Forslag til Lov om universiteter (universitetsloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 8. maj 2003
Forslag
til
Lov om universiteter (universitetsloven)
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Loven gælder for universiteter under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling.
Stk. 2.
Universiteter
er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn
af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.
Formål
§ 2.
Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret
uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder.
Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og
uddannelse,
foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine
forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til
videnskabens metoder og resultater.
Stk. 2.
Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om
videnskabsetik.
Stk. 3.
Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til
udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og
uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling
i
Læs alt
samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution
udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde
medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.
Stk. 4.
Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for
relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden
forskning.
Kapitel 2
Uddannelser
§ 3.
Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde
inden for sine fagområder. Universitetets udbud efter § 4, stk. 1,
nr. 1 og 2, og § 5, stk. 1, skal godkendes af ministeren for
videnskab,
teknologi og udvikling.
Stk. 2.
Ministeren
kan tilbagekalde godkendelse af udbud givet efter stk. 1, hvis der ikke
længere er behov for, at uddannelsen udbydes af universitetet, eller hvis
uddannelsen ikke længere lever op til de til enhver tid gældende
kvalitetskrav
for forskningsbaseret uddannelse.
Stk. 3.
Ministeren
kan i særlige tilfælde igangsætte en evaluering af en eller flere
uddannelser.
§ 4.
Universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser, som
er
selvstændige, afrundede uddannelsesforløb:
1)
Bacheloruddannelse på
180 ECTS-point.
2)
Kandidatuddannelse på
120 ECTS-point.
3)
Ph.d.-uddannelse på
180 ECTS-point.
Stk. 2.
60
ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.
Stk. 3.
Ministeren
kan undtagelsesvis fravige de i stk. 1 nævnte point, når særlige forhold
betinger dette.
Stk. 4.
Ministeren
kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.
§ 5.
Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede
uddannelsesaktiviteter:
1)
Masteruddannelse.
2)
Anden efter- og
videreuddannelse.
3)
Supplerende uddannelsesaktivitet
med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse.
Stk. 2.
Et
universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden omfatte alle de
uddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde på heltid, enkeltfag
fra disse samt fagspecifikke kurser.
§ 6.
Universitetet kan inden for sine fagområder tildele bachelorgraden,
kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden. Desuden kan universitetet
tildele
mastergraden.
Stk. 2.
Ministeren
fastsætter regler om erhvervelse af doktorgraden.
§ 7.
Universitetet kan efter godkendelse af en anden minister udbyde uddannelse
efter regler fastsat af denne.
§ 8.
Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder censur og
kvalitetsudvikling, jf. §§ 4 og 5, om titler, som er knyttet til
uddannelse, jf. § 6, og om adgang til uddannelse.
§ 9.
Universitetet tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforløb om
uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.
Kapitel 3
Styrelsesbestemmelser
Bestyrelsen
§ 10.
Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager
universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og
fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og
udvikling.
Stk. 2.
Der skal i
størst muligt omfang være åbenhed om bestyrelsens arbejde.
Stk. 3.
Bestyrelsen
skal forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn
for universitetets formål.
Stk. 4.
Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af
bestyrelsen.
Stk. 5.
Bestyrelsen
godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder
fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes
anvendelse, og underskriver regnskabet.
Stk. 6.
Bestyrelsen
udarbejder universitetets vedtægt og ændringer heri, som godkendes af
ministeren.
Stk. 7.
Bestyrelsen
ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra
rektor universitetets øvrige øverste ledelse.
Stk. 8.
Bestyrelsen
indgår udviklingskontrakt med ministeren.
Stk. 9.
Bestyrelsen
har ikke kompetence i enkeltsager vedrørende universitetets øvrige ansatte,
jf.
stk. 7, eller vedrørende studerende.
Stk. 10.
Den
nærmere regulering om åbenhed om bestyrelsens arbejde efter stk. 2
fastsættes i vedtægten. Endvidere fastsættes de nærmere regler for
ansættelses-
og afskedigelsesproceduren efter stk. 7 i vedtægten.
