Forslag til Lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. marts 2002 af
udenrigsministeren (Per Stig Møller)
Forslag
til
Lov om etablering af Dansk Center for
Internationale Studier og Menneskerettigheder1)
Kapitel 1
Etablering og formål
§ 1.
Med det formål at styrke forsknings-, udrednings-
og informationsvirksomheden i Danmark om internationale forhold,
forstået som det udenrigs-, sikkerheds- og udviklingspolitiske
område, konflikter, holocaust, folkedrab og politiske massedrab, samt
menneskerettigheder i ind- og udland, etableres et Dansk Center for
Internationale Studier og Menneskerettigheder.
Stk. 2.
I centret indgår som selvstændige
enheder:
1) Institut for Internationale Studier, omfattende de hidtidige
aktiviteter under Dansk Udenrigspolitisk Institut, Center for
Udviklingsforskning, Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier og
Center for Freds- og Konfliktforskning.
2) Institut for Menneskerettigheder, omfattende de hidtidige
aktiviteter under Det Danske Center for Menneskerettigheder.
§ 2.
Institut for Internationale Studier arbejder for
opfyldelsen af sit formål ved:
1) At udføre, fremme og samordne uafhængig forskning om
internationale forhold.
2) At udarbejde udredninger og redegørelser efter anmodning fra
Læs alt
Folketinget, regeringen eller på eget initiativ samt at følge
den internationale udvikling med henblik på at vurdere Danmarks
udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i en bred politisk og
økonomisk sammenhæng, herunder Danmarks placering i forhold til
udviklingspolitiske problemstillinger. Medmindre andet aftales i det enkelte
tilfælde, afgives de nævnte udredninger og redegørelser
på institutbestyrelsens ansvar.
3) At formidle forskningsresultater, analyser og viden samt
udøve dokumentations- og informationsvirksomhed, herunder
biblioteksvirksomhed, om internationale forhold.
4) At medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre
forskningsinstitutioner, herunder støtte udvikling af
forskningskapacitet i udviklingslandene, samt gennemføre
videreuddannelse for instituttets brugere.
5) At fungere som bindeled mellem danske og internationale
forskningsmiljøer inden for instituttets
arbejdsområde.
Stk. 2.
Institut for Menneskerettigheder skal i sin virksomhed
tage udgangspunkt i de af det internationale samfund til enhver tid
anerkendte menneskerettigheder, herunder især de i FNs
verdenserklæring, FNs konventioner og Europarådets konventioner
omtalte menneskerettigheder, samt de i grundloven indeholdte
frihedsrettigheder. Instituttet skal fremme arbejdet med forskning i og
oplysning om menneskerettighederne i fredstid og under væbnede
konflikter, navnlig ved:
1) At varetage en selvstændig og uafhængig dansk
forskningsindsats på menneskerettighedsområdet.
2) At rådgive Folketinget og regeringen om Danmarks forpligtelser
på menneskerettighedsområdet.
3) At afholde og fremme undervisning på alle niveauer inden for
menneskerettighedsområdet, herunder ved folkeligt
oplysningsarbejde.
4) At fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling på
grund af race eller etnisk oprindelse, herunder ved at bistå ofre for
forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over
forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes,
organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, indlede
uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling og
offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om
spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.
5) At forestå information om menneskerettighederne til brug for
frivillige organisationer, forskere, offentlige myndigheder og den
interesserede offentlighed.
6) At sikre tidssvarende offentligt tilgængelige biblioteks- og
dokumentationsfaciliteter vedrørende menneskerettighederne.
7) At støtte frivillige organisationer og andre i opbygningen af
menneskerettighedsdokumentation.
8) At fremme koordination mellem og bistand til de frivillige
organisationers arbejde med menneskerettighederne.
9) At støtte og udbygge nordisk og andet internationalt
samarbejde på menneskerettighedsområdet.
10) At bidrage til gennemførelse af menneskerettighederne i ind-
og udland.
§ 3.
Centret er en selvejende institution.
Stk. 2.
Staten yder et årligt tilskud til centrets
drift.
§ 4.
Centret kan i overensstemmelse med sit formål
modtage indtægter fra fonde, gaver m.v. og kan drive
indtægtsdækket virksomhed, tilskudsfinansieret
forskningsvirksomhed og andre tilskudsfinansierede aktiviteter, herunder
konsulentbistand og rådgivning, i det omfang dette er foreneligt med
varetagelsen af centrets øvrige opgaver.
Stk. 2.
Centret kan i overensstemmelse med sit formål
indgå flerårige aftaler med offentlige myndigheder om
løsning af konkrete opgaver.
Kapitel 2
Centrets og institutternes ledelse
§ 5.
Dansk Center for Internationale Studier og
Menneskerettigheder ledes af en centerbestyrelse, der træffer
afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om centrets
økonomi og forvaltning.
Stk. 2.
Institut for Internationale Studier og Institut for
Menneskerettigheder ledes af hver sin institutbestyrelse, der har ansvaret
for alle faglige spørgsmål, herunder forskningsstrategi og
arbejdsopgaver, inden for instituttets arbejdsområde, jf. § 2.
Stk. 3.
Centerbestyrelsen består af en formand, der
udpeges af udenrigsministeren, bestyrelsesformanden for Institut for
Internationale Studier, bestyrelsesformanden for Institut for
Menneskerettigheder, to medlemmer udpeget af bestyrelsen for Institut for
Internationale Studier, to medlemmer udpeget af bestyrelsen for Institut for
Menneskerettigheder og to medlemmer valgt af medarbejderne ved centret.
§ 6.
Bestyrelsen for Institut for Internationale Studier
består af 11 medlemmer, der udpeges i deres personlige
egenskab:
1) et medlem udpeges af Statens Samfundsvidenskabelige
Forskningsråd
2) et medlem udpeges af Statens Humanistiske Forskningsråd
3) et medlem udpeges af Styrelsen for Internationalt
Udviklingssamarbejde
4) fire medlemmer udpeges af Rektorkollegiet
5) et medlem udpeges af statsministeren
6) et medlem udpeges af udenrigsministeren
7) et medlem udpeges af forsvarsministeren
8) et medlem vælges af medarbejderne ved instituttet.
