Betænkning over Forslag til lov om forbud mod omskæring af kvinder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den 27. marts 2003
Betænkning
over
Forslag til lov om
forbud mod omskæring af kvinder
Pia Kristensen (DF) m.fl.]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. november 2002 og var til 1.
behandling den 23. januar 2003. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til justitsministeren til
skriftlig besvarelse, hvoraf justitsministeren har besvaret 1 og foreløbigt
besvaret 2.
Notater fra Lovsekretariatet
Som del af udvalgsbehandlingen er indgået Lovsekretariatets
notater af 5. februar 2003 om ændringsforslag til L 94 i relation til
grundlovens § 41, stk. 2, og af 18. februar 2003 om visse
lovkvalitetsspørgsmål
i relation til Retsudvalgets behandling af L 94. Begge notater er efter ønske
af udvalget optrykt som bilag til betænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget
(udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslag til
forkastelse
ved 3. behandling.
Læs alt
Flertallet tager afstand fra den måde, som Dansk Folkeparti har
håndteret behandlingen af lovforslaget på.
Dansk Folkeparti ønskede på udvalgets møder i januar og februar
afgivet betænkning over L 94 indeholdende ændringsforslag fra Dansk
Folkeparti,
som i al væsentlighed var en direkte afskrift fra det lovudkast, som
justitsministeren den 18. december 2002 sendte i høring. De i 1. udkast til
betænkning indeholdte ændringsforslag fra Dansk Folkeparti indeholdt således
lovteksten fra justitsministerens lovudkast samt bemærkningerne til de
enkelte
bestemmelser.
Flertallet finder det ødelæggende for lovgivningsprocessen og
ønsket om en forbedret lovkvalitet, hvis folketingsmedlemmer udnytter
ordningen
med, at lovudkast sendes i høring før fremsættelsen, til at fremsætte forslag
i
Folketinget, hvis indhold er taget fra lovudkastet. Selv om der ikke er
regler
i grundloven eller Folketingets forretningsorden, som hindrer, at sådanne
lovforslag eller i dette tilfælde ændringsforslag stilles, har et flertal
i
Retsudvalget principielt ønsket at tage afstand herfra ved at afvise at
afgive
betænkning over L 94 på et sådant grundlag. Herudover bemærker flertallet, at
Folketingets Lovsekretariatet i det på L 94 bilag 10 omdelte notat om visse
lovkvalitetsspørgmål i relation til Retsudvalgets behandling af L 94 har
redegjort for den lovkvalitetsmæssige begrundelse for udvalgenes modtagelse
af
høringssvar og høringsnotat. Flertallet understreger betydningen heraf og
bemærker,
at en betænkningsafgivelse, som ønsket af Dansk Folkeparti, ville have
afskåret
Folketinget fra at tage hensyn til høringssvarene til justitsministerens
lovudkast.
Hertil kommer, at en gennemførelse af L 94 som ønsket af Dansk
Folkeparti med de i 1. udkast til betænkning indeholdte ændringsforslag ville
have givet de retsanvendende myndigheder ikke mindst domstolene et helt
ufuldstændigt og utilstrækkeligt bedømmelsesgrundlag, idet den motivering og
retlige gennemgang, som er indeholdt i de almindelige bemærkninger i
justitsministerens lovudkast, helt ville have været udeladt i Folketingets
behandlingen af lovgivningen.
Dansk Folkeparti har imidlertid nu valgt at undlade at stille
ændringsforslag i udvalgets betænkning, og flertallet vil i overensstemmelse
med sædvanlig praksis ikke forhindre forslagsstillerne i at få lovforslaget
til
2. behandling, uanset hvordan flertallet ser på lovforslaget.
Flertallet bemærker, at justitsministeren den 12. marts 2003
efter at have fulgt sædvanlig procedure for forberedelsen af lovforslag har
fremsat L 183: Forslag til lov om ændring af straffeloven og udlændingeloven.
(Kvindelig omskæring). Flertallet finder, at det videre arbejde i udvalget
bør
koncentreres om dette forslag.
