Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om forbud mod omskæring af kvinder

2002/1 BTL 94Betænkning over lovforslagFolketinget11. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. marts 2003

Betænkning

over

Forslag til lov om

forbud mod omskæring af kvinder

Pia Kristensen (DF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2002 og var til 1.

behandling den 23. januar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til

skriftlig besvarelse, hvoraf justitsministeren har besvaret 1 og foreløbigt

besvaret 2.

Notater fra Lovsekretariatet

Som del af udvalgsbehandlingen er indgået Lovsekretariatets

notater af 5. februar 2003 om ændringsforslag til L 94 i relation til

grundlovens § 41, stk. 2, og af 18. februar 2003 om visse

lovkvalitetsspørgsmål

i relation til Retsudvalgets behandling af L 94. Begge notater er efter ønske

af udvalget optrykt som bilag til betænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et

flertal

i udvalget

(udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslag til

forkastelse

ved 3. behandling.

Læs alt

Flertallet tager afstand fra den måde, som Dansk Folkeparti har

håndteret behandlingen af lovforslaget på.

Dansk Folkeparti ønskede på udvalgets møder i januar og februar

afgivet betænkning over L 94 indeholdende ændringsforslag fra Dansk

Folkeparti,

som i al væsentlighed var en direkte afskrift fra det lovudkast, som

justitsministeren den 18. december 2002 sendte i høring. De i 1. udkast til

betænkning indeholdte ændringsforslag fra Dansk Folkeparti indeholdt således

lovteksten fra justitsministerens lovudkast samt bemærkningerne til de

enkelte

bestemmelser.

Flertallet finder det ødelæggende for lovgivningsprocessen og

ønsket om en forbedret lovkvalitet, hvis folketingsmedlemmer udnytter

ordningen

med, at lovudkast sendes i høring før fremsættelsen, til at fremsætte forslag

i

Folketinget, hvis indhold er taget fra lovudkastet. Selv om der ikke er

regler

i grundloven eller Folketingets forretningsorden, som hindrer, at sådanne

lovforslag eller i dette tilfælde ændringsforslag stilles, har et flertal

i

Retsudvalget principielt ønsket at tage afstand herfra ved at afvise at

afgive

betænkning over L 94 på et sådant grundlag. Herudover bemærker flertallet, at

Folketingets Lovsekretariatet i det på L 94 bilag 10 omdelte notat om visse

lovkvalitetsspørgmål i relation til Retsudvalgets behandling af L 94 har

redegjort for den lovkvalitetsmæssige begrundelse for udvalgenes modtagelse

af

høringssvar og høringsnotat. Flertallet understreger betydningen heraf og

bemærker,

at en betænkningsafgivelse, som ønsket af Dansk Folkeparti, ville have

afskåret

Folketinget fra at tage hensyn til høringssvarene til justitsministerens

lovudkast.

Hertil kommer, at en gennemførelse af L 94 som ønsket af Dansk

Folkeparti med de i 1. udkast til betænkning indeholdte ændringsforslag ville

have givet de retsanvendende myndigheder ikke mindst domstolene et helt

ufuldstændigt og utilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag, idet den motivering og

retlige gennemgang, som er indeholdt i de almindelige bemærkninger i

justitsministerens lovudkast, helt ville have været udeladt i Folketingets

behandlingen af lovgivningen.

Dansk Folkeparti har imidlertid nu valgt at undlade at stille

ændringsforslag i udvalgets betænkning, og flertallet vil i overensstemmelse

med sædvanlig praksis ikke forhindre forslagsstillerne i at få lovforslaget

til

2. behandling, uanset hvordan flertallet ser på lovforslaget.

Flertallet bemærker, at justitsministeren den 12. marts 2003

efter at have fulgt sædvanlig procedure for forberedelsen af lovforslag har

fremsat L 183: Forslag til lov om ændring af straffeloven og udlændingeloven.

(Kvindelig omskæring). Flertallet finder, at det videre arbejde i udvalget

bør

koncentreres om dette forslag.

Et

mindretal

i

udvalget (DF) indstiller lovforslag til

vedtagelse.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på

tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

betænkningen.

Inge Dahl-Sørensen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

nfmd.

Karsten Nonbo (V)

Freddy Dam (V)

Per Dalgaard (DF)

Peter Skaarup (DF)

Helge Adam Møller (KF)

Lars Barfoed (KF)

Jann Sjursen (KRF)

Frode Sørensen (S)

Lissa Mathiasen (S)

Morten Bødskov (S)

Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S)

Anne Baastrup (SF)

fmd.

