Forslag til folketingsbeslutning om en børneombudsmand
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. april 2003 af Jann Sjursen (KRF),
Bodil Kornbek (KRF),
Mogens Nørgård Pedersen (KRF) og Tove
;Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om en børneombudsmand
Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2003-04 at
fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i
administrative forskrifter m.v. med henblik på at etablere en
børneombudsmandsinstitution.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med forslaget
Forslaget har til hensigt, at der etableres en
ombudsmandsinstitution for børn, som børn kan klage til, hvis de mener, deres
rettigheder er blevet tilsidesat. Det er forslagsstillernes opfattelse, at en
børneombudsmand vil kunne opnå større resultater i arbejdet for børns
rettigheder, end Børnerådet har haft mulighed for inden for sit mandat.
Forslagsstillerne mener ligeledes, at en børneombudsmand bedre vil kunne
varetage børns klagerettigheder end Folketingets Ombudsmand på grund af de
særlige forhold, der gør sig gældende for børn. FN’s konvention om
barnets
rettigheder (børnekonventionen) beskriver børns rettigheder og samfundets og
forældrenes pligter på alle livsområder. Man kan særligt forestille sig, at
børn i anbringelsessager, samværssager og lignende tunge sager vil få en
person,
der kan sikre dem bedre end i dag mod krænkelser af deres børnerettigheder,
når
de voksne slås.
Børnerådet har ydet en fin indsats inden for de
Læs alt
eksisterende rammer for dets arbejde.
Styrken ved Børnerådet har været dets karakter af at være
et politisk debatskabende organ, der har fremmet den generelle offentlige
debat
i samfundet om børns vilkår. Desuden har rådet udarbejdet mange værdifulde
rapporter, der ligeledes har været brugbare i den offentlige debat.
Forslagsstillerne ønsker derfor at bibeholde Børnerådet med dets nuværende
funktioner og er desuden positive over for en styrkelse af rådet ikke
mindst
økonomisk. Børnerådets mandat omfatter imidlertid ikke kompetencen til at
behandle individuelle klagesager, herunder muligheden for at tage konkrete
sager
op af egen drift og andre redskaber, der kan give børns rettigheder mere
gennemslagskraft. Børnerådet har for eksempel heller ikke krav på oplysninger
fra myndigheder og kan ikke kræve adgang til institutioner m.v. for at checke
børns forhold m.m.
Forslagsstillerne ønsker derfor en lov om en
børneombudsmand, der skal have udvidede handlemuligheder i forhold til
Børnerådet. En børneombudsmand skal udpeges af Folketinget, så den nye
institution bliver synligt uafhængig af den til enhver tid siddende regering.
Institutionen skal have beføjelse til at tage sager op i stil med
Folketingets
Ombudsmand. Børnerådet skal fastholdes som et debatskabende og rådgivende
organ
side om side med børneombudsmandsinstitutionen. Det vil derfor være
naturligt,
at der bliver et tæt samarbejde mellem de to organer.
Man kan overveje, om man i stedet burde udvide Børnerådets
mandat. Forslagsstillerne mener dog, det vil være mest formålstjenligt at
oprette en særlig børneombudsmand til at tage sig af klagesager fra børn. Det
er vigtigt for børn at vide, at de har en
»
advokat
«
, de kan henvende sig til, når de synes,
deres rettigheder er blevet krænket eller tilsidesat. Desuden mener
forslagsstillerne, det er et så vigtigt arbejdsfelt, at det fortjener
særskilt
fokus i en selvstændig enhed i forhold til Børnerådet. Med et børneråd og en
børneombudsmand vil børns rettigheder blive bragt i fokus på en bedre måde
end
i dag.
Anbefalinger fra FN’s Børnerettighedskomité
FN’s Børnerettighedskomité har anbefalet, at Danmark
udvider Børnerådets mandat til at omfatte individuelle sager og klager fra
børn
eller at oprette et fokusområde for børns rettigheder inden for ombudsmandens
hverv (CRC/C/15/Add.151):
»
22. Komiteen har
noteret sig, at deltagerstaten har iværksat en række initiativer, der skal
gøre
det lettere for børn at klage over krænkelser af deres rettigheder, bl.a.
gennem ombudsmanden og en telefonisk hotline. Komiteen er dog betænkelig ved,
hvorvidt disse klageinstanser er tilgængelige og til rådighed for samtlige
børn
i deltagerstaten.
