Betænkning over Forslag til lov om en satsreguleringsprocent
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 30.
april 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om en satsreguleringsprocent
[af finansministeren (Thor Pedersen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens
medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2. Finansministeren
har
stillet ændringsforslag nr. 3 og 4.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. november 2002 og var til 1.
behandling den 13. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist
til behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i
høring. Den 13. november 2002 sendte finansministeren de indkomne høringssvar
samt et notat herom til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Leif Larsen, Holbæk.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 6 spørgsmål til finansministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Betænkningsbidrag fra finansministeren
Finansministeren har over for udvalget oplyst, at ministeren har
Læs alt
indgået en aftale med partierne V, S, DF, KF, SF, RV og KRF om principperne
bag
satsreguleringspuljen og anvendelsen af satsreguleringsmidlerne samt
udmøntning
og administration af puljen. Aftalen er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af finansministeren
stillede ændringsforslag.
Et
mindretal
i
udvalget (EL) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med de af mindretallet under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag. Såfremt de
af
mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet
indstille
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod
det af finansministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag og stemme
hverken
for eller imod det under nr. 4 stillede ændringsforslag.
Efter Enhedslistens opfattelse har dette lovforslag kun ét
formål. Det skal sikre, at Dansk Folkeparti i fremtiden kan få adgang til at
deltage i den årlige uddeling af gaver betalt af de fattigste danskere. Dansk
Folkeparti har i årevis måttet finde sig i at stå uden for dette besynderlige
cirkus, hvor pengene først tages fra kontanthjælpsmodtagerne og
pensionisterne
samt modtagerne af syge- og arbejdsløshedsdagpenge og bagefter – af
hattedamerne i forligspartierne – deles ud til »værdigt trængende«.
Da Dansk Folkeparti ikke har været i stand til at opnå
resultater ved finanslovforhandlingerne med regeringen, som kan leve op til
deres valgløfter, må Dansk Folkeparti selvfølgelig også have fingrene ned i
denne spændende sukkerskål. Selv om det i sig selv er et soleklart løftebrud
fra Dansk Folkepartis side.
Dansk Folkeparti har jo et utal af gange erklæret sig enig med
Enhedslisten i, at dette tyveri burde bringes til ophør. Også i valgkampen
blev
dette løfte gentaget igen og igen – selv om Enhedslisten må indrømme, at
Dansk
Folkeparti har fundet på stadig mere fantasifulde forklaringer på, hvorfor de
efter sidste valg ikke længere kunne stemme for forslag om, at disse penge
blev
udbetalt til dem, de er stjålet fra.
Det er jo ikke småpenge, det drejer sig om. Rigsrevisionen er
således nået frem til, at pensionisterne, de arbejdsløse, de syge m.fl. de
sidste 10 år er blevet snydt for 18,8 mia. kr.
De penge er brugt, men derfor kunne man vel godt stoppe cirkuset
nu – og regulere ydelserne op på det niveau, de burde have. Det ville
give den
arbejdsløse 4.100 kr. mere om året, den syge 4.600 kr. mere,
førtidspensionisten 4.500 kr. mere og den enlige folkepensionist 2.700 kr.
Kristeligt Folkeparti, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
et
mindretal
(EL):
Til § 4
1)
I
stk. 1
udgår ordene », hvis ændringen i årslønnen, jf. § 3, er 2,0
pct. eller lavere«.
[Satstilpasningsprocenten sættes lig med tilpasningsprocenten]
Til § 5
2)
Paragraffen udgår.
[Ophævelse af satsreguleringspuljen]
Af
finansministeren,
tiltrådt af et
flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
3)
Stk.
2, 2. pkt.,
affattes således:
»Den nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på
finansloven.«
[Udmøntning af satspuljen]
Til § 8
4)
I
stk. 1
ændres
»
1. januar
2003
«
til:
»
1. juli 2003
« .