Elisabeth Arnold (RV)

Line Barfod (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde

ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf

1 medlem valgt på Færøerne

Bilag

1

Oversigt over bilag vedrørende L 94

Bilagsnr.

Titel

1

Oplysningsmateriale fra Sundhedsstyrelsen 1999:

Forebyggelse af omskæring af piger

2

Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget

3

Plan for udvalgsbehandlingen indtil videre

4

1. udkast til betænkning

5

Spm. 1 om, hvilke lande i EU som har ophævet kravet om

dobbelt strafbarhed i sager om omskæring, til justitsministeren

Spm. 2, om der i disse lande er gennemført retssager om

omskæring foretaget i udlandet, til justitsministeren

6

Bilaget taget tilbage

7

Brev til Lovsekretariatet vedrørende lovkvalitet

8

Lovsekretariatets notat af 5/2-03 om identitetskravet i

relation til L 94

9

Spm. 3 om kommentarer til artikel i Weekendavisen den

31/1-03, til justitsministeren

10

Lovsekretariatets notat af 18/2-03 om visse

lovkvalitetsspørgsmål i relation til Retsudvalgets behandling af forslaget

11

Foreløbigt svar på spm. 1 om, hvilke lande i EU som har

ophævet kravet om dobbelt strafbarhed i sager om omskæring, fra

justitsministeren

Foreløbigt svar på spm. 2, om der i disse lande er

gennemført retssager om omskæring foretaget i udlandet, fra justitsministeren

Svar på spm. 3 om kommentarer til artikel i Weekendavisen

den 31/1-03, fra justitsministeren

12

2. udkast til betænkning

Bilag

2

Lovsekretariatets notat om ændringsforslag til L 94 i

relation til grundlovens § 41, stk. 2

Notat om

Ændringsforslag til L 94 i relation til grundlovens § 41, stk. 2

Sammenfatning

På Retsudvalgets foranledning beskrives det såkaldte

identitetskrav i relation til ændringsforslag fra Dansk Folkeparti til dette

partis eget lovforslag L 94. (Forslag til lov om forbud mod omskæring af

kvinder).

Notatet indeholder indledningsvis en kort beskrivelse af

indholdet i identitetskravet.

Derefter beskrives identitetskravet i forhold til de

ændringsforslag, som Dansk Folkeparti ønsker stillet i Retsudvalgets

betænkning

over L 94.

Notatet konkluderer, at grundlovens § 41, stk. 2, efter

Lovsekretariatets vurdering ikke er til hinder for, at Dansk Folkepartis

ændringsforslag kan stilles.

I

Generelt om identitetskravet (grundlovens § 41, stk. 2)

Ifølge grundlovens § 41, stk. 2, kan et lovforslag ikke

vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i Folketinget.

Identitetsproblematikken drejer sig om, hvor omfattende

ændringer der kan foretages i et lovforslag under dets behandling i

Folketinget, uden at den nævnte bestemmelse i grundlovens § 41, stk. 2, kan

anses for overtrådt. Man kan sige, at grundlovens § 41, stk. 2, sætter

grænser

for, i hvilket omfang et lovforslags identitet kan ændres ved

ændringsforslag.

Grundlovens § 41, stk. 2, opstiller ikke klare grænser for,

hvornår identitetskravet er opfyldt. Besvarelsen af spørgsmålet må bero på en

konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Der bør herved lægges vægt på, at

alle spørgsmål, der gøres til genstand for lovgivning, sikres en grundig

behandling i Folketinget, og at offentligheden (brugerne af lovgivningen) bør

have mulighed for at påvirke lovgivningsprocessen.

Den afgørende retningslinje må på den baggrund være, at

hovedsubstansen i en af Folketinget vedtagen lov faktisk er blevet undergivet

3

behandlinger. Således må ændringsforslaget i hvert fald vedrøre samme emne

som

lovforslaget, dvs. at ændringsforslaget skal have indholdsmæssig sammenhæng

med

lovforslaget (som et eksempel på mangel på identitet kan der som udgangspunkt

ikke til et lovforslag om ændring af efterlønsreglerne stilles

ændringsforslag

om forlængelse af karenstiden for dimittender, selv om begge spørgsmål

reguleres i lov arbejdsløshedsforsikring m.v.)

Hvis et medlem anser et ændringsforslag for at være for

vidtgående, afgør Tinget, jf. forretningsordenens § 16, stk. 3, om det kan

stilles. Afgørelsen træffes efter en indstilling fra Folketingets formand,

som

forinden har forhandlet spørgsmålet med Udvalget for Forretningsordenen.

Denne

procedure forudsætter, at ændringsforslaget ganske klart er i strid med

grundloven. Hvis et ændringsforslag derimod ikke klart er i strid med

grundloven, men spørgsmålet alligevel rejses, har Udvalget for

Forretningsordenen besluttet, at det i første omgang overlades til

fagudvalget

at beslutte, hvad der videre skal ske, eventuelt på baggrund af et notat fra

Folketingets administration.

En omfattende gennemgang af kriterier, der kan indgå i

afgørelsen af, om identitetskravet er opfyldt, og en gennemgang af

Folketingets

praksis i de senere år er gengivet i et notat fra Lovsekretariatet af 31.

marts

2000, der er optrykt som bilag 3 til Udvalget for Forretningsordenens

betænkning over B 69 af 3. maj 2000 (Folketingstidende 1999-2000, tillæg B,

side 689ff.). Af dette notat fremgår det bl.a., at det forhold, at et

ændringsforslag går ud på at give et lovforslag en helt ny affattelse, kan

tale

imod, at identiteten bevares, men at det er et kriterium, som typisk kun

spiller en mindre rolle i den samlede afvejning af, om et ændringsforslag

opfylder identitetskravet.

Endvidere henvises til Udvalget for Forretningsordenen, alm. del

bilag 46, fra folketingsåret 2000-01, der beskriver de procedurer, som

Folketinget normalt følger, når der rejses spørgsmål om, hvorvidt et

ændringsforslag opfylder identitetskravet.

II

Identitetskravet set i relation til Dansk Folkepartis ændringsforslag

til L 94

a) hovedtræk af indholdet af L 94

Lovforslag L 94 om lov om forbud mod

omskæring af kvinder har ifølge bemærkningerne til formål

at præcisere, at

omskæring af kvinder og piger er en strafbar handling (straframmen giver

mulighed for indtil 6 år fængsel, dog op til 10 års fængsel, hvis der

foreligger særdeles skærpende omstændigheder).

at fjerne kravet om

såkaldt dobbelt strafbarhed for herigennem at kunne straffe omskæringen,

uanset

om denne foretages i et land, hvor handlingen ikke er strafbar.

Endvidere fremgår det af

bemærkningerne, at forslagsstillerne har valgt at udarbejde lovforslaget som

et

forslag til en ny hovedlov (særlov), idet det efter forslagsstillernes

vurdering tydeliggør Danmarks afstandtagen til alle former for omskæring.

b) hovedtræk af indholdet af Dansk Folkepartis

ændringsforslag

I hovedtræk ændrer ændringsforslagene ikke i det materielle

indhold af L 94. Det er således stadig hovedformålet at afskaffe kravet om

dobbelt strafbarhed samt at tydeliggøre Danmarks afstandstagen til omskæring.

Også for så vidt angår straframmen bibeholder ændringsforslaget en normal

strafferamme på indtil 6 års fængsel, og indtil 10 års fængsel, hvis der

foreligger særdeles skærpende omstændigheder.

Den væsentligste ændring består i, at reguleringen nu foreslås

gennemført som en ændring af straffeloven i stedet for via en ny hovedlov.

Dette sker ved, at Dansk Folkeparti har stillet 4 ændringsforslag, der

indebærer, at lovforslaget bliver fuldstændigt nyaffattet.

Ifølge bemærkningerne stilles ændringsforslagene for at

imødekomme kritik fremsat af de øvrige partiers ordførere under 1.

behandlingen

om, at det ville være i strid med

»

straffelovstraditionerne

«

at udskille grove forbrydelser til

behandling i en særlov.

Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at ændringsforslagene

er en afskrift af et lovforslag fra justitsministeren, der er sendt i høring.

Høringsfristen for de høringsberettigede parter er fastsat til den 7.

februar,

og justitsministeren oplyste under 1. behandlingen af L 94, at hun forventede

at kunne fremsætte forslaget senest i første halvdel af marts måned.

Som noget nyt set i forhold til det oprindelige lovforslag

indeholder ændringsforslagene tillige en regel, der regulerer, hvornår

forældelsesfristen for omskæringen løber fra.

c) Lovsekretariatets vurdering

Det er Lovsekretariatets vurdering, at grundlovens § 41, stk. 2,

ikke er til hinder for, at Dansk Folkepartis ændringsforslag kan stilles.

Lovsekretariatet har herved især lagt vægt på

ændringsforslagenes indholdsmæssige tilknytning til L 94. Der er således tale

om, at forhold, der i det væsentligste allerede reguleres i L 94, foreslås

reguleret på en anden måde rent lovteknisk. Det er således Lovsekretariatets

vurdering, at det forhold, at ændringsforslaget indebærer en helt ny

affattelse

af lovforslaget, ikke i sig selv indebærer manglende identitet henset til den

tydelige indholdsmæssige sammenhæng mellem det oprindelige lovforslag og

ændringsforslagene.