23. Komiteen skal foreslå, at deltagerstaten træffer enhver
foranstaltning for at sikre, at de uafhængige klagemuligheder er let
tilgængelige og brugervenlige for alle børn, hvad angår behandling af klager
over krænkelser af deres rettigheder og afhjælpning af sådanne krænkelser. I
den henseende opfordres deltagerstaten til at styrke oplysningsindsatsen, så
børn lettere kan benytte disse klagemuligheder effektivt. Skønt Komiteen har
noteret sig en tøven med at oprette en separat klagemulighed for børn,
anbefales deltagerstaten at overveje en udvidelse af Børnerådets mandat til
at
omfatte individuelle sager og klager fra børn eller at oprette et fokusområde
for børns rettigheder inden for Ombudsmandens hverv.
«
Børnerådet
Lovgrundlag
Børnerådet er lovgivningsmæssigt forankret i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002 § 88. Her står der:
»
Stk. 1.
Socialministeren nedsætter et børneråd, der skal arbejde på at sikre børns
rettigheder samt informere og rådgive om børns forhold i samfundet. Staten
betaler udgifterne ved rådets virksomhed.
Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om rådets
sammensætning og opgaver.
«
Opgaver og kompetence
I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 5. januar 1998
om et Børneråd står der i § 1, at rådet ud over de øvrige opgaver nævnt i
retssikkerhedslovens § 88 desuden skal vurdere de forhold, børn i Danmark
lever
under, set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN’s konvention
om
barnets rettigheder.
I bekendtgørelsens § 6 står der om rådets specifikke
opgaver, at:
Børnerådet skal
vurdere
og
påpege
forhold i
samfundsudviklingen generelt, som kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på
børns udviklingsmuligheder. Det skal
følge
og
synliggøre
udviklingen i børns
opvækstvilkår, herunder påpege forhold i lovgivning og administrativ praksis,
hvor børns behov og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses, direkte
tilsidesættes, eller som er uhensigtsmæssige i forhold til sikring af gode
opvækstvilkår.
Rådet skal formidle
information
om
børn og sætte aktuelle spørgsmål til
debat
og
tale børnenes sag
i den
offentlige debat. Det skal arbejde for at
give
børn bedre muligheder for at deltage i debatten
og påvirke
samfundsudviklingen. Børnerådet kan også
tage
generelle temaer op
til behandling og
anmode
offentlige myndigheder om at redegøre
for politiske beslutninger og
administrativ praksis på områder, der ligger inden for temaerne. Rådet er
høringsberettiget
i forbindelse med
lovgivningsinitiativer m.v., der har betydning for børns opvækstvilkår.
Børnerådet kan
ikke behandle konkrete
klagesager
.
Rådet kan også selv
foreslå
ændringer
(§ 7). Folketinget, ministrene og centrale myndigheder kan
rådføre sig med Børnerådet
i alle
spørgsmål af generel karakter, der har betydning for børns vilkår i samfundet
(§ 8).
Børnerådet skal ifølge § 4, stk. 1, holde et
årligt møde
med de organisationer og
foreninger, der udgør valgforsamlingen, samt med myndigheder m.fl. med
opgaver
på børneområdet. Desuden skal rådet udarbejde en
skriftlig beretning
over rådets virksomhed en gang om året (stk.
2).
Sammensætning og udpegning
Rådet er ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, uafhængigt og
tværfagligt sammensat. Socialministeren udpeger formanden og to medlemmer
samt
to suppleanter. Fire medlemmer og fire suppleanter udpeges efter indstilling
fra en valgforsamling, der består af ngo’er på børneområdet (stk. 2).
Udpegningen gælder for en fireårig periode, og genbeskikkelse kan ske én gang
(stk. 3). Børnerådet fastsætter selv sin forretningsorden, men den skal
godkendes af socialministeren. Socialministeren afgør endeligt, hvilke nye
organisationer, foreninger m.v., der kan være repræsenteret i
valgforsamlingen.
Rådet kan inddrage særlig sagkundskab, hvis det bliver nødvendigt (§ 9).
Økonomisk grundlag
Børnerådets virksomhed finansieres i de årlige finanslove
(§ 11). Børnerådet har i øjeblikket seks medarbejdere.
Børnerådets årlige budget blev skåret ned med 1 mio. kroner
i 2002 og årene derefter som led i udmøntningen af regeringens besparelse på
råd og nævn. I 2000 var Børnerådets bevilling på 5,6 mio. kr. I 2006 vil den
være nede på 3,2 mio. kr. Hvis for mange af rådets opgaver skal løses ved
fundraising eller sponsorering, kan det true rådets uafhængighed, fordi der
så
er temaer, der ikke kan blive belyst.
Folketingets Ombudsmand
Lovgrundlag
Folketingets Ombudsmand er forankret i loven om
Folketingets Ombudsmand, jf. lov nr. 473 af 12. juni 1996.
