Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

2001/2 BTL 179Betænkning over lovforslagFolketinget8. august 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 15. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse

[af

undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget.

Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-12.

Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag

nr. 1.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2002 og var til 1.

behandling den 12. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 4.

marts 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 200. Den 22. marts

2002 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et

resumé herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Foreningen af danske Landbrugsskoler,

Glarmesterlauget i Danmark,

Læs alt

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,

Lærersammenslutningen ved Arbejdsmarkedsuddannelserne og

SiD.

Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret

de skriftlige henvendelser til udvalget, bortset fra henvendelsen fra

Lærersammenslutningen ved Arbejdsmarkedsuddannelserne, da udvalget ikke

har anmodet om ministerens kommentar hertil.

Deputationer

Endvidere har Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

og SiD mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 40 spørgsmål til

undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 36

af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes

svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Oplysninger fra undervisningsministeren

Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst

følgende:

De nuværende AMU-centre er karakteriseret ved at

udbyde efteruddannelse til voksne og har dermed opbygget en særlig

voksenpædagogisk kompetence med et uddannelsestilbud målrettet

arbejdsmarkedets behov.

I forbindelse med dannelsen af nye

institutionsfællesskaber ved sammenlægninger lægges der

vægt på, at de enkelte skoleformers uddannelsesprofil kan

fastholdes i det nye fællesskab. Det gælder også ved

sammenlægning af tekniske skoler og AMU-centre.

Lovforslaget vedrører alene etableringen af en

enstrenget institutionsstruktur for den erhvervsrettede grund-, efter-, og

videreuddannelse, der i dag udbydes af AMU-centre og erhvervsskoler.

Forslaget ændrer ikke ved, at arbejdsmarkedsuddannelserne fortsat

udbydes på de nye institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Undervisningsministeren oplyser, at hun til efteråret agter at

fremsætte et lovforslag, som skal sikre en bedre sammenhæng

mellem de erhvervsrettede grund-, efter- og videreuddannelser, bl.a.

vedrørende indhold og styring. Det vil i den sammenhæng blive

fastlagt, hvorledes de hensyn, som i dag varetages efter lov om

arbejdsmarkedsuddannelser, kan varetages, så medarbejdere og

virksomheder fortsat har adgang til korte, fleksible og praksisnære

uddannelsestilbud.

Undervisningsministeren har stillet forslag om en

overgangsordning, der indebærer, at erhvervsskoler og AMU-centre, der

bliver omfattet af loven, først efter udløbet af den

indeværende udpegningsperiode for bestyrelsesmedlemmer skal

følge de nye regler om bestyrelsens sammensætning.

I tilfælde af sammenlægninger kan der desuden

i den første udpegningsperiode for en nydannet institution

tilforordnes relevante personer fra lokalsamfundet til bestyrelsen efter

tilsvarende regler som de, der i dag gælder for AMU-centre.

Undervisningsministeren oplyser endvidere, at der

naturligvis også efter etablering af en enstrenget institutionsstruktur

vil blive tale om at høre uddannelsesrådene om såvel

indhold og behov for uddannelserne som om, hvorvidt en given institution har

den faglige kapacitet til at varetage konkrete uddannelsesudbud.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

undervisningsministeren stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet redegjorde ved 1. behandling af

lovforslaget for, at Socialdemokratiet var enig med regeringen i

intentionerne i lovforslaget, men at Socialdemokratiet ønskede en

række ændringer og tilkendegivelser fra undervisningsministeren

for at kunne stemme for forslaget. Som udgangspunkt har Socialdemokratiet

kritiseret regeringens timing af de forskellige uddannelsesforslag og finder

det uheldigt, at indholdsdiskussionen, der burde have været taget inden

beslutninger om struktur og besparelser, først tages til

efteråret. Socialdemokratiet opfordrer derfor regeringen til at indlede

reelle forhandlinger med arbejdsmarkedets parter og oppositionen, inden

indholdet af uddannelserne besluttes.

Ligeledes har det været vigtigt for

Socialdemokratiet at sikre, at AMU-programmet fastholdes også i

forbindelse med eventuelle fusioner, hvorfor undervisningsministerens

tilkendegivelser på dette område vil blive fulgt nøje.

Socialdemokratiet har også været optaget af

den demokratiske og paritetiske sammensætning af bestyrelserne og er

tilfreds med de ændringer, som undervisningsministeren er kommet med

på nær spørgsmålet om elevrepræsentationen,

som Socialdemokratiet anser for vigtig i enhver skolesammenhæng.

Undervisningsministeren opfordres til at anbefale, at der ved nyudpegninger

til bestyrelser tages hensyn til elevernes mulige repræsentation.

Et mindretal i udvalget (SF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil

stemme hverken for eller imod de af undervisningsministeren stillede

ændringsforslag og vil stemme for det af et mindretal stillede

ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti er positiv over for en udvikling,

hvor forskellige institutioner af egen drift, som det også hidtil har

været muligt, finder frem til sammenlægninger. Socialistisk

Folkeparti mener dog ikke, at det endnu er bevist, at en enstrenget struktur,

som lovforslaget lægger op til, er den rigtige.

Derudover mener Socialistisk Folkeparti, at lovforslaget

burde følge efter det, som er foreslået som tredje fase, hvor

der skal ses på rådgivningsstrukturen og sammenhængen i

uddannelserne. Det er også derfor, at Socialistisk Folkeparti har

foreslået et senere ikrafttrædelsestidspunkt.

Socialistisk Folkepartis bekymring ved at

gennemføre lovforslaget nu går først og fremmest

på, om der er skabt tilstrækkelig sikkerhed for, at

uddannelsesmulighederne for de kortuddannede vil få tilstrækkelig

opmærksomhed.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme for de

stillede ændringsforslag.

Enhedslisten bemærker, at der er over 1 mio.

ufaglærte i den danske arbejdsstyrke. Det er over en tredjedel af den

samlede arbejdsstyrke. Over halvdelen af de ufaglærte har aldrig

nogensinde fået efteruddannelse. Ufaglærtes uddannelsesfrekvens

er faldende, på trods af at der snakkes om et videnssamfund i dag.

Danske KAD-kvinder er blandt Europas mindst efteruddannede.

Den udfordring, det danske samfund står over for,

når snakken går om voksen- og efteruddannelsen, er, at der er en

meget stor gruppe mennesker i det danske samfund, der har et stigende behov

for voksen- og efteruddannelse, og det er et behov, der ikke bliver

dækket i dag. Det er faktisk sådan, at mange kortuddannede ikke

får efteruddannelse overhovedet. Uddannelsesaktiviteterne har netop for

denne gruppe som den eneste gruppe været faldende de seneste

år.

Det her lovforslag handler så om med vold og magt at

sammenlægge AMU-centrene og de tekniske skoler. Vil det gøre det

lettere for de kortuddannede at efteruddanne sig? Det er svært at

forestille sig. Lovforslaget handler nemlig ikke om, hvordan uddannelserne

kan udvikle sig, eller om hvordan de bliver bedre. Lovforslaget handler om at

lave ny struktur og om at lave en struktur, hvor regeringen mener, den kan

spare penge.

Lovforslaget er en del af en meget mærkelig

måde at lave ændringer på i efteruddannelsessystemet.

Regeringen gør tingene i den helt forkerte rækkefølge.

Først spares der godt 55 mio. kr. på finansloven, og så

laves der med dette forslag en ny struktur for uddannelserne. Til sidst

kommer der en analyse, hvor indhold og målsætninger

diskuteres.

Det er simpelt hen at lave tingene i den forkerte

rækkefølge. Og alene af den grund er det lidt svært at se,

hvordan lovforslaget skulle skabe bedre betingelser for de kortuddannede.

Indholdsdiskussionen ligger simpelt hen for sent i denne proces. Den skal

komme før nedskæringerne, så man kan gå ind og lave

en reel vurdering af, hvilke ressourcer der er behov for. Lovforslaget vil

så sammenlægge AMU-centrene og de tekniske skoler, og

lovforslaget argumenterer for ressourceudnyttelse.

For det første kan man spørge, hvor meget

ressourceudnyttelse, der er tale om. Så vidt Enhedslisten er

orienteret, er det kun en række metalkurser, hvor der har været

tale om et decideret overlap i udbud af kurser fra på den ene side SID

og på den anden side METAL. Ellers er der altså tale om to-tre

helt forskellige uddannelsesinstitutioner med helt forskellige

målgrupper, forskellige lærerkræfter og forskellig

pædagogik.

Det er vigtigt at vide, at der er tale om to helt

forskellige pædagogiske tilgange. I AMU-centrene er det

voksenpædagogik med vægt på en gruppe, som bl.a. kan have

meget store læsevanskeligheder, og på de tekniske skoler er det

primært ungdomspædagogik. Enhedslisten mener, at det er helt

centralt, at der er et voksenpædagogisk miljø, som er gearet til

at tage hånd om voksne ufaglærte. Ved denne tvangsmæssige

fusion er der stor sandsynlighed for, at AMU-centrenes kultur og

pædagogik bliver slugt af de tekniske skoler ikke nødvendigvis

af ond vilje, men simpelthen i løbet af nogle få år som en

konsekvens af tvangsfusionen. Det vil betyde, at det voksenpædagogiske

miljø, der eksisterer i dag, bliver ødelagt. Det er i hvert

fald Enhedslistens frygt, og det vil altså være en katastrofe for

voksen- og efteruddannelsesmulighederne. Enhedslisten vil en helt anden vej.

Enhedslisten vil gerne sikre folks ret til efteruddannelse, så de ikke

nægtes efteruddannelse på grund af presset fra en arbejdsgiver.

Det skal bl.a. ske ved at oprette uddannelsesudvalg på alle

virksomheder, ved at gøre det obligatorisk at lave uddannelsesplaner

for de enkelte virksomheder, og ved at arbejdstagerne får ret til et

vist antal efteruddannelsesuger pr. år.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 39

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal

(EL):

1) I stk. 1 ændres datoen »1. juli 2002« til: »1.

juli 2003«.