[Ændret ikrafttrædelsesdato]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Ændringsforslagene medfører, at pensionister, dagpengemodtagere,
kontanthjælpsmodtagere, efterlønnere og andre, der modtager
overførselsindkomster, skal have reguleret deres indkomst svarende til
lønudviklingen. Der skal ikke herske tvivl om, at forslagstillerne går ind
for,
at disse grupper ikke skal sakke bagud i forhold til folk i beskæftigelse.
Satsreguleringsforliget fra 1990 lever ikke op til dette princip. Derfor har
Enhedslisten aldrig tilsluttet sig dette forlig, da det er Enhedslistens
opfattelse, at satspuljen skal forblive hos de folk, hvor pengene kommer fra.
Til nr. 3
Regeringen skal som hidtil inden finansårets begyndelse stille
forslag til udmøntningen af et eventuelt puljebeløb. Som hidtil vil der blive
forhandlet om udmøntningen af satspuljen med forligspartierne, og det
endelige
forslag til udmøntning af puljen vil blive fremsat i overensstemmelse med
resultatet af disse forhandlinger.
Regeringen vil under alle omstændigheder fremsætte forslag om
udmøntning af hele puljen til de formål, der er angivet i lovforslagets § 5,
stk. 2, 1. pkt. Dette vil på samme måde som hidtil teknisk ske i form af
ændringsforslag til finanslovforslaget. Udmøntningen af satspuljen vil
således
fortsat ske ved Folketingets vedtagelse af finansloven for det pågældende
finansår.
Sker der ikke udmøntning af satspuljen eller dele af denne –
hvilket ikke hidtil er forekommet og på baggrund af forståelsen blandt
forligspartierne heller ikke forventes at forekomme – vil dette ikke
have
betydning for satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår. Der vil
således ikke for fremtiden bestå nogen pligt for regeringen til i givet fald
at
stille forslag om forhøjelse af satsreguleringsprocenten svarende til den del
af puljen, som ikke er udmøntet.
Til nr. 4
Det foreslås, at lovens ikrafttrædelsesdato bliver den 1. juli
2003. Loven vil fortsat have virkning fra og med fastsættelsen af
satsreguleringsprocenten m.v. for finansåret 2004.
Gitte Lillelund Bech (V)
Freddy Dam (V)
Pia Larsen (V)
Lisbeth L. Petersen (V)
Jens Rohde (V)
Peter Skaarup (DF)
Poul Fischer (DF)
nfmd.
Pia Christmas-Møller (KF)
Knud Erik Kirkegaard (KF)
Henrik Sass Larsen (S)
Ole Stavad (S)
Frank Jensen (S)
Poul Nyrup Rasmussen (S)
Tórbjørn Jacobsen (TF)
Ole Sohn (SF)
Morten Helveg Petersen (RV)
fmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Kristeligt Folkeparti, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 82
Bilagsnr.
Titel
1
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist
for spørgsmål m.v.
2
Høringssvar, fra finansministeren
3
Høringsnotat fra finansministeren
4
Spm. 1, om bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 2,
indebærer, at sats- puljemidler kan anvendes til foranstaltninger på
integrationsområdet, til finansministeren
5
Resumeet fra Rigsrevisionens beretning til
statsrevisorerne om satsreguleringspuljen, november 2002
6
Spm. 2 om, hvordan sociale pensioner og
overførselsindkomster ville have udviklet sig fra 1990 og frem til nu,
såfremt satsregulering ikke var blevet gennemført m.v., til finansministeren
Spm. 3 om, hvordan det vil påvirke størrelsen af
satspuljen, såfremt det nuværende reguleringsprincip ændres, for så vidt
angår grundbeløb og pensionstillæg m.v., til finansministeren
Spm. 4 om fordelingsmæssige virkninger 10 år frem, til
finansministeren
7
Kopi af finansministerens svar på spørgsmål nr. S 560 om
en oversigt over, hvad de forskellige sociale områder tilføres via
henholdsvis årets satspuljeaftale og aftalen mellem regeringen og Dansk
Folkeparti
8
Kopi af finansministerens svar på spørgsmål nr. S 559 om
en oversigt over satspuljens størrelse tilbage til satspuljeforligets
indgåelse
9
Kopi af finansministerens svar på spørgsmål nr. S 534 om,
hvad satserne for pensioner, dagpenge m.v. ville være, hvis ikke der skete en
modregning på grund af satspuljen, fra finansministeren
10
Spm. 5 om betydningen af fradrag for lønmodtagernes
pensionsindbetalinger, til finansministeren
11
Kopi af finansministerens svar på spørgsmål nr. S 558
vedrørende aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven 2003
– satspuljen
12
1. udkast til betænkning
13
Svar på spm. 1, om bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk.