Udpegning og uafhængighed
Ombudsmanden vælges af Folketinget (§ 1), men er i
udøvelsen af sit hverv uafhængig af det (§ 10, 1. pkt.). Folketinget
fastsætter
de almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed, jf. § 10, 2. pkt.
Opgaver og kompetence
Ombudsmanden behandler klager over alle dele af den
offentlige forvaltning, jf. § 7, stk. 1. Det er en betingelse, at
klagemulighederne er udtømt, jf. § 14.
Tvangsanbragte børn er en del af Folketingets § 71-udvalgs
ansvarsområde i henhold til grundlovens § 71, stk. 7. Klager vedrørende disse
sager behandles derfor ikke af ombudsmanden, men § 71-tilsynet kan ifølge
ombudsmandslovens § 15 overdrage ombudsmanden at medvirke ved behandlingen af
sådanne klager, hvis klagen i øvrigt hører under ombudsmandens område.
Hvis ombudsmanden i særlige tilfælde bliver opmærksom på
mangler ved gældende love eller administrative bestemmelser, skal
ombudsmanden
ifølge § 12 give Folketinget og vedkommende minister meddelelse om det. Ved
kommunale mangler giver ombudsmanden meddelelse til kommunalbestyrelsen.
Ombudsmanden reagerer ikke kun på henvendelser udefra, men
kan også undersøge en sag af egen drift (§ 17, stk. 1), kan gennemføre
generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager (stk. 2) og kan
inspicere alle institutioner og virksomheder, der hører under ombudsmandens
område (§ 18).
Myndighederne har ifølge § 19, stk. 1, pligt til at give
ombudsmanden de oplysninger og dokumenter m.v., som ombudsmanden forlanger.
Ombudsmanden kan desuden kræve skriftlige udtalelser fra myndighederne (stk.
2)
og indkalde personer til at afgive forklaring for retten (stk. 3).
Ombudsmanden bedømmer, om myndigheder eller personer
handler i strid med gældende ret eller på anden måde er skyld i fejl eller
forsømmelser i deres opgaver (§ 21). Hvis der er sket fejl, kan ombudsmanden
fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigt komme med sin opfattelse
af
sagen, jævnfør § 22. Hvis sagen viser, at der er begået fejl eller
forsømmelser
i den offentlige forvaltning, skal ombudsmanden ifølge § 24 underrette
Folketingets Retsudvalg og den pågældende ressortminister eller
kommunalbestyrelse.
En gang om året afgiver ombudsmanden en beretning til
Folketinget om sin virksomhed, jf. § 11, 1. pkt.
Økonomi
Ombudsmanden ansætter og afskediger selv sine medarbejdere,
jævnfør § 26. Medarbejdernes antal, løn og pension fastsættes i
overensstemmelse med reglerne i Folketingets forretningsorden.
En børnevenlig ombudsmandsmodel
Forslagsstillerne foreslår, at regeringen finder en model
for en børneombudsmand, der lægger sig meget tæt op ad loven om Folketingets
Ombudsmand. Det gælder for eksempel adgangen til at behandle individuelle
klager og undersøge en sag af egen drift (uden klage), muligheden for at
inspicere institutioner m.v. for børn, kræve oplysninger med videre af
myndigheder og fremsætte kritik m.m.
Dog bør der særligt tages hensyn til, at det er en
ombudsmand for
børn
. Det indebærer,
at børn skal have let adgang til at kontakte deres ombudsmand, og at de i
tilstrækkelig grad skal informeres om denne mulighed. Modellen for en
børneombudsmandsinstitution kan derfor eksempelvis være en central
børneombudsmand med lokale medarbejdere tæt på børnene eller medarbejdere
fordelt på forskellige områder, for eksempel socialområdet,
uddannelsesområdet,
sundhedsområdet m.v. Modellen for en børneombudsmandsinstitution er
imidlertid
ikke afgørende for forslagsstillerne. Det afgørende er, at den sikrer børn
reel
adgang til at klage over krænkelser af deres rettigheder og hjælp til
afhjælpning af disse krænkelser, jf. kommentarerne fra FN’s
Børnerettighedskomité.
Skriftlig fremsættelse
Jann Sjursen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til
folketingsbeslutning om en børneombudsmand.
(Beslutningsforslag nr. B 141).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af starthjælpen og introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau Retsinformation · 28. februar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af et statsligt tilsyn til kontrol af, at prismærkningsloven overholdes Retsinformation · 26. februar 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om en styrkelse af den lindrende (palliative) indsats for døende Retsinformation · 9. oktober 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om fleksibel børnepasning Retsinformation · 4. maj 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af levevilkårene for asylansøgere Retsinformation · 9. februar 2004
- Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Kriminalisering af prostitutionskøbere) Retsinformation · 29. januar 2003