[Ændret ikrafttrædelsestidspunkt]

Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af SF):

2) I stk. 3 indsættes efter »nævnte love«

ordene: », bortset fra bekendtgørelse nr. 510 af 7. juni 2000 om

standardvedtægt for arbejdsmarkedsuddannelsescentre og

bekendtgørelse nr. 1155 af 19. december 1994 om ydelse og afvikling af

statslån til selvejende arbejdsmarkedsuddannelsescentre til køb,

opførelse og ombygning af fast ejendom,«.

[Ophævelse af bekendtgørelser, der mister

deres betydning]

3) Stk. 5 affattes således:

»Stk. 5.

§ 5, stk. 2-4, skal for institutioner, der på

tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om

erhvervsskoler eller efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, senest

være opfyldt ved førstkommende nyudpegning af

bestyrelsesmedlemmer. I institutioner, der er resultatet af en

sammenlægning af sådanne institutioner, kan lokale institutioner

og interesseorganisationer med tilknytning til institutionen i den

første udpegningsperiode efter sammenlægningen udpeges til

bestyrelsen uden stemmeret.«

[Udvidelse af overgangsperioder vedrørende

tilpasning til lovens regler om bestyrelsessammensætning]

Til § 42

4) Nr. 2 affattes således:

»2.

I § 19, stk. 4, ændres »godkendte

erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner

for erhvervsrettet uddannelse«.«

[Lovteknisk ændring]

5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 19 a, stk. 9, ændres »godkendt erhvervsskole«

til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse«.«

[Lovteknisk ændring]

6) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:

»02.

I § 49, stk. 3, ændres »skolehjem« til:

»kostafdelinger«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 43

7) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:

»01.

I § 21, stk. 2, ændres »et AMU-center« til: »en

institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse«.

02.

I § 28, stk. 1, nr. 1, ændres »AMU-centrenes,

erhvervsskolernes, social- og sundhedsskolernes, andre

uddannelsesinstitutioners og private udbyderes udbud af

arbejdsmarkedsuddannelser« til: »udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 17

og § 22, stk. 3, ved institutioner godkendt efter lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, social- og sundhedsskoler, andre

uddannelsesinstitutioner og private udbydere«.

03.

I § 28, stk. 1, nr. 2, ændres »et AMU-center« til:

»en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse«.

04.

I § 42, stk. 1, nr. 2, ændres »AMU-centre,

erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse«.«

[Lovtekniske ændringer]

8) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»05.

§ 52 ophæves.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 44

9) Før nr. 1 indsættes som nye numre:

»01.

I § 3, stk. 1, ændres »godkendte erhvervsskoler,

herunder tidligere landbrugsskoler, der af undervisnings- og

forskningsministeren er godkendt som erhvervsskoler« til: »institutioner

godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

02.

I § 3, stk. 2, ændres »skoler, som ikke er

erhvervsskoler, institutioner« til: »uddannelsesinstitutioner, der ikke er

godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, andre

institutioner«.«

[Lovtekniske ændringer]

10) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»03.

I § 22, stk. 1, ændres »skoler, som ikke er

erhvervsskoler, institutioner« til: »uddannelsesinstitutioner, der ikke er

godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, andre

institutioner«.«

[Lovteknisk ændring]

Til § 48

11) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 1, stk. 5, ændres »erhvervsskole« til:

»institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse«.«

[Lovteknisk ændring]

Nye paragraffer

12) Efter § 51 indsættes som nye paragraffer:

»§ 01.

I lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets

UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 18.

december 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 148 af 25. marts

2002, foretages følgende ændring:

1.

I § 3, stk. 2, nr. 3, ændres »laboranter

omfattet af lov om erhvervsskoler« til: »laboranter omfattet af lov om korte

videregående uddannelser«.

§ 02.

I lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb

til ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 14. oktober

1999, foretages følgende ændringer:

1.

I § 8, stk. 1, nr. 6, ændres »Erhvervsskoler« til:

»Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse«.

2.

I § 8, stk. 2, udgår »eller på

arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes erhvervsintroducerende kurser«.

3.

I § 11, stk. 2, ændres »erhvervsskolerne«

til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse«.

§ 03.

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen

og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 2002, som ændret senest

ved § 4 i lov nr. 274 af 8. maj 2002 og § 5 i lov nr. 275 af 8. maj 2002,

foretages følgende ændring:

1.

I § 29, stk. 1, ændres »erhvervsskoler« til:

»institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse«.

§ 04.

I lov om godtgørelse ved deltagelse i

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

1340 af 18. december 2000, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 249 af

8. maj 2002, foretages følgende ændring:

1.

I § 1, nr. 4, i overskriften før § 11 og i

§ 12 ændres »skolehjem« til: »kostafdelinger«.«

[Lovtekniske ændringer]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget udskydes lovens

ikrafttrædelse til den 1. juli 2003.

Til nr. 2

Bekendtgørelse om standardvedtægt for

arbejdsmarkedsuddannelsescentre og bekendtgørelse om ydelse og

afvikling af statslån til selvejende arbejdsmarkedsuddannelsescentre

til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom foreslås

umiddelbart at bortfalde ved lovens ikrafttræden, idet de mister deres

betydning.

Til nr. 3

Overgangsbestemmelsen vedrørende

bestyrelsessammensætningen foreslås ændret, således

at erhvervsskoler og AMU-centre, der overgår til loven pr. 1. juli

2002, i den igangværende udpegningsperiode for bestyrelsesmedlemmer kan

fortsætte med de aktuelle bestyrelser og først efter

udløbet af perioden dvs. typisk i 2006 skal følge de regler

om bestyrelsens sammensætning, der følger af lovens § 5, stk.

2-4.

I tilfælde af sammenlægninger mellem

erhvervsskoler og AMU-centre indbyrdes eller på tværs afbrydes

den igangværende udpegningsperiode for de sammenlagte institutioner, og

en ny udpegningsperiode begynder for den sammenlagte institution. Det

foreslås på denne baggrund, at der i denne første

udpegningsperiode for en nydannet institution kan tilforordnes relevante

personer fra lokalsamfundet til bestyrelsen efter tilsvarende regler som de,

der i dag gælder for AMU-centre i henhold til AMU-centerlovens § 6,

stk. 3. Disse bestyrelsesmedlemmer har således ikke stemmeret.

Til nr. 4

Ændringsforslaget udgør en sproglig

tydeliggørelse.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er en yderligere

konsekvensrettelse i lov om erhvervsuddannelser vedrørende

institutionsbetegnelsen.

Til nr. 6

Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse i lov om

erhvervsuddannelser som følge af indførelsen af

fællesbetegnelsen kostafdelinger.

Til nr. 7

Ændringsforslaget indeholder yderligere

konsekvensrettelser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser vedrørende

institutionsbetegnelsen.

Til nr. 8

Ændringsforslaget retter en fejl i det fremsatte

lovforslag, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 43, nr. 5-9.

Til nr. 9 og 10

Ændringsforslaget indeholder yderligere

konsekvensrettelser i lov om landbrugsuddannelser vedrørende

institutionsbetegnelsen.

Til nr. 11

Ændringsforslaget indeholder en yderligere

konsekvensrettelse i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. vedrørende

institutionsbetegnelsen.

Til nr. 12

Ad § 01.

Ændringsforslaget til ændring af lov om

bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering er en følge

af, at hjemmelen til laborantuddannelsen allerede før dette forslag er

ændret fra erhvervsskoleloven til KVU-loven.

Ad § 02.

Ændringsforslaget indeholder konsekvensrettelser

vedrørende institutionsbetegnelsen i lov om ungdomsvejledning og

brobygningsforløb til ungdomsuddannelse. Erhvervsintroducerende kurser

på AMU bortfaldt 1. januar 1997.

Ad § 03.

Ændringsforslaget indeholder en konsekvensrettelse

vedrørende institutionsbetegnelsen i lov om kursus til højere

forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for

voksne m.v.

Ad § 04.

Ændringsforslaget indeholder konsekvensrettelser i

lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelse som følge af indførelsen af

fællesbetegnelsen kostafdelinger.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)

Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF)

Hans Kristian Skibby (DF) Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)

Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)

Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 179

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsresumé, fra

undervisningsministeren

2

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om, hvorfor Erhvervsuddannelsesrådet og

Uddannelsesrådet ikke fremover skal afgive indstilling eller

høres om institutionsgodkendelser, til undervisningsministeren

Spm. 2 om ændring i beføjelserne i forhold til de to hidtil

gældende institutionslove på området, til

undervisningsministeren

Spm. 3 om sikring af AMU-programmet, til undervisningsministeren

Spm. 4 om AMU-uddannelsernes svage målgrupper, til

undervisningsministeren

Spm. 5 om AMU-programmets fremtidige rolle, til undervisningsministeren

Spm. 6 om sikring af den geografiske spredning af udbuddet af

AMU-uddannelser, til undervisningsministeren

Spm. 7 om sikring af skolers fremtidige opretholdelse af afdelinger og

aktiviteter i tyndt befolkede områder, til undervisningsministeren

Spm. 8 om de økonomiske betingelser for AMU og EUD, når de

underlægges samme taxametre, til undervisningsministeren

Spm. 9 om fastsættelse af et loft på maksimalt 12 medlemmer af

bestyrelsen i institutioner for erhvervsrettet uddannelse, til

undervisningsministeren

Spm. 10 om videreførelse af bestemmelsen i AMU-centerloven, om

relevante lokale institutioner og interesseorganisationer kan opnå

tilforordnet medlemskab, til undervisningsministeren

Spm. 11 om effektiviserings- og rationaliseringsgevinst 3/4 år efter

lovens vedtagelse, til undervisningsministeren

Spm. 12 om den pålagte rationaliseringsbesparelse for det samlede

skolesystem, til undervisningsministeren

Spm. 13 om uddannelsesaktiviteternes omfang og kvalitet i forbindelse med

de forudsatte, budgetterede rationaliseringer og besparelser, til

undervisningsministeren

Spm. 14 om sikring af arbejdsro til videreudviklingen af AMU-konceptet,

til undervisningsministeren

Spm. 15 om omkostningerne i forbindelse med fusioner mellem AMU-centre,

til undervisningsministeren

Spm. 16 om ikkebudgetterede omkostninger, i forbindelse med at forskellige

virksomhedskulturer harmoniseres, til undervisningsministeren

Spm. 17 om »byskoler«, til undervisningsministeren

Spm. 18 om struktureringen af eksisterende skoler/institutioner, til

undervisningsministeren

Spm. 19 om fremme af en fusion i et lokalområde, til

undervisningsministeren

Spm. 20 om, hvorfor handelsskoler ikke tilskyndes til at indgå i

institutionsfællesskaber med de 2 andre skoleformer, til

undervisningsministeren

Spm. 21 om bestemmelsen i erhvervsskoleloven om, at

Undervisningsministeriet kan yde lån til forskellige skoleformål,

til undervisningsministeren

4

Henvendelse af 12/4-02 fra Lærersammenslutningen ved

Arbejdsmarkedsuddannelserne (LvA)

