1997 LSF 61 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM FORBUD MOD OPHOLD I BESTEMTE EJENDOMME (OPHÆVELSE AF LOVENS REVISIONSBESTEMMELSE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte
ejendomme foretages følgende ændring:
1. § 4 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte
ejendomme foretages følgende ændring:
1. § 4 ophæves.
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og formål.
Lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme trådte i kraft den 16.
oktober 1996. Der henvises til Folketingstidende 1996-97, Forhandlingerne,
side 152 ff., 284 ff., og 364 ff., Tillæg A, side 998 ff., og Tillæg B, side
1 ff., 38 ff., og 40 ff.
Lovens baggrund var den »rockerkrig«, der i det forløbne år
havde verseret mellem Hells Angels og Bandidos, og som bl.a. havde medført
angreb på rockerborge i tæt bebyggede boligområder under anvendelse af
automatvåben og raketter m.v. Loven havde til formål at bidrage til, at
risikoen for alvorlig personskade i forbindelse med sådanne angreb
umiddelbart kunne nedbringes.
Efter lovens § 1, stk. 1, kan politiet forbyde en person at opholde sig i
en bestemt ejendom, hvis ejendommen tjener som tilholdssted for en gruppe,
som den pågældende person tilhører eller har tilknytning til, og den
pågældendes tilstedeværelse i ejendommen og omstændighederne i øvrigt skønnes
Læs alt
at indebære risiko for angreb, der vil være til fare for personer, der bor
eller befinder sig i nærheden af ejendommen. Der er her tale om forbud rettet
mod enkelte personer (individuelle forbud).
Efter § 1, stk. 2, kan politiet endvidere forbyde enhver person adgang til
en bestemt ejendom, hvis der skønnes at være betydelig risiko for et angreb
af den nævnte karakter (generelle forbud).
Bestemmelserne kan kun anvendes, såfremt det angreb, der er risiko for, må
antages at være led i et gensidigt opgør mellem grupper af personer, hvor der
på begge sider anvendes voldelige midler, herunder skydevåben og
sprængstoffer, jf. § 1, stk. 3. Reglerne kan således ikke anvendes i forhold
til f.eks. foreninger eller grupper, der ikke selv må antages at bruge
voldelige midler.
Et forbud efter loven nedlægges for et bestemt tidsrum eller indtil
videre, jf. § 1, stk. 4. Et forbud skal ophæves, når den risiko for angreb,
der gav anledning til forbudet, ikke længere foreligger. Det gælder, selv om
forbudet er meddelt for et bestemt tidsrum, jf. § 1, stk. 5.
Forsætlig overtrædelse af et forbud straffes efter § 2 med fængsel indtil
2 år.
Efter § 4 skal forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget i
folketingsåret 1997-98. Det anføres i forarbejderne til bestemmelsen, at
lovens baggrund er den uacceptable situation, der var opstået som følge af
rockeropgøret, og at det bl.a. på den baggrund findes rigtigst at indsætte en
revisionsbestemmelse, således at Folketinget på et senere tidspunkt kan få
lejlighed til at tage stilling til loven, herunder til behovet for at
opretholde den.
Lovforslaget indebærer en ophævelse af den nævnte revisionsbestemmelse.
Der foreslås ikke i øvrigt ændringer i loven, herunder af betingelserne for
at nedlægge forbud. En vedtagelse af lovforslaget vil således indebære, at
loven også fremover vil gælde med det indhold, som den har i dag, jf. nærmere
pkt. 5 nedenfor.
2. Lovens anvendelse i praksis.
Om anvendelsen i praksis af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme
kan der gives følgende oplysninger:
Der er i medfør af lovens § 1, stk. 1, meddelt i alt 654 individuelle
forbud til 220 personer. Af disse personer er 122 tilknyttet Hells Angels,
mens 98 er tilknyttet Bandidos. Der er meddelt fem generelle forbud efter §
1, stk. 2.
De meddelte forbud vedrører i alt 26 ejendomme. 15 af disse ejendomme er
eller har været ejet eller lejet af personer med tilknytning til Hells
Angels, mens 10 ejendomme er eller har været ejet eller lejet af personer med
tilknytning til Bandidos. I eet tilfælde (vedrørende et generelt forbud efter
§ 1, stk. 2) var der tale om en offentligt tilgængelig festivalplads.
