Forslag til folketingsbeslutning om »kørekort« til fødevareforretninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. januar 2003 af
Christian H. Hansen (DF), Bent Bøgsted (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF),
Jørn Dohrmann (DF), Pia Kjærsgaard (DF),
Pia Kristensen (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om »kørekort« til fødevareforretninger
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag og/eller
udstede de nødvendige administrative forskrifter for erhvervelse af
»kørekort« til etablering af fødevareforretning og daglig drift
heraf samt for inddragelse af »kørekortet«, såfremt der
konstateres væsentlige fejl og mangler i forretningen.
Bemærkninger til forslaget
Beslutningsforslaget er en delvis
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 52, folketingsåret
1999-2000 (se Folketingstidende 1999-2000, forhandlingerne side 3607 og 8204,
tillæg A side 2884 og 2886 og tillæg B side 594). Temaet for
beslutningsforslaget er det samme, men bemærkningerne er ændret,
ligesom datoen for, hvornår regeringen skal fremsætte forslag i
medfør af beslutningsforslaget, er ændret. Forslagets titel er
endvidere forenklet.
Beslutningsforslaget blev fremsat første gang i
folketingsåret 1998-99, anden gang i 1999-2000 og fremsættes nu
for tredje gang, og årsagen er, at der fortsat er væsentlige og
uløste problemer inden for hele forretningsområdet.
Formålet med beslutningsforslaget
Formålet med forslaget er, at det
pålægges forretningsindehaveren (virksomhedsejeren) at erhverve
og opretholde en tilladelse, i forslaget betegnet som
Læs alt
» kørekort«, for at kunne etablere og drive
fødevareforretning. Med fødevareforretning menes enhver
virksomhed, i hvilken der produceres eller forarbejdes fødevarer,
eller fra hvilken der sælges eller distribueres fødevarer, dvs.
madvarer, drikkevarer, nydelsesmidler og andre varer, der er bestemt til
eller må antages at skulle fortæres af mennesker. Begrebet
»virksomhed« skal forstås bredt, så det omfatter
alle virksomheder, der er omfattet af fødevarelovens bestemmelser,
herunder f.eks. også forretninger, der handler med almindelige
kioskvarer.
Betegnelsen
»kørekort« er fastholdt i beslutningsforslaget,
idet forslaget i den offentlige debat er kendt under denne betegnelse. Med
»kørekort« menes i virkeligheden en tilladelse enten i form
af et bevis eller et næringsbrev udstedt af en offentlig myndighed.
Det centrale ved
»kørekortet« er, at indehaveren
i forbindelse med erhvervelsen af »kørekortet« demonstrerer at have et solidt
kendskab til de regler, der gælder for fødevareforretninger.
Hermed bliver »kørekortet« tillige kundens sikkerhed for, at hygiejne,
varens mærkning og overholdelse af alle offentligretlige forskrifter,
f.eks. afregning af moms, er i orden.
I dag forudsætter drift af
fødevareforretning, hvad enten der er tale om en kiosk, en
grønthandel, et bageri, et pizzaria, en restaurant eller lignende, et
solidt kendskab til hygiejne, dansk mærkning af varer, mærkning
om indhold og oprindelse, holdbarhedsdato, opbevaring ved korrekt temperatur,
import af fødevarer, regnskab, daglig kasseafstemning, moms, told,
afregning af feriepenge, arbejdstidsregler, indretning af arbejdspladsen med
hvilerum, frokoststue, toiletforhold m.m.
Erhvervelse af
»kørekortet« forudsætter, at indehaveren af
en virksomhed godtgør at have et tilstrækkeligt kendskab til
sådanne regler, og dermed virker »kørekortet« over for
forbrugerne som dokumentation for, at dette kendskab faktisk er til stede.
»Kørekortet« bør være opslået i
virksomheden som sikkerhed for forbrugerne.