Afslutningsvis bemærkes, at Lovsekretariatet herved alene har

foretaget en vurdering af ændringsforslagene set i forhold grundlovens § 41.

Der er således ikke taget stilling til de lovkvalitetsmæssige problemer, der

kan være forbundet med at stille et ændringsforslag, der bygger på et

lovforslag, der fortsat er i høring.

Bilag

3

Lovsekretariatets notat om visse

lovkvalitetsspørgsmål i relation til Retsudvalgets behandling af L 94

d. 18. februar 2003

Notat om

Visse lovkvalitetsspørgsmål i relation til Retsudvalgets behandling af

L 94

Sammenfatning:

På Retsudvalgets foranledning beskrives en række

lovkvalitetsmæssige aspekter, for så vidt angår høring over lovforslag, især

i

relation til ændringsforslag fra Dansk Folkeparti til dette partis eget

lovforslag L 94. (Forslag til lov om forbud mod omskæring af kvinder).

Notatet indeholder indledningsvis en kort beskrivelse af de

ændringsforslag fra Dansk Folkeparti, der indgår i 1. betænkningsudkast, jf.

L

94 bilag 4.

Herefter indeholder notatet en generel beskrivelse af de

lovkvalitetsmæssige overvejelser, der i de senere år har fundet sted i

Folketinget særligt i relation til inddragelse af høringssvar forud for

behandlingen af lovforslag.

Afslutningsvis sammenholdes denne generelle beskrivelse med de

konkrete ændringsforslag.

I Dansk Folkepartis ændringsforslag til L 94

Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslagene, at disse

er en afskrift af et lovforslag fra justitsministeren, der er sendt i høring,

og som derfor blev tilsendt udvalget til orientering i december 2002, jf. REU

alm. del bilag 453. Høringsfristen for de høringsberettigede parter var

fastsat til den 7. februar, og justitsministeren oplyste under 1.

behandlingen

af L 94, at hun forventede at kunne fremsætte forslaget senest i første

halvdel

af marts måned.

Indholdsmæssigt har ændringsforslagene primært til hensigt at

imødegå kritik fra de øvrige partiers ordførere ved, at forbuddet mod

omskæring

af kvinder tydeliggøres ved en ændring af straffeloven i stedet for ved en ny

hovedlov (særlov).

II

Generelt om høring

Af Justitsministeriets vejledning fra september 2000 om

lovkvalitet afsnit 5.5 fremgår bl.a., at der bør

»

medmindre

f.eks. lovforslaget bygger på en betænkning, der har været i høring, eller

tidsmæssige grunde er til hinder for det foretages høring over lovudkast,

og

høringen bør så vidt muligt gennemføres før fremsættelsen for Folketinget

«,

og videre fremgår det, at

»

det pågældende ministerium bør af egen drift

i almindelighed i forbindelse med fremsættelsen sende de indkomne

høringssvar til det pågældende folketingsudvalg

« .

I Udvalget for Forretningsordenens betænkning over B 141 fra

folketingsåret 1998-99, der blev udarbejdet som opfølgning på Folketingets

store

konference om lovkvalitet på Hotel Marienlyst i oktober 1998, anføres kort om

høringssvar, at

»

udvalgene har i højere

grad end tidligere sat fokus på, hvilket grundmateriale regeringen bør stille

til rådighed i forbindelse med udvalgsbehandlingen af regeringsforslag. De

fleste udvalg har truffet aftale med ministrene om, at eventuelle høringssvar

suppleret

med et notat om disse skal sendes til udvalget forud for 1. behandling af

regeringens forslag.

«

En senere undersøgelse fra foråret 2002 blandt de stående

udvalg, for så vidt angår høringssvar, viste således, at størstedelen af

udvalgene har aftalt med de enkelte ministerier, at kopi af

høringssvar

vedrørende et udkast til

lovforslag (dvs. kopi af de kommentarer, de hørte har afgivet til det enkelte

ministerium) fremsendes i et bestemt antal (15) eksemplarer, når disse

foreligger.

Høringssvarene

gives til

partiernes ordførere på lovforslaget eller fremlægges.

I størstedelen af udvalgene er det tillige aftalt, at samtidig

med

høringssvarene

eller snarest efter

og senest en uge før 1. behandling fremsender ministeriet et

høringsnotat

til udvalget. Notatet

omdeles til alle medlemmerne i udvalget. Notatet indeholder et kortfattet

referat af

høringssvarene

samt en

kommentar fra ministeren til

høringssvarene.

