Cirkulæreskrivelse om vagtvirksomhed
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Cirkulæreskrivelse om vagtvirksomhed
1. Ved lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed
er der gennemført en regulering af adgangen til at udøve vagtvirksomhed. I
tilknytning hertil har Justitsministeriet udsendt bekendtgørelse nr. 963 af
23. december 1986 om vagtvirksomhed. Loven og bekendtgørelsen træder i kraft
den 1. januar 1987. I bekendtgørelsens § 30 findes en række
overgangsbestemmelser.
Lovens hovedformål er at regulere den virksomhed, der typisk udføres af
private vagtselskaber. Denne regulering gennemføres først og fremmest ved et
krav om, at personer eller selskaber, der ønsker at udøve selvstændig
vagtvirksomhed, skal have autorisation hertil. Endvidere skal personalet i en
vagtvirksomhed være godkendt, og også kontrolcentraler, der videregiver
alarminformationer til politiet, skal være godkendt. Desuden er der i
bekendtgørelsen fastsat nærmere bestemmelser bl.a. om personalets uddannelse,
uniformering og brug af hunde.
Et andet formål med loven er at søge at nedbringe det store antal
fejlalarmeringer fra alarmeringsanlæg. Dette sker ved en bestemmelse om, at
alarminformationer som hovedregel kun må videregives til politiet af
personalet i en godkendt kontrolcentral, ved at forbyde
indbrudsvarslingsanlæg og ved at give politiet mulighed for at opkræve et
gebyr for gentagne fejlalarmeringer.
Loven og bekendtgørelsen hviler på betænkning nr. 1048/1985 om
vagtvirksomhed, der er afgivet af det af Justitsministeriet nedsatte udvalg
om private vagtselskaber.
2. Kompetencen til at meddele autorisation til at
udøve vagtvirksomhed er efter bekendtgørelsens § 1, stk. 1, henlagt til
rigspolitichefen. Rigspolitichefen har over for Justitsministeriet oplyst, at
der af rigspolitichefembedet vil blive udarbejdet en blanket, som kan
benyttes ved ansøgning om autorisation til at udøve vagtvirksomhed.
Rigspolitichefen bør i almindelighed indhente en udtalelse om ansøgning om
Læs alt
autorisation til at udøve vagtvirksomhed fra politimesteren
(politidirektøren) i den politikreds, hvor vagtvirksomheden har sit
hovedkontor.
Bestemmelser om, hvilke krav og vilkår der kan stilles i forbindelse med
meddelelse af autorisation af en vagtvirksomhed, findes i lovens §§ 3 - 5 og
bekendtgørelsens § 2. Som led i autorisationen vil der med henblik på at
undgå forveksling med politiets uniformer bl.a. kunne stilles krav med hensyn
til personalets uniformering (farve, distinktioner, emblemer m.v.). Der vil
også kunne fastsættes krav med hensyn til størrelsen af ordet
»vagt«, som efter bekendtgørelsens § 11 skal fremgå af uniformen.
Efter lovens § 6, stk. 1, omfatter en autorisation til at udøve
vagtvirksomhed ikke adgang til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der
er almindelig adgang. Dette vil forudsætte en særlig tilladelse. I henhold
til bekendtgørelsens § 4, stk. 2, kan rigspolitichefen generelt meddele
autorisation til, at der udøves vagtvirksomhed i form af butiksdetektiv-,
dørvogter- og anden opsynsvirksomhed i lokaler, hvortil der er almindelig
adgang. Endvidere er der i bekendtgørelsens § 4, stk. 3, åbnet mulighed for,
at politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor vagtvirksomheden
ønskes udøvet, i særlige tilfælde kan give tilladelse til, at der udøves
erhvervsmæssig vagtvirksomhed på offentlige veje, pladser og steder (f.eks.
butikscentre, gågader, jernbane- og busstationer, færgelejer, lufthavne og
lignende). Det er herved forudsat, at en sådan tilladelse efter en konkret
vurdering må antages at være ubetænkelig og tillige hensigtsmæssig under
hensyn til formålet med vagtvirksomheden på det pågældende sted. Der bør i
den forbindelse også lægges vægt på den uddannelsesmæssige baggrund og
lignende for det personale i vagtvirksomheden, der i givet fald skal udøve
vagtvirksomhed det pågældende sted.
