Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder

2001/2 LSF 183Lovforslag som fremsatUdenrigsministeriet21. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. marts 2002 af

udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Forslag

til

Lov om etablering af Dansk Center for

Internationale Studier og Menneskerettigheder1)

Kapitel 1

Etablering og formål

§ 1.

Med det formål at styrke forsknings-, udrednings-

og informationsvirksomheden i Danmark om internationale forhold,

forstået som det udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske

område, konflikter, holocaust, folkedrab og politiske massedrab, samt

menneskerettigheder i ind- og udland, etableres et Dansk Center for

Internationale Studier og Menneskerettigheder.

Stk. 2.

I centret indgår som selvstændige

enheder:

1) Institut for Internationale Studier, omfattende de hidtidige

aktiviteter under Dansk Udenrigspolitisk Institut, Center for

Udviklingsforskning, Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier og

Center for Freds- og Konfliktforskning.

2) Institut for Menneskerettigheder, omfattende de hidtidige

aktiviteter under Det Danske Center for Menneskerettigheder.

§ 2.

Institut for Internationale Studier arbejder for

opfyldelsen af sit formål ved:

1) At udføre, fremme og samordne uafhængig forskning om

internationale forhold.

2) At udarbejde udredninger og redegørelser efter anmodning fra

Læs alt

Folketinget, regeringen eller på eget initiativ samt at følge

den internationale udvikling med henblik på at vurdere Danmarks

udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i en bred politisk og

økonomisk sammenhæng, herunder Danmarks placering i forhold til

udviklingspolitiske problemstillinger. Medmindre andet aftales i det enkelte

tilfælde, afgives de nævnte udredninger og redegørelser

på institutbestyrelsens ansvar.

3) At formidle forskningsresultater, analyser og viden samt

udøve dokumentations- og informationsvirksomhed, herunder

biblioteksvirksomhed, om internationale forhold.

4) At medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre

forskningsinstitutioner, herunder støtte udvikling af

forskningskapacitet i udviklingslandene, samt gennemføre

videreuddannelse for instituttets brugere.

5) At fungere som bindeled mellem danske og internationale

forskningsmiljøer inden for instituttets

arbejdsområde.

Stk. 2.

Institut for Menneskerettigheder skal i sin virksomhed

tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid

anerkendte menneskerettigheder, herunder især de i FNs

verdenserklæring, FNs konventioner og Europarådets konventioner

omtalte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte

frihedsrettigheder. Instituttet skal fremme arbejdet med forskning i og

oplysning om menneskerettighederne i fredstid og under væbnede

konflikter, navnlig ved:

1) At varetage en selvstændig og uafhængig dansk

forskningsindsats på menneskerettighedsområdet.

2) At rådgive Folketinget og regeringen om Danmarks forpligtelser

på menneskerettighedsområdet.

3) At afholde og fremme undervisning på alle niveauer inden for

menneskerettighedsområdet, herunder ved folkeligt

oplysningsarbejde.

4) At fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på

grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for

forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over

forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes,

organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede

uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og

offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om

spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.

5) At forestå information om menneskerettighederne til brug for

frivillige organisationer, forskere, offentlige myndigheder og den

interesserede offentlighed.

6) At sikre tidssvarende offentligt tilgængelige biblioteks- og

dokumentationsfaciliteter vedrørende menneskerettighederne.

7) At støtte frivillige organisationer og andre i opbygningen af

menneskerettighedsdokumentation.

8) At fremme koordination mellem og bistand til de frivillige

organisationers arbejde med menneskerettighederne.

9) At støtte og udbygge nordisk og andet internationalt

samarbejde på menneskerettighedsområdet.

10) At bidrage til gennemførelse af menneskerettighederne i ind-

og udland.

§ 3.

Centret er en selvejende institution.

Stk. 2.

Staten yder et årligt tilskud til centrets

drift.

§ 4.

Centret kan i overensstemmelse med sit formål

modtage indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive

indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret

forskningsvirksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder

konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette er foreneligt med

varetagelsen af centrets øvrige opgaver.

Stk. 2.

Centret kan i overensstemmelse med sit formål

indgå flerårige aftaler med offentlige myndigheder om

løsning af konkrete opgaver.

Kapitel 2

Centrets og institutternes ledelse

§ 5.

Dansk Center for Internationale Studier og

Menneskerettigheder ledes af en centerbestyrelse, der træffer

afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om centrets

økonomi og forvaltning.

Stk. 2.

Institut for Internationale Studier og Institut for

Menneskerettigheder ledes af hver sin institutbestyrelse, der har ansvaret

for alle faglige spørgsmål, herunder forskningsstrategi og

arbejdsopgaver, inden for instituttets arbejdsområde, jf. § 2.

Stk. 3.

Centerbestyrelsen består af en formand, der

udpeges af udenrigsministeren, bestyrelsesformanden for Institut for

Internationale Studier, bestyrelsesformanden for Institut for

Menneskerettigheder, to medlemmer udpeget af bestyrelsen for Institut for

Internationale Studier, to medlemmer udpeget af bestyrelsen for Institut for

Menneskerettigheder og to medlemmer valgt af medarbejderne ved centret.

§ 6.

Bestyrelsen for Institut for Internationale Studier

består af 11 medlemmer, der udpeges i deres personlige

egenskab:

1) et medlem udpeges af Statens Samfundsvidenskabelige

Forskningsråd

2) et medlem udpeges af Statens Humanistiske Forskningsråd

3) et medlem udpeges af Styrelsen for Internationalt

Udviklingssamarbejde

4) fire medlemmer udpeges af Rektorkollegiet

5) et medlem udpeges af statsministeren

6) et medlem udpeges af udenrigsministeren

7) et medlem udpeges af forsvarsministeren

8) et medlem vælges af medarbejderne ved instituttet.

Stk. 2.

Bestyrelsen vælger sin formand af egen

midte.

§ 7.

Bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder

består af 13 medlemmer, der udpeges i deres personlige

egenskab:

1) seks medlemmer udpeges af Rådet for Menneskerettigheder, jf.

stk. 5

2) to medlemmer udpeges af rektor for Københavns Universitet

3) to medlemmer udpeges af rektor for Aarhus Universitet

4) to medlemmer udpeges af Rektorkollegiet

5) et medlem vælges af medarbejderne ved instituttet

Stk. 2.

Af de af Rådet for Menneskerettigheder udpegede

medlemmer skal mindst to have tilknytning til de etniske minoriteter eller en

humanitær organisation, der beskæftiger sig med områder af

betydning for de etniske minoriteter.

Stk. 3.

Af de af rektorerne for Københavns og Aarhus

universiteter udpegede medlemmer skal mindst to være tilknyttet de

juridiske faggrupper.

Stk. 4.

Bestyrelsen vælger sin formand af egen

midte.

Stk. 5.

Der nedsættes et Råd for

Menneskerettigheder, der sammensættes således, at de synspunkter,

som gør sig gældende blandt interesserede frivillige

organisationer, særligt berørte offentlige myndigheder,

interesserede forskere og andre særligt interesserede enkeltpersoner og

grupper af personer, herunder de etniske minoriteter, afspejles.

Stk. 6.

Rådet for Menneskerettigheder drøfter de

overordnede retningslinjer for instituttets virksomhed i overensstemmelse med

internationalt anerkendte principper og påser, at

instituttets aktiviteter er i overensstemmelse med dets formål efter

denne lov. Rådet kan over for institutbestyrelsen fremsætte

forslag til nye aktiviteter og vurdere forløbet af hidtidige

aktiviteter.

§ 8.

Medlemmerne af centerbestyrelsen og af

institutbestyrelserne udpeges for en fireårig periode og kan genudpeges

for yderligere en periode. Derefter kan de først vælges eller

udpeges på ny efter mindst fire års forløb.

Stk. 2.

Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i

henhold til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.

Stk. 3.

Snarest efter lovens ikrafttræden

fastsætter centerbestyrelsen, institutbestyrelserne og Rådet for

Menneskerettigheder deres forretningsordener. I forretningsordenen for

Rådet for Menneskerettigheder fastsættes regler for medlemskab af

rådet i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for

nationale menneskerettighedsinstitutioner.

Stk. 4.

Institutbestyrelserne kan nedsætte særlige

udvalg, herunder forskningsudvalg, og rådgivende fora.

Stk. 5.

De nærmere regler for centrets virksomhed

fastsættes i en statut af centerbestyrelsen efter indstilling fra

institutbestyrelserne.

§ 9.

Centrets daglige ledelse i økonomi- og

forvaltningsspørgsmål forestås af en

centerdirektør, der udnævnes af centerbestyrelsen efter

offentligt opslag.

Stk. 2.

Hver af institutbestyrelserne udnævner efter

offentligt opslag en institutdirektør til at forestå

instituttets daglige ledelse i faglige spørgsmål.

Kapitel 4

Revision, nedlæggelse, ikrafttræden

§ 10.

Centrets regnskabsår er finansåret. Ved

regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab. Regnskabet

skal underskrives af centerbestyrelsen og centerdirektøren.

Stk. 2.

Udenrigsministeren fastsætter retningslinjer for

udarbejdelsen af centrets budget og for regnskabsaflæggelsen.

Stk. 3.

Rigsrevisor forestår revisionen af centret, jf.

§ 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

§ 11.

Centret kan kun nedlægges ved lov.

Stk. 2.

I tilfælde af, at centret nedlægges som

selvejende institution, overgår dets bygninger, anlæg, inventar

samt formue i øvrigt til staten.

§ 12.

Loven træder i kraft den 1. januar 2003, idet

udenrigsministeren dog fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen

af § 2, stk. 2, nr. 4.

Stk. 2.

Samtidig med lovens ikrafttrædelse ophæves

følgende love og bestemmelser:

1) Lov nr. 442 af 14. juni 1995 om oprettelse af Dansk Udenrigspolitisk

Institut

2) Lov nr. 477 af 31. maj 2000 om oprettelse af Dansk Center for

Holocaust- og Folkedrabsstudier

3) Lov nr. 408 af 10. juni 1997 om Nævnet for Etnisk

Ligestilling

4) § 12, stk. 3 og 4, i lov om internationalt

udviklingssamarbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli

1998.

Stk. 3.

Centret indtræder gennem institutterne i

samtlige de rettigheder og forpligtelser, som Dansk Udenrigspolitisk

Institut, Center for Udviklingsforskning, Dansk Center for Holocaust- og

Folkedrabsstudier, Center for Freds- og Konfliktforskning og Det Danske

Center for Menneskerettigheder har ved lovens ikrafttræden. Samtidig

overgår disse institutioners formue til centret.

Stk. 4.

De nuværende medlemmer af bestyrelsen for Det

Danske Center for Menneskerettigheder indtræder som medlemmer af

bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder for den resterende tid af

den periode, de er udpeget for.

§ 13.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Dansk forskning, der beskæftiger sig med

internationale forhold, er i dag spredt på flere forskellige centre og

institutioner. De er etableret gennem årene med forskellige

begrundelser og med fokus på forskellige aspekter af internationale

forhold og ikke som resultat af overordnede overvejelser. Den internationale

udvikling, herunder ikke mindst globaliseringen, udvidelsen af

sikkerhedsbegrebet og den europæiske politiske udvikling, gør

opsplitningen i forskellige centre stadig mere uhensigtsmæssig.

Formålet med etablering af én fælles institution er at

skabe rammerne for et sammenhængende og koncentreret udenrigspolitisk

forskningsmiljø i Danmark, der i kvalitet kan måle sig med de

bedste udenlandske udenrigspolitiske forskningscentre. Samtidig opnås

en mere omkostningseffektiv virksomhed ved at kræfterne samles, og ved

at de udenrigspolitiske forskningsinstitutioner sammen med Det Danske Center

for Menneskerettigheder indgår i en fælles administrativ

struktur.

Forslaget er tillige en opfølgning af regeringens

beslutning vedrørende sanering af råd, nævn, udvalg og

centre.

Forskning om internationale forhold og menneskerettigheder

finder i dag sted på følgende institutioner uden for

universiteterne:

Dansk Udenrigspolitisk Institut

har til

opgave

at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning inden

for international politik og dansk udenrigspolitik,

at udarbejde analyser og udredninger efter anmodning fra enten

regering, et af Folketinget nedsat udvalg eller på eget initiativ samt

at følge den internationale udvikling med henblik på at vurdere

Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i en bred politisk og

økonomisk sammenhæng,

at virke som forbindelsesled mellem dansk og udenlandsk forskning

vedrørende international politik og dansk udenrigspolitik,

at formidle forskningsresultater og analyser samt at udøve

dokumentations- og informationsvirksomhed vedrørende internationale

forhold og dansk udenrigspolitik,

at medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre

forskningsinstitutioner,

at gennemføre videreuddannelse for instituttets

brugere.

Instituttet yder økonomisk støtte til

aktiviteter inden for instituttets område, herunder til debat- og

oplysningsvirksomhed m.v.

Center for Udviklingsforskning

har som

opgaver:

at udføre

samfundsvidenskabelig udviklingsforskning,

at udføre denne

forskningsvirksomhed i samarbejde med andre faggrene og andre institutioner,

herunder støtte udvikling af forskningskapaciteten i ulande,

at yde vejledning og service ved

forskeruddannelse på området gennem et samarbejde med andre

forskningsinstitutioner og højere læreanstalter,

at bidrage til at stimulere

interessen for samfundsvidenskabelig udviklingsforskning i Danmark,

at støtte den

samfundsvidenskabelige udviklingsforskning ved biblioteks- og

dokumentationsarbejde,

at medvirke til at udbrede

kendskabet til og formidle den danske og internationale forskning på

området,

at yde konsulent- og

rådgivningsvirksomhed i det omfang, dette er foreneligt med

varetagelsen af de øvrige opgaver.

Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier

er

oprettet med det formål at opbygge en dansk kapacitet inden for det

tværfaglige studium af processer, der skaber grundlaget for og

udløser folkedrab. Centret har til opgave at foretage studier af

historiske forløb og aktuelle begivenheder bl.a. med henblik på

udvikling af redskaber, der kan forhindre fremtidige folkedrab.

Centret arbejder for opfyldelsen af sit formål ved

indsats på tre hovedområder:

uafhængig forskning, herunder

indsamling af data og studier af tidligere, igangværende og fremtidige

potentielle folkedrab. Et særligt forskningsområde

vedrører danske aspekter af holocaust,

metodeudvikling, herunder udvikling

af instrumenter til forebyggelse af folkedrab gennem studier af de processer,

der muliggør eller kan lede til eller udløse folkedrab,

formidling af viden om folkedrab og

processerne bag, herunder løbende foredrags- og

undervisningsaktiviteter og udarbejdelse af undervisningsmateriale.

Center for Freds- og Konfliktforskning

har til

formål at fremme og støtte dansk forskning i problemer

vedrørende international fred og sikkerhed på et

tværvidenskabeligt og pluralistisk grundlag. Centrets sigte er, at dets

arbejde skal ligge i den internationale vidensfront, og derfor publiceres

forskningen internationalt. Centret har status som en

sektorforskningsinstitution, jf. lov om sektorforskningsinstitutioner.

Centrets forskning omfatter bl.a.:

sikkerhedsteori, herunder selve

sikkerhedsbegrebet, men også omfattende sikkerhedsdynamikker i Europa

og dets nærområder (Kaukasus, Lilleasien, Mellemøsten og

Nordafrika) og komparative analyser med andre regioner,

global styring, med særlig

fokus på sammenhængen mellem udviklinger i det internationale

samfund og verdenssamfundet, forskellige former for styring i det

internationale system og fred,

sikkerhed i

Østersøområdet og Norden, herunder

nærområderne, med fokus på bl.a. udenrigs-, sikkerheds- og

handelspolitik,

studier af regionale

sikkerhedsproblemer, enkeltlandes forsvarspolitik, ikke-offensivt forsvar,

omstilling af militære ressourcer og brug af forskellige former for

multinationale styrker til fredsrelaterede formål,

studiet af krige, som er domineret

af fx etniske, kulturelle og økonomiske faktorer.

Centret er forpligtet til at anvende en del af sin

bevilling til at yde økonomisk støtte til relevante akademiske

formål og projekter, fx udenlandske forskeres ophold i Danmark, danske

forskeres aktiviteter i udlandet og rejsestipendier til studerende ved danske

uddannelsesinstitutioner.

Det Danske Center for Menneskerettigheder

har til

formål at fremme arbejdet med forskning i og information om

menneskerettighederne i fredstid såvel som under væbnede

konflikter, navnlig ved:

at skabe en selvstændig og

uafhængig dansk forskningsindsats på området,

at rådgive Folketinget og

ministerierne om Danmarks forpligtelser på

menneskerettighedsområdet,

at afholde og fremme undervisning

på alle niveauer inden for området, herunder folkeligt

oplysningsarbejde,

at forestå information til

brug for de frivillige organisationer, forskere, offentlige myndigheder samt

den interesserede offentlighed,

at sikre tidssvarende offentlige

biblioteks- og dokumentationsfaciliteter,

at støtte frivillige

organisationer og andre i opbygningen af menneskerettighedsdokumentation,

at fremme koordination mellem og

bistand til de frivillige organisationers arbejde med

menneskerettigheder,

at støtte og udbygge nordisk

og andet internationalt samarbejde på

menneskerettighedsområdet,

at bidrage til implementering af

menneskerettigheder nationalt og internationalt.

Centret skal i sin virksomhed tage udgangspunkt i de af

det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder,

herunder især de i FNs verdenserklæring, FNs konventioner og

Europarådets konventioner omtalte menneskerettigheder, samt de i

grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Centret skal på

tværfagligt grundlag selvstændigt bidrage til

gennemførelse af menneskerettighederne både nationalt og

internationalt.

Den nye institution foreslås kaldt Dansk Center

for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Centret bliver en

selvejende, uafhængig institution, hvis primære formål er

at udføre forskning og aktuel analysevirksomhed på

internationalt niveau. Centret skal beskæftige sig med europæisk

politik, internationale juridiske, politiske og økonomiske relationer,

forsvar, fred og sikkerhed, ulighed og udvikling, årsager til og

bekæmpelse af fattigdom, voldelige konflikter, folkedrab og politiske

massedrab, holocaust samt menneskerettigheder i ind- og udland. Der skal

lægges vægt på aktiviteter af betydning for politiske

aktører, offentligheden og den offentlige debat. Centret skal sikre

øget dansk synlighed og gennemslagskraft i internationale

forskningssammenhænge. Samtidig vil der gennem samling af

institutionerne kunne foretages en koordinering af forskningsopgaverne og

ressourcerne efter en overordnet vurdering af hele aktivitetsfeltet til gavn

for både faglig produktion og udadvendte aktiviteter såvel i

forhold til danske og udenlandske universiteter som andre internationale

sammenhænge. I relation til udenlandske forskningsinstitutioner vil et

bredere og samlet udenrigspolitisk forskningsmiljø kunne fremstå

som en mere naturlig og iøjnefaldende samarbejdspartner, hvilket

også vil gøre det mere tiltrækkende for internationalt

anerkendte forskere at indgå i analyse- og forskningsprojekter i

Danmark. De nye muligheder for at åbne forskerskoler i samarbejde med

de danske forskningsinstitutioner, der har ret til at tildele ph.d.-graden,

vil kunne styrke opbygningen af et frugtbart forskeruddannelsesmiljø.

Et samlet forskningsmiljø vil kunne øge kontakten og

vekselvirkningen mellem forskningen og brugerne af forskningsresultater og

give forskningen en mere central og integreret betydning i den politiske

beslutningsproces. Med et samlet Center for Internationale Studier og

Menneskerettigheder vil der være skabt mulighed for at fremme dialogen

mellem embedsmænd og forskere, herunder i form af videreuddannelse af

praktikere i centraladministrationen og gennem udvekslingsordninger med de

mest berørte ministerier.

Centret opbygges af to institutter, Institut for

Internationale Studier, der omfatter de hidtidige aktiviteter under Dansk

Udenrigspolitisk Institut, Center for Udviklingsforskning, Dansk Center for

Holocaust- og Folkedrabsstudier og Center for Freds- og Konfliktforskning, og

Institut for Menneskerettigheder, der omfatter de hidtidige

aktiviteter under Det Danske Center for Menneskerettigheder.

Nævnet for Etnisk Ligestilling

nedlægges ved lovforslaget. Nævnet har til formål at

rådgive Folketinget, regeringen, lokale og centrale myndigheder,

organisationer og institutioner samt andre dele af samfundet om

spørgsmål om etnisk ligestilling. Nævnet skal arbejde for

at modvirke forskelsbehandling mellem personer med dansk oprindelse og

personer med anden etnisk oprindelse. Nedlæggelsen skal ses i lyset af

Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om

ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EF-Tidende 2000 L

180 s. 22). Regeringen vil i begyndelsen af den kommende folketingssamling

fremsætte et lovforslag, der nærmere fastlægger, hvorledes

direktivet gennemføres inden den 1. juli 2003. Direktivets

gennemførelsesfrist er den 19. juli 2003. Ved nærværende

lovforslag gennemføres alene bestemmelserne i direktivets artikel 13,

stk. 1 og 2, om etablering af uafhængige organer for fremme af

ligebehandling.

Lovforslagets økonomiske og administrative

konsekvenser m.v.

1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Centret vil modtage offentligt tilskud over finansloven.

Det årlige tilskud til centret finansieres under Udenrigsministeriets

og Forsvarsministeriets afsnit på finansloven. Det samlede tilskud for

2002 til de fem institutioner, der sammenlægges, er fastsat på

finansloven for 2002. Centerbestyrelsen vil efter etableringen foretage

fordelingen af det fremtidige tilskud mellem centrets to institutter og de

fælles administrative og servicefunktioner.

Sammenlægningen af administrative funktioner og

andre servicefunktioner vil medføre en bedre ressourceudnyttelse

såvel som besparelser i det samlede centers administrationsudgifter

m.v. i forhold til udgifterne ved at opretholde fem særskilte

institutioner. Disse og andre besparelser er indregnet i det samlede

statstilskud til de fem institutioner på finansloven for 2002 og

gennemføres af institutionerne i 2002.

Nedlæggelsen af Nævnet for Etnisk Ligestilling

har ikke konsekvenser for 2002. For 2003 vil konsekvenserne blive belyst i

det forannævnte kommende lovforslag.

Samlet skønnes forslaget derfor ikke i sig selv at

have økonomiske konsekvenser for det offentlige, ud over hvad der

allerede fremgår af finansloven for 2002.

2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes ikke at have administrative

konsekvenser for det offentlige.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske

eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

4. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for

borgerne.

6. Lovforslagets forhold til EU-retten

Forslaget indeholder en bestemmelse, § 2,

stk. 2, nr. 4, der gennemfører bestemmelserne i artikel 13,

stk. 1 og 2, om etablering af uafhængige organer for fremme af

ligebehandling i Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af

princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse

(EF-Tidende 2000 L 180 s. 22). Regeringen vil i begyndelsen af den kommende

folketingssamling fremsætte et lovforslag, der nærmere

fastlægger, hvorledes direktivet gennemføres inden den 1. juli

2003. Direktivets gennemførelsesfrist er den 19. juli 2003.

7. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have

ligestillingsmæssige konsekvenser.

S

amlet vurdering af konsekvenser af

lovforslaget

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

§ 2, stk. 2, nr. 4, gennemfører

bestemmelserne i artikel 13, stk. 1 og 2, om etablering af

uafhængige organer for fremme af ligebehandling i Rådets direktiv

2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle

uanset race eller etnisk oprindelse (EF-Tidende 2000 L 180 s.

22).

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Hørte myndigheder m.v.

Et udkast til lovforslaget er sendt i høring til

ca. 125 myndigheder, organisationer m.v. og gjort tilgængeligt på

Udenrigsministeriets hjemmeside.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Det overordnede formål med etablering af Dansk

Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder er at skabe rammerne

for et sammenhængende og koncentreret forskningsmiljø

vedrørende internationale forhold og at skabe en samlet ramme om

forskning i internationale forhold og menneskerettighedsarbejdet.

I centret videreføres de fem sammenlagte

institutioner, og deres personale og aktiver overgår til centret. Det

præciseres, at politiske massedrab også indgår i centrets

forskningsområde på linje med folkedrab. Prioriteringen inden for

de til enhver tid gældende finansielle rammer, jf. de på

finansloven årligt bevilgede beløb og andre indtægter, vil

være centerbestyrelsens og institutbestyrelsernes ansvar.

I centret indgår som selvstændige enheder

Institut for Internationale Studier, omfattende de hidtidige

aktiviteter under Dansk Udenrigspolitisk Institut, Center for

Udviklingsforskning, Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier og

Center for Freds- og Konfliktforskning, og Institut for

Menneskerettigheder, omfattende de hidtidige aktiviteter under Det Danske

Center for Menneskerettigheder.

Det påtænkes af Udenrigsministeriet

foreslået, at der indgås en udviklingskontrakt mellem centret

(centerbestyrelsen og vedkommende institutbestyrelse(r)) og

Udenrigsministeriet, som fastlægger målsætninger og

udviklingsplaner med hensyn til forskning, udredninger, formidling,

forskningstemaer, kvalitetssikring af forskningen, inddragelse af eksterne

parter, ekstern finansiering, dannelsen af netværk m.v.

Institutbestyrelserne vil få ansvaret for realisering af

målsætninger og planer i kontrakten. Udviklingskontrakten kan

have flere tidshorisonter, fx en femårig horisont for forskning og et

kortere perspektiv for udredninger, men således at der sikres en samlet

forhandlingsramme og et samlet perspektiv, og således at udredninger

bliver forskningsbaserede. På linje med gældende kontrakter

mellem universiteter og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og

Undervisningsministeriet vil kontrakten respektere centrets

grundlæggende forsknings- og metodefrihed.

Den gældende ordning, hvorefter Forsvarsministeriet

- i samarbejde med Udenrigsministeriet - med Dansk Udenrigspolitisk Institut

aftaler formål, indhold og prioriteringer, for så vidt

angår de særlige forsvars- og sikkerhedspolitiske projekter, der

finansieres over forsvarsrammen, jf. Aftale om Forsvarets Ordning 2000-2004,

agtes videreført med centret (centerbestyrelsen og bestyrelsen for

Institut for Internationale Studier).

Til § 2

Til stk. 1

Til nr. 1

Institut for Internationale Studier udfører som en

af sine væsentligste opgaver uafhængig forskning af international

kvalitet inden for et bredt felt af internationale emner. Indsatsen inden for

de enkelte forskningsområder tilrettelægges af

institutbestyrelsen i forbindelse med den løbende opfølgning af

udviklingskontrakten med Udenrigsministeriet, idet der forventes en

særlig indsats for at drage nytte af spændvidden i instituttets

forskningsområde. Instituttet bør i tilrettelæggelsen af

sin virksomhed sikre sig beredskab til at kunne tage nye emner op for at

sikre dynamik og aktualitet i dets forskning.

Til nr. 2

Udarbejdelse af udredninger og redegørelser vil

kunne ske på anmodning fra Folketinget eller regeringen eller på

institutbestyrelsens eget initiativ. Instituttet vil skulle følge den

internationale udvikling med henblik på at vurdere Danmarks udenrigs-

og sikkerhedspolitiske situation i en bred politisk og økonomisk

sammenhæng, herunder Danmarks placering i forhold til

udviklingspolitiske problemstillinger. Medmindre andet aftales i det enkelte

tilfælde, afgives instituttets udredninger og redegørelser

på institutbestyrelsens ansvar. Andre typer rapporter, analyser m.v.

vil kunne afgives på institutdirektørens ansvar.

Til nr. 3

Instituttet skal sikre en perspektiverende og

anvendelsesorienteret formidling af forskningsresultater og analyser samt

gennem dokumentation og informationsvirksomhed bidrage til at stimulere

interessen for, kendskabet til, studiet af og debatten om internationale

forhold. Der skal lægges vægt på, at alsidighed og

pluralisme præger bidragene til danske og internationale debatter om

centrale spørgsmål inden for instituttets arbejdsfelt.

Instituttet skal varetage en national videncenterfunktion på

internationalt niveau. Som led heri indgår fx dansk- og engelsksproget

tilstedeværelse på internet samt et offentligt tilgængeligt

bibliotek med relevant litteratur. I forbindelse med etablering af et

fælles bibliotek vil de eksisterende bibliotekers forpligtelser i

henhold til fx biblioteksloven skulle respekteres. Udenrigsministeriet

overvejer i forbindelse med nedlæggelse af sit eget bibliotek at

indgå aftale med instituttet om biblioteksbetjening af ministeriet og

om overdragelse af Udenrigsministeriets bogsamlinger til instituttet. Til

formidlingsopgaven hører også oplysnings- og mindefunktionen

vedrørende holocaust.

Til nr. 4

Med et forskningsmiljø af international klasse vil

instituttet kunne deltage i forskeruddannelse (ph.d.) i samarbejde med

universiteterne, fx i form af forskerskoler og med medfinansiering fra bl.a.

Forskeruddannelsesrådet. Instituttet forudses endvidere at deltage i

videreuddannelsesprogrammer samt deltage i udvekslingsordninger, såvel

internationalt som med henblik på at knytte praktikere og

embedsmænd fra relevante ministerier, organisationer og Folketinget

m.v. til instituttet. Instituttet kan som led i sit samarbejde med

forskningsinstitutioner i udviklingslande i samarbejde med

Udenrigsministeriet bl.a. finansiere korterevarende studieophold ved

instituttet. Betingelser for samt omfang heraf fastlægges ved aftale

mellem centret (centerbestyrelsen og bestyrelsen for Institut for

Internationale Studier) og Udenrigsministeriet.

Til nr. 5

Det danske forskningsmiljø inden for instituttets

kerneområder er afhængig af såvel universiteterne som det

internationale forskningsmiljø. Gennem etableringen af et

større og stærkere samlet dansk forskningsmiljø vil

instituttet fremstå som en naturlig og iøjnefaldende

samarbejdspartner for udenlandske forskere og gøre det

tiltrækkende for udenlandske forskere at deltage i instituttets

forskningsmiljø, der delvist vil være engelsksproget. Det er

hensigten, at instituttet skal fremme og fastholde dansk deltagelse i

internationale forskningsnetværk.

Til stk. 2

Institut for Menneskerettigheder viderefører de

opgaver, der i dag varetages af Det Danske Center for Menneskerettigheder,

hvis vedtægt i sin formålsbeskrivelse er på linje med

stk. 2, nr. 1-3 og 5-10.

Det Danske Center for Menneskerettigheder er

indforstået med, at dets aktiviteter og aktiver overgår til den

nye institution.

Ved stk. 2, nr. 4, sikres, at Institut for

Menneskerettigheder får kompetence til at varetage de forpligtelser,

der følger af Rådets direktiv af 29. juni 2000 om

gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race

eller etnisk oprindelse (EF-Tidende 2000 L 180 s. 22), der i artikel 13

bestemmer følgende:

»Stk. 1.

Medlemsstaterne udpeger et eller

flere organer for fremme af ligebehandling af alle uden forskelsbehandling

på grund af race eller etnisk oprindelse. Sådanne organer kan

være en del af institutioner, der har til opgave på nationalt

plan at forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners

rettigheder.

Stk. 2.

Medlemsstaterne sikrer, at disse

organer også har kompetence til at

bistå ofre for

forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over

forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes,

organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, jf. artikel 7,

stk. 2,

indlede uafhængige

undersøgelser af forskelsbehandling,

offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om

spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.«

Regeringen vil i begyndelsen af den kommende

folketingssamling fremsætte et lovforslag, der nærmere

fastlægger, hvorledes direktivet gennemføres inden den 1. juli

2003.

Til § 3

Centret etableres som en selvejende institution, der

på de årlige finanslove modtager tilskud fra staten til

dækning af centrets drift.

Til § 4

Centret kan modtage indtægter fra fonde m.v. og kan

udføre indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret

forskningsvirksomhed samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter i henhold

til gældende bestemmelser, fx ved at udføre konsulentopgaver og

gennemføre efteruddannelseskurser for brugergrupperne. Der åbnes

endvidere mulighed for, at fx Udenrigsministeriet kan indgå aftale med

centret om flerårige udredningsprogrammer (og de dertil knyttede

forskningsaktiviteter) og indgå aftale med centret om fx at overtage

sekretariatsopgaven for Forskningsrådet for Udviklingsforskning, som

hidtil er blevet varetaget af administrationsafdelingen ved Center for

Udviklingsforskning, jf. herved det under bemærkningerne til § 1

anførte om en udviklingskontrakt for Udenrigsministeriets vedkommende.

Endvidere henvises til det i bemærkningerne til § 2, stk. 1,

nr. 3, anførte vedrørende samarbejde om biblioteksbetjening af

Udenrigsministeriet. Aftaler om indtægtsgivende aktiviteter

forudsættes godkendt af såvel centerbestyrelsen som vedkommende

institutbestyrelse. Indtægterne forudsættes med fradrag af

administrationsbidrag og lign. at blive tilført vedkommende institut

efter nærmere af centerbestyrelsen fastlagte interne regler.

Til § 5

Dansk Center for Internationale Studier og

Menneskerettigheder ledes af en centerbestyrelse, der træffer

afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om centrets

økonomi og forvaltning, herunder generelle

personalespørgsmål. Centerbestyrelsen består af

repræsentanter for institutbestyrelserne, herunder formændene,

medarbejderrepræsentanter, samt en af udenrigsministeren udpeget

formand, der kan være den neutrale opmand ved eventuelle

interessekonflikter mellem de to institutbestyrelser. Alle faglige

spørgsmål, herunder forskningsstrategi og arbejdsopgaver, inden

for institutternes respektive arbejdsområder henhører under

institutbestyrelserne. Spørgsmål om ansættelse og

afskedigelse af forskere tilkommer ligeledes institutbestyrelserne.

Til § 6

Bestyrelsen for Institut for Internationale Studier

består af 11 medlemmer, der udpeges i deres personlige egenskab af

relevante forskningsråd, Styrelsen for Internationalt

Udviklingssamarbejde, Rektorkollegiet, statsministeren, udenrigsministeren og

forsvarsministeren, samt et medlem valgt af medarbejderne ved instituttet.

Bestyrelsen vælger sin formand af egen midte.

Til § 7

Bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder

består af 13 medlemmer, hvoraf seks medlemmer udpeges af Rådet

for Menneskerettigheder, jf. nedenfor, to af rektor for Københavns

Universitet, to af rektor for Aarhus Universitet og to af Rektorkollegiet, og

et medlem vælges af medarbejderne ved instituttet. Af de af rådet

udpegede medlemmer skal mindst to have tilknytning til de etniske minoriteter

eller en humanitær organisation, der beskæftiger sig med

områder af betydning for de etniske minoriteter. Af de af rektorerne

for Københavns og Aarhus universiteter udpegede medlemmer skal mindst

to være tilknyttet de juridiske faggrupper. Bestyrelsen vælger

sin formand af egen midte. I § 12, stk. 4, er fastsat en

overgangsordning, der sikrer kontinuitet og identitet i forhold til det

nuværende Menneskerettighedscenter.

Der nedsættes et Råd for Menneskerettigheder,

der sammensættes således, at de synspunkter, som gør sig

gældende blandt interesserede frivillige organisationer, særligt

berørte offentlige myndigheder, interesserede forskere og andre

særligt interesserede enkeltpersoner og grupper af personer, herunder

de etniske minoriteter, afspejles. Rådet vil blive oprettet ved, at det

hidtidige Centerråd for Det Danske Center for Menneskerettigheder

konstitueres som Rådet for Menneskerettigheder. I forretningsordenen

for Rådet for Menneskerettigheder fastsætter rådet selv

regler for medlemskab af rådet i overensstemmelse med internationalt

anerkendte principper for nationale menneskerettighedsinstitutioner. Der

forudses en udvidelse af rådet bl.a. under hensyntagen til de i

§ 2, stk. 2, nr. 4, fastlagte opgaver, således at fx

Rådet for Etniske Minoriteter og Ministeriet for Flygtninge,

Indvandrere og Integration repræsenteres. Rådet for

Menneskerettigheder drøfter de overordnede retningslinjer for

instituttets virksomhed i overensstemmelse med internationalt anerkendte

principper men har ikke kompetence til at gå ind i de enkelte

udtalelser eller redegørelser og påser, at instituttets aktiviteter er i overensstemmelse med

dets formål efter denne lov. Rådet kan over for

institutbestyrelsen fremsætte forslag til nye aktiviteter og vurdere

forløbet af hidtidige aktiviteter.

Ved overførsel af den eksisterende struktur fra Det

Danske Center for Menneskerettigheder skønnes lovforslaget at

tilgodese, at Institut for Menneskerettigheder kan fortsætte Det Danske

Center for Menneskerettigheders status som national

menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med de internationale

principper for sådanne institutioner, Paris-principperne, der er

gengivet som bilag til bemærkningerne. Paris-principperne vil

være gældende for såvel instituttets som bestyrelsens og

rådets virksomhed.

Til § 8

Der tages skridt til, at alle tre bestyrelser kan

være funktionsdygtige ved lovens ikrafttræden. Ved udpegelse af

medlemmer til bestyrelserne vil ligestillingslovens bestemmelser om

kønssammensætning ved besættelse af visse

bestyrelsesposter i den statslige forvaltning m.v. være

gældende.

For at undgå, at loven skaber en struktur af

uhensigtsmæssige udvalg og rådgivende fora, overlades det til

institutbestyrelserne evt. at nedsætte særlige udvalg, herunder

forskningsudvalg, og rådgivende fora til støtte for

bestyrelserne eller til at skabe en bred faglig og folkelig kontaktflade.

Til § 9

Centrets administrative ledelse forestås af en

centerdirektør, der udnævnes af centerbestyrelsen.

Hver af institutbestyrelserne udnævner en

institutdirektør, der forestår instituttets faglige ledelse.

Alle tre direktørstillinger besættes efter offentligt opslag.

Det forudsættes, at der normalt vil blive tale om ansættelser for

en tidsbegrænset periode.

Såfremt en eller flere af direktørerne ikke

skulle være udnævnt eller tiltrådt ved lovens

ikrafttræden, vil der blandt de sammenlagte institutters medarbejdere

på chefsniveau efter de respektive bestyrelsers nærmere

bestemmelse blive udpeget fungerende direktører, indtil

direktørerne kan tiltræde deres stillinger.

Til § 10

Der lægges vægt på, at der etableres

betryggende retningslinjer for centrets budgetlægning,

regnskabsaflæggelse og revision.

Til § 12

Loven træder i kraft pr. 1. januar 2003.

Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af

§ 2, stk. 2, nr. 4, der vil blive sat i kraft i forbindelse med

ikrafttrædelsen af øvrig lovgivning vedrørende

gennemførelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF om

gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race

eller etnisk oprindelse (EF-Tidende 2000 L 180 s. 22) inden den 1. juli 2003.

Direktivets gennemførelsesfrist er den 19. juli 2003. Lovgrundlaget

for Dansk Udenrigspolitisk Institut, Dansk Center for Holocaust- og

Folkedrabsstudier og Center for Udviklingsforskning ophæves. Center for

Freds- og Konfliktforskning og Det Danske Center for Menneskerettigheder er

ikke oprettet ved lov. Endvidere ophæves loven om Nævnet for

Etnisk Ligestilling, således at nævnet nedlægges pr. 31.

december 2002.

Bilag

»Paris-principperne«

Uofficiel oversættelse

Principles relating to the status of national

institutions

Principper vedrørende nationale institutioners

status

General Assembly resolution 48/134 of 20 December 1993,

Annex

Generalforsamlingens resolution 48/134 af 20. december

1993, bilag

Competence and responsibilities

Kompetence og ansvarsområde

1. A national institution shall be vested with competence

to promote and protect human rights.

1. En national institution skal have kompetence til at

fremme og beskytte menneskerettighederne.

2. A national institution shall be given as

broad a mandate as possible, which shall be clearly set forth in a

constitutional or legislative text, specifying its composition and its sphere

of competence.

2. En national institution skal have så bredt et

mandat som muligt, og dette skal være klart defineret i en grundlovs-

eller lovtekst, der angiver dens sammensætning og dens

kompetenceområde.

3. A national institution shall, inter alia, have the

following responsibilities:

3. En national institutions ansvarsområde

dækker blandt andet følgende:

(a) o submit to the Government, Parliament and any other competent

body, on an advisory basis either at the request of the authorities concerned

or through the exercise of its power to hear a matter without higher

referral, opinions, recommendations, proposals and reports on any matters

concerning the promotion and protection of human rights; the national

institution may decide to publicize them; these opinions, recommendations,

proposals and reports, as well as any prerogative of the national

institution, shall relate to the following areas:

(a) At afgive responsa, anbefalinger, forslag og rapporter om alle

sager, der vedrører fremme og beskyttelse af menneskerettighederne,

til regeringen, parlamentet eller en anden kompetent instans, på

rådgivningsbasis enten på de pågældende myndigheders

anmodning eller via dens udøvelse af sine beføjelser til at

tage en sag op af egen drift; den nationale institution kan beslutte at

offentliggøre dem; disse responsa, anbefalinger, forslag og rapporter

samt eventuelle særlige rettigheder, som den nationale institution

måtte have, skal vedrøre de følgende områder.

(i) Any legislative or administrative provisions, as well as provisions

relating to judicial organizations, intended to preserve and extend the

protection of human rights; in that connection, the national institution

shall examine the legislation and administrative provisions in force, as well

as bills and proposals, and shall make such recommendations as it deems

appropriate in order to ensure that these provisions conform to the

fundamental principles of human rights; it shall, if necessary, recommend the

adoption of new legislation, the amendment of legislation in force and the

adoption or amendment of administrative measures;

(i) Alle lov- eller administrative bestemmelser samt bestemmelser

vedrørende retsinstitutioner, hvis formål er at bevare og udvide

beskyttelsen af menneskerettighederne; i den forbindelse skal den nationale

institution undersøge de gældende lov- og administrative

bestemmelser samt lovforslag og forslag, og den skal foretage sådanne

indstillinger, som den finder passende med henblik på at sikre, at

disse bestemmelser er i overensstemmelse med de grundlæggende

principper for menneskerettighederne; den skal om nødvendigt anbefale,

at der vedtages ny lovgivning, ændring af gældende lovgivning og

vedtagelse eller ændring af administrative foranstaltninger;

(ii) Any situation of violation of human rights which it decides to

take up;

(ii) Enhver sag om overtrædelse af menneskerettighederne, som den

beslutter at tage op;

(iii) The preparation of reports on the national situation with regard

to human rights in general, and on more specific matters;

(iii) Udarbejdelse af rapporter om den generelle nationale situation

på menneskerettighedsområdet samt om mere specifikke sager;

(iv) Drawing the attention of the Government to situations in any part

of the country where human rights are violated and making proposals to it for

initiatives to put an end to such situations and, where necessary, expressing

an opinion on the positions and reactions of the Government;

(iv) Henledelse af regeringens opmærksomhed på situationer

i en hvilken som helst del af landet, hvor menneskerettighederne

overtrædes, samt stille forslag til regeringen om initiativer, der kan

bringe sådanne situationer til ophør, og hvor det måtte

være nødvendigt, afgive en udtalelse om regeringens holdninger

og handlinger;

(b) To promote and ensure the harmonization of national legislation

regulations and practices with the international human rights instruments to

which the State is a party, and their effective implementation;

(b) Fremme og sikre harmoniseringen af national lovgivning, regler og

praksis med de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som staten er

part i, samt deres faktiske gennemførelse;

(c) To encourage ratification of the above-mentioned instruments or

accession to those instruments, and to ensure their implementation;

(c) Fremme ratificeringen af de ovennævnte instrumenter eller

tiltrædelsen af disse instrumenter samt sikre, at de

gennemføres;

(d) To contribute to the reports which States are required to submit to

United Nations bodies and committees, and to regional institutions, pursuant

to their treaty obligations and, where necessary, to express an opinion on

the subject, with due respect for their independence;

(d) Bidrage til de rapporter, som staterne skal afgive til de Forenede

Nationers organer og komitéer og til regionale institutioner i henhold

til deres traktatmæssige forpligtelser, og, hvor det måtte

være nødvendigt, udtrykke sin mening om emnet med behørig

respekt for deres uafhængighed;

(e) To cooperate with the United Nations and any other organization in

the United Nations system, the regional institutions and the national

institutions of other countries that are competent in the areas of the

promotion and protection of human rights;

(e) Samarbejde med de Forenede Nationer og alle andre organisationer

inden for de Forenede Nationer, de regionale institutioner og de nationale

institutioner i andre lande, som er kompetente inden for området for

fremme og beskyttelse af menneskerettighederne;

(f) To assist in the formulation of programmes for the teaching of, and

research into, human rights and to take part in their execution in schools,

universities and professional circles;

(f) Bistå ved formuleringen af programmer for undervisning og

forskning i menneskerettighederne og deltage i gennemførelsen heraf i

skoler, på universiteter og i faglig sammenhæng;

(g) To publicize human rights and efforts to combat all forms of

discrimination, in particular racial discrimination, by increasing public

awareness, especially through information and education and by making use of

all press organs.

(g) Skaffe offentlig omtale af menneskerettighederne og

bestræbelser på at bekæmpe alle former for diskrimination,

særligt racediskrimination, ved at øge borgernes bevidsthed

på området, særligt via oplysning og uddannelse samt ved at

anvende alle medier.

Composition and guarantees of independence and

pluralism

Sammensætning og garanti for uafhængighed og

pluralisme

1. The composition of the national institution and the

appointment of its members, whether by means of an election or otherwise,

shall be established in accordance with a procedure which affords all

necessary guarantees to ensure the pluralist representation of the social

forces (of civilian society) involved in the promotion and protection of

human rights, particularly by powers which will enable effective cooperation

to be established with, or through the presence of, representatives of:

1. Sammensætningen af den nationale institution og

udnævnelse af dens medlemmer, hvad enten det sker ved valg eller

på anden vis, skal fastlægges i overensstemmelse med en

procedure, som sikrer alle nødvendige garantier med henblik på

at sikre en pluralistisk repræsentation af alle samfundskræfter

(i det civile samfund), som er involveret i menneskerettighedernes fremme og

beskyttelse, særligt via beføjelser, som gør det muligt

at etablere et effektivt samarbejde med, eller via tilstedeværelsen af,

repræsentanter for:

(a) Non-governmental organizations responsible for human rights and

efforts to combat racial discrimination, trade unions, concerned social and

professional organizations, for example, associations of lawyers, doctors,

journalists and eminent scientists;

(a) Ikke-statslige organisationer med ansvar for menneskerettighederne

og indsatsen for at bekæmpe racediskrimination, fagforeninger,

implicerede sociale og faglige organisationer, for eksempel, foreninger for

advokater, læger, journalister og fremtrædende

videnskabsmænd;

(b) Trends in philosophical or religious thought;

(b) Tendenser inden for filosofisk eller religiøs

tænkning;

(c) Universities and qualified experts;

(c) Universiteter og kvalificerede eksperter;

(d) Parliament;

(d) Parlamentet;

(e) Government departments (if these are included, their

representatives should participate in the deliberations only in an advisory

capacity).

(e) Ministerier (hvis disse er med, bør deres

repræsentanter kun deltage i drøftelserne som

rådgivere).

2. The national institution shall have an infrastructure

which is suited to the smooth conduct of its activities, in particular

adequate funding. The purpose of this funding should be to enable it to have

its own staff and premises, in order to be independent of the Government and

not be subject to financial control which might affect its independence.

2. Den nationale institution skal have en infrastruktur,

der er egnet til, at den gnidningsløst kan udføre sine

aktiviteter, særligt tilstrækkelige midler. Formålet med

disse midler er, at institutionen har mulighed for at have sine egne

medarbejdere og lokaler, således at den er uafhængig af

regeringen og ikke er underlagt nogen økonomisk kontrol, der kan have

indflydelse på dens uafhængighed.

3. In order to ensure a stable mandate for the members of

the national institution, without which there can be no real independence,

their appointment shall be effected by an official act which shall establish

the specific duration of the mandate. This mandate may be renewable, provided

that the pluralism of the institution's membership is ensured.

3. For at sikre et stabilt mandat for den nationale

institutions medlemmer, uden hvilket en reel uafhængighed ikke kan

eksistere, skal deres udnævnelse effektueres via en forvaltningsakt,

som skal fastsætte mandatets specifikke løbetid. Et sådant

mandat kan forlænges, såfremt der sikres pluralisme i

institutionens sammensætning.

Methods of operation

Arbejdsformer

Within the framework of its operation, the national

institution shall:

Inden for dens arbejdsrammer skal den nationale

institution:

(a) Freely consider any questions falling within its competence,

whether they are submitted by the Government or taken up by it without

referral to a higher authority, on the proposal of its members or of any

petitioner;

(a) Frit behandle alle de spørgsmål, der falder inden for

dens kompetenceområde, hvad enten de er forelagt den af regeringen,

eller institutionen selv har taget spørgsmålet op uden

forelæggelse for en højere myndighed, på indstilling fra

dens medlemmer eller fra en rekvirent;

(b) Hear any person and obtain any information and any documents

necessary for assessing situations falling within its competence;

(b) Høre alle personer og skaffe alle oplysninger og alle

dokumenter, der er nødvendige for at bedømme forhold, der

falder inden for dens kompetenceområde;

(c) Address public opinion directly or through any press

organ, particularly in order to publicize its opinions and

recommendations;

(c) Henvende sig til offentligheden direkte eller via pressen,

særligt med henblik på at offentliggøre dens meninger og

anbefalinger;

(d) Meet on a regular basis and whenever necessary in the presence of

all its members after they have been duly convened;

(d) Mødes regelmæssigt og efter behov under

tilstedeværelse af alle dens medlemmer, efter at disse er blevet

behørigt indkaldt;

(e) Establish working groups from among its members as necessary, and

set up local or regional sections to assist it in discharging its

functions;

(e) Nedsætte arbejdsgrupper blandt dens medlemmer efter behov

samt etablere lokale eller regionale afdelinger til at bistå i

udførelsen af dens funktioner;

(f) Maintain consultation with the other bodies, whether jurisdictional

or otherwise, responsible for the promotion and protection of human rights

(in particular ombudsmen, mediators and similar institutions);

(f) Holde samråd med andre instanser, der som myndighed eller

på anden måde har ansvar for menneskerettighedernes fremme og

beskyttelse (særligt ombudsmænd, mæglere og lignende

institutioner);

(g) In view of the fundamental role played by the non-governmental

organizations in expanding the work of the national institutions, develop

relations with the non-governmental organizations devoted to promoting and

protecting human rights, to economic and social development, to combating

racism, to protecting particularly vulnerable groups (especially children,

migrant workers, refugees, physically and mentally disabled persons) or to

specialized areas.

(g) I lyset af den væsentlige rolle, som de ikke-statslige

organisationer spiller i udbredelsen af de nationale institutioners arbejde,

knytte forbindelse med de ikke-statslige organisationer, der er engageret i

menneskerettighedernes fremme og beskyttelse, økonomisk og social

udvikling, bekæmpelse af racisme, beskyttelse af særligt

sårbare grupper (særligt børn, indvandret arbejdskraft,

flygtninge, fysisk og mentalt handicappede personer) eller specialiserede

områder.

Additional principles concerning the status of

commissions with quasi-jurisdictional competence

Tillægsprincipper vedrørende status for

kommissioner med myndighedslignende beføjelser

A national institution may be authorized to hear and

consider complaints and petitions concerning individual situations. Cases may

be brought before it by individuals, their representatives, third parties,

non-governmental organizations, associations of trade unions or any other

representative organizations. In such circumstances, and without prejudice to

the principles stated above concerning the other powers of the commissions,

the functions entrusted to them may be based on the following

principles:

En national institution kan være bemyndiget til at

høre og behandle klager og anmodninger vedrørende individuelle

sager. Den kan få forelagt sager af privatpersoner, deres

repræsentanter, tredjemænd, ikke-statslige organisationer,

sammenslutninger af fagforeninger eller andre repræsentative

organisationer. I sådanne tilfælde og uden præjudice for de

ovennævnte principper vedrørende kommissionernes andre

beføjelser, kan de funktioner, de er betroet, være baseret

på de følgende principper:

(a) Seeking an amicable settlement through conciliation or, within the

limits prescribed by the law, through binding decisions or, where necessary,

on the basis of confidentiality;

(a) Søgning af en mindelig løsning via mægling

eller, inden for lovens rammer, via bindende afgørelser eller, hvor

det er nødvendigt, på grundlag af fortrolighed;

(b) Informing the party who filed the petition of his rights, in

particular the remedies available to him, and promoting his access to

them;

(b) Oplysning af den part, som har indgivet anmodningen, om hans

rettigheder, særligt de retsmidler, han har til rådighed, samt

lette hans adgang til disse;

(c) Hearing any complaints or petitions or transmitting them to any

other competent authority within the limits prescribed by the law;

(c) Høring af klager eller anmodninger eller videresendelse af

dem til en anden kompetent myndighed inden for de af loven foreskrevne

begrænsninger;

(d) Making recommendations to the competent authorities, especially by

proposing amendments or reforms of the laws, regulations and administrative

practices, especially if they have created the difficulties encountered by

the persons filing the petitions in order to assert their rights.

(d) Komme med anbefalinger til de kompetente myndigheder,

særligt ved at foreslå ændringer eller reformer af love,

regler eller administrativ praksis, specielt hvis de har forårsaget de

vanskeligheder, som de personer, der har indgivet anmodningerne, har

mødt, med henblik på at forsvare deres rettigheder.

Officielle noter

1) Loven

indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv

2000/43/EF, EF-Tidende 2000 L 180 s. 22.

Lignende dokumenter