Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om universiteter (universitetsloven)

2002/1 LSV 125Lovforslag som vedtagetFolketinget8. maj 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 8. maj 2003

Forslag

til

Lov om universiteter (universitetsloven)

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1.

Loven gælder for universiteter under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Udvikling.

Stk. 2.

Universiteter

er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning under tilsyn

af ministeren for videnskab, teknologi og udvikling.

Formål

§ 2.

Universitetet har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret

uddannelse indtil højeste internationale niveau inden for sine fagområder.

Universitetet skal sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning og

uddannelse,

foretage en løbende strategisk udvælgelse, prioritering og udvikling af sine

forsknings- og uddannelsesmæssige fagområder og udbrede kendskab til

videnskabens metoder og resultater.

Stk. 2.

Universitetet har forskningsfrihed og skal værne om denne og om

videnskabsetik.

Stk. 3.

Universitetet skal samarbejde med det omgivende samfund og bidrage til

udvikling af det internationale samarbejde. Universitetets forsknings- og

uddannelsesresultater skal bidrage til at fremme vækst, velfærd og udvikling

i

Læs alt

samfundet. Universitetet skal som central viden- og kulturbærende institution

udveksle viden og kompetencer med det omgivende samfund og tilskynde

medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

Stk. 4.

Universitetet skal medvirke til at sikre, at den nyeste viden inden for

relevante fagområder gøres tilgængelig for videregående uddannelse uden

forskning.

Kapitel 2

Uddannelser

§ 3.

Universitetet beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde

inden for sine fagområder. Universitetets udbud efter § 4, stk. 1,

nr. 1 og 2, og § 5, stk. 1, skal godkendes af ministeren for

videnskab,

teknologi og udvikling.

Stk. 2.

Ministeren

kan tilbagekalde godkendelse af udbud givet efter stk. 1, hvis der ikke

længere er behov for, at uddannelsen udbydes af universitetet, eller hvis

uddannelsen ikke længere lever op til de til enhver tid gældende

kvalitetskrav

for forskningsbaseret uddannelse.

Stk. 3.

Ministeren

kan i særlige tilfælde igangsætte en evaluering af en eller flere

uddannelser.

§ 4.

Universitetet kan udbyde følgende forskningsbaserede heltidsuddannelser, som

er

selvstændige, afrundede uddannelsesforløb:

1)

Bacheloruddannelse på

180 ECTS-point.

2)

Kandidatuddannelse på

120 ECTS-point.

3)

Ph.d.-uddannelse på

180 ECTS-point.

Stk. 2.

60

ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier.

Stk. 3.

Ministeren

kan undtagelsesvis fravige de i stk. 1 nævnte point, når særlige forhold

betinger dette.

Stk. 4.

Ministeren

kan fastlægge maksimumsrammer for tilgangen til uddannelserne.

§ 5.

Universitetet kan som deltidsuddannelse udbyde følgende forskningsbaserede

uddannelsesaktiviteter:

1)

Masteruddannelse.

2)

Anden efter- og

videreuddannelse.

3)

Supplerende uddannelsesaktivitet

med henblik på at opfylde adgangskrav på kandidatuddannelse.

Stk. 2.

Et

universitets udbud af deltidsuddannelse kan desuden omfatte alle de

uddannelser, som universitetet er godkendt til at udbyde på heltid, enkeltfag

fra disse samt fagspecifikke kurser.

§ 6.

Universitetet kan inden for sine fagområder tildele bachelorgraden,

kandidatgraden, ph.d.-graden og doktorgraden. Desuden kan universitetet

tildele

mastergraden.

Stk. 2.

Ministeren

fastsætter regler om erhvervelse af doktorgraden.

§ 7.

Universitetet kan efter godkendelse af en anden minister udbyde uddannelse

efter regler fastsat af denne.

§ 8.

Ministeren fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder censur og

kvalitetsudvikling, jf. §§ 4 og 5, om titler, som er knyttet til

uddannelse, jf. § 6, og om adgang til uddannelse.

§ 9.

Universitetet tilbyder studerende vejledning under uddannelsesforløb om

uddannelsen og efterfølgende beskæftigelsesmuligheder.

Kapitel 3

Styrelsesbestemmelser

Bestyrelsen

§ 10.

Bestyrelsen er øverste myndighed for universitetet. Bestyrelsen varetager

universitetets interesser som uddannelses- og forskningsinstitution og

fastlægger retningslinjer for dets organisation, langsigtede virksomhed og

udvikling.

Stk. 2.

Der skal i

størst muligt omfang være åbenhed om bestyrelsens arbejde.

Stk. 3.

Bestyrelsen

skal forvalte universitetets midler sådan, at de bliver til størst mulig gavn

for universitetets formål.

Stk. 4.

