Betænkning over Forslag til lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 15. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse
[af
undervisningsministeren (Ulla Tørnæs)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 12 ændringsforslag til lovforslaget.
Undervisningsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2-12.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag
nr. 1.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2002 og var til 1.
behandling den 12. april 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og undervisningsministeren sendte den 4.
marts 2002 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 200. Den 22. marts
2002 sendte undervisningsministeren de indkomne høringssvar samt et
resumé herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Foreningen af danske Landbrugsskoler,
Glarmesterlauget i Danmark,
Læs alt
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever,
Lærersammenslutningen ved Arbejdsmarkedsuddannelserne og
SiD.
Undervisningsministeren har over for udvalget kommenteret
de skriftlige henvendelser til udvalget, bortset fra henvendelsen fra
Lærersammenslutningen ved Arbejdsmarkedsuddannelserne, da udvalget ikke
har anmodet om ministerens kommentar hertil.
Deputationer
Endvidere har Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
og SiD mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 40 spørgsmål til
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 36
af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Oplysninger fra undervisningsministeren
Undervisningsministeren har over for udvalget oplyst
følgende:
De nuværende AMU-centre er karakteriseret ved at
udbyde efteruddannelse til voksne og har dermed opbygget en særlig
voksenpædagogisk kompetence med et uddannelsestilbud målrettet
arbejdsmarkedets behov.
I forbindelse med dannelsen af nye
institutionsfællesskaber ved sammenlægninger lægges der
vægt på, at de enkelte skoleformers uddannelsesprofil kan
fastholdes i det nye fællesskab. Det gælder også ved
sammenlægning af tekniske skoler og AMU-centre.
Lovforslaget vedrører alene etableringen af en
enstrenget institutionsstruktur for den erhvervsrettede grund-, efter-, og
videreuddannelse, der i dag udbydes af AMU-centre og erhvervsskoler.
Forslaget ændrer ikke ved, at arbejdsmarkedsuddannelserne fortsat
udbydes på de nye institutioner for erhvervsrettet uddannelse.
Undervisningsministeren oplyser, at hun til efteråret agter at
fremsætte et lovforslag, som skal sikre en bedre sammenhæng
mellem de erhvervsrettede grund-, efter- og videreuddannelser, bl.a.
vedrørende indhold og styring. Det vil i den sammenhæng blive
fastlagt, hvorledes de hensyn, som i dag varetages efter lov om
arbejdsmarkedsuddannelser, kan varetages, så medarbejdere og
virksomheder fortsat har adgang til korte, fleksible og praksisnære
uddannelsestilbud.
Undervisningsministeren har stillet forslag om en
overgangsordning, der indebærer, at erhvervsskoler og AMU-centre, der
bliver omfattet af loven, først efter udløbet af den
indeværende udpegningsperiode for bestyrelsesmedlemmer skal
følge de nye regler om bestyrelsens sammensætning.
I tilfælde af sammenlægninger kan der desuden
i den første udpegningsperiode for en nydannet institution
tilforordnes relevante personer fra lokalsamfundet til bestyrelsen efter
tilsvarende regler som de, der i dag gælder for AMU-centre.
Undervisningsministeren oplyser endvidere, at der
naturligvis også efter etablering af en enstrenget institutionsstruktur
vil blive tale om at høre uddannelsesrådene om såvel
indhold og behov for uddannelserne som om, hvorvidt en given institution har
den faglige kapacitet til at varetage konkrete uddannelsesudbud.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, V, DF, KF, RV og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af
undervisningsministeren stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet redegjorde ved 1. behandling af
lovforslaget for, at Socialdemokratiet var enig med regeringen i
intentionerne i lovforslaget, men at Socialdemokratiet ønskede en
række ændringer og tilkendegivelser fra undervisningsministeren
for at kunne stemme for forslaget. Som udgangspunkt har Socialdemokratiet
kritiseret regeringens timing af de forskellige uddannelsesforslag og finder
det uheldigt, at indholdsdiskussionen, der burde have været taget inden
beslutninger om struktur og besparelser, først tages til
efteråret. Socialdemokratiet opfordrer derfor regeringen til at indlede
reelle forhandlinger med arbejdsmarkedets parter og oppositionen, inden
indholdet af uddannelserne besluttes.
Ligeledes har det været vigtigt for
Socialdemokratiet at sikre, at AMU-programmet fastholdes også i
forbindelse med eventuelle fusioner, hvorfor undervisningsministerens
tilkendegivelser på dette område vil blive fulgt nøje.
Socialdemokratiet har også været optaget af
den demokratiske og paritetiske sammensætning af bestyrelserne og er
tilfreds med de ændringer, som undervisningsministeren er kommet med
på nær spørgsmålet om elevrepræsentationen,
som Socialdemokratiet anser for vigtig i enhver skolesammenhæng.
Undervisningsministeren opfordres til at anbefale, at der ved nyudpegninger
til bestyrelser tages hensyn til elevernes mulige repræsentation.
Et mindretal i udvalget (SF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil
stemme hverken for eller imod de af undervisningsministeren stillede
ændringsforslag og vil stemme for det af et mindretal stillede
ændringsforslag.
Socialistisk Folkeparti er positiv over for en udvikling,
hvor forskellige institutioner af egen drift, som det også hidtil har
været muligt, finder frem til sammenlægninger. Socialistisk
Folkeparti mener dog ikke, at det endnu er bevist, at en enstrenget struktur,
som lovforslaget lægger op til, er den rigtige.
Derudover mener Socialistisk Folkeparti, at lovforslaget
burde følge efter det, som er foreslået som tredje fase, hvor
der skal ses på rådgivningsstrukturen og sammenhængen i
uddannelserne. Det er også derfor, at Socialistisk Folkeparti har
foreslået et senere ikrafttrædelsestidspunkt.
Socialistisk Folkepartis bekymring ved at
gennemføre lovforslaget nu går først og fremmest
på, om der er skabt tilstrækkelig sikkerhed for, at
uddannelsesmulighederne for de kortuddannede vil få tilstrækkelig
opmærksomhed.
Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil stemme for de
stillede ændringsforslag.
Enhedslisten bemærker, at der er over 1 mio.
ufaglærte i den danske arbejdsstyrke. Det er over en tredjedel af den
samlede arbejdsstyrke. Over halvdelen af de ufaglærte har aldrig
nogensinde fået efteruddannelse. Ufaglærtes uddannelsesfrekvens
er faldende, på trods af at der snakkes om et videnssamfund i dag.
Danske KAD-kvinder er blandt Europas mindst efteruddannede.
Den udfordring, det danske samfund står over for,
når snakken går om voksen- og efteruddannelsen, er, at der er en
meget stor gruppe mennesker i det danske samfund, der har et stigende behov
for voksen- og efteruddannelse, og det er et behov, der ikke bliver
dækket i dag. Det er faktisk sådan, at mange kortuddannede ikke
får efteruddannelse overhovedet. Uddannelsesaktiviteterne har netop for
denne gruppe som den eneste gruppe været faldende de seneste
år.
Det her lovforslag handler så om med vold og magt at
sammenlægge AMU-centrene og de tekniske skoler. Vil det gøre det
lettere for de kortuddannede at efteruddanne sig? Det er svært at
forestille sig. Lovforslaget handler nemlig ikke om, hvordan uddannelserne
kan udvikle sig, eller om hvordan de bliver bedre. Lovforslaget handler om at
lave ny struktur og om at lave en struktur, hvor regeringen mener, den kan
spare penge.
Lovforslaget er en del af en meget mærkelig
måde at lave ændringer på i efteruddannelsessystemet.
Regeringen gør tingene i den helt forkerte rækkefølge.
Først spares der godt 55 mio. kr. på finansloven, og så
laves der med dette forslag en ny struktur for uddannelserne. Til sidst
kommer der en analyse, hvor indhold og målsætninger
diskuteres.
Det er simpelt hen at lave tingene i den forkerte
rækkefølge. Og alene af den grund er det lidt svært at se,
hvordan lovforslaget skulle skabe bedre betingelser for de kortuddannede.
Indholdsdiskussionen ligger simpelt hen for sent i denne proces. Den skal
komme før nedskæringerne, så man kan gå ind og lave
en reel vurdering af, hvilke ressourcer der er behov for. Lovforslaget vil
så sammenlægge AMU-centrene og de tekniske skoler, og
lovforslaget argumenterer for ressourceudnyttelse.
For det første kan man spørge, hvor meget
ressourceudnyttelse, der er tale om. Så vidt Enhedslisten er
orienteret, er det kun en række metalkurser, hvor der har været
tale om et decideret overlap i udbud af kurser fra på den ene side SID
og på den anden side METAL. Ellers er der altså tale om to-tre
helt forskellige uddannelsesinstitutioner med helt forskellige
målgrupper, forskellige lærerkræfter og forskellig
pædagogik.
Det er vigtigt at vide, at der er tale om to helt
forskellige pædagogiske tilgange. I AMU-centrene er det
voksenpædagogik med vægt på en gruppe, som bl.a. kan have
meget store læsevanskeligheder, og på de tekniske skoler er det
primært ungdomspædagogik. Enhedslisten mener, at det er helt
centralt, at der er et voksenpædagogisk miljø, som er gearet til
at tage hånd om voksne ufaglærte. Ved denne tvangsmæssige
fusion er der stor sandsynlighed for, at AMU-centrenes kultur og
pædagogik bliver slugt af de tekniske skoler ikke nødvendigvis
af ond vilje, men simpelthen i løbet af nogle få år som en
konsekvens af tvangsfusionen. Det vil betyde, at det voksenpædagogiske
miljø, der eksisterer i dag, bliver ødelagt. Det er i hvert
fald Enhedslistens frygt, og det vil altså være en katastrofe for
voksen- og efteruddannelsesmulighederne. Enhedslisten vil en helt anden vej.
Enhedslisten vil gerne sikre folks ret til efteruddannelse, så de ikke
nægtes efteruddannelse på grund af presset fra en arbejdsgiver.
Det skal bl.a. ske ved at oprette uddannelsesudvalg på alle
virksomheder, ved at gøre det obligatorisk at lave uddannelsesplaner
for de enkelte virksomheder, og ved at arbejdstagerne får ret til et
vist antal efteruddannelsesuger pr. år.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 39
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal
(EL):
1) I stk. 1 ændres datoen »1. juli 2002« til: »1.
juli 2003«.
[Ændret ikrafttrædelsestidspunkt]
Af undervisningsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af SF):
2) I stk. 3 indsættes efter »nævnte love«
ordene: », bortset fra bekendtgørelse nr. 510 af 7. juni 2000 om
standardvedtægt for arbejdsmarkedsuddannelsescentre og
bekendtgørelse nr. 1155 af 19. december 1994 om ydelse og afvikling af
statslån til selvejende arbejdsmarkedsuddannelsescentre til køb,
opførelse og ombygning af fast ejendom,«.
[Ophævelse af bekendtgørelser, der mister
deres betydning]
3) Stk. 5 affattes således:
»Stk. 5.
§ 5, stk. 2-4, skal for institutioner, der på
tidspunktet for overgang til denne lov er godkendt efter lov om
erhvervsskoler eller efter lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, senest
være opfyldt ved førstkommende nyudpegning af
bestyrelsesmedlemmer. I institutioner, der er resultatet af en
sammenlægning af sådanne institutioner, kan lokale institutioner
og interesseorganisationer med tilknytning til institutionen i den
første udpegningsperiode efter sammenlægningen udpeges til
bestyrelsen uden stemmeret.«
[Udvidelse af overgangsperioder vedrørende
tilpasning til lovens regler om bestyrelsessammensætning]
Til § 42
4) Nr. 2 affattes således:
»2.
I § 19, stk. 4, ændres »godkendte
erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner
for erhvervsrettet uddannelse«.«
[Lovteknisk ændring]
5) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 19 a, stk. 9, ændres »godkendt erhvervsskole«
til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse«.«
[Lovteknisk ændring]
6) Efter nr. 6 indsættes som nyt nummer:
»02.
I § 49, stk. 3, ændres »skolehjem« til:
»kostafdelinger«.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 43
7) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:
»01.
I § 21, stk. 2, ændres »et AMU-center« til: »en
institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse«.
02.
I § 28, stk. 1, nr. 1, ændres »AMU-centrenes,
erhvervsskolernes, social- og sundhedsskolernes, andre
uddannelsesinstitutioners og private udbyderes udbud af
arbejdsmarkedsuddannelser« til: »udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 17
og § 22, stk. 3, ved institutioner godkendt efter lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, social- og sundhedsskoler, andre
uddannelsesinstitutioner og private udbydere«.
03.
I § 28, stk. 1, nr. 2, ændres »et AMU-center« til:
»en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse«.
04.
I § 42, stk. 1, nr. 2, ændres »AMU-centre,
erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse«.«
[Lovtekniske ændringer]
8) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:
»05.
§ 52 ophæves.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 44
9) Før nr. 1 indsættes som nye numre:
»01.
I § 3, stk. 1, ændres »godkendte erhvervsskoler,
herunder tidligere landbrugsskoler, der af undervisnings- og
forskningsministeren er godkendt som erhvervsskoler« til: »institutioner
godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.
02.
I § 3, stk. 2, ændres »skoler, som ikke er
erhvervsskoler, institutioner« til: »uddannelsesinstitutioner, der ikke er
godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, andre
institutioner«.«
[Lovtekniske ændringer]
10) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»03.
I § 22, stk. 1, ændres »skoler, som ikke er
erhvervsskoler, institutioner« til: »uddannelsesinstitutioner, der ikke er
godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, andre
institutioner«.«
[Lovteknisk ændring]
Til § 48
11) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 1, stk. 5, ændres »erhvervsskole« til:
»institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse«.«
[Lovteknisk ændring]
Nye paragraffer
12) Efter § 51 indsættes som nye paragraffer:
»§ 01.
I lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 18.
december 2000, som ændret ved § 1 i lov nr. 148 af 25. marts
2002, foretages følgende ændring:
1.
I § 3, stk. 2, nr. 3, ændres »laboranter
omfattet af lov om erhvervsskoler« til: »laboranter omfattet af lov om korte
videregående uddannelser«.
§ 02.
I lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb
til ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 14. oktober
1999, foretages følgende ændringer:
1.
I § 8, stk. 1, nr. 6, ændres »Erhvervsskoler« til:
»Institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse«.
2.
I § 8, stk. 2, udgår »eller på
arbejdsmarkedsuddannelsescentrenes erhvervsintroducerende kurser«.
3.
I § 11, stk. 2, ændres »erhvervsskolerne«
til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse«.
§ 03.
I lov om kursus til højere forberedelseseksamen
og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 179 af 15. marts 2002, som ændret senest
ved § 4 i lov nr. 274 af 8. maj 2002 og § 5 i lov nr. 275 af 8. maj 2002,
foretages følgende ændring:
1.
I § 29, stk. 1, ændres »erhvervsskoler« til:
»institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse«.
§ 04.
I lov om godtgørelse ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
1340 af 18. december 2000, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 249 af
8. maj 2002, foretages følgende ændring:
1.
I § 1, nr. 4, i overskriften før § 11 og i
§ 12 ændres »skolehjem« til: »kostafdelinger«.«
[Lovtekniske ændringer]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget udskydes lovens
ikrafttrædelse til den 1. juli 2003.
Til nr. 2
Bekendtgørelse om standardvedtægt for
arbejdsmarkedsuddannelsescentre og bekendtgørelse om ydelse og
afvikling af statslån til selvejende arbejdsmarkedsuddannelsescentre
til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom foreslås
umiddelbart at bortfalde ved lovens ikrafttræden, idet de mister deres
betydning.
Til nr. 3
Overgangsbestemmelsen vedrørende
bestyrelsessammensætningen foreslås ændret, således
at erhvervsskoler og AMU-centre, der overgår til loven pr. 1. juli
2002, i den igangværende udpegningsperiode for bestyrelsesmedlemmer kan
fortsætte med de aktuelle bestyrelser og først efter
udløbet af perioden dvs. typisk i 2006 skal følge de regler
om bestyrelsens sammensætning, der følger af lovens § 5, stk.
2-4.
I tilfælde af sammenlægninger mellem
erhvervsskoler og AMU-centre indbyrdes eller på tværs afbrydes
den igangværende udpegningsperiode for de sammenlagte institutioner, og
en ny udpegningsperiode begynder for den sammenlagte institution. Det
foreslås på denne baggrund, at der i denne første
udpegningsperiode for en nydannet institution kan tilforordnes relevante
personer fra lokalsamfundet til bestyrelsen efter tilsvarende regler som de,
der i dag gælder for AMU-centre i henhold til AMU-centerlovens § 6,
stk. 3. Disse bestyrelsesmedlemmer har således ikke stemmeret.
Til nr. 4
Ændringsforslaget udgør en sproglig
tydeliggørelse.
Til nr. 5
Ændringsforslaget er en yderligere
konsekvensrettelse i lov om erhvervsuddannelser vedrørende
institutionsbetegnelsen.
Til nr. 6
Ændringsforslaget er en konsekvensrettelse i lov om
erhvervsuddannelser som følge af indførelsen af
fællesbetegnelsen kostafdelinger.
Til nr. 7
Ændringsforslaget indeholder yderligere
konsekvensrettelser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser vedrørende
institutionsbetegnelsen.
Til nr. 8
Ændringsforslaget retter en fejl i det fremsatte
lovforslag, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 43, nr. 5-9.
Til nr. 9 og 10
Ændringsforslaget indeholder yderligere
konsekvensrettelser i lov om landbrugsuddannelser vedrørende
institutionsbetegnelsen.
Til nr. 11
Ændringsforslaget indeholder en yderligere
konsekvensrettelse i lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. vedrørende
institutionsbetegnelsen.
Til nr. 12
Ad § 01.
Ændringsforslaget til ændring af lov om
bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering er en følge
af, at hjemmelen til laborantuddannelsen allerede før dette forslag er
ændret fra erhvervsskoleloven til KVU-loven.
Ad § 02.
Ændringsforslaget indeholder konsekvensrettelser
vedrørende institutionsbetegnelsen i lov om ungdomsvejledning og
brobygningsforløb til ungdomsuddannelse. Erhvervsintroducerende kurser
på AMU bortfaldt 1. januar 1997.
Ad § 03.
Ændringsforslaget indeholder en konsekvensrettelse
vedrørende institutionsbetegnelsen i lov om kursus til højere
forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for
voksne m.v.
Ad § 04.
Ændringsforslaget indeholder konsekvensrettelser i
lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse som følge af indførelsen af
fællesbetegnelsen kostafdelinger.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)
Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF)
Hans Kristian Skibby (DF) Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)
Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)
Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 179
Bilagsnr.
Titel
1
Høringssvar og høringsresumé, fra
undervisningsministeren
2
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Spm. 1 om, hvorfor Erhvervsuddannelsesrådet og
Uddannelsesrådet ikke fremover skal afgive indstilling eller
høres om institutionsgodkendelser, til undervisningsministeren
Spm. 2 om ændring i beføjelserne i forhold til de to hidtil
gældende institutionslove på området, til
undervisningsministeren
Spm. 3 om sikring af AMU-programmet, til undervisningsministeren
Spm. 4 om AMU-uddannelsernes svage målgrupper, til
undervisningsministeren
Spm. 5 om AMU-programmets fremtidige rolle, til undervisningsministeren
Spm. 6 om sikring af den geografiske spredning af udbuddet af
AMU-uddannelser, til undervisningsministeren
Spm. 7 om sikring af skolers fremtidige opretholdelse af afdelinger og
aktiviteter i tyndt befolkede områder, til undervisningsministeren
Spm. 8 om de økonomiske betingelser for AMU og EUD, når de
underlægges samme taxametre, til undervisningsministeren
Spm. 9 om fastsættelse af et loft på maksimalt 12 medlemmer af
bestyrelsen i institutioner for erhvervsrettet uddannelse, til
undervisningsministeren
Spm. 10 om videreførelse af bestemmelsen i AMU-centerloven, om
relevante lokale institutioner og interesseorganisationer kan opnå
tilforordnet medlemskab, til undervisningsministeren
Spm. 11 om effektiviserings- og rationaliseringsgevinst 3/4 år efter
lovens vedtagelse, til undervisningsministeren
Spm. 12 om den pålagte rationaliseringsbesparelse for det samlede
skolesystem, til undervisningsministeren
Spm. 13 om uddannelsesaktiviteternes omfang og kvalitet i forbindelse med
de forudsatte, budgetterede rationaliseringer og besparelser, til
undervisningsministeren
Spm. 14 om sikring af arbejdsro til videreudviklingen af AMU-konceptet,
til undervisningsministeren
Spm. 15 om omkostningerne i forbindelse med fusioner mellem AMU-centre,
til undervisningsministeren
Spm. 16 om ikkebudgetterede omkostninger, i forbindelse med at forskellige
virksomhedskulturer harmoniseres, til undervisningsministeren
Spm. 17 om »byskoler«, til undervisningsministeren
Spm. 18 om struktureringen af eksisterende skoler/institutioner, til
undervisningsministeren
Spm. 19 om fremme af en fusion i et lokalområde, til
undervisningsministeren
Spm. 20 om, hvorfor handelsskoler ikke tilskyndes til at indgå i
institutionsfællesskaber med de 2 andre skoleformer, til
undervisningsministeren
Spm. 21 om bestemmelsen i erhvervsskoleloven om, at
Undervisningsministeriet kan yde lån til forskellige skoleformål,
til undervisningsministeren
4
Henvendelse af 12/4-02 fra Lærersammenslutningen ved
Arbejdsmarkedsuddannelserne (LvA)
5
Henvendelse af 19/4-02 fra SiD
6
Spm. 22 om kommentar til henvendelse fra SiD, til undervisningsministeren
7
Spm. 23, om tekniske skoler skal ses i sammenhæng med AMU i
forbindelse med fusioner, til undervisningsministeren
Spm. 24 om fastholdelse af AMU-konceptet, til undervisningsministeren
Spm. 25 om mulighed for regionale AMU-centre, hvis geografi er over flere
amter
Spm. 26 om samarbejdet mellem Teknisk Skole i Århus, Herning og
Horsens kan fortsætte, til undervisningsministeren
Spm. 27 om skolegodkendelser i AMU Østjylland, til
undervisningsministeren
8
1. udkast til betænkning
9
Henvendelse af 24/4-02 fra Glarmesterlauget i Danmark
10
Spm. 28 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra Glarmesterlauget i
Danmark, til undervisningsministeren
11
Svar på spm. 22 om kommentar til henvendelse fra SiD, fra
undervisningsministeren
12
Svar på spm. 23, om tekniske skoler skal ses i sammenhæng med
AMU i forbindelse med fusioner, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 24 om fastholdelse af AMU-konceptet, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 25 om mulighed for regionale AMU-centre, hvis geografi
er over flere amter
Svar på spm. 26 om samarbejdet mellem Teknisk Skole i Århus,
Herning og Horsens kan fortsætte, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 27 om skolegodkendelser i AMU Østjylland, fra
undervisningsministeren
13
Svar på spm. 1 om, hvorfor Erhvervsuddannelsesrådet og
Uddannelsesrådet ikke fremover skal afgive indstilling eller
høres om institutionsgodkendelser, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 2 om ændring i beføjelserne i forhold til
de to hidtil gældende institutionslove på området, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 3 om sikring af AMU-programmet, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 4 om AMU-uddannelsernes svage målgrupper, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 5 om AMU-programmets fremtidige rolle, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 6 om sikring af den geografiske spredning af udbuddet
af AMU-uddannelser, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 7 om sikring af skolers fremtidige opretholdelse af
afdelinger og aktiviteter i tyndt befolkede områder, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 8 om de økonomiske betingelser for AMU og EUD,
når de underlægges samme taxametre, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 9 om fastsættelse af et loft på maksimalt
12 medlemmer af bestyrelsen i institutioner for erhvervsrettet uddannelse,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 10 om videreførelse af bestemmelsen i
AMU-centerloven, om relevante lokale institutioner og interesseorganisationer
kan opnå tilforordnet medlemskab, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 11 om effektiviserings- og rationaliseringsgevinst 3/4
år efter lovens vedtagelse, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 12 om den pålagte rationaliseringsbesparelse for
det samlede skolesystem, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 13 om uddannelsesaktiviteternes omfang og kvalitet i
forbindelse med de forudsatte, budgetterede rationaliseringer og besparelser,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 14 om sikring af arbejdsro til videreudviklingen af
AMU-konceptet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 15 om omkostningerne i forbindelse med fusioner mellem
AMU-centre, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 16 om ikkebudgetterede omkostninger, i forbindelse med
at forskellige virksomhedskulturer harmoniseres, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 17 om »byskoler«, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 18 om struktureringen af eksisterende
skoler/institu-tioner, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 19 om fremme af en fusion i et lokalområde, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 20 om, hvorfor handelsskoler ikke tilskyndes til at
indgå i institutionsfællesskaber med de 2 andre skoleformer, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 21 om bestemmelsen i erhvervsskoleloven om, at
Undervisningsministeriet kan yde lån til forskellige skoleformål,
fra undervisningsministeren
14
Henvendelse af 25/4-02 fra Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
15
Spm. 29 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra Landssammenslutningen
af Handelsskoleelever, til undervisningsministeren
16
2. udkast til betænkning
17
Spm. 30, om UR’s og EUR’s rådgivning ved
institutionsgodkendelser har været uhensigtsmæssig eller har
forsinket godkendelsesprocedurer, til undervisningsministeren
Spm. 31 om ministerens begrundelse for, at spørgsmål
vedrørende uddannelsernes indhold kan adskilles fra
spørgsmålet om, hvilke institutioner der skal godkendes til at
udbyde dem, til undervisningsministeren
Spm. 32 om efterlevelse af forretningsmæssig forsvarlig faglig og
økonomisk drift af AMU-centerområdet, til
undervisningsministeren
Spm. 33 om bestyrelsers størrelse i forhold til deres effektivitet,
til undervisningsministeren
Spm. 34 om ministerens begrundelse for ikke at lade det være op til
den enkelte bestyrelse at afgøre, hvad effektivitet og ansvarlighed i
bestyrelsesarbejdet er, til undervisningsministeren
Spm. 35 om analyser, der kan underbygge ministerens påstand om, at
de største besparelser vil kunne opnås mellem tekniske skoler og
AMU-centre, til undervisningsministeren
Spm. 36 om ikke at tvinge en bestemt struktur ned over hovedet på
institutionerne, til undervisningsministeren
Spm. 37, om en institution ved at fremlægge behørig
dokumentation for, at relevante uddannelsesmæssige mål
tilgodeses, kan undgå fusion, til undervisningsministeren
18
Svar på spm. 29 om kommentar til henvendelse af 25/4-02 fra
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, fra undervisningsministeren
19
Svar på spm. 28 om kommentar til henvendelse af 24/4-02 fra
Glarmesterlauget i Danmark, fra undervisningsministeren
20
Ændringsforslag og betænkningsbidrag, fra
undervisningsministeren
21
Svar på spm. 30, om UR’s og EUR’s rådgivning ved
institutionsgodkendelser har været uhensigtsmæssig eller har
forsinket godkendelsesprocedurer, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 31 om ministerens begrundelse for, at
spørgsmål vedrørende uddannelsernes indhold kan adskilles
fra spørgsmålet om, hvilke institutioner der skal godkendes til
at udbyde dem, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 32 om efterlevelse af forretningsmæssigt
forsvarlig faglig og økonomisk drift på AMU-centerområdet,
fra undervisningsministeren
Svar på spm. 33 om bestyrelsers størrelse i forhold til deres
effektivitet, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 34 om ministerens begrundelse for ikke at lade det
være op til den enkelte bestyrelse at afgøre, hvad effektivitet
og ansvarlighed i bestyrelsesarbejdet er, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 35 om analyser, der kan underbygge ministerens
påstand om, at de største besparelser vil kunne opnås
mellem tekniske skoler og AMU-centre, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 36 om ikke at tvinge en bestemt struktur ned over
hovedet på institutionerne, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 37, om en institution ved at fremlægge
behørig dokumentation for, at relevante uddannelsesmæssige
mål tilgodeses, kan undgå fusion, fra undervisningsministeren
22
3. udkast til betænkning
23
Yderligere betænkningsbidrag, fra undervisningsministeren
24
Henvendelse af 6/5-02 fra Foreningen af danske Landbrugsskoler
25
Spm. 38 om kommentar til henvendelse af 6/5-02 fra Foreningen af danske
Landbrugsskoler, til undervisningsministeren
26
4. udkast til betænkning
27
Henvendelse af 10/5-02 fra Glarmesterlauget i Danmark
28
Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 10/5-02 fra Glarmesterlauget i
Danmark, til undervisningsministeren
29
5. udkast til betænkning
30
Svar på spm. 38 om kommentar til henvendelse af 6/5-02 fra
Foreningen af danske Landbrugsskoler, fra undervisningsministeren
31
Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 10/5-02 fra
Glarmesterlauget i Danmark, fra undervisningsministeren
32
6. udkast til betænkning
33
Spm. 40, om ministeren ved vedtagelsen af lovforslaget vil komme med et
samlet udspil om flytning af jord- og landbrugsfaglige miljøer fra
tekniske skoler/AMU-centre til landbrugsskoleregi, til
undervisningsministeren
34
Svar på spm. 40 om ministeren ved vedtagelsen af lovforslaget vil
komme med et samlet udspil om flytning af jord- og landbrugsfaglige
miljøer fra tekniske skoler/AMU-centre til landbrugsskoleregi, fra
undervisningsministeren
Bilag 2
36 af udvalgets spørgsmål og
undervisningsministerens svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske fra udvalget.
Spørgsmål 1:
Hvad er ministerens begrundelse for, at
Erhvervsuddannelsesrådet og Uddannelsesrådet fremover ikke
længere skal afgive indstilling eller høres om
institutionsgodkendelser, og at denne beføjelse herefter alene
tillægges ministeren?
Svar:
Med lovforslaget skabes de nødvendige men ikke
tilstrækkelige betingelser for ændring af institutionsstrukturen
på tværs af de hidtidige institutionsformer. En helt
afgørende forudsætning for denne ændring er et samspil
mellem overordnet styring og decentral kompetence i beslutningsprocessen.
Jeg har derfor prioriteret det meget højt, at den
lokale beslutningsproces kan gennemføres uden mellemkomst af centrale
organer, herunder Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne (UR)
og Erhvervsuddannelsesrådet (EUR). Rådene er som navnene siger
karakteriserede ved at være uddannelsesråd. Rådenes
kompetence angår derfor først og fremmest rådgivning
vedrørende uddannelserne, herunder disses indhold og struktur samt
uddannelsesbehovet.
Der kan imidlertid være behov for at se oprettelse
af helt nye institutioner i et samlet landsdækkende perspektiv. Jeg har
derfor mulighed for forud for godkendelse af nye institutioner at indhente en
udtalelse fra UR, EUR og/eller fra Landbrugsrådet i forhold til det
landsdækkende behov. Dette fremgår også af
bemærkningerne til loven.