5

Henvendelse af 19/4-02 fra SiD

6

Spm. 22 om kommentar til henvendelse fra SiD, til undervisningsministeren

7

Spm. 23, om tekniske skoler skal ses i sammenhæng med AMU i

forbindelse med fusioner, til undervisningsministeren

Spm. 24 om fastholdelse af AMU-konceptet, til undervisningsministeren

Spm. 25 om mulighed for regionale AMU-centre, hvis geografi er over flere

amter

Spm. 26 om samarbejdet mellem Teknisk Skole i Århus, Herning og

Horsens kan fortsætte, til undervisningsministeren

Spm. 27 om skolegodkendelser i AMU Østjylland, til

undervisningsministeren

8

1. udkast til betænkning

9

Henvendelse af 24/4-02 fra Glarmesterlauget i Danmark

10

Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Glarmesterlauget i

Danmark, til undervisningsministeren

11

Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse fra SiD, fra

undervisningsministeren

12

Svar på spm. 23, om tekniske skoler skal ses i sammenhæng med

AMU i forbindelse med fusioner, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 24 om fastholdelse af AMU-konceptet, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 25 om mulighed for regionale AMU-centre, hvis geografi

er over flere amter

Svar på spm. 26 om samarbejdet mellem Teknisk Skole i Århus,

Herning og Horsens kan fortsætte, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 27 om skolegodkendelser i AMU Østjylland, fra

undervisningsministeren

13

Svar på spm. 1 om, hvorfor Erhvervsuddannelsesrådet og

Uddannelsesrådet ikke fremover skal afgive indstilling eller

høres om institutionsgodkendelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 2 om ændring i beføjelserne i forhold til

de to hidtil gældende institutionslove på området, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 3 om sikring af AMU-programmet, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 4 om AMU-uddannelsernes svage målgrupper, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om AMU-programmets fremtidige rolle, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 6 om sikring af den geografiske spredning af udbuddet

af AMU-uddannelser, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 7 om sikring af skolers fremtidige opretholdelse af

afdelinger og aktiviteter i tyndt befolkede områder, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 8 om de økonomiske betingelser for AMU og EUD,

når de underlægges samme taxametre, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om fastsættelse af et loft på maksimalt

12 medlemmer af bestyrelsen i institutioner for erhvervsrettet uddannelse,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 10 om videreførelse af bestemmelsen i

AMU-centerloven, om relevante lokale institutioner og interesseorganisationer

kan opnå tilforordnet medlemskab, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 11 om effektiviserings- og rationaliseringsgevinst 3/4

år efter lovens vedtagelse, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 12 om den pålagte rationaliseringsbesparelse for

det samlede skolesystem, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 13 om uddannelsesaktiviteternes omfang og kvalitet i

forbindelse med de forudsatte, budgetterede rationaliseringer og besparelser,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 14 om sikring af arbejdsro til videreudviklingen af

AMU-konceptet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 15 om omkostningerne i forbindelse med fusioner mellem

AMU-centre, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 16 om ikkebudgetterede omkostninger, i forbindelse med

at forskellige virksomhedskulturer harmoniseres, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 17 om »byskoler«, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 18 om struktureringen af eksisterende

skoler/institu-tioner, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 19 om fremme af en fusion i et lokalområde, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 20 om, hvorfor handelsskoler ikke tilskyndes til at

indgå i institutionsfællesskaber med de 2 andre skoleformer, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 21 om bestemmelsen i erhvervsskoleloven om, at

Undervisningsministeriet kan yde lån til forskellige skoleformål,

fra undervisningsministeren

14

Henvendelse af 25/4-02 fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

15

Spm. 29 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra Landssammenslutningen

af Handelsskoleelever, til undervisningsministeren

16

2. udkast til betænkning

17

Spm. 30, om UR’s og EUR’s rådgivning ved

institutionsgodkendelser har været uhensigtsmæssig eller har

forsinket godkendelsesprocedurer, til undervisningsministeren

Spm. 31 om ministerens begrundelse for, at spørgsmål

vedrørende uddannelsernes indhold kan adskilles fra

spørgsmålet om, hvilke institutioner der skal godkendes til at

udbyde dem, til undervisningsministeren

Spm. 32 om efterlevelse af forretningsmæssig forsvarlig faglig og

økonomisk drift af AMU-centerområdet, til

undervisningsministeren

Spm. 33 om bestyrelsers størrelse i forhold til deres effektivitet,

til undervisningsministeren

Spm. 34 om ministerens begrundelse for ikke at lade det være op til

den enkelte bestyrelse at afgøre, hvad effektivitet og ansvarlighed i

bestyrelsesarbejdet er, til undervisningsministeren

Spm. 35 om analyser, der kan underbygge ministerens påstand om, at

de største besparelser vil kunne opnås mellem tekniske skoler og

AMU-centre, til undervisningsministeren

Spm. 36 om ikke at tvinge en bestemt struktur ned over hovedet på

institutionerne, til undervisningsministeren

Spm. 37, om en institution ved at fremlægge behørig

dokumentation for, at relevante uddannelsesmæssige mål

tilgodeses, kan undgå fusion, til undervisningsministeren

18

Svar på spm. 29 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra

Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, fra undervisningsministeren

19

Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra

Glarmesterlauget i Danmark, fra undervisningsministeren

20

Ændringsforslag og betænkningsbidrag, fra

undervisningsministeren

21

Svar på spm. 30, om UR’s og EUR’s rådgivning ved

institutionsgodkendelser har været uhensigtsmæssig eller har

forsinket godkendelsesprocedurer, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 31 om ministerens begrundelse for, at

spørgsmål vedrørende uddannelsernes indhold kan adskilles

fra spørgsmålet om, hvilke institutioner der skal godkendes til

at udbyde dem, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 32 om efterlevelse af forretningsmæssigt

forsvarlig faglig og økonomisk drift på AMU-centerområdet,

fra undervisningsministeren

Svar på spm. 33 om bestyrelsers størrelse i forhold til deres

effektivitet, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 34 om ministerens begrundelse for ikke at lade det

være op til den enkelte bestyrelse at afgøre, hvad effektivitet

og ansvarlighed i bestyrelsesarbejdet er, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 35 om analyser, der kan underbygge ministerens

påstand om, at de største besparelser vil kunne opnås

mellem tekniske skoler og AMU-centre, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 36 om ikke at tvinge en bestemt struktur ned over

hovedet på institutionerne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 37, om en institution ved at fremlægge

behørig dokumentation for, at relevante uddannelsesmæssige

mål tilgodeses, kan undgå fusion, fra undervisningsministeren

22

3. udkast til betænkning

23

Yderligere betænkningsbidrag, fra undervisningsministeren

24

Henvendelse af 6/5-02 fra Foreningen af danske Landbrugsskoler

25

Spm. 38 om kommentar til henvendelse af 6/5-02 fra Foreningen af danske

Landbrugsskoler, til undervisningsministeren

26

4. udkast til betænkning

27

Henvendelse af 10/5-02 fra Glarmesterlauget i Danmark

28

Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 10/5-02 fra Glarmesterlauget i

Danmark, til undervisningsministeren

29

5. udkast til betænkning

30

Svar på spm. 38 om kommentar til henvendelse af 6/5-02 fra

Foreningen af danske Landbrugsskoler, fra undervisningsministeren

31

Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 10/5-02 fra

Glarmesterlauget i Danmark, fra undervisningsministeren

32

6. udkast til betænkning

33

Spm. 40, om ministeren ved vedtagelsen af lovforslaget vil komme med et

samlet udspil om flytning af jord- og landbrugsfaglige miljøer fra

tekniske skoler/AMU-centre til landbrugsskoleregi, til

undervisningsministeren

34

Svar på spm. 40 om ministeren ved vedtagelsen af lovforslaget vil

komme med et samlet udspil om flytning af jord- og landbrugsfaglige

miljøer fra tekniske skoler/AMU-centre til landbrugsskoleregi, fra

undervisningsministeren

Bilag 2

36 af udvalgets spørgsmål og

undervisningsministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter

ønske fra udvalget.

Spørgsmål 1:

Hvad er ministerens begrundelse for, at

Erhvervsuddannelsesrådet og Uddannelsesrådet fremover ikke

længere skal afgive indstilling eller høres om

institutionsgodkendelser, og at denne beføjelse herefter alene

tillægges ministeren?

Svar:

Med lovforslaget skabes de nødvendige men ikke

tilstrækkelige betingelser for ændring af institutionsstrukturen

på tværs af de hidtidige institutionsformer. En helt

afgørende forudsætning for denne ændring er et samspil

mellem overordnet styring og decentral kompetence i beslutningsprocessen.

Jeg har derfor prioriteret det meget højt, at den

lokale beslutningsproces kan gennemføres uden mellemkomst af centrale

organer, herunder Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne (UR)

og Erhvervsuddannelsesrådet (EUR). Rådene er som navnene siger

karakteriserede ved at være uddannelsesråd. Rådenes

kompetence angår derfor først og fremmest rådgivning

vedrørende uddannelserne, herunder disses indhold og struktur samt

uddannelsesbehovet.

Der kan imidlertid være behov for at se oprettelse

af helt nye institutioner i et samlet landsdækkende perspektiv. Jeg har

derfor mulighed for forud for godkendelse af nye institutioner at indhente en

udtalelse fra UR, EUR og/eller fra Landbrugsrådet i forhold til det

landsdækkende behov. Dette fremgår også af

bemærkningerne til loven.

Det har ikke været praksis at inddrage UR og EUR i

konkrete institutionssammenlægninger.