Det skal påhvile indehaveren at sikre, at de ansatte
i forretningen har den fornødne faglige viden om korrekt
håndtering af fødevarer, og indehaveren skal afholde eventuelle
omkostninger til uddannelse og efteruddannelse af medarbejderne.
»
Kørekortet« skal kunne inddrages, såfremt der
konstateres væsentlige fejl og mangler i forretningen eller ved
gentagne, bevidste overtrædelser af loven. Har man mistet sit
»kørekort«, skal man ikke kunne erhverve et nyt
»kørekort« før udståelse af en karenstid
på 5 år. I andre overtrædelsestilfælde skal der kunne
pålægges indehaveren af forretningen betydelige og mærkbare
bøder.
Et
»kørekort« virker derfor ad to veje: 1) som et
kvalitetsbevis og dermed som en vis sikkerhed for, at tingene er i orden i
forretningen, 2) som noget, man kan miste, så man dermed ikke
længere kan eje eller drive virksomhed inden for branchen de kommende 5
år.
Problemets omfang
Problemerne de senere år har i særlig grad
været koncentreret omkring kiosk- og restaurationsbranchen, men det
skal understreges, at snyderiet og omgåelserne ikke kun foregår i
kiosker i København, men er et generelt og voksende problem over hele
landet. At problemerne i kioskbranchen præger den offentlige debat og
bemærkningerne i dette forslag, er et udtryk for, at problemet i
branchen virkelig er stort, og at der er behov for en grundig oprydning i
miljøet.
Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, at
der ikke er selvjustits i kioskbranchen. Tværtimod ser det ud, som om
særdeles mange i branchen står sammen mod Told og Skat og dermed
mod det danske samfund og folk.
Der er i pressen peget på forbindelser mellem
kioskbranchen og organiserede hårde kriminelle i rockermiljøet,
og man må opfordre til, at politiets og anklagemyndighedens arbejde
fører til pågribelse og retsforfølgning af de
bagmænd, der formodes at organisere lovovertrædelserne. Det er
helt uacceptabelt, at der bag uskyldigt udseende dåsecolaer og andre
kioskvarer kan stå hårdkogte kriminelle og organiseret
kriminalitet.
Hver gang Told og Skat foretager kontrolaktioner
razziaer hos kiosker, grønthandlere, pizzariaer m.fl.,
afdækkes i langt de fleste tilfælde omfattende fejl og alvorlige
mangler. Der er ofte tale om, at der til salg i forretningen er ulovligt
importerede varer, f.eks. sodavand og chokolade, manglende information og
mærkning på dansk om indhold og oprindelse, holdbarhedsdato m.v.
eller forkert opbevaring af varer, der enten skal opbevares tørt eller
ved en bestemt temperatur m.v. Derudover er der problemer med manglende
daglig kasseafstemning, mangelfulde regnskaber og sort arbejdskraft og
ansatte, som ud over løn modtager kontanthjælp eller
dagpenge.
Omsætningen af læskedrikke viser lidt om
omfanget af snyderiet i branchen. Ifølge Danske Læskedrik
Fabrikanter, marts 2002, kan den illegale import af sodavand anslås til
at udgøre mellem 20-25 mio. liter om året. Mindst 750 butikker i
hele landet, hvoraf ca. 500 ligger i København, har ulovligt
importerede ikkealkoholholdige drikkevarer. På Nørrebro i
København er salget af Coca Cola til butikshandelen faldet med 21
procent fra 1999 til 2000. Den illegale import har et så stort omfang,
at Danske Læskedrik Fabrikanter har påpeget, at emballagen nu
udgør et affaldsproblem.
I juni 2001 gennemførtes en razzia af Told og Skat
med assistance af 55 politifolk mod 63 kiosker på Nørrebro i
København, hvor der i to ud af tre kiosker blev fundet store
mængder af varer, som der ikke var betalt afgifter for. Den 22. juli
2001 kunne dagbladet B.T. berette, at i 10 ud af 10 kiosker, der
måneden før var taget for at sælge ulovlige varer, var den
gal igen. I et enkelt tilfælde konstateredes der varer, der med stor
sandsynlighed stammede fra røverier, tyverier eller indbrud.