Det har ikke været praksis at inddrage UR og EUR i
konkrete institutionssammenlægninger.
Spørgsmål 2:
Hvorfor har ministeren ikke fundet det værd at
gøre Folketinget og offentligheden udtrykkelig opmærksom
på ovennævnte ændring i beføjelserne i forhold til
de to hidtil gældende institutionslove på området?
Svar:
Ændringen er angivet i lovbemærkningerne,
herunder de almindelige bemærkninger og i bemærkningerne til §§ 1
og 2. Flere organisationer har i øvrigt peget herpå i
forbindelse med høringssvarene. Jeg har i mine kommentarer til
høringssvarene til Uddannelsesudvalget givet udtryk for, at det under
hensyn til processens karakter ikke er vurderet at være
hensigtsmæssigt eller nødvendigt i alle tilfælde at
høre de centrale råd.
Der henvises samtidig til besvarelsen af
spørgsmål 1.
Spørgsmål 3:
Hvordan vil ministeren sikre, at AMU-programmet kan
fastholdes som et selvstændigt system med sit særlige
arbejdsmarkedspolitiske sigte i en ny enstrenget institutionsstruktur?
Svar:
Arbejdet med at opfylde regeringens samlede mål for
en mere sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelse er opdelt i 3 faser. Fase 1 var vedtagelsen af
ændringerne omfattende Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering med lov
nr. 148 af 25. marts 2002. Fase 2 er nærværende forslag om en
enstrenget institutionsstruktur. Fase 3 omhandler bl.a. en bedre
sammenhæng i uddannelsernes indhold, og jeg fremsætter lovforslag
herom til efteråret.
I fase 2 er det tillagt afgørende vægt, og
vil også blive det ved udmøntningen af institutionsstrukturen,
at de faglige profiler, herunder AMU, kan bevares under hensyn til
institutionernes økonomiske, faglige og pædagogiske
bæredygtighed.
I fase 3 vil arbejdet med AMU’s særlige
arbejdsmarkedspolitiske sigte indgå som en væsentlig faktor.
Spørgsmål 4:
Hvordan vil ministeren sikre, at AMU-uddannelsernes svage
målgrupper de kortuddannede, de ledige, de »nye danskere« og de
læse- og regnesvage ikke lades i stikken og sakker agterud?
Svar:
Spørgsmål om at tilgodese udbud af
AMU-uddannelse til svage målgrupper som led i den
arbejdsmarkedspolitiske indsats er ikke led i fase 2. Fase 2 skal sikre den
nødvendige bæredygtige institutionsstruktur for erhvervsrettet
uddannelse. Lovforslaget vil dermed bidrage til at sikre det overordnede
mål om en sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen-
og efteruddannelse.
Det er et led i fase 3 at sikre fleksible, relevante og
fagligt stærke uddannelser, der imødekommer såvel
langsigtede uddannelsesbehov som aktuelle behov for målrettet,
praksisnær kompetenceudvikling, der spiller sammen med deltagernes
allerede erhvervede erfaringer og kompetencer.
Lovforslaget om institutioner for erhvervsrettet
uddannelse indeholder således ikke indholdsmæssige
ændringer af AMU-uddannelserne, der påvirker de nævnte
gruppers uddannelsesmuligheder.
Spørgsmål 5:
Hvilken rolle forestiller ministeren sig, at AMU
programmet skal spille fremover som et aktivt instrument i indsatsen for at
skabe et mere rummeligt arbejdsmarked?
Svar:
Det er med overflytningen af AMU til
Undervisningsministeriet forudsat, at der fortsat vil være en
arbejdsmarkedspolitisk uddannelsesindsats. Der bliver i øjeblikket
arbejdet på et fremtidigt AMU-koncept som led i fase 3. Dette sker i
samarbejde med Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne.
På nuværende tidspunkt kan jeg dog ikke sige
noget nyt om AMU’s rolle i forbindelse med det rummelige
arbejdsmarked.
Men det er hensigten, at AMU-uddannelserne fortsat skal
bygge på den særlige voksenpædagogiske ekspertise, der
eksisterer i systemet. Praksisnær kompetenceudvikling og et tæt
samspil mellem virksomheder og uddannelsessteder bidrager til, at den
relativt store andel af kortuddannede på arbejdsmarkedet får
styrket mulighederne for gennem uddannelse at fastholde beskæftigelse
og for evt. videre uddannelse i det øvrige uddannelsessystem.
AMU-systemet skal endvidere fortsat bidrage til at udvide arbejdsstyrken
gennem uddannelse af ledige og grupper, som er uden for arbejdsmarkedet.
Spørgsmål 6 :
Hvordan vil ministeren sikre, at udbuddet af
AMU-uddannelser fremover har en sådan geografisk bredde, at
øgede transportafstande ikke bliver barrierer for, at virksomhedernes
medarbejdere og de arbejdssøgende reelt får mulighed for at
deltage i den nødvendige efteruddannelse?
Svar:
Spørgsmålet om udbudsstyring er ikke omfattet
af lovforslaget, men vil blive taget op i forbindelse med 3. fase i
regeringens arbejde med en mere sammenhængende struktur for den
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse. Fase 3 skal således sikre
en bedre sammenhæng mellem de erhvervsrettede grund-, voksen- og
efteruddannelser vedrørende indhold, styring og udbud. Lovforslag
herom fremsættes til efteråret.
Det er imidlertid et hovedformål med lovforslaget at
skabe de institutionelle forudsætninger for at bevare lokale
uddannelsessteder.
Opretholdelsen af lokale uddannelsessteder vil indgå
som et afgørende element i udmøntningen af lovforslaget,
herunder i fastlæggelsen af de fælles økonomiske
rammebetingelser.
Jeg er i den forbindelse også opmærksom
på, at fordelene ved institutionsfællesskaber kan forsvinde, hvis
transportafstandene bliver for store, og den regionale samhørighed
bliver for lille.
Spørgsmål 7:
Hvordan vil ministeren sikre, at skolerne fremover
opretholder afdelinger og aktiviteter i tyndt befolkede områder samt
opretholder et tilstrækkeligt differentieret kursusudbud, der
også dækker små brancheområder?
Svar:
Jeg anser opretholdelsen af lokale uddannelssteder,
herunder afdelinger og aktiviteter i tyndt befolkede dele af landet, for
meget væsentlig. Det er således helt afgørende, at der
også fremover er et lokalt udbud af erhvervsuddannelser,
erhvervsgymnasiale uddannelser og brede AMU-uddannelser. Regeringens
prioritering af institutionsfællesskaber mellem AMU-centre og tekniske
skoler i de enkelte byer skal også være med til at give de lokale
uddannelsessteder en bedre basis for opretholdelse og videreudvikling af
virksomheden.
Udmøntningen af de økonomiske
rammebetingelser, herunder grundtilskuddet, spiller også en
afgørende rolle i den forbindelse.
Når uddannelser udbudsplaceres indgår det som
et væsentligt element, om der er en særlig regional eller lokal
efterspørgsel efter uddannelsen. Det gælder også de
brancherettede uddannelser, som har begrænset efterspørgsel.
Visse uddannelser har dog et så begrænset elevgrundlag, at det
kun er muligt at skabe et fagligt forsvarligt uddannelsesmiljø et vist
antal steder.
Spørgsmål 8:
Hvordan vil ministeren sikre, at de to
uddannelsesprogrammer (AMU og EUD) ikke i praksis får uens betingelser
for at kunne få økonomien til at løbe rundt for den
enkelte institution, når de underlægges de samme takster?
Svar:
Lovforslaget indebærer, at der sikres ens
økonomiske vilkår for samme uddannelse. Det
indebærer, at tilskudsvilkårene for de samme uddannelser fremover
bliver ens, uanset om uddannelsesaktiviteten gennemføres på en
erhvervsskole eller et AMU-center eller på en institution, der
både er erhvervsskole og AMU-center.
Taxametre til undervisning samt fælles- og
bygningsområdet skal over tid være dækkende for
institutionernes faktiske omkostninger. Der vil i forbindelse med
takstomlægninger på FFL 2003 i videst mulige omfang blive taget
højde for dette, ligesom der ved takstomlægningerne vil blive
taget højde for uddannelsernes forskellighed, hvad angår
tilrettelæggelse, varighed m.v.
Spørgsmål 9:
Hvad er ministerens begrundelse for at fastsætte et
loft på maksimalt 12 medlemmer af bestyrelsen, når andre
tilsvarende uddannelsesinstitutioner kan have flere medlemmer i deres
bestyrelse, eller selv kan fastlægge nærmere regler herom i
vedtægterne.
Svar:
I erhvervsskoleloven er loftet over antallet af
bestyrelsesmedlemmer nu 6-12, mens det efter AMU-centerloven er 12-16.
Jeg har valgt at foreslå normalt 12 medlemmer i
bestyrelserne for de ny institutioner for erhvervsrettet uddannelse af to
grunde. For det første fordi det under alle omstændigheder ikke
vil være muligt, at alle berørte interesser er direkte
repræsenteret i bestyrelsen, når der henses til institutionernes
potentielt store udbudsmuligheder. For det andet fordi bestyrelsen som
bestyrelse for en selvejende institution har et reelt ansvar for, at
institutionen drives forretningsmæssigt forsvarligt både fagligt
og økonomisk.
Især sidstnævnte indebærer efter min
opfattelse, at bestyrelsen ikke må blive for stor. Der vil dog, som
lovforslaget er formuleret, kunne tages særlige hensyn, hvis der er
behov herfor, f.eks. som følge af sammenlægninger omfattende
flere områder, som skal have en tid til at tilpasse sig nye
vilkår.
Der henvises også til svaret på
spørgsmål 22, herunder omtalen af andre tilsvarende
uddannelsesinstitutioner.
Spørgsmål 10:
Hvad er ministerens begrundelse for, at den
nuværende bestemmelse i AMU-centerloven om, at også relevante
lokale institutioner og interesseorganisationer kan opnå tilforordnet
medlemskab, ikke videreføres?
Svar:
Som anført i svaret på spørgsmål
9 må en bestyrelse ikke blive for stor, fordi det vil kunne gå ud
over hensynet til bestyrelsens effektivitet. Desuden bør personer, der
deltager i bestyrelsesarbejdet være egentlige bestyrelsesmedlemmer med
det bestyrelsesansvar, der følger deraf.