Justitsministeriet har forudsat, at der i overensstemmelse med lovens
forarbejder ikke gives tilladelse til, at personer under udførelsen af
vagtvirksomhed bærer våben. Allerede givne våbentilladelser skal inddrages.
3. Kompetencen til at meddele godkendelse af personale
i en vagtvirksomhed er efter bekendtgørelsens § 5, stk. 1, henlagt til
politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor vagtvirksomheden
har sit hovedkontor.
Såfremt en person, der søges godkendt, ikke har bopæl i den politikreds,
hvortil ansøgningen indgives, skal der indhentes en udtalelse fra
politimesteren (politikdirektøren) i den politikreds, hvor vedkommende har
bopæl, når en sådan udtalelse skønnes at kunne få betydning for stillingtagen
til ansøgningen.
Sager om godkendelse af personale bør af hensyn til vagtvirksomheden
behandles hurtigst muligt, og en afgørelse bør i almindelighed foreligge
senest 14 dage efter ansøgningens indgivelse.
Godkendelse kan efter lovens § 7, stk. 1, kun meddeles, såfremt den, der
ønskes ansat, er fyldt 18 år. Alderskravet gælder dog ikke for
kontorpersonale, jfr. bekendtgørelsens § 7, stk. 2. Det fremgår af lovens §
7, stk. 3, under hvilke betingelser godkendelse af en ansættelse i øvrigt kan
nægtes.
Det følger af bekendtgørelsens § 10, at med undtagelse af
butiksdetektiver, dørvogtere og andre opsynsmænd skal personer under
udførelsen af vagtvirksomhed uden for vagtvirksomhedens egne lokaler altid
bære uniform. Politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor
vagtvirksomheden udøves, kan dog helt undtagelsesvis give tilladelse til, at
der under udførelsen af en bestemt opgave ikke bæres uniform. Uniformen må
ikke kunne forveksles med politiets uniformer, og den skal tydeligt være
forsynet med ordet »VAGT«. I den forbindelse skal det i øvrigt
fremhæves, at rigspolitichefen, jfr. pkt. 2 ovenfor, i forbindelse med
meddelelse af autorisation af en vagtvirksomhed vil kunne fastsætte vilkår om
personalets uniformering, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 2.
De personer, der godkendes som ansatte i en vagtvirksomhed, skal i
forbindelse med godkendelsen have udleveret et personlegitimationskort, der
udstedes af rigspolitichefen. Dette legitimationskort vil ud over et foto af
den pågældende indeholde oplysninger om den pågældendes navn samt navn og
adresse på vedkommende vagtvirksomhed.
Rigspolitichefen vil udsende nærmere retningslinier til politikredsene om
den praktiske fremgangsmåde i forbindelse med udstedelsen af
legitimationskort.
Legitimationskortet skal efter bekendtgørelsens § 12, stk. 2, forevises på
forlangende. Det er i denne forbindelse dog forudsat, at kravet om
forevisning ikke gælder, såfremt begæringen om at se
personlegitimationskortet er fremsat i åbenbart chikaneøjemed, for at
forhindre en lovlig anholdelse eller lignende.
4. Anvendelsen af hunde som led i vagtvirksomhed
forudsætter efter lovens § 5, stk. 1, jfr. § 1, stk. 1, særlig autorisation
hertil. Dette gælder både for hunde, der anvendes som pladshunde, og for
hunde, der anvendes som forsvarshunde.