15 af de nævnte ejendomme har været beliggende på Sjælland, een på
Falster, to på Fyn og otte i Jylland.
Der er i fire tilfælde rejst sigtelse for overtrædelse af forbud meddelt i
medfør af loven.
I det ene tilfælde er der efterfølgende rejst tiltale. Ved dom af 18.
september 1997, afsagt af retten i Aalborg, blev tiltalte idømt en straf af
fire måneders ubetinget fængsel, der også omfattede 12 andre forhold. Dommen
er anket til landsretten med påstand om formildelse. I de andre tilfælde er
der endnu ikke taget stilling til, om der skal rejses tiltale.
De pågældende har ikke været varetægtsfængslet.
Justitsministeriet har modtaget 42 klager over meddelte forbud. Een klage
har vedrørt et generelt forbud efter § 1, stk. 2, mens de øvrige klager har
vedrørt individuelle forbud efter § 1, stk. 1.
Af de klagesager, som Justitsministeriet på nuværende tidspunkt har
truffet afgørelse i, er det meddelte forbud tiltrådt i 26 tilfælde, mens
Justitsministeriet i eet tilfælde har ophævet forbudet. Fem klagesager er
bortfaldet som følge af, at politimesteren selv har ophævet det pågældende
forbud.
I otte tilfælde er der fremsat begæring om erstatning som følge af et
meddelt forbud, navnlig under henvisning til, at forbudet indebærer
ekspropriation efter grundlovens § 73. I de sager, som Justitsministeriet på
nuværende tidspunkt har truffet afgørelse i, er begæringen om erstatning
afslået.
Justitsministeriet har endvidere modtaget 18 klager over, at
politimesteren ikke efterfølgende har ophævet et meddelt forbud, jf. lovens §
1, stk. 5. I de sager, som Justitsministeriet på nuværende tidspunkt har
truffet afgørelse i, er forbudene ophævet. Justitsministeriet har i den
forbindelse bl.a. lagt vægt på, at der igennem længere tid ikke har været
tale om indbyrdes angreb mellem rockergrupperne. Justitsministeriet har
endvidere lagt vægt på de oplysninger, der foreligger om det generelle
trusselsniveau i forholdet mellem Hells Angels og Bandidos.
I forlængelse heraf har Justitsministeriet i en cirkulæreskrivelse af 30.
marts 1998 til politiet og anklagemyndigheden bl.a. henledt opmærksomheden
på, at politiet løbende skal vurdere, om der er grundlag for at opretholde
allerede meddelte forbud. Det anføres i cirkulæreskrivelsen, at der i denne
vurdering dels må indgå de ovenfor nævnte generelle forhold vedrørende det
aktuelle trusselsniveau m.v., dels om der i det enkelte tilfælde foreligger
særlige omstændigheder, der begrunder, at et forbud bør opretholdes.
Det kan endelig oplyses, at der for tiden verserer en sag ved Østre
Landsret om bl.a. grundlovsmæssigheden af et forbud, der er nedlagt i medfør
af loven om forbud mod ophold i bestemte ejendomme. Sagen er domsforhandlet
den 1. april 1998. Der er endnu ikke afsagt dom i sagen.
3. Udviklingen i rockerkrigen.
Også efter gennemførelsen af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme
har der været tale om attentater og attentatforsøg som led i det indbyrdes
opgør mellem Hells Angels og Bandidos.
Alene i 1997 blev der således i Danmark begået to drab og 17 drabsforsøg.
Endvidere blev der i en lang række tilfælde i forbindelse med ransagninger og
visitationer i rockermiljøet fundet tunge våben, sprængstoffer m.v.
Politiet har både før og efter lovens gennemførelse iværksat en meget
omfattende indsats over for rockermiljøet, som løbende har lagt beslag på
flere hundrede polititjenestemænd. Der har bl.a. været tale om intensiv
overvågning af rockerne på deres bopæle og øvrige kendte tilholdssteder,
ligesom personer med tilknytning til rockermiljøet systematisk er blevet
visiteret med henblik på at konstatere, om de er bevæbnede.
