Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en økonomisk ramme med henblik på finansiering af uddannelses- og oplysningsvirksomhed om holocaust, andre folkedrab og politiske massemord i sammenhæng med den danske Auschwitzdag

2002/1 BSF 136Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. april 2003 af Jann Sjursen (KRF),

Bodil Kornbek (KRF), Mogens Nørgaard Pedersen (KRF)

og

Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om etablering af en økonomisk ramme med henblik på

finansiering af uddannelses- og oplysningsvirksomhed om holocaust, andre

folkedrab og politiske massemord i sammenhæng med den danske Auschwitzdag

Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at

etablere en flerårig økonomisk ramme med en årlig bevilling på 5 mio. kr. til

finansiering af den danske regerings forpligtelser til at fremme undervisning

og erindring om holocaust, andre folkedrab og politiske massemord i

sammenhæng

med den danske Auschwitzdag.

Den økonomiske ramme skal blandt andet finansiere:

1.

En officiel

markering af Auschwitz-dagen.

2.

En udbygning af den

nuværende uddannelseshjemmeside,

www.holocaust-uddannelse.dk

.

3.

Udgivelse af

undervisningsmateriale.

4.

Yad Vashem-kurser.

5.

Studierejser for

Læs alt

danske lærere.

6.

Pulje til

ansøgninger om økonomisk støtte til arrangementer på Auschwitzdagen.

7.

Engangsbeløb på 2

mio. kr. til finansiering af optagelser af danske øjenvidneberetninger.

Bemærkninger til forslaget

Baggrund for forslaget

I 1998 nedsatte blandt andre den amerikanske præsident,

Bill Clinton, den britiske premierminister, Tony Blair, og den svenske

statsminister, Göran Persson, en arbejdsgruppe for at fremme det

internationale

samarbejde omkring uddannelse, erindring og forskning om holocaust i det nye

årtusinde. Som opfølgning herpå afholdt Sverige den 26.-28. januar 2000 en

regeringskonference, »The Stockholm International Forum on the Holocaust

2000«.

Konferencen koncentrerede sig om følgende fundamentale

spørgsmål:

Hvad kan vi lære af

holocaust, og hvordan kan studier af disse begivenheder gøre nutidens samfund

opmærksomme på farerne ved racisme, antisemitisme, etniske konflikter,

undertrykkelse og diskrimination?

Hvordan kan man

forudse de omstændigheder, der kan give anledning til forfølgelse og

folkedrab,

for at undgå deres gentagelse?

Hvad kan politikere

og andre aktører gøre for at støtte uddannelse, erindring og forskning om

holocaust? Og hvad burde de gøre?

Konferencen blev afsluttet med vedtagelsen af en fælles

erklæring, »Stockholmerklæringen«. I denne erklæring forpligtede Danmark sig

sammen med de øvrige europæiske lande til at fremme forskning, undervisning

og

erindring om holocaust, herunder afholdelsen af en årlig mindedag.

For Danmarks vedkommende affødte konferencen et tilsagn om

midler, de såkaldte »Stockholmpenge«. Disse havde som formål at finansiere

den

danske uddannelses- og oplysningsvirksomhed om holocaust og andre folkedrab,

herunder mindedagen, Auschwitzdagen. »Stockholmpengene« blev overført til

Dansk

Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier (DCHF), der fik ansvaret for de

danske oplysnings- og formidlingsopgaver i forlængelse af konklusionerne fra

Stockholm. Som opfølgning blev der på finansloven for 2001 afsat 1,3 mio. kr.

til dette formål. I finansloven for 2002 blev »Stockholmpengene« udeladt for

dog senere at blive overført til centeret, men i beskåret omfang (1 mio.

kr.).

I finansloven for 2003 blev der ikke afsat et særskilt beløb til at

gennemføre

de danske oplysnings- og formidlingsforpligtelser på området.

Udenrigsministeren har i sin besvarelse af S 681 den 26. november 2002

oplyst,

at DCHF’s aktiviteter på formidlings- og oplysningsområdet fremover bør

indgå i

det samlede budget for informations- og oplysningsaktiviteter i det nye

center,

Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM).

Auschwitzdagen

Adskillige lande fulgte op på konferencen i Stockholm ved

at indføre en national mindedag, hvor der blev fokuseret på folkedrab. Blandt

andet på foranledning af spørgsmål fra forslagsstillerne blev der i Danmark

fulgt op på ønsket om en national mindedag. Dagen blev en realitet, da

statsminister Anders Fogh Rasmussen i april 2002 erklærede, at den 27. januar

fra og med 2003 ville være »Auschwitz-dag« i Danmark.