En autorisation til at udøve vagtvirksomhed ved brug af hunde omfatter
ikke adgang til at udøve vagtvirksomhed på steder, hvortil der er almindelig
adgang. Efter bekendtgørelsens § 4, stk. 3, 2. pkt., kan politimesteren
(politidirektøren) i den politikreds, hvor hunden ønskes anvendt som led i
vagtvirksomhed, dog i særlige tilfælde give tilladelse til, at der på nærmere
angivne steder udøves sådan vagtvirksomhed, jfr. det ovenfor under pkt. 2
anførte.
Det er en betingelse for anvendelse af hunde som led i vagtvirksomhed, at
hundene har forsvarlige forhold og passes forsvarligt, jfr. bekendtgørelsens
§ 13. Endvidere skal forsvarshunde føres i kort line og være i stand til at
lystre hundens fører. Såfremt betingelserne ikke opfyldes, kan
rigspolitichefen tilbagekalde autorisationen, jfr. bekendtgørelsens § 3.
Justitsministeriet forudsætter, at det lokale politi lejlighedsvis ved
kontrolbesøg hos vagtvirksomheden efterprøver, at virksomhedens forsvarshunde
i rimeligt omfang må anses for at være i stand til at kunne lystre føreren.
De særlige bestemmelser vedrørende hunde finder anvendelse ved såvel
erhvervsmæssig som ikke-erhvervsmæssig vagtvirksomhed, der foregår på steder,
hvortil der er almindelig adgang, jfr. bekendtgørelsens § 15.
5. Efter lovens §§ 9 og 10 skal kontrolcentraler være
godkendte. Kompetencen til at meddele godkendelse af kontrolcentraler er
henlagt til rigspolitichefen, jfr. bekendtgørelsens § 17. Det er herved
forudsat, at rigspolitichefen indhenter en udtalelse om ansøgningen fra
politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor kontrolcentralen er
beliggende.
Rigspolitichefen har over for Justitsministeriet oplyst, at der af
rigspolitichefembedet vil blive udarbejdet en blanket, som kan benyttes ved
ansøgning om godkendelse af kontrolcentraler.
De nærmere regler vedrørende kontrolcentraler findes i bekendtgørelsens §§
16 - 24. Endvidere har rigspolitichefen bl.a. med henblik på rådgivning af
nye kontrolcentralindehavere udarbejdet en vejledning om de krav til
kontrolcentralens indretning, udstyr og drift, der almindeligvis vil blive
stillet til kontrolcentraler.
Efter bekendtgørelsens § 20 kan politimesteren (politidirektøren) i den
politikreds, hvortil alarminformationen videregives, bestemme, at der skal
foretages personlig observation på den lokalitet, der overvåges, eller
fastsætte bestemmelse om andre tilsvarende forholdsregler, inden
alarminformationen videregives til politiet. En sådan bestemmelse kan
begrænses til bestemte alarmsteder og til bestemte tidsrum. Bestemmelsen
træffes efter en samlet vurdering af de lokale forhold, herunder en vurdering
af de geografiske forhold på stedet, antallet af tidligere fejlalarmeringer,
karakteren af alarmstedet, og i hvilket omfang der ved teknisk
overvågningsudstyr er truffet rimelige forholdsregler med henblik på at undgå
fejlalarmeringer.
I de tilfælde, hvor der ikke hidtil har været praktiseret ordninger med
personlig observation inden videregivelse af alarminformationer til politiet,
bør der efter Justitsministeriets opfattelse - i hvert fald indtil der har
været lejlighed til at indhøste nærmere erfaringer med de nye regler om
vagtvirksomhed - udvises tilbageholdenhed med hensyn til at stille krav om
personlig observation. Under henvisning hertil skal Justitsministeriet anmode
om, at der i en overgangsperiode på 2 år ikke stilles krav om personlig
observation inden videregivelse af alarminformationer til politiet i
tilfælde, hvor et sådant krav ikke hidtil har været stillet. I den
forbindelse skal det fremhæves, at Justitsministeriet er indstillet på efter
udløbet af denne overgangsperiode mere generelt at tage spørgsmålet om krav
om personlig observation op til drøftelse med bl.a. branchens organisationer.
Efter bekendtgørelsens § 22 skal vedkommende politimester
(politidirektøren) føre tilsyn med en godkendt kontrolcentral og mindst en
gang årligt kontrollere, at betingelserne for godkendelse fortsat er til
stede. Dette indebærer, at tilsynet i politikredsene 1-8 skal føres af
politidirektøren, og at tilsynet uden for dette område skal føres af den
politimester, der har ansvaret for 0-0-0 centralen i det område, hvor
kontrolcentralen er beliggende. Det lokale politi skal ved disse tilsyn i
fornødent omfang søge bistand hos rigspolitichefens tekniske afdeling.
6. Alarminformationer fra indbrudsalarmeringsanlæg kan
ikke indføres direkte til politiet, jfr. lovens § 9, 1. pkt.
I medfør af lovens § 9, 2. pkt., kan den stedlige politimester
(politidirektøren) helt undtagelsesvis - når særlige politimæssige hensyn
taler derfor - tillade, at alarminformationer fra overfaldsalarmeringsanlæg
indføres direkte til politiet. Der skal i denne forbindelse lægges vægt på
både alarmstedets karakter (store værdier) og de geografiske forhold (store
afstande mellem alarmsted og politi).
I de tilfælde, hvor f.eks. pengeinstitutter og posthuse efter de hidtil
praktiserede ordninger har opnået tilladelse til at indføre
alarminformationer fra overfaldsalarmeringsanlæg direkte til politiet, bør
der efter Justitsministeriets opfattelse - i hvert fald indtil der har været
lejlighed til at indhøste nærmere erfaringer med de nye regler - udvises
tilbageholdenhed med at ændre sådanne ordninger.
7. Anvendelse af indbrudsvarslingsanlæg er efter
bekendtgørelsens § 26 forbudt.
Ved indbrudsvarslingsanlæg forstås alarmeringsanlæg, der på stedet afgiver
akustiske eller visuelle signaler, som kan høres eller ses uden tekniske
hjælpemidler uden for ejendommen. Er alarmeringsanlægget monteret i et
ejendomskompleks eller et butikscenter, betragtes det som et
indbrudsvarslingsanlæg, såfremt det afgiver akustiske eller visuelle
signaler, som kan høres eller ses umiddelbart uden for lejligheden, kontoret
eller butikken.
8. Et væsentligt formål med regelsættet er som
tidligere nævnt at nedbringe det store antal fejlalarmeringer. Dette formål
søges opnået bl.a. ved bestemmelserne om godkendte kontrolcentraler.
Herudover er der i bekendtgørelsens § 28, stk. 2, jfr. lovens § 12, medtaget
en bestemmelse om, at politimesteren (politidirektøren) i den politikreds,
hvortil alarminformationen indgår, kan pålægge en kontrolcentral et gebyr for
fejlalarmeringer, efter at have meddelt en advarsel.
Det skal af advarslen fremgå, hvorvidt gebyret i givet fald knyttes til
enhver kommende fejlalarmering fra kontrolcentralen eller blot til kommende
fejlalarmeringer fra et bestemt alarmsted.
9. Bekendtgørelsen indeholder - som forudsat i lovens
§ 21 - særlige overgangsregler. Justitsministeriet har ved fastsættelsen af
disse regler ønsket at give branchen god tid til at tilpasse sig det nye
regelsæt.
ERIK NINN HANSEN
/C.C. DUUS
(til politiet)
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1985 LSF 114 FORSLAG TIL LOV OM VAGTVIRKSOMHED Retsinformation · 21. maj 1988
- 1985 BTL 114 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM VAGTVIRKSOMHED NR L 114 1985-86, 1. SAMLING BLAD NR 792 Retsinformation · 21. maj 1988
- G4S Security Services A/S mod Post Danmark A/S (Indbragt for domstolene) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. januar 2019
- Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Retsinformation · 9. februar 2016
- Bekendtgørelse om vagtvirksomhed Retsinformation · 6. december 2017
- 1986 LSF 215 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM VAGTVIRKSOMHED Retsinformation · 21. maj 1988