2, indebærer, at satspuljemidler kan anvendes til foranstaltninger på
integrationsområdet, fra finansministeren
14
Svar på spm. 2 om, hvordan sociale pensioner og
overførselsindkomster ville have udviklet sig fra 1990 og frem til nu,
såfremt satsregulering ikke var blevet gennemført m.v., fra finansministeren
Svar på spm. 3 om, hvordan det vil påvirke størrelsen af
satspuljen, såfremt det nuværende reguleringsprincip ændres, for så vidt
angår grundbeløb og pensionstillæg m.v., fra finansministeren
Svar på spm. 4 om fordelingsmæssige virkninger 10 år
frem, fra finansministeren
15
Svar på spm. 5 om betydningen af fradrag for
lønmodtagernes pensionsindbetalinger, fra finansministeren
16
Orientering om ændringsforslag fra SF
17
Henvendelse af 31/1-03 fra Leif Larsen, Holbæk
18
Kopi AMU: Svar på spm. 9 om ministerkommentar til
henvendelse af 30/10-02, fra beskæftigelsesministeren
19
Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 30/10-02 fra Leif
Larsen, Holbæk, til finansministeren
20
Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 30/10-02
fra Leif Larsen, Holbæk, fra finansministeren
21
Meddelelse om, at SF har trukket sit ændringsforslag
tilbage
22
Betænkningsbidrag samt tilhørende ændringsforslag, fra
finansministeren
23
Ændringsforslag fra finansministeren
24
2. udkast til betænkning
25
3. udkast til betænkning
Bilag 2
Aftale mellem V, S, DF, KF, SF, RV og KRF om
principperne for satspuljens tilvejebringelse og udmøntning m.v.
1. Principperne bag satsreguleringen og
satspuljens tilvejebringelse .
Satsreguleringsordningen indebærer, at overførselsindkomsterne
hvert år reguleres med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på grundlag
af
års~lønsudviklingen. I de tilfælde, hvor den gennemsnitlige ændring i
årslønnen
for alle arbejdere og funktionærer er højere end 2,0 procent afsættes et
puljebeløb til initiativer for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.
Satsreguleringsordningen sikrer således, at der – under
forudsætning af, at ændringen i årslønnen er højere end 2,0 procent –
hvert år
afsættes midler til en målrettet indsats for overførselsindkomstmodtagere og
svage grupper.
Partierne tilslutter sig fuldt ud principperne bag denne
reguleringsordning.
2. Principperne for anvendelsen af
satspuljemidlerne
Puljebeløbet anvendes til foranstaltninger med henblik på
forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.
Anvendelsen af puljebeløbet fastsættes i finansloven, jf. § 5, stk. 2.
Der er i forligskredsen enighed om, at satspuljemidlerne kan
anvendes til en bred vifte af foranstaltninger til gavn for
overførselsindkomstmodtagere og svage grupper, herunder forebyggende
foranstaltninger m.v. Dermed er også grupper, der ikke modtager
overførselsindkomst, men som er i risiko for at overgå til offentlig
forsørgelse, omfattet af målgruppen for ordningen.
3. Principperne for udmøntningen af puljen
Partier, der stemmer for lovforslaget og som har tilsluttet sig
principperne i reguleringsmetoden, vil fremover indgå i forligskredsen om
udmøntningen af satspuljen.
Partierne erklærer sig endvidere indforståede med, at den
fremtidige udmøntning af puljen forhandles i overensstemmelse med den
konsensusholdning, der har præget de hidtidige udmøntningsforhandlinger.