Det er samtidig vigtigt, at det lokale samarbejde fungerer
og prioriteres højt af bestyrelsen. I den forbindelse er de lokale
institutioner og interesseorganisationer et meget vigtigt led, og inddragelse
af disse bør selvfølgelig finde sted, men ikke
nødvendigvis som medlemskab af bestyrelsen. Jeg kan tilføje, at
arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg vil indgå i overvejelserne i
fase 3 sammen med den øvrige rådsstruktur på
området.
Spørgsmål 11:
Hvordan forestiller ministeren sig, at man efter lovens
vedtagelse på mindre end ¾ år vil kunne nå at indkassere en
effektiviserings- og rationaliseringsgevinst på 50 mio. kr. i
indeværende år, når der samtidigt må imødeses
et uundgåeligt afløb af lønudgifter til opsagt personale
i den overenskomstmæssigt fastsatte opsigelsesperiode, huslejeudgifter
til opsagte lejemål ligeledes i opsigelsesperioden osv.?
Svar:
Der er ikke fra ministeriets side lagt op til, at der i
forbindelse med lovforslaget skal udmøntes en besparelse på 50
mio. kr. ved effektiviserings- og rationaliseringsgevinster i 2002. Det i
spørgsmålet anførte beløb på 50 mio. kr. er
allerede udmøntet på Undervisningsministeriets samlede ramme
bl.a. fra beholdninger og puljer, og får dermed ikke konsekvenser for
erhvervsskoler og AMU-centre i 2002.
Spørgsmål 12:
Finder ministeren, at det er et gunstigt og
formålstjentligt udgangspunkt for en konstruktiv, dialogbaseret
undersøgelses- og forhandlingsproces med henblik på øget
samarbejde eller fusion, at man på forhånd har pålagt det
samlede skolesystem en rationaliseringsbesparelse på 50 mio. kr.?
Svar:
Der henvises til svaret på spørgsmål
11.
Spørgsmål 13:
Hvordan vil ministeren sikre, at de forudsatte,
budgetterede rationaliseringer og besparelser vil kunne realiseres, uden at
det går ud over uddannelsesaktiviteternes omfang og kvalitet?
Svar:
Lovforslaget skal generelt være med til at styrke og
sikre de overordnede rammer for fagligt og økonomisk bæredygtige
erhvervsrettede uddannelsesinstitutioner. De økonomiske vilkår
skal understøtte en geografisk spredning af uddannelsessteder med et
bredt og dækkende udbud af uddannelse til såvel unge som voksne.
De økonomiske vilkår skal også være med til at
styrke sammenhæng, kvalitet og faglighed i uddannelsessystemet.
En ændret institutionsstruktur vil som nævnt
ikke medføre egentlige effektiviserings- og rationaliseringsgevinster
i 2002. I udgangspunktet vil omlægningen af de økonomiske
vilkår ved uændret aktivitet være udgiftsneutral. Men
på sigt vil der i forbindelse med løbende kapacitetstilpasninger
og udnyttelse af samkøringsmuligheden være
effektiviseringsfordele, som bl.a. kan udmøntes ved
takstfastsættelserne.
Der er dermed ikke grund til at forvente, at
uddannelsernes kvalitet forringes i forhold til tidligere.
Spørgsmål 14:
Hvordan vil ministeren på den baggrund sikre den
fornødne arbejdsro omkring videreudviklingen af AMU-konceptet?
Svar:
Jeg kan til udvalgets orientering oplyse, at
videreudviklingen af AMU- konceptet er i en god gænge. Det
nærmere indhold af et nyt AMU-koncept er et væsentligt led i fase
3 og i overvejelserne om den fremtidige kompetenceudvikling.
Regeringen lægger også stor vægt
på, at de økonomiske betingelser for institutionerne afklares
på FFL 2003, således at der kan sikres arbejdsro. Det er
baggrunden for, at det foreliggende lovforslag om enstrenget struktur
på bl.a. økonomiområdet er fremsat.
Institutionerne vil i forbindelse med ønsket om en
bedre sammenhæng i uddannelsesindsatsen have som deres
væsentligste opgave i den nærmeste fremtid at beslutte sig i
forhold til deres mulighed for fremover bæredygtigt at kunne opfylde
behovene på voksen- og efteruddannelsesområdet.
Spørgsmål 15:
Har ministeren overblik over de hidtidige, samlede
omkostninger i forbindelse med de stedfundne fusioner mellem AMU-centre,
omkostninger som i tilfælde med opbrydninger og nye fusioner til anden
side risikerer at være spildt?
Svar:
Der blev i 2000 udbetalt i alt 18 mio. kr. i forbindelse
med sammenlægninger mellem AMU-centre. De 18 mio. kr. blev udelukkende
udbetalt som følge af, at AMU-centre ved fusioner fik udbetalt tre
gange det eller de bortfaldne grundtilskud.
I 2001 blev der udbetalt 40,2 mio. kr. til AMU-centrene.
Heraf blev de 24 mio. kr. udbetalt som følge af kapitalisering af
bortfaldne grundtilskud. De resterende midler blev udbetalt til dækning
af initiale investeringer i forbindelse med de pågældende
fusioner. Tilskud til ekstraordinære udgifter i forbindelse med
fusioner er primært blevet anvendt til dækning af
ekstraordinære IT-udgifter, ekstraordinære udgifter til
markedsføring af det nye center og skiltning, udbedring af telefon- og
datalinier, gennemførelse af organisationsudviklingsprojekter og
revisorbistand.
Midlerne i forbindelse med fusionerne vil generelt set
ikke være spildt, men institutioner bør nu inddrage de nye
muligheder, som sammenlægningen af AMU-centre og erhvervsskoler i samme
ministerium under samme lov giver. De nye vilkår indebærer bl.a.
mulighed for at se på tværs af den samlede bygningsmasse,
herunder også i forhold til nyinvesteringer.
Spørgsmål 16:
Hvilket omfang vurderer ministeren, at de
uundgåelige afledte, men ikkebudgetterede omkostninger, i forbindelse
med at forskellige virksomhedskulturer harmoniseres, vil få?
Svar:
Jeg er klar over, at fusioner mellem AMU-centre og
erhvervsskoler kan give anledning til omkostninger og også kan
indebære en risiko for kulturtab, som ikke er direkte målbare i
forbindelse med harmoniseringen af forskellige virksomhedskulturer. Det er
derfor også vigtigt for mig at gøre institutionerne
opmærksom på, at dannelsen af nye institutionsfællesskaber
skal ske på baggrund af ligeværdighed mellem de forskellige
institutionstyper, herunder også under hensyntagen til de forskellige
personalegrupper. Hensigten er at bevare og videreføre det »bedste« fra de forskellige
virksomhedskulturer og selvfølgelig også at udvikle nye
kvaliteter.
I forbindelse med de kommende fusioner vil der være
mulighed for at udbetale tilskud til dækning af initiale investeringer,
organisationsudviklingsprojekter m.v., således at
tværgående fusioner kan følges op også på
personaleudviklingssiden.
Spørgsmål 17:
Hvad er ministerens nærmere begrundelse for, at lige
netop »byskoler« mellem bestående tekniske skoler og dele af tidligere
AMU-centre er den klart foretrukne model, der søges gennemtrumfet fra
centralt hold?
Svar:
Når regeringens mål med institutionsstruktur
skal indfris, forudsætter det, at de regionale og lokale
uddannelsesmiljøer bevares, at institutionerne kan bære
høje effektiviseringskrav gennem udnyttelse af
samkøringsfordele administrativt, bygningsmæssigt,
opgavemæssigt og uddannelsesmæssigt og at
institutionsstrukturen kan understøtte synergifordele
miljømæssigt, fagligt og i den eksterne profilering.
Det vil kunne føre til forskellige
strukturløsninger, men tilsammen vil det pege i retning af
større og fagligt bredere uddannelsesinstitutioner. De største
samkøringsfordele vil imidlertid efter min opfattelse kunne
opnås mellem tekniske skoler og AMU-centre lokalt (også kaldet
»byskoler«). Det er
baggrunden for den særlige prioritet, som regeringen giver denne model.
Mange forskellige forhold, lokalt og regionalt kan dog
pege i retning af bredere institutionsfællesskaber lokalt eller
regionalt. Der peges derfor ikke på én, men flere modeller, og
betydningen af dialogen indbyrdes mellem institutionerne lokalt og regionalt
vil selvfølgelig have afgørende betydning for, hvilke
institutionsfællesskaber der bliver tale om.
Spørgsmål 18:
Hvordan vil ministeren undgå, at der med denne
forhåndsprioritering af »byskoler« tvinges én bestemt struktur ned over
eksisterende skoler/institutioner, der har et godt tidssvarende udbud af
uddannelser, som svarer til det lokale arbejdsmarkeds behov?
Svar:
Det er som nævnt i svaret på
spørgsmål 17 ikke min hensigt at tvinge en bestemt struktur
ned over hovedet på institutionerne.
Der vil være tale om en dialogbaseret proces, hvor
det er ministeriets opgave at komme med klare udmeldinger om den politisk
tilsigtede strukturudvikling og de incitamenter og forudsætninger, som
må lægges til grund for overvejelserne. Samtidig hermed skal der
være en lokal proces, hvor erhvervslivets og arbejdsmarkedets behov
lokalt og regionalt kommer til udtryk.
Erhvervsskolers og AMU-centres bestyrelser har en så
klar forankring på »brugersiden« lokalt og regionalt, at jeg er sikker på, at de
ikke bare vil anlægge en »her og nu«-synsvinkel baseret på, at aktuelt går det
meget godt. Fremtidssikringen må ligge brugerne på sinde.
Da det er bestyrelserne ved de enkelte institutioner, der
træffer afgørelsen om sammenlægning med andre
institutioner og/eller spaltning af institutionen, er det helt
afgørende, at bestyrelserne finder sammen i et dialogforum. Jeg finder
det således ikke acceptabelt, hvis en bestyrelse på forhånd
melder sig ud af processen.
Spørgsmål 19:
Med hvilken motivering vil ministeren prioritere og
håndfast søge at fremme en fusion i et lokal- område, hvis
en samarbejdsaftale, evt. med andre institutioner i en større region,
kunne føre til opnåelse af samme eller evt. bedre
resultater?