Der har også været gennemført en omfattende og ressourcekrævende
efterforskning af kriminalitet med tilknytning til rockermiljøet, herunder af
de indbyrdes attentater. Bl.a. på denne baggrund har opklaringsprocenten i
forbindelse med attentater og attentatforsøg været meget høj.
Den 25. september 1997 proklamerede repræsentanter for Hells Angels og
Bandidos offentligt, at grupperne havde indgået en »våbenhvile«.
Der har ikke i den efterfølgende periode været gennemført indbyrdes
attentater eller attentatforsøg i rockermiljøet. Der har imidlertid fortsat i
forbindelse med ransagninger m.v. været gjort meget omfattende våbenfund,
bl.a. af pistoler, maskinpistoler, håndgranater, pumpguns, sprængstoffer og
miner.
4. Lovgivningsinitiativer m.v. efter lovens gennemførelse.
Der er efter gennemførelsen af lov om forbud mod ophold i bestemte
ejendomme taget en række lovgivningsinitiativer for at bekæmpe kriminalitet
med tilknytning til bl.a. rockermiljøet.
Det drejer sig f.eks. om en skærpelse af straffen for særlig grov vold,
vold i gentagelsestilfælde og besiddelse af knive og slagvåben (lov nr. 350
af 23. maj 1997 om ændring af straffeloven, våbenloven og lov om
restaurations- og hotelvirksomhed), og om en styrkelse af politiets
muligheder for at efterforske alvorlig kriminalitet, herunder kriminalitet,
der begås af flere personer i forening (lov nr. 411 af 10. juni 1997 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven og våbenloven). Ved den sidstnævnte
lovændring forbedredes bl.a. politiets muligheder for at foretage
telefonaflytning og ransagning. Endvidere blev straffen for besiddelse af
skydevåben, især på offentlige steder, skærpet væsentligt, bl.a. ved
indsættelse af en bestemmelse i straffelovens § 192 a om særligt grove
våbenlovsovertrædelser.
Som et yderligere led i bestræbelserne på at bekæmpe rockerkriminaliteten
er der iværksat undersøgelser af, om der er grundlag for at søge Hells Angels
og Bandidos opløst. Efter grundlovens § 78, stk. 2, bliver foreninger, der
virker ved eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller
lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, at opløse ved dom. Efter
bestemmelsens stk. 1 kan en forening også i øvrigt opløses, hvis den har et
ulovligt øjemed.
Justitsministeriet har således i december 1996 anmodet Rigsadvokaten om at
undersøge, hvorvidt der - som følge af foreningernes voldsaktiviteter - er
grundlag for at søge Hells Angels og Bandidos opløst. Rigsadvokatens
redegørelse forventes at foreligge omkring den 1. maj 1998. Regeringen vil
herefter tage stilling til, om en opløsningssag ved domstolene skal
gennemføres.
5. Behovet for at opretholde loven.
Til brug for vurderingen af, om lov om forbud mod ophold i bestemte
ejendomme bør opretholdes, har Justitsministeriet indhentet udtalelser fra
Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Politidirektøren i København, Foreningen af
Politimestre i Danmark, Politifuldmægtigforeningen, Dansk Politiforbund og
Dansk Kriminalpolitiforening.
I udtalelserne anføres det bl.a., at loven har medført en begrænsning af
den frygt og utryghed i befolkningen, som tidligere var forbundet med at bo
eller befinde sig i nærheden af rockerborge m.v. Det anføres endvidere bl.a.,
at loven har lettet politiets arbejde med bevogtning ved rockerborge, at
loven har medført en svækkelse af den interne struktur i rockergrupperne, og
at bestemmelsen i § 1, stk. 2, om generelle forbud har haft en præventiv
virkning i forbindelse med rockernes tilstedeværelse ved bl.a. byfester og
festivaler m.v.
Der peges i flere udtalelser på risikoen for, at rockergrupperne på ny
etablerer tilholdssteder i områder, hvor deres tilstedeværelse vil kunne
indebære fare for de omkringboende m.v. Bl.a. på denne baggrund anbefales det
i samtlige udtalelser, at loven opretholdes. Der er ikke i udtalelserne peget
på noget behov for i øvrigt at foretage ændringer i loven.
Som anført ovenfor under pkt. 2 og 3 er det generelle trusselsniveau i
forbindelse med rockerkrigen ikke det samme i dag, som det var ved lovens
gennemførelse i 1996. Justitsministeriet finder på den anden side ikke, at
der på nuværende tidspunkt kan antages at være sikkerhed for, at den
»våbenhvile«, der er omtalt under pkt. 3, vil fortsætte.
Justitsministeriet finder derfor ikke, at nye begivenheder svarende til dem,
der fandt sted i 1996, kan udelukkes. Ophæves loven, vil politiet med en
sådan udvikling på samme måde som før lovens gennemførelse være ude af stand
til at yde befolkningen den nødvendige effektive beskyttelse mod at blive
ofre i forbindelse med angreb. Hertil kommer bl.a., at loven efter det, der
er anført i de nævnte udtalelser, i sig selv må antages at have været en
medvirkende årsag til den situation, der tegner sig i dag.
På denne baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at loven bør
opretholdes.
Justitsministeriet finder ikke i øvrigt, at der er behov for ændringer i
loven. Justitsministeriet lægger i den forbindelse bl.a. vægt på, at loven
ikke har givet anledning til væsentlige fortolkningsvanskeligheder, og at der
heller ikke i øvrigt har vist sig særlige behov for at ændre lovens
betingelser for nedlæggelse af forbud.
Sammenfattende er det Justitsministeriets opfattelse, at den lovændring,
som lovens revisionsbestemmelse lægger op til, alene bør bestå i en ophævelse
af bestemmelsen. Dette vil selvsagt ikke være til hinder for, at spørgsmålet
om lovens opretholdelse på et senere tidspunkt kan tages op fra regeringens
eller Folketingets side.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser i
forhold til den gældende lov.
Forslaget har ikke miljømæssige eller erhvervsøkonomiske konsekvenser og
indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Hørte myndigheder.
Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt til høring hos:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret, retterne i
Århus, Odense, Ålborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening,
Dommerfuldmægtigforeningen, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Politidirektøren
i København, Foreningen af Politimestre i Danmark,
Politifuldmægtigforeningen, Dansk Politiforbund, Dansk
Kriminalpolitiforening, Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Det
Danske Center for Menneskerettigheder.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at lovens revisionsbestemmelse
ophæves. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 5.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Skriftlig fremsættelse (15. april 1998)
Justitsministeren (Frank Jensen)
Herved tillader jeg mig for det h'je ting at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om forbud mod ophold i bestemte
ejendomme (Ophævelse af lovens revisionsbestemmelse).
(Lovforslag nr. L 61).
Lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte ejendomme
(»rockerloven«) indeholder i § 4 en bestemmelse, hvorefter forslag
om revision af loven skal fremsættes for Folketinget i folketingsåret
1997-98.
Lovforslaget indebærer en ophævelse af den nævnte revisionsbestemmelse. En
vedtagelse af lovforslaget vil således medføre, at loven også fremover vil
gælde med det indhold, den har i dag.
Baggrunden for den gældende lov var den »rockerkrig«, der
navnlig i 1996 havde verseret mellem Hells Angels og Bandidos, og som bl.a.
havde medført angreb på rockerborge i tæt bebyggede boligområder under
anvendelse af automatvåben og raketter m.v. Loven havde til formål at bidrage
til, at risikoen for alvorlig personskade i forbindelse med sådanne angreb
umiddelbart kunne nedbringes.
En nærmere redegørelse for lovens anvendelse i praksis, for udviklingen i
rockerkrigen og for de lovgivningsinitiativer mod rockerkriminaliteten, der
er taget efter lovens gennemførelse, findes i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Som det bl.a. fremgår heraf, har der også efter lovens gennemførelse været
tale om attentater og attentatforsøg som led i det indbyrdes opgør mellem
Hells Angels og Bandidos. Der blev f.eks. alene i 1997 i Danmark begået to
drab og 17 drabsforsøg. Endvidere blev der i en lang række tilfælde i
forbindelse med ransagninger og visitationer i rockermiljøet fundet tunge
våben, sprængstoffer m.v.
Den 25. september 1997 proklamerede repræsentanter for Hells Angels og
Bandidos offentligt, at grupperne havde indgået en »våbenhvile«.
