Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om en satsreguleringsprocent

2002/1 BTL 82Betænkning over lovforslagFolketinget19. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Det Politisk-Økonomiske Udvalg den 30.

april 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om en satsreguleringsprocent

[af finansministeren (Thor Pedersen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens

medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2. Finansministeren

har

stillet ændringsforslag nr. 3 og 4.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. november 2002 og var til 1.

behandling den 13. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist

til behandling i Det Politisk-Økonomiske Udvalg.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i

høring. Den 13. november 2002 sendte finansministeren de indkomne høringssvar

samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Leif Larsen, Holbæk.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til finansministeren til

skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Betænkningsbidrag fra finansministeren

Finansministeren har over for udvalget oplyst, at ministeren har

Læs alt

indgået en aftale med partierne V, S, DF, KF, SF, RV og KRF om principperne

bag

satsreguleringspuljen og anvendelsen af satsreguleringsmidlerne samt

udmøntning

og administration af puljen. Aftalen er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

4. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af finansministeren

stillede ændringsforslag.

Et

mindretal

i

udvalget (EL) indstiller lovforslaget til

vedtagelse

med de af mindretallet under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag. Såfremt de

af

mindretallet stillede ændringsforslag ikke vedtages, vil mindretallet

indstille

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod

det af finansministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag og stemme

hverken

for eller imod det under nr. 4 stillede ændringsforslag.

Efter Enhedslistens opfattelse har dette lovforslag kun ét

formål. Det skal sikre, at Dansk Folkeparti i fremtiden kan få adgang til at

deltage i den årlige uddeling af gaver betalt af de fattigste danskere. Dansk

Folkeparti har i årevis måttet finde sig i at stå uden for dette besynderlige

cirkus, hvor pengene først tages fra kontanthjælpsmodtagerne og

pensionisterne

samt modtagerne af syge- og arbejdsløshedsdagpenge og bagefter – af

hattedamerne i forligspartierne – deles ud til »værdigt trængende«.

Da Dansk Folkeparti ikke har været i stand til at opnå

resultater ved finanslovforhandlingerne med regeringen, som kan leve op til

deres valgløfter, må Dansk Folkeparti selvfølgelig også have fingrene ned i

denne spændende sukkerskål. Selv om det i sig selv er et soleklart løftebrud

fra Dansk Folkepartis side.

Dansk Folkeparti har jo et utal af gange erklæret sig enig med

Enhedslisten i, at dette tyveri burde bringes til ophør. Også i valgkampen

blev

dette løfte gentaget igen og igen – selv om Enhedslisten må indrømme, at

Dansk

Folkeparti har fundet på stadig mere fantasifulde forklaringer på, hvorfor de

efter sidste valg ikke længere kunne stemme for forslag om, at disse penge

blev

udbetalt til dem, de er stjålet fra.

Det er jo ikke småpenge, det drejer sig om. Rigsrevisionen er

således nået frem til, at pensionisterne, de arbejdsløse, de syge m.fl. de

sidste 10 år er blevet snydt for 18,8 mia. kr.

De penge er brugt, men derfor kunne man vel godt stoppe cirkuset

nu – og regulere ydelserne op på det niveau, de burde have. Det ville

give den

arbejdsløse 4.100 kr. mere om året, den syge 4.600 kr. mere,

førtidspensionisten 4.500 kr. mere og den enlige folkepensionist 2.700 kr.

Kristeligt Folkeparti, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af

et

mindretal

(EL):

Til § 4

1)

I

stk. 1

udgår ordene », hvis ændringen i årslønnen, jf. § 3, er 2,0

pct. eller lavere«.

[Satstilpasningsprocenten sættes lig med tilpasningsprocenten]

Til § 5

2)

Paragraffen udgår.

[Ophævelse af satsreguleringspuljen]

Af

finansministeren,

tiltrådt af et

flertal

(udvalget med undtagelse af EL):

3)

Stk.

2, 2. pkt.,

affattes således:

»Den nærmere anvendelse af puljebeløbet fastsættes på

finansloven.«

[Udmøntning af satspuljen]

Til § 8

4)

I

stk. 1

ændres

»

1. januar

2003

«

til:

»

1. juli 2003

« .

[Ændret ikrafttrædelsesdato]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Ændringsforslagene medfører, at pensionister, dagpengemodtagere,

kontanthjælpsmodtagere, efterlønnere og andre, der modtager

overførselsindkomster, skal have reguleret deres indkomst svarende til

lønudviklingen. Der skal ikke herske tvivl om, at forslagstillerne går ind

for,

at disse grupper ikke skal sakke bagud i forhold til folk i beskæftigelse.

Satsreguleringsforliget fra 1990 lever ikke op til dette princip. Derfor har

Enhedslisten aldrig tilsluttet sig dette forlig, da det er Enhedslistens

opfattelse, at satspuljen skal forblive hos de folk, hvor pengene kommer fra.

Til nr. 3

Regeringen skal som hidtil inden finansårets begyndelse stille

forslag til udmøntningen af et eventuelt puljebeløb. Som hidtil vil der blive

forhandlet om udmøntningen af satspuljen med forligspartierne, og det

endelige

forslag til udmøntning af puljen vil blive fremsat i overensstemmelse med

resultatet af disse forhandlinger.

Regeringen vil under alle omstændigheder fremsætte forslag om

udmøntning af hele puljen til de formål, der er angivet i lovforslagets § 5,

stk. 2, 1. pkt. Dette vil på samme måde som hidtil teknisk ske i form af

ændringsforslag til finanslovforslaget. Udmøntningen af satspuljen vil

således

fortsat ske ved Folketingets vedtagelse af finansloven for det pågældende

finansår.

Sker der ikke udmøntning af satspuljen eller dele af denne –

hvilket ikke hidtil er forekommet og på baggrund af forståelsen blandt

forligspartierne heller ikke forventes at forekomme – vil dette ikke

have

betydning for satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår. Der vil

således ikke for fremtiden bestå nogen pligt for regeringen til i givet fald

at

stille forslag om forhøjelse af satsreguleringsprocenten svarende til den del

af puljen, som ikke er udmøntet.

Til nr. 4

Det foreslås, at lovens ikrafttrædelsesdato bliver den 1. juli

2003. Loven vil fortsat have virkning fra og med fastsættelsen af

satsreguleringsprocenten m.v. for finansåret 2004.

Gitte Lillelund Bech (V)

Freddy Dam (V)

Pia Larsen (V)

Lisbeth L. Petersen (V)

Jens Rohde (V)

Peter Skaarup (DF)

Poul Fischer (DF)

nfmd.

Pia Christmas-Møller (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF)

Henrik Sass Larsen (S)

Ole Stavad (S)

Frank Jensen (S)

Poul Nyrup Rasmussen (S)

Tórbjørn Jacobsen (TF)

Ole Sohn (SF)

Morten Helveg Petersen (RV)

fmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Kristeligt Folkeparti, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 82

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist

for spørgsmål m.v.

2

Høringssvar, fra finansministeren

3

Høringsnotat fra finansministeren

4

Spm. 1, om bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk. 2,

indebærer, at sats- puljemidler kan anvendes til foranstaltninger på

integrationsområdet, til finansministeren

5

Resumeet fra Rigsrevisionens beretning til

statsrevisorerne om satsreguleringspuljen, november 2002

6

Spm. 2 om, hvordan sociale pensioner og

overførselsindkomster ville have udviklet sig fra 1990 og frem til nu,

såfremt satsregulering ikke var blevet gennemført m.v., til finansministeren

Spm. 3 om, hvordan det vil påvirke størrelsen af

satspuljen, såfremt det nuværende reguleringsprincip ændres, for så vidt

angår grundbeløb og pensionstillæg m.v., til finansministeren

Spm. 4 om fordelingsmæssige virkninger 10 år frem, til

finansministeren

7

Kopi af finansministerens svar på spørgsmål nr. S 560 om

en oversigt over, hvad de forskellige sociale områder tilføres via

henholdsvis årets satspuljeaftale og aftalen mellem regeringen og Dansk

Folkeparti

8

Kopi af finansministerens svar på spørgsmål nr. S 559 om

en oversigt over satspuljens størrelse tilbage til satspuljeforligets

indgåelse

9

Kopi af finansministerens svar på spørgsmål nr. S 534 om,

hvad satserne for pensioner, dagpenge m.v. ville være, hvis ikke der skete en

modregning på grund af satspuljen, fra finansministeren

10

Spm. 5 om betydningen af fradrag for lønmodtagernes

pensionsindbetalinger, til finansministeren

11

Kopi af finansministerens svar på spørgsmål nr. S 558

vedrørende aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven 2003

– satspuljen

12

1. udkast til betænkning

13

Svar på spm. 1, om bestemmelsen i lovforslagets § 5, stk.

2, indebærer, at satspuljemidler kan anvendes til foranstaltninger på

integrationsområdet, fra finansministeren

14

Svar på spm. 2 om, hvordan sociale pensioner og

overførselsindkomster ville have udviklet sig fra 1990 og frem til nu,

såfremt satsregulering ikke var blevet gennemført m.v., fra finansministeren

Svar på spm. 3 om, hvordan det vil påvirke størrelsen af

satspuljen, såfremt det nuværende reguleringsprincip ændres, for så vidt

angår grundbeløb og pensionstillæg m.v., fra finansministeren

Svar på spm. 4 om fordelingsmæssige virkninger 10 år

frem, fra finansministeren

15

Svar på spm. 5 om betydningen af fradrag for

lønmodtagernes pensionsindbetalinger, fra finansministeren

16

Orientering om ændringsforslag fra SF

17

Henvendelse af 31/1-03 fra Leif Larsen, Holbæk

18

Kopi AMU: Svar på spm. 9 om ministerkommentar til

henvendelse af 30/10-02, fra beskæftigelsesministeren

19

Spm. 6 om kommentar til henvendelse af 30/10-02 fra Leif

Larsen, Holbæk, til finansministeren

20

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse af 30/10-02

fra Leif Larsen, Holbæk, fra finansministeren

21

Meddelelse om, at SF har trukket sit ændringsforslag

tilbage

22

Betænkningsbidrag samt tilhørende ændringsforslag, fra

finansministeren

23

Ændringsforslag fra finansministeren

24

2. udkast til betænkning

25

3. udkast til betænkning

Bilag 2

Aftale mellem V, S, DF, KF, SF, RV og KRF om

principperne for satspuljens tilvejebringelse og udmøntning m.v.