Svar:
Med regeringens tiltræden blev
arbejdsmarkedsuddannelserne flyttet fra Beskæftigelsesministeriet til
Undervisningsministeriet. Dette var bl.a. begrundet i mange års
forsøg på at opnå forbedring i udnyttelse af ressourcer,
lokaler og lærere, som startede med samordningstankerne i begyndelsen
af 90erne. Der har således i længere tid været en
lovfæstet forpligtelse til at indgå lokale samarbejdsaftaler, men
det har været vanskeligt at nå frem til samarbejdsaftaler, som
har givet de tilstrækkelige resultater, og det lokale samarbejde har
ikke i tilstrækkeligt omfang kunnet sikre den optimale udnyttelse af
ressourcerne.
Det er derfor regeringens opfattelse, at det er
nødvendigt med en fælles institutionslovgivning for
erhvervsrettet uddannelse, som sikrer, at institutionerne har det samme
regelgrundlag, og også nødvendigt med en enstrenget struktur,
herunder udmeldinger og incitamenter til at fremme den.
Jeg vil også gerne påpege, at der i den lokale
og regionale proces er flere parter. Det kan føre til, at der lokalt
og regionalt er uenighed mellem parterne, som bl.a. kan komme til udtryk som
ensidig passivitet. Der hvor parterne sammen er enige om, hvilke
løsninger der bør satses på, vil der naturligvis
være en anden situation end der, hvor der reelt ikke er sat noget i
gang.
Spørgsmål 20:
Hvad er ministerens begrundelse for, at handelsskolerne
ikke tilskyndes til at indgå i institutionsfællesskaber med de to
andre skoleformer, men i stedet alene henvises til at etablere
fællesskaber med andre handelsskoler i forskellige byer inden for samme
region?
Svar:
I dialogen med skoleorganisationerne er det kommet frem,
at fusioner mellem fagligt beslægtede institutioner alt andet lige kan
give de største synergieffekter specielt inden for
erhvervsuddannelserne herunder ofte i byer, hvor der ikke er tekniske skoler,
men det vil altid bero på en konkret vurdering af de enkelte skoler,
herunder deres beliggenhed, uddannelsesprofil, størrelse m.m., om det
er tilfældet
Der findes i dag en række små handelsskoler,
dvs. skoler med under 500 årselever. Hvis disse skoler skal kunne sikre
deres status som lokalskoler til glæde for befolkningen og
erhvervslivet, og samtidig opfylde effektiviseringskravene og blive
økonomisk mere robuste, er udgangspunktet, at det typisk vil
være mest oplagt at basere et institutionsfællesskab på en
sammenlægning af to eller flere handelsskoler. Men der er ikke i
oplægget på forhånd »valgt« model for de enkelte handelsskoler. Det må
være de lokale og regionale forhold og muligheder, der er
afgørende for, hvilke modeller der foretrækkes eller
fravælges.
Spørgsmål 21:
Hvad er ministerens begrundelse for, at den tidligere
bestemmelse i erhvervsskoleloven om, at der af ministeriet kunne ydes
lån til forskellige skoleformål, herunder til køb af
apparatur, ikke videreføres i den nye institutionslov uden at der i
øvrigt ved forelæggelsen er gjort tydeligt opmærksom
på denne ændring?
Svar:
Bestemmelsen om lån til forskellige
skoleformål, herunder køb af apparatur har sjældent
været anvendt og så vidt vides kun tidligere i forbindelse
med anskaffelse af apparatur.
Når bestemmelsen sjældent har været
anvendt, er grunden formentlig, at skolerne under hensyn til, at
udstyrsanskaffelser finansieres via undervisningstaksterne, sigter på
en løbende balance i økonomien, der giver plads til
reinvesteringer på udstyrssiden f.eks. svarende til de årlige
afskrivninger på udstyr.
Spørgsmål 22:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen fra SiD, jf. L
179 bilag 5.
Svar:
SID rejser i sit notat seks forskellige
problemstillinger. Jeg har valgt at knytte mine bemærkninger til de
enkelte punkter i SID’s notat.
Jeg vil dog gerne bemærke til sammenfatningen i
SID’s notat, at de landsdækkende kompetencecentre ikke synes at
være i modstrid med fagligt og økonomisk bæredygtige
uddannelsesinstitutioner.
Ad Institutionsstruktur: sammenlægning og spaltning , men hvad er
formålet?
SID giver udtryk for, at lovforslaget om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse er løsrevet fra en forudgående
diskussion om eller analyse af uddannelserne, deres formål og
brugere.
Lovforslaget om institutioner er det andet af tre
lovforslag, som regeringen har planlagt for at nå de samlede mål
for den erhvervsrettede voksen og efteruddannelse. Det første
lovforslag, som blev vedtaget den 19. marts 2002, angik finansieringen. Det
tredje lovforslag, som fremsættes til efteråret, vil omhandle
indholdet i uddannelserne, styring (herunder rådgivningsstrukturen) og
udbud.
Når jeg har valgt at fremsætte lovforslaget om
institutioner for erhvervsrettet uddannelse allerede nu, skyldes det
først og fremmest de økonomiske forhold på
institutionerne, herunder at en række AMU-centre har alvorlige
økonomiske problemer. Det har været afgørende for mig, at
der blev taget hånd om disse problemer.
Derudover er det min opfattelse, at lovforslaget og den
strategi, som er beskrevet for den fremtidige institutionsstruktur, giver
alle muligheder for at tage højde for formålene i de fremtidige
uddannelsesprogrammer og brugernes behov.
Ad Undervisningsministerens beføjelser og sanktioner
Det er SID’s opfattelse, at mine beføjelser er
blevet kraftigt udvidet og detaljeret i forhold til de to tidligere
gældende institutionslove på området, uden at det er blevet
nævnt i lovforslaget.
Dette er er ikke korrekt. Der er tale om række
ændringer og præciseringer, som skal ses i lyset af udviklingen.
Vedrørende central høring i forbindelse med
institutionsgodkendelser henvises til mit svar på
spørgsmål 1 og 2.
Vedrørende fravigelse om udbudsgodkendelse på
AMU-området er der tale om en overgangsbestemmelse, indtil fase 3 er
på plads. Der henvises til mit svar på spørgsmål
25.
Vedrørende tilbagekaldelse af
institutionsgodkendelse er der tale om præcisering af en eksisterende
mulighed for at tilbagekalde en skolegodkendelse, hvis institutionen ikke er
eller ikke forventes at forblive økonomisk bæredygtig, eller der
ikke længere er behov for institutionen som led i en landsomfattede
eller regional planlægning.
Vedrørende muligheden af at inddrage
rationaliseringsfordele må jeg anse dette for et naturligt krav i
forbindelse med en aftale om genopretning af en institutions
økonomi.
Vedrørende mulighederne for at tilbageholde tilskud
etc. i forbindelse med påbud er der ikke tale om en ændring.
Vedrørende lån til apparatur henvises til mit
svar på spørgsmål 21.
Ad Byskoler er den klart foretrukne model
SID finder det betænkeligt, at man fra centralt hold
lægger sig fast på at ville gennemtrumfe én bestemt model,
den såkaldte bymodel.
Lad mig først slå fast, at jeg ingen
intentioner har om at gennemtvinge mindre hensigtsmæssige
institutionsfællesskaber.
Etableringen af nye institutionsfællesskaber i form
af sammenlægninger og/eller spaltninger vil således ske under
hensyn til de lokale og regionale forhold og efter dialog mellem og med de
regionale parter.
Min prioritering af bymodellen skal ses i lyset af de
mål, regeringen har opstillet for den erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelse. Det er her min opfattelse, at de største
samkøringsfordele både fagligt og økonomisk generelt set
vil kunne opnås mellem tekniske skoler og AMU-centre lokalt, men som
jeg har beskrevet i svaret på spørgsmål 18, kan der
være forhold, som taler for andre modeller. Den dialogfase, som
institutionerne og ministeriet skal ind i, vil afklare
spørgsmålet.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af
spørgsmål 18.
Ad Bestyrelsessammensætningen
SID gør opmærksom på, at
overgrænsen for antallet af bestyrelsesmedlemmer svarer til
erhvervsskolelovens nuværende bestemmelse, men ikke til
AMU-centerlovens. Samtidig indebærer lovforslaget efter SID’s
opfattelse, at bestyrelsen fratages muligheden for at knytte relevant
sagkundskab til sit arbejde i og med, at det ikke længere er muligt at
knytte tilforordnede til bestyrelsen.
En bestyrelse må ikke være for stor, hvis den
skal fungere optimalt og til institutionens bedste. På
Undervisningsministeriets område er det maksimale normale antal
bestyrelsesmedlemmer både på erhvervsskoleområdet og de
videregående selvejende uddannelsesinstitutioner 12. Ministeriet har
dog været imødekommende over for fravigelser i
overgangsperioder, når det har været velbegrundet.
Jeg mener ikke, at det faktum, at lokale
uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer ikke længere kan
tilforordnes bestyrelsen, er ensbetydende med et tab af relevant sagkundskab.
Det er fortsat muligt og i høj grad
ønskeligt, at institutionerne indgår i et lokalt
fællesskab med både andre uddannelsesinstitutioner,
interesseorganisationer og aftagere. Det omfatter også de lokale
uddannelsesudvalg på skolerne.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af
spørgsmål 10.
Ad Fællesudgiftstaxameter enhedsomkostningerne ved korte kurser
er større end ved lange kurser
Udgangspunktet for en økonomiharmonisering er at
sikre ens økonomiske vilkår for samme uddannelse, uanset om
aktiviteten gennemføres på erhvervsskoler eller AMU-centre.
Dette er ikke tilfældet i dag.
I forbindelse med omlægningen af de
økonomiske tilskudsvilkår vil udgangspunktet være, at
taxametrene over tid dækker de faktiske omkostninger. Jeg kan endvidere
oplyse, at der i forbindelse med de konkrete beregninger vedr.
takstomlægninger i 2003 i videst mulige omfang vil blive taget
højde for uddannelsernes forskellighed, herunder
tilrettelæggelse, varighed, antal cpr-numre pr. årselev m.v.
Udgangspunktet for overgangsordninger for AMU-centrene er,
at de enkelte institutioner får en reel mulighed for at tilpasse den
samlede bygningskapacitet og udgifter i forhold til den faktiske aktivitet og
dertil hørende indtægt.
Jeg kan oplyse, at det er »normalt«, at der for hver
enkelt institution udarbejdes overgangsordninger ved overgang til
bygningstaxameterfinansiering. Det var også tilfældet i
forbindelse med erhvervsskolernes og de mellemlange videregående
uddannelsesinstitutioners overgang til bygningstaxameter.