Spørgsmål 2:

Hvorfor har ministeren ikke fundet det værd at

gøre Folketinget og offentligheden udtrykkelig opmærksom

på ovennævnte ændring i beføjelserne i forhold til

de to hidtil gældende institutionslove på området?

Svar:

Ændringen er angivet i lovbemærkningerne,

herunder de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til §§ 1

og 2. Flere organisationer har i øvrigt peget herpå i

forbindelse med høringssvarene. Jeg har i mine kommentarer til

høringssvarene til Uddannelsesudvalget givet udtryk for, at det under

hensyn til processens karakter ikke er vurderet at være

hensigtsmæssigt eller nødvendigt i alle tilfælde at

høre de centrale råd.

Der henvises samtidig til besvarelsen af

spørgsmål 1.

Spørgsmål 3:

Hvordan vil ministeren sikre, at AMU-programmet kan

fastholdes som et selvstændigt system med sit særlige

arbejdsmarkedspolitiske sigte i en ny enstrenget institutionsstruktur?

Svar:

Arbejdet med at opfylde regeringens samlede mål for

en mere sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelse er opdelt i 3 faser. Fase 1 var vedtagelsen af

ændringerne omfattende Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering med lov

nr. 148 af 25. marts 2002. Fase 2 er nærværende forslag om en

enstrenget institutionsstruktur. Fase 3 omhandler bl.a. en bedre

sammenhæng i uddannelsernes indhold, og jeg fremsætter lovforslag

herom til efteråret.

I fase 2 er det tillagt afgørende vægt, og

vil også blive det ved udmøntningen af institutionsstrukturen,

at de faglige profiler, herunder AMU, kan bevares under hensyn til

institutionernes økonomiske, faglige og pædagogiske

bæredygtighed.

I fase 3 vil arbejdet med AMU’s særlige

arbejdsmarkedspolitiske sigte indgå som en væsentlig faktor.

Spørgsmål 4:

Hvordan vil ministeren sikre, at AMU-uddannelsernes svage

målgrupper de kortuddannede, de ledige, de »nye danskere« og de

læse- og regnesvage ikke lades i stikken og sakker agterud?

Svar:

Spørgsmål om at tilgodese udbud af

AMU-uddannelse til svage målgrupper som led i den

arbejdsmarkedspolitiske indsats er ikke led i fase 2. Fase 2 skal sikre den

nødvendige bæredygtige institutionsstruktur for erhvervsrettet

uddannelse. Lovforslaget vil dermed bidrage til at sikre det overordnede

mål om en sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen-

og efteruddannelse.

Det er et led i fase 3 at sikre fleksible, relevante og

fagligt stærke uddannelser, der imødekommer såvel

langsigtede uddannelsesbehov som aktuelle behov for målrettet,

praksisnær kompetenceudvikling, der spiller sammen med deltagernes

allerede erhvervede erfaringer og kompetencer.

Lovforslaget om institutioner for erhvervsrettet

uddannelse indeholder således ikke indholdsmæssige

ændringer af AMU-uddannelserne, der påvirker de nævnte

gruppers uddannelsesmuligheder.

Spørgsmål 5:

Hvilken rolle forestiller ministeren sig, at AMU

programmet skal spille fremover som et aktivt instrument i indsatsen for at

skabe et mere rummeligt arbejdsmarked?

Svar:

Det er med overflytningen af AMU til

Undervisningsministeriet forudsat, at der fortsat vil være en

arbejdsmarkedspolitisk uddannelsesindsats. Der bliver i øjeblikket

arbejdet på et fremtidigt AMU-koncept som led i fase 3. Dette sker i

samarbejde med Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne.

På nuværende tidspunkt kan jeg dog ikke sige

noget nyt om AMU’s rolle i forbindelse med det rummelige

arbejdsmarked.

Men det er hensigten, at AMU-uddannelserne fortsat skal

bygge på den særlige voksenpædagogiske ekspertise, der

eksisterer i systemet. Praksisnær kompetenceudvikling og et tæt

samspil mellem virksomheder og uddannelsessteder bidrager til, at den

relativt store andel af kortuddannede på arbejdsmarkedet får

styrket mulighederne for gennem uddannelse at fastholde beskæftigelse

og for evt. videre uddannelse i det øvrige uddannelsessystem.

AMU-systemet skal endvidere fortsat bidrage til at udvide arbejdsstyrken

gennem uddannelse af ledige og grupper, som er uden for arbejdsmarkedet.

Spørgsmål 6 :

Hvordan vil ministeren sikre, at udbuddet af

AMU-uddannelser fremover har en sådan geografisk bredde, at

øgede transportafstande ikke bliver barrierer for, at virksomhedernes

medarbejdere og de arbejdssøgende reelt får mulighed for at

deltage i den nødvendige efteruddannelse?

Svar:

Spørgsmålet om udbudsstyring er ikke omfattet

af lovforslaget, men vil blive taget op i forbindelse med 3. fase i

regeringens arbejde med en mere sammenhængende struktur for den

erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Fase 3 skal således sikre

en bedre sammenhæng mellem de erhvervsrettede grund-, voksen- og

efteruddannelser vedrørende indhold, styring og udbud. Lovforslag

herom fremsættes til efteråret.

Det er imidlertid et hovedformål med lovforslaget at

skabe de institutionelle forudsætninger for at bevare lokale

uddannelsessteder.

Opretholdelsen af lokale uddannelsessteder vil indgå

som et afgørende element i udmøntningen af lovforslaget,

herunder i fastlæggelsen af de fælles økonomiske

rammebetingelser.

Jeg er i den forbindelse også opmærksom

på, at fordelene ved institutionsfællesskaber kan forsvinde, hvis

transportafstandene bliver for store, og den regionale samhørighed

bliver for lille.

Spørgsmål 7:

Hvordan vil ministeren sikre, at skolerne fremover

opretholder afdelinger og aktiviteter i tyndt befolkede områder samt

opretholder et tilstrækkeligt differentieret kursusudbud, der

også dækker små brancheområder?

Svar:

Jeg anser opretholdelsen af lokale uddannelssteder,

herunder afdelinger og aktiviteter i tyndt befolkede dele af landet, for

meget væsentlig. Det er således helt afgørende, at der

også fremover er et lokalt udbud af erhvervsuddannelser,

erhvervsgymnasiale uddannelser og brede AMU-uddannelser. Regeringens

prioritering af institutionsfællesskaber mellem AMU-centre og tekniske

skoler i de enkelte byer skal også være med til at give de lokale

uddannelsessteder en bedre basis for opretholdelse og videreudvikling af

virksomheden.

Udmøntningen af de økonomiske

rammebetingelser, herunder grundtilskuddet, spiller også en

afgørende rolle i den forbindelse.

Når uddannelser udbudsplaceres indgår det som

et væsentligt element, om der er en særlig regional eller lokal

efterspørgsel efter uddannelsen. Det gælder også de

brancherettede uddannelser, som har begrænset efterspørgsel.

Visse uddannelser har dog et så begrænset elevgrundlag, at det

kun er muligt at skabe et fagligt forsvarligt uddannelsesmiljø et vist

antal steder.

Spørgsmål 8:

Hvordan vil ministeren sikre, at de to

uddannelsesprogrammer (AMU og EUD) ikke i praksis får uens betingelser

for at kunne få økonomien til at løbe rundt for den

enkelte institution, når de underlægges de samme takster?

Svar:

Lovforslaget indebærer, at der sikres ens

økonomiske vilkår for samme uddannelse. Det

indebærer, at tilskudsvilkårene for de samme uddannelser fremover

bliver ens, uanset om uddannelsesaktiviteten gennemføres på en

erhvervsskole eller et AMU-center eller på en institution, der

både er erhvervsskole og AMU-center.

Taxametre til undervisning samt fælles- og

bygningsområdet skal over tid være dækkende for

institutionernes faktiske omkostninger. Der vil i forbindelse med

takstomlægninger på FFL 2003 i videst mulige omfang blive taget

højde for dette, ligesom der ved takstomlægningerne vil blive

taget højde for uddannelsernes forskellighed, hvad angår

tilrettelæggelse, varighed m.v.

Spørgsmål 9:

Hvad er ministerens begrundelse for at fastsætte et

loft på maksimalt 12 medlemmer af bestyrelsen, når andre

tilsvarende uddannelsesinstitutioner kan have flere medlemmer i deres

bestyrelse, eller selv kan fastlægge nærmere regler herom i

vedtægterne.

Svar:

I erhvervsskoleloven er loftet over antallet af

bestyrelsesmedlemmer nu 6-12, mens det efter AMU-centerloven er 12-16.

Jeg har valgt at foreslå normalt 12 medlemmer i

bestyrelserne for de ny institutioner for erhvervsrettet uddannelse af to

grunde. For det første fordi det under alle omstændigheder ikke

vil være muligt, at alle berørte interesser er direkte

repræsenteret i bestyrelsen, når der henses til institutionernes

potentielt store udbudsmuligheder. For det andet fordi bestyrelsen som

bestyrelse for en selvejende institution har et reelt ansvar for, at

institutionen drives forretningsmæssigt forsvarligt både fagligt

og økonomisk.

Især sidstnævnte indebærer efter min

opfattelse, at bestyrelsen ikke må blive for stor. Der vil dog, som

lovforslaget er formuleret, kunne tages særlige hensyn, hvis der er

behov herfor, f.eks. som følge af sammenlægninger omfattende

flere områder, som skal have en tid til at tilpasse sig nye

vilkår.

Der henvises også til svaret på

spørgsmål 22, herunder omtalen af andre tilsvarende

uddannelsesinstitutioner.

Spørgsmål 10:

Hvad er ministerens begrundelse for, at den

nuværende bestemmelse i AMU-centerloven om, at også relevante

lokale institutioner og interesseorganisationer kan opnå tilforordnet

medlemskab, ikke videreføres?

Svar:

Som anført i svaret på spørgsmål

9 må en bestyrelse ikke blive for stor, fordi det vil kunne gå ud

over hensynet til bestyrelsens effektivitet. Desuden bør personer, der

deltager i bestyrelsesarbejdet være egentlige bestyrelsesmedlemmer med

det bestyrelsesansvar, der følger deraf.