Stk. 2.
Bestyrelsen vælger sin formand af egen
midte.
§ 7.
Bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder
består af 13 medlemmer, der udpeges i deres personlige
egenskab:
1) seks medlemmer udpeges af Rådet for Menneskerettigheder, jf.
stk. 5
2) to medlemmer udpeges af rektor for Københavns Universitet
3) to medlemmer udpeges af rektor for Aarhus Universitet
4) to medlemmer udpeges af Rektorkollegiet
5) et medlem vælges af medarbejderne ved instituttet
Stk. 2.
Af de af Rådet for Menneskerettigheder udpegede
medlemmer skal mindst to have tilknytning til de etniske minoriteter eller en
humanitær organisation, der beskæftiger sig med områder af
betydning for de etniske minoriteter.
Stk. 3.
Af de af rektorerne for Københavns og Aarhus
universiteter udpegede medlemmer skal mindst to være tilknyttet de
juridiske faggrupper.
Stk. 4.
Bestyrelsen vælger sin formand af egen
midte.
Stk. 5.
Der nedsættes et Råd for
Menneskerettigheder, der sammensættes således, at de synspunkter,
som gør sig gældende blandt interesserede frivillige
organisationer, særligt berørte offentlige myndigheder,
interesserede forskere og andre særligt interesserede enkeltpersoner og
grupper af personer, herunder de etniske minoriteter, afspejles.
Stk. 6.
Rådet for Menneskerettigheder drøfter de
overordnede retningslinjer for instituttets virksomhed i overensstemmelse med
internationalt anerkendte principper og påser, at
instituttets aktiviteter er i overensstemmelse med dets formål efter
denne lov. Rådet kan over for institutbestyrelsen fremsætte
forslag til nye aktiviteter og vurdere forløbet af hidtidige
aktiviteter.
§ 8.
Medlemmerne af centerbestyrelsen og af
institutbestyrelserne udpeges for en fireårig periode og kan genudpeges
for yderligere en periode. Derefter kan de først vælges eller
udpeges på ny efter mindst fire års forløb.
Stk. 2.
Valg af medarbejderrepræsentanter finder sted i
henhold til bestemmelserne herom i lov om aktieselskaber.
Stk. 3.
Snarest efter lovens ikrafttræden
fastsætter centerbestyrelsen, institutbestyrelserne og Rådet for
Menneskerettigheder deres forretningsordener. I forretningsordenen for
Rådet for Menneskerettigheder fastsættes regler for medlemskab af
rådet i overensstemmelse med internationalt anerkendte principper for
nationale menneskerettighedsinstitutioner.
Stk. 4.
Institutbestyrelserne kan nedsætte særlige
udvalg, herunder forskningsudvalg, og rådgivende fora.
Stk. 5.
De nærmere regler for centrets virksomhed
fastsættes i en statut af centerbestyrelsen efter indstilling fra
institutbestyrelserne.
§ 9.
Centrets daglige ledelse i økonomi- og
forvaltningsspørgsmål forestås af en
centerdirektør, der udnævnes af centerbestyrelsen efter
offentligt opslag.
Stk. 2.
Hver af institutbestyrelserne udnævner efter
offentligt opslag en institutdirektør til at forestå
instituttets daglige ledelse i faglige spørgsmål.
Kapitel 4
Revision, nedlæggelse, ikrafttræden
§ 10.
Centrets regnskabsår er finansåret. Ved
regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab. Regnskabet
skal underskrives af centerbestyrelsen og centerdirektøren.
Stk. 2.
Udenrigsministeren fastsætter retningslinjer for
udarbejdelsen af centrets budget og for regnskabsaflæggelsen.
Stk. 3.
Rigsrevisor forestår revisionen af centret, jf.
§ 2 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
§ 11.
Centret kan kun nedlægges ved lov.
Stk. 2.
I tilfælde af, at centret nedlægges som
selvejende institution, overgår dets bygninger, anlæg, inventar
samt formue i øvrigt til staten.
§ 12.
Loven træder i kraft den 1. januar 2003, idet
udenrigsministeren dog fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen
af § 2, stk. 2, nr. 4.
Stk. 2.
Samtidig med lovens ikrafttrædelse ophæves
følgende love og bestemmelser:
1) Lov nr. 442 af 14. juni 1995 om oprettelse af Dansk Udenrigspolitisk
Institut
2) Lov nr. 477 af 31. maj 2000 om oprettelse af Dansk Center for
Holocaust- og Folkedrabsstudier
3) Lov nr. 408 af 10. juni 1997 om Nævnet for Etnisk
Ligestilling
4) § 12, stk. 3 og 4, i lov om internationalt
udviklingssamarbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 541 af 10. juli
1998.
Stk. 3.
Centret indtræder gennem institutterne i
samtlige de rettigheder og forpligtelser, som Dansk Udenrigspolitisk
Institut, Center for Udviklingsforskning, Dansk Center for Holocaust- og
Folkedrabsstudier, Center for Freds- og Konfliktforskning og Det Danske
Center for Menneskerettigheder har ved lovens ikrafttræden. Samtidig
overgår disse institutioners formue til centret.
Stk. 4.
De nuværende medlemmer af bestyrelsen for Det
Danske Center for Menneskerettigheder indtræder som medlemmer af
bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder for den resterende tid af
den periode, de er udpeget for.
§ 13.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Dansk forskning, der beskæftiger sig med
internationale forhold, er i dag spredt på flere forskellige centre og
institutioner. De er etableret gennem årene med forskellige
begrundelser og med fokus på forskellige aspekter af internationale
forhold og ikke som resultat af overordnede overvejelser. Den internationale
udvikling, herunder ikke mindst globaliseringen, udvidelsen af
sikkerhedsbegrebet og den europæiske politiske udvikling, gør
opsplitningen i forskellige centre stadig mere uhensigtsmæssig.
Formålet med etablering af én fælles institution er at
skabe rammerne for et sammenhængende og koncentreret udenrigspolitisk
forskningsmiljø i Danmark, der i kvalitet kan måle sig med de
bedste udenlandske udenrigspolitiske forskningscentre. Samtidig opnås
en mere omkostningseffektiv virksomhed ved at kræfterne samles, og ved
at de udenrigspolitiske forskningsinstitutioner sammen med Det Danske Center
for Menneskerettigheder indgår i en fælles administrativ
struktur.
