Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en børneombudsmand

2002/1 BSF 141Beslutningsforslag som fremsatFolketinget8. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. april 2003 af Jann Sjursen (KRF),

Bodil Kornbek (KRF),

Mogens Nørgård Pedersen (KRF) og Tove

;Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om en børneombudsmand

Folketinget pålægger regeringen i folketingsåret 2003-04 at

fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage de nødvendige ændringer i

administrative forskrifter m.v. med henblik på at etablere en

børneombudsmandsinstitution.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med forslaget

Forslaget har til hensigt, at der etableres en

ombudsmandsinstitution for børn, som børn kan klage til, hvis de mener, deres

rettigheder er blevet tilsidesat. Det er forslagsstillernes opfattelse, at en

børneombudsmand vil kunne opnå større resultater i arbejdet for børns

rettigheder, end Børnerådet har haft mulighed for inden for sit mandat.

Forslagsstillerne mener ligeledes, at en børneombudsmand bedre vil kunne

varetage børns klagerettigheder end Folketingets Ombudsmand på grund af de

særlige forhold, der gør sig gældende for børn. FN’s konvention om

barnets

rettigheder (børnekonventionen) beskriver børns rettigheder og samfundets og

forældrenes pligter på alle livsområder. Man kan særligt forestille sig, at

børn i anbringelsessager, samværssager og lignende tunge sager vil få en

person,

der kan sikre dem bedre end i dag mod krænkelser af deres børnerettigheder,

når

de voksne slås.

Børnerådet har ydet en fin indsats inden for de

Læs alt

eksisterende rammer for dets arbejde.

Styrken ved Børnerådet har været dets karakter af at være

et politisk debatskabende organ, der har fremmet den generelle offentlige

debat

i samfundet om børns vilkår. Desuden har rådet udarbejdet mange værdifulde

rapporter, der ligeledes har været brugbare i den offentlige debat.

Forslagsstillerne ønsker derfor at bibeholde Børnerådet med dets nuværende

funktioner og er desuden positive over for en styrkelse af rådet ikke

mindst

økonomisk. Børnerådets mandat omfatter imidlertid ikke kompetencen til at

behandle individuelle klagesager, herunder muligheden for at tage konkrete

sager

op af egen drift og andre redskaber, der kan give børns rettigheder mere

gennemslagskraft. Børnerådet har for eksempel heller ikke krav på oplysninger

fra myndigheder og kan ikke kræve adgang til institutioner m.v. for at checke

børns forhold m.m.

Forslagsstillerne ønsker derfor en lov om en

børneombudsmand, der skal have udvidede handlemuligheder i forhold til

Børnerådet. En børneombudsmand skal udpeges af Folketinget, så den nye

institution bliver synligt uafhængig af den til enhver tid siddende regering.

Institutionen skal have beføjelse til at tage sager op i stil med

Folketingets

Ombudsmand. Børnerådet skal fastholdes som et debatskabende og rådgivende

organ

side om side med børneombudsmandsinstitutionen. Det vil derfor være

naturligt,

at der bliver et tæt samarbejde mellem de to organer.

Man kan overveje, om man i stedet burde udvide Børnerådets

mandat. Forslagsstillerne mener dog, det vil være mest formålstjenligt at

oprette en særlig børneombudsmand til at tage sig af klagesager fra børn. Det

er vigtigt for børn at vide, at de har en

»

advokat

«

, de kan henvende sig til, når de synes,

deres rettigheder er blevet krænket eller tilsidesat. Desuden mener

forslagsstillerne, det er et så vigtigt arbejdsfelt, at det fortjener

særskilt

fokus i en selvstændig enhed i forhold til Børnerådet. Med et børneråd og en

børneombudsmand vil børns rettigheder blive bragt i fokus på en bedre måde

end

i dag.

Anbefalinger fra FN’s Børnerettighedskomité

FN’s Børnerettighedskomité har anbefalet, at Danmark

udvider Børnerådets mandat til at omfatte individuelle sager og klager fra

børn

eller at oprette et fokusområde for børns rettigheder inden for ombudsmandens

hverv (CRC/C/15/Add.151):

»

22. Komiteen har

noteret sig, at deltagerstaten har iværksat en række initiativer, der skal

gøre

det lettere for børn at klage over krænkelser af deres rettigheder, bl.a.

gennem ombudsmanden og en telefonisk hotline. Komiteen er dog betænkelig ved,

hvorvidt disse klageinstanser er tilgængelige og til rådighed for samtlige

børn

i deltagerstaten.

23. Komiteen skal foreslå, at deltagerstaten træffer enhver

foranstaltning for at sikre, at de uafhængige klagemuligheder er let

tilgængelige og brugervenlige for alle børn, hvad angår behandling af klager

over krænkelser af deres rettigheder og afhjælpning af sådanne krænkelser. I

den henseende opfordres deltagerstaten til at styrke oplysningsindsatsen, så

børn lettere kan benytte disse klagemuligheder effektivt. Skønt Komiteen har

noteret sig en tøven med at oprette en separat klagemulighed for børn,

anbefales deltagerstaten at overveje en udvidelse af Børnerådets mandat til

at

omfatte individuelle sager og klager fra børn eller at oprette et fokusområde

for børns rettigheder inden for Ombudsmandens hverv.

«

Børnerådet

Lovgrundlag

Børnerådet er lovgivningsmæssigt forankret i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 807 af 26. september 2002 § 88. Her står der:

»

Stk. 1.

Socialministeren nedsætter et børneråd, der skal arbejde på at sikre børns

rettigheder samt informere og rådgive om børns forhold i samfundet. Staten

betaler udgifterne ved rådets virksomhed.

Stk. 2. Socialministeren fastsætter regler om rådets

sammensætning og opgaver.

«

Opgaver og kompetence

I Socialministeriets bekendtgørelse nr. 2 af 5. januar 1998

om et Børneråd står der i § 1, at rådet ud over de øvrige opgaver nævnt i

retssikkerhedslovens § 88 desuden skal vurdere de forhold, børn i Danmark

lever

under, set i lyset af bestemmelserne og intentionerne i FN’s konvention

om

barnets rettigheder.

I bekendtgørelsens § 6 står der om rådets specifikke

opgaver, at:

Børnerådet skal

vurdere

og

påpege

forhold i

samfundsudviklingen generelt, som kan have en uhensigtsmæssig indvirkning på

børns udviklingsmuligheder. Det skal

følge

og

synliggøre

udviklingen i børns

opvækstvilkår, herunder påpege forhold i lovgivning og administrativ praksis,

hvor børns behov og rettigheder ikke i tilstrækkelig grad tilgodeses, direkte

tilsidesættes, eller som er uhensigtsmæssige i forhold til sikring af gode

opvækstvilkår.

Rådet skal formidle

information

om

børn og sætte aktuelle spørgsmål til

debat

og

tale børnenes sag

i den

offentlige debat. Det skal arbejde for at

give

børn bedre muligheder for at deltage i debatten

og påvirke

samfundsudviklingen. Børnerådet kan også

tage

generelle temaer op

til behandling og

anmode

offentlige myndigheder om at redegøre

for politiske beslutninger og

administrativ praksis på områder, der ligger inden for temaerne. Rådet er

høringsberettiget

i forbindelse med

lovgivningsinitiativer m.v., der har betydning for børns opvækstvilkår.

Børnerådet kan

ikke behandle konkrete

klagesager

.

Rådet kan også selv

foreslå

ændringer

(§ 7). Folketinget, ministrene og centrale myndigheder kan

rådføre sig med Børnerådet

i alle

spørgsmål af generel karakter, der har betydning for børns vilkår i samfundet

(§ 8).

Børnerådet skal ifølge § 4, stk. 1, holde et

årligt møde

med de organisationer og

foreninger, der udgør valgforsamlingen, samt med myndigheder m.fl. med

opgaver

på børneområdet. Desuden skal rådet udarbejde en

skriftlig beretning

over rådets virksomhed en gang om året (stk.

2).

Sammensætning og udpegning

Rådet er ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 1, uafhængigt og

tværfagligt sammensat. Socialministeren udpeger formanden og to medlemmer

samt

to suppleanter. Fire medlemmer og fire suppleanter udpeges efter indstilling

fra en valgforsamling, der består af ngo’er på børneområdet (stk. 2).

Udpegningen gælder for en fireårig periode, og genbeskikkelse kan ske én gang

(stk. 3). Børnerådet fastsætter selv sin forretningsorden, men den skal

godkendes af socialministeren. Socialministeren afgør endeligt, hvilke nye

organisationer, foreninger m.v., der kan være repræsenteret i

valgforsamlingen.

Rådet kan inddrage særlig sagkundskab, hvis det bliver nødvendigt (§ 9).

Økonomisk grundlag

Børnerådets virksomhed finansieres i de årlige finanslove

(§ 11). Børnerådet har i øjeblikket seks medarbejdere.

Børnerådets årlige budget blev skåret ned med 1 mio. kroner

i 2002 og årene derefter som led i udmøntningen af regeringens besparelse på

råd og nævn. I 2000 var Børnerådets bevilling på 5,6 mio. kr. I 2006 vil den

være nede på 3,2 mio. kr. Hvis for mange af rådets opgaver skal løses ved

fundraising eller sponsorering, kan det true rådets uafhængighed, fordi der

så

er temaer, der ikke kan blive belyst.

Folketingets Ombudsmand

Lovgrundlag

Folketingets Ombudsmand er forankret i loven om

Folketingets Ombudsmand, jf. lov nr. 473 af 12. juni 1996.

Udpegning og uafhængighed

Ombudsmanden vælges af Folketinget (§ 1), men er i

udøvelsen af sit hverv uafhængig af det (§ 10, 1. pkt.). Folketinget

fastsætter

de almindelige bestemmelser for ombudsmandens virksomhed, jf. § 10, 2. pkt.

Opgaver og kompetence

Ombudsmanden behandler klager over alle dele af den

offentlige forvaltning, jf. § 7, stk. 1. Det er en betingelse, at

klagemulighederne er udtømt, jf. § 14.

Tvangsanbragte børn er en del af Folketingets § 71-udvalgs

ansvarsområde i henhold til grundlovens § 71, stk. 7. Klager vedrørende disse

sager behandles derfor ikke af ombudsmanden, men § 71-tilsynet kan ifølge

ombudsmandslovens § 15 overdrage ombudsmanden at medvirke ved behandlingen af

sådanne klager, hvis klagen i øvrigt hører under ombudsmandens område.

Hvis ombudsmanden i særlige tilfælde bliver opmærksom på

mangler ved gældende love eller administrative bestemmelser, skal

ombudsmanden

ifølge § 12 give Folketinget og vedkommende minister meddelelse om det. Ved

kommunale mangler giver ombudsmanden meddelelse til kommunalbestyrelsen.

Ombudsmanden reagerer ikke kun på henvendelser udefra, men

kan også undersøge en sag af egen drift (§ 17, stk. 1), kan gennemføre

generelle undersøgelser af en myndigheds behandling af sager (stk. 2) og kan

inspicere alle institutioner og virksomheder, der hører under ombudsmandens

område (§ 18).

Myndighederne har ifølge § 19, stk. 1, pligt til at give

ombudsmanden de oplysninger og dokumenter m.v., som ombudsmanden forlanger.

Ombudsmanden kan desuden kræve skriftlige udtalelser fra myndighederne (stk.

2)

og indkalde personer til at afgive forklaring for retten (stk. 3).

Ombudsmanden bedømmer, om myndigheder eller personer

handler i strid med gældende ret eller på anden måde er skyld i fejl eller

forsømmelser i deres opgaver (§ 21). Hvis der er sket fejl, kan ombudsmanden

fremsætte kritik, afgive henstillinger og i øvrigt komme med sin opfattelse

af

sagen, jævnfør § 22. Hvis sagen viser, at der er begået fejl eller

forsømmelser

i den offentlige forvaltning, skal ombudsmanden ifølge § 24 underrette

Folketingets Retsudvalg og den pågældende ressortminister eller

kommunalbestyrelse.

En gang om året afgiver ombudsmanden en beretning til

Folketinget om sin virksomhed, jf. § 11, 1. pkt.

Økonomi

Ombudsmanden ansætter og afskediger selv sine medarbejdere,

jævnfør § 26. Medarbejdernes antal, løn og pension fastsættes i

overensstemmelse med reglerne i Folketingets forretningsorden.

En børnevenlig ombudsmandsmodel

Forslagsstillerne foreslår, at regeringen finder en model

for en børneombudsmand, der lægger sig meget tæt op ad loven om Folketingets

Ombudsmand. Det gælder for eksempel adgangen til at behandle individuelle

klager og undersøge en sag af egen drift (uden klage), muligheden for at

inspicere institutioner m.v. for børn, kræve oplysninger med videre af

myndigheder og fremsætte kritik m.m.

Dog bør der særligt tages hensyn til, at det er en

ombudsmand for

børn

. Det indebærer,

at børn skal have let adgang til at kontakte deres ombudsmand, og at de i

tilstrækkelig grad skal informeres om denne mulighed. Modellen for en

børneombudsmandsinstitution kan derfor eksempelvis være en central

børneombudsmand med lokale medarbejdere tæt på børnene eller medarbejdere

fordelt på forskellige områder, for eksempel socialområdet,

uddannelsesområdet,

sundhedsområdet m.v. Modellen for en børneombudsmandsinstitution er

imidlertid

ikke afgørende for forslagsstillerne. Det afgørende er, at den sikrer børn

reel

adgang til at klage over krænkelser af deres rettigheder og hjælp til

afhjælpning af disse krænkelser, jf. kommentarerne fra FN’s

Børnerettighedskomité.

Skriftlig fremsættelse

Jann Sjursen

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om en børneombudsmand.

(Beslutningsforslag nr. B 141).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter