationer, således ud over ved tildeling til egne ansatte også

fradragsret

for tildelinger til ansatte i datter- og datterdatterselskaber.

Det forslås, at denne praksis med adgang til fradrag ved

tildelinger til ansatte i datter- og datterdatterselskaber ophæves. Det

foreslås således, at den særlige definition af ansatte, hvorefter ansatte i

datter- og datterdatterselskaber, herunder disses udenlandske filialer, skal

medregnes til de ansatte i moderselskabet, udgår af bestemmelsen. I stedet

udbygges reglerne i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 1 og 2, således, at det

eksplicit fremgår heraf, at et selskab kan tildele købe- og tegningsretter

til

aktier samt aktier dels til egne ansatte, dels til ansatte i selskabets

datterselskaber eller datterdatterselskaber. Reglen om ansatte i filialer er

ikke gentaget, da ansatte i et selskabs filial henregnes til selskabets

ansatte. Reglen er dermed overflødig.

Begrundelsen for de foreslåede ændringer er, at det bør være den

generelle hjemmel til driftsomkostningsfradrag i statsskattelovens § 6, stk.

1,

litra a, der er styrende for, i hvilket omfang der er adgang til fradrag.

Hertil kommer, at der ikke bør være adgang til dobbeltfradrag for den samme

udgift, dels efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, dels efter en

særlig

fradragsadgang i ligningslovens § 7 A. Risikoen ved en dobbeltregulering er,

at

såvel moderselskab som datterselskab vælger at påberåbe sig en fradragsret,

hvor moderselskabet har tildelt aktier m.v. til ansatte i datterselskaber

–

moderselskabet med henvisning til ligningslovens § 7 A og datterselskabet med

henvisning til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, fordi datterselskabet

har refunderet de afholdte udgifter.

Konsekvensen af de to ændringer – ophævelsen af de særlige

fradragshjemler og ophævelsen af den særlige definition af ansatte i et

selskab

– er, at der fremover vil være fradragsret efter statsskattelovens § 6,

stk. 1,

litra a. Fradragsretten ved tildeling af aktier, køberetter, tegningsretter

og

obligationer til medarbejdere i et datterselskab bortfalder ikke. Der, hvor

ændringerne har en betydning, er i forhold til placeringen af fradraget. Hvor

et moderselskab tildeler aktier m.v. til medarbejdere i et datterselskab, vil

det fremover ikke være muligt at vælge, hvor fradraget skal ligge, idet

fradraget ikke vil kunne placeres i moderselskabet – fordi der efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, ikke er hjemmel.

Hvis datterselskabet – hvor moderselskabet har tildelt aktier

m.v. til datterselskabets ansatte – betaler en godtgørelse til

moderselskabet,

vil datterselskabet have fradrag for et beløb svarende til den betalte

godtgørelse, da betalingen knytter sig til en fradragsberettiget udgift, jf.

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I og med at der er betalt en

godtgørelse, har datterselskabet ikke modtaget et tilskud fra moderselskabet.

Der vil derfor ikke blive tale om tilskudsbeskatning af datterselskabet.

Nettoresultatet bliver dermed, at datterselskabet får et fradrag svarende til

udgiften ved tildelingen af aktierne m.v. Hvor datterselskabet ikke godtgør

moderselskabets udgifter, vil de skattemæssige konsekvenser bero på en

fortolkning af skattereglerne, herunder reglerne i ligningslovens § 2.

Tilsvarende gælder eventuelle skattemæssige konsekvenser for moderselskabet.

Ændringerne træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i

Lovtidende, jf. lovforslagets § 18, stk. 1. Fradragsretten ved tildeling af

aktier m.v. til ansatte i datter- og datterdatterselskaber bortfalder dermed

for de ordninger, der etableres under ligningslovens § 7 A efter

ikrafttrædelsestidspunktet. En ordning anses for etableret efter

ikrafttrædelsestidspunktet, såfremt de ansatte erhverver endelig ret efter

dette tidspunkt.

Til nr. 3

Med ændringsforslaget foreslås det for det

første

at ophæve bestemmelsen om selskabets avanceopgørelse efter

aktieavancebeskatningsloven ved afhændelse af aktier m.v. til de ansatte.

Ved bestemmelsen fastslås, at selskabet ved afhændelse af aktier

m.v. til ansatte som led i en medarbejderaktieordning skal opgøre avance/tab

som forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og den

kursværdi, hvortil selskabet har erhvervet aktierne.

Hjemlen til selskabets fradragsret for udgifter ved tildeling af

aktier m.v. følger udelukkende af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

– der

henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2. Den omhandlede

situation vil dermed falde ind under den tilsvarende generelle regel, der ved

lovforslagets § 2, nr. 10, foreslås indsat i aktieavancebeskatningslovens §

6,

stk. 2. Der er ikke behov for to regler, der regulerer samme forhold, hvorfor

reglen i § 7 A, der alene omfatter aktieafhændelser i forbindelse med de

generelle medarbejderaktieordninger, foreslås ophævet.

Ved ændringsforslaget foreslås det for det

andet

, at reglen om selskabets adgang til som driftsudgift at

fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og den kursværdi, som den

ansatte erhverver aktierne til, ophæves. Fradragsretten for denne udgift

følger

herefter alene af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der henvises til

bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og 2.

Til nr. 4

Ændringsforslaget går ud på at udvide kredsen af

attestationsberettigede, således at der ud over virksomhedens revisor gives

mulighed for, at også virksomhedens advokat kan afgive den attest, der er en

betingelse for medarbejdernes skattefrihed af de modtagne aktier m.v.

For medarbejderaktieordninger omfattet af reglerne i

ligningslovens § 7 A er medarbejderens skattefrihed betinget af, at

oplysninger

om ordningen forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor om

rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til skattemyndighederne. Det

foreslås, at der åbnes mulighed for, at attesten i stedet kan afgives af

virksomhedens advokat. At der skal være tale om virksomhedens advokat

betyder,

at kravet om attestation kun kan anses for opfyldt, såfremt den advokat, der

foretager attestationen, repræsenterer de(n) advokatforbindelser, som normalt

benyttes af virksomheden.

Til nr. 5

Det foreslås at lempe betingelsen i den foreslåede § 7 H, stk.

2, nr. 7, om køberetter og opfyldelse ved faktisk levering af de

underliggende

aktier.

Efter det fremsatte lovforslag er det bl.a. en betingelse for

anvendelse af den nye ordning i forhold til køberetter, at køberetten er

udformet således, at den kun kan udnyttes ved køb af de underliggende aktier

–

der skal ske en faktisk levering af aktierne. Dette betyder, at køberetter,

der

giver mulighed for, at den ansatte – i stedet for køb af aktierne –

kan få

udbetalt køberettens værdi kontant (differenceafregning), ikke kan omfattes

af

den nye ordning.

Med ændringsforslaget lempes kravet til køberettens udformning,

idet der alene stilles krav om, at køberetten skal indeholde en ret for den

ansatte til at kræve, at udstederen af retten leverer de aktier, som

køberetten

giver ret til. Indeholder køberetten en sådan ret, vil køberetten kunne

omfattes af den nye ordning, selv om den tillige giver mulighed for

udnyttelse

ved differenceafregning. Hvis køberetten kun kan opfyldes ved

differenceafregning, vil betingelsen derimod ikke være opfyldt, og køberetten

kan ikke omfattes af den nye ordning.

Betingelsen anses fortsat for opfyldt, hvor den ansatte på

udnyttelsestidspunktet vælger den kontante udbetaling frem for køb af

aktierne,

men konsekvensen er dog, at køberetten i stedet omfattes af reglerne i

ligningslovens § 28 eller reglerne om beskatning på

retserhvervelsestidspunktet, hvis ligningslovens § 28 ikke kan finde

anvendelse. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 8.

Endvidere anses betingelsen fortsat for opfyldt, hvor køberetten

udløber uudnyttet, dvs. hvor retten bortfalder, uden at dette udløser noget

krav parterne imellem. Konsekvensen er her, at der ikke vil ske beskatning af

køberetten.

Til nr. 6

Ændringsforslaget er en konsekvens af Højesterets dom af 13.

november 2002 og det deraf følgende ændringsforslag (nr. 9) om, at den

foreslåede særlige fradragshjemmel i ligningslovens § 8 L udgår.