Det er samtidig vigtigt, at det lokale samarbejde fungerer

og prioriteres højt af bestyrelsen. I den forbindelse er de lokale

institutioner og interesseorganisationer et meget vigtigt led, og inddragelse

af disse bør selvfølgelig finde sted, men ikke

nødvendigvis som medlemskab af bestyrelsen. Jeg kan tilføje, at

arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg vil indgå i overvejelserne i

fase 3 sammen med den øvrige rådsstruktur på

området.

Spørgsmål 11:

Hvordan forestiller ministeren sig, at man efter lovens

vedtagelse på mindre end ¾ år vil kunne nå at indkassere en

effektiviserings- og rationaliseringsgevinst på 50 mio. kr. i

indeværende år, når der samtidigt må imødeses

et uundgåeligt afløb af lønudgifter til opsagt personale

i den overenskomstmæssigt fastsatte opsigelsesperiode, huslejeudgifter

til opsagte lejemål ligeledes i opsigelsesperioden osv.?

Svar:

Der er ikke fra ministeriets side lagt op til, at der i

forbindelse med lovforslaget skal udmøntes en besparelse på 50

mio. kr. ved effektiviserings- og rationaliseringsgevinster i 2002. Det i

spørgsmålet anførte beløb på 50 mio. kr. er

allerede udmøntet på Undervisningsministeriets samlede ramme

bl.a. fra beholdninger og puljer, og får dermed ikke konsekvenser for

erhvervsskoler og AMU-centre i 2002.

Spørgsmål 12:

Finder ministeren, at det er et gunstigt og

formålstjentligt udgangspunkt for en konstruktiv, dialogbaseret

undersøgelses- og forhandlingsproces med henblik på øget

samarbejde eller fusion, at man på forhånd har pålagt det

samlede skolesystem en rationaliseringsbesparelse på 50 mio. kr.?

Svar:

Der henvises til svaret på spørgsmål

11.

Spørgsmål 13:

Hvordan vil ministeren sikre, at de forudsatte,

budgetterede rationaliseringer og besparelser vil kunne realiseres, uden at

det går ud over uddannelsesaktiviteternes omfang og kvalitet?

Svar:

Lovforslaget skal generelt være med til at styrke og

sikre de overordnede rammer for fagligt og økonomisk bæredygtige

erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. De økonomiske vilkår

skal understøtte en geografisk spredning af uddannelsessteder med et

bredt og dækkende udbud af uddannelse til såvel unge som voksne.

De økonomiske vilkår skal også være med til at

styrke sammenhæng, kvalitet og faglighed i uddannelsessystemet.

En ændret institutionsstruktur vil som nævnt

ikke medføre egentlige effektiviserings- og rationaliseringsgevinster

i 2002. I udgangspunktet vil omlægningen af de økonomiske

vilkår ved uændret aktivitet være udgiftsneutral. Men

på sigt vil der i forbindelse med løbende kapacitetstilpasninger

og udnyttelse af samkøringsmuligheden være

effektiviseringsfordele, som bl.a. kan udmøntes ved

takstfastsættelserne.

Der er dermed ikke grund til at forvente, at

uddannelsernes kvalitet forringes i forhold til tidligere.

Spørgsmål 14:

Hvordan vil ministeren på den baggrund sikre den

fornødne arbejdsro omkring videreudviklingen af AMU-konceptet?

Svar:

Jeg kan til udvalgets orientering oplyse, at

videreudviklingen af AMU- konceptet er i en god gænge. Det

nærmere indhold af et nyt AMU-koncept er et væsentligt led i fase

3 og i overvejelserne om den fremtidige kompetenceudvikling.

Regeringen lægger også stor vægt

på, at de økonomiske betingelser for institutionerne afklares

på FFL 2003, således at der kan sikres arbejdsro. Det er

baggrunden for, at det foreliggende lovforslag om enstrenget struktur

på bl.a. økonomiområdet er fremsat.

Institutionerne vil i forbindelse med ønsket om en

bedre sammenhæng i uddannelsesindsatsen have som deres

væsentligste opgave i den nærmeste fremtid at beslutte sig i

forhold til deres mulighed for fremover bæredygtigt at kunne opfylde

behovene på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Spørgsmål 15:

Har ministeren overblik over de hidtidige, samlede

omkostninger i forbindelse med de stedfundne fusioner mellem AMU-centre,

omkostninger som i tilfælde med opbrydninger og nye fusioner til anden

side risikerer at være spildt?

Svar:

Der blev i 2000 udbetalt i alt 18 mio. kr. i forbindelse

med sammenlægninger mellem AMU-centre. De 18 mio. kr. blev udelukkende

udbetalt som følge af, at AMU-centre ved fusioner fik udbetalt tre

gange det eller de bortfaldne grundtilskud.

I 2001 blev der udbetalt 40,2 mio. kr. til AMU-centrene.

Heraf blev de 24 mio. kr. udbetalt som følge af kapitalisering af

bortfaldne grundtilskud. De resterende midler blev udbetalt til dækning

af initiale investeringer i forbindelse med de pågældende

fusioner. Tilskud til ekstraordinære udgifter i forbindelse med

fusioner er primært blevet anvendt til dækning af

ekstraordinære IT-udgifter, ekstraordinære udgifter til

markedsføring af det nye center og skiltning, udbedring af telefon- og

datalinier, gennemførelse af organisationsudviklingsprojekter og

revisorbistand.

Midlerne i forbindelse med fusionerne vil generelt set

ikke være spildt, men institutioner bør nu inddrage de nye

muligheder, som sammenlægningen af AMU-centre og erhvervsskoler i samme

ministerium under samme lov giver. De nye vilkår indebærer bl.a.

mulighed for at se på tværs af den samlede bygningsmasse,

herunder også i forhold til nyinvesteringer.

Spørgsmål 16:

Hvilket omfang vurderer ministeren, at de

uundgåelige afledte, men ikkebudgetterede omkostninger, i forbindelse

med at forskellige virksomhedskulturer harmoniseres, vil få?

Svar:

Jeg er klar over, at fusioner mellem AMU-centre og

erhvervsskoler kan give anledning til omkostninger og også kan

indebære en risiko for kulturtab, som ikke er direkte målbare i

forbindelse med harmoniseringen af forskellige virksomhedskulturer. Det er

derfor også vigtigt for mig at gøre institutionerne

opmærksom på, at dannelsen af nye institutionsfællesskaber

skal ske på baggrund af ligeværdighed mellem de forskellige

institutionstyper, herunder også under hensyntagen til de forskellige

personalegrupper. Hensigten er at bevare og videreføre det »bedste« fra de forskellige

virksomhedskulturer og selvfølgelig også at udvikle nye

kvaliteter.

I forbindelse med de kommende fusioner vil der være

mulighed for at udbetale tilskud til dækning af initiale investeringer,

organisationsudviklingsprojekter m.v., således at

tværgående fusioner kan følges op også på

personaleudviklingssiden.

Spørgsmål 17:

Hvad er ministerens nærmere begrundelse for, at lige

netop »byskoler« mellem bestående tekniske skoler og dele af tidligere

AMU-centre er den klart foretrukne model, der søges gennemtrumfet fra

centralt hold?

Svar:

Når regeringens mål med institutionsstruktur

skal indfris, forudsætter det, at de regionale og lokale

uddannelsesmiljøer bevares, at institutionerne kan bære

høje effektiviseringskrav gennem udnyttelse af

samkøringsfordele administrativt, bygningsmæssigt,

opgavemæssigt og uddannelsesmæssigt og at

institutionsstrukturen kan understøtte synergifordele

miljømæssigt, fagligt og i den eksterne profilering.

Det vil kunne føre til forskellige

strukturløsninger, men tilsammen vil det pege i retning af

større og fagligt bredere uddannelsesinstitutioner. De største

samkøringsfordele vil imidlertid efter min opfattelse kunne

opnås mellem tekniske skoler og AMU-centre lokalt (også kaldet

»byskoler«). Det er

baggrunden for den særlige prioritet, som regeringen giver denne model.

Mange forskellige forhold, lokalt og regionalt kan dog

pege i retning af bredere institutionsfællesskaber lokalt eller

regionalt. Der peges derfor ikke på én, men flere modeller, og

betydningen af dialogen indbyrdes mellem institutionerne lokalt og regionalt

vil selvfølgelig have afgørende betydning for, hvilke

institutionsfællesskaber der bliver tale om.

Spørgsmål 18:

Hvordan vil ministeren undgå, at der med denne

forhåndsprioritering af »byskoler« tvinges én bestemt struktur ned over

eksisterende skoler/institutioner, der har et godt tidssvarende udbud af

uddannelser, som svarer til det lokale arbejdsmarkeds behov?

Svar:

Det er som nævnt i svaret på

spørgsmål 17 ikke min hensigt at tvinge en bestemt struktur

ned over hovedet på institutionerne.

Der vil være tale om en dialogbaseret proces, hvor

det er ministeriets opgave at komme med klare udmeldinger om den politisk

tilsigtede strukturudvikling og de incitamenter og forudsætninger, som

må lægges til grund for overvejelserne. Samtidig hermed skal der

være en lokal proces, hvor erhvervslivets og arbejdsmarkedets behov

lokalt og regionalt kommer til udtryk.

Erhvervsskolers og AMU-centres bestyrelser har en så

klar forankring på »brugersiden« lokalt og regionalt, at jeg er sikker på, at de

ikke bare vil anlægge en »her og nu«-synsvinkel baseret på, at aktuelt går det

meget godt. Fremtidssikringen må ligge brugerne på sinde.

Da det er bestyrelserne ved de enkelte institutioner, der

træffer afgørelsen om sammenlægning med andre

institutioner og/eller spaltning af institutionen, er det helt

afgørende, at bestyrelserne finder sammen i et dialogforum. Jeg finder

det således ikke acceptabelt, hvis en bestyrelse på forhånd

melder sig ud af processen.

Spørgsmål 19:

Med hvilken motivering vil ministeren prioritere og

håndfast søge at fremme en fusion i et lokal- område, hvis

en samarbejdsaftale, evt. med andre institutioner i en større region,

kunne føre til opnåelse af samme eller evt. bedre

resultater?