Ansættelsesproceduren
skal sikre, at rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.
§ 11.
Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke,
herunder
forvaltningen af universitetets samlede ressourcer.
Stk. 2.
Hvis
bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af
retsstridige forhold, kan ministeren pålægge bestyrelsen at træde tilbage,
således at en ny bestyrelse nedsættes.
Stk. 3.
Hvis
bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i
fare,
kan ministeren pålægge bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i
forbindelse
hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat.
Stk. 4.
Bestyrelsen
eller ministeren kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer,
rektor, eventuelle revisorer eller andre i anledning af tab, som er påført
universitetet.
Stk. 5.
Bestyrelsen
bemyndiges til at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.
§ 12.
Bestyrelsen sammensættes af udefrakommende medlemmer og af medlemmer, der
repræsenterer universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte
ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende.
Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er
udefrakommende. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er
udefrakommende.
Stk. 2.
Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets
strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning,
videnformidling og videnudveksling.
Stk. 3.
De
udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og udpeges for
en
periode på 4 år. Genudpegning kan finde sted én gang. De udefra kommende
medlemmer skal desuden have erfaring med ledelse, organisation og økonomi,
herunder vurdering af budgetter og regnskaber.
Stk. 4.
De øvrige
medlemmer skal vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale,
herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de
studerende. Mindst to af medlemmerne skal være repræsentanter for de
studerende.
Stk. 5.
De nærmere
regler om nedsættelse af bestyrelsen efter stk. 1-4 fastsættes i
vedtægten.
§ 13.
Universitetet kan nedsætte et repræsentantskab, der sammensættes af
udefrakommende
medlemmer.
Stk. 2.
Repræsentantskabet drøfter på det overordnede niveau universitetets
forskning,
uddannelse og øvrige virksomhed og afgiver udtalelse herom til bestyrelsen.
Stk. 3.
De nærmere
regler om repræsentantskabet efter stk. 1 og 2 fastsættes i vedtægten.
Det
kan endvidere i vedtægten fastsættes, at nogle eller alle af bestyrelsens
udefrakommende medlemmer udpeges af repræsentantskabet.
Rektor
§ 14.
Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som
bestyrelsen har fastsat. Den øvrige øverste ledelse, dekaner, institutledere
og
studieledere, varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor, jf.
§ 16, stk. 1 og 3-7, § 17, stk. 2 og 4, og § 18,
stk. 5.
Stk. 2.
Rektor skal
være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have
indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og
organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets
virke
og samspil med det omgivende samfund.
Stk. 3.
Rektor
indstiller ansættelse og afskedigelse af den øvrige øverste ledelse, jf.
§ 10, stk. 7, til bestyrelsen.
Stk. 4.
Rektor
ansætter og afskediger dekaner i de tilfælde, hvor universitetet opdeles i
hovedområder.
Stk. 5.
Rektor
indstiller budgettet til bestyrelsen og underskriver regnskabet.
Stk. 6.
Rektor
fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.
Stk. 7.
Rektor
tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf.
§ 10, stk. 4, og træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 10,
stk. 1 og 5-8, § 15, stk. 2, og § 18, stk. 4 og 6.
Stk. 8.
Rektor skal
godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet.
Stk. 9.
Rektor kan
i særlige tilfælde opløse akademisk råd, jf. § 15, stk. 1. Rektor
kan
endvidere i særlige tilfælde overtage akademisk råds opgaver, jf. § 15,
stk. 2.
Stk. 10.
De nærmere
regler om procedure for ansættelse og afskedigelse efter stk. 4
fastsættes
i vedtægten. Ansættelsesproceduren skal sikre, at dekaner har faglig og
ledelsesmæssig legitimitet.
Akademisk råd
§ 15.
Universitetet nedsætter et akademisk råd enten for universitetet eller for
hvert hovedområde.
Stk. 2.
Akademisk
råd har følgende opgaver:
1)
At udtale sig til
rektor om den interne fordeling af bevillinger.
2)
At udtale sig til
rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer
for
videnudveksling.