Overgangsordningerne skal dels være med til, at institutionerne
opnår reelle tilpasningsmuligheder, dels give institutionerne en vis
form for budgetsikkerhed i overgangsperioden.
Da institutionernes samlede bygningsomkostninger og
bygningsmasse er meget varierende, herunder forskellige i forhold til
bindinger i form af langvarige lejemål, låneforhold m.v., vil
overgangsordningerne også variere meget fra institution til
institution.
Med fusioner dannes nye selvejende institutioner, der
beslutter, hvordan tilpasningen kan udmøntes i praksis. Der er ikke
fra ministeriets side noget krav om, at en evt. bygningstilpasning skal ske
på »AMU-kvadratmetrene«.
Ad Forslaget løser ikke erhvervsskolernes og AMU-centrenes
særdeles alvorlige økonomiske situation
Flere erhvervsskoler og i særdeleshed flere
AMU-centre har i dag svært ved at få økonomien til at
hænge sammen. Nye tværgående institutionsfællesskaber
skal således ses i forhold til institutionernes samlede
økonomiske råderum og samlede potentielle udviklingsmuligheder.
Dannelsen af nye tværgående institutionsfællesskaber vil
betyde, at institutionerne udover at få styrket den faglige profil
generelt vil være mindre sårbare overfor udsving i
økonomien som følge af udsving på
enkeltområder/uddannelser.
Spørgsmål 23:
Ministeren bedes oplyse, om det er planen, at AMU skal
tænkes sammen med Teknisk Skole (TS) i egentlige fusioner?
Svar:
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at
der spørges, om jeg forventer, at der sker fusioner mellem AMU-centre
og tekniske skoler. Hertil kan jeg svare, at det gør jeg.
Spørgsmål 24:
Ministeren bedes oplyse, om det er planen at fastholde
AMU-konceptet i en kombination med byskoler og regionalt samarbejde mellem en
række AMU-centre og tekniske skoler (TS)?
Svar:
AMU-centrene er karakteriseret ved at udbyde
efteruddannelse til voksne, og de har dermed opbygget en særlig
voksenpædagogisk kompetence. Det vil indgå i
strukturovervejelserne, at der skal tages hensyn til den særlige
AMU-uddannelsesprofil i de nye institutionsdannelser mellem tekniske skoler
og AMU-centre.
Jeg lægger således meget vægt på,
at profileringen af de forskellige uddannelsesområder tilgodeses i de
nye institutionsdannelser.
Det er i øvrigt hensigten, at AMU-konceptet fortsat
udvikles udfra regeringens mål for en mere sammenhængende
struktur for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, herunder bl.a.
fleksible, relevante og fagligt stærke uddannelser, der kan
imødekomme langsigtede uddannelsesbehov og aktuelle behov for
målrettet, praksisnær kompetenceudvikling, og som spiller sammen
med deltagernes erfaringer og kompetencer. Konceptet er under overvejelse i
forbindelse med fase 3 af regeringens arbejde for en mere
sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelse.
Der henvises også til besvarelsen af
spørgsmål 5.
Spørgsmål 25:
Hvis der er plads til regionale AMU-centre i samarbejde
med Teknisk Skole (TS), som supplerer hinanden og minimerer overlap i udbud,
vil ministeren så oplyse, om der så vil være mulighed for
skolegodkendelser til regionale AMU-centre, hvis geografi er over flere
amter?
Svar:
Som nævnt i svaret på spørgsmål 6
behandles spørgsmålet om udbud i forbindelse med 3. fase. De
eksisterende udbudsregler i lov om arbejdsmarkedsuddannelser gælder
derfor fortsat.
I lovforslaget er der dog givet mulighed for at fravige
udbudsbestemmelserne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis det i
særlige tilfælde viser sig nødvendigt i forbindelse med en
sammenlægning eller spaltning af institutioner inden 3. fase er
på plads. Der er ikke med denne overgangsbestemmelse tilsigtet en
ændring i forhold til de eksisterende institutioner.
Spørgsmål 26:
I Århus amt er der et samarbejde mellem TS i
samarbejdet TSØ, som ud over TS i Århus Amt tæller TS
Herning og Horsens. Ministeren bedes oplyse, om dette samarbejde vil kunne
fortsætte.
Svar:
Ja. Det kan supplerende oplyses, at samarbejdet
består af 8 uddannelsesinstitutioner. Herning Tekniske Skole deltager
dog ikke i samarbejdet, men det gør TEKO-Center Danmark, som ligger i
Herning.
Spørgsmål 27:
AMU Østjylland tæller det meste af
Århus Amt (dog er AMU Djursland ikke med i AMU Østjylland) og
har en afdeling i Horsens og i Vejle. Hvis AMU Østjylland ikke kan
bruge en skolegodkendelse i hele det geografiske område, fordi
skolegodkendelserne får amtsgeografi (undtaget naturligvis lands- eller
landsdelsgodkendelser), så har AMU Østjylland et problem. Giver
lovforslaget mulighed for, at AMU-Østjylland fortsat kan eksistere som
nu?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål
25.
Spørgsmål 30:
I svaret på spørgsmål 1, jf. L 179
bilag 13, anfører ministeren, at det er prioriteret meget højt,
at den lokale beslutningsproces (vedr. institutionsgodkendelser) kan
gennemføres uden mellemkomst af centrale organer, herunder
Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne (UR) og
Erhvervsuddannelsesrådet (EUR). Mener ministeren, at der er
holdepunkter for, at UR’s og EUR’s rådgivning på dette
felt har været uhensigtsmæssig eller har forsinket
godkendelsesprocedurer o.lign. unødigt?
Svar:
Det har som nævnt i besvarelsen til
spørgsmål nr. 1 ikke været praksis at inddrage UR og EUR i
konkrete institutionssammenlægninger netop under hensyn til, at der er
tale om en proces, som hviler på lokale og regionale hensyn og
beslutninger. Rådene har været holdt orienteret om udviklingen,
og det vil også være tilfældet i fremtiden, ligesom de som
nævnt vil kunne blive inddraget konkret i forhold til
spørgsmålet om dækning af det landsdækkende
behov.
Spørgsmål 31:
I svaret på spørgsmål 1, jf. L 179
bilag 13, anfører ministeren endvidere, at UR og EUR er karakteriseret
ved at være uddannelsesråd, og at deres kompetence derfor
først og fremmest angår rådgivning vedrørende
uddannelserne, herunder disses indhold og struktur samt uddannelsesbehovet.
Hvad er ministerens begrundelse for, at spørgsmål vedr.
uddannelsernes indhold og behovet for dem kan adskilles fra
spørgsmålet om, hvilke institutioner der skal godkendes til at
udbyde dem?
Svar:
Der vil naturligvis også efter etablering af en
enstrenget institutionsstruktur blive tale om at høre
uddannelsesrådene om såvel indhold og behov for uddannelserne som
om, hvorvidt en given institution har den faglige kapacitet til at varetage
konkrete uddannelsesudbud.
Spørgsmål 32:
I svaret på spørgsmål 9, jf. L 179
bilag 13, anfører ministeren i begrundelsen for at foreslå
normalt maks. 12 medlemmer i bestyrelserne for de ny institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, at bestyrelsen som bestyrelse for en selvejende
institution har et reelt ansvar for, at institutionen drives
forretningsmæssigt forsvarligt både fagligt og økonomisk,
samt at dette forudsætter, at bestyrelsen ikke er for stor. Har
ministeren konkrete eksempler fra AMU-centerområdet hvor der med den
gældende lovgivning kan være op til 16 bestyrelsesmedlemmer
eller fra andre institutionsområder, hvor der kan være endnu
større bestyrelser, på, at det større antal
bestyrelsesmedlemmer har medført, at bestyrelsesansvaret vedr.
forretningsmæssigt forsvarlig faglig og økonomisk drift ikke er
blevet efterlevet?
Svar:
Forslaget om sammensætning af bestyrelserne,
herunder antallet af bestyrelsesmedlemmer, hviler ikke på kritik af
arbejdet i de hidtidige bestyrelser.
Erhvervsskolernes bestyrelser har i henhold til
lovgivningen normalt haft op til 12 medlemmer, mens AMU-centrenes har haft op
til 16 medlemmer samt tilforordnede, der repræsenterer lokale
interesser. Baggrunden for størrelsen af bestyrelserne på
AMU-centrene er historisk begrundet i overgangen i 1994 fra en styring med
deltagelse af meget store repræsentantskaber til en eneansvarlig
bestyrelse.
Det må samtidig tages i betragtning, at
erhvervsskolerne hidtil har haft et betydeligt større
selvstændigt ansvar end AMU-centrene især på
økonomiområdet, men også på uddannelsesområdet
som følge af de meget forskellige uddannelsesprofiler. På
økonomiområdet drejer det sig ikke mindst om både et
selvstændigt kapital- og investeringsansvar og om et selvstændigt
ansvar for egen likviditet.
Det er væsentligt, at alle lokale interesser
også enkeltinteresser inddrages i institutionernes arbejde med
uddannelserne. Dette forudsætter efter min opfattelse ikke
nødvendigvis en bestyrelsesplads for alle enkeltinteresser, men kan og
bør efter min opfattelse også ske på anden måde i
det lokale/regionale samarbejde, herunder i de lokale uddannelsesudvalg.
Spørgsmålet om en bestyrelses
størrelse er altid et spørgsmål om afvejning af hensynet
til effektiviteten mod hensynet til, at institutionens enkelte interessenter
repræsenteres. I mit forslag om en enstrenget institutionsstruktur har
jeg valgt at foreslå, at alle bestyrelser har det samme maksimale antal
medlemmer, nemlig normalt 12, ud fra en opfattelse af, hvad der er bedst for
bestyrelsesarbejdet set i forhold til den institutionsstørrelse og
-struktur, jeg tilsigter.
Der bliver jo nu forhåbentlig tale om fagligt
bredere institutioner med et større regionalt
dækningsområde end hidtil og med større ansvar over for
såvel strategi og udvikling som økonomi. Hvis alle faglige og
geografiske enkeltinteresser i disse institutioners virksomhed skulle
repræsenteres i bestyrelserne, kunne der også i mange
tilfælde blive tale om meget store bestyrelser.
Jeg er i øvrigt ikke bekendt med, at der i anden
lovgivning under Undervisningsministeriet er tale om de i
spørgsmålet nævnte meget store bestyrelser.
