Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en økonomisk ramme med henblik på finansiering af uddannelses- og oplysningsvirksomhed om holocaust, andre folkedrab og politiske massemord i sammenhæng med den danske Auschwitzdag
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. april 2003 af Jann Sjursen (KRF),
Bodil Kornbek (KRF), Mogens Nørgaard Pedersen (KRF)
og
Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en økonomisk ramme med henblik på
finansiering af uddannelses- og oplysningsvirksomhed om holocaust, andre
folkedrab og politiske massemord i sammenhæng med den danske Auschwitzdag
Folketinget opfordrer regeringen til hurtigst muligt at
etablere en flerårig økonomisk ramme med en årlig bevilling på 5 mio. kr. til
finansiering af den danske regerings forpligtelser til at fremme undervisning
og erindring om holocaust, andre folkedrab og politiske massemord i
sammenhæng
med den danske Auschwitzdag.
Den økonomiske ramme skal blandt andet finansiere:
1.
En officiel
markering af Auschwitz-dagen.
2.
En udbygning af den
nuværende uddannelseshjemmeside,
www.holocaust-uddannelse.dk
.
3.
Udgivelse af
undervisningsmateriale.
4.
Yad Vashem-kurser.
5.
Studierejser for
Læs alt
danske lærere.
6.
Pulje til
ansøgninger om økonomisk støtte til arrangementer på Auschwitzdagen.
7.
Engangsbeløb på 2
mio. kr. til finansiering af optagelser af danske øjenvidneberetninger.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund for forslaget
I 1998 nedsatte blandt andre den amerikanske præsident,
Bill Clinton, den britiske premierminister, Tony Blair, og den svenske
statsminister, Göran Persson, en arbejdsgruppe for at fremme det
internationale
samarbejde omkring uddannelse, erindring og forskning om holocaust i det nye
årtusinde. Som opfølgning herpå afholdt Sverige den 26.-28. januar 2000 en
regeringskonference, »The Stockholm International Forum on the Holocaust
2000«.
Konferencen koncentrerede sig om følgende fundamentale
spørgsmål:
Hvad kan vi lære af
holocaust, og hvordan kan studier af disse begivenheder gøre nutidens samfund
opmærksomme på farerne ved racisme, antisemitisme, etniske konflikter,
undertrykkelse og diskrimination?
Hvordan kan man
forudse de omstændigheder, der kan give anledning til forfølgelse og
folkedrab,
for at undgå deres gentagelse?
Hvad kan politikere
og andre aktører gøre for at støtte uddannelse, erindring og forskning om
holocaust? Og hvad burde de gøre?
Konferencen blev afsluttet med vedtagelsen af en fælles
erklæring, »Stockholmerklæringen«. I denne erklæring forpligtede Danmark sig
sammen med de øvrige europæiske lande til at fremme forskning, undervisning
og
erindring om holocaust, herunder afholdelsen af en årlig mindedag.
For Danmarks vedkommende affødte konferencen et tilsagn om
midler, de såkaldte »Stockholmpenge«. Disse havde som formål at finansiere
den
danske uddannelses- og oplysningsvirksomhed om holocaust og andre folkedrab,
herunder mindedagen, Auschwitzdagen. »Stockholmpengene« blev overført til
Dansk
Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier (DCHF), der fik ansvaret for de
danske oplysnings- og formidlingsopgaver i forlængelse af konklusionerne fra
Stockholm. Som opfølgning blev der på finansloven for 2001 afsat 1,3 mio. kr.
til dette formål. I finansloven for 2002 blev »Stockholmpengene« udeladt for
dog senere at blive overført til centeret, men i beskåret omfang (1 mio.
kr.).
I finansloven for 2003 blev der ikke afsat et særskilt beløb til at
gennemføre
de danske oplysnings- og formidlingsforpligtelser på området.
Udenrigsministeren har i sin besvarelse af S 681 den 26. november 2002
oplyst,
at DCHF’s aktiviteter på formidlings- og oplysningsområdet fremover bør
indgå i
det samlede budget for informations- og oplysningsaktiviteter i det nye
center,
Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder (DCISM).
Auschwitzdagen
Adskillige lande fulgte op på konferencen i Stockholm ved
at indføre en national mindedag, hvor der blev fokuseret på folkedrab. Blandt
andet på foranledning af spørgsmål fra forslagsstillerne blev der i Danmark
fulgt op på ønsket om en national mindedag. Dagen blev en realitet, da
statsminister Anders Fogh Rasmussen i april 2002 erklærede, at den 27. januar
fra og med 2003 ville være »Auschwitz-dag« i Danmark.