Svar:

Med regeringens tiltræden blev

arbejdsmarkedsuddannelserne flyttet fra Beskæftigelsesministeriet til

Undervisningsministeriet. Dette var bl.a. begrundet i mange års

forsøg på at opnå forbedring i udnyttelse af ressourcer,

lokaler og lærere, som startede med samordningstankerne i begyndelsen

af 90erne. Der har således i længere tid været en

lovfæstet forpligtelse til at indgå lokale samarbejdsaftaler, men

det har været vanskeligt at nå frem til samarbejdsaftaler, som

har givet de tilstrækkelige resultater, og det lokale samarbejde har

ikke i tilstrækkeligt omfang kunnet sikre den optimale udnyttelse af

ressourcerne.

Det er derfor regeringens opfattelse, at det er

nødvendigt med en fælles institutionslovgivning for

erhvervsrettet uddannelse, som sikrer, at institutionerne har det samme

regelgrundlag, og også nødvendigt med en enstrenget struktur,

herunder udmeldinger og incitamenter til at fremme den.

Jeg vil også gerne påpege, at der i den lokale

og regionale proces er flere parter. Det kan føre til, at der lokalt

og regionalt er uenighed mellem parterne, som bl.a. kan komme til udtryk som

ensidig passivitet. Der hvor parterne sammen er enige om, hvilke

løsninger der bør satses på, vil der naturligvis

være en anden situation end der, hvor der reelt ikke er sat noget i

gang.

Spørgsmål 20:

Hvad er ministerens begrundelse for, at handelsskolerne

ikke tilskyndes til at indgå i institutionsfællesskaber med de to

andre skoleformer, men i stedet alene henvises til at etablere

fællesskaber med andre handelsskoler i forskellige byer inden for samme

region?

Svar:

I dialogen med skoleorganisationerne er det kommet frem,

at fusioner mellem fagligt beslægtede institutioner alt andet lige kan

give de største synergieffekter specielt inden for

erhvervsuddannelserne herunder ofte i byer, hvor der ikke er tekniske skoler,

men det vil altid bero på en konkret vurdering af de enkelte skoler,

herunder deres beliggenhed, uddannelsesprofil, størrelse m.m., om det

er tilfældet

Der findes i dag en række små handelsskoler,

dvs. skoler med under 500 årselever. Hvis disse skoler skal kunne sikre

deres status som lokalskoler til glæde for befolkningen og

erhvervslivet, og samtidig opfylde effektiviseringskravene og blive

økonomisk mere robuste, er udgangspunktet, at det typisk vil

være mest oplagt at basere et institutionsfællesskab på en

sammenlægning af to eller flere handelsskoler. Men der er ikke i

oplægget på forhånd »valgt« model for de enkelte handelsskoler. Det må

være de lokale og regionale forhold og muligheder, der er

afgørende for, hvilke modeller der foretrækkes eller

fravælges.

Spørgsmål 21:

Hvad er ministerens begrundelse for, at den tidligere

bestemmelse i erhvervsskoleloven om, at der af ministeriet kunne ydes

lån til forskellige skoleformål, herunder til køb af

apparatur, ikke videreføres i den nye institutionslov uden at der i

øvrigt ved forelæggelsen er gjort tydeligt opmærksom

på denne ændring?

Svar:

Bestemmelsen om lån til forskellige

skoleformål, herunder køb af apparatur har sjældent

været anvendt og så vidt vides kun tidligere i forbindelse

med anskaffelse af apparatur.

Når bestemmelsen sjældent har været

anvendt, er grunden formentlig, at skolerne under hensyn til, at

udstyrsanskaffelser finansieres via undervisningstaksterne, sigter på

en løbende balance i økonomien, der giver plads til

reinvesteringer på udstyrssiden f.eks. svarende til de årlige

afskrivninger på udstyr.

Spørgsmål 22:

Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra SiD, jf. L

179 bilag 5.

Svar:

SID rejser i sit notat seks forskellige

problemstillinger. Jeg har valgt at knytte mine bemærkninger til de

enkelte punkter i SID’s notat.

Jeg vil dog gerne bemærke til sammenfatningen i

SID’s notat, at de landsdækkende kompetencecentre ikke synes at

være i modstrid med fagligt og økonomisk bæredygtige

uddannelsesinstitutioner.

Ad Institutionsstruktur: sammenlægning og spaltning , men hvad er

formålet?

SID giver udtryk for, at lovforslaget om institutioner for

erhvervsrettet uddannelse er løsrevet fra en forudgående

diskussion om eller analyse af uddannelserne, deres formål og

brugere.

Lovforslaget om institutioner er det andet af tre

lovforslag, som regeringen har planlagt for at nå de samlede mål

for den erhvervsrettede voksen og efteruddannelse. Det første

lovforslag, som blev vedtaget den 19. marts 2002, angik finansieringen. Det

tredje lovforslag, som fremsættes til efteråret, vil omhandle

indholdet i uddannelserne, styring (herunder rådgivningsstrukturen) og

udbud.

Når jeg har valgt at fremsætte lovforslaget om

institutioner for erhvervsrettet uddannelse allerede nu, skyldes det

først og fremmest de økonomiske forhold på

institutionerne, herunder at en række AMU-centre har alvorlige

økonomiske problemer. Det har været afgørende for mig, at

der blev taget hånd om disse problemer.

Derudover er det min opfattelse, at lovforslaget og den

strategi, som er beskrevet for den fremtidige institutionsstruktur, giver

alle muligheder for at tage højde for formålene i de fremtidige

uddannelsesprogrammer og brugernes behov.

Ad Undervisningsministerens beføjelser og sanktioner

Det er SID’s opfattelse, at mine beføjelser er

blevet kraftigt udvidet og detaljeret i forhold til de to tidligere

gældende institutionslove på området, uden at det er blevet

nævnt i lovforslaget.

Dette er er ikke korrekt. Der er tale om række

ændringer og præciseringer, som skal ses i lyset af udviklingen.

Vedrørende central høring i forbindelse med

institutionsgodkendelser henvises til mit svar på

spørgsmål 1 og 2.

Vedrørende fravigelse om udbudsgodkendelse på

AMU-området er der tale om en overgangsbestemmelse, indtil fase 3 er

på plads. Der henvises til mit svar på spørgsmål

25.

Vedrørende tilbagekaldelse af

institutionsgodkendelse er der tale om præcisering af en eksisterende

mulighed for at tilbagekalde en skolegodkendelse, hvis institutionen ikke er

eller ikke forventes at forblive økonomisk bæredygtig, eller der

ikke længere er behov for institutionen som led i en landsomfattede

eller regional planlægning.

Vedrørende muligheden af at inddrage

rationaliseringsfordele må jeg anse dette for et naturligt krav i

forbindelse med en aftale om genopretning af en institutions

økonomi.

Vedrørende mulighederne for at tilbageholde tilskud

etc. i forbindelse med påbud er der ikke tale om en ændring.

Vedrørende lån til apparatur henvises til mit

svar på spørgsmål 21.

Ad Byskoler er den klart foretrukne model

SID finder det betænkeligt, at man fra centralt hold

lægger sig fast på at ville gennemtrumfe én bestemt model,

den såkaldte bymodel.

Lad mig først slå fast, at jeg ingen

intentioner har om at gennemtvinge mindre hensigtsmæssige

institutionsfællesskaber.

Etableringen af nye institutionsfællesskaber i form

af sammenlægninger og/eller spaltninger vil således ske under

hensyn til de lokale og regionale forhold og efter dialog mellem og med de

regionale parter.

Min prioritering af bymodellen skal ses i lyset af de

mål, regeringen har opstillet for den erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelse. Det er her min opfattelse, at de største

samkøringsfordele både fagligt og økonomisk generelt set

vil kunne opnås mellem tekniske skoler og AMU-centre lokalt, men som

jeg har beskrevet i svaret på spørgsmål 18, kan der

være forhold, som taler for andre modeller. Den dialogfase, som

institutionerne og ministeriet skal ind i, vil afklare

spørgsmålet.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af

spørgsmål 18.

Ad Bestyrelsessammensætningen

SID gør opmærksom på, at

overgrænsen for antallet af bestyrelsesmedlemmer svarer til

erhvervsskolelovens nuværende bestemmelse, men ikke til

AMU-centerlovens. Samtidig indebærer lovforslaget efter SID’s

opfattelse, at bestyrelsen fratages muligheden for at knytte relevant

sagkundskab til sit arbejde i og med, at det ikke længere er muligt at

knytte tilforordnede til bestyrelsen.

En bestyrelse må ikke være for stor, hvis den

skal fungere optimalt og til institutionens bedste. På

Undervisningsministeriets område er det maksimale normale antal

bestyrelsesmedlemmer både på erhvervsskoleområdet og de

videregående selvejende uddannelsesinstitutioner 12. Ministeriet har

dog været imødekommende over for fravigelser i

overgangsperioder, når det har været velbegrundet.

Jeg mener ikke, at det faktum, at lokale

uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer ikke længere kan

tilforordnes bestyrelsen, er ensbetydende med et tab af relevant sagkundskab.

Det er fortsat muligt og i høj grad

ønskeligt, at institutionerne indgår i et lokalt

fællesskab med både andre uddannelsesinstitutioner,

interesseorganisationer og aftagere. Det omfatter også de lokale

uddannelsesudvalg på skolerne.

Der henvises i øvrigt til besvarelsen af

spørgsmål 10.

Ad Fællesudgiftstaxameter enhedsomkostningerne ved korte kurser

er større end ved lange kurser

Udgangspunktet for en økonomiharmonisering er at

sikre ens økonomiske vilkår for samme uddannelse, uanset om

aktiviteten gennemføres på erhvervsskoler eller AMU-centre.

Dette er ikke tilfældet i dag.

I forbindelse med omlægningen af de

økonomiske tilskudsvilkår vil udgangspunktet være, at

taxametrene over tid dækker de faktiske omkostninger. Jeg kan endvidere

oplyse, at der i forbindelse med de konkrete beregninger vedr.

takstomlægninger i 2003 i videst mulige omfang vil blive taget

højde for uddannelsernes forskellighed, herunder

tilrettelæggelse, varighed, antal cpr-numre pr. årselev m.v.

Udgangspunktet for overgangsordninger for AMU-centrene er,

at de enkelte institutioner får en reel mulighed for at tilpasse den

samlede bygningskapacitet og udgifter i forhold til den faktiske aktivitet og

dertil hørende indtægt.

Jeg kan oplyse, at det er »normalt«, at der for hver

enkelt institution udarbejdes overgangsordninger ved overgang til

bygningstaxameterfinansiering. Det var også tilfældet i

forbindelse med erhvervsskolernes og de mellemlange videregående

uddannelsesinstitutioners overgang til bygningstaxameter.

Overgangsordningerne skal dels være med til, at institutionerne

opnår reelle tilpasningsmuligheder, dels give institutionerne en vis

form for budgetsikkerhed i overgangsperioden.

Da institutionernes samlede bygningsomkostninger og

bygningsmasse er meget varierende, herunder forskellige i forhold til

bindinger i form af langvarige lejemål, låneforhold m.v., vil

overgangsordningerne også variere meget fra institution til

institution.

Med fusioner dannes nye selvejende institutioner, der

beslutter, hvordan tilpasningen kan udmøntes i praksis. Der er ikke

fra ministeriets side noget krav om, at en evt. bygningstilpasning skal ske

på »AMU-kvadratmetrene«.

Ad Forslaget løser ikke erhvervsskolernes og AMU-centrenes

særdeles alvorlige økonomiske situation

Flere erhvervsskoler og i særdeleshed flere

AMU-centre har i dag svært ved at få økonomien til at

hænge sammen. Nye tværgående institutionsfællesskaber

skal således ses i forhold til institutionernes samlede

økonomiske råderum og samlede potentielle udviklingsmuligheder.

Dannelsen af nye tværgående institutionsfællesskaber vil

betyde, at institutionerne udover at få styrket den faglige profil

generelt vil være mindre sårbare overfor udsving i

økonomien som følge af udsving på

enkeltområder/uddannelser.

Spørgsmål 23:

Ministeren bedes oplyse, om det er planen, at AMU skal

tænkes sammen med Teknisk Skole (TS) i egentlige fusioner?

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet sådan, at

der spørges, om jeg forventer, at der sker fusioner mellem AMU-centre

og tekniske skoler. Hertil kan jeg svare, at det gør jeg.

Spørgsmål 24:

Ministeren bedes oplyse, om det er planen at fastholde

AMU-konceptet i en kombination med byskoler og regionalt samarbejde mellem en

række AMU-centre og tekniske skoler (TS)?

Svar:

AMU-centrene er karakteriseret ved at udbyde

efteruddannelse til voksne, og de har dermed opbygget en særlig

voksenpædagogisk kompetence. Det vil indgå i

strukturovervejelserne, at der skal tages hensyn til den særlige

AMU-uddannelsesprofil i de nye institutionsdannelser mellem tekniske skoler

og AMU-centre.

Jeg lægger således meget vægt på,

at profileringen af de forskellige uddannelsesområder tilgodeses i de

nye institutionsdannelser.

Det er i øvrigt hensigten, at AMU-konceptet fortsat

udvikles udfra regeringens mål for en mere sammenhængende

struktur for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, herunder bl.a.

fleksible, relevante og fagligt stærke uddannelser, der kan

imødekomme langsigtede uddannelsesbehov og aktuelle behov for

målrettet, praksisnær kompetenceudvikling, og som spiller sammen

med deltagernes erfaringer og kompetencer. Konceptet er under overvejelse i

forbindelse med fase 3 af regeringens arbejde for en mere

sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelse.

Der henvises også til besvarelsen af

spørgsmål 5.

Spørgsmål 25:

Hvis der er plads til regionale AMU-centre i samarbejde

med Teknisk Skole (TS), som supplerer hinanden og minimerer overlap i udbud,

vil ministeren så oplyse, om der så vil være mulighed for

skolegodkendelser til regionale AMU-centre, hvis geografi er over flere

amter?

Svar:

Som nævnt i svaret på spørgsmål 6

behandles spørgsmålet om udbud i forbindelse med 3. fase. De

eksisterende udbudsregler i lov om arbejdsmarkedsuddannelser gælder

derfor fortsat.

I lovforslaget er der dog givet mulighed for at fravige

udbudsbestemmelserne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det i

særlige tilfælde viser sig nødvendigt i forbindelse med en

sammenlægning eller spaltning af institutioner inden 3. fase er

på plads. Der er ikke med denne overgangsbestemmelse tilsigtet en

ændring i forhold til de eksisterende institutioner.

Spørgsmål 26:

I Århus amt er der et samarbejde mellem TS i

samarbejdet TSØ, som ud over TS i Århus Amt tæller TS

Herning og Horsens. Ministeren bedes oplyse, om dette samarbejde vil kunne

fortsætte.

Svar:

Ja. Det kan supplerende oplyses, at samarbejdet

består af 8 uddannelsesinstitutioner. Herning Tekniske Skole deltager

dog ikke i samarbejdet, men det gør TEKO-Center Danmark, som ligger i

Herning.

Spørgsmål 27:

AMU Østjylland tæller det meste af

Århus Amt (dog er AMU Djursland ikke med i AMU Østjylland) og

har en afdeling i Horsens og i Vejle. Hvis AMU Østjylland ikke kan

bruge en skolegodkendelse i hele det geografiske område, fordi

skolegodkendelserne får amtsgeografi (undtaget naturligvis lands- eller

landsdelsgodkendelser), så har AMU Østjylland et problem. Giver

lovforslaget mulighed for, at AMU-Østjylland fortsat kan eksistere som

nu?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål

25.

Spørgsmål 30:

I svaret på spørgsmål 1, jf. L 179

bilag 13, anfører ministeren, at det er prioriteret meget højt,

at den lokale beslutningsproces (vedr. institutionsgodkendelser) kan

gennemføres uden mellemkomst af centrale organer, herunder

Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne (UR) og

Erhvervsuddannelsesrådet (EUR). Mener ministeren, at der er

holdepunkter for, at UR’s og EUR’s rådgivning på dette

felt har været uhensigtsmæssig eller har forsinket

godkendelsesprocedurer o.lign. unødigt?

Svar:

Det har som nævnt i besvarelsen til

spørgsmål nr. 1 ikke været praksis at inddrage UR og EUR i

konkrete institutionssammenlægninger netop under hensyn til, at der er

tale om en proces, som hviler på lokale og regionale hensyn og

beslutninger. Rådene har været holdt orienteret om udviklingen,

og det vil også være tilfældet i fremtiden, ligesom de som

nævnt vil kunne blive inddraget konkret i forhold til

spørgsmålet om dækning af det landsdækkende

behov.

Spørgsmål 31:

I svaret på spørgsmål 1, jf. L 179

bilag 13, anfører ministeren endvidere, at UR og EUR er karakteriseret

ved at være uddannelsesråd, og at deres kompetence derfor

først og fremmest angår rådgivning vedrørende

uddannelserne, herunder disses indhold og struktur samt uddannelsesbehovet.

Hvad er ministerens begrundelse for, at spørgsmål vedr.

uddannelsernes indhold og behovet for dem kan adskilles fra

spørgsmålet om, hvilke institutioner der skal godkendes til at

udbyde dem?

Svar:

Der vil naturligvis også efter etablering af en

enstrenget institutionsstruktur blive tale om at høre

uddannelsesrådene om såvel indhold og behov for uddannelserne som

om, hvorvidt en given institution har den faglige kapacitet til at varetage

konkrete uddannelsesudbud.

Spørgsmål 32:

I svaret på spørgsmål 9, jf. L 179

bilag 13, anfører ministeren i begrundelsen for at foreslå

normalt maks. 12 medlemmer i bestyrelserne for de ny institutioner for

erhvervsrettet uddannelse, at bestyrelsen som bestyrelse for en selvejende

institution har et reelt ansvar for, at institutionen drives

forretningsmæssigt forsvarligt både fagligt og økonomisk,

samt at dette forudsætter, at bestyrelsen ikke er for stor. Har

ministeren konkrete eksempler fra AMU-centerområdet hvor der med den

gældende lovgivning kan være op til 16 bestyrelsesmedlemmer

eller fra andre institutionsområder, hvor der kan være endnu

større bestyrelser, på, at det større antal

bestyrelsesmedlemmer har medført, at bestyrelsesansvaret vedr.

forretningsmæssigt forsvarlig faglig og økonomisk drift ikke er

blevet efterlevet?

Svar:

Forslaget om sammensætning af bestyrelserne,

herunder antallet af bestyrelsesmedlemmer, hviler ikke på kritik af

arbejdet i de hidtidige bestyrelser.

Erhvervsskolernes bestyrelser har i henhold til

lovgivningen normalt haft op til 12 medlemmer, mens AMU-centrenes har haft op

til 16 medlemmer samt tilforordnede, der repræsenterer lokale

interesser. Baggrunden for størrelsen af bestyrelserne på

AMU-centrene er historisk begrundet i overgangen i 1994 fra en styring med

deltagelse af meget store repræsentantskaber til en eneansvarlig

bestyrelse.

Det må samtidig tages i betragtning, at

erhvervsskolerne hidtil har haft et betydeligt større

selvstændigt ansvar end AMU-centrene især på

økonomiområdet, men også på uddannelsesområdet

som følge af de meget forskellige uddannelsesprofiler. På

økonomiområdet drejer det sig ikke mindst om både et

selvstændigt kapital- og investeringsansvar og om et selvstændigt

ansvar for egen likviditet.

Det er væsentligt, at alle lokale interesser

også enkeltinteresser inddrages i institutionernes arbejde med

uddannelserne. Dette forudsætter efter min opfattelse ikke

nødvendigvis en bestyrelsesplads for alle enkeltinteresser, men kan og

bør efter min opfattelse også ske på anden måde i

det lokale/regionale samarbejde, herunder i de lokale uddannelsesudvalg.

Spørgsmålet om en bestyrelses

størrelse er altid et spørgsmål om afvejning af hensynet

til effektiviteten mod hensynet til, at institutionens enkelte interessenter

repræsenteres. I mit forslag om en enstrenget institutionsstruktur har

jeg valgt at foreslå, at alle bestyrelser har det samme maksimale antal

medlemmer, nemlig normalt 12, ud fra en opfattelse af, hvad der er bedst for

bestyrelsesarbejdet set i forhold til den institutionsstørrelse og

-struktur, jeg tilsigter.

Der bliver jo nu forhåbentlig tale om fagligt

bredere institutioner med et større regionalt

dækningsområde end hidtil og med større ansvar over for

såvel strategi og udvikling som økonomi. Hvis alle faglige og

geografiske enkeltinteresser i disse institutioners virksomhed skulle

repræsenteres i bestyrelserne, kunne der også i mange

tilfælde blive tale om meget store bestyrelser.

Jeg er i øvrigt ikke bekendt med, at der i anden

lovgivning under Undervisningsministeriet er tale om de i

spørgsmålet nævnte meget store bestyrelser.

Spørgsmål 33:

I svaret på spørgsmål 10, jf. L 179

bilag 13, anfører ministeren, at en bestyrelse ikke må blive for

stor, fordi det vil kunne gå ud over hensynet til bestyrelsens

effektivitet. Endvidere anfører ministeren, at personer, der deltager

i bestyrelsesarbejdet, bør være egentlige bestyrelsesmedlemmer

med det bestyrelsesansvar, der følger deraf. Har ministeren konkrete

eksempler fra AMU-centerområdet (hvor der med den gældende

lovgivning kan tilforordnes bestyrelsesmedlemmer) på, at dette har

indebåret nedsat effektivitet i bestyrelsesarbejdet, eller at

bestyrelsesansvaret vedr. forretningsmæssigt forsvarlig faglig og

økonomisk drift ikke er blevet efterlevet?

Svar:

Det er mit udgangspunkt, at det på sigt bør

være sådan, at bestyrelsesmedlemmerne alle er fuldgyldige

medlemmer med det heraf følgende egentlige bestyrelsesansvar. Af

hensyn til eventuelle overgangsproblemer i forbindelse med etablering af den

enstrengede institutionsstruktur har jeg dog fremsendt et

ændringsforslag til udvalget, som indebærer, at de eksisterende

bestyrelser kan fortsætte som hidtil frem til næste nyudpegning,

og at der i den første periode efter eventuelle sammenlægninger

kan indgå tilforordnede i bestyrelsen. De tilforordnede skal

repræsentere lokale institutioner og interesseorganisationer.

Mine synspunkter er baseret på generelle

overvejelser, og jeg har ingen konkrete eksempler at fremhæve.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på

spørgsmål nr. 32.

Spørgsmål 34:

Hvad er ministerens begrundelse for ikke at lade dette

spørgsmål om maksimal effektivitet og ansvarlighed i

bestyrelsesarbejdet være op til den enkelte bestyrelse selv at

afgøre?

Svar:

Jeg har som undervisningsminister ansvar for at sikre de

overordnede rammer for, at uddannelsesinstitutionerne på mit

område kan opfylde de samfundsmæssige uddannelsesformål,

som de er etableret for at løse. Institutionernes virksomhed er i

altovervejende grad finansieret af statslige midler, og jeg har som minister

også det overordnede ansvar for anvendelsen af disse midler.

Jeg vil dog gerne påpege, at der inden for de

rammer, jeg har foreslået afstukket for bestyrelsens

sammensætning og størrelse, er store muligheder for, at de

enkelte bestyrelser kan vælge, hvilke og hvor mange interesser der skal

være repræsenteret i bestyrelsen. Disse muligheder er yderligere

udvidet for en overgangsperiode med det ændringsforslag, som jeg har

omtalt i mit svar på spørgsmål nr. 33.

Spørgsmål 35:

I svaret på spørgsmål 17, jf. L 179

bilag 13, anfører ministeren, at de største

samkøringsfordele efter hendes opfattelse vil kunne opnås mellem

tekniske skoler og AMU-centre. Ligger ministeren inde med analyser o.lign.,

der underbygger denne opfattelse

Svar:

I mit svar på spørgsmål 17 nævner

jeg, at for at indfri de overordnede mål, som regeringen opstiller for

en mere sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelse, er der opstillet en række hensyn, der skal tilgodeses

ved den fremtidige institutionsstruktur. Strukturen skal således kunne

sikre brede og lokale/regionale uddannelsesmiljøer, bære

høje effektiviseringskrav gennem udnyttelse af

samkøringsfordele og understøtte synergifordele

miljømæssigt, fagligt og i den eksterne profilering. Det peger i

retning af større og fagligt bredere uddannelsesinstitutioner.

Der kan dog være grænser for de fordele, der

kan opnås ved sammenlægninger. Det gælder f.eks., hvis

transportafstandene mellem en uddannelsesinstitutions afdelinger bliver for

stor og den regionale samhørighed mellem afdelingerne for lille. Den

geografiske udstrækning bør heller ikke føre til

mammutinstitutioner.

Der er ikke lavet specifikke analyser i forbindelse med

lovforslaget. Jeg har imidlertid bl.a. lagt vægt på de hidtidige

erfaringer med institutionssammenlægninger samt på, at

skoleorganisationerne i relation til de faglige synergieffekter har peget

på, at sammenlægninger mellem fagligt beslægtede

institutioner alt andet lige kan give de største effekter.

Da AMU-centrenes udbud først og fremmest er

karakteriseret ved at være orienteret mod det tekniske

uddannelsesområde, må synergieffekterne derfor generelt forventes

realiseret mest optimalt i form af institutionsfællesskaber mellem

AMU-centre og tekniske skoler. Og ud fra et hensyn til den regionale

samhørighed vil realiseringen ske mest optimalt i byskolemodellen.

På den baggrund peges der i lovforslaget på

byskolemodellen som den model, hvor de største

samkøringsfordele kan nås.

Jeg vil samtidig understrege, at det fortsat er

bestyrelsen ved den enkelte institution, der ud fra en konkret vurdering af

de faglige og økonomiske synergieffekter i lyset af de lokale og

regionale forhold træffer den endelige beslutning om institutionens

fremtid.

Spørgsmål 36:

I svaret på spørgsmål 18, jf. L 179

bilag 13, anfører ministeren, at det ikke er hensigten at tvinge en

bestemt struktur ned over hovedet på institutionerne. Er dette at

betragte som et tilsagn fra ministeren om ikke f.eks. med tilsagn/ikke

tilsagn om tilskud, udbudsgodkendelser o.lign. at lægge pres på

de involverede institutioner med henblik på at fusionere efter en

bestemt model?

Svar:

Som nævnt har jeg tidligere tilkendegivet, at det

ikke er min hensigt at tvinge en bestemt struktur ned over hovedet på

institutionerne. Det står jeg gerne ved, og jeg vil derfor heller ikke

presse bestemte sammenlægninger igennem. Der skal, som jeg har givet

udtryk for i forslaget, være tale om en dialogbaseret proces, men

også om, at alle institutioner skal være økonomisk,

fagligt og pædagogisk bæredygtige.

Der vil ved de tilskudsomlægninger, som er en

konsekvens af lovforslaget, blive tale om omlægninger, der bygger

på en enstrenget institutionsstruktur, og principperne for udbetaling

af grundtilskud vil skulle understøtte en hensigtsmæssig

institutionsstruktur regionalt og lokalt, jf. bemærkningerne til L

179.

Godkendelse til at udbyde uddannelse vil blive givet under

hensyn til de lokale og regionale behov under fornøden hensyntagen til

uddannelsernes kvalitet.

Jeg kan i sagens natur ikke generelt fraskrive mig

anvendelse af de styringsmidler, der gives mig i lovforslaget.

Spørgsmål 37:

Skal ministerens svar på spørgsmål 19,

jf. L 179 bilag 13, forstås således, at hvis en teknisk skole

og et AMU-center i et lokalområde eller en region kan fremlægge

behørig dokumentation for, at en række relevante

uddannelsesmæssige mål tilgodeses lige så godt, eller

bedre, gennem en forpligtende samarbejdsaftale, så vil ministeren

acceptere dette og undlade at presse de pågældende institutioner

til at fusionere?

Svar:

Det er som nævnt i mit svar på

spørgsmål nr. 19 regeringens opfattelse, at det er

nødvendigt med en fælles institutionslovgivning, som sikrer, at

institutionerne har samme regelgrundlag, samt at det er nødvendigt med

en enstrenget struktur. Institutionerne vil derfor i alle tilfælde

være omfattet af samme lov, og der vil også i alle tilfælde

indgå en vurdering af, om de er økonomisk, fagligt og

pædagogisk bæredygtige.

Hvis en institution ikke har et fagligt og

økonomisk bæredygtigt grundlag, vil det ikke være

tilstrækkeligt med en samarbejdsaftale som erstatning for en

institutionel strukturændring. Desuden må

spørgsmålet om sammenlægning og andre samarbejdsformer ses

i relation til andre institutioner i regionen og til det bredere

uddannelsesbillede, der tilsigtes for de enkelte institutioner. Den

enstrengede struktur skal give sikkerhed for, at det økonomiske

grundlag er tilstrækkeligt og for den bedst mulige anvendelse af

ressourcerne.

Hvis institutionerne i øvrigt ønsker at

indgå forpligtende samarbejdsaftaler, der sikrer relevante

uddannelsesmæssige mål, vil der naturligvis være adgang

hertil.

Jeg henviser i øvrigt til mit svar på

spørgsmål nr. 36.

Spørgsmål 40:

Ministeren bedes uddybe besvarelsen af

spørgsmål 38, jf. L 179 bilag 30, herunder oplyse, om

ministeren i forlængelse af en vedtagelse af lovforslaget vil komme med

et samlet udspil om flytning af jord- og landbrugsfaglige miljøer fra

tekniske skoler og AMU-centre til landbrugsskoleregi, eller om ministeren vil

basere forandringerne på dette område på lokale

initiativer.

Svar:

Undervisningsministeriet er for øjeblikket i dialog

med de forskellige skoleformer både på organisationsniveau og med

de lokale institutioner. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt

mulighed for sige noget mere præcist om resultatet af denne dialog.

Lovforslaget tager først og fremmest sigte på

institutionsfællesskaber mellem tekniske skoler og AMU-centre, men som

det fremgår af lovforslaget bør der også ses på de

særlige strukturtilpasningsproblemer på landbrugsskolerne.

Generelt er det min opfattelse, at det må bero

på en vurdering af landbrugsskolernes, de tekniske skolers og

AMU-centrenes konkrete forhold, om der kan tænkes at være basis

for at samle jord- og landbrugsfaglige miljøer.

Lignende dokumenter