Spørgsmål 33:
I svaret på spørgsmål 10, jf. L 179
bilag 13, anfører ministeren, at en bestyrelse ikke må blive for
stor, fordi det vil kunne gå ud over hensynet til bestyrelsens
effektivitet. Endvidere anfører ministeren, at personer, der deltager
i bestyrelsesarbejdet, bør være egentlige bestyrelsesmedlemmer
med det bestyrelsesansvar, der følger deraf. Har ministeren konkrete
eksempler fra AMU-centerområdet (hvor der med den gældende
lovgivning kan tilforordnes bestyrelsesmedlemmer) på, at dette har
indebåret nedsat effektivitet i bestyrelsesarbejdet, eller at
bestyrelsesansvaret vedr. forretningsmæssigt forsvarlig faglig og
økonomisk drift ikke er blevet efterlevet?
Svar:
Det er mit udgangspunkt, at det på sigt bør
være sådan, at bestyrelsesmedlemmerne alle er fuldgyldige
medlemmer med det heraf følgende egentlige bestyrelsesansvar. Af
hensyn til eventuelle overgangsproblemer i forbindelse med etablering af den
enstrengede institutionsstruktur har jeg dog fremsendt et
ændringsforslag til udvalget, som indebærer, at de eksisterende
bestyrelser kan fortsætte som hidtil frem til næste nyudpegning,
og at der i den første periode efter eventuelle sammenlægninger
kan indgå tilforordnede i bestyrelsen. De tilforordnede skal
repræsentere lokale institutioner og interesseorganisationer.
Mine synspunkter er baseret på generelle
overvejelser, og jeg har ingen konkrete eksempler at fremhæve.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på
spørgsmål nr. 32.
Spørgsmål 34:
Hvad er ministerens begrundelse for ikke at lade dette
spørgsmål om maksimal effektivitet og ansvarlighed i
bestyrelsesarbejdet være op til den enkelte bestyrelse selv at
afgøre?
Svar:
Jeg har som undervisningsminister ansvar for at sikre de
overordnede rammer for, at uddannelsesinstitutionerne på mit
område kan opfylde de samfundsmæssige uddannelsesformål,
som de er etableret for at løse. Institutionernes virksomhed er i
altovervejende grad finansieret af statslige midler, og jeg har som minister
også det overordnede ansvar for anvendelsen af disse midler.
Jeg vil dog gerne påpege, at der inden for de
rammer, jeg har foreslået afstukket for bestyrelsens
sammensætning og størrelse, er store muligheder for, at de
enkelte bestyrelser kan vælge, hvilke og hvor mange interesser der skal
være repræsenteret i bestyrelsen. Disse muligheder er yderligere
udvidet for en overgangsperiode med det ændringsforslag, som jeg har
omtalt i mit svar på spørgsmål nr. 33.
Spørgsmål 35:
I svaret på spørgsmål 17, jf. L 179
bilag 13, anfører ministeren, at de største
samkøringsfordele efter hendes opfattelse vil kunne opnås mellem
tekniske skoler og AMU-centre. Ligger ministeren inde med analyser o.lign.,
der underbygger denne opfattelse
Svar:
I mit svar på spørgsmål 17 nævner
jeg, at for at indfri de overordnede mål, som regeringen opstiller for
en mere sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelse, er der opstillet en række hensyn, der skal tilgodeses
ved den fremtidige institutionsstruktur. Strukturen skal således kunne
sikre brede og lokale/regionale uddannelsesmiljøer, bære
høje effektiviseringskrav gennem udnyttelse af
samkøringsfordele og understøtte synergifordele
miljømæssigt, fagligt og i den eksterne profilering. Det peger i
retning af større og fagligt bredere uddannelsesinstitutioner.
Der kan dog være grænser for de fordele, der
kan opnås ved sammenlægninger. Det gælder f.eks., hvis
transportafstandene mellem en uddannelsesinstitutions afdelinger bliver for
stor og den regionale samhørighed mellem afdelingerne for lille. Den
geografiske udstrækning bør heller ikke føre til
mammutinstitutioner.
Der er ikke lavet specifikke analyser i forbindelse med
lovforslaget. Jeg har imidlertid bl.a. lagt vægt på de hidtidige
erfaringer med institutionssammenlægninger samt på, at
skoleorganisationerne i relation til de faglige synergieffekter har peget
på, at sammenlægninger mellem fagligt beslægtede
institutioner alt andet lige kan give de største effekter.
Da AMU-centrenes udbud først og fremmest er
karakteriseret ved at være orienteret mod det tekniske
uddannelsesområde, må synergieffekterne derfor generelt forventes
realiseret mest optimalt i form af institutionsfællesskaber mellem
AMU-centre og tekniske skoler. Og ud fra et hensyn til den regionale
samhørighed vil realiseringen ske mest optimalt i byskolemodellen.
På den baggrund peges der i lovforslaget på
byskolemodellen som den model, hvor de største
samkøringsfordele kan nås.
Jeg vil samtidig understrege, at det fortsat er
bestyrelsen ved den enkelte institution, der ud fra en konkret vurdering af
de faglige og økonomiske synergieffekter i lyset af de lokale og
regionale forhold træffer den endelige beslutning om institutionens
fremtid.
Spørgsmål 36:
I svaret på spørgsmål 18, jf. L 179
bilag 13, anfører ministeren, at det ikke er hensigten at tvinge en
bestemt struktur ned over hovedet på institutionerne. Er dette at
betragte som et tilsagn fra ministeren om ikke f.eks. med tilsagn/ikke
tilsagn om tilskud, udbudsgodkendelser o.lign. at lægge pres på
de involverede institutioner med henblik på at fusionere efter en
bestemt model?
Svar:
Som nævnt har jeg tidligere tilkendegivet, at det
ikke er min hensigt at tvinge en bestemt struktur ned over hovedet på
institutionerne. Det står jeg gerne ved, og jeg vil derfor heller ikke
presse bestemte sammenlægninger igennem. Der skal, som jeg har givet
udtryk for i forslaget, være tale om en dialogbaseret proces, men
også om, at alle institutioner skal være økonomisk,
fagligt og pædagogisk bæredygtige.
Der vil ved de tilskudsomlægninger, som er en
konsekvens af lovforslaget, blive tale om omlægninger, der bygger
på en enstrenget institutionsstruktur, og principperne for udbetaling
af grundtilskud vil skulle understøtte en hensigtsmæssig
institutionsstruktur regionalt og lokalt, jf. bemærkningerne til L
179.
Godkendelse til at udbyde uddannelse vil blive givet under
hensyn til de lokale og regionale behov under fornøden hensyntagen til
uddannelsernes kvalitet.
Jeg kan i sagens natur ikke generelt fraskrive mig
anvendelse af de styringsmidler, der gives mig i lovforslaget.
Spørgsmål 37:
Skal ministerens svar på spørgsmål 19,
jf. L 179 bilag 13, forstås således, at hvis en teknisk skole
og et AMU-center i et lokalområde eller en region kan fremlægge
behørig dokumentation for, at en række relevante
uddannelsesmæssige mål tilgodeses lige så godt, eller
bedre, gennem en forpligtende samarbejdsaftale, så vil ministeren
acceptere dette og undlade at presse de pågældende institutioner
til at fusionere?
Svar:
Det er som nævnt i mit svar på
spørgsmål nr. 19 regeringens opfattelse, at det er
nødvendigt med en fælles institutionslovgivning, som sikrer, at
institutionerne har samme regelgrundlag, samt at det er nødvendigt med
en enstrenget struktur. Institutionerne vil derfor i alle tilfælde
være omfattet af samme lov, og der vil også i alle tilfælde
indgå en vurdering af, om de er økonomisk, fagligt og
pædagogisk bæredygtige.
Hvis en institution ikke har et fagligt og
økonomisk bæredygtigt grundlag, vil det ikke være
tilstrækkeligt med en samarbejdsaftale som erstatning for en
institutionel strukturændring. Desuden må
spørgsmålet om sammenlægning og andre samarbejdsformer ses
i relation til andre institutioner i regionen og til det bredere
uddannelsesbillede, der tilsigtes for de enkelte institutioner. Den
enstrengede struktur skal give sikkerhed for, at det økonomiske
grundlag er tilstrækkeligt og for den bedst mulige anvendelse af
ressourcerne.
Hvis institutionerne i øvrigt ønsker at
indgå forpligtende samarbejdsaftaler, der sikrer relevante
uddannelsesmæssige mål, vil der naturligvis være adgang
hertil.
Jeg henviser i øvrigt til mit svar på
spørgsmål nr. 36.
Spørgsmål 40:
Ministeren bedes uddybe besvarelsen af
spørgsmål 38, jf. L 179 bilag 30, herunder oplyse, om
ministeren i forlængelse af en vedtagelse af lovforslaget vil komme med
et samlet udspil om flytning af jord- og landbrugsfaglige miljøer fra
tekniske skoler og AMU-centre til landbrugsskoleregi, eller om ministeren vil
basere forandringerne på dette område på lokale
initiativer.
Svar:
Undervisningsministeriet er for øjeblikket i dialog
med de forskellige skoleformer både på organisationsniveau og med
de lokale institutioner. Jeg har ikke på nuværende tidspunkt
mulighed for sige noget mere præcist om resultatet af denne dialog.
Lovforslaget tager først og fremmest sigte på
institutionsfællesskaber mellem tekniske skoler og AMU-centre, men som
det fremgår af lovforslaget bør der også ses på de
særlige strukturtilpasningsproblemer på landbrugsskolerne.
Generelt er det min opfattelse, at det må bero
på en vurdering af landbrugsskolernes, de tekniske skolers og
AMU-centrenes konkrete forhold, om der kan tænkes at være basis
for at samle jord- og landbrugsfaglige miljøer.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion og lov om erhvervsuddannelser (Omlægning af tilskud m.v. fra Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER)) Retsinformation · 8. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser med flere love (Forenkling af uddannelsesråd m.v. og godkendelse af institutioner til landbrugsuddannelse) Retsinformation · 21. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v. og en række andre love (Momskompensation) Retsinformation · 8. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område (Opfølgning på aftale om bedre uddannelser m.v.) Retsinformation · 8. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens uddannelsesstøtte m.v. (Den Internationale Brigade, støtte til uddannelse i udlandet m.v.) Retsinformation · 15. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) og lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (SVU til 60-64-årige og regelforenkling) Retsinformation · 3. december 2004