Europarådets undervisningsministre har senere ligeledes
understreget vigtigheden af en holocaustdag. På sit møde i Strasbourg den 18.
oktober 2002 blev det vedtaget at indføre en årlig mindedag for »holocaust og
forebyggelse af forbrydelser mod menneskeheden« i skolerne i de 48 lande, der
har tiltrådt Europarådets kulturkonvention. Markeringen af den nationale
mindedag
med fokus på folkedrab er udformet forskelligt i de respektive lande. Nogle
lande har et klart fokus på holocaust, mens andre lande har anlagt et bredere
perspektiv i forhold til folkedrab, menneskerettigheder, racisme og
diskrimination.
I Danmark har man valgt at betegne den 27. januar som
Auschwitzdag fremfor holocaustdag. Dette skyldes, at man har ønsket at undgå
debat om, hvilke ofre der skal mindes på den nationale mindedag. Ved at
betegne
dagen som Auschwitzdag efter den største nazistiske koncentrations- og
udryddelseslejr henviser man til et historisk sted, hvor millioner af jøder
blev udryddet, men hvor også mange andre folkeslag som polakker, russere,
sigøjnere osv. led samme skæbne. Herved har man valgt et stednavn for
nationaldagen, der er et symbol for ekstrem menneskelig lidelse og ondskab,
og
som samtidig stiller skarpt på de etiske og politiske udfordringer, som vi
står
over for i dag på grund af vor tids folkedrab og politiske massemord. Datoen
for den nationale mindedag besidder ligeledes en symbolsk betydning, idet den
27. januar er datoen for de russiske troppers befrielse af fangerne i
Auschwitz
i 1945, og dermed symboliserer dagen starten på afslutningen af et mørkt
kapitel i Europas historie.
På Auschwitzdagen den 27. januar 2003 afholdt Københavns
Universitet en meget omtalt og rost emnedag for 300 gymnasieelever om
folkedrab, nazisme, flygtningepolitik, stalinisme m.m. Den officielle
markering
af dagen skete ved et aftenarrangement på Københavns Rådhus for særligt
indbudte, heriblandt statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister
Per Stig Møller. Begge talte ved lejligheden. Udenrigsministeren sagde blandt
andet:
»Vi vil med Auschwitzdagen således ikke blot mindes ofrene
for det 20. århundredes tragedier, men øge vores bevidsthed og viden herom.
Vi
vil sikre os, at de nye generationer gennem undervisningen i skolerne bliver
oplyst herom og lærer, at vejen til at undgå fortidens grusomme fejl ligger i
respekten for hvert enkelt medmenneske, i tolerance og viljen til at forstå
den
anden og det anderledes.
Det er derfor vores hensigt i et bredt anlagt samarbejde
med berørte myndigheder og organisationer at fremme undervisning i og
formidle
oplysning om holocaust, folkedrab og politiske massemord i skolerne og
gymnasierne, på læreanstalterne og i forbindelse med den almindelige
folkeoplysning.
Dette er den første officielle danske Auschwitzdag. Det er
vores håb, at dagen de følgende år vil blive markeret overalt i landets
undervisningsinstitutioner og i forskellige byer på skift.«
Udenrigsministeren understregede således, at det er vigtigt
at sikre, at kommende generationer modtager undervisning om holocaust,
folkedrab og politiske massemord. Tillige understregede han, at dagen i de
kommende år forhåbentlig ville finde sted som en landsdækkende markering og i
forskellige byer på skift.
På nuværende tidspunkt vil det ikke være muligt at afholde
Auschwitzdagen i den form, som udenrigsministeren konkret lægger op til, da
finansieringen af Auschwitzdagen er særdeles problematisk. Som nævnt
figurerer
»Stockholmpengene« ikke særskilt i de samlede budgetter for Dansk Center for
Internationale Studier og Menneskerettigheder. Dette er problematisk, da en
stor del af bevillingerne til centret endvidere er båndlagt og øremærket til
udviklingsforskning, fordi midlerne kommer fra Danida. Dette medfører, at der
ikke er tilstrækkelige bevillinger til at realisere de danske forpligtelser i
forbindelse med markering af Auschwitzdagen. I forhold til den første
officielle Auschwitzdag den 27. januar 2003 besluttede regeringen meget sent,
at der skulle ydes et særligt tilskud på 300.000 kr. gennem Demokratifonden
til
finansiering af dagens aktiviteter. Det sene tilsagn om finansielle midler
fra
regeringens side vanskeliggjorde planlægningsprocessen for Auschwitzdagen.
