Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (Udvidelse af rockerloven med henblik på at bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed hos borgerne)

2002/1 LSF 226Lovforslag som fremsatFolketinget7. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. maj 2003 af Morten Bødskov (S),

Sandy Brinck (S), Per Kaalund (S),

Lissa Mathiasen (S) og Frode Sørensen (S)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forbud mod ophold i bestemte

ejendomme

(Udvidelse af rockerloven med henblik på at bekæmpe kriminalitet

og skabe tryghed hos borgerne)

§ 1

I lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme, jf. lov

nr. 907 af 15. oktober 1996, som ændret ved lov nr. 406 af 26. juni 1998,

foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 1

indsættes som ny paragraf:

»§ 1 a.

Politiet kan forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendom eller på

en

bestemt lokalitet, hvis

1)

ejendommen eller

lokaliteten tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende person

tilhører eller har tilknytning til,

2)

ejendommen eller lokaliteten

er beliggende i eller nær boligområder eller nær skoler eller andre

institutioner

eller lokaliteter, der er beregnede til benyttelse af børn og unge eller dele

af almenheden i øvrigt, og

Læs alt

3)

den pågældende

persons tilstedeværelse i ejendommen eller på lokaliteten er åbenbart egnet

til

at indebære utryghed eller anden væsentlig ulempe for beboere eller andre,

der

ønsker at færdes i det pågældende område.

Stk. 2.

§ 1, stk. 4 og

5, finder anvendelse på forbud omfattet af stk. 1.«

2.

I

§ 2

indsættes som nyt

stk. 2:

»Stk. 2.

Den, der

forsætligt overtræder forbud som nævnt i § 1 a, straffes med bøde. I

gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4 måneder.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Rockerborge præger efterhånden mange lokalsamfund.

Rockernes adfærd og den flittigt vedligeholdte volds- og kriminalitetsaura

gør,

at naboer og øvrige borgere er utrygge ved rockernes tilstedeværelse.

Flere steder har rockernes tilholdssteder en helt

uacceptabel placering i umiddelbar nærhed af boligområder og uddannelses- og

daginstitutioner.

Med udviklingen af de såkaldte supportergrupper er

problemet de senere år blevet markant større. Supporterne dyrker samme volds-

og kriminalitetsaura som deres hovedorganisation og skaber derved på samme

måde

utryghed i masser af lokalsamfund.

Rockernes kriminalitet er Danmarks største

kriminalitetsproblem. 196 Hells Angels-rockere har i perioden frem til

september 2002 modtaget 598 domme for volds- og drabsforbrydelser, 297 domme

for narkoti~kaforbrydelser, 700 domme for formueforbrydelser og 198 domme for

våbenlovsovertrædelser.

Den anden hovedgruppe i Danmark, Bandidos, viger ikke

tilbage. 236 Bandidos-rockere havde i tiden frem til september 2002 modtaget

530 domme for volds- og drabsforbrydelser, 322 domme for

narkoti~kaforbrydelser,

861 domme for formueforbrydelser og 206 domme for overtrædelse af våbenloven.

Dertil kommer forbrydelser begået af de to støttegrupper

for Hells Angels og Bandidos: Red & White Support Crew og Support X Team.

Rockernes kriminalitet er, jf. Rigspolitichefens

Statusrapport om organiseret kriminalitet i Danmark i 2001, at betragte som

organiseret. Begge rockergrupper ekspanderer deres kriminelle aktiviteter til

stadig nye og mere spidsfindige områder.

Centrum for de to hovedorganisationer og deres respektive

supportergrupper er det væld af rockerborge og andre faciliteter, der præger

lokalsamfundene. Masser af borgere er påvirket af rockernes tilstedeværelse.

Frygt og utryghed er ét element, mens direkte kriminalitet i lokalsamfundene

er

en anden fuldstændig uacceptabel følge af rockernes og deres supporteres

tilstedeværelse.

Justitsministeren har i et svar af 2. august 2002 på

spørgsmål nr. S 1744, 2001-02, 2. saml., stillet af Morten Bødskov (S) om

mulige instrumenter til at undgå uhensigtsmæssige placeringer af rockerborge

som f.eks. ved uddannelsessteder i Hillerød og Hvidovre indhentet udtalelser

fra politimestrene i Hillerød og Hvidovre, hvoraf fremgår, at hverken lov om

forbud mod ophold i bestemte ejendomme eller lov om forbud mod besøgende i

bestemte lokaler er fundet anvendelige i de pågældende tilfælde.

Problemerne for lokalsamfundene med rockernes

tilstedeværelse er i dag anderledes end på det tidspunkt, hvor den

oprindelige

lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme blev vedtaget. På daværende

tidspunkt var de to hovedgrupper, Hells Angels og Bandidos, i krig, og loven

gav politiet mulighed for at forbyde en person adgang til en ejendom, hvis

»den

pågældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes

at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor

eller befinder sig i nærheden af ejendommen.«

I dag har Hells Angels og Bandidos sluttet fred. De er ikke

længere i krig med hinanden, og derfor skønnes deres tilstedeværelse i

rockerborgene ikke at udgøre en risiko for angreb, der vil være til fare for

personer, der bor eller befinder sig i nærheden af rockerborgene.

Men fredsaftalen betyder ikke, at de kriminelle aktiviteter

er ophørt. Tallene ovenfor dokumenterer dette. Begge rockergrupper udvider

deres kriminelle aktiviteter til stadig nye og mere spidsfindige områder. De

udvider deres aktiviteter med stærkt kriminelle supportergrupper, placerer et

stigende antal rockerborge i lokalsamfund og har ifølge rigspolitiet opdelt

deres territorium Danmark imellem sig.

I dag er det kriminaliteten og ikke krigen og risikoen

for angreb der er problemet. Det er kriminaliteten, rockernes flittigt

vedligeholdte volds- og trusselsaura og den markante, synlige og dominerende

fremtoning, som skaber en voldsom utryghed og frygt i masser af lokalsamfund.

Det er fuldstændigt uacceptabelt, at lokalsamfund skal

fanges i utryghed og frygt og uden lovgivningsmæssige muligheder for at lukke

de rockerborge, der er årsag til frygten og usikkerheden.

Det er derfor nødvendigt at udvide lov om forbud mod ophold

i bestemte ejendomme, så loven ikke kun finder anvendelse på situationer,

hvor

de omkringboende beboere er i fare på grund af potentielle angreb, men også

på

situationer, hvor rockergruppernes kriminalitet og øvrige adfærd skaber

utryghed.

På baggrund heraf foreslås indsat en ny bestemmelse i

loven, som skal supplere den gældende adgang til at nedlægge forbud mod

ophold

i bestemte lokaler.

Formålet med loven er således at sikre, at der kan gribes

effektivt ind over for rockertilholdssteder og den aktivitet, der foregår med

udgangspunkt i disse lokaler, som præger nærmiljøet og omkringboende, med

gene

og utryghed til følge.

Den aktivitet, der begrunder forbuddet, skal helt eller

delvis foregå med udgangspunkt i bestemte lokaler, som aktiviteten er knyttet

til, eksempelvis i form af klublokaler eller værkstedsfaciliteter. Lokalets

eller lokalernes art og størrelse er uden betydning. Bestemmelsen finder

således anvendelse, uanset om aktiviteten foregår i erhvervslokaler eller

beboelsesrum, og selv om lokalerne eventuelt er fysisk adskilte. Det er også

uden betydning, om aktiviteten foregår i ejede eller lejede lokaler.

Et væsentligt element, der må tages i betragtning ved

nedlæggelse af forbud, er endvidere den personkreds, der færdes i den

pågældende ejendom, dens kriminelle baggrund og dens kontakt til det

kriminelle

miljø.

Hvis flere af de pågældende personer er tidligere straffet

og i øvrigt tidligere flere gange systematisk har brudt loven, må risikoen

for,

at de begår ny systematisk kriminalitet også set i lyset af deres

tilknytning

til rockermiljøet anses for overhængende, hvilket taler for nedlæggelse af

forbud. Hvis de pågældende i øvrigt dyrker en bred kontakt med personer i det

kriminelle miljø, herunder fanger under afsoning, må dette ligeledes ses som

et

tegn på en generel forråelse af miljøet, med utryghed for de omkringboende

til

følge, hvilket ligeledes vil tale for nedlæggelse af forbud.

For at der kan nedlægges et forbud, skal den pågældende

aktivitet endvidere foregå på en måde, der er egnet til at medføre ulempe og

utryghed hos omkringboende. Foregår aktiviteten i en afsides liggende

ejendom,

kan der således ikke nedlægges forbud.

Forbud kan alene nedlægges, hvis politiet forinden har

advaret den, hvis tilstedeværelse er egnet til at indebære utryghed eller

anden

væsentlig ulempe for beboere eller andre, der færdes i det pågældene område.

Advarslen kan gives mundtligt eller skriftligt.

Fremgangsmåden ved meddelelse af en advarsel er normalt den, at politiet

opsøger den person, som det overvejes at give en advarsel om forbud. Den

pågældende gøres bekendt med sagen og får mulighed for at fremkomme med sine

bemærkninger, inden der tages endelig stilling til, om advarslen skal gives.

Det lægges til grund, at lovens forbudsordning ikke er i

strid grundlovens § 79 om forsamlingsfrihed, idet et forbud ikke vil være

rettet mod en forsamling som sådan eller mod meningstilkendegivelser i en

forsamling, jf. i overensstemmelse hermed Højesteret i U 1999.1798 H om

forbud

i henhold til lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (rockerloven).

Forbuddet er begrundet i formålet: hensynet til at bekæmpe kriminalitet samt

at

skabe tryghed hos borgerne, og antages ikke at gå videre end påkrævet for at

varetage dette formål. Det er derfor lagt til grund, at forbud efter loven

ikke

strider mod den europæiske menneskerettighedskonvention.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at politiets muligheder for at

nedlægge forbud mod ophold i bestemte lokaler bliver udvidet. Politiet kan

således efter forudgående advarsel forbyde en person at opholde sig i en

bestemt ejendom, hvis ejendommen tjener som tilholdssted for en gruppe, som

den

pågældende person tilhører eller har tilknytning til, og den pågældendes

tilstedeværelse i ejendommen beliggende i f.eks. boligområder eller nær

skoler

eller andre institutioner, der søges af børn og unge, indebærer ulempe og

utryghed hos omkringboende eller unge, der benytter skolerne, institutionerne

m.v. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Betingelserne i § 1, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 1, stk. 3,

finder ikke anvendelse ved påbud omfattet af den foreslåede § 1 a. Det vil

for

det første sige, at betingelsen, om, at den pågældendes tilstedeværelse i

ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære risiko for

angreb,

der vil være til fare for personer, der bor eller befinder sig i nærheden af

ejendommen, ikke finder anvendelse. Betingelsen erstattes af den foreslåede §

1

a, nr. 2 og 3. For det andet finder betingelsen om, at forbud kun kan

nedlægges, såfremt det angreb, som der er risiko for, må antages at være led

i

et gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge sider

anvendes

voldelige midler, herunder skydevåben og sprængstoffer, ikke anvendelse.

§ 1, stk. 4 og 5, finder anvendelse på forbud omfattet af §

1 a. Det vil sige, at forbud nedlægges for et bestemt tidsrum eller indtil

videre, og at politiet skal ophæve et forbud efter stk. 1, hvis grundlaget

for

forbuddet ikke længere foreligger. Det gælder, selv om forbuddet er meddelt

for

et bestemt tidsrum.

Til nr. 2

Efter § 2 i lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme

straffes forsætlig overtrædelse af forbud udstedt i medfør af § 1, stk. 1 og

2,

med fængsel i indtil 2 år. Det foreslås, at den, der forsætligt overtræder et

forbud efter den foreslåede § 1 a, straffes med bøde, og at straffen ved

gentagne overtræder skal kunne stige til fængsel i indtil 4 måneder.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft hurtigst muligt, det

vil sige dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Skriftlig fremsættelse

Morten Bødskov

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme. (Udvidelse af

rockerloven med henblik på at bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed hos

borgerne).

(Lovforslag nr. L 226).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1.

Politiet

kan forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendom, hvis

1)

ejendommen tjener

som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende person tilhører eller har

tilknytning til, og

2)

den pågældendes

tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes at indebære

risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor eller befinder

sig i nærheden af ejendommen.

1.

Efter §

1 indsættes som ny paragraf:

Stk. 2.

Politiet kan forbyde enhver person

adgang til en bestemt ejendom, hvis der skønnes at være betydelig risiko for

et angreb som nævnt i stk. 1, nr. 2. Forbud tilkendegives ved skiltning.

Stk. 3.

Stk. 1 og 2 kan kun anvendes,

såfremt det angreb, der er risiko for, må antages at være led i et gensidigt

opgør mellem grupper af personer, hvor der på begge sider anvendes voldelige

midler, herunder skydevåben og sprængstoffer.

Stk. 4.

Forbud

nedlægges for et bestemt tidsrum eller indtil videre.

Stk. 5.

Politiet skal

ophæve et forbud efter stk. 1 og 2, når den risiko for angreb, der gav

anledning til forbudet, ikke længere foreligger. Det gælder, selv om forbudet

er meddelt for et bestemt tidsrum.

§ 1 a.

Politiet kan forbyde en person at opholde sig i en bestemt ejendom eller på

en bestemt lokalitet, hvis

1)

ejendommen eller

lokaliteten tjener som tilholdssted for en gruppe, som den pågældende person

tilhører eller har tilknytning til,

2)

ejendommen eller

lokaliteten er beliggende i eller nær boligområder eller nær skoler eller

andre institutioner eller lokaliteter, der er beregnede til benyttelse af

børn og unge eller dele af almenheden i øvrigt, og

3)

den pågældende

persons tilstedeværelse i ejendommen eller på lokaliteten er åbenbart egnet

til at indebære utryghed eller anden væsentlig ulempe for beboere eller

andre, der ønsker at færdes i det pågældende område.

Stk. 2.

§ 1, stk. 4 og

5, finder anvendelse på forbud omfattet af stk. 1.

§ 2.

Forsætlig overtrædelse af forbud udstedt i medfør af § 1, stk. 1 og 2,

straffes med fængsel i indtil 2 år.

2.

I

§ 2

indsættes som nyt

stk. 2:

Stk. 2.

Den, der

forsætligt overtræder forbud som nævnt i § 1 a, straffes med bøde. I

gentagelsestilfælde kan straffen stige til fængsel i indtil 4 måneder.

Lignende dokumenter