Det viser med al tydelighed, at sanktionerne ingen
virkning har.
Eksemplet er desværre ikke enestående, og
dagspressen har ofte lignende historier.
Problemerne i restaurationsbranchen har nogenlunde samme
karakter. Der er mange steder problemer med hygiejne og med korrekt afregning
af løn, A-skat og moms, hvorimod salg af varer, der hidrører
fra ulovlig import, ikke er set i tilsvarende omfang som i kioskbranchen.
Der er i pressen peget på at der stadigvæk er
problemer med hygiejne i fødevarebranchen, og myndighederne bør
derfor efter forslagsstillernes opfattelse udarbejde en status over
problemernes omfang.
Nuværende sanktioner
Gives der endelig en bøde, så er denne
så lav, at de fleste forretningsindehavere blot anser bøden som
en almindelig omkostning ved erhvervet. Efter besøg af Told og Skat,
hvor ulovlige varelagre er beslaglagt, og der er givet bøde og andet,
starter den ulovlige drift ofte, i samme øjeblik Told og Skat forlader
forretningen eller kort tid derefter.
De nuværende sanktioner er helt
utilstrækkelige og har kun en kortsigtet virkning.
De fleste forretninger retter hurtigt op på fejl og
mangler, men genoptager derefter desværre ofte mønsteret igen
med konsekvent regelbrydning.
Nultolerance
Hvis myndighederne effektivt vil rydde op i
miljøet, er man nødt til at sætte sig igennem med en
nultolerancepolitik, dvs. en konsekvent retshåndhævelse i form af
en kontrolmæssig indsats, der gennemføres konsekvent og
vedvarende.
Det betyder, at findes så meget som én enkelt
ulovlig vare i forretningen, f.eks. en vare, som der ikke er svaret afgift
af, så skal forretningen pålægges en mærkbar
kontrolafgift øjeblikkeligt.
Offentlige myndigheder bestående af Told og Skat,
politiet, Arbejdsdirektoratet og fødevareregionerne skal sammen
stå for kontrolarbejdet.
Kontrollen skal være meget aktiv og meget synlig, og
der skal konstant aflægges kontrolbesøg hos målgruppen. Et
kontrolbesøg skal kunne finde sted, selv om det kun er få timer
siden, at sidste kontrolbesøg fandt sted. De kriminelle i
miljøet skal stresses konstant.
Såfremt beslutningsforslaget ikke kan samle flertal
i den fremsatte form, vil forslagsstillerne arbejde for, at der
nedsættes en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra
myndighederne, Horesta, Forbrugerrådet og detailhandelen, der skal
undersøge, hvordan de forskellige ressortområder kan arbejde
sammen om opgaven med at etablere ordnede forhold i branchen.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at en vedtagelse af
nærværende beslutningsforslag og en kontant opfølgning fra
myndighedernes side vil være et vigtigt skridt til at få ordnede
forhold i en branche, hvori der alvorligt trænger til at blive ryddet
op.
Skriftlig fremsættelse
Christian H. Hansen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om »kørekort« til fødevareforretninger
(Beslutningsforslag nr. B 77).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om tilvejebringelse af regler for erhvervelse af »kørekort« til etablering af fødevareforretning, daglig drift heraf samt for fratagelse af »kørekortet«, såfremt der konstateres væsentlige fejl og mangler i forretningen Retsinformation · 12. november 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at arbejde for at få forbudt fødevarer, der er fremstillet ved tvangsfodring af dyr Retsinformation · 7. december 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af en »klippekortordning« for overtrædelse af reglerne om dyretransport Retsinformation · 13. december 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om fiskeri af ål Retsinformation · 28. marts 2012
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015