Bestyrelsesformanden disponerer over fast ejendom sammen med et medlem af

bestyrelsen.

Stk. 5.

Bestyrelsen

godkender efter indstilling fra rektor universitetets budget, herunder

fordeling af de samlede ressourcer og principperne for ressourcernes

anvendelse, og underskriver regnskabet.

Stk. 6.

Bestyrelsen

udarbejder universitetets vedtægt og ændringer heri, som godkendes af

ministeren.

Stk. 7.

Bestyrelsen

ansætter og afskediger rektor og ansætter og afskediger efter indstilling fra

rektor universitetets øvrige øverste ledelse.

Stk. 8.

Bestyrelsen

indgår udviklingskontrakt med ministeren.

Stk. 9.

Bestyrelsen

har ikke kompetence i enkeltsager vedrørende universitetets øvrige ansatte,

jf.

stk. 7, eller vedrørende studerende.

Stk. 10.

Den

nærmere regulering om åbenhed om bestyrelsens arbejde efter stk. 2

fastsættes i vedtægten. Endvidere fastsættes de nærmere regler for

ansættelses-

og afskedigelsesproceduren efter stk. 7 i vedtægten.

Ansættelsesproceduren

skal sikre, at rektor har faglig og ledelsesmæssig legitimitet.

§ 11.

Bestyrelsen er over for ministeren ansvarlig for universitetets virke,

herunder

forvaltningen af universitetets samlede ressourcer.

Stk. 2.

Hvis

bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af

retsstridige forhold, kan ministeren pålægge bestyrelsen at træde tilbage,

således at en ny bestyrelse nedsættes.

Stk. 3.

Hvis

bestyrelsen ved sine dispositioner bringer universitetets videreførelse i

fare,

kan ministeren pålægge bestyrelsen straks at træde tilbage og kan i

forbindelse

hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil en ny bestyrelse er nedsat.

Stk. 4.

Bestyrelsen

eller ministeren kan beslutte at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer,

rektor, eventuelle revisorer eller andre i anledning af tab, som er påført

universitetet.

Stk. 5.

Bestyrelsen

bemyndiges til at tegne sædvanlig bestyrelsesansvarsforsikring.

§ 12.

Bestyrelsen sammensættes af udefrakommende medlemmer og af medlemmer, der

repræsenterer universitetets videnskabelige personale, herunder ansatte

ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de studerende.

Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmerne er

udefrakommende. Bestyrelsen vælger en formand blandt de medlemmer, der er

udefrakommende.

Stk. 2.

Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen bidrage til at fremme universitetets

strategiske virke med deres erfaring og indsigt i uddannelse, forskning,

videnformidling og videnudveksling.

Stk. 3.

De

udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab og udpeges for

en

periode på 4 år. Genudpegning kan finde sted én gang. De udefra kommende

medlemmer skal desuden have erfaring med ledelse, organisation og økonomi,

herunder vurdering af budgetter og regnskaber.

Stk. 4.

De øvrige

medlemmer skal vælges af og blandt henholdsvis det videnskabelige personale,

herunder ansatte ph.d.-studerende, det teknisk-administrative personale og de

studerende. Mindst to af medlemmerne skal være repræsentanter for de

studerende.

Stk. 5.

De nærmere

regler om nedsættelse af bestyrelsen efter stk. 1-4 fastsættes i

vedtægten.

§ 13.

Universitetet kan nedsætte et repræsentantskab, der sammensættes af

udefrakommende

medlemmer.

Stk. 2.

Repræsentantskabet drøfter på det overordnede niveau universitetets

forskning,

uddannelse og øvrige virksomhed og afgiver udtalelse herom til bestyrelsen.

Stk. 3.

De nærmere

regler om repræsentantskabet efter stk. 1 og 2 fastsættes i vedtægten.

Det

kan endvidere i vedtægten fastsættes, at nogle eller alle af bestyrelsens

udefrakommende medlemmer udpeges af repræsentantskabet.

Rektor

§ 14.

Universitetets daglige ledelse varetages af rektor inden for de rammer, som

bestyrelsen har fastsat. Den øvrige øverste ledelse, dekaner, institutledere

og

studieledere, varetager deres opgaver efter bemyndigelse fra rektor, jf.

§ 16, stk. 1 og 3-7, § 17, stk. 2 og 4, og § 18,

stk. 5.

Stk. 2.

Rektor skal

være anerkendt forsker inden for et af universitetets fagområder og have

indsigt i uddannelsessektoren. Rektor skal have erfaring med ledelse og

organisering af forskningsmiljøer og skal have indsigt i et universitets

virke

og samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3.

Rektor

indstiller ansættelse og afskedigelse af den øvrige øverste ledelse, jf.

§ 10, stk. 7, til bestyrelsen.

Stk. 4.