Et
mindretal
i
udvalget (DF) indstiller lovforslag til
vedtagelse.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
betænkningen.
Inge Dahl-Sørensen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
nfmd.
Karsten Nonbo (V)
Freddy Dam (V)
Per Dalgaard (DF)
Peter Skaarup (DF)
Helge Adam Møller (KF)
Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KRF)
Frode Sørensen (S)
Lissa Mathiasen (S)
Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S)
Sandy Brinck (S)
Anne Baastrup (SF)
fmd.
Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og Siumut havde
ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf
1 medlem valgt på Færøerne
Bilag
1
Oversigt over bilag vedrørende L 94
Bilagsnr.
Titel
1
Oplysningsmateriale fra Sundhedsstyrelsen 1999:
Forebyggelse af omskæring af piger
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
3
Plan for udvalgsbehandlingen indtil videre
4
1. udkast til betænkning
5
Spm. 1 om, hvilke lande i EU som har ophævet kravet om
dobbelt strafbarhed i sager om omskæring, til justitsministeren
Spm. 2, om der i disse lande er gennemført retssager om
omskæring foretaget i udlandet, til justitsministeren
6
Bilaget taget tilbage
7
Brev til Lovsekretariatet vedrørende lovkvalitet
8
Lovsekretariatets notat af 5/2-03 om identitetskravet i
relation til L 94
9
Spm. 3 om kommentarer til artikel i Weekendavisen den
31/1-03, til justitsministeren
10
Lovsekretariatets notat af 18/2-03 om visse
lovkvalitetsspørgsmål i relation til Retsudvalgets behandling af forslaget
11
Foreløbigt svar på spm. 1 om, hvilke lande i EU som har
ophævet kravet om dobbelt strafbarhed i sager om omskæring, fra
justitsministeren
Foreløbigt svar på spm. 2, om der i disse lande er
gennemført retssager om omskæring foretaget i udlandet, fra justitsministeren
Svar på spm. 3 om kommentarer til artikel i Weekendavisen
den 31/1-03, fra justitsministeren
12
2. udkast til betænkning
Bilag
2
Lovsekretariatets notat om ændringsforslag til L 94 i
relation til grundlovens § 41, stk. 2
Notat om
Ændringsforslag til L 94 i relation til grundlovens § 41, stk. 2
Sammenfatning
På Retsudvalgets foranledning beskrives det såkaldte
identitetskrav i relation til ændringsforslag fra Dansk Folkeparti til dette
partis eget lovforslag L 94. (Forslag til lov om forbud mod omskæring af
kvinder).
Notatet indeholder indledningsvis en kort beskrivelse af
indholdet i identitetskravet.
Derefter beskrives identitetskravet i forhold til de
ændringsforslag, som Dansk Folkeparti ønsker stillet i Retsudvalgets
betænkning
over L 94.
Notatet konkluderer, at grundlovens § 41, stk. 2, efter
Lovsekretariatets vurdering ikke er til hinder for, at Dansk Folkepartis
ændringsforslag kan stilles.
I
Generelt om identitetskravet (grundlovens § 41, stk. 2)
Ifølge grundlovens § 41, stk. 2, kan et lovforslag ikke
vedtages, forinden det tre gange har været behandlet i Folketinget.
Identitetsproblematikken drejer sig om, hvor omfattende
ændringer der kan foretages i et lovforslag under dets behandling i
Folketinget, uden at den nævnte bestemmelse i grundlovens § 41, stk. 2, kan
anses for overtrådt. Man kan sige, at grundlovens § 41, stk. 2, sætter
grænser
for, i hvilket omfang et lovforslags identitet kan ændres ved
ændringsforslag.
Grundlovens § 41, stk. 2, opstiller ikke klare grænser for,
hvornår identitetskravet er opfyldt. Besvarelsen af spørgsmålet må bero på en
konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Der bør herved lægges vægt på, at
alle spørgsmål, der gøres til genstand for lovgivning, sikres en grundig
behandling i Folketinget, og at offentligheden (brugerne af lovgivningen) bør
have mulighed for at påvirke lovgivningsprocessen.