Forslaget er tillige en opfølgning af regeringens
beslutning vedrørende sanering af råd, nævn, udvalg og
centre.
Forskning om internationale forhold og menneskerettigheder
finder i dag sted på følgende institutioner uden for
universiteterne:
Dansk Udenrigspolitisk Institut
har til
opgave
at udføre, fremme og samordne uafhængig forskning inden
for international politik og dansk udenrigspolitik,
at udarbejde analyser og udredninger efter anmodning fra enten
regering, et af Folketinget nedsat udvalg eller på eget initiativ samt
at følge den internationale udvikling med henblik på at vurdere
Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation i en bred politisk og
økonomisk sammenhæng,
at virke som forbindelsesled mellem dansk og udenlandsk forskning
vedrørende international politik og dansk udenrigspolitik,
at formidle forskningsresultater og analyser samt at udøve
dokumentations- og informationsvirksomhed vedrørende internationale
forhold og dansk udenrigspolitik,
at medvirke ved forskeruddannelse i samarbejde med andre
forskningsinstitutioner,
at gennemføre videreuddannelse for instituttets
brugere.
Instituttet yder økonomisk støtte til
aktiviteter inden for instituttets område, herunder til debat- og
oplysningsvirksomhed m.v.
Center for Udviklingsforskning
har som
opgaver:
at udføre
samfundsvidenskabelig udviklingsforskning,
at udføre denne
forskningsvirksomhed i samarbejde med andre faggrene og andre institutioner,
herunder støtte udvikling af forskningskapaciteten i ulande,
at yde vejledning og service ved
forskeruddannelse på området gennem et samarbejde med andre
forskningsinstitutioner og højere læreanstalter,
at bidrage til at stimulere
interessen for samfundsvidenskabelig udviklingsforskning i Danmark,
at støtte den
samfundsvidenskabelige udviklingsforskning ved biblioteks- og
dokumentationsarbejde,
at medvirke til at udbrede
kendskabet til og formidle den danske og internationale forskning på
området,
at yde konsulent- og
rådgivningsvirksomhed i det omfang, dette er foreneligt med
varetagelsen af de øvrige opgaver.
Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier
er
oprettet med det formål at opbygge en dansk kapacitet inden for det
tværfaglige studium af processer, der skaber grundlaget for og
udløser folkedrab. Centret har til opgave at foretage studier af
historiske forløb og aktuelle begivenheder bl.a. med henblik på
udvikling af redskaber, der kan forhindre fremtidige folkedrab.
Centret arbejder for opfyldelsen af sit formål ved
indsats på tre hovedområder:
uafhængig forskning, herunder
indsamling af data og studier af tidligere, igangværende og fremtidige
potentielle folkedrab. Et særligt forskningsområde
vedrører danske aspekter af holocaust,
metodeudvikling, herunder udvikling
af instrumenter til forebyggelse af folkedrab gennem studier af de processer,
der muliggør eller kan lede til eller udløse folkedrab,
formidling af viden om folkedrab og
processerne bag, herunder løbende foredrags- og
undervisningsaktiviteter og udarbejdelse af undervisningsmateriale.
Center for Freds- og Konfliktforskning
har til
formål at fremme og støtte dansk forskning i problemer
vedrørende international fred og sikkerhed på et
tværvidenskabeligt og pluralistisk grundlag. Centrets sigte er, at dets
arbejde skal ligge i den internationale vidensfront, og derfor publiceres
forskningen internationalt. Centret har status som en
sektorforskningsinstitution, jf. lov om sektorforskningsinstitutioner.
Centrets forskning omfatter bl.a.:
sikkerhedsteori, herunder selve
sikkerhedsbegrebet, men også omfattende sikkerhedsdynamikker i Europa
og dets nærområder (Kaukasus, Lilleasien, Mellemøsten og
Nordafrika) og komparative analyser med andre regioner,
global styring, med særlig
fokus på sammenhængen mellem udviklinger i det internationale
samfund og verdenssamfundet, forskellige former for styring i det
internationale system og fred,
sikkerhed i
Østersøområdet og Norden, herunder
nærområderne, med fokus på bl.a. udenrigs-, sikkerheds- og
handelspolitik,
studier af regionale
sikkerhedsproblemer, enkeltlandes forsvarspolitik, ikke-offensivt forsvar,
omstilling af militære ressourcer og brug af forskellige former for
multinationale styrker til fredsrelaterede formål,
studiet af krige, som er domineret
af fx etniske, kulturelle og økonomiske faktorer.
Centret er forpligtet til at anvende en del af sin
bevilling til at yde økonomisk støtte til relevante akademiske
formål og projekter, fx udenlandske forskeres ophold i Danmark, danske
forskeres aktiviteter i udlandet og rejsestipendier til studerende ved danske
uddannelsesinstitutioner.
Det Danske Center for Menneskerettigheder
har til
formål at fremme arbejdet med forskning i og information om
menneskerettighederne i fredstid såvel som under væbnede
konflikter, navnlig ved:
at skabe en selvstændig og
uafhængig dansk forskningsindsats på området,
at rådgive Folketinget og
ministerierne om Danmarks forpligtelser på
menneskerettighedsområdet,
at afholde og fremme undervisning
på alle niveauer inden for området, herunder folkeligt
oplysningsarbejde,
at forestå information til
brug for de frivillige organisationer, forskere, offentlige myndigheder samt
den interesserede offentlighed,
at sikre tidssvarende offentlige
biblioteks- og dokumentationsfaciliteter,
at støtte frivillige
organisationer og andre i opbygningen af menneskerettighedsdokumentation,
at fremme koordination mellem og
bistand til de frivillige organisationers arbejde med
menneskerettigheder,
at støtte og udbygge nordisk
og andet internationalt samarbejde på
menneskerettighedsområdet,
at bidrage til implementering af
menneskerettigheder nationalt og internationalt.