Rektor

ansætter og afskediger dekaner i de tilfælde, hvor universitetet opdeles i

hovedområder.

Stk. 5.

Rektor

indstiller budgettet til bestyrelsen og underskriver regnskabet.

Stk. 6.

Rektor

fastsætter regler om disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Stk. 7.

Rektor

tegner universitetet med undtagelse af dispositioner over fast ejendom, jf.

§ 10, stk. 4, og træffer afgørelse i alle sager, jf. dog § 10,

stk. 1 og 5-8, § 15, stk. 2, og § 18, stk. 4 og 6.

Stk. 8.

Rektor skal

godkende alle eksterne samarbejder, der forpligter universitetet.

Stk. 9.

Rektor kan

i særlige tilfælde opløse akademisk råd, jf. § 15, stk. 1. Rektor

kan

endvidere i særlige tilfælde overtage akademisk råds opgaver, jf. § 15,

stk. 2.

Stk. 10.

De nærmere

regler om procedure for ansættelse og afskedigelse efter stk. 4

fastsættes

i vedtægten. Ansættelsesproceduren skal sikre, at dekaner har faglig og

ledelsesmæssig legitimitet.

Akademisk råd

§ 15.

Universitetet nedsætter et akademisk råd enten for universitetet eller for

hvert hovedområde.

Stk. 2.

Akademisk

råd har følgende opgaver:

1)

At udtale sig til

rektor om den interne fordeling af bevillinger.

2)

At udtale sig til

rektor om centrale strategiske forsknings- og uddannelsesområder og planer

for

videnudveksling.

3)

At indstille til

rektor om sammensætning af sagkyndige udvalg, der skal bedømme ansøgere til

videnskabelige stillinger.

4)

At tildele ph.d.- og

doktorgraden.

Stk. 3.

Akademisk

råd kan udtale sig om alle akademiske forhold af væsentlig betydning for

universitetets virksomhed og har pligt til at drøfte de akademiske forhold,

som

rektor forelægger.

Stk. 4.

Akademisk

råd sammensættes af rektor, som er født formand, jf. dog stk. 5, og af

medlemmer, der repræsenterer det videnskabelige personale, herunder ansatte

ph.d.-studerende, og de studerende. Repræsentanter for det videnskabelige

personale, herunder ansatte ph.d.-studerende, og for de studerende vælges af

og

blandt henholdsvis det videnskabelige personale, herunder ansatte ph.

d.-studerende, og de studerende.

Stk. 5.

Hvis der

oprettes flere akademiske råd, er hvert hovedområdes dekan født formand for

hovedområdets akademiske råd.

Stk. 6.

De nærmere

regler om nedsættelse af akademisk råd efter stk. 1 og 4 fastsættes i

vedtægten.

Dekan

§ 16.

Dekanen varetager ledelsen af hovedområdet, sikrer sammenhæng mellem

forskning

og uddannelse og kvalitet af uddannelse og undervisning samt tværgående

kvalitetsudvikling af hovedområdets uddannelse og forskning.

Stk. 2.

Dekanen

skal være anerkendt forsker og have erfaring med og indsigt i uddannelse,

ledelse og et universitets samspil med det omgivende samfund.

Stk. 3.

Dekanen ansætter og afskediger en institutleder ved hvert institut.

Stk. 4.

Dekanen

nedsætter studienævn og godkender formænd og næstformænd for studienævn.

Stk. 5.

Dekanen

udpeger og afsætter studieledere efter indstilling fra de studienævn, der er

nedsat i henhold til stk. 4.

Stk. 6.

Dekanen

godkender studieordninger efter forslag fra studienævnet.

Stk. 7.

Dekanen kan

i særlige tilfælde opløse studienævn, der er nedsat i henhold til

stk. 4.

Dekanen kan endvidere i særlige tilfælde overtage studienævns opgaver,

hvorved

§ 18, stk. 4 og 6, fraviges.

Stk. 8.

Hvor der

ikke ansættes en dekan, varetages dekanens opgaver af rektor eller den,

rektor

bemyndiger hertil.

Stk. 9.

De nærmere

regler om ansættelse og afskedigelse efter stk. 3 fastsættes i

vedtægten.

Ansættelsesproceduren skal sikre, at institutledere har faglig og

ledelsesmæssig legitimitet. Desuden fastsættes de nærmere regler om udpegning

og afsættelse efter stk. 5 i vedtægten.

Institutter og institutleder

§ 17.

Forskning og undervisning foregår normalt ved institutter.

Stk. 2.

Institutlederen varetager instituttets daglige ledelse, herunder planlægning

og

fordeling af arbejdsopgaver. Institutlederen kan pålægge medarbejdere at løse

bestemte opgaver. I den tid, hvor de videnskabelige medarbejdere ikke er

pålagt

sådanne opgaver, forsker de frit inden for universitetets

forskningsstrategiske

rammer.

Stk. 3.

Institutlederen skal være anerkendt forsker og skal have

undervisningserfaring.

Stk. 4.

Institutlederen sikrer kvalitet og sammenhæng i instituttets forskning og

undervisning og skal med inddragelse af studienævn og studieleder følge op på

evaluering af uddannelse og undervisning.

Stk. 5.

Hvor der

undtagelsesvis ikke ansættes en institutleder, jf. stk. 1, varetages

institutlederens opgaver af dekanen, jf. § 14, stk. 1.

Studienævn og studieleder

§ 18.

For at sikre studerendes indflydelse på uddannelse og undervisning nedsætter

dekanen det nødvendige antal studienævn, jf. § 16, stk. 4.

Stk. 2.

Hvert

studienævn består af et lige stort antal repræsentanter for det

videnskabelige

personale og de studerende, som vælges af og blandt henholdsvis det

videnskabelige personale og de studerende.

Stk. 3.

Studienævnet vælger af sin midte blandt det videnskabelige personale en

formand

og blandt de studerende en næstformand.

Stk. 4.

Studienævnet indstiller en studieleder til dekanen, jf. § 16,

stk. 5.

Stk. 5.

Studielederen har til opgave i samarbejde med studienævnet at forestå den

praktiske tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse,

der indgår i eksamen.

Stk. 6.

Studienævnet har til opgave at sikre tilrettelæggelse, gennemførelse og

udvikling af uddannelse og undervisning, herunder

1)

at kvalitetssikre og

kvalitetsudvikle uddannelse og undervisning og påse opfølgning af

uddannelses-

og undervisningsevalueringer,

2)

at udarbejde forslag

til studieordning og ændringer heri,

3)

at godkende plan for

tilrettelæggelse af undervisning og af prøver og anden bedømmelse, der indgår

i

eksamen,

4)

at behandle

ansøgninger om merit og om dispensationer,

5)

at udtale sig inden

for sit område i alle sager af betydning for uddannelse og undervisning og

drøfte forhold om uddannelse og undervisning, som rektor eller den, rektor

bemyndiger hertil, forelægger.

Stk. 7.

De nærmere

regler om nedsættelse af studienævn, herunder valg af formand og næstformand

og

indstilling af studieleder, efter stk. 1-4 og om opgaver efter

stk. 5

og 6 fastsættes i vedtægten.

Stk. 8.

Bestyrelsen

kan i vedtægten beslutte at nedsætte studienævn på forskellige

organisatoriske

niveauer.

Stk. 9.

Bestyrelsen

kan i vedtægten fastsætte særlige regler for styrelse af masteruddannelser og

kan for disse fravige styrelsesbestemmelserne i dette kapitel, når formålet

gør

det nødvendigt.

Kapitel 4

Økonomiske forhold

§ 19.

Ministeren yder tilskud til universitetets undervisnings-, forsknings- og

formidlingsvirksomhed og andre opgaver, som er henlagt til universitetet.

Tilskud til undervisningsvirksomhed ydes ud fra takster fastsat på de årlige

finanslove og antal årsstuderende samt eventuelt afsluttede studieforløb.

Rammer for tilskud til forsknings- og formidlingsvirksomhed og andre opgaver,

som er henlagt til universitetet, fastlægges på de årlige finanslove.

Stk. 2.

Tilskud til

universitetets opgaver efter stk. 1 indeholder tillige et bidrag til

dækning af indirekte omkostninger ved universitetet, herunder ledelse,

administration og bygninger m.v.

Stk. 3.

Ministeren

kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler for

tilskud

til universiteternes virksomhed efter stk. 1 og 2 om udbetaling af

tilskud, herunder forskudsvis udbetaling, til universiteterne og om

universiteternes budget- og bevillingsmæssige forhold.

Stk. 4.

Ministeren

kan fastsætte regler for, hvilke studerende der kan udløse tilskud efter

stk. 1, samt for opgørelse af antal årsstuderende.

Stk. 5.

Ministeren

kan indhente oplysninger fra universitetet til budgetterings- og statistiske

formål og fastsætte krav til studieadministrative systemer.

§ 20.

Andre ministre kan yde tilskud til universitetet.

Stk. 2.

Universitetet kan modtage tilskud og gaver fra anden side end

bevillingslovene.

Stk. 3.

Universitetet kan drive indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansierede

aktiviteter.

§ 21.

Universitetet disponerer frit inden for sit formål ved anvendelse af tilskud,

indtægter og kapital under ét. Det er en betingelse, at universitetet

overholder tilskudsbetingelser og disponeringsregler og varetager de opgaver,

der er givet tilskud til efter §§ 19 og 20.

Stk. 2.

Universitetet kan opspare tilskud til anvendelse til universitetets formål i

de

følgende finansår.

Stk. 3.

Universitetets likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med

bekendtgørelse om anbringelse af fondes midler og bestyrelsesvederlag m.v.

§ 22.

Universitetet afholder i rimeligt omfang udgifter og stiller faciliteter til

rådighed for studenterpolitiske aktiviteter.

Stk. 2.

Universitetet kan i begrænset omfang afholde udgifter og stille faciliteter

til

rådighed for andre studenteraktiviteter.

Stk. 3.

Universitetet kan afholde udgifter til ulykkesforsikring for studerende, der

er

indskrevet ved universitetet.

§ 23.

Ministeren kompenserer kvartalsvis og efter behørig dokumentation

universitetets udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som

efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af

afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms), og som universitetet

afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud

m.v.

efter §§ 19 og 20.

§ 24.

Ministeren kan tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis

eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet ikke

følger tilskudsbetingelser og disponeringsregler.

Stk. 2.

Ministeren

kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller

kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis, hvis universitetet begæres

taget

under konkursbehandling, standser sine betalinger eller der i øvrigt er fare

for, at universitetets virksomhed må indstilles.

Stk. 3.

Ministeren

kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen

eller

tilskudsberegningen i øvrigt har været urigtig.

Stk. 4.

Ministeren

kan udøve samme kompetencer som nævnt i stk. 1-3 på vegne af andre

ministre.

Stk. 5.

Tilbagebetalingskrav i medfør af stk. 1-4 og udlæg for universitetet i

medfør af § 31, stk. 2, og § 42, stk. 1, kan modregnes i

kommende tilskud.

§ 25.

Ministeren kan yde lån til forskellige institutionsformål, herunder til køb

af

apparatur. Ministeren kan bestemme de nærmere vilkår og betingelser for lån.

Deltagerbetaling til uddannelse

§ 26.

Universitetet opkræver delvis betaling for deltagelse i undervisning og i

prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under deltidsuddannelse,

hvortil der ydes delvis tilskud efter § 19, stk. 1, og § 20,

stk. 1.

Stk. 2.

Universitetet kan opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i

prøver og anden bedømmelse, der indgår i eksamen, under heltids- og

deltidsuddannelse, hvortil der ikke ydes tilskud, jf. § 19, stk. 1

og 4, og § 20, stk. 1.

Stk. 3.

Universitetet opkræver fuld betaling fra selvstuderende for deltagelse i

prøver

og anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

Stk. 4.

Universitetet udarbejder et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af

deltagerbetaling. Deltagerbetalingen må sammen med et eventuelt tilskud ikke

overstige omkostningerne. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for

udarbejdelse af beregningsgrundlag.

§ 27.

Universitetet kan for ph.d.-studerende, hvis uddannelse finansieres af

eksterne

midler, opkræve fuld betaling for deltagelse i undervisning og i prøver og

anden bedømmelse, der indgår i eksamen.

Regnskab og revision

§ 28.

Universitetet er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v.

Stk. 2.

Regnskabet

opstilles efter regler, der fastsættes af ministeren.

Stk. 3.

Universitetets regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning

udarbejdes et årsregnskab, der omfatter resultatopgørelse, balance og

anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af rektor, jf.

§ 10, stk. 5, og § 14, stk. 5.

Stk. 4.

Universitetets regnskab revideres af rigsrevisor i henhold til lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 5.

Rigsrevisor

kan med ministeren aftale, at revisionsopgaver i henhold til stk. 4

varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor og en

institutionsrevision. Institutionsrevisionen udføres af en statsautoriseret

eller registreret revisor.

Personale

§ 29.

Universitetet skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte

regler

om løn- og ansættelsesvilkår, herunder pensionsforhold, for personale ansat

ved

universitetet. Universitetet skal endvidere følge de af finansministeren

fastsatte eller aftalte regler om særskilt vederlag.

Stk. 2.

Tjenestemandslovens vidnepligt finder anvendelse for medlemmer af

bestyrelsen.

Stk. 3.

Ministeren

kan fastsætte regler om ansættelse af videnskabeligt personale og lærere.

Stk. 4.

Beføjelser,

som finansministeren i medfør af stk. 1 har delegeret til ministeren,

kan

af denne delegeres til universiteterne.

Bygningsmæssige forhold m.v.

§ 30.

Universiteter, der ved denne lov overgår til at være selvejende

universiteter,

er omfattet af ordningen for den statslige ejendomsadministration.

Stk. 2.

Ministeren

bemyndiges til at kunne overdrage statslige bygninger, inventar og andet

løsøre

til universitetet efter anmodning fra universitetet.

Stk. 3.

De vilkår,

der fastsættes ved overdragelse efter stk. 2, skal godkendes af de

bevilgende myndigheder.

Stk. 4.

Ministeren

kan efter forhandling med finansministeren og økonomi- og erhvervsministeren

fastsætte nærmere regler om universitetets byggevirksomhed og bygningsforhold

i

øvrigt, for så vidt angår de bygninger, som universitetet har eller har

overtaget.

Stk. 5.

Universitetet skal tegne skadesforsikring for de bygninger, som universitetet

har eller har overtaget.

Kapitel 5

Ændringer i universitetets status

§ 31.

Ministeren kan i forbindelse med et samarbejde mellem universiteter eller

mellem universiteter og andre uddannelses- eller forskningsinstitutioner

godkende undtagelser fra lovens bestemmelser og fastsætte særlige regler

herfor

efter indstilling fra de berørte institutioner. For institutioner, der ikke

hører under ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, sker

godkendelsen

efter forhandling med vedkommende minister. Tilsvarende gælder for

godkendelse

af sammenlægning af universiteter eller sammenlægning af universiteter og

andre

forskningsinstitutioner.

Stk. 2.

I

forbindelse med godkendelse af samarbejder efter stk. 1 kan ministeren,

for så vidt angår samarbejder mellem universiteter og statslige

forskningsinstitutioner, bestemme, at statens udlæg for universitetet over

for

tredjemand kan modregnes efter § 24, stk. 5, i tilskud til

universitetet efter § 19, stk. 1, og § 20, stk. 1.

§ 32.

Nedlægger bestyrelsen universitetet, overgår dets nettoformue til staten, jf.

dog § 38, stk. 8. Beslutning om nedlæggelse skal godkendes af

ministeren.

Stk. 2.

Gaver

skænket til universitetet overgår til staten, medmindre andet følger af dansk

rets almindelige regler, jf. dog § 38, stk. 8.

§ 33.

Ministeren kan fastsætte særlige regler for universiteter eller dele heraf,

der

varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 34.

Retlige spørgsmål ved universitetets afgørelser om studerendes forhold kan

indbringes for ministeren efter regler fastsat af denne.

Stk. 2.

Ministeren

kan bestemme, at andre kan klage til ministeren over retlige spørgsmål i

forbindelse

med et universitets afgørelser.

§ 35.

Ministeren kan efter ansøgning fra universitetet godkende, at fonde og

foreninger bidrager til universitetets forskningsbaserede uddannelser, hvis

de

pågældende fondes og foreningers ansættelsesregler ikke strider mod statens

ansættelsesregler.

§ 36.

Ministeren kan undtagelsesvis og i begrænset omfang godkende fravigelser fra

lovens styrelsesbestemmelser, jf. kapitel 3, efter forslag fra universitetet.

Kapitel 7

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 37.

Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2.

Konsistorium varetager de opgaver, som efter loven er henlagt til

bestyrelsen,

indtil der er nedsat en bestyrelse, og § 10 finder tilsvarende

anvendelse

på konsistoriums virke som bestyrelse. I denne periode varetages

tegningsretten

ved dispositioner over fast ejendom, ~jf. § 10, stk. 4, af rektor

og

universitetsdirektøren. Konsistorium træffer dog alene de beslutninger, der

er

nødvendige for universitetets fortsatte virksomhed.

Stk. 3.

De, der er

valgt til rektorer, dekaner og institutledere på tidspunktet for lovens

ikrafttræden, kan fortsætte i deres hverv med de kompetencer, som følger af

loven, i indeværende valgperiode, medmindre en anden periode fastsættes i

vedtægten, og herefter indtil bestyrelsen i henhold til vedtægten har ansat

en

rektor og rektor i henhold til vedtægten har ansat dekaner og dekaner i

henhold

til vedtægten og efter bemyndigelse fra rektor har ansat institutledere.

Stk. 4.

De, der er

valgt til formænd og næstformænd for studienævn på tidspunktet for lovens

ikrafttræden, kan fortsætte i deres hverv i indeværende valgperiode,

medmindre

en anden periode fastsættes i vedtægten, og herefter indtil nye studienævn er

nedsat og formænd samt næstformænd for studienævn i henhold til vedtægten er

valgt og godkendt af dekanen.

Stk. 5.

De

hidtidige regler om afsættelse af valgte ledere gælder i perioden, indtil der

er ansat henholdsvis udpeget nye ledere i henhold til vedtægten.

Stk. 6.

De

nuværende valgte medlemmer af kollegiale organer fortsætter i indeværende

valgperiode, medmindre en anden periode fastsættes i vedtægten, og herefter

indtil der er nedsat nye organer i henhold til vedtægten og nye medlemmer er

valgt. De kollegiale organer, jf. dog stk. 2, opretholder de hidtidige

kompetencer, i det omfang kompetencerne ikke er overført til andre efter

loven.

Stk. 7.

Konsistorium fastsætter i en særlig vedtægt, som godkendes af ministeren,

proceduren for nedsættelse af den første bestyrelse. I vedtægten fastsættes

endvidere bestemmelser om supplering af valgte ledere og medlemmer af de

kollegiale organer, der går af i overgangsperioden. Den særlige vedtægt skal

være afleveret til ministerens godkendelse senest den 1. januar 2004.

Stk. 8.

Bestyrelsen

skal være nedsat senest den 1. januar 2005. Ministeren skal godkende

sammensætningen af den første bestyrelse.

Stk. 9.

Universitetets vedtægt skal være afleveret til ministerens godkendelse senest

den 1. maj 2005.

§ 38.

Styrelsesrådet og konsistorium ved henholdsvis Handelshøjskolen i København

og

Handelshøjskolen i Århus nedlægges samtidig med, at der nedsættes en

bestyrelse, dog senest den 1. januar 2005. Samtidig med, at styrelsesrådet

ved

Handelshøjskolen i København nedlægges, ophæves vedtægten af 18. november

1995

for Handelshøjskolen i København.

Stk. 2.

Styrelsesrådet ved Handelshøjskolen i København varetager de opgaver, som er

fastsat i bekendtgørelse nr. 340 af 21. juni 1974 om Styrelse af

Handelshøjskolen i København, og styrelsesrådet ved Handelshøjskolen i Århus

varetager de opgaver, som følger af vedtægt af 8. marts 2000 for

Handelshøjskolen i Århus, og som efter loven er henlagt til bestyrelserne,

indtil bestyrelser er nedsat.

Stk. 3.

Ministeren

kan indtil 1. januar 2005 afbeskikke styrelsesrådene, hvis styrelsesrådene

ikke

efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af retsstridige forhold,

eller

hvis styrelsesrådene ved deres dispositioner bringer universitetets

videreførelse i fare, jf. § 11, stk. 2 og 3.

Stk. 4.

Styrelsesrådet ved henholdsvis Handelshøjskolen i København og

Handelshøjskolen

i Århus fastsætter efter høring af konsistorium i en særlig vedtægt

proceduren

for nedsættelse af den første bestyrelse, hvis sammensætning godkendes af

ministeren. I vedtægten fastsættes endvidere bestemmelser om supplering af

valgte ledere og medlemmer af de kollegiale organer, der går af i

overgangsperioden.

Stk. 5.

Bestemmelserne i § 37, stk. 3-6 og 9, gælder tilsvarende for

handelshøjskolerne.

Stk. 6.

Eksisterende

statslån givet til handelshøjskolerne til opførelse, ombygning eller køb af

bygninger samt tilskud til indretning af lejede lokaler videreføres på

uændrede

vilkår.

Stk. 7.

Betegnelsen

»handelshøjskole« må fortsat kun anvendes af Handelshøjskolen i København og

Handelshøjskolen i Århus.

Stk. 8.

Hvis

Handelshøjskolen i København eller Handelshøjskolen i Århus nedlægges, og

hvis

der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes handelshøjskolens

nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket i perioden 1.

januar 1991 til 30. juni 2003 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud

til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende

vedtægter. Hvis der i øvrigt er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes

handelshøjskolens nettoformue opgjort pr. 30. juni 2003 til undervisnings- og

uddannelsesformål efter ministerens bestemmelse. De nærmere regler for

opgørelsen af nettoformuen kan fastsættes i vedtægten.

§ 39.

Ministeren fastsætter efter drøftelse med henholdsvis Danmarks Pædagogiske

Universitets bestyrelse og Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse en

ordning

for hvert universitets overgang til denne lov.

Stk. 2.

Ministeren

kan efter drøftelse med Danmarks Pædagogiske Universitets bestyrelse helt

eller

delvis ophæve lov nr. 483 af 31. maj 2000 om Danmarks Pædagogiske Universitet

og kan efter drøftelse med Danmarks Tekniske Universitets bestyrelse helt

eller

delvis ophæve lov nr. 1265 af 20. december 2000 om Danmarks Tekniske

Universitets (DTU) overgang til selveje.

Stk. 3.

Danmarks

Pædagogiske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks Pædagogiske

Universitet, indtil disse ophæves og erstattes af bestemmelser i denne lov.

Danmarks Tekniske Universitet følger bestemmelserne i lov om Danmarks

Tekniske

Universitets (DTU) overgang til selveje, indtil disse ophæves og erstattes af

bestemmelser i denne lov.

§ 40.

Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med

undervisningsministeren godkende sammenlægning af Skovskolen med Den Kgl.

Veterinær- og Landbohøjskole.

§ 41.

Ved lovens ikrafttræden overgår IT-højskolen i København fra at være et

frifakultet i tilknytning til Handelshøjskolen i København til at være et

selvejende universitet, IT-Universitetet i København.

Stk. 2.

Ministeren

fastsætter efter drøftelse med IT-højskolens bestyrelse en overgangsordning.

§ 42.

Universiteter, som i medfør af loven skal overgå til tilskudsfinansiering,

overtager de fordringsrettigheder og forpligtelser, der er indgået med staten

som skyldner. Staten hæfter dog som selvskyldnerkautionist for de

forpligtelser, som universiteterne har pådraget sig, indtil

overtagelsestidspunktet.

Stk. 2.

Universiteter omfattet af stk. 1 indtræder i de immaterielle

rettigheder,

der er knyttet til universitetet, ved lovens ikrafttræden.

Stk. 3.

Ministeren

offentliggør overtagelsestidspunktet, jf. stk. 1 og 2, i Statstidende.

§ 43.

For de universiteter, som i medfør af loven skal overgå til

tilskudsfinansiering, gennemføres en opgørelse af universitetets

mellemregning

med staten.

Stk. 2.

Universitetet aflægger et afsluttende årsregnskab i forbindelse med overgang

til tilskudsfinansiering.

Stk. 3.

De ved

lovens ikrafttræden gældende bevillingsregler for statsinstitutioner gælder

for

universitetet, indtil ministeren har udstedt nærmere regler for tilskud i

henhold til § 19, stk. 3.

Stk. 4.

De ved

lovens ikrafttræden gældende regler for universiteters regnskabsforhold

gælder

for universitetet, indtil ministeren har udstedt regler for universitetets

opstilling af regnskab i henhold til § 28, stk. 2.

Stk. 5.

Ministeren

fastsætter tidspunktet for overgang til tilskudsfinansiering.

§ 44.

Ministeren kan til universiteter, der i medfør af loven er overgået til

selveje, overdrage gaver, der er skænket til den tidligere statsinstitution.

§ 45.

Tjenestemænd, der er ansat ved universitetet, som i medfør af loven er

overgået

til selveje, kan vælge at opretholde deres ansættelsesforhold som

statstjenestemænd under udførelse af arbejdet ved universitetet. Tjenestemænd

har ikke krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af

universitetets overgang til selveje og har pligt til at underkaste sig de

forandringer i deres tjenesteforretningers omfang og beskaffenhed, som følger

af denne overgang.

Stk. 2.

Universitetet afholder lønudgifterne og indbetaler pensionsbidrag til

statskassen for sådanne tjenestemænd, herunder eventuelle udgifter til

ventepenge, rådighedsløn og efterindtægt af løn. Udgifter til aktuel pension

afholdes af staten. I tilfælde af universitetets ophør afholdes også

eventuelle

udgifter til ventepenge eller rådighedsløn og efterindtægt af løn til det

selvejende universitets tjenestemænd af statskassen, hvis det ophørende

universitet ikke har midler til at afholde udgiften.

Stk. 3.

Beslutning

om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af

forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af injuriesøgsmål

efter tjenestemandslovens regler træffes af rektor.

Stk. 4.

Beslutning

efter stk. 3, for så vidt angår rektor og universitetets øvrige øverste

ledelse, træffes af ministeren, indtil bestyrelsen er nedsat, hvorefter

bestyrelsen overtager disse beføjelser.

§ 46.

Ministeren kan efter drøftelse med bestyrelsen for Forskningscentret ved

Hørsholm nedlægge den selvejende institution Forskningscentret ved Hørsholm

og

ophæve lov om Forskningscentret ved Hørsholm, jf. lovbekendtgørelse nr. 736

af

7. august 2001.

Stk. 2.

Ved nedlæggelsen

af Forskningscentret ved Hørsholm ophører det nuværende statslån, stort 52,5

mio. kr., til forskningscentret.

Stk. 3.

Ministeren

bemyndiges til at lade forskningscentrets aktiver og passiver indgå som

apportindskud

i et til formålet stiftet statsligt aktieselskab under navnet SCION*DTU A/S

med

staten som eneaktionær.

Stk. 4.

Ministeren

bemyndiges til at overdrage aktierne i SCION*DTU A/S til Danmarks Tekniske

Universitet.

§ 47.

Universitetets aftaler i medfør af § 10, stk. 2, i den hidtil

gældende universitetslov, jf. § 48, stk. 1, nr. 1, kan fortsætte

frem

til den 1. juli 2005.

§ 48.

Følgende love og bestemmelser ophæves:

1)

Lov om universiteter

m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1177 af 22. december

1999.

2)

Lov om

handelshøjskoler og handelshøjskoleafdelinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 864

af

27. september 1996.

Stk. 2.

Regler, der

er fastsat med hjemmel i love, der er nævnt i stk. 1 og § 39,

stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller erstattes af regler

fastsat i medfør af denne lov.

Lignende dokumenter