Den afgørende retningslinje må på den baggrund være, at
hovedsubstansen i en af Folketinget vedtagen lov faktisk er blevet undergivet
3
behandlinger. Således må ændringsforslaget i hvert fald vedrøre samme emne
som
lovforslaget, dvs. at ændringsforslaget skal have indholdsmæssig sammenhæng
med
lovforslaget (som et eksempel på mangel på identitet kan der som udgangspunkt
ikke til et lovforslag om ændring af efterlønsreglerne stilles
ændringsforslag
om forlængelse af karenstiden for dimittender, selv om begge spørgsmål
reguleres i lov arbejdsløshedsforsikring m.v.)
Hvis et medlem anser et ændringsforslag for at være for
vidtgående, afgør Tinget, jf. forretningsordenens § 16, stk. 3, om det kan
stilles. Afgørelsen træffes efter en indstilling fra Folketingets formand,
som
forinden har forhandlet spørgsmålet med Udvalget for Forretningsordenen.
Denne
procedure forudsætter, at ændringsforslaget ganske klart er i strid med
grundloven. Hvis et ændringsforslag derimod ikke klart er i strid med
grundloven, men spørgsmålet alligevel rejses, har Udvalget for
Forretningsordenen besluttet, at det i første omgang overlades til
fagudvalget
at beslutte, hvad der videre skal ske, eventuelt på baggrund af et notat fra
Folketingets administration.
En omfattende gennemgang af kriterier, der kan indgå i
afgørelsen af, om identitetskravet er opfyldt, og en gennemgang af
Folketingets
praksis i de senere år er gengivet i et notat fra Lovsekretariatet af 31.
marts
2000, der er optrykt som bilag 3 til Udvalget for Forretningsordenens
betænkning over B 69 af 3. maj 2000 (Folketingstidende 1999-2000, tillæg B,
side 689ff.). Af dette notat fremgår det bl.a., at det forhold, at et
ændringsforslag går ud på at give et lovforslag en helt ny affattelse, kan
tale
imod, at identiteten bevares, men at det er et kriterium, som typisk kun
spiller en mindre rolle i den samlede afvejning af, om et ændringsforslag
opfylder identitetskravet.
Endvidere henvises til Udvalget for Forretningsordenen, alm. del
bilag 46, fra folketingsåret 2000-01, der beskriver de procedurer, som
Folketinget normalt følger, når der rejses spørgsmål om, hvorvidt et
ændringsforslag opfylder identitetskravet.
II
Identitetskravet set i relation til Dansk Folkepartis ændringsforslag
til L 94
a) hovedtræk af indholdet af L 94
Lovforslag L 94 om lov om forbud mod
omskæring af kvinder har ifølge bemærkningerne til formål
at præcisere, at
omskæring af kvinder og piger er en strafbar handling (straframmen giver
mulighed for indtil 6 år fængsel, dog op til 10 års fængsel, hvis der
foreligger særdeles skærpende omstændigheder).
at fjerne kravet om
såkaldt dobbelt strafbarhed for herigennem at kunne straffe omskæringen,
uanset
om denne foretages i et land, hvor handlingen ikke er strafbar.
Endvidere fremgår det af
bemærkningerne, at forslagsstillerne har valgt at udarbejde lovforslaget som
et
forslag til en ny hovedlov (særlov), idet det efter forslagsstillernes
vurdering tydeliggør Danmarks afstandtagen til alle former for omskæring.
b) hovedtræk af indholdet af Dansk Folkepartis
ændringsforslag
I hovedtræk ændrer ændringsforslagene ikke i det materielle
indhold af L 94. Det er således stadig hovedformålet at afskaffe kravet om
dobbelt strafbarhed samt at tydeliggøre Danmarks afstandstagen til omskæring.
Også for så vidt angår straframmen bibeholder ændringsforslaget en normal
strafferamme på indtil 6 års fængsel, og indtil 10 års fængsel, hvis der
foreligger særdeles skærpende omstændigheder.
Den væsentligste ændring består i, at reguleringen nu foreslås
gennemført som en ændring af straffeloven i stedet for via en ny hovedlov.
Dette sker ved, at Dansk Folkeparti har stillet 4 ændringsforslag, der
indebærer, at lovforslaget bliver fuldstændigt nyaffattet.
Ifølge bemærkningerne stilles ændringsforslagene for at
imødekomme kritik fremsat af de øvrige partiers ordførere under 1.
behandlingen
om, at det ville være i strid med
»
straffelovstraditionerne
«
at udskille grove forbrydelser til
behandling i en særlov.
Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at ændringsforslagene
er en afskrift af et lovforslag fra justitsministeren, der er sendt i høring.
Høringsfristen for de høringsberettigede parter er fastsat til den 7.
februar,
og justitsministeren oplyste under 1. behandlingen af L 94, at hun forventede
at kunne fremsætte forslaget senest i første halvdel af marts måned.
Som noget nyt set i forhold til det oprindelige lovforslag
indeholder ændringsforslagene tillige en regel, der regulerer, hvornår
forældelsesfristen for omskæringen løber fra.
c) Lovsekretariatets vurdering
Det er Lovsekretariatets vurdering, at grundlovens § 41, stk. 2,
ikke er til hinder for, at Dansk Folkepartis ændringsforslag kan stilles.
Lovsekretariatet har herved især lagt vægt på
ændringsforslagenes indholdsmæssige tilknytning til L 94. Der er således tale
om, at forhold, der i det væsentligste allerede reguleres i L 94, foreslås
reguleret på en anden måde rent lovteknisk. Det er således Lovsekretariatets
vurdering, at det forhold, at ændringsforslaget indebærer en helt ny
affattelse
af lovforslaget, ikke i sig selv indebærer manglende identitet henset til den
tydelige indholdsmæssige sammenhæng mellem det oprindelige lovforslag og
ændringsforslagene.
Afslutningsvis bemærkes, at Lovsekretariatet herved alene har
foretaget en vurdering af ændringsforslagene set i forhold grundlovens § 41.
Der er således ikke taget stilling til de lovkvalitetsmæssige problemer, der
kan være forbundet med at stille et ændringsforslag, der bygger på et
lovforslag, der fortsat er i høring.
Bilag
3
Lovsekretariatets notat om visse
lovkvalitetsspørgsmål i relation til Retsudvalgets behandling af L 94
d. 18. februar 2003
Notat om
Visse lovkvalitetsspørgsmål i relation til Retsudvalgets behandling af
L 94
Sammenfatning:
På Retsudvalgets foranledning beskrives en række
lovkvalitetsmæssige aspekter, for så vidt angår høring over lovforslag, især
i
relation til ændringsforslag fra Dansk Folkeparti til dette partis eget
lovforslag L 94. (Forslag til lov om forbud mod omskæring af kvinder).
Notatet indeholder indledningsvis en kort beskrivelse af de
ændringsforslag fra Dansk Folkeparti, der indgår i 1. betænkningsudkast, jf.
L
94 bilag 4.
Herefter indeholder notatet en generel beskrivelse af de
lovkvalitetsmæssige overvejelser, der i de senere år har fundet sted i
Folketinget særligt i relation til inddragelse af høringssvar forud for
behandlingen af lovforslag.
Afslutningsvis sammenholdes denne generelle beskrivelse med de
konkrete ændringsforslag.
I Dansk Folkepartis ændringsforslag til L 94
Det fremgår af bemærkningerne til ændringsforslagene, at disse
er en afskrift af et lovforslag fra justitsministeren, der er sendt i høring,
og som derfor blev tilsendt udvalget til orientering i december 2002, jf. REU
alm. del bilag 453. Høringsfristen for de høringsberettigede parter var
fastsat til den 7. februar, og justitsministeren oplyste under 1.
behandlingen
af L 94, at hun forventede at kunne fremsætte forslaget senest i første
halvdel
af marts måned.
Indholdsmæssigt har ændringsforslagene primært til hensigt at
imødegå kritik fra de øvrige partiers ordførere ved, at forbuddet mod
omskæring
af kvinder tydeliggøres ved en ændring af straffeloven i stedet for ved en ny
hovedlov (særlov).
II
Generelt om høring
Af Justitsministeriets vejledning fra september 2000 om
lovkvalitet afsnit 5.5 fremgår bl.a., at der bør
»
medmindre
f.eks. lovforslaget bygger på en betænkning, der har været i høring, eller
tidsmæssige grunde er til hinder for det foretages høring over lovudkast,
og
høringen bør så vidt muligt gennemføres før fremsættelsen for Folketinget
«,
og videre fremgår det, at
»
det pågældende ministerium bør af egen drift
i almindelighed i forbindelse med fremsættelsen sende de indkomne
høringssvar til det pågældende folketingsudvalg
« .
I Udvalget for Forretningsordenens betænkning over B 141 fra
folketingsåret 1998-99, der blev udarbejdet som opfølgning på Folketingets
store
konference om lovkvalitet på Hotel Marienlyst i oktober 1998, anføres kort om
høringssvar, at
»
udvalgene har i højere
grad end tidligere sat fokus på, hvilket grundmateriale regeringen bør stille
til rådighed i forbindelse med udvalgsbehandlingen af regeringsforslag. De
fleste udvalg har truffet aftale med ministrene om, at eventuelle høringssvar
suppleret
med et notat om disse skal sendes til udvalget forud for 1. behandling af
regeringens forslag.
«
En senere undersøgelse fra foråret 2002 blandt de stående
udvalg, for så vidt angår høringssvar, viste således, at størstedelen af
udvalgene har aftalt med de enkelte ministerier, at kopi af
høringssvar
vedrørende et udkast til
lovforslag (dvs. kopi af de kommentarer, de hørte har afgivet til det enkelte
ministerium) fremsendes i et bestemt antal (15) eksemplarer, når disse
foreligger.
Høringssvarene
gives til
partiernes ordførere på lovforslaget eller fremlægges.
I størstedelen af udvalgene er det tillige aftalt, at samtidig
med
høringssvarene
eller snarest efter
og senest en uge før 1. behandling fremsender ministeriet et
høringsnotat
til udvalget. Notatet
omdeles til alle medlemmerne i udvalget. Notatet indeholder et kortfattet
referat af
høringssvarene
samt en
kommentar fra ministeren til
høringssvarene.
I ministerens kommentar i
høringsnotatet
redegøres for, på hvilke punkter de hørte er blevet imødekommet, og på hvilke
punkter de hørte ikke er blevet imødekommet, og begrundelserne herfor.
Baggrunden for disse ordninger er, at en række udvalg tidligere
som fast procedure og som 1. spørgsmål på lovforslagene anmodede om at få
tilsendt
høringssvarene
til
lovforslaget samt ministerenes kommentarer hertil.
Da en række ordførere imidlertid ved 1. behandling af
lovforslagene tog forbehold for
høringssvarenes
indhold, opstod ordningerne med at sikre, at ordførerne havde
høringssvarene
inden 1. behandling.
Samtidig var (er) det i de enkelte ministres interesse, at få adgang til at
kommentere
høringssvarene,
bl.a. for
f.eks. at undgå spørgsmål om indholdet i et udkast, hvor dette allerede som
følge af høringssvaret er ændret, men også for at få ministerens synspunkter
frem så tidligt som muligt i debatten. Derfor blev det tillige aftalt, at
også
høringsnotaterne
, der indeholder
ministerens kommentarer, skal foreligge inden 1. behandling.
Ordningerne med at få
høringssvarene
omdelt til ordførerne inden 1. behandling har derfor bl.a. til hensigt at
give Folketinget mulighed for at vurdere
»
om
lovforslaget kan anses for rimeligt og hensigtsmæssigt
«
(Justitsministeriets vejledning) samt at få disse
informationer frem så betids, at ordførerne har mulighed for at afgive
»
principielle synspunkter
«
ved 1. behandlingen (FFO § 11, stk.1.).