Centret skal i sin virksomhed tage udgangspunkt i de af
det internationale samfund til enhver tid anerkendte menneskerettigheder,
herunder især de i FNs verdenserklæring, FNs konventioner og
Europarådets konventioner omtalte menneskerettigheder, samt de i
grundloven indeholdte frihedsrettigheder. Centret skal på
tværfagligt grundlag selvstændigt bidrage til
gennemførelse af menneskerettighederne både nationalt og
internationalt.
Den nye institution foreslås kaldt Dansk Center
for Internationale Studier og Menneskerettigheder. Centret bliver en
selvejende, uafhængig institution, hvis primære formål er
at udføre forskning og aktuel analysevirksomhed på
internationalt niveau. Centret skal beskæftige sig med europæisk
politik, internationale juridiske, politiske og økonomiske relationer,
forsvar, fred og sikkerhed, ulighed og udvikling, årsager til og
bekæmpelse af fattigdom, voldelige konflikter, folkedrab og politiske
massedrab, holocaust samt menneskerettigheder i ind- og udland. Der skal
lægges vægt på aktiviteter af betydning for politiske
aktører, offentligheden og den offentlige debat. Centret skal sikre
øget dansk synlighed og gennemslagskraft i internationale
forskningssammenhænge. Samtidig vil der gennem samling af
institutionerne kunne foretages en koordinering af forskningsopgaverne og
ressourcerne efter en overordnet vurdering af hele aktivitetsfeltet til gavn
for både faglig produktion og udadvendte aktiviteter såvel i
forhold til danske og udenlandske universiteter som andre internationale
sammenhænge. I relation til udenlandske forskningsinstitutioner vil et
bredere og samlet udenrigspolitisk forskningsmiljø kunne fremstå
som en mere naturlig og iøjnefaldende samarbejdspartner, hvilket
også vil gøre det mere tiltrækkende for internationalt
anerkendte forskere at indgå i analyse- og forskningsprojekter i
Danmark. De nye muligheder for at åbne forskerskoler i samarbejde med
de danske forskningsinstitutioner, der har ret til at tildele ph.d.-graden,
vil kunne styrke opbygningen af et frugtbart forskeruddannelsesmiljø.
Et samlet forskningsmiljø vil kunne øge kontakten og
vekselvirkningen mellem forskningen og brugerne af forskningsresultater og
give forskningen en mere central og integreret betydning i den politiske
beslutningsproces. Med et samlet Center for Internationale Studier og
Menneskerettigheder vil der være skabt mulighed for at fremme dialogen
mellem embedsmænd og forskere, herunder i form af videreuddannelse af
praktikere i centraladministrationen og gennem udvekslingsordninger med de
mest berørte ministerier.
Centret opbygges af to institutter, Institut for
Internationale Studier, der omfatter de hidtidige aktiviteter under Dansk
Udenrigspolitisk Institut, Center for Udviklingsforskning, Dansk Center for
Holocaust- og Folkedrabsstudier og Center for Freds- og Konfliktforskning, og
Institut for Menneskerettigheder, der omfatter de hidtidige
aktiviteter under Det Danske Center for Menneskerettigheder.
Nævnet for Etnisk Ligestilling
nedlægges ved lovforslaget. Nævnet har til formål at
rådgive Folketinget, regeringen, lokale og centrale myndigheder,
organisationer og institutioner samt andre dele af samfundet om
spørgsmål om etnisk ligestilling. Nævnet skal arbejde for
at modvirke forskelsbehandling mellem personer med dansk oprindelse og
personer med anden etnisk oprindelse. Nedlæggelsen skal ses i lyset af
Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af princippet om
ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse (EF-Tidende 2000 L
180 s. 22). Regeringen vil i begyndelsen af den kommende folketingssamling
fremsætte et lovforslag, der nærmere fastlægger, hvorledes
direktivet gennemføres inden den 1. juli 2003. Direktivets
gennemførelsesfrist er den 19. juli 2003. Ved nærværende
lovforslag gennemføres alene bestemmelserne i direktivets artikel 13,
stk. 1 og 2, om etablering af uafhængige organer for fremme af
ligebehandling.
Lovforslagets økonomiske og administrative
konsekvenser m.v.
1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Centret vil modtage offentligt tilskud over finansloven.
Det årlige tilskud til centret finansieres under Udenrigsministeriets
og Forsvarsministeriets afsnit på finansloven. Det samlede tilskud for
2002 til de fem institutioner, der sammenlægges, er fastsat på
finansloven for 2002. Centerbestyrelsen vil efter etableringen foretage
fordelingen af det fremtidige tilskud mellem centrets to institutter og de
fælles administrative og servicefunktioner.
Sammenlægningen af administrative funktioner og
andre servicefunktioner vil medføre en bedre ressourceudnyttelse
såvel som besparelser i det samlede centers administrationsudgifter
m.v. i forhold til udgifterne ved at opretholde fem særskilte
institutioner. Disse og andre besparelser er indregnet i det samlede
statstilskud til de fem institutioner på finansloven for 2002 og
gennemføres af institutionerne i 2002.
Nedlæggelsen af Nævnet for Etnisk Ligestilling
har ikke konsekvenser for 2002. For 2003 vil konsekvenserne blive belyst i
det forannævnte kommende lovforslag.
Samlet skønnes forslaget derfor ikke i sig selv at
have økonomiske konsekvenser for det offentlige, ud over hvad der
allerede fremgår af finansloven for 2002.
2. Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes ikke at have administrative
konsekvenser for det offentlige.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have økonomiske
eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.
4. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser for
borgerne.
6. Lovforslagets forhold til EU-retten
Forslaget indeholder en bestemmelse, § 2,
stk. 2, nr. 4, der gennemfører bestemmelserne i artikel 13,
stk. 1 og 2, om etablering af uafhængige organer for fremme af
ligebehandling i Rådets direktiv 2000/43/EF om gennemførelse af
princippet om ligebehandling af alle uanset race eller etnisk oprindelse
(EF-Tidende 2000 L 180 s. 22). Regeringen vil i begyndelsen af den kommende
folketingssamling fremsætte et lovforslag, der nærmere
fastlægger, hvorledes direktivet gennemføres inden den 1. juli
2003. Direktivets gennemførelsesfrist er den 19. juli 2003.
7. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have
ligestillingsmæssige konsekvenser.
S
amlet vurdering af konsekvenser af
lovforslaget
Positive konsekvenser/
mindreudgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
§ 2, stk. 2, nr. 4, gennemfører
bestemmelserne i artikel 13, stk. 1 og 2, om etablering af
uafhængige organer for fremme af ligebehandling i Rådets direktiv
2000/43/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle
uanset race eller etnisk oprindelse (EF-Tidende 2000 L 180 s.
22).
Ligestillingsmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Hørte myndigheder m.v.
Et udkast til lovforslaget er sendt i høring til
ca. 125 myndigheder, organisationer m.v. og gjort tilgængeligt på
Udenrigsministeriets hjemmeside.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Det overordnede formål med etablering af Dansk
Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder er at skabe rammerne
for et sammenhængende og koncentreret forskningsmiljø
vedrørende internationale forhold og at skabe en samlet ramme om
forskning i internationale forhold og menneskerettighedsarbejdet.
I centret videreføres de fem sammenlagte
institutioner, og deres personale og aktiver overgår til centret. Det
præciseres, at politiske massedrab også indgår i centrets
forskningsområde på linje med folkedrab. Prioriteringen inden for
de til enhver tid gældende finansielle rammer, jf. de på
finansloven årligt bevilgede beløb og andre indtægter, vil
være centerbestyrelsens og institutbestyrelsernes ansvar.
I centret indgår som selvstændige enheder
Institut for Internationale Studier, omfattende de hidtidige
aktiviteter under Dansk Udenrigspolitisk Institut, Center for
Udviklingsforskning, Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier og
Center for Freds- og Konfliktforskning, og Institut for
Menneskerettigheder, omfattende de hidtidige aktiviteter under Det Danske
Center for Menneskerettigheder.
Det påtænkes af Udenrigsministeriet
foreslået, at der indgås en udviklingskontrakt mellem centret
(centerbestyrelsen og vedkommende institutbestyrelse(r)) og
Udenrigsministeriet, som fastlægger målsætninger og
udviklingsplaner med hensyn til forskning, udredninger, formidling,
forskningstemaer, kvalitetssikring af forskningen, inddragelse af eksterne
parter, ekstern finansiering, dannelsen af netværk m.v.
Institutbestyrelserne vil få ansvaret for realisering af
målsætninger og planer i kontrakten. Udviklingskontrakten kan
have flere tidshorisonter, fx en femårig horisont for forskning og et
kortere perspektiv for udredninger, men således at der sikres en samlet
forhandlingsramme og et samlet perspektiv, og således at udredninger
bliver forskningsbaserede. På linje med gældende kontrakter
mellem universiteter og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling og
Undervisningsministeriet vil kontrakten respektere centrets
grundlæggende forsknings- og metodefrihed.
Den gældende ordning, hvorefter Forsvarsministeriet
- i samarbejde med Udenrigsministeriet - med Dansk Udenrigspolitisk Institut
aftaler formål, indhold og prioriteringer, for så vidt
angår de særlige forsvars- og sikkerhedspolitiske projekter, der
finansieres over forsvarsrammen, jf. Aftale om Forsvarets Ordning 2000-2004,
agtes videreført med centret (centerbestyrelsen og bestyrelsen for
Institut for Internationale Studier).
Til § 2
Til stk. 1
Til nr. 1
Institut for Internationale Studier udfører som en
af sine væsentligste opgaver uafhængig forskning af international
kvalitet inden for et bredt felt af internationale emner. Indsatsen inden for
de enkelte forskningsområder tilrettelægges af
institutbestyrelsen i forbindelse med den løbende opfølgning af
udviklingskontrakten med Udenrigsministeriet, idet der forventes en
særlig indsats for at drage nytte af spændvidden i instituttets
forskningsområde. Instituttet bør i tilrettelæggelsen af
sin virksomhed sikre sig beredskab til at kunne tage nye emner op for at
sikre dynamik og aktualitet i dets forskning.
Til nr. 2
Udarbejdelse af udredninger og redegørelser vil
kunne ske på anmodning fra Folketinget eller regeringen eller på
institutbestyrelsens eget initiativ. Instituttet vil skulle følge den
internationale udvikling med henblik på at vurdere Danmarks udenrigs-
og sikkerhedspolitiske situation i en bred politisk og økonomisk
sammenhæng, herunder Danmarks placering i forhold til
udviklingspolitiske problemstillinger. Medmindre andet aftales i det enkelte
tilfælde, afgives instituttets udredninger og redegørelser
på institutbestyrelsens ansvar. Andre typer rapporter, analyser m.v.
vil kunne afgives på institutdirektørens ansvar.
Til nr. 3
Instituttet skal sikre en perspektiverende og
anvendelsesorienteret formidling af forskningsresultater og analyser samt
gennem dokumentation og informationsvirksomhed bidrage til at stimulere
interessen for, kendskabet til, studiet af og debatten om internationale
forhold. Der skal lægges vægt på, at alsidighed og
pluralisme præger bidragene til danske og internationale debatter om
centrale spørgsmål inden for instituttets arbejdsfelt.
Instituttet skal varetage en national videncenterfunktion på
internationalt niveau. Som led heri indgår fx dansk- og engelsksproget
tilstedeværelse på internet samt et offentligt tilgængeligt
bibliotek med relevant litteratur. I forbindelse med etablering af et
fælles bibliotek vil de eksisterende bibliotekers forpligtelser i
henhold til fx biblioteksloven skulle respekteres. Udenrigsministeriet
overvejer i forbindelse med nedlæggelse af sit eget bibliotek at
indgå aftale med instituttet om biblioteksbetjening af ministeriet og
om overdragelse af Udenrigsministeriets bogsamlinger til instituttet. Til
formidlingsopgaven hører også oplysnings- og mindefunktionen
vedrørende holocaust.
Til nr. 4
Med et forskningsmiljø af international klasse vil
instituttet kunne deltage i forskeruddannelse (ph.d.) i samarbejde med
universiteterne, fx i form af forskerskoler og med medfinansiering fra bl.a.
Forskeruddannelsesrådet. Instituttet forudses endvidere at deltage i
videreuddannelsesprogrammer samt deltage i udvekslingsordninger, såvel
internationalt som med henblik på at knytte praktikere og
embedsmænd fra relevante ministerier, organisationer og Folketinget
m.v. til instituttet. Instituttet kan som led i sit samarbejde med
forskningsinstitutioner i udviklingslande i samarbejde med
Udenrigsministeriet bl.a. finansiere korterevarende studieophold ved
instituttet. Betingelser for samt omfang heraf fastlægges ved aftale
mellem centret (centerbestyrelsen og bestyrelsen for Institut for
Internationale Studier) og Udenrigsministeriet.
Til nr. 5
Det danske forskningsmiljø inden for instituttets
kerneområder er afhængig af såvel universiteterne som det
internationale forskningsmiljø. Gennem etableringen af et
større og stærkere samlet dansk forskningsmiljø vil
instituttet fremstå som en naturlig og iøjnefaldende
samarbejdspartner for udenlandske forskere og gøre det
tiltrækkende for udenlandske forskere at deltage i instituttets
forskningsmiljø, der delvist vil være engelsksproget. Det er
hensigten, at instituttet skal fremme og fastholde dansk deltagelse i
internationale forskningsnetværk.
Til stk. 2
Institut for Menneskerettigheder viderefører de
opgaver, der i dag varetages af Det Danske Center for Menneskerettigheder,
hvis vedtægt i sin formålsbeskrivelse er på linje med
stk. 2, nr. 1-3 og 5-10.
Det Danske Center for Menneskerettigheder er
indforstået med, at dets aktiviteter og aktiver overgår til den
nye institution.
Ved stk. 2, nr. 4, sikres, at Institut for
Menneskerettigheder får kompetence til at varetage de forpligtelser,
der følger af Rådets direktiv af 29. juni 2000 om
gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race
eller etnisk oprindelse (EF-Tidende 2000 L 180 s. 22), der i artikel 13
bestemmer følgende:
»Stk. 1.
Medlemsstaterne udpeger et eller
flere organer for fremme af ligebehandling af alle uden forskelsbehandling
på grund af race eller etnisk oprindelse. Sådanne organer kan
være en del af institutioner, der har til opgave på nationalt
plan at forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners
rettigheder.
Stk. 2.
Medlemsstaterne sikrer, at disse
organer også har kompetence til at
bistå ofre for
forskelsbehandling med at få behandlet deres klager over
forskelsbehandling under hensyntagen til ofrenes, foreningernes,
organisationernes og andre juridiske personers rettigheder, jf. artikel 7,
stk. 2,
indlede uafhængige
undersøgelser af forskelsbehandling,
offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om
spørgsmål vedrørende forskelsbehandling.«
Regeringen vil i begyndelsen af den kommende
folketingssamling fremsætte et lovforslag, der nærmere
fastlægger, hvorledes direktivet gennemføres inden den 1. juli
2003.
Til § 3
Centret etableres som en selvejende institution, der
på de årlige finanslove modtager tilskud fra staten til
dækning af centrets drift.
Til § 4
Centret kan modtage indtægter fra fonde m.v. og kan
udføre indtægtsdækket virksomhed og tilskudsfinansieret
forskningsvirksomhed samt andre tilskudsfinansierede aktiviteter i henhold
til gældende bestemmelser, fx ved at udføre konsulentopgaver og
gennemføre efteruddannelseskurser for brugergrupperne. Der åbnes
endvidere mulighed for, at fx Udenrigsministeriet kan indgå aftale med
centret om flerårige udredningsprogrammer (og de dertil knyttede
forskningsaktiviteter) og indgå aftale med centret om fx at overtage
sekretariatsopgaven for Forskningsrådet for Udviklingsforskning, som
hidtil er blevet varetaget af administrationsafdelingen ved Center for
Udviklingsforskning, jf. herved det under bemærkningerne til § 1
anførte om en udviklingskontrakt for Udenrigsministeriets vedkommende.
Endvidere henvises til det i bemærkningerne til § 2, stk. 1,
nr. 3, anførte vedrørende samarbejde om biblioteksbetjening af
Udenrigsministeriet. Aftaler om indtægtsgivende aktiviteter
forudsættes godkendt af såvel centerbestyrelsen som vedkommende
institutbestyrelse. Indtægterne forudsættes med fradrag af
administrationsbidrag og lign. at blive tilført vedkommende institut
efter nærmere af centerbestyrelsen fastlagte interne regler.
Til § 5
Dansk Center for Internationale Studier og
Menneskerettigheder ledes af en centerbestyrelse, der træffer
afgørelse i alle væsentlige spørgsmål om centrets
økonomi og forvaltning, herunder generelle
personalespørgsmål. Centerbestyrelsen består af
repræsentanter for institutbestyrelserne, herunder formændene,
medarbejderrepræsentanter, samt en af udenrigsministeren udpeget
formand, der kan være den neutrale opmand ved eventuelle
interessekonflikter mellem de to institutbestyrelser. Alle faglige
spørgsmål, herunder forskningsstrategi og arbejdsopgaver, inden
for institutternes respektive arbejdsområder henhører under
institutbestyrelserne. Spørgsmål om ansættelse og
afskedigelse af forskere tilkommer ligeledes institutbestyrelserne.
Til § 6
Bestyrelsen for Institut for Internationale Studier
består af 11 medlemmer, der udpeges i deres personlige egenskab af
relevante forskningsråd, Styrelsen for Internationalt
Udviklingssamarbejde, Rektorkollegiet, statsministeren, udenrigsministeren og
forsvarsministeren, samt et medlem valgt af medarbejderne ved instituttet.
Bestyrelsen vælger sin formand af egen midte.
Til § 7
Bestyrelsen for Institut for Menneskerettigheder
består af 13 medlemmer, hvoraf seks medlemmer udpeges af Rådet
for Menneskerettigheder, jf. nedenfor, to af rektor for Københavns
Universitet, to af rektor for Aarhus Universitet og to af Rektorkollegiet, og
et medlem vælges af medarbejderne ved instituttet. Af de af rådet
udpegede medlemmer skal mindst to have tilknytning til de etniske minoriteter
eller en humanitær organisation, der beskæftiger sig med
områder af betydning for de etniske minoriteter. Af de af rektorerne
for Københavns og Aarhus universiteter udpegede medlemmer skal mindst
to være tilknyttet de juridiske faggrupper. Bestyrelsen vælger
sin formand af egen midte. I § 12, stk. 4, er fastsat en
overgangsordning, der sikrer kontinuitet og identitet i forhold til det
nuværende Menneskerettighedscenter.
Der nedsættes et Råd for Menneskerettigheder,
der sammensættes således, at de synspunkter, som gør sig
gældende blandt interesserede frivillige organisationer, særligt
berørte offentlige myndigheder, interesserede forskere og andre
særligt interesserede enkeltpersoner og grupper af personer, herunder
de etniske minoriteter, afspejles. Rådet vil blive oprettet ved, at det
hidtidige Centerråd for Det Danske Center for Menneskerettigheder
konstitueres som Rådet for Menneskerettigheder. I forretningsordenen
for Rådet for Menneskerettigheder fastsætter rådet selv
regler for medlemskab af rådet i overensstemmelse med internationalt
anerkendte principper for nationale menneskerettighedsinstitutioner. Der
forudses en udvidelse af rådet bl.a. under hensyntagen til de i
§ 2, stk. 2, nr. 4, fastlagte opgaver, således at fx
Rådet for Etniske Minoriteter og Ministeriet for Flygtninge,
Indvandrere og Integration repræsenteres. Rådet for
Menneskerettigheder drøfter de overordnede retningslinjer for
instituttets virksomhed i overensstemmelse med internationalt anerkendte
principper men har ikke kompetence til at gå ind i de enkelte
udtalelser eller redegørelser og påser, at instituttets aktiviteter er i overensstemmelse med
dets formål efter denne lov. Rådet kan over for
institutbestyrelsen fremsætte forslag til nye aktiviteter og vurdere
forløbet af hidtidige aktiviteter.
Ved overførsel af den eksisterende struktur fra Det
Danske Center for Menneskerettigheder skønnes lovforslaget at
tilgodese, at Institut for Menneskerettigheder kan fortsætte Det Danske
Center for Menneskerettigheders status som national
menneskerettighedsinstitution i overensstemmelse med de internationale
principper for sådanne institutioner, Paris-principperne, der er
gengivet som bilag til bemærkningerne. Paris-principperne vil
være gældende for såvel instituttets som bestyrelsens og
rådets virksomhed.
Til § 8
Der tages skridt til, at alle tre bestyrelser kan
være funktionsdygtige ved lovens ikrafttræden. Ved udpegelse af
medlemmer til bestyrelserne vil ligestillingslovens bestemmelser om
kønssammensætning ved besættelse af visse
bestyrelsesposter i den statslige forvaltning m.v. være
gældende.
For at undgå, at loven skaber en struktur af
uhensigtsmæssige udvalg og rådgivende fora, overlades det til
institutbestyrelserne evt. at nedsætte særlige udvalg, herunder
forskningsudvalg, og rådgivende fora til støtte for
bestyrelserne eller til at skabe en bred faglig og folkelig kontaktflade.
Til § 9
Centrets administrative ledelse forestås af en
centerdirektør, der udnævnes af centerbestyrelsen.
Hver af institutbestyrelserne udnævner en
institutdirektør, der forestår instituttets faglige ledelse.
Alle tre direktørstillinger besættes efter offentligt opslag.
Det forudsættes, at der normalt vil blive tale om ansættelser for
en tidsbegrænset periode.
Såfremt en eller flere af direktørerne ikke
skulle være udnævnt eller tiltrådt ved lovens
ikrafttræden, vil der blandt de sammenlagte institutters medarbejdere
på chefsniveau efter de respektive bestyrelsers nærmere
bestemmelse blive udpeget fungerende direktører, indtil
direktørerne kan tiltræde deres stillinger.
Til § 10
Der lægges vægt på, at der etableres
betryggende retningslinjer for centrets budgetlægning,
regnskabsaflæggelse og revision.
Til § 12
Loven træder i kraft pr. 1. januar 2003.
Udenrigsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af
§ 2, stk. 2, nr. 4, der vil blive sat i kraft i forbindelse med
ikrafttrædelsen af øvrig lovgivning vedrørende
gennemførelsen af Rådets direktiv 2000/43/EF om
gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset race
eller etnisk oprindelse (EF-Tidende 2000 L 180 s. 22) inden den 1. juli 2003.
Direktivets gennemførelsesfrist er den 19. juli 2003. Lovgrundlaget
for Dansk Udenrigspolitisk Institut, Dansk Center for Holocaust- og
Folkedrabsstudier og Center for Udviklingsforskning ophæves. Center for
Freds- og Konfliktforskning og Det Danske Center for Menneskerettigheder er
ikke oprettet ved lov. Endvidere ophæves loven om Nævnet for
Etnisk Ligestilling, således at nævnet nedlægges pr. 31.
december 2002.
Bilag
»Paris-principperne«
Uofficiel oversættelse
Principles relating to the status of national
institutions
Principper vedrørende nationale institutioners
status
General Assembly resolution 48/134 of 20 December 1993,
Annex
Generalforsamlingens resolution 48/134 af 20. december
1993, bilag
Competence and responsibilities
Kompetence og ansvarsområde
1. A national institution shall be vested with competence
to promote and protect human rights.
1. En national institution skal have kompetence til at
fremme og beskytte menneskerettighederne.
2. A national institution shall be given as
broad a mandate as possible, which shall be clearly set forth in a
constitutional or legislative text, specifying its composition and its sphere
of competence.
2. En national institution skal have så bredt et
mandat som muligt, og dette skal være klart defineret i en grundlovs-
eller lovtekst, der angiver dens sammensætning og dens
kompetenceområde.
3. A national institution shall, inter alia, have the
following responsibilities:
3. En national institutions ansvarsområde
dækker blandt andet følgende:
(a) o submit to the Government, Parliament and any other competent
body, on an advisory basis either at the request of the authorities concerned
or through the exercise of its power to hear a matter without higher
referral, opinions, recommendations, proposals and reports on any matters
concerning the promotion and protection of human rights; the national
institution may decide to publicize them; these opinions, recommendations,
proposals and reports, as well as any prerogative of the national
institution, shall relate to the following areas:
(a) At afgive responsa, anbefalinger, forslag og rapporter om alle
sager, der vedrører fremme og beskyttelse af menneskerettighederne,
til regeringen, parlamentet eller en anden kompetent instans, på
rådgivningsbasis enten på de pågældende myndigheders
anmodning eller via dens udøvelse af sine beføjelser til at
tage en sag op af egen drift; den nationale institution kan beslutte at
offentliggøre dem; disse responsa, anbefalinger, forslag og rapporter
samt eventuelle særlige rettigheder, som den nationale institution
måtte have, skal vedrøre de følgende områder.
(i) Any legislative or administrative provisions, as well as provisions
relating to judicial organizations, intended to preserve and extend the
protection of human rights; in that connection, the national institution
shall examine the legislation and administrative provisions in force, as well
as bills and proposals, and shall make such recommendations as it deems
appropriate in order to ensure that these provisions conform to the
fundamental principles of human rights; it shall, if necessary, recommend the
adoption of new legislation, the amendment of legislation in force and the
adoption or amendment of administrative measures;
(i) Alle lov- eller administrative bestemmelser samt bestemmelser
vedrørende retsinstitutioner, hvis formål er at bevare og udvide
beskyttelsen af menneskerettighederne; i den forbindelse skal den nationale
institution undersøge de gældende lov- og administrative
bestemmelser samt lovforslag og forslag, og den skal foretage sådanne
indstillinger, som den finder passende med henblik på at sikre, at
disse bestemmelser er i overensstemmelse med de grundlæggende
principper for menneskerettighederne; den skal om nødvendigt anbefale,
at der vedtages ny lovgivning, ændring af gældende lovgivning og
vedtagelse eller ændring af administrative foranstaltninger;
(ii) Any situation of violation of human rights which it decides to
take up;
(ii) Enhver sag om overtrædelse af menneskerettighederne, som den
beslutter at tage op;
(iii) The preparation of reports on the national situation with regard
to human rights in general, and on more specific matters;
(iii) Udarbejdelse af rapporter om den generelle nationale situation
på menneskerettighedsområdet samt om mere specifikke sager;
(iv) Drawing the attention of the Government to situations in any part
of the country where human rights are violated and making proposals to it for
initiatives to put an end to such situations and, where necessary, expressing
an opinion on the positions and reactions of the Government;
(iv) Henledelse af regeringens opmærksomhed på situationer
i en hvilken som helst del af landet, hvor menneskerettighederne
overtrædes, samt stille forslag til regeringen om initiativer, der kan
bringe sådanne situationer til ophør, og hvor det måtte
være nødvendigt, afgive en udtalelse om regeringens holdninger
og handlinger;
(b) To promote and ensure the harmonization of national legislation
regulations and practices with the international human rights instruments to
which the State is a party, and their effective implementation;
(b) Fremme og sikre harmoniseringen af national lovgivning, regler og
praksis med de internationale menneskerettighedsinstrumenter, som staten er
part i, samt deres faktiske gennemførelse;
(c) To encourage ratification of the above-mentioned instruments or
accession to those instruments, and to ensure their implementation;
(c) Fremme ratificeringen af de ovennævnte instrumenter eller
tiltrædelsen af disse instrumenter samt sikre, at de
gennemføres;
(d) To contribute to the reports which States are required to submit to
United Nations bodies and committees, and to regional institutions, pursuant
to their treaty obligations and, where necessary, to express an opinion on
the subject, with due respect for their independence;
(d) Bidrage til de rapporter, som staterne skal afgive til de Forenede
Nationers organer og komitéer og til regionale institutioner i henhold
til deres traktatmæssige forpligtelser, og, hvor det måtte
være nødvendigt, udtrykke sin mening om emnet med behørig
respekt for deres uafhængighed;
(e) To cooperate with the United Nations and any other organization in
the United Nations system, the regional institutions and the national
institutions of other countries that are competent in the areas of the
promotion and protection of human rights;
(e) Samarbejde med de Forenede Nationer og alle andre organisationer
inden for de Forenede Nationer, de regionale institutioner og de nationale
institutioner i andre lande, som er kompetente inden for området for
fremme og beskyttelse af menneskerettighederne;
(f) To assist in the formulation of programmes for the teaching of, and
research into, human rights and to take part in their execution in schools,
universities and professional circles;
(f) Bistå ved formuleringen af programmer for undervisning og
forskning i menneskerettighederne og deltage i gennemførelsen heraf i
skoler, på universiteter og i faglig sammenhæng;
(g) To publicize human rights and efforts to combat all forms of
discrimination, in particular racial discrimination, by increasing public
awareness, especially through information and education and by making use of
all press organs.
(g) Skaffe offentlig omtale af menneskerettighederne og
bestræbelser på at bekæmpe alle former for diskrimination,
særligt racediskrimination, ved at øge borgernes bevidsthed
på området, særligt via oplysning og uddannelse samt ved at
anvende alle medier.
Composition and guarantees of independence and
pluralism
Sammensætning og garanti for uafhængighed og
pluralisme
1. The composition of the national institution and the
appointment of its members, whether by means of an election or otherwise,
shall be established in accordance with a procedure which affords all
necessary guarantees to ensure the pluralist representation of the social
forces (of civilian society) involved in the promotion and protection of
human rights, particularly by powers which will enable effective cooperation
to be established with, or through the presence of, representatives of:
1. Sammensætningen af den nationale institution og
udnævnelse af dens medlemmer, hvad enten det sker ved valg eller
på anden vis, skal fastlægges i overensstemmelse med en
procedure, som sikrer alle nødvendige garantier med henblik på
at sikre en pluralistisk repræsentation af alle samfundskræfter
(i det civile samfund), som er involveret i menneskerettighedernes fremme og
beskyttelse, særligt via beføjelser, som gør det muligt
at etablere et effektivt samarbejde med, eller via tilstedeværelsen af,
repræsentanter for:
(a) Non-governmental organizations responsible for human rights and
efforts to combat racial discrimination, trade unions, concerned social and
professional organizations, for example, associations of lawyers, doctors,
journalists and eminent scientists;
(a) Ikke-statslige organisationer med ansvar for menneskerettighederne
og indsatsen for at bekæmpe racediskrimination, fagforeninger