Der har ikke i den efterfølgende periode været gennemført indbyrdes
attentater eller attentatforsøg i rockermiljøet. Der har imidlertid fortsat i
forbindelse med ransagninger m.v. været gjort meget omfattende våbenfund,
bl.a. af pistoler, maskinpistoler, håndgranater, pumpguns, sprængstoffer og
miner.
Det fremgår af de udtalelser, som Justitsministeriet til brug for
udarbejdelsen af lovforslaget har indhentet fra politiet og
anklagemyndigheden m.v., at loven har medført en begrænsning af den frygt og
utryghed i befolkningen, som tidligere var forbundet med at bo eller befinde
sig i nærheden af rockerborge. Det anføres endvidere bl.a., at loven har
lettet politiets arbejde med bevogtning ved rockerborge, at loven har medført
en svækkelse af den interne struktur i rockergrupperne, og at loven har haft
en præventiv virkning i forbindelse med rockernes tilstedeværelse ved bl.a.
byfester og festivaler m.v.
Der peges i flere af de nævnte udtalelser på risikoen for, at
rockergrupperne på ny etablerer tilholdssteder i områder, hvor deres
tilstedeværelse vil kunne indebære fare for de omkringboende m.v. Bl.a. på
denne baggrund anbefales det i samtlige udtalelser, at loven opretholdes. Der
er ikke i udtalelserne peget på noget behov for i øvrigt at foretage
ændringer i loven.
Det generelle trusselsniveau i forbindelse med rockerkrigen er ikke det
samme i dag, som det var ved lovens gennemførelse i 1996. Regeringen finder
på den anden side ikke, at der på nuværende tidspunkt kan antages at være
sikkerhed for, at den nævnte »våbenhvile« vil fortsætte. Regeringen
finder derfor ikke, at nye begivenheder svarende til dem, der fandt sted i
1996, kan udelukkes. Ophæves loven, vil politiet med en sådan udvikling på
samme måde som før lovens gennemførelse være ude af stand til at yde
befolkningen den nødvendige effektive beskyttelse mod at blive ofre i
forbindelse med angreb. Hertil kommer bl.a., at loven i sig selv må antages
at have været en medvirkende årsag til den situation, der tegner sig i dag.
På denne baggrund er det regeringens opfattelse, at lovens
revisionsbestemmelse ikke blot bør forlænges, men helt ophæves. Herved
opretholdes loven med det indhold, den har i dag, således at det sikres, at
der også fremover vil være lovmæssigt grundlag for at yde befolkningen den
nødvendige effektive beskyttelse, såfremt forholdene igen skulle gøre det
påkrævet. En vedtagelse af lovforslaget vil selvsagt ikke være til hinder
for, at spørgsmålet om lovens opretholdelse på et senere tidspunkt kan tages
op fra regeringens eller Folketingets side.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger,
skal jeg herved anbefale forslaget til det høje tings velvillige behandling.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af den bestemmelse, der berøres af lovforslaget.
§ 1
I lov nr. 907 af 15. oktober 1996 om forbud mod ophold i bestemte
ejendomme foretages følgende ændring:
1. § 4 ophæves.
§ 4. Forslag om revision af loven fremsættes for Folketinget i
folketingsåret 1997-98.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1999/268/EF: Kommissionens beslutning af 20. januar 1999 om jorderhvervelse i henhold til lov om kompensation (Ausgleichsleistungsgesetz) (meddelt under nummer K(1999) 42) (Kun den tyske udgave er autentisk) EU-lovgivning · 20. januar 1999
- KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/2025 af 15. juli 2024 om supplerende regler til forordning (EU) 2020/1056 ved ændring af bilag I, del B (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 15. juli 2024
- Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forbud mod ophold i bestemte ejendomme Retsinformation · 20. januar 2018
- Lov om ændring af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (Ophævelse af lovens revisionsbestemmelse) Retsinformation · 27. juni 1998
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 13. juli 2011 om afgifter til fordel for Interbev (meddelt under nummer C(2011) 4923) (Kun den franske udgave er autentisk) (2012/131/EU) EU-lovgivning · 13. juli 2011
- Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod ophold i bestemte ejendomme (Udvidelse af rockerloven med henblik på at bekæmpe kriminalitet og skabe tryghed hos borgerne) Retsinformation · 7. maj 2003