3)
At indstille til
rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til
videnskabelige stillinger.
4)
At tildele ph.d.- og
doktorgraden.
Stk. 3.
Akademisk
råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for
universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold,
som
rektor forelægger.
Stk. 4.
Akademisk
råd sammensættes af rektor, som er født formand, jf. dog stk. 5, og af
medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte
ph.d.-studerende, og de studerende. Repræsentanter for det videnskabelige
personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for de studerende vælges af
og
blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.
d.-studerende, og de studerende.
Stk. 5.
Hvis der
oprettes flere akademiske råd, er hvert hovedområdes dekan født formand for
hovedområdets akademiske råd.
Stk. 6.
De nærmere
regler om nedsættelse af akademisk råd efter stk. 1 og 4 fastsættes i
vedtægten.
Dekan
§ 16.
Dekanen varetager ledelsen af hovedområdet, sikrer sammenhæng mellem
forskning
og uddannelse og kvalitet af uddannelse og undervisning samt tværgående
kvalitetsudvikling af hovedområdets uddannelse og forskning.
Stk. 2.
Dekanen
skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i uddannelse,
ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.
Stk. 3.
Dekanen ansætter og afskediger en institutleder ved hvert institut.
Stk. 4.
Dekanen
nedsætter studienævn og godkender formænd og næstformænd for studienævn.
Stk. 5.
Dekanen
udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra de studienævn, der er
nedsat i henhold til stk. 4.
Stk. 6.
Dekanen
godkender studieordninger efter forslag fra studienævnet.
Stk. 7.
Dekanen kan
i særlige tilfælde opløse studienævn, der er nedsat i henhold til
stk. 4.
Dekanen kan endvidere i særlige tilfælde overtage studienævns opgaver,
hvorved
§ 18, stk. 4 og 6, fraviges.
Stk. 8.
Hvor der
ikke ansættes en dekan, varetages dekanens opgaver af rektor eller den,
rektor
bemyndiger hertil.
Stk. 9.
De nærmere
regler om ansættelse og afskedigelse efter stk. 3 fastsættes i
vedtægten.
Ansættelsesproceduren skal sikre, at institutledere har faglig og
ledelsesmæssig legitimitet. Desuden fastsættes de nærmere regler om udpegning
og afsættelse efter stk. 5 i vedtægten.
Institutter og institutleder
§ 17.
Forskning og undervisning foregår normalt ved institutter.
Stk. 2.
Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning
og
fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse
bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er
pålagt
sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets
forskningsstrategiske
rammer.
Stk. 3.
Institutlederen skal være anerkendt forsker og skal have
undervisningserfaring.
Stk. 4.
Institutlederen sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og
undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på
evaluering af uddannelse og undervisning.
Stk. 5.
Hvor der
undtagelsesvis ikke ansættes en institutleder, jf. stk. 1, varetages
institutlederens opgaver af dekanen, jf. § 14, stk. 1.
Studienævn og studieleder
§ 18.
For at sikre studerendes indflydelse på uddannelse og undervisning nedsætter
dekanen det nødvendige antal studienævn, jf. § 16, stk. 4.
Stk. 2.
Hvert
studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det
videnskabelige
personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det
videnskabelige personale og de studerende.
Stk. 3.
Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en
formand
og blandt de studerende en næstformand.
Stk. 4.
Studienævnet indstiller en studieleder til dekanen, jf. § 16,
stk. 5.
Stk. 5.
Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den
praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse,
der indgår i eksamen.
Stk. 6.
Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og
udvikling af uddannelse og undervisning, herunder
1)
at kvalitetssikre og
kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af
uddannelses-
og undervisningsevalueringer,
2)
at udarbejde forslag
til studieordning og ændringer heri,
3)
at godkende plan for
tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår
i
eksamen,
4)
at behandle
ansøgninger om merit og om dispensationer,
5)
at udtale sig inden
for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og
drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller den, rektor
bemyndiger hertil, forelægger.
Stk. 7.
