Forslag til folketingsbeslutning om midlertidigt stop for amtskommunernes nedlæggelse af sygehuse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. oktober 2002 af
Birthe Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Jette Jespersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Anita Knakkergaard (DF), Pia Kristensen (DF),
Aase D. Madsen (DF), Poul Nødgaard (DF)
og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om midlertidigt stop for amtskommunernes nedlæggelse
af sygehuse
Folketinget pålægger regeringen straks at
indlede forhandlinger med amtskommunerne og Hovedstadens
Sygehusfællesskab med henblik på at indgå aftaler, hvorved
amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab forpligter sig til
ikke at træffe beslutninger om nedlæggelse eller salg af sygehuse
eller afvikling af væsentlige eller større sygehusafdelinger,
så længe regeringens strukturkommission ikke har afsluttet sit
arbejde og i hvert fald indtil 31. december 2003.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for beslutningsforslaget
Dette beslutningsforslag er fremsat på baggrund af,
at flere af landets amtskommuner (amterne) i 2002 har fremlagt overvejelser
eller planer om nedlæggelse af eller indskrænkning i
aktiviteterne på lokale sygehuse. Det gælder bl.a.
Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Frederiksborg Amt.
Senest har Århus Amt den 24. september 2002
offentliggjort en spareplan, der hvis den gennemføres vil
føre til på det nærmeste reel nedlæggelse eller i
alt fald meget betydelig indskrænkning af aktiviterne på tre af
amtets sygehuse, Odder Sygehus, Grenå Centralsygehus og Samsø
Sygehus. Planen omfatter også andre besparelser på amtets
Læs alt
sygehusbudget.
Århus Amts planer vil efter det oplyste betyde, at
der sker en kraftig indskrænkning i antallet af medarbejdere på
de tre sygehuse, idet i alt ca. 900 mennesker rammes af afskedigelser. Selv
med muligheder for genansættelser andre steder i amtets
sygehusvæsen, vil der være tale om en samlet reduktion af
stillinger inden for amtets sygehusvæsen på mellem 400 og
500.
Planerne indebærer bl.a., at et relativt stort
sygehus som Odder Sygehus reduceres fra 500 ansatte til 40 ansatte. Sygehuset
får ikke længere nogen akutte funktioner. Grenå
Centralsygehus med i dag 403 ansatte tænkes omdannet til et
»sundhedscenter«
med kun 35 ansatte. Samsø Sygehus, der netop har gennemgået en
omfattende renovering og millionrestaurering og med sine nuværende 70
arbejdspladser er Samsøs vigtigste arbejdsplads, står foran at
miste 50 arbejdspladser ved at overgå til rent dagafsnit i stedet for
de nuværende 20 sengepladser og mister desuden helt sit
fødselsafsnit.
For lokalområderne er det noget nær en
katastrofe på samme tid at opleve et dramatisk fald i mulighederne for
at yde hurtig og effektiv patientbehandling i nærområderne og
samtidig måtte acceptere, at hundredvis af dygtige medarbejdere,
sygeplejersker, serviceassistenter, køkkenpersonale, portører
og andre faggrupper fjernes fra arbejdsmarkedet og kastes ud i
arbejdsløshed. Ikke uforståeligt har Samsøs borgmester
Carsten Bruun udtalt, at beslutningen om nedlæggelsen af Samsø
Sygehus er en katastrofe for øen. »Vi vil gå på barrikaderne og
kæmpe til det sidste, for vi kan simpelt hen ikke leve med det
spareforslag,«
fastslår borgmester Carsten Bruun (V) i Kalundborg Folkeblad den 25.
september 2002. Borgmesteren har peget på, at sygehusnedlæggelsen
især for et øsamfund betyder, at trygheden lider et utroligt
knæk, og at det uden en fødeafdeling bliver endnu vanskeligere
at tiltrække de unge familier, der er så vigtige for
øsamfundets udvikling.
Flere andre steder i landet har der, som nævnt,
været fremlagt planer om nedlæggelse af sygehuse. Hver gang har
planerne været begrundet i, at det pågældende amt i sin
budgetlægning for det kommende år har savnet et
millionbeløb, der kunne skaffes ved at lukke, nedlægge,
indskrænke eller sælge et eller flere sygehuse og afskedige et
antal medarbejdere inden for sundhedsområdet.
I Frederiksborg Amt er der således truffet
forberedelser til bortsalg af Hørsholm Sygehus og nedskæring af
antallet af sengepladser på Esbønderup Sygehus. I
Vestsjællands Amt er der på Kalundborg Sygehus indført
så alvorlige restriktioner i visitationsreglerne for fødende, at
det af jordemødre på Kalundborg Sygehus fødeafdeling
betegnes som en reel » strangulering«
af fødeafdelingen. Sagen har vakt et folkeligt oprør, og den
lokale kamp for at bevare fødeafdelingen og de lokale sygehuse vil
fortsætte med uformindsket styrke.
Andre steder i landet har sygehusnedlæggelser
været foreslået, som foreløbig er taget af bordet. Men man
kan frygte, at amterne også i de næste års budgetter vil
satse på besparelser i patientbehandlingen og sygehuskvaliteten,
når amtsbudgetterne skal fastlægges.
Også i hovedstadsområdet har man måske
ikke oplevet den værste del af udviklingen endnu. Hovedstadens
Sygehusfællesskab (HS) anfører i lighed med amterne at man
ikke kan få økonomien til at hænge sammen, og mange vil
ikke blive overrasket, hvis der inden for de næste par år rejser
sig røster for at nedlægge et sygehus i hovedstadsområdet,
som f.eks. Frederiksberg Hospital eller Amager Sygehus, for at spare på
sygehusbudgetterne.
Sundhedspolitiske aspekter
Sundhedspolitisk er det en betænkelig og farlig
udvikling at begrænse betjeningen af borgerne i
nærområderne. De små enheder rummer en ressource, som kan
være vanskelig at genindføre, når først den er
nedlagt. Man skal være varsom med at bortkaste det, som er fast
forankret i det enkelte lokalsamfund.
Store afstande mellem hjem og behandlingssted fører
til tab af livskvalitet og velfærd for den enkelte patient og dennes
pårørende. Der er i forbindelse med de omtalte
sygehusnedlæggelser ikke tænkt på, at patienter skal
ledsages under transporten, og der er heller ikke tænkt på, at
akutte patienter ofte vil have behov for akut behandling, der ikke kan
udsættes, mens transporten foregår. Gamle mennesker kan blive
konfuse af transporttid og indlæggelse på sygehuse langt fra
hjemmet.
Hvis et sygehus som Samsø Sygehus nedlægges,
forstærkes nogle af betænkelighederne, bl.a. vedr. patienternes
isolering fra deres pårørende, når indlæggelsen og
sygebesøg kræver færgetransport, der kun er mulig få
gange i døgnet. Det er også et spørgsmål om
medmenneskeligt ansvar og anstændighed, om man vil byde fødende,
børn, forældre og gamle at indlægge dem langt fra deres
familie, og der vil i den forbindelse opstå en lang række
uheldige konsekvenser, bl.a. når de pårørende under
sygebesøg skal være fraværende fra familie, fra job osv.
I nogle tilfælde vil de større afstande
uundgåeligt føre til tab af menneskeliv. Ved sygdomme som f.eks.
blodprop i hjertet er nærhed til sygehuset og hurtig påbegyndelse
af behandlingen afgørende for overlevelseschancerne. Ved
nedlæggelse af lokale sygehuse og deraf følgende transporttid og
varighed fra sygdommens konstatering til behandlingen kan sættes ind,
mindskes chancen for overlevelse og helbredelse dramatisk.
De lokale sygehuse indgår naturligt i de lokale
katastrofeplaner, og i tilfælde af lukning vil det lokale beredskab
blive forringet betydeligt.
I de tilfælde, hvor et sygehus betjener et afsondret
område som f.eks. et øsamfund, sker der ved nedlæggelsen
en stor forringelse af trygheden i lokalsamfundet. Besparelserne er samtidig
tvivlsomme, fordi store transportomkostninger for patienter,
pårørende og personale, der ledsager under sygetransporter,
flytteomkostninger for sundhedspersonalet, udgifter til
arbejdsløshedsdagpenge og andre indirekte omkostninger ikke er
indregnet i amternes beregningsmodeller. Amterne ser kun på den
kortsigtede øjeblikkelige nettobesparelse for det respektive amt.
En fortsat spredning af sygehusaktiviteter er
afgørende for, at det lokale sygehusberedskab ikke svækkes
yderligere. Der er allerede gennem en lang årrække sket
nedlæggelse af mange sygehuse og akutberedskaber, og yderligere
indskrænkninger vil uundgåeligt føre til direkte
kvalitetsforringelse i patientbehandlingen og svigtende eller manglende
behandling i afgørende situationer.
Hovedparten af de sygehuse, der allerede er nedlagt,
fungerer stadig som en del af sundhedssystemet i det enkelte amt, mens
funktionen som akut sygehus med alle funktioner er ophørt. Enkelte
hospitaler også et stort hospital som Københavns
Kommunehospital er helt nedlagt.
I fig. 1. vises udviklingen i antallet af almindelige
sygehuse i Danmark fra 1945 til 2000. Ifølge Politiken den 26.
september 2002, hvor tallene er offentliggjort, er disse udarbejdet på
grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen.
Forslagsstillerne gør opmærksom på, at der kan være
andre valide opgørelsesmetoder.
Fig. 1
År
Antal sygehuse
1945
154
1950
151
1955
146
1960
144
1965
134
1975
119
1980
117
1985
102
1990
90
1995
82
2000
64
En udvikling med fortsatte nedlæggelser
af lokale sygehuse og koncentration på få store sygehuse
fører uundgåeligt foruden de ulemper, afstandene i sig selv
giver til en fremmedgørelse i forholdet mellem patient og behandler
og mellem sygehuspersonalet indbyrdes. På de mindre sygehus er der et
stærkt kollegialt medansvar, oftest en klar holdning til sygehusets
politik, en stolthed over tilhørsforholdet til lokalsamfundet, og en
kontakt med og omsorg for den enkelte patient, som kun vanskeligt kan
opnås på det meget store sygehus.
Hertil kommer også, at regionalpolitiske
overvejelser taler for at bevare en meget stor del måske langt de
fleste af de eksisterende sygehuse, muligvis med tilpasninger i sygehusets
udbud af ydelser.
Endvidere betyder nedlæggelsen af en del af de
lokale sygehuse, at regeringens og Folketingets ønske om frit
sygehusvalg undermineres. Valgfriheden repræsenterer en stor
værdi for den enkelte patient, der kan vælge behandlingssted
såvel ud fra kendskab til ventetid, ekspertise og behandlingskvalitet
som også ud fra tilknytning til egnen, praktiske muligheder for
besøg af pårørende og mange andre individuelle og
personlige forhold. Værdien af valgfriheden udhules for hvert sygehus
eller sygehusafdeling, der nedlægges.
Ved i al væsentlighed at bevare det nuværende
antal sygehuse kan det sikres, at der ikke sker en svækkelse af det
akutte lokalberedskab, idet de mindre sygehuse fortsat kan varetage akutte
døgnfunktioner samt løse almene eller specielle opgaver for et
større geografisk område.
Regeringens strukturkommission
Regeringen har truffet beslutning om nedsættelse af
en strukturkommission, der bl.a. skal beskæftige sig med den fremtidige
opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner. Derudover forventes
regeringens rådgivende udvalg om sundhedsområdet ultimo 2002 at
afslutte sit arbejde vedrørende organiseringen af sygehusvæsenet
i fremtiden. Regeringen har givet udtryk for, at det rådgivende udvalgs
arbejde skal indgå i strukturkommissionens arbejde vedrørende
opgavefordeling. Der kan således i den kommende tid forventes et
udredningsarbejde, der vil kunne få stor betydning for den fremtidige
udformning af sygehusvæsenet og herunder hensynet såvel til
opgavefordelingen som den geografiske struktur og spredning af
sygehusaktiviteterne.
Det er uholdbart og politisk helt utilfredsstillende, hvis
amterne inden regeringens rådgivende udvalg og strukturkommissionen
fremlægger sine konklusioner foregriber udviklingen ved at
nedlægge eller reducere lokale sygehuse, som er vigtige og centrale
enheder i den nuværende organisation af sundhedsvæsenet og i den
stedlige patientbehandling.
Under Folketingets 1. behandling af regeringens forslag
til finanslov for 2003 den 10. september 2002 blev der fra flere sider givet
klart udtryk for, at der ikke bør foretages grundlæggende eller
væsentlige ændringer i den sygehusstruktur, der kendes i dag,
før Folketinget kender resultatet af det rådgivende udvalgs og
kommissionens arbejde. Det vil være den seriøse måde at
arbejde med tingene på.
Derimod er det en meget kortsigtet tankegang, der ligger
bag amternes beslutninger om afvikling eller salg af sygehuse, nu senest
Århus Amts plan om hel eller delvis afvikling af vigtige aktiviteter
på Grenå, Odder og Samsø Sygehuse. Ved at acceptere
enkeltstående beslutninger af denne karakter risikerer regering og
Folketing at afskære sig fra at udforme en fornuftig og geografisk
afbalanceret plan for fremtidens sygehusvæsen, der tilgodeser alle
områder i landet.
Regering og Folketing risikerer, at vigtige delelementer
af sundhedssektoren går tabt, hvis amterne får lov til at handle
hen over hovedet både på Folketing, regering, regeringens
rådgivende sundhedsudvalg og regeringens strukturkommission ved at
bortsælge, nedlægge eller afvikle et måske ikke ubetydeligt
antal lokale sygehuse eller sygehusfunktioner.
Der er derfor behov for øjeblikkelig indgriben fra
Folketingets side, og forslagsstillerne opfordrer alle partier både i
regeringen og uden for regeringen til at tilslutte sig dette
beslutningsforslag.
Virkningen af beslutningsforslaget
Ved vedtagelsen af dette beslutningsforslag opnås,
at regeringen bliver pålagt at indlede forhandlinger med amterne
herunder med Hovedstadens Sygehusfællesskab for at sikre, at disse
ikke foregriber begivenhederne, mens regeringens strukturkommission arbejder.
Regeringens opgave vil være gennem indgåelse af aftaler at skabe
sikkerhed for, at enhver beslutning om nedlæggelse eller ethvert
bortsalg af sygehuse, samt enhver nedlæggelse af væsentlige eller
større sygehusafdelinger stilles i bero, mens regeringens
strukturkommission arbejder og i hvert fald indtil den 31. december 2003.
Det vil afhænge af forhandlingerne mellem regering
og amterne, hvordan opgaven i praksis løses. Det må lægges
til grund, at amterne i mange tilfælde vil have forståelse for,
at sygehuspolitikken skal ses som et samlet, nationalt anliggende, der bedst
kan løses i sammenhæng under statens ledelse. Det kan eventuelt
indgå i overvejelserne, at staten allerede nu etablerer en
sygehusstyrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der erhverver og i
samarbejde med det pågældende amt opretholder driften af et eller
flere af de lokale sygehuse, der ellers tænkes nedlagt.
Regeringens strukturkommission, der bl.a. skal
beskæftige sig med den fremtidige opgavefordeling mellem stat, amter og
kommuner og næppe kan undgå at komme til at beskæftige sig
med spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende administrative
tredeling i stat, amter og kommuner er hensigtsmæssig, vil principielt
kunne nå til mange forskellige konklusioner i sit arbejde.
Det er nærliggende at antage ikke mindst på
baggrund af de holdninger, flere politiske partier har givet udtryk for i de
senere år at strukturkommissionen bl.a. vil pege på den
mulighed, at amterne nedlægges, og at hele sygehusområdet
overføres til staten.
Det er ikke kun Dansk Folkeparti, men mange andre, der har
peget på, at amterne er for små til at kunne administrere et
så stort offentligt serviceområde. Med stigende behov for
specialisering kan man ikke gennemføre en præcis dimensionering
og kapacitetsstyring i en decentral organisation som et amt.
Nedlæggelser og afviklinger af sygehuse og sygehusafdelinger har
ydermere været begrundet i akutte likviditetskrav i det enkelte amt og
har set bort fra de overordnede samfundsmæssige hensyn.
Der er derfor stærke argumenter, der taler for at
samle administrationen af hele sygehusvæsenet i en central
sygehusstyrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
En central sygehusstyrelse, som Dansk Folkeparti gerne
ser, skal være direkte underlagt sundhedsministeren og dermed
Folketingets parlamentariske kontrol. Hovedproblemet i den aktuelle
sygehusstruktur er, at kun den overordnede sundhedspolitik fastlægges
af regering og Folketing, mens hele udførelsen af sundhedspolitikken
og bevillingerne henhører under en anden myndighed, nemlig amterne.
Det vil vedblive at være en bremseklods for overordnet
planlægning og styring, indtil staten overtager det fulde ansvar for
sygehusene.
Selv om resultatet af strukturkommissionens arbejde
måtte blive andre strukturændringer end dem, Dansk Folkeparti
helst ser, vil det under alle omstændigheder være meget uheldigt,
hvis lokale sygehuslukninger eller nedlæggelser planlægges og
udføres alene som følge af amternes likviditetsmæssige
problemer og uden sammenhæng med en overordnet national
sygehusplanlægning.
Dansk Folkeparti afviser ikke, at der vil ske
moderniseringer og en fortsat udvikling af hele sygehusområdet. Dansk
Folkeparti afviser heller ikke, at der er brug for at gennemføre en
fortsat øget specialisering, f.eks. ved at flere sygehuse etablerer
mindre, men specialiserede afdelinger, mens andre sygehuse etablerer
genoptræningscentre, specialopgaver inden for ældrepleje,
afdelinger med intensivt plejeniveau for demente, afdelinger, der behandler
psykisk syge, der i dag ikke modtager tilstrækkelige behandlingstilbud,
rekonvalescensafdelinger m.v. Faktiske omstændigheder, såsom
mangel på rekruttering af speciallæger, indgår naturligvis
i billedet. Det kan derfor ikke udelukkes, at de kommende år vil byde
på mange ændringer på sygehusområdet.
Afgørende er imidlertid, at ændringerne ikke
kommer fuldstændig tilfældigt, alene styret af det enkelte amts
dagsaktuelle og øjeblikkelige likviditetsbehov, men gennemføres
ud fra en samlet helhedsplanlægning med fornuft og overvejelser, hvori
indgår ikke kun de økonomiske aspekter, men også
overordnede patient- og velfærdshensyn, kvalitetssikring, hensynet til
personale, uddannelsesmuligheder m.v., og også hensynet til
regionalpolitiske og beskæftigelsespolitiske ønsker og
mål.
Dette forslag omfatter perioden, mens regeringens
strukturkommission arbejder, dog som minimum perioden indtil den 31. december
2003, idet virkningen af forslagets vedtagelse vil være, at det
pålægges regeringen at indlede forhandlinger med amterne, der
fører til aftaler om, at der i dette tidsrum ikke træffes
beslutninger om nedlæggelser eller salg af sygehuse eller
nedlæggelse af sygehusafdelinger. Herved skabes foreløbig ro
omkring sygehusene.
Det kan vise sig påkrævet, at der i
Folketingets efterårssamling 2003 sker en evaluering af situationen,
idet en yderligere forlængelse af nærværende
folketingsbeslutning kan blive nødvendig, hvis arbejdet i regeringens
strukturkommission ikke har ført til klarhed eller enighed om den
fremtidige opgavefordeling m.v. på sygehusområdet.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om midlertidigt stop for amtskommunernes nedlæggelse af sygehuse Retsinformation · 30. maj 2003
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om midlertidigt stop for amtskommunernes nedlæggelse af sygehuse Retsinformation · 19. juni 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en smiley-ordning på danske sygehuse Retsinformation · 8. april 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sundhedsvæsenets centralstyrelse m.v. (Takstfinansiering af Sundhedsvæsenets Patientklagenævn) Retsinformation · 5. januar 2005
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder på danske sygehuse Retsinformation · 25. maj 2004