I ministerens kommentar i

høringsnotatet

redegøres for, på hvilke punkter de hørte er blevet imødekommet, og på hvilke

punkter de hørte ikke er blevet imødekommet, og begrundelserne herfor.

Baggrunden for disse ordninger er, at en række udvalg tidligere

som fast procedure og som 1. spørgsmål på lovforslagene anmodede om at få

tilsendt

høringssvarene

til

lovforslaget samt ministerenes kommentarer hertil.

Da en række ordførere imidlertid ved 1. behandling af

lovforslagene tog forbehold for

høringssvarenes

indhold, opstod ordningerne med at sikre, at ordførerne havde

høringssvarene

inden 1. behandling.

Samtidig var (er) det i de enkelte ministres interesse, at få adgang til at

kommentere

høringssvarene,

bl.a. for

f.eks. at undgå spørgsmål om indholdet i et udkast, hvor dette allerede som

følge af høringssvaret er ændret, men også for at få ministerens synspunkter

frem så tidligt som muligt i debatten. Derfor blev det tillige aftalt, at

også

høringsnotaterne

, der indeholder

ministerens kommentarer, skal foreligge inden 1. behandling.

Ordningerne med at få

høringssvarene

omdelt til ordførerne inden 1. behandling har derfor bl.a. til hensigt at

give Folketinget mulighed for at vurdere

»

om

lovforslaget kan anses for rimeligt og hensigtsmæssigt

«

(Justitsministeriets vejledning) samt at få disse

informationer frem så betids, at ordførerne har mulighed for at afgive

»

principielle synspunkter

«

ved 1. behandlingen (FFO § 11, stk.1.).

Ordningerne med at få

høringsnotaterne

omdelt til ordførerne

har til

hensigt at sikre, at ministeren får mulighed for at kunne imødegå

bemærkningerne i høringssvarene på et så tidligt tidspunkt som muligt og

derved

undgå

»

overflødige

«

spørgsmål ved 1. behandling og senere i

udvalgsbehandlingen om disse.

Begge ordninger giver

således mulighed for, at Folketinget kan gennemføre en grundigere og mere

indholdsrig 1. behandling. Begge ordninger må derfor anses som en særdeles

væsentlig del af den lange række af initiativer, der er taget for at fremme

lovkvaliteten.

Den vigtighed, hvormed Folketinget har behandlet spørgsmålet om

modtagelsen af høringssvar forud for 1. behandlingen, viste sig i særlig grad

i

foråret 2002, idet Folketingets formand i denne periode udskød 1.

behandlingen

af en række forslag, fordi høringssvarene ikke var modtaget.

På den baggrund er der i udkastet til Folketingets

administrations håndbog om Folketingsarbejdet, der p.t. er sendt i høring i

folketingsgrupperne og ministerierne, bl.a. anført følgende:

»

På baggrund af, at

Folketinget i foråret 2002 i flere tilfælde ikke havde fået høringssvar og

høringsnotat over inden 1. behandling af regeringens lovforslag, har

Præsidiet

besluttet følgende:

Høringssvar og notat skal normalt fremsendes til Folketinget

samtidig med fremsættelsen og skal kunne foreligge omdelt i det pågældende

udvalg

senest fredag kl. 12 ugen før første behandling. Det gælder ikke, hvor

regeringen har besluttet, at den ikke ønsker høring foretaget, eller der

foreligger særlige tilfælde, f.eks. i form af indgreb, hvor formålet ville

blive forspildt, hvis høring foretages forinden. Foreligger høringssvar- og

notat ikke i overensstemmelse hermed, må det påregnes, at første behandlingen

udskydes, medmindre der træffes særlig aftale med Folketingets formand.

Disse retningslinjer gælder som minimum og erstatter derfor ikke

eventuelle mere vidtgående aftaler om høringssvar og høringsnotater, som

enkelte udvalg har indgået med deres fagministerium.

«

III Sammenfatning

Da Dansk Folkepartis ændringsforslag er identiske med et forslag

fra regeringen, der fortsat befinder sig i høringsprocessen, vil det, såfremt

forslagene stilles i den endelige betænkning, betyde, at Folketinget afskærer

sig fra at tage hensyn til høringssvarene.

Der er dog ikke regler i grundloven eller Folketingets

forretningsorden, som hindrer, at ændringsforslagene stilles. Det vil derfor

under alle omstændigheder være en politisk afgørelse at afveje disse aspekter

over for et ønske om en hurtig behandling af og eventuel vedtagelse af

ændringsforslagene.

Lignende dokumenter