De nærmere
regler om nedsættelse af studienævn, herunder valg af formand og næstformand
og
indstilling af studieleder, efter stk. 1-4 og om opgaver efter
stk. 5
og 6 fastsættes i vedtægten.
Stk. 8.
Bestyrelsen
kan i vedtægten beslutte at nedsætte studienævn på forskellige
organisatoriske
niveauer.
Stk. 9.
Bestyrelsen
kan i vedtægten fastsætte særlige regler for styrelse af masteruddannelser og
kan for disse fravige styrelsesbestemmelserne i dette kapitel, når formålet
gør
det nødvendigt.
Kapitel 4
Økonomiske forhold
§ 19.
Ministeren yder tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og
formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet.
Tilskud til undervisningsvirksomhed ydes ud fra takster fastsat på de årlige
finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb.
Rammer for tilskud til forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver,
som er henlagt til universitetet, fastlægges på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Tilskud til
universitetets opgaver efter stk. 1 indeholder tillige et bidrag til
dækning af indirekte omkostninger ved universitetet, herunder ledelse,
administration og bygninger m.v.
Stk. 3.
Ministeren
kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for
tilskud
til universiteternes virksomhed efter stk. 1 og 2 om udbetaling af
tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til universiteterne og om
universiteternes budget- og bevillingsmæssige forhold.
Stk. 4.
Ministeren
kan fastsætte regler for, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter
stk. 1, samt for opgørelse af antal årsstuderende.
Stk. 5.
Ministeren
kan indhente oplysninger fra universitetet til budgetterings- og statistiske
formål og fastsætte krav til studieadministrative systemer.
§ 20.
Andre ministre kan yde tilskud til universitetet.
Stk. 2.
Universitetet kan modtage tilskud og gaver fra anden side end
bevillingslovene.
Stk. 3.
Universitetet kan drive indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede
aktiviteter.
§ 21.
Universitetet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af tilskud,
indtægter og kapital under ét. Det er en betingelse, at universitetet
overholder tilskudsbetingelser og disponeringsregler og varetager de opgaver,
der er givet tilskud til efter §§ 19 og 20.
Stk. 2.
Universitetet kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets formål i
de
følgende finansår.
Stk. 3.
Universitetets likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med
bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v.
§ 22.
Universitetet afholder i rimeligt omfang udgifter og stiller faciliteter til
rådighed for studenterpolitiske aktiviteter.
Stk. 2.
Universitetet kan i begrænset omfang afholde udgifter og stille faciliteter
til
rådighed for andre studenteraktiviteter.
Stk. 3.
Universitetet kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for studerende, der
er
indskrevet ved universitetet.
§ 23.
Ministeren kompenserer kvartalsvis og efter behørig dokumentation
universitetets udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som
efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af
afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som universitetet
afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud
m.v.
efter §§ 19 og 20.
§ 24.
Ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis
eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet ikke
følger tilskudsbetingelser og disponeringsregler.
Stk. 2.
Ministeren
kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller
kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet begæres
taget
under konkursbehandling, standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare
for, at universitetets virksomhed må indstilles.
Stk. 3.
Ministeren
kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen
eller
tilskudsberegningen i øvrigt har været urigtig.
Stk. 4.
Ministeren
kan udøve samme kompetencer som nævnt i stk. 1-3 på vegne af andre
ministre.
Stk. 5.
Tilbagebetalingskrav i medfør af stk. 1-4 og udlæg for universitetet i
medfør af § 31, stk. 2, og § 42, stk. 1, kan modregnes i
kommende tilskud.
§ 25.
Ministeren kan yde lån til forskellige institutionsformål, herunder til køb
af
apparatur. Ministeren kan bestemme de nærmere vilkår og betingelser for lån.
Deltagerbetaling til uddannelse
§ 26.
Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse i undervisning og i
prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under deltidsuddannelse,
hvortil der ydes delvis tilskud efter § 19, stk. 1, og § 20,
stk. 1.
Stk. 2.
Universitetet kan opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i
prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og
deltidsuddannelse, hvortil der ikke ydes tilskud, jf. § 19, stk. 1
og 4, og § 20, stk. 1.
