Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om midlertidigt stop for amtskommunernes nedlæggelse af sygehuse

2002/1 BSF 5Beslutningsforslag som fremsatFolketinget8. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. oktober 2002 af

Birthe Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),

Jette Jespersen (DF), Pia Kjærsgaard (DF),

Anita Knakkergaard (DF), Pia Kristensen (DF),

Aase D. Madsen (DF), Poul Nødgaard (DF)

og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om midlertidigt stop for amtskommunernes nedlæggelse

af sygehuse

Folketinget pålægger regeringen straks at

indlede forhandlinger med amtskommunerne og Hovedstadens

Sygehusfællesskab med henblik på at indgå aftaler, hvorved

amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab forpligter sig til

ikke at træffe beslutninger om nedlæggelse eller salg af sygehuse

eller afvikling af væsentlige eller større sygehusafdelinger,

så længe regeringens strukturkommission ikke har afsluttet sit

arbejde og i hvert fald indtil 31. december 2003.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund for beslutningsforslaget

Dette beslutningsforslag er fremsat på baggrund af,

at flere af landets amtskommuner (amterne) i 2002 har fremlagt overvejelser

eller planer om nedlæggelse af eller indskrænkning i

aktiviteterne på lokale sygehuse. Det gælder bl.a.

Sønderjyllands Amt, Ribe Amt og Frederiksborg Amt.

Senest har Århus Amt den 24. september 2002

offentliggjort en spareplan, der hvis den gennemføres vil

føre til på det nærmeste reel nedlæggelse eller i

alt fald meget betydelig indskrænkning af aktiviterne på tre af

amtets sygehuse, Odder Sygehus, Grenå Centralsygehus og Samsø

Sygehus. Planen omfatter også andre besparelser på amtets

Læs alt

sygehusbudget.

Århus Amts planer vil efter det oplyste betyde, at

der sker en kraftig indskrænkning i antallet af medarbejdere på

de tre sygehuse, idet i alt ca. 900 mennesker rammes af afskedigelser. Selv

med muligheder for genansættelser andre steder i amtets

sygehusvæsen, vil der være tale om en samlet reduktion af

stillinger inden for amtets sygehusvæsen på mellem 400 og

500.

Planerne indebærer bl.a., at et relativt stort

sygehus som Odder Sygehus reduceres fra 500 ansatte til 40 ansatte. Sygehuset

får ikke længere nogen akutte funktioner. Grenå

Centralsygehus med i dag 403 ansatte tænkes omdannet til et

»sundhedscenter«

med kun 35 ansatte. Samsø Sygehus, der netop har gennemgået en

omfattende renovering og millionrestaurering og med sine nuværende 70

arbejdspladser er Samsøs vigtigste arbejdsplads, står foran at

miste 50 arbejdspladser ved at overgå til rent dagafsnit i stedet for

de nuværende 20 sengepladser og mister desuden helt sit

fødselsafsnit.

For lokalområderne er det noget nær en

katastrofe på samme tid at opleve et dramatisk fald i mulighederne for

at yde hurtig og effektiv patientbehandling i nærområderne og

samtidig måtte acceptere, at hundredvis af dygtige medarbejdere,

sygeplejersker, serviceassistenter, køkkenpersonale, portører

og andre faggrupper fjernes fra arbejdsmarkedet og kastes ud i

arbejdsløshed. Ikke uforståeligt har Samsøs borgmester

Carsten Bruun udtalt, at beslutningen om nedlæggelsen af Samsø

Sygehus er en katastrofe for øen. »Vi vil gå på barrikaderne og

kæmpe til det sidste, for vi kan simpelt hen ikke leve med det

spareforslag,«

fastslår borgmester Carsten Bruun (V) i Kalundborg Folkeblad den 25.

september 2002. Borgmesteren har peget på, at sygehusnedlæggelsen

især for et øsamfund betyder, at trygheden lider et utroligt

knæk, og at det uden en fødeafdeling bliver endnu vanskeligere

at tiltrække de unge familier, der er så vigtige for

øsamfundets udvikling.

Flere andre steder i landet har der, som nævnt,

været fremlagt planer om nedlæggelse af sygehuse. Hver gang har

planerne været begrundet i, at det pågældende amt i sin

budgetlægning for det kommende år har savnet et

millionbeløb, der kunne skaffes ved at lukke, nedlægge,

indskrænke eller sælge et eller flere sygehuse og afskedige et

antal medarbejdere inden for sundhedsområdet.

I Frederiksborg Amt er der således truffet

forberedelser til bortsalg af Hørsholm Sygehus og nedskæring af

antallet af sengepladser på Esbønderup Sygehus. I

Vestsjællands Amt er der på Kalundborg Sygehus indført

så alvorlige restriktioner i visitationsreglerne for fødende, at

det af jordemødre på Kalundborg Sygehus fødeafdeling

betegnes som en reel » strangulering«

af fødeafdelingen. Sagen har vakt et folkeligt oprør, og den

lokale kamp for at bevare fødeafdelingen og de lokale sygehuse vil

fortsætte med uformindsket styrke.

Andre steder i landet har sygehusnedlæggelser

været foreslået, som foreløbig er taget af bordet. Men man

kan frygte, at amterne også i de næste års budgetter vil

satse på besparelser i patientbehandlingen og sygehuskvaliteten,

når amtsbudgetterne skal fastlægges.

Også i hovedstadsområdet har man måske

ikke oplevet den værste del af udviklingen endnu. Hovedstadens

Sygehusfællesskab (HS) anfører i lighed med amterne at man

ikke kan få økonomien til at hænge sammen, og mange vil

ikke blive overrasket, hvis der inden for de næste par år rejser

sig røster for at nedlægge et sygehus i hovedstadsområdet,

som f.eks. Frederiksberg Hospital eller Amager Sygehus, for at spare på

sygehusbudgetterne.

Sundhedspolitiske aspekter

Sundhedspolitisk er det en betænkelig og farlig

udvikling at begrænse betjeningen af borgerne i

nærområderne. De små enheder rummer en ressource, som kan

være vanskelig at genindføre, når først den er

nedlagt. Man skal være varsom med at bortkaste det, som er fast

forankret i det enkelte lokalsamfund.

Store afstande mellem hjem og behandlingssted fører

til tab af livskvalitet og velfærd for den enkelte patient og dennes

pårørende. Der er i forbindelse med de omtalte

sygehusnedlæggelser ikke tænkt på, at patienter skal

ledsages under transporten, og der er heller ikke tænkt på, at

akutte patienter ofte vil have behov for akut behandling, der ikke kan

udsættes, mens transporten foregår. Gamle mennesker kan blive

konfuse af transporttid og indlæggelse på sygehuse langt fra

hjemmet.

Hvis et sygehus som Samsø Sygehus nedlægges,

forstærkes nogle af betænkelighederne, bl.a. vedr. patienternes

isolering fra deres pårørende, når indlæggelsen og

sygebesøg kræver færgetransport, der kun er mulig få

gange i døgnet. Det er også et spørgsmål om

medmenneskeligt ansvar og anstændighed, om man vil byde fødende,

børn, forældre og gamle at indlægge dem langt fra deres

familie, og der vil i den forbindelse opstå en lang række

uheldige konsekvenser, bl.a. når de pårørende under

sygebesøg skal være fraværende fra familie, fra job osv.

I nogle tilfælde vil de større afstande

uundgåeligt føre til tab af menneskeliv. Ved sygdomme som f.eks.

blodprop i hjertet er nærhed til sygehuset og hurtig påbegyndelse

af behandlingen afgørende for overlevelseschancerne. Ved

nedlæggelse af lokale sygehuse og deraf følgende transporttid og

varighed fra sygdommens konstatering til behandlingen kan sættes ind,

mindskes chancen for overlevelse og helbredelse dramatisk.

De lokale sygehuse indgår naturligt i de lokale

katastrofeplaner, og i tilfælde af lukning vil det lokale beredskab

blive forringet betydeligt.

I de tilfælde, hvor et sygehus betjener et afsondret

område som f.eks. et øsamfund, sker der ved nedlæggelsen

en stor forringelse af trygheden i lokalsamfundet. Besparelserne er samtidig

tvivlsomme, fordi store transportomkostninger for patienter,

pårørende og personale, der ledsager under sygetransporter,

flytteomkostninger for sundhedspersonalet, udgifter til

arbejdsløshedsdagpenge og andre indirekte omkostninger ikke er

indregnet i amternes beregningsmodeller. Amterne ser kun på den

kortsigtede øjeblikkelige nettobesparelse for det respektive amt.

En fortsat spredning af sygehusaktiviteter er

afgørende for, at det lokale sygehusberedskab ikke svækkes

yderligere. Der er allerede gennem en lang årrække sket

nedlæggelse af mange sygehuse og akutberedskaber, og yderligere

indskrænkninger vil uundgåeligt føre til direkte

kvalitetsforringelse i patientbehandlingen og svigtende eller manglende

behandling i afgørende situationer.

Hovedparten af de sygehuse, der allerede er nedlagt,

fungerer stadig som en del af sundhedssystemet i det enkelte amt, mens

funktionen som akut sygehus med alle funktioner er ophørt. Enkelte

hospitaler også et stort hospital som Københavns

Kommunehospital er helt nedlagt.

I fig. 1. vises udviklingen i antallet af almindelige

sygehuse i Danmark fra 1945 til 2000. Ifølge Politiken den 26.

september 2002, hvor tallene er offentliggjort, er disse udarbejdet på

grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik og Sundhedsstyrelsen.

Forslagsstillerne gør opmærksom på, at der kan være

andre valide opgørelsesmetoder.

Fig. 1

År

Antal sygehuse

1945

154

1950

151

1955

146

1960

144

1965

134

1975

119

1980

117

1985

102

1990

90

1995

82

2000

64

En udvikling med fortsatte nedlæggelser

af lokale sygehuse og koncentration på få store sygehuse

fører uundgåeligt foruden de ulemper, afstandene i sig selv

giver til en fremmedgørelse i forholdet mellem patient og behandler

og mellem sygehuspersonalet indbyrdes. På de mindre sygehus er der et

stærkt kollegialt medansvar, oftest en klar holdning til sygehusets

politik, en stolthed over tilhørsforholdet til lokalsamfundet, og en

kontakt med og omsorg for den enkelte patient, som kun vanskeligt kan

opnås på det meget store sygehus.

Hertil kommer også, at regionalpolitiske

overvejelser taler for at bevare en meget stor del måske langt de

fleste af de eksisterende sygehuse, muligvis med tilpasninger i sygehusets

udbud af ydelser.

Endvidere betyder nedlæggelsen af en del af de

lokale sygehuse, at regeringens og Folketingets ønske om frit

sygehusvalg undermineres. Valgfriheden repræsenterer en stor

værdi for den enkelte patient, der kan vælge behandlingssted

såvel ud fra kendskab til ventetid, ekspertise og behandlingskvalitet

som også ud fra tilknytning til egnen, praktiske muligheder for

besøg af pårørende og mange andre individuelle og

personlige forhold. Værdien af valgfriheden udhules for hvert sygehus

eller sygehusafdeling, der nedlægges.

Ved i al væsentlighed at bevare det nuværende

antal sygehuse kan det sikres, at der ikke sker en svækkelse af det

akutte lokalberedskab, idet de mindre sygehuse fortsat kan varetage akutte

døgnfunktioner samt løse almene eller specielle opgaver for et

større geografisk område.

Regeringens strukturkommission

Regeringen har truffet beslutning om nedsættelse af

en strukturkommission, der bl.a. skal beskæftige sig med den fremtidige

opgavefordeling mellem stat, amter og kommuner. Derudover forventes

regeringens rådgivende udvalg om sundhedsområdet ultimo 2002 at

afslutte sit arbejde vedrørende organiseringen af sygehusvæsenet

i fremtiden. Regeringen har givet udtryk for, at det rådgivende udvalgs

arbejde skal indgå i strukturkommissionens arbejde vedrørende

opgavefordeling. Der kan således i den kommende tid forventes et

udredningsarbejde, der vil kunne få stor betydning for den fremtidige

udformning af sygehusvæsenet og herunder hensynet såvel til

opgavefordelingen som den geografiske struktur og spredning af

sygehusaktiviteterne.

Det er uholdbart og politisk helt utilfredsstillende, hvis

amterne inden regeringens rådgivende udvalg og strukturkommissionen

fremlægger sine konklusioner foregriber udviklingen ved at

nedlægge eller reducere lokale sygehuse, som er vigtige og centrale

enheder i den nuværende organisation af sundhedsvæsenet og i den

stedlige patientbehandling.

Under Folketingets 1. behandling af regeringens forslag

til finanslov for 2003 den 10. september 2002 blev der fra flere sider givet

klart udtryk for, at der ikke bør foretages grundlæggende eller

væsentlige ændringer i den sygehusstruktur, der kendes i dag,

før Folketinget kender resultatet af det rådgivende udvalgs og

kommissionens arbejde. Det vil være den seriøse måde at

arbejde med tingene på.

Derimod er det en meget kortsigtet tankegang, der ligger

bag amternes beslutninger om afvikling eller salg af sygehuse, nu senest

Århus Amts plan om hel eller delvis afvikling af vigtige aktiviteter

på Grenå, Odder og Samsø Sygehuse. Ved at acceptere

enkeltstående beslutninger af denne karakter risikerer regering og

Folketing at afskære sig fra at udforme en fornuftig og geografisk

afbalanceret plan for fremtidens sygehusvæsen, der tilgodeser alle

områder i landet.

Regering og Folketing risikerer, at vigtige delelementer

af sundhedssektoren går tabt, hvis amterne får lov til at handle

hen over hovedet både på Folketing, regering, regeringens

rådgivende sundhedsudvalg og regeringens strukturkommission ved at

bortsælge, nedlægge eller afvikle et måske ikke ubetydeligt

antal lokale sygehuse eller sygehusfunktioner.

Der er derfor behov for øjeblikkelig indgriben fra

Folketingets side, og forslagsstillerne opfordrer alle partier både i

regeringen og uden for regeringen til at tilslutte sig dette

beslutningsforslag.

Virkningen af beslutningsforslaget

Ved vedtagelsen af dette beslutningsforslag opnås,

at regeringen bliver pålagt at indlede forhandlinger med amterne

herunder med Hovedstadens Sygehusfællesskab for at sikre, at disse

ikke foregriber begivenhederne, mens regeringens strukturkommission arbejder.

Regeringens opgave vil være gennem indgåelse af aftaler at skabe

sikkerhed for, at enhver beslutning om nedlæggelse eller ethvert

bortsalg af sygehuse, samt enhver nedlæggelse af væsentlige eller

større sygehusafdelinger stilles i bero, mens regeringens

strukturkommission arbejder og i hvert fald indtil den 31. december 2003.

Det vil afhænge af forhandlingerne mellem regering

og amterne, hvordan opgaven i praksis løses. Det må lægges

til grund, at amterne i mange tilfælde vil have forståelse for,

at sygehuspolitikken skal ses som et samlet, nationalt anliggende, der bedst

kan løses i sammenhæng under statens ledelse. Det kan eventuelt

indgå i overvejelserne, at staten allerede nu etablerer en

sygehusstyrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, der erhverver og i

samarbejde med det pågældende amt opretholder driften af et eller

flere af de lokale sygehuse, der ellers tænkes nedlagt.

Regeringens strukturkommission, der bl.a. skal

beskæftige sig med den fremtidige opgavefordeling mellem stat, amter og

kommuner og næppe kan undgå at komme til at beskæftige sig

med spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende administrative

tredeling i stat, amter og kommuner er hensigtsmæssig, vil principielt

kunne nå til mange forskellige konklusioner i sit arbejde.

Det er nærliggende at antage ikke mindst på

baggrund af de holdninger, flere politiske partier har givet udtryk for i de

senere år at strukturkommissionen bl.a. vil pege på den

mulighed, at amterne nedlægges, og at hele sygehusområdet

overføres til staten.

Det er ikke kun Dansk Folkeparti, men mange andre, der har

peget på, at amterne er for små til at kunne administrere et

så stort offentligt serviceområde. Med stigende behov for

specialisering kan man ikke gennemføre en præcis dimensionering

og kapacitetsstyring i en decentral organisation som et amt.

Nedlæggelser og afviklinger af sygehuse og sygehusafdelinger har

ydermere været begrundet i akutte likviditetskrav i det enkelte amt og

har set bort fra de overordnede samfundsmæssige hensyn.

Der er derfor stærke argumenter, der taler for at

samle administrationen af hele sygehusvæsenet i en central

sygehusstyrelse under Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

En central sygehusstyrelse, som Dansk Folkeparti gerne

ser, skal være direkte underlagt sundhedsministeren og dermed

Folketingets parlamentariske kontrol. Hovedproblemet i den aktuelle

sygehusstruktur er, at kun den overordnede sundhedspolitik fastlægges

af regering og Folketing, mens hele udførelsen af sundhedspolitikken

og bevillingerne henhører under en anden myndighed, nemlig amterne.

Det vil vedblive at være en bremseklods for overordnet

planlægning og styring, indtil staten overtager det fulde ansvar for

sygehusene.

Selv om resultatet af strukturkommissionens arbejde

måtte blive andre strukturændringer end dem, Dansk Folkeparti

helst ser, vil det under alle omstændigheder være meget uheldigt,

hvis lokale sygehuslukninger eller nedlæggelser planlægges og

udføres alene som følge af amternes likviditetsmæssige

problemer og uden sammenhæng med en overordnet national

sygehusplanlægning.

Dansk Folkeparti afviser ikke, at der vil ske

moderniseringer og en fortsat udvikling af hele sygehusområdet. Dansk

Folkeparti afviser heller ikke, at der er brug for at gennemføre en

fortsat øget specialisering, f.eks. ved at flere sygehuse etablerer

mindre, men specialiserede afdelinger, mens andre sygehuse etablerer

genoptræningscentre, specialopgaver inden for ældrepleje,

afdelinger med intensivt plejeniveau for demente, afdelinger, der behandler

psykisk syge, der i dag ikke modtager tilstrækkelige behandlingstilbud,

rekonvalescensafdelinger m.v. Faktiske omstændigheder, såsom

mangel på rekruttering af speciallæger, indgår naturligvis

i billedet. Det kan derfor ikke udelukkes, at de kommende år vil byde

på mange ændringer på sygehusområdet.

Afgørende er imidlertid, at ændringerne ikke

kommer fuldstændig tilfældigt, alene styret af det enkelte amts

dagsaktuelle og øjeblikkelige likviditetsbehov, men gennemføres

ud fra en samlet helhedsplanlægning med fornuft og overvejelser, hvori

indgår ikke kun de økonomiske aspekter, men også

overordnede patient- og velfærdshensyn, kvalitetssikring, hensynet til

personale, uddannelsesmuligheder m.v., og også hensynet til

regionalpolitiske og beskæftigelsespolitiske ønsker og

mål.

Dette forslag omfatter perioden, mens regeringens

strukturkommission arbejder, dog som minimum perioden indtil den 31. december

2003, idet virkningen af forslagets vedtagelse vil være, at det

pålægges regeringen at indlede forhandlinger med amterne, der

fører til aftaler om, at der i dette tidsrum ikke træffes

beslutninger om nedlæggelser eller salg af sygehuse eller

nedlæggelse af sygehusafdelinger. Herved skabes foreløbig ro

omkring sygehusene.

Det kan vise sig påkrævet, at der i

Folketingets efterårssamling 2003 sker en evaluering af situationen,

idet en yderligere forlængelse af nærværende

folketingsbeslutning kan blive nødvendig, hvis arbejdet i regeringens

strukturkommission ikke har ført til klarhed eller enighed om den

fremtidige opgavefordeling m.v. på sygehusområdet.

Lignende dokumenter