1. Principperne bag satsreguleringen og

satspuljens tilvejebringelse .

Satsreguleringsordningen indebærer, at overførselsindkomsterne

hvert år reguleres med en satsreguleringsprocent, der fastsættes på grundlag

af

års~lønsudviklingen. I de tilfælde, hvor den gennemsnitlige ændring i

årslønnen

for alle arbejdere og funktionærer er højere end 2,0 procent afsættes et

puljebeløb til initiativer for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.

Satsreguleringsordningen sikrer således, at der – under

forudsætning af, at ændringen i årslønnen er højere end 2,0 procent –

hvert år

afsættes midler til en målrettet indsats for overførselsindkomstmodtagere og

svage grupper.

Partierne tilslutter sig fuldt ud principperne bag denne

reguleringsordning.

2. Principperne for anvendelsen af

satspuljemidlerne

Puljebeløbet anvendes til foranstaltninger med henblik på

forbedring af vilkårene for overførselsindkomstmodtagere og svage grupper.

Anvendelsen af puljebeløbet fastsættes i finansloven, jf. § 5, stk. 2.

Der er i forligskredsen enighed om, at satspuljemidlerne kan

anvendes til en bred vifte af foranstaltninger til gavn for

overførselsindkomstmodtagere og svage grupper, herunder forebyggende

foranstaltninger m.v. Dermed er også grupper, der ikke modtager

overførselsindkomst, men som er i risiko for at overgå til offentlig

forsørgelse, omfattet af målgruppen for ordningen.

3. Principperne for udmøntningen af puljen

Partier, der stemmer for lovforslaget og som har tilsluttet sig

principperne i reguleringsmetoden, vil fremover indgå i forligskredsen om

udmøntningen af satspuljen.

Partierne erklærer sig endvidere indforståede med, at den

fremtidige udmøntning af puljen forhandles i overensstemmelse med den

konsensusholdning, der har præget de hidtidige udmøntningsforhandlinger.

Det skal ved udmøntningen således tilstræbes at finde flest

mulige projekter, der er bred enighed om, og som tilgodeser de relevante

målgrupper. Samtidig skal der udvises imødekommenhed over for, at alle

partier

i begrænset omfang får tilgodeset særlige prioriteter, som et eller flere af

de

øvrige partier ikke ønsker eller er direkte imod. Det betyder bl.a., at

enkelte

partier således ikke kan udelukke bestemte temaer.

Ifølge den hidtidige satsreguleringslov skal regeringen inden

udgangen af året fremsætte forslag til udmøntning af satsreguleringspuljen

for

det følgende finansår. Hvis der ikke opnås tilslutning til puljens

anvendelse,

er regeringen i henhold til de gældende regler forpligtet til at foreslå

satsreguleringsprocenten forhøjet svar~ende til den del af puljen, som ikke

er

udmøntet. Udmøntningsforslaget fremsættes efter drøftelser mellem

for~ligspartierne.

Partierne er enige om, at der som led i nyordningen af

satsreguleringsforliget gennemføres det af regeringen fremsatte lovforslag

med

den ændring, at puljemidlerne altid skal udmøntes.

Det vedlagte ændringsforslag indebærer, at regeringen som hidtil

skal stille forslag til udmøntningen af et eventuelt puljebeløb inden

finansårets begyndelse. Som hidtil vil der blive forhandlet om udmøntningen

af

satspuljen med forligspartierne, og det endelige forslag til udmøntning af

puljen vil blive fremsat i overensstemmelse med resultatet af disse

forhandlinger.

Regeringen vil således under alle omstændigheder fremsætte

forslag om udmøntning af hele puljen til de formål, der er angivet i

lovforslagets § 5, stk. 2, 1. pkt. Dette vil på samme måde som hidtil teknisk

ske i form af ændringsforslag til finanslovsforslaget. Udmøntningen af

satspuljen vil således fortsat ske ved Folketingets vedtagelse af finansloven

for det pågældende finansår.

Andre partier får mulighed for at tilslutte sig forligskredsen

nu eller på et senere tidspunkt, hvis de erklærer sig enige i ovenstående.

4. Administrationen af puljen

Der er enighed mellem forligspartierne om at sikre, at

midler, der ikke er anvendt efter en given periode, automatisk falder tilbage

i

puljen til genudmøntning ved periodens udløb. Der udarbejdes nærmere

retningslinier herfor. Der udarbejdes endvidere retningslinier for, hvor stor

en andel af en satspuljebevilling, der kan anvendes til administration, samt

for hvordan administrationsbidragene godkendes af forligspartierne.

Retningsliniernes konkrete udformning aftales mellem forligspartierne i

forbindelse med de kommende forhandlinger om udmøntningen af satspuljen.

Lignende dokumenter