Stk. 3.
Universitetet opkræver fuld betaling fra selvstuderende for deltagelse i
prøver
og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.
Stk. 4.
Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af
deltagerbetaling. Deltagerbetalingen må sammen med et eventuelt tilskud ikke
overstige omkostningerne. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for
udarbejdelse af beregningsgrundlag.
§ 27.
Universitetet kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af
eksterne
midler, opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og
anden bedømmelse, der indgår i eksamen.
Regnskab og revision
§ 28.
Universitetet er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v.
Stk. 2.
Regnskabet
opstilles efter regler, der fastsættes af ministeren.
Stk. 3.
Universitetets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning
udarbejdes et årsregnskab, der omfatter resultatopgørelse, balance og
anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af rektor, jf.
§ 10, stk. 5, og § 14, stk. 5.
Stk. 4.
Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om
revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 5.
Rigsrevisor
kan med ministeren aftale, at revisionsopgaver i henhold til stk. 4
varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en
institutionsrevision. Institutionsrevisionen udføres af en statsautoriseret
eller registreret revisor.
Personale
§ 29.
Universitetet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte
regler
om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsforhold, for personale ansat
ved
universitetet. Universitetet skal endvidere følge de af finansministeren
fastsatte eller aftalte regler om særskilt vederlag.
Stk. 2.
Tjenestemandslovens vidnepligt finder anvendelse for medlemmer af
bestyrelsen.
Stk. 3.
Ministeren
kan fastsætte regler om ansættelse af videnskabeligt personale og lærere.
Stk. 4.
Beføjelser,
som finansministeren i medfør af stk. 1 har delegeret til ministeren,
kan
af denne delegeres til universiteterne.
Bygningsmæssige forhold m.v.
§ 30.
Universiteter, der ved denne lov overgår til at være selvejende
universiteter,
er omfattet af ordningen for den statslige ejendomsadministration.
Stk. 2.
Ministeren
bemyndiges til at kunne overdrage statslige bygninger, inventar og andet
løsøre
til universitetet efter anmodning fra universitetet.
Stk. 3.
De vilkår,
der fastsættes ved overdragelse efter stk. 2, skal godkendes af de
bevilgende myndigheder.
Stk. 4.
Ministeren
kan efter forhandling med finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren
fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed og bygningsforhold
i
øvrigt, for så vidt angår de bygninger, som universitetet har eller har
overtaget.
Stk. 5.
Universitetet skal tegne skadesforsikring for de bygninger, som universitetet
har eller har overtaget.
Kapitel 5
Ændringer i universitetets status
§ 31.
Ministeren kan i forbindelse med et samarbejde mellem universiteter eller
mellem universiteter og andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner
godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte særlige regler
herfor
efter indstilling fra de berørte institutioner. For institutioner, der ikke
hører under ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, sker
godkendelsen
efter forhandling med vedkommende minister. Tilsvarende gælder for
godkendelse
af sammenlægning af universiteter eller sammenlægning af universiteter og
andre
forskningsinstitutioner.
Stk. 2.
I
forbindelse med godkendelse af samarbejder efter stk. 1 kan ministeren,
for så vidt angår samarbejder mellem universiteter og statslige
forskningsinstitutioner, bestemme, at statens udlæg for universitetet over
for
tredjemand kan modregnes efter § 24, stk. 5, i tilskud til
universitetet efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.
§ 32.
Nedlægger bestyrelsen universitetet, overgår dets nettoformue til staten, jf.
dog § 38, stk. 8. Beslutning om nedlæggelse skal godkendes af
ministeren.
Stk. 2.
Gaver
skænket til universitetet overgår til staten, medmindre andet følger af dansk
rets almindelige regler, jf. dog § 38, stk. 8.
§ 33.
Ministeren kan fastsætte særlige regler for universiteter eller dele heraf,
der
varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.
Kapitel 6
Forskellige bestemmelser
§ 34.
Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan
indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne.
Stk. 2.
Ministeren
kan bestemme, at andre kan klage til ministeren over retlige spørgsmål i
forbindelse
med et universitets afgørelser.
§ 35.
Ministeren kan efter ansøgning fra universitetet godkende, at fonde og
foreninger bidrager til universitetets forskningsbaserede uddannelser, hvis
de
pågældende fondes og foreningers ansættelsesregler ikke strider mod statens
ansættelsesregler.
§ 36.
Ministeren kan undtagelsesvis og i begrænset omfang godkende fravigelser fra
lovens styrelsesbestemmelser, jf. kapitel 3, efter forslag fra universitetet.
Kapitel 7
Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 37.
Loven træder i kraft den 1. juli 2003.
Stk. 2.
Konsistorium varetager de opgaver, som efter loven er henlagt til
bestyrelsen,
indtil der er nedsat en bestyrelse, og § 10 finder tilsvarende
anvendelse
på konsistoriums virke som bestyrelse. I denne periode varetages
tegningsretten
ved dispositioner over fast ejendom, ~jf. § 10, stk. 4, af rektor
og
universitetsdirektøren. Konsistorium træffer dog alene de beslutninger, der
er
nødvendige for universitetets fortsatte virksomhed.
Stk. 3.
De, der er
valgt til rektorer, dekaner og institutledere på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, kan fortsætte i deres hverv med de kompetencer, som følger af
loven, i indeværende valgperiode, medmindre en anden periode fastsættes i
vedtægten, og herefter indtil bestyrelsen i henhold til vedtægten har ansat
en
rektor og rektor i henhold til vedtægten har ansat dekaner og dekaner i
henhold
til vedtægten og efter bemyndigelse fra rektor har ansat institutledere.
Stk. 4.
De, der er
valgt til formænd og næstformænd for studienævn på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, kan fortsætte i deres hverv i indeværende valgperiode,
medmindre
en anden periode fastsættes i vedtægten, og herefter indtil nye studienævn er
nedsat og formænd samt næstformænd for studienævn i henhold til vedtægten er
valgt og godkendt af dekanen.
Stk. 5.
De
hidtidige regler om afsættelse af valgte ledere gælder i perioden, indtil der
er ansat henholdsvis udpeget nye ledere i henhold til vedtægten.
Stk. 6.
De
nuværende valgte medlemmer af kollegiale organer fortsætter i indeværende
valgperiode, medmindre en anden periode fastsættes i vedtægten, og herefter
indtil der er nedsat nye organer i henhold til vedtægten og nye medlemmer er
valgt. De kollegiale organer, jf. dog stk. 2, opretholder de hidtidige
kompetencer, i det omfang kompetencerne ikke er overført til andre efter
loven.
Stk. 7.
Konsistorium fastsætter i en særlig vedtægt, som godkendes af ministeren,
proceduren for nedsættelse af den første bestyrelse. I vedtægten fastsættes
endvidere bestemmelser om supplering af valgte ledere og medlemmer af de
kollegiale organer, der går af i overgangsperioden. Den særlige vedtægt skal
være afleveret til ministerens godkendelse senest den 1. januar 2004.
Stk. 8.
Bestyrelsen
skal være nedsat senest den 1. januar 2005. Ministeren skal godkende
sammensætningen af den første bestyrelse.
Stk. 9.
Universitetets vedtægt skal være afleveret til ministerens godkendelse senest
den 1. maj 2005.
§ 38.
Styrelsesrådet og konsistorium ved henholdsvis Handelshøjskolen i København
og
Handelshøjskolen i Århus nedlægges samtidig med, at der nedsættes en
bestyrelse, dog senest den 1. januar 2005. Samtidig med, at styrelsesrådet
ved
Handelshøjskolen i København nedlægges, ophæves vedtægten af 18. november
1995
for Handelshøjskolen i København.
Stk. 2.
Styrelsesrådet ved Handelshøjskolen i København varetager de opgaver, som er
fastsat i bekendtgørelse nr. 340 af 21. juni 1974 om Styrelse af
Handelshøjskolen i København, og styrelsesrådet ved Handelshøjskolen i Århus
varetager de opgaver, som følger af vedtægt af 8. marts 2000 for
Handelshøjskolen i Århus, og som efter loven er henlagt til bestyrelserne,
indtil bestyrelser er nedsat.
Stk. 3.
Ministeren
kan indtil 1. januar 2005 afbeskikke styrelsesrådene, hvis styrelsesrådene
ikke
efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold,
eller
hvis styrelsesrådene ved deres dispositioner bringer universitetets
videreførelse i fare, jf. § 11, stk. 2 og 3.
Stk. 4.
Styrelsesrådet ved henholdsvis Handelshøjskolen i København og
Handelshøjskolen
i Århus fastsætter efter høring af konsistorium i en særlig vedtægt
proceduren
for nedsættelse af den første bestyrelse, hvis sammensætning godkendes af
ministeren. I vedtægten fastsættes endvidere bestemmelser om supplering af
valgte ledere og medlemmer af de kollegiale organer, der går af i
overgangsperioden.
Stk. 5.
Bestemmelserne i § 37, stk. 3-6 og 9, gælder tilsvarende for
handelshøjskolerne.
Stk. 6.
Eksisterende
statslån givet til handelshøjskolerne til opførelse, ombygning eller køb af
bygninger samt tilskud til indretning af lejede lokaler videreføres på
uændrede
vilkår.
Stk. 7.
Betegnelsen
»handelshøjskole« må fortsat kun anvendes af Handelshøjskolen i København og
Handelshøjskolen i Århus.
Stk. 8.
Hvis
Handelshøjskolen i København eller Handelshøjskolen i Århus nedlægges, og
hvis
der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes handelshøjskolens
nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket i perioden 1.
januar 1991 til 30. juni 2003 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud
til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende
vedtægter. Hvis der i øvrigt er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes
handelshøjskolens nettoformue opgjort pr. 30. juni 2003 til undervisnings- og
uddannelsesformål efter ministerens bestemmelse. De nærmere regler for
opgørelsen af nettoformuen kan fastsættes i vedtægten.
§ 39.
Ministeren fastsætter efter drøftelse med henholdsvis Danmarks Pædagogiske
Universitets bestyrelse og Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse en
ordning
for hvert universitets overgang til denne lov.
Stk. 2.
Ministeren
kan efter drøftelse med Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse helt
eller
delvis ophæve lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet
og kan efter drøftelse med Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse helt
eller
delvis ophæve lov nr. 1265 af 20. december 2000 om Danmarks Tekniske
Universitets (DTU) overgang til selveje.
Stk. 3.
Danmarks
Pædagogiske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks Pædagogiske
Universitet, indtil disse ophæves og erstattes af bestemmelser i denne lov.
Danmarks Tekniske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks
Tekniske
Universitets (DTU) overgang til selveje, indtil disse ophæves og erstattes af
bestemmelser i denne lov.
§ 40.
Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med
undervisningsministeren godkende sammenlægning af Skovskolen med Den Kgl.
Veterinær- og Landbohøjskole.
§ 41.
Ved lovens ikrafttræden overgår IT-højskolen i København fra at være et
frifakultet i tilknytning til Handelshøjskolen i København til at være et
selvejende universitet, IT-Universitetet i København.
Stk. 2.
Ministeren
fastsætter efter drøftelse med IT-højskolens bestyrelse en overgangsordning.
§ 42.
Universiteter, som i medfør af loven skal overgå til tilskudsfinansiering,
overtager de fordringsrettigheder og forpligtelser, der er indgået med staten
som skyldner. Staten hæfter dog som selvskyldnerkautionist for de
forpligtelser, som universiteterne har pådraget sig, indtil
overtagelsestidspunktet.
Stk. 2.
Universiteter omfattet af stk. 1 indtræder i de immaterielle
rettigheder,
der er knyttet til universitetet, ved lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Ministeren
offentliggør overtagelsestidspunktet, jf. stk. 1 og 2, i Statstidende.
§ 43.