Ved lovforslagets § 1, nr. 7, blev der indsat en særlig

fradragshjemmel (ligningslovens § 8 L), hvor et selskab giver tegningsretter

til aktier til de ansatte. I bestemmelsen var samtidig fastsat, at

fradragsreglen ikke finder anvendelse, såfremt tildelingen af

tegningsretterne er omfattet af de nye regler

i ligningslovens § 7 H. Det vil sige, at der ikke er fradragsret for

tegningsretter omfattet af ligningslovens § 7 H.

Ved dommen af 13. november 2002 udtalte Højesteret, at et

selskab har fradrag ved tildeling af tegningsretter til de ansatte efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. I konsekvens heraf er det foreslået,

at

lovforslagets § 1, nr. 7, udgår. Det betyder imidlertid, at der herefter

umiddelbart vil være fradragsret ved tildeling af tegningsretter til aktier,

fordi ligningslovens § 7 H, stk. 4, om bortfald af fradragsretten ikke nævner

tegningsretter til aktier.

Da der fortsat ikke skal være fradragsret ved tildeling af

tegningsretter til aktier omfattet af de nye regler i ligningslovens § 7 H,

foreslås det, at reglen i § 7 H, stk. 4, om bortfald af fradragsretten ved

tildeling af aktier og køberetter til aktier udvides til også at gælde ved

tildeling af tegningsretter til aktier.

Til nr. 7

Ændringsforslaget indeholder tre ændringer af det foreslåede § 7

H, stk. 5.

For det

første

foreslås en udvidelse af kredsen af attestationsberettigede, således at der

ud

over arbejdsgiverselskabets revisor gives mulighed for, at også

arbejdsgiverselskabets advokat kan attestere, at den indgåede aftale opfylder

betingelserne for anvendelse af de nye regler i ligningslovens § 7 H.

Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af de nye regler i

ligningslovens § 7 H, at der indgås en aftale herom mellem den ansatte og

arbejdsgiverselskabet. Endvidere er det et krav, at revisoren for

arbejdsgiverselskabet attesterer, at aftalen opfylder betingelserne for

anvendelse af de nye regler. For aktieselskaber skal attestationen foretages

af

en af de revisorer, der er valgt på selskabets generalforsamling, mens

attestationen – når selskabet er et anpartsselskab – skal foretages

af den

revisor, der er udpeget efter selskabets vedtægter. En kopi af aftalen med

revisors attest skal indsendes til skattemyndighederne.

Det foreslås, at der åbnes mulighed for, at attesten i stedet

kan afgives af arbejdsgiverselskabets advokat. At der skal være tale om

arbejdsgiverselskabets advokat betyder, at kravet om attestation kun kan

anses

for opfyldt, såfremt den advokat, der foretager attestationen, repræsenterer

de(n) advokatforbindelser, som normalt benyttes af selskabet.

For det

andet

indebærer ændringsforslaget, at der stilles yderligere krav til indholdet af

den attest, som revisor/advokat skal afgive i tilknytning til den indgåede

aftale om anvendelse af de nye regler.

Denne del af ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med

skatteministerens betænkningsbidrag, hvor det er tilkendegivet, at

lovændringen

sættes under intensiv lovovervågning med henblik på nøje at følge omfanget af

brugen af aktier m.v. under den nye ordning. Lovovervågningen betyder, at

skattemyndighederne har behov for en række yderligere oplysninger. De

yderligere oplysninger, der kræves, har revisor/advokat allerede, idet

attestationen af, at betingelserne for anvendelse af den nye ordning er

opfyldt, kræver kendskab til de pågældende oplysninger.

Generelt stilles der krav om, at attesten skal indeholde

oplysning om det tidspunkt, hvor den faktiske købskurs for tildelte aktier og

den faktiske udnyttelseskurs i henhold til tildelte købe- eller

tegningsretter

foreligger. De pågældende oplysninger skal dog kun medtages i attesten, hvis

de

ikke fremgår af den aftale, der er indgået mellem den ansatte og

arbejdsgiverselskabet, og som skal indsendes i kopi.

Såfremt den ansatte har modtaget aktier, skal attesten tillige

indeholde oplysning om aktiernes handelsværdi på det tidspunkt, hvor den

faktiske købskurs foreligger – dog kun hvis der er tale om unoterede

aktier.

Såfremt den ansatte har modtaget købe- eller tegningsretter,

afhænger kravet til de yderligere oplysninger af, om tildelingen sker under

10

pct.-reglen (§ 7 H, stk. 2, nr. 2, litra a) eller under 15 pct.-reglen (§ 7

H,

stk. 2, nr. 2, litra b). De yderligere krav gælder alene, hvor der er tale om

unoterede købe- og tegningsretter. Hvis tildelingen sker under 10

pct.-reglen,

skal attesten indeholde oplysning om købe- og tegningsretternes handelsværdi

på

det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger. Hvis tildelingen

sker under 15 pct.-reglen, skal attesten indeholde oplysning om den faktiske

udnyttelseskurs og oplysning om den underliggende akties markedskurs på det

tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs i henhold til købe- eller

tegningsretten foreligger, såfremt aktien er unoteret.

Der foreslås for det

tredje

en ændring i visse tilfælde af fristen for selskabets indsendelse af den

attesterede aftale med revisors/advokats attest til skattemyndighederne.

Efter lovforslaget skal den attesterede aftale med

revisors/advokats attest indsendes senest samtidig med indgivelse af

selskabets

skattemæssige årsregnskab for det år, hvor medarbejderen erhverver endelig

ret

til de modtagne aktier m.v.

Efter fremsættelsen af lovforslaget er det besluttet at undersøge

mulighederne for at begrænse ligningsmyndighedernes adgang til at ændre

skatteansættelsen efter udløbet af ligningsfristen, dvs. efter den 30. juni i

det andet år efter indkomstårets udløb. Det er hensigten, at begrænsningen

skal

gælde for skatteborgere med relativt enkle økonomiske forhold som

lønmodtagere,

pensionister og studerende.

I tilfælde, hvor en aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren

om anvendelse af ligningslovens § 7 H ikke kan anerkendes, idet betingelserne

ikke er opfyldt, skal den ansatte i visse tilfælde beskattes af vederlaget

allerede på retserhvervelsestidspunktet. Det kan imidlertid i visse tilfælde

blive tidsmæssigt vanskeligt for skattemyndighederne at gennemføre en ændring

af skatteansættelsen for den ansatte. Det vil være tilfældet, når selskabet

har

et bagudforskudt indkomstår, der udløber i de sidste 5 måneder i det

kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for, og når den

ansatte erhverver endelig ret i begyndelsen af selskabets regnskabsår; det

vil

sige sidst i kalenderåret. Jo mindre bagudforskudt indkomståret er i forhold

til kalenderåret, desto længere henne i det efterfølgende kalenderår udløber

fristen for selskabets indsendelse af aftalen. Herved bliver den periode, som

skattemyndighederne kan foretage ansættelsesændringer i, tilsvarende kortere.

Der må sikres skattemyndighederne tilstrækkelig tid til dels at

få de indsendte attesterede aftaler fordelt til de kommuner, hvor de ansatte

skattemæssigt hører til, dels for de relevante kommuner at gennemføre

forhøjelser

af skatteansættelsen, såfremt aftalen ikke kan anerkendes.

Det foreslås derfor, at når selskabets indkomstår udløber i

perioden den 1. august – 31. december i kalenderåret forud for det

kalenderår,

som det bagudforskudte indkomstår træder i stedet for, skal kopi af aftalen

med

revisors/advokats attest indgives til skattemyndighederne senest den 20.

januar

i året efter i stedet for senest samtidig med selskabets selvangivelse.

Herved

vil skattemyndighederne få godt 5 måneder fra selskabets indsendelse af kopi

af

den attesterede aftale, og til skattemyndighedernes frist for at foretage

ansættelsesændringer udløber.

Til nr. 8

Ændringsforslaget indeholder 4 elementer.

For det

første

foreslås det, at reglerne i

ligningslovens § 7 H udbygges med en regulering af samspillet med

ligningslovens § 7 H og § 28. Ændringen er en følge af forslaget om at

videreføre reglerne i ligningslovens § 28 om beskatning af tildelte købe- og

tegningsretter på udnyttelsestidspunktet, jf. ændringsforslag nr. 10.

Videreførelsen af ligningslovens § 28 betyder, at såfremt der i

forbindelse med en tildeling af købe- og tegningsretter er indgået en aftale

om

anvendelse af den nye ordning i ligningslovens § 7 H, men det efterfølgende

viser sig, at en eller flere af betingelserne ikke er opfyldt, så vil de

pågældende købe- og tegningsretter i stedet blive omfattet af ligningslovens

§

28. Hvis heller ikke betingelserne for anvendelse af ligningslovens § 28 er

opfyldt, f.eks. fordi retterne er erhvervet uden for koncernen, vil der som

foreslået

i stedet fortsat blive tale om beskatning på retserhvervelsestidspunktet.

Hvor en køberet udnyttes ved, at den ansatte får køberettens

værdi – typisk forskellen mellem aktiernes markedskurs og den aftalte

kurs i

henhold til køberetten – udbetalt kontant (differenceafregning), vil

betingelserne for anvendelse af den nye ordning fortsat være opfyldt.

Tilsvarende gælder, hvor den ansattes skattepligt til Danmark ophører. Det

vil

have den umiddelbare konsekvens, at det udbetalte beløb vil kunne modtages

skattefrit. Dette fordi køberetten uden anden regulering ville blive omfattet

af kursgevinstlovens § 30. Ved ophør af skattepligten vil køberetter dog

blive

omfattet af reglerne i kursgevinstlovens § 37 og tegningsretter af reglerne i

aktieavancebeskatningslovens § 13 a.

Den kontante udbetaling som følge af en differenceafregning bør

imidlertid beskattes på samme måde som anden løn, og beskatningstidspunktet

bør

følge beskatningstidspunktet for køberetter, der ikke er valgt omfattet af

den

nye ordning. Der foreslås derfor indsat en udtrykkelig bestemmelse – nyt

stk. 6

– om, at køberetter, der differenceafregnes, omfattes af reglerne i

ligningslovens § 28, dog ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, hvis

betingelsen i ligningslovens § 28, stk. 1, 5. pkt., om, at køberetten skal

være

udstedt af enten arbejdsgiverselskabet eller et hermed koncernforbundet

selskab, ikke er opfyldt.

At køberetten omfattes af enten ligningslovens § 28 eller

ligningslovens § 16, jf. statsskattelovens § 4, indebærer samtidig, at der

vil

være fradragsret for udgiften efter reglerne i statsskattelovens § 6, stk. 1,

litra a. Udnyttelsen ved differenceafregning indebærer, at der skal ske

indberetning i overensstemmelse med den foreslåede regel i

skattekontrollovens

§ 7 A, stk. 2, om vederlag omfattet af ligningslovens § 7 H, dog efter

reglerne

i skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, nr. 10, hvis differenceafregningen

betyder, at reglerne i ligningslovens § 28 finder anvendelse.

I de situationer, hvor den ansattes skattepligt til Danmark

ophører, før de tildelte købe- eller tegningsretter er udnyttet til køb af

aktier, foreslås det, at fraflytterbeskatningen skal ske efter reglerne i

ligningslovens § 28. Det vil sige, at for købe- og tegningsretter, der er

valgt

omfattet af ligningslovens § 7 H, og som i øvrigt opfylder betingelserne for

at

være omfattet af ligningslovens § 28, vil en beskatning ved fraflytning ske

på

samme niveau som almindelig løn.

Er

betingelserne i ligningslovens § 28 ikke opfyldt, f.eks. fordi kravet i § 28,

stk. 1, 5. pkt., ikke er opfyldt, vil en beskatning ved fraflytning, således

som det fremgår af bemærkningerne til det fremsatte lovforslag, ske efter

reglerne i kursgevinstlovens § 37 (køberetter) eller

aktieavancebeskatningslovens § 13 a (tegningsretter).

For det

andet

indeholder ændringsforslaget konsekvensrettelser i stk. 7 (tidligere stk. 6)

som følge af ændringsforslag nr. 9 og 10.

Det foreslås for det

tredje

,

at der indføres et krav om, at skatteministeren skal afgive en årlig

redegørelse til Folketinget om anvendelsen af de nye regler i ligningslovens

§

7 H (nyt stk. 8). Formålet med redegørelsen er at sikre Folketinget en

løbende

orientering om omfanget af ordninger under de nye regler.

Redegørelsen udarbejdes på grundlag af de oplysninger, der er

indeholdt i aftalen mellem medarbejder og arbejdsgiverselskab (§ 7 H, stk. 2,

nr. 1), og den attest, der skal afgives i tilknytning til aftalen (§ 7 H,

stk.

5). Redegørelsen skal indeholde oplysning om antallet af indgåede aftaler,

antallet af personer og selskaber, der har valgt at anvende de nye regler,

samt

en opgørelse af den samlede værdi af de indgåede aftaler. Da hver person og

hvert selskab kan indgå flere aftaler, er

oplysningen om antal personer og selskaber relevant til belysning af,

hvor udbredt anvendelsen af de nye regler er. Opgørelsen af den samlede værdi

vil skulle opdeles efter, om aftalen vedrører 10 pct.-reglen (§ 7 H, stk. 2,

nr. 2, litra a) eller 15 pct.-reglen (§ 7 H, stk. 2, nr. 2, litra b).

Redegørelsen skal afgives i løbet af 1. halvår baseret på

oplysninger, som skattemyndighederne har modtaget i det forudgående

kalenderår.

Redegørelsen skal afgives første gang i 1. halvår af 2004 baseret på

oplysninger modtaget i perioden 1. juli 2003 til 31. december 2003. Da

fristen

for indsendelse af indgåede aftaler er senest samtidig med selskabets

selvangivelse for det år, hvor den ansatte erhverver endelig ret, må den

første

redegørelse sandsynligvis baseres på et meget lille antal aftaler. Den første

redegørelse må således forventes alene at kunne baseres på aftaler, som

selskabet vælger at indsende i god tid før fristens udløb.

For det

fjerde

foreslås det, at der indsættes en revisionsklausul (nyt stk. 9). Herefter er

skatteministeren forpligtet til at fremsætte forslag om en revision af de nye

regler i ligningslovens § 7 H i løbet af folketingsåret 2006-07.

Til nr. 9

Det foreslås, at forslaget om at indsætte en særlig

fradragshjemmel, hvor et selskab giver tegningsretter til egne ansatte med

ret

til at tegne aktier til favørkurs, udgår.

Som det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslag nr. 1 og

2, betyder Højesterets dom af 13. november 2002, at der ikke er behov for en

særlig fradragshjemmel, der giver selskabet adgang til at fradrage tab som

følge af, at de ansatte tildeles tegningsretter til aktier med ret til at

tegne

aktier til favørkurs. Der er allerede fradragsret herfor efter

statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Til nr. 10

Ændringsforslaget indebærer, at reglerne i ligningslovens § 28

om beskatning af købe- og tegningsretter på udnyttelsestidspunktet

videreføres.

Samtidig foreslås dog en række justeringer af bestemmelsen.

For det

første

foreslås en regulering i forhold til de såkaldte fantomaktieordninger.

Ansatte

har mulighed for at modtage vederlag i form af fantomaktier, herunder

fantomaktieordninger, hvor udbetalingen er bestemt af kursudviklingen i

selskabet. Der er særligt i forhold til de sidstnævnte ordninger i visse

situationer behov for at få afklaret, om ordningen falder inden for eller

uden

for reglerne i ligningslovens § 28. Behovet for en afklaring skyldes, at

beskatningstidspunktet ikke er ens. Beskatningstidspunktet for ordninger

omfattet af ligningslovens § 28 er ved udnyttelsen (differenceafregningen),

mens beskatningstidspunktet for ordninger, der falder uden for, er det

tidspunkt, hvor der er erhvervet ret.

På den baggrund foreslås det, at bestemmelsen kun skal omfatte

de køberetter, som indeholder en ret for medarbejderen m.m. til at kræve, at

udstederen af retten leverer de aktier, som køberetten giver ret til. Herved

opnås, at afgrænsningsproblemerne i forhold til de fantomaktieordninger, der

ikke er rene bonusordninger, lettes, idet fantomaktieordningerne pr.

definition

ikke længere kan være omfattet af reglerne om udskydelse af

beskatningstidspunktet.

For det

andet

foreslås

en ændring af tidspunktet for, hvornår det skal vurderes, om medarbejderen

m.fl. ved at modtage købe- eller tegningsretter har modtaget et vederlag.

Vurderingen af, om medarbejderen m.fl. har modtaget et vederlag i form af

købe-

eller tegningsretter, skal efter gældende regler foretages på det tidspunkt,

hvor beskatningen indtræder, dvs. på udnyttelses- og afståelsestidspunktet.

Medmindre medarbejderen m.fl. betaler et beløb svarende til aktiernes

handelsværdi på beskatningstidspunktet, anses medarbejderen m.fl. således for

at have modtaget et skattepligtigt vederlag.

På den baggrund foreslås det, at tidspunktet for, hvornår det

skal vurderes, om medarbejderen m.fl. ved at modtage købe- eller

tegningsretter

har modtaget et vederlag, flyttes fra beskatningstidspunktet til det

tidspunkt,

hvor medarbejderen m.fl. erhverver en ubetinget (endelig) ret til de

pågældende

købe- eller tegningsretter. Der indføres herved en reel mulighed for at

betale

sig fra lønbeskatningen. Samtidig sikres en skattemæssig ligestilling mellem

den medarbejder og udenforstående tredjemand, der på samme tidspunkt

erhverver

en købe- eller tegningsret fra det selskab, hvor medarbejderen er ansat, og

begge betaler et beløb svarende til rettens værdi på dette tidspunkt.

For det

tredje

foreslås det, at den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 28, stk. 4,

ikke

videreføres. Der er tale om en konsekvensændring som følge af Højesterets dom

af 13. november 2002. Der henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr.

1

og 2. Reglen i ligningslovens § 28, stk. 3, om fradragsret og køberetter er

udvidet til også at omfatte tegningsretter.

Endelig foreslås for det

fjerde

,

at den nuværende bestemmelse i ligningslovens § 28, stk. 5, ikke videreføres.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 2, nr. 10.

Der

henvises til bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3.

Ændringerne træder i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i

Lovtidende, jf. lovforslagets § 18, stk. 1. Dette betyder bl.a., at

fradragsretten ved tildeling af tegningsretter til ansatte i datterselskaber

bortfalder for tegningsretter, der ydes efter ikrafttrædelsestidspunktet. En

tegningsret anses for ydet efter ikrafttrædelsestidspunktet, såfremt den

ansatte erhverver endelig ret efter dette tidspunkt.

Til nr. 11, 13 og 15-18

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringsforslag

nr. 10.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

ændringsforslag nr. 10. Samtidig foreslås dog en ændring af den gældende

formulering. Formålet hermed er at tydeliggøre, at sigtet med reglen er at

sikre, at en afståelse af tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 ikke

både skal beskattes efter ligningslovens § 28 og aktieavancebeskatningsloven.

Der skal alene ske beskatning efter ligningslovens § 28. Tegningsretter, der

er

omfattet af ligningslovens § 28, er i øvrigt omfattet af

aktieavancebeskatningslovens regler, f.eks. reglen i

aktieavancebeskatningslovens § 13 om skattefri aktieombytning.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

ændringsforslag nr. 5 og 10.

Til nr. 19

Ændringsforslaget er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 9,

om ophævelse af ligningslovens §§ 28 A-C (VækstFondsordningen) og

ikrafttræden

pr. 1. januar 2003 af §§ 29 og 32 a i lov om social pension samt ophævelse

pr.

samme dato af § 28 i lov om social pension.

Ændringsforslaget går ud på, at kravet om, at vederlag omfattet

af ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B skal indgå i

opgørelsen af indtægtsgrundlag efter § 29 og § 32 a i lov om social pension,

udgår.

Til nr. 20-24

Det foreslås, at virkningstidspunktet for den nye regel i

ligningslovens § 7 H ændres således, at reglerne først skal have virkning for

aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den

1.

juli 2003 eller senere. Baggrunden for den foreslåede ændring af

virkningstidspunktet fra 1. januar til 1. juli 2003 er, at lovforslaget

eventuelt først vedtages i slutningen af maj/begyndelsen af juni 2003, og

reglerne kan tidligst tillægges virkning efter, at de er trådt i kraft.

Flytningen af virkningstidspunktet betyder samtidig, at de

hidtidige regler for beskatning m.v. af medarbejderaktier m.m. finder

anvendelse for aktier, køberetter og tegningsretter, der tildeles indtil den

1.

juli 2003. Som en konsekvens heraf foreslås det, at adgang til hurtigere

frigørelse – mod kontant betaling – af unoterede aktier, der er

deponeret i

VækstFonden, også skal gælde for aktier, der er deponeret til betaling af

afgiften for januar og april kvartal 2003.

Derudover er der i § 18, stk. 2, tale om konsekvensrettelser som

følge af ændringsforslag nr. 10 og i § 18, stk. 5, om konsekvensrettelser som

følge af ændringsforslag nr. 17 og 18.

Endvidere foreslås en

justering

af overgangsreglen

, hvorefter tidligere tildelte aktier m.v. kan aftales

omfattet af de nye regler i ligningslovens § 7 H. På den ene side udvides

overgangsreglen

således, at den finder

anvendelse for aktier m.v., der tildeles indtil den 1. juli 2003. På den

anden

side indskrænkes den, idet beskatningen af de modtagne aktier m.v. skal

indtræde den 1. januar 2003 eller senere. Det vil sige, at såfremt

beskatningstidspunktet er indtrådt i indkomståret 2003, skal et eventuelt

valg

om anvendelse af den nye ordning træffes senest samtidig med indgivelsen af

selvangivelsen

for 2003. Indtræder beskatningstidspunktet i indkomståret 2004, skal valget

træffes senest samtidig med indgivelsen af selvangivelsen for 2004 og så

fremdeles.

Når kravet til indtræden af beskatningstidspunkt ændres fra 1.

januar 2002 til 1. januar 2003 eller senere, skyldes det udskydelsen af

ikrafttrædelses- og virkningstidspunktet. Anvendelse af overgangsreglen

kræver,

at den er trådt i kraft. Dette krav vil formentlig ikke være opfyldt på det

tidspunkt, hvor der ellers senest skal være truffet et valg for aktier m.v.,

hvor beskatningstidspunktet efter gældende regler er indtrådt i perioden 1.

januar til 31. december 2002 (indkomståret 2002). Personer vil således som

hovedregel skulle indgive deres selvangivelse for indkomståret 2002 senest

den

1. maj 2003.

Provenumæssige konsekvenser

1. Justering af fradragsregler for

medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens § 7 A.

Efter ændringsforslagene kan alene det selskab, hvori

medarbejderen er ansat, fradrage udgifter til medarbejderaktier, mens

fradraget

efter gældende regler tillige kan placeres hos moderselskabet.

I relation til moderselskaber med danske datterselskaber skønnes

en flytning af fradrag fra moderselskaber til datterselskaber i det store og

hele ikke at have provenumæssige konsekvenser som følge af muligheden for

sambeskatning.

For moderselskaber med sambeskattede udenlandske datterselskaber

vil en flytning af fradraget til datterselskabet indebære en reduktion af den

udenlandske del af sambeskatningsindkomsten og en tilsvarende forøgelse af

den

danske del. Denne omfordeling kan i nogle situationer medføre, at

dobbeltbeskatningslempelsen for udenlandsk skat bliver mindre, således at den

danske skat bliver større. Dette vil være tilfældet, såfremt lempelsen

beregnes

efter eksemptionsprincippet, eller hvis lempelsen efter creditprincippet sker

på basis af den danske skat, dvs. når datterselskabets andel af den danske

skat

er mindre end datterselskabets udenlandske skat.

Såfremt udenlandske datterselskaber ikke sambeskattes med

moderselskabet, vil en flytning af fradraget for udgiften til

medarbejderaktier

fra moderselskabet til datterselskabet forøge moderselskabets indkomst og

dermed den danske skat.

Samlet set kan ændringsforslaget medføre et merprovenu i

relation til udenlandske datterselskaber. Det må imidlertid vurderes, at de

danske moderselskabers skattefordel ved de eksisterende regler ikke er

tilsigtet, hvorfor ændringsforslaget har karakter af et værn mod et

utilsigtet

provenutab. Der er ikke holdepunkter for at vurdere størrelsen heraf.

2. Videreførelse og ændring af ligningslovens §

28, justering af forudsætninger i provenuskønnet og ændret ikrafttræden.

Forslaget om videreførelse af de gældende regler i

ligningslovens § 28 må isoleret set antages at indebære en mindre anvendelse

af

lovforslagets regler i § 7 H og dermed en reduktion af provenutabet ved

lovforslaget.

Efter det fremsatte lovforslag ophæves § 28, hvilket bl.a.

indebærer, at det ikke bliver muligt at anvende differenceafregning, uden at

der skal ske beskatning allerede ved tildelingen af aktieoptionerne.

Ændringsforslaget

vil derfor reducere anvendelsen af de nye regler i det omfang, virksomheder

nu

vælger at fortsætte med de gældende regler i § 28 frem for at opgive

muligheden

for differenceafregning som følge af

lovforslagets regler.

Også i en anden situation kan bevarelsen af § 28 forventes at

reducere anvendelsen af reglerne i lovforslaget. Det vil være tilfældet for

optionsmodtagere, der alligevel vil afstå aktierne inden 3 års ejertid og

samtidig har positiv eller lille negativ kapitalindkomst. Disse kan ved at

anvende reglerne i § 28 undgå det tab, som § 7 H i denne situation ville

medføre, jf. svaret på spørgsmål 40 (L 67 – bilag 47). Der er ikke

holdepunkter

for at vurdere størrelsen af merprovenuet ved at bevare ligningslovens § 28.

Herudover vil den foreslåede justering af § 28, således at

bestemmelsen kun omfatter de køberetter, som kan kræves opfyldt ved levering

af

aktier, medføre en begrænset fremrykning af beskatningstidspunktet for

ordninger, som falder uden for § 28. Til gengæld vil en del af

værdistigningen

blive beskattet som aktieavance i stedet for som lønindkomst, hvilket

indebærer

et provenutab. Provenubevægelserne skønnes at være af begrænset størrelse.

3. Anvendelsesomfanget af aktieoptioner m.v.

Det er samlet vurderingen, at ændringsforslaget sammenholdt med

forskerundersøgelsen, eksperthøringen og de seneste oplysninger fra

optællinger

i ToldSkat vedrørende indkomsten fra aktieoptioner i 2002 ikke giver grundlag

for at ændre skønnet for anvendelsesomfanget for aflønning med aktieoptioner,

jf. svaret på spørgsmål 68 (L 67 – bilag 74), således som det er lagt

til grund

i det fremsatte forslag om en fordobling af det hidtidige niveau for

indkomsten

fra udnyttelsen af aktieoptioner m.v., hvortil kommer ordninger omfattet af

VækstFonden eller med i alt omkring 300 mio. kr.

4. Samlet provenuvurdering af L 67 inkl.

ændringsforslag

Med baggrund i ovenstående er der i tabel 1 foretaget et

revideret skøn af lovforslagets provenuvirkning. Her er der tillige taget

hensyn til kritikken på eksperthøringen af lovforslagets forudsætning

vedrørende ejertiden. Det antages herefter, at 2/3 af de modtagne aktier

sælges

samme år, som de modtages, og at de resterende sælges med lige store andele i

år 5 til 8. Endvidere er indregningen af aktier fra VækstFonden justeret.

Til sammenligning er hovedtallene fra det fremsatte lovforslag

tillige anført.

Tabel

1.

Provenuskøn for L 67 inkl. ændringsforslag og revision. (Årlig virkning).

Ansatte

Selskab

Skat i alt

Heraf stat

Heraf kommuner

Mio. kr.

Mio. kr.

Mio. kr.

Gældende regler

Løn, aktier, mv.

250

-250

-

-

-

Lønskat

(60 pct.)

-150

-

150

75

75

Fradragsværdi

(30 pct.)

-

75

-75

-65

-10

Vækstfondsordningen

35

-60

25

25

-

I alt (udnyttelsesåret)

135

-235

100

35

65

Forslag inkl. ÆF m.v.

Aktieavance

235

-235

-

-

-

Skat heraf (33 pct.)

-80

-

80

20

60

I alt

155

-235

80

20

60

- heraf i udnyttelsesåret

-

-

50

0

50

- heraf i efterfølgende år

-

-

30

20

10

Ændring i alt u. rentetab

20

-

-20

-15

-5

- heraf i udnyttelsesåret

-

-

-50

-35

-15

- heraf i efterfølgende år

-

-

30

20

10

Varig årlig virkning inkl.

rentetab

25

0

-25

-18

-7

L 67 som fremsat

Ændring i alt u. rentetab

15

0

-15

20

-35

Varig årlig virkning inkl.

rentetab

40

0

-40

5

-45

Anm. Beløbene er afrundede.

Det reviderede skøn viser, at lovforslaget inkl. ændringsforslag

samlet set skønnes at indebære et provenutab (ekskl. rentevirkning) på ca. 20

mio. kr. årligt, hvilket er 5 mio. kr. mere end i lovforslaget. Hertil kommer

et rentetab på ca. 5

mio. kr., således

at der samlet bliver tale om et varigt provenutab på ca. 25 mio. kr. årligt..

Af

det årlige provenutab inkl. renter på

ca. 25

mio. kr. vedrører ca. 18 mio. kr.

staten og ca. 7 mio. kr. kommunerne. I det fremsatte lovforslag var det

samlede

provenutab, inkl. rentevirkning, ca. 45 mio. kr.

Baggrunden for den ændrede fordeling mellem stat og kommuner er

den ændrede forudsætning om ejertiden. Den indebærer, at en større del af

aktieavancen beskattes som kapitalindkomst ved salg inden 3 år, hvor næsten

hele skatten tilfalder kommunerne, mens den kommunale andel er mindre,

skønsmæssigt ca. 1/3, når aktieavancen beskattes som aktieindkomst som

forudsat

i lovforslaget.

Den ændrede forudsætning om ejertiden indebærer endvidere, at

det umiddelbare provenutab i udnyttelsesåret mindskes fra ca. 105 mio. kr.

årligt i lovforslaget til ca. 50 mio. kr. årligt i det nye skøn.

Endvidere indebærer ændringsforslaget, at overgangsordningen

vedrørende tidligere tildelte aktier ændres, således at muligheden for at

anvende lovforslagets regler i situationer, hvor beskatningen indtrådte i

2002,

bortfalder. Herved bortfalder et provenutab i finansåret

2003 på ca. 35 mio. kr., som er indregnet i

lovforslaget.

Med hensyn til finansårsvirkningen i 2003 kan lovforslagets

regler fortsat vælges anvendt, såfremt beskatningen indtræder efter 1. januar

2003. Med baggrund i de forholdsvis begrænsede beløb fra aktieoptioner, der

kom

til beskatning i 2002, og de lave aktiekurser i den forløbne del af 2003, er

det rent skønsmæssigt lagt til grund, at provenutabet i såvel indkomståret

som

i finansåret 2003 vil udgøre 50 pct. af det umiddelbare provenutab i et

normalår, svarende til ca. 25 mio. kr., hvoraf den kommunale andel udgør ca.

8 mio. kr.

I lovforslaget blev finansårsvirkningen i 2003 skønnet til et

provenutab på ca. 140 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Af lovforslaget fremgår, at forslaget skønnes at indebære en

engangsudgift på 1,8 mio. kr. til edb-tilretning og information.

Derudover skønnes ændringsforslaget at

indebære engangsudgifter på 0,2 mio. kr. til edb-tilretning. Det vil sige, at

lovforslaget inklusive ændringsforslaget vil medføre engangsudgifter til

edb-tilretning og information på i alt 2 mio. kr. Derudover skønnes

ændringsforslaget at medføre en yderligere løbende merbelastning på ca. ½

årsværk, hvortil kommer kravet om afgivelse af en årlig redegørelse, som

skønnes at ville medføre en belastning på 1-2 årsværk i redegørelsesperioden.

Lars Christian Lilleholt (V)

Peter Christensen (V)

Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Mikkel Dencker (DF)

Colette L. Brix (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Mogens Nørgård Pedersen (KRF)

Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S)

Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S)

fmd.

Sophie Hæstorp Andersen (S)

Morten Homann (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut og

havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

56

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

1

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 67

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra skatteministeren

2

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist

for spørgsmål m.v.

3

Henvendelse af 14/11-02 fra Ledernes Hovedorganisation

4

1. udkast til betænkning

5

Spm. 1 om den forventede fordelingsvirkning, til

skatteministeren

6

Spm. 2 om provenueffekten for forskellige eksempler på

aflønning med aktier, aktiekøbsretter m.v. i forhold til de gældende regler,

til skatteministeren

7

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af

14/11-02 fra Ledernes Hovedorganisation

8

Genomdeling af tidligere henvendelse fra Advokatfirmaet

Hjejle, Gersted & Mogensen, jf. (folketingsåret 2001-02, 2. samling) L

206 – bilag 1 samt skatteministerens kommentar hertil, jf.

(folketingsåret

2001-02, 2. samling) L 206 – bilag 2

9

Betænkningsbidrag, fra skatteministeren

10

Svar på spm. 2 om provenueffekten for forskellige

eksempler på aflønning med aktier, aktiekøbsretter m.v. i forhold til de

gældende regler, fra skatteministeren

11

Svar på spm. 1 om den forventede fordelingsvirkning, fra

skatteministeren

12

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

13

2. udkast til betænkning

14

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

15

3. udkast til betænkning

16

Samrådsspm. A om nærmere redegørelse for lovforslagets

provenumæssige konsekvenser, til skatteministeren

Samrådsspm. B, om det er tilsigtet, at lovforslaget åbner

for en række muligheder for at undvige en dansk beskatning, til

skatteministeren

17

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse og

indkaldelse af skatteministeren i samråd

18

Udvalgt materiale fra Skatteudvalgets tidligere

behandlinger af spørgsmål om konsekvenser af udskydelse af

beskatningstidspunkt til afståelsestidspunktet m.v.

19

Spm. 3 om oversendelse af talepapir fra samrådet

29/11-03, til skatteministeren

20

Meddelelse om udskydelse af betænkning m.v.

21

Spm. 4 om oversendelse af bindende forhåndsbeskeder fra

Ligningsrådet m.v., til skatteministeren

Spm. 5 om allerede indgåede aftaler om

medarbejderaktieordninger set i sammenhæng med foreslåede overgangsregler,

til skatteministeren

Spm. 6, om danske selskaber i fremtiden kan udstede to

medarbejderaktieoptionsprogrammer, til skatteministeren

Spm. 7 om lovforslagets konsekvenser for udenlandske

datterselskaber, der er sambeskattet med et dansk moderselskab, til

skatteministeren

22

Spm. 8 om, hvor mange arbejdsgivere der har indberettet

udstedelse af medarbejderaktieoptioner, til skatteministeren

Spm. 9 om at tilsende udvalget generelle vejledninger til

arbejdsgivere om indberetning af medarbejderaktieoptioner for 2000-01, til

skatteministeren

Spm. 10 om, hvor mange gange i 2000-01 ToldSkat har

kontrolleret, om indberetningsreglerne er overholdt, og hvor mange gange

disse ikke er overholdt, til skatteministeren

Spm. 11 om, hvor mange børsnoterede selskaber der i

2000-01 har indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, og hvorledes

det stemmer overens med øvrige oplysninger om disse selskabers brug af

ordningen, til skatteministeren

Spm. 12 om selskaber, der har udstedt

medarbejderaktiooptioner omfattet af LL § 28, og som ikke bruger

lovforslagets overgangsregler, og om den benyttede lovteknik m.v., til

skatteministeren

23

Spm. 13 om de amerikanske regler for aktieoptioner til

medarbejdere, til skatteministeren

Spm. 14 om Told- og Skattestyrelsens syn på kompensation

til selskabet for den afholdte

»udgift

«

til aktieoptioner, til skatteministeren

Spm. 15 om Told- og Skattestyrelsens syn på tilfælde,

hvor et dansk moderselskab har udstedt aktieoptioner til ansatte i et

udenlandsk datterselskab, til skatteministeren

24

Spm. 16 om godkendelse af

medarbejderaktieoptionsprogrammer til ansatte i danske datterselskaber, hvor

medarbejderaktieoptionsprogrammet er udstedt af det danske datterselskabs

udenlandske moderselskab, jf. LL § 7 H, til skatteministeren

Spm. 17 om redegørelse for arbejdsgiverens

oplysningspligt efter skattekontrollovens § 7 A, til skatteministeren

Spm. 18 om redegørelse for beskatninger i et konkret

eksempel, til skatteministeren

25

Spm. 19 om den fremtidige udformning af

mindstekravsbekendtgørelsen vedrørende udgifter til ansattes aktieoptioner

m.v., til skatteministeren

Spm. 20 om den regnskabsmæssige behandling af udgifter

til aktieoptioner, herunder vedrørende internationale regnskabsstandarder,

til skatteministeren

Spm. 21, om ministeren kan bekræfte, at der er en

international tendens til, at medarbejderaktieoptioner føres over

resultatopgørelsen, til skatteministeren

Spm. 22 om at tilsende udvalget kopi af vejledning til

skattetræk vedrørende aktieoptioner efter lovforslaget, til skatteministeren

Spm. 23 om behandling af selskab med regnskabsår 1/4-02

til 31/3-03, og hvor tildeling sker mellem 1/1-03 og 31/3-03, til

skatteministeren

Spm. 24 om behandling af selskab med regnskabsår 1/5-02

til 30/4-03, og hvor tildeling sker 1/1-03 til 31/3-03, til skatteministeren

26

Spm. 25, om der er tekniske problemer forbundet med at

fastholde lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, til skatteministeren

Spm. 26 om ministerens holdning til at udskyde

behandlingen af L 67, til skatteministeren

Spm. 27 om bekræftelse af mangel på bindingsperiode, til

skatteministeren

Spm. 28 om begrundelse for, at det ikke er foreslået, at

der skal være en bindingsperiode, til skatteministeren

Spm. 29 om at undgå dansk beskatning, til

skatteministeren

Spm. 30 om de adfærdsdrivende virkninger, til

skatteministeren

Spm. 31 om konvertering af beskatning, til

skatteministeren

Spm. 32 om, hvilket incitament der skal

udbredemedarbejderaktieordningerne, til skatteministeren

Spm. 33 om, at risikoelementer ved aktieinvesteringer

ikke længere er aktuelle, til skatteministeren

Spm. 34 om usikkerheder ved provenuskønnet, til

skatteministeren

Spm. 35 om tilbagesalg til virksomheden af aktier, til

skatteministeren

Spm. 36 om modregning i negativ kapitalindkomst, til

skatteministeren

Spm. 37, om der reelt er en begrænsning i den alternative

15 pct.-grænse, til skatteministeren

Spm. 38 om mulighederne i forbindelse med indskydelse i

holdingselskab, til skatteministeren

Spm. 39 om sammenhængen til DBO'erne, til

skatteministeren

27

Spm. 40 om ministerens bekræftelse af forskellige

gevinstmuligheder ved lovforslaget for top-, mellem- og bundskattebetalende

lønmodtagere, til skatteministeren

Spm. 41 om muligheder for fradrag for aktieaflønning, når

virksomheder ejes af udenlandske moderselskaber, og om øvrige muligheder, til

skatteministeren

Spm. 42 om opgørelse af lønmodtagere, som er omfattet af

lovforslaget, og fordelingen af lønsum, til skatteministeren

Spm. 43 om opgørelse af børsnoterede selskaber, som er

omfattet af lovforslaget, og fordelingen af lønsum, til skatteministeren

Spm. 44 om størrelsen af aktiebeholdningen for

lønmodtagere i børsnoterede selskaber, til skatteministeren

Spm. 45 om antallet af lønmodtagere, der er ansat i

danske selskaber, men som er bosat i udlandet, til skatteministeren

Spm. 46, om der bliver flere eller færre, der arbejder i

Danmark, men er bosat i udlandet, og om det især er topskattebetalende

lønmodtagere, der bosætter sig i udlandet, til skatteministeren

28

Svar på spm. 3 om oversendelse af talepapir fra samrådet

29/11-03, fra skatteministeren

29

Svar på spm. 4 om oversendelse af bindende

forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 5 om allerede indgåede aftaler om

medarbejderaktieordninger set i sammenhæng med foreslåede overgangsregler,

fra skatteministeren

Svar på spm. 6, om danske selskaber i fremtiden kan

udstede to medarbejderaktieoptionsprogrammer, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om lovforslagets konsekvenser for

udenlandske datterselskaber, der er sambeskattet med et dansk moderselskab,

fra skatteministeren

30

Svar på spm. 12 om selskaber, der har udstedt

medarbejderaktieoptioner omfattet af LL § 28, og som ikke bruger

lovforslagets overgangsregler, og om den benyttede lovteknik m.v., fra

skatteministeren

31

Svar på spm. 16 om godkendelse af

medarbejderaktieoptionsprogrammer til ansatte i danske datterselskaber, hvor

medarbejderaktieoptionsprogrammet er udstedt af det danske datterselskabs

udenlandske moderselskab, jf. LL § 7 H, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om redegørelse for arbejdsgiverens

oplysningspligt efter skattekontrollovens § 7 A, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om redegørelse for beskatninger i et

konkret eksempel, fra skatteministeren

32

Svar på spm. 23 om behandling af selskab med regnskabsår

1/4-02 til 31/3-03, hvor tildeling sker mellem 1/1-03 og 31/3-03, fra

skatteministeren

Svar på spm. 24 om behandling af selskab med regnskabsår

1/5-02 til 30/4-03, hvor tildeling sker 1/1-03 til 31/3-03, fra

skatteministeren

33

Henvendelse af 3/12-02, fra advokaltfirmaet Plesner Svane

Grønborg

34

Svar på spm. 19 om den fremtidige udformning af

mindstekravsbekendtgørelsen vedrørende udgifter til ansattes aktieoptioner

m.v., fra skatteministeren

35

Foreløbigt svar på spm. 20 om den regnskabsmæssige

behandling af udgifter til aktieoptioner, herunder vedrørende internationale

regnskabsstandarder, fra skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 21, om ministeren kan bekræfte,

at der er en international tendens til, at medarbejderaktieoptioner føres

over resultatopgørelsen, fra skatteministeren

36

Svar på spm. 25, om der er tekniske problemer forbundet

med at fastholde lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser, fra

skatteministeren

Svar på spm. 26 om ministerens holdning til at udskyde

behandlingen af L 67, fra skatteministeren

Svar på spm. 27 om bekræftelse af mangel på

bindingsperiode, fra skatteministeren

Svar på spm. 28 om begrundelse for, at det ikke er foreslået,

at der skal være en bindingsperiode, fra skatteministeren

Svar på spm. 29 om at undgå dansk beskatning, fra

skatteministeren

Svar på spm. 30 om de adfærdsdrivende virkninger, fra

skatteministeren

Svar på spm. 31 om konvertering af beskatning, fra

skatteministeren

Svar på spm. 32 om, hvilket incitament der skal udbrede

medarbejderaktieordningerne, fra skatteministeren

Svar på spm. 33 om, at risikoelementer ved

aktieinvesteringer ikke længere er aktuelle, fra skatteministeren

Svar på spm. 35 om tilbagesalg til virksomheden af

aktier, fra skatteministeren

Svar på spm. 36 om modregning i negativ kapitalindkomst,

fra skatteministeren

Svar på spm. 37, om der reelt er en begrænsning i den

alternative 15 pct.-grænse, fra skatteministeren

Svar på spm. 38 om mulighederne i forbindelse med

indskydelse i holdingselskab, fra skatteministeren

Svar på spm. 39 om sammenhængen til DBO'erne, fra

skatteministeren

37

Svar på spm. 34 om usikkerheder ved provenuskønnet, fra

skatteministeren

38

Svar på spm. 41 om muligheder for fradrag for

aktieaflønning, når virksomheder ejes af udenlandske moderselskaber, og om

øvrige muligheder, fra skatteministeren

Svar på spm. 46, om der bliver flere eller færre, der

arbejder i Danmark, men er bosat i udlandet, og om det især er

topskattebetalende lønmodtagere, der bosætter sig i udlandet, fra

skatteministeren

39

Yderligere ændringsforslag, fra skatteministeren

40

Svar på spm. 22 om at tilsende udvalget kopi af

vejledning til skattetræk vedrørende aktieoptioner efter lovforslaget, fra

skatteministeren

41

Foreløbigt svar på spm. 45 om antallet af lønmodtagere,

der er ansat i danske selskaber, men som er bosat i udlandet, fra

skatteministeren

42

Foreløbigt svar på spm. 8 om, hvor mange arbejdsgivere

der har indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, fra

skatteministeren

Svar på spm. 9 om at tilsende udvalget generelle

vejledninger til arbejdsgivere om indberetning af medarbejderaktieoptioner

for 2000-01, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om, hvor mange gange i 2000-01 ToldSkat

har kontrolleret, om indberetningsreglerne er overholdt, og hvor mange gange

disse ikke er overholdt, fra skatteministeren

Foreløbigt svar på spm. 11 om, hvor mange børsnoterede

selskaber, der i 2000-01 har indberettet udstedelse af

medarbejderaktieoptioner, og hvorledes det stemmer overens med øvrige

oplysninger om disse selskabers brug af ordningen, fra skatteministeren

43

Svar på spm. 13 om de amerikanske regler for

aktieoptioner til medarbejdere, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om Told- og Skattestyrelsens syn på

kompensation til selskabet for den afholdte

»udgift

«

til aktieoptioner, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om Told- og Skattestyrelsens syn på

tilfælde, hvor et dansk moderselskab har udstedt aktieoptioner, fra

skatteministeren

44

Supplerende svar på spm. 4 om oversendelse af bindende

forhåndsbeskeder fra Ligningsrådet m.v., fra skatteministeren

45

Svar på spm. 42 om opgørelse af lønmodtagere, som er

omfattet af lovforslaget og fordelingen af lønsum, fra skatteministeren

Svar på spm. 43 om opgørelse af børsnoterede selskaber,

som er omfattet af lovforslaget og fordelingen af lønsum, fra

Svar på spm. 44 om størelsen af aktiebeholdningen for

lønmodtagere i børsnoterede selskaber, fra skatteministeren

46

4. udkast til betænkning

47

Svar på spm. 40 om ministerens bekræftelse af forskellige

gevinstmuligheder ved lovforslaget for top-, mellem- og bundskattebetalende

lønmodtagere, fra skatteministeren

48

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/12-02

fra advokatfirmaet Plesner Svane Grønborg

49

Svar på spm. 20 om den regnskabsmæssige behandling af

udgifter til aktieoptioner, herunder vedrørende internationale

regnskabsstandarder, fra skatteministeren

Svar på spm. 21, om ministeren kan bekræfte, at der er en

international tendens til, at medarbejderaktieoptioner føres over

resultatopgørelsen, fra skatteministeren

50

Svar på spm. 8 om, hvor mange arbejdsgivere der har

indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om, hvor mange børsnoterede selskaber der

i 2000-01 har indberettet udstedelse af medarbejderaktieoptioner, og

hvorledes det stemmer overens med øvrige oplysninger om disse selskabers brug

af ordningen, fra skatteministeren

51

Svar på spm. 45 om antallet af lønmodtagere, der er ansat

i danske selskaber, men som er bosat i udlandet, fra skatteministeren

52

Meddelelse om eventuel høring over lovforslaget

53

Meddelelse om udvalgets beslutninger vedrørende høring

over L 67

54

Høring den 5. februar 2003 over L 67

55

Spm. 47 om, andre lande har generelle ordninger om lavere

beskatning af medarbejderaktieordning, til skatteministeren

Spm. 48 om inddragelse af sambeskatningsreglerne i

besvarelsen af spørgsmål 41, til skatteministeren

Spm. 49 om anvendelse af reglerne indført i tilknytning

til vækstfondsmodellen, til skatteministeren

Spm. 50 om beregningsforudsætninger i ministerens svar på

spørgsmål 40, til skatteministeren

Spm. 51 om forkøbsret til unoterede selskaber til på

forhånd fastsat kurs, til skatteministeren

Spm. 52 om praksis for dispensation efter ligningslovens

§ 16 B, stk. 2, til skatteministeren

56

Meddelelse om høring over lovforslaget den 5/2-03

57

Henvendelse af 10/1-03 fra DVCA

58

Meddelelse om skatteudvalgets høring over L 67

59

Oversendelse af genoptagelsescirkulære, fra

skatteministeren

60

Svar på spm. 47, om andre lande har generelle ordninger

om lavere beskatning af medarbejderaktieordning, fra

Svar på spm. 48 om inddragelse af sambeskatningsreglerne

i besvarelsen af spørgsmål 41, fra skatteministeren

Svar på spm. 50 om beregningsforudsætninger i ministerens

svar på spørgsmål 40, fra skatteministeren

Svar på spm. 51 om forkøbsret til unoterede selskaber til

på forhånd fastsat kurs, fra skatteministeren

61

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 10/1-03

fra DVCAvca

62

Svar på spm. 49 om anvendelse af reglerne indført i

tilknytning til vækstfondsmodellen, fra skatteministeren

Svar på spm. 52 om praksis for dispensation efter

ligningslovens § 16 B, stk. 2, fra skatteministeren

63

Materialesamling bind III til høring over lovforslaget

5/2-03

64

Cv'er for ekspertpanel til høring over L 67 den 5/2-03

65

Omdeling af overhead-materiale fra høringen

66

Referat af høringen over L 67 den 5/2-03

67

Henvendelse af 18/2-03 fra OptionDirect

68

Spm. 53 om de overvejelser vedrørende

medarbejderaktieoptioner , der foregår i OECD, til skatteministeren

Spm. 54 om den danske regerings synspunkter under

behandlingen i OECD vedrørende medarbejderaktieoptioner og om den danske

repræsentants stillingtagen hertil i Working Party No 1., til

skatteministeren

Spm. 55 om regeringens aktuelle stillingtagen til

»A Public Discussion Draft – Cross-Border

Income Tax Issues Arising From Employee Stock Option Plans

«

fra OECD, til skatteministeren

Spm. 56 om, hvorfor regeringen med L 67 har valgt en

anden indgangsvinkel til beskatningstidspunktet for medarbejderoptioner end i

OECD´s oplæg, til skatteministeren

Spm. 57 om de overvejelser, der foregår i Working Party

No 6 i OECD, og om den danske repræsentants stillingtagen, til

skatteministeren

Spm. 58 om beskatningen i forbindelse med tilsagn om

optioner m.v. ved en medarbejders flytning fra Sverige til Danmark, til

skatteministeren

Spm. 59 om beskatningen i forbindelse med tilsagn om

optioner m.v. ved en medarbejders flytning fra Danmark til Sverige, til

skatteministeren

Spm. 60 om gældende praksis for beskatning af

eventualværdi af medarbejderoption ved fraflytning, til skatteministeren

Spm. 61 om videreførelse af praksis om beskatning af

eventualværdi ved fraflytning, til skatteministeren

Spm. 62 om oplysning til skattemyndighederne om

skattepligtige eventualværdier, til skatteministeren

Spm. 63 om kontrol med indberetninger vedrørende

medarbejderoptionsordninger, til skatteministeren

Spm. 64 om ministerens overvejelser om kontrol med

indberetninger vedrørende medarbejderoptionsordninger i anledning af de meget

beskedne resultater, til skatteministeren

Spm. 65 om grundlaget for besvarelsen af spm. 13, til

skatteministeren

Spm. 66 om at indføre egentlige lovregler vedrørende

medarbejderaktieoptioner m.v. i forbindelse med selskabers skattefri fusion

m.v., til skatteministeren

Spm. 67, om ministeren vil indføre regler, der giver

medarbejdere med optioner m.v. samme muligheder for skattemæssig succession

som aktionærerne ved et selskabs omstrukturering, til skatteministeren

Spm. 68 om årsagerne til de forskellige forventninger til

forslagets provenuvirkninger, til skatteministeren

Spm. 69 om ministerens kommentar til skøn om

provenugevinst ved forslaget, til skatteministeren

Spm. 70 om regeringens politik for usikkerhed ved

provenuskøn, til skatteministeren

Spm. 71 om opgørelse på indkomst og stillingstyper for

medarbejdere, der benytter medarbejderoptionsordninger m.v., til

skatteministeren

Spm. 72 om det skøn, hvorefter målgruppen for de

foreslåede bestemmelser er ledende medarbejdere m.v., til skatteministeren

Spm. 73, om ministeren er enig i, at L 67 bør afvente en

reform af aktiebeskatningen, til skatteministeren

69

Spm. 74, om ministerens reaktioner på høringen med

henblik på et kommende samråd, og om ministeren vil stille ændringsforslag,

til skatteministeren

70

Svar på spm. 65 om grundlaget for besvarelsen af spm. 13,

fra skatteministeren

71

Svar på spm. 63 om kontrol med indberetninger vedrørende

medarbejderoptionsordninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 64 om ministerens overvejelser om kontrol

med indberetninger vedrørende medarbejderoptionsordninger i anledning af de

meget beskedne resultater, fra skatteministeren

72

Svar på spm. 53 om de overvejelser vedrørende

medarbejderaktieoptioner, der foregår i OECD, fra skatteministeren

Svar på spm. 54 om den danske regerings synspunkter under

behandlingen i OECD vedrørende medarbejderaktieoptioner og om den danske

repræsentants stillingtagen hertil i Working Party No 1., fra

skatteministeren

Svar på spm. 55 om regeringens aktuelle stillingtagen til

»A Public Discussion Draft – Cross-Border Income Tax Issues Arising From

Employee Stock –Option Plans« fra OECD, fra skatteministeren

Svar på spm. 56 om, hvorfor regeringen med L 67 har valgt

en anden indgangsvinkel til beskatningstidspunktet for medarbejderoptioner

end i OECD´s oplæg, fra skatteministeren

Svar på spm. 57 om de overvejelser, der foregår i Working

Party No 6 i OECD, og om den danske repræsentants stillingtagen, fra

skatteministeren

Svar på spm. 58 om beskatningen i forbindelse med tilsagn

om optioner m.v. ved en medarbejders flytning fra Sverige til Danmark, fra

skatteministeren

Svar på spm. 59 om beskatningen i forbindelse med tilsagn

om optioner m.v. ved en medarbejders flytning fra Danmark til Sverige, fra

skatteministeren

Svar på spm. 60 om gældende praksis for beskatning af

eventualværdi af medarbejderoption ved fraflytning, fra skatteministeren

Svar på spm. 61 om videreførelse af praksis om beskatning

af eventualværdi ved fraflytning, fra skatteministeren

Svar på spm. 62 om oplysning til skattemyndighederne om

skattepligtige eventualværdier, fra skatteministeren

Svar på spm. 66 om at indføre egentlige lovregler

vedrørende medarbejderaktieoptioner m.v. i forbindelse med selskabers

skattefri fusion m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 67, om ministeren vil indføre regler, der

giver medarbejdere med optioner m.v. samme muligheder for skattemæssig

succession som aktionærerne ved et selskabs omstrukturering, fra

skatteministeren

Svar på spm. 72 om det skøn, hvorefter målgruppen for de

foreslåede bestemmelser er ledende medarbejdere m.v., fra

Svar på spm. 73, om ministeren er enig i, at L 67 bør

afvente en reform af aktiebeskatningen, fra skatteministeren

73

Svar på spm. 74, om ministerens reaktioner på høringen

med henblik på et kommende samråd, og om ministeren vil stille

ændringsforslag, fra skatteministeren

74

Svar på spm. 68 om årsagerne til de forskellige

forventninger til forslagets provenuvirkninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 69 om ministerens kommentar til skøn om

provenugevinst ved forslaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 70 om regeringens politik for usikkerhed ved

provenuskøn, fra skatteministeren

Svar på spm. 71 om opgørelse på indkomst og

stillingstyper for medarbejdere, der benytter medarbejderoptionsordninger

m.v., fra skatteministeren

75

Kopi SAU: Svar på spm. 37 vedrørende L 160, om bindende

ligningssvar også vil omfatte fortolkning af ny aktieavancebeskatningslov,

fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 38 vedrørende L 160, om bindende

ligningssvar også vil omfatte overgangsordninger i ny

aktieavancebeskatningslov, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 39 vedrørende L 160, om lovforslag

vil indebære, at der kan gives bindende ligningssvar vedrørende personers

beskatning af aktieavance, men ikke ved værdiansættelse ved afståelse af

aktier til nærtstående, fra skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 40 vedrørende L 160, om bindende

ligningssvar også vil omfatte fortolkningen af vedtagne regler i L 67, fra

skatteministeren

Kopi SAU: Svar på spm. 41 vedrørende L 160 om bindende

ligningssvar vedrørende aktier i et ansættelsesforhold, fra skatteministeren

76

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

77

5. udkast til betænkning

78

Henvendelse af 5/5-03 fra Dansk Industri

79

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 5/5-03

fra Dansk Industri

Lignende dokumenter