Det skal ved udmøntningen således tilstræbes at finde flest
mulige projekter, der er bred enighed om, og som tilgodeser de relevante
målgrupper. Samtidig skal der udvises imødekommenhed over for, at alle
partier
i begrænset omfang får tilgodeset særlige prioriteter, som et eller flere af
de
øvrige partier ikke ønsker eller er direkte imod. Det betyder bl.a., at
enkelte
partier således ikke kan udelukke bestemte temaer.
Ifølge den hidtidige satsreguleringslov skal regeringen inden
udgangen af året fremsætte forslag til udmøntning af satsreguleringspuljen
for
det følgende finansår. Hvis der ikke opnås tilslutning til puljens
anvendelse,
er regeringen i henhold til de gældende regler forpligtet til at foreslå
satsreguleringsprocenten forhøjet svar~ende til den del af puljen, som ikke
er
udmøntet. Udmøntningsforslaget fremsættes efter drøftelser mellem
for~ligspartierne.
Partierne er enige om, at der som led i nyordningen af
satsreguleringsforliget gennemføres det af regeringen fremsatte lovforslag
med
den ændring, at puljemidlerne altid skal udmøntes.
Det vedlagte ændringsforslag indebærer, at regeringen som hidtil
skal stille forslag til udmøntningen af et eventuelt puljebeløb inden
finansårets begyndelse. Som hidtil vil der blive forhandlet om udmøntningen
af
satspuljen med forligspartierne, og det endelige forslag til udmøntning af
puljen vil blive fremsat i overensstemmelse med resultatet af disse
forhandlinger.
Regeringen vil således under alle omstændigheder fremsætte
forslag om udmøntning af hele puljen til de formål, der er angivet i
lovforslagets § 5, stk. 2, 1. pkt. Dette vil på samme måde som hidtil teknisk
ske i form af ændringsforslag til finanslovsforslaget. Udmøntningen af
satspuljen vil således fortsat ske ved Folketingets vedtagelse af finansloven
for det pågældende finansår.
Andre partier får mulighed for at tilslutte sig forligskredsen
nu eller på et senere tidspunkt, hvis de erklærer sig enige i ovenstående.
4. Administrationen af puljen
Der er enighed mellem forligspartierne om at sikre, at
midler, der ikke er anvendt efter en given periode, automatisk falder tilbage
i
puljen til genudmøntning ved periodens udløb. Der udarbejdes nærmere
retningslinier herfor. Der udarbejdes endvidere retningslinier for, hvor stor
en andel af en satspuljebevilling, der kan anvendes til administration, samt
for hvordan administrationsbidragene godkendes af forligspartierne.
Retningsliniernes konkrete udformning aftales mellem forligspartierne i
forbindelse med de kommende forhandlinger om udmøntningen af satspuljen.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension, lov om vederlag og pension m.v. for ministre og lov om åremålsansættelse af tjenestemænd og ansatte på tjenestemandslignende vilkår (Ændringer som følge af førtidspensionsreformen, ændringer om tillæg til pensionister under 65 år hhv.henholdvis 67 år samt ændringer som følge af indførelse af nye lønsystemer i staten) Retsinformation · 22. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Etablering af én afregningskonto samt ny måde at afregne overskydende selskabsskat på) Retsinformation · 8. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om tjenestemandspension (Bevarelse af tillæg til visse pensionister til det 67. år og beregning af pension til tjenestemænd med lavere pligtig afgangsalder end 70 år) Retsinformation · 17. november 2005
- Tillægsbetænkning over Forslag til finanslov for finansåret 2007 Retsinformation · 24. december 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om en børnefamilieydelse (Regulering efter forbrugerprisindeks) Retsinformation · 22. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlige betalinger m.v. og lov om ændring af lov om bemyndigelse til optagelse af statslån, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Justering af Nemkontoordningen og reglerne om selvejende institutioners anvendelse af Statens Koncernbetalinger/Offentligt Betalingssystem) Retsinformation · 3. maj 2006