For de universiteter, som i medfør af loven skal overgå til
tilskudsfinansiering, gennemføres en opgørelse af universitetets
mellemregning
med staten.
Stk. 2.
Universitetet aflægger et afsluttende årsregnskab i forbindelse med overgang
til tilskudsfinansiering.
Stk. 3.
De ved
lovens ikrafttræden gældende bevillingsregler for statsinstitutioner gælder
for
universitetet, indtil ministeren har udstedt nærmere regler for tilskud i
henhold til § 19, stk. 3.
Stk. 4.
De ved
lovens ikrafttræden gældende regler for universiteters regnskabsforhold
gælder
for universitetet, indtil ministeren har udstedt regler for universitetets
opstilling af regnskab i henhold til § 28, stk. 2.
Stk. 5.
Ministeren
fastsætter tidspunktet for overgang til tilskudsfinansiering.
§ 44.
Ministeren kan til universiteter, der i medfør af loven er overgået til
selveje, overdrage gaver, der er skænket til den tidligere statsinstitution.
§ 45.
Tjenestemænd, der er ansat ved universitetet, som i medfør af loven er
overgået
til selveje, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som
statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved universitetet. Tjenestemænd
har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af
universitetets overgang til selveje og har pligt til at underkaste sig de
forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger
af denne overgang.
Stk. 2.
Universitetet afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til
statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til
ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension
afholdes af staten. I tilfælde af universitetets ophør afholdes også
eventuelle
udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til det
selvejende universitets tjenestemænd af statskassen, hvis det ophørende
universitet ikke har midler til at afholde udgiften.
Stk. 3.
Beslutning
om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af
forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål
efter tjenestemandslovens regler træffes af rektor.
Stk. 4.
Beslutning
efter stk. 3, for så vidt angår rektor og universitetets øvrige øverste
ledelse, træffes af ministeren, indtil bestyrelsen er nedsat, hvorefter
bestyrelsen overtager disse beføjelser.
§ 46.
Ministeren kan efter drøftelse med bestyrelsen for Forskningscentret ved
Hørsholm nedlægge den selvejende institution Forskningscentret ved Hørsholm
og
ophæve lov om Forskningscentret ved Hørsholm, jf. lovbekendtgørelse nr. 736
af
7. august 2001.
Stk. 2.
Ved nedlæggelsen
af Forskningscentret ved Hørsholm ophører det nuværende statslån, stort 52,5
mio. kr., til forskningscentret.
Stk. 3.
Ministeren
bemyndiges til at lade forskningscentrets aktiver og passiver indgå som
apportindskud
i et til formålet stiftet statsligt aktieselskab under navnet SCION*DTU A/S
med
staten som eneaktionær.
Stk. 4.
Ministeren
bemyndiges til at overdrage aktierne i SCION*DTU A/S til Danmarks Tekniske
Universitet.
§ 47.
Universitetets aftaler i medfør af § 10, stk. 2, i den hidtil
gældende universitetslov, jf. § 48, stk. 1, nr. 1, kan fortsætte
frem
til den 1. juli 2005.
§ 48.
Følgende love og bestemmelser ophæves:
1)
Lov om universiteter
m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december
1999.
2)
Lov om
handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864
af
27. september 1996.
Stk. 2.
Regler, der
er fastsat med hjemmel i love, der er nævnt i stk. 1 og § 39,
stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler
fastsat i medfør af denne lov.
Lignende dokumenter
- Moms - Universitet - opgørelse af fradragsret SKM-databasen · 17. november 2020
- Universitet ikke omfattet af momsloven i relation til undervisningsaktiviteter SKM-databasen · 26. marts 2019
- Moms – universitet – retsmedicinske ydelser SKM-databasen · 21. december 2022
- Moms - universitet - retsmedicinske ydelser SKM-databasen · 24. april 2018
- Forslag til Lov om ændring af universitetsloven (Bedre rammer for ledelse) Retsinformation · 27. april 2017
- Betænkning over Forslag til lov om universiteter (universitetsloven) Retsinformation · 25. april 2003