Desuden var det kun helt ekstraordinære og gunstige forhold, der gjorde det
muligt, at de afsatte midler fra Demokratifonden stort set dækkede udgifterne
i
forbindelse med Auschwitzdagen 2003. Den manglende finansielle baggrund for
afholdelse
af Auschwitzdagen er uholdbar og bevirker, at omfanget af aktiviteterne i
forbindelse med dagen ikke står mål med, hvad der bør gennemføres fremover.
Hvis dagen skal sikres fremover, og hvis oplysnings- og
undervisningsaktiviteterne skal være af mere landsdækkende karakter, er
yderligere midler nødvendige.
I august 2002 begyndte en uformel arbejdsgruppe med
deltagelse af en række ministerier samt repræsentanter fra blandt andre
Mosaisk
Troessamfund, Komitéen for levende historie, Det Danske Center for
Menneskerettigheder og Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier sit
arbejde, der først og fremmest var koncentreret om planlægningen af den
officielle markering af Auschwitzdagen. Arbejdsgruppen har efterfølgende
foretaget en uformel evaluering af afholdelsen af Auschwitzdagen 2003, der
var
positiv, både hvad angik den officielle markering på Københavns Rådhus, og
hvad
angik emnedagen for gymnasieeleverne på Københavns Universitet.
Arbejdsgruppen
opfordrede derfor regeringen til i de kommende år at gennemføre lignende
arrangementer over hele landet. Centralt for arbejdsgruppens anbefaling var
dog, at der skal etableres et økonomisk grundlag for afholdelse af
Auschwitzdagen, og at dette grundlag skal sikres i minimum tre år for at opnå
kontinuitet og bæredygtighed i afholdelsen af dagen.
Norges og Sveriges aktiviteter
I forhold til afholdelsen af Auschwitzdagen er det
bemærkelsesværdigt, hvor stor en forskel der er på den fremgangsmåde, andre
regeringer har valgt i sammenligning med den danske. I både Norge og Sverige
har oplysnings- og undervisningsvirksomheden afstedkommet betydeligt flere
ressourcer, end det er tilfældet i Danmark. Til sammenligning har Norge valgt
at etablere et Holocaustcenter med 22 ansatte, hvorimod den danske pendant
DCHF
kun har, hvad der svarer til 5 fuldtidsansatte til at varetage centerets
samlede opgaver, herunder aktiviteterne i forbindelse med Auschwitzdagen. I
Sverige afsætter man årligt 40 mio. kr. til oplysning om holocaust og andre
folkedrab, mens budgettet for den samlede danske indsats på området i 2003
udgør ca. 4,5 mio. kr. i form af samlet støtte til DCHF.
Overvejelser
Forslagsstillerne mener, at det er centralt, at
Auschwitzdagen ikke reduceres til en officiel politisk mindedag, men anvendes
som et omdrejningspunkt for den danske oplysnings- og undervisningsvirksomhed
i
forhold til erindringen om holocaust og andre folkedrab. Hvis Auschwitzdagen
skal have mulighed for at blive bemærket og virke som et sådant
omdrejningspunkt for de danske uddannelsesinstitutioner, er det afgørende, at
de nødvendige ressourcer tilføres. For kun ved at tilføre de nødvendige
ressourcer er det muligt at udføre omfattende og landsdækkende
oplysningsvirksomhed og derved nå ud til en større del af befolkningen.
Realisering af de danske forpligtelser i forhold til
»Stockholmerklæringen« er på nuværende tidspunkt kendetegnet ved det
uholdbare
økonomiske grundlag, hvilket gennemførelsen af Auschwitzdagen i fremtiden i
særdeleshed vil lide under. Forslagsstillerne mener derfor, at regeringen bør
etablere en økonomisk ramme til finansiering af uddannelses- og
oplysningsvirksomhed om holocaust, andre folkedrab og politiske massemord i
sammenhæng med afholdelse af fremtidige Auschwitzdage. På den baggrund vil
Danmark kunne leve op til sine nationale forpligtelser på området.
Rammen skal sikres minimum 3 år frem i tiden og skal have
en årlig bevilling på 5 mio. kr. Herudover skal der afsættes et engangsbeløb
på
2 mio. kr., som skal finansiere dokumentation af danske øjenvidneberetninger.
Den samlede bevilling for det første år af den flerårige ramme bliver således
på i alt 7 mio. kr.
Anvendelse af den økonomiske
ramme
Ad 1.
En officiel
markering af Auschwitzdagen. Der afsættes midler til en officiel markering af
dagen. I 2003 fandt denne markering sted på Københavns Rådhus. Fremover vil
der
fra år til år skulle tages stilling til, hvorledes den officielle markering
af
dagen skal foregå.
Ad 2.
Udbygning af
den nuværende hjemmeside
www.holocaust-uddannelse.dk
,
således at hjemmesiden omfatter andre folkemord og politiske massemord. Ved
at
udbygge hjemmesiden vil man kunne sikre, at hjemmesiden kan virke som
udgangspunkt for formidling af materiale til gavn for skolers afholdelse af
Auschwitzdagen.
Ad 3.
Udgivelsen
af undervisningsmateriale om baggrunden for Auschwitzdagen. I forhold til
uddannelsesindholdet af Auschwitzdagen er det centralt, at der er litteratur
tilgængelig på området. I Sverige udsendte man i 1997 en oplysningsbog om
Holocaust i et storstilet projekt, hvor bogen udkom på engelsk samt på seks
af
de mest udbredte indvandrersprog. Det nuværende oplysningsbudget i Danmark
indeholder ingen mulighed for et lignende projekt, hvilket er særlig
beklageligt, da det tidligere DCHF har en færdig oversættelse af den svenske
bog liggende. I Danmark må den litteratur, der kan være af relevans i
undervisningssammenhæng, udkomme på kommercielle vilkår, hvilket gør den
meget
dyr og vanskelig for skolerne at erhverve.
Ad 4.
Yad
Vashem-kurser. Yad Vashem, »International School for Holocaust Studies« i
Jerusalem,
har siden 1996 tilbudt specielle kurser for danske lærere, der i deres
undervisning beskæftiger sig med emnet holocaust. Kurserne har tidligere
været
arrangeret i et samarbejde mellem DCHF og det danske
Undervisningsministerium.
På grund af den manglende finansiering har danske lærere på nuværende
tidspunkt
ikke længere mulighed for at deltage i denne kursusvirksomhed. Specielt har
lærere fra folkeskolerne og erhvervsgymnasierne vanskeligt ved at få støtte
til
sådan kursusvirksomhed lokalt. Da udbyttet af disse kurser er særdeles
nyttigt
for de danske læreres undervisningstilgang til emnet, er det vigtigt, at
lærerne igen gives denne mulighed.
Ad 5.
Studierejser
for danske lærere. Studierejserne har som sigte at gøre de danske lærere i
stand til at målrette og tilrettelægge et udbytterigt undervisningsforløb
omkring holocaust og andre folkedrab, blandt andet som led i forberedelsen af
elevers studieture til eksempelvis Tyskland eller Polen.
Ad 6.
Oprettelse
af en pulje, hvor interesserede parter kan søge om økonomisk støtte til
arrangementer på Auschwitzdagen. Herved vil man give mulighed for, at lokale
initiativer kan blive implementeret.
Ad 7.
Endvidere
skal der afsættes et engangsbeløb på 2 mio. kr. til finansiering af optagelse
af øjenvidners beretninger fra holocaust, herunder de danske jøders skæbne
for
60 år siden i oktober 1943. Optagelsen af disse beretninger vil være centralt
og afgørende i både undervisnings- og forskningsøjemed og som del af
aktiviteterne i forbindelse med Auschwitzdagen. Da en del af øjenvidnerne er
oppe i årene, er det vigtigt, at et sådant projekt snart påbegyndes, for at
erfaringer og oplevelser kan blive bevaret og være til gavn for fremtidige
generationers forståelse af holocaust, herunder også det danske aspekt i den
sammenhæng.
Optagelser af interviews med øjenvidner vil tillige være til stor gavn for
dokumentation og forskning på området.
Skriftlig fremsættelse
Jann Sjursen
(KRF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning
om etablering af en økonomisk ramme med henblik på finansiering af
uddannelses-
og oplysningsvirksomhed om holocaust, andre folkedrab og politiske massemord
i
sammenhæng med den danske Auschwitzdag.
(Beslutningsforslag nr. B 136).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning Retsinformation · 2. juni 2003
- Betænkning over Forslag til lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Retsinformation · 14. august 2002
- Forslag til Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Retsinformation · 21. marts 2002
- Betænkning over Forslag til lov om oprettelse af Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Retsinformation · 9. maj 2000
- Forslag til Lov om oprettelse af Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Retsinformation · 12. januar 2000
- Forslag til Lov om Dansk Institut for Internationale Studier Retsinformation · 12. april 2012