Ordningerne med at få
høringsnotaterne
omdelt til ordførerne
har til
hensigt at sikre, at ministeren får mulighed for at kunne imødegå
bemærkningerne i høringssvarene på et så tidligt tidspunkt som muligt og
derved
undgå
»
overflødige
«
spørgsmål ved 1. behandling og senere i
udvalgsbehandlingen om disse.
Begge ordninger giver
således mulighed for, at Folketinget kan gennemføre en grundigere og mere
indholdsrig 1. behandling. Begge ordninger må derfor anses som en særdeles
væsentlig del af den lange række af initiativer, der er taget for at fremme
lovkvaliteten.
Den vigtighed, hvormed Folketinget har behandlet spørgsmålet om
modtagelsen af høringssvar forud for 1. behandlingen, viste sig i særlig grad
i
foråret 2002, idet Folketingets formand i denne periode udskød 1.
behandlingen
af en række forslag, fordi høringssvarene ikke var modtaget.
På den baggrund er der i udkastet til Folketingets
administrations håndbog om Folketingsarbejdet, der p.t. er sendt i høring i
folketingsgrupperne og ministerierne, bl.a. anført følgende:
»
På baggrund af, at
Folketinget i foråret 2002 i flere tilfælde ikke havde fået høringssvar og
høringsnotat over inden 1. behandling af regeringens lovforslag, har
Præsidiet
besluttet følgende:
Høringssvar og notat skal normalt fremsendes til Folketinget
samtidig med fremsættelsen og skal kunne foreligge omdelt i det pågældende
udvalg
senest fredag kl. 12 ugen før første behandling. Det gælder ikke, hvor
regeringen har besluttet, at den ikke ønsker høring foretaget, eller der
foreligger særlige tilfælde, f.eks. i form af indgreb, hvor formålet ville
blive forspildt, hvis høring foretages forinden. Foreligger høringssvar- og
notat ikke i overensstemmelse hermed, må det påregnes, at første behandlingen
udskydes, medmindre der træffes særlig aftale med Folketingets formand.
Disse retningslinjer gælder som minimum og erstatter derfor ikke
eventuelle mere vidtgående aftaler om høringssvar og høringsnotater, som
enkelte udvalg har indgået med deres fagministerium.
«
III Sammenfatning
Da Dansk Folkepartis ændringsforslag er identiske med et forslag
fra regeringen, der fortsat befinder sig i høringsprocessen, vil det, såfremt
forslagene stilles i den endelige betænkning, betyde, at Folketinget afskærer
sig fra at tage hensyn til høringssvarene.
Der er dog ikke regler i grundloven eller Folketingets
forretningsorden, som hindrer, at ændringsforslagene stilles. Det vil derfor
under alle omstændigheder være en politisk afgørelse at afveje disse aspekter
over for et ønske om en hurtig behandling af og eventuel vedtagelse af
ændringsforslagene.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om straffeloven og udlændingeloven Retsinformation · 5. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, lov om forældelse af fordringer, lov om erstatningsansvar og lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser (Ophævelse af forældelsesfrister for gerningsmandens strafansvar i sager om seksuelt misbrug af børn og for erstatningskrav mod forvaltningsmyndigheder for svigt i sager om overgreb mod børn, forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse for seksuelle krænkelser samt ophævelse af 72-timersreglen i sager om voldtægt, incest og seksuelt misbrug af børn m.v.) Retsinformation · 27. januar 2018
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven (Strafskærpelse, pasningsvejledninger ved salg af dyr til private, fremvisning af halekuperede hunde, øget dyrevelfærdsmæssig kontrol, gebyrbestemmelse m.v.) Retsinformation · 19. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) Retsinformation · 20. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Offentlighed i retsplejen) Retsinformation · 25. februar 2004
- Beretning om forsvarsministerens afvisning af at lade embedsmænd mødes med Folketingets Retsudvalg i Folketingets lokaleområde Retsinformation · 14. maj 2015