Europarådets undervisningsministre har senere ligeledes

understreget vigtigheden af en holocaustdag. På sit møde i Strasbourg den 18.

oktober 2002 blev det vedtaget at indføre en årlig mindedag for »holocaust og

forebyggelse af forbrydelser mod menneskeheden« i skolerne i de 48 lande, der

har tiltrådt Europarådets kulturkonvention. Markeringen af den nationale

mindedag

med fokus på folkedrab er udformet forskelligt i de respektive lande. Nogle

lande har et klart fokus på holocaust, mens andre lande har anlagt et bredere

perspektiv i forhold til folkedrab, menneskerettigheder, racisme og

diskrimination.

I Danmark har man valgt at betegne den 27. januar som

Auschwitzdag fremfor holocaustdag. Dette skyldes, at man har ønsket at undgå

debat om, hvilke ofre der skal mindes på den nationale mindedag. Ved at

betegne

dagen som Auschwitzdag efter den største nazistiske koncentrations- og

udryddelseslejr henviser man til et historisk sted, hvor millioner af jøder

blev udryddet, men hvor også mange andre folkeslag som polakker, russere,

sigøjnere osv. led samme skæbne. Herved har man valgt et stednavn for

nationaldagen, der er et symbol for ekstrem menneskelig lidelse og ondskab,

og

som samtidig stiller skarpt på de etiske og politiske udfordringer, som vi

står

over for i dag på grund af vor tids folkedrab og politiske massemord. Datoen

for den nationale mindedag besidder ligeledes en symbolsk betydning, idet den

27. januar er datoen for de russiske troppers befrielse af fangerne i

Auschwitz

i 1945, og dermed symboliserer dagen starten på afslutningen af et mørkt

kapitel i Europas historie.

På Auschwitzdagen den 27. januar 2003 afholdt Københavns

Universitet en meget omtalt og rost emnedag for 300 gymnasieelever om

folkedrab, nazisme, flygtningepolitik, stalinisme m.m. Den officielle

markering

af dagen skete ved et aftenarrangement på Københavns Rådhus for særligt

indbudte, heriblandt statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister

Per Stig Møller. Begge talte ved lejligheden. Udenrigsministeren sagde blandt

andet:

»Vi vil med Auschwitzdagen således ikke blot mindes ofrene

for det 20. århundredes tragedier, men øge vores bevidsthed og viden herom.

Vi

vil sikre os, at de nye generationer gennem undervisningen i skolerne bliver

oplyst herom og lærer, at vejen til at undgå fortidens grusomme fejl ligger i

respekten for hvert enkelt medmenneske, i tolerance og viljen til at forstå

den

anden og det anderledes.

Det er derfor vores hensigt i et bredt anlagt samarbejde

med berørte myndigheder og organisationer at fremme undervisning i og

formidle

oplysning om holocaust, folkedrab og politiske massemord i skolerne og

gymnasierne, på læreanstalterne og i forbindelse med den almindelige

folkeoplysning.

Dette er den første officielle danske Auschwitzdag. Det er

vores håb, at dagen de følgende år vil blive markeret overalt i landets

undervisningsinstitutioner og i forskellige byer på skift.«

Udenrigsministeren understregede således, at det er vigtigt

at sikre, at kommende generationer modtager undervisning om holocaust,

folkedrab og politiske massemord. Tillige understregede han, at dagen i de

kommende år forhåbentlig ville finde sted som en landsdækkende markering og i

forskellige byer på skift.

På nuværende tidspunkt vil det ikke være muligt at afholde

Auschwitzdagen i den form, som udenrigsministeren konkret lægger op til, da

finansieringen af Auschwitzdagen er særdeles problematisk. Som nævnt

figurerer

»Stockholmpengene« ikke særskilt i de samlede budgetter for Dansk Center for

Internationale Studier og Menneskerettigheder. Dette er problematisk, da en

stor del af bevillingerne til centret endvidere er båndlagt og øremærket til

udviklingsforskning, fordi midlerne kommer fra Danida. Dette medfører, at der

ikke er tilstrækkelige bevillinger til at realisere de danske forpligtelser i

forbindelse med markering af Auschwitzdagen. I forhold til den første

officielle Auschwitzdag den 27. januar 2003 besluttede regeringen meget sent,

at der skulle ydes et særligt tilskud på 300.000 kr. gennem Demokratifonden

til

finansiering af dagens aktiviteter. Det sene tilsagn om finansielle midler

fra

regeringens side vanskeliggjorde planlægningsprocessen for Auschwitzdagen.

Desuden var det kun helt ekstraordinære og gunstige forhold, der gjorde det

muligt, at de afsatte midler fra Demokratifonden stort set dækkede udgifterne

i

forbindelse med Auschwitzdagen 2003. Den manglende finansielle baggrund for

afholdelse

af Auschwitzdagen er uholdbar og bevirker, at omfanget af aktiviteterne i

forbindelse med dagen ikke står mål med, hvad der bør gennemføres fremover.

Hvis dagen skal sikres fremover, og hvis oplysnings- og

undervisningsaktiviteterne skal være af mere landsdækkende karakter, er

yderligere midler nødvendige.

I august 2002 begyndte en uformel arbejdsgruppe med

deltagelse af en række ministerier samt repræsentanter fra blandt andre

Mosaisk

Troessamfund, Komitéen for levende historie, Det Danske Center for

Menneskerettigheder og Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier sit

arbejde, der først og fremmest var koncentreret om planlægningen af den

officielle markering af Auschwitzdagen. Arbejdsgruppen har efterfølgende

foretaget en uformel evaluering af afholdelsen af Auschwitzdagen 2003, der

var

positiv, både hvad angik den officielle markering på Københavns Rådhus, og

hvad

angik emnedagen for gymnasieeleverne på Københavns Universitet.

Arbejdsgruppen

opfordrede derfor regeringen til i de kommende år at gennemføre lignende

arrangementer over hele landet. Centralt for arbejdsgruppens anbefaling var

dog, at der skal etableres et økonomisk grundlag for afholdelse af

Auschwitzdagen, og at dette grundlag skal sikres i minimum tre år for at opnå

kontinuitet og bæredygtighed i afholdelsen af dagen.

Norges og Sveriges aktiviteter

I forhold til afholdelsen af Auschwitzdagen er det

bemærkelsesværdigt, hvor stor en forskel der er på den fremgangsmåde, andre

regeringer har valgt i sammenligning med den danske. I både Norge og Sverige

har oplysnings- og undervisningsvirksomheden afstedkommet betydeligt flere

ressourcer, end det er tilfældet i Danmark. Til sammenligning har Norge valgt

at etablere et Holocaustcenter med 22 ansatte, hvorimod den danske pendant

DCHF

kun har, hvad der svarer til 5 fuldtidsansatte til at varetage centerets

samlede opgaver, herunder aktiviteterne i forbindelse med Auschwitzdagen. I

Sverige afsætter man årligt 40 mio. kr. til oplysning om holocaust og andre

folkedrab, mens budgettet for den samlede danske indsats på området i 2003

udgør ca. 4,5 mio. kr. i form af samlet støtte til DCHF.

Overvejelser

Forslagsstillerne mener, at det er centralt, at

Auschwitzdagen ikke reduceres til en officiel politisk mindedag, men anvendes

som et omdrejningspunkt for den danske oplysnings- og undervisningsvirksomhed

i

forhold til erindringen om holocaust og andre folkedrab. Hvis Auschwitzdagen

skal have mulighed for at blive bemærket og virke som et sådant

omdrejningspunkt for de danske uddannelsesinstitutioner, er det afgørende, at

de nødvendige ressourcer tilføres. For kun ved at tilføre de nødvendige

ressourcer er det muligt at udføre omfattende og landsdækkende

oplysningsvirksomhed og derved nå ud til en større del af befolkningen.

Realisering af de danske forpligtelser i forhold til

»Stockholmerklæringen« er på nuværende tidspunkt kendetegnet ved det

uholdbare

økonomiske grundlag, hvilket gennemførelsen af Auschwitzdagen i fremtiden i

særdeleshed vil lide under. Forslagsstillerne mener derfor, at regeringen bør

etablere en økonomisk ramme til finansiering af uddannelses- og

oplysningsvirksomhed om holocaust, andre folkedrab og politiske massemord i

sammenhæng med afholdelse af fremtidige Auschwitzdage. På den baggrund vil

Danmark kunne leve op til sine nationale forpligtelser på området.

Rammen skal sikres minimum 3 år frem i tiden og skal have

en årlig bevilling på 5 mio. kr. Herudover skal der afsættes et engangsbeløb

på

2 mio. kr., som skal finansiere dokumentation af danske øjenvidneberetninger.

Den samlede bevilling for det første år af den flerårige ramme bliver således

på i alt 7 mio. kr.

Anvendelse af den økonomiske

ramme

Ad 1.

En officiel

markering af Auschwitzdagen. Der afsættes midler til en officiel markering af

dagen. I 2003 fandt denne markering sted på Københavns Rådhus. Fremover vil

der

fra år til år skulle tages stilling til, hvorledes den officielle markering

af

dagen skal foregå.

Ad 2.

Udbygning af

den nuværende hjemmeside

www.holocaust-uddannelse.dk

,

således at hjemmesiden omfatter andre folkemord og politiske massemord. Ved

at

udbygge hjemmesiden vil man kunne sikre, at hjemmesiden kan virke som

udgangspunkt for formidling af materiale til gavn for skolers afholdelse af

Auschwitzdagen.

Ad 3.

Udgivelsen

af undervisningsmateriale om baggrunden for Auschwitzdagen. I forhold til

uddannelsesindholdet af Auschwitzdagen er det centralt, at der er litteratur

tilgængelig på området. I Sverige udsendte man i 1997 en oplysningsbog om

Holocaust i et storstilet projekt, hvor bogen udkom på engelsk samt på seks

af

de mest udbredte indvandrersprog. Det nuværende oplysningsbudget i Danmark

indeholder ingen mulighed for et lignende projekt, hvilket er særlig

beklageligt, da det tidligere DCHF har en færdig oversættelse af den svenske

bog liggende. I Danmark må den litteratur, der kan være af relevans i

undervisningssammenhæng, udkomme på kommercielle vilkår, hvilket gør den

meget

dyr og vanskelig for skolerne at erhverve.

Ad 4.

Yad

Vashem-kurser. Yad Vashem, »International School for Holocaust Studies« i

Jerusalem,

har siden 1996 tilbudt specielle kurser for danske lærere, der i deres

undervisning beskæftiger sig med emnet holocaust. Kurserne har tidligere

været

arrangeret i et samarbejde mellem DCHF og det danske

Undervisningsministerium.

På grund af den manglende finansiering har danske lærere på nuværende

tidspunkt

ikke længere mulighed for at deltage i denne kursusvirksomhed. Specielt har

lærere fra folkeskolerne og erhvervsgymnasierne vanskeligt ved at få støtte

til

sådan kursusvirksomhed lokalt. Da udbyttet af disse kurser er særdeles

nyttigt

for de danske læreres undervisningstilgang til emnet, er det vigtigt, at

lærerne igen gives denne mulighed.

Ad 5.

Studierejser

for danske lærere. Studierejserne har som sigte at gøre de danske lærere i

stand til at målrette og tilrettelægge et udbytterigt undervisningsforløb

omkring holocaust og andre folkedrab, blandt andet som led i forberedelsen af

elevers studieture til eksempelvis Tyskland eller Polen.

Ad 6.

Oprettelse

af en pulje, hvor interesserede parter kan søge om økonomisk støtte til

arrangementer på Auschwitzdagen. Herved vil man give mulighed for, at lokale

initiativer kan blive implementeret.

Ad 7.

Endvidere

skal der afsættes et engangsbeløb på 2 mio. kr. til finansiering af optagelse

af øjenvidners beretninger fra holocaust, herunder de danske jøders skæbne

for

60 år siden i oktober 1943. Optagelsen af disse beretninger vil være centralt

og afgørende i både undervisnings- og forskningsøjemed og som del af

aktiviteterne i forbindelse med Auschwitzdagen. Da en del af øjenvidnerne er

oppe i årene, er det vigtigt, at et sådant projekt snart påbegyndes, for at

erfaringer og oplevelser kan blive bevaret og være til gavn for fremtidige

generationers forståelse af holocaust, herunder også det danske aspekt i den

sammenhæng.

Optagelser af interviews med øjenvidner vil tillige være til stor gavn for

dokumentation og forskning på området.

Skriftlig fremsættelse

Jann Sjursen

(KRF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning

om etablering af en økonomisk ramme med henblik på finansiering af

uddannelses-

og oplysningsvirksomhed om holocaust, andre folkedrab og politiske massemord

i

sammenhæng med den danske Auschwitzdag.

(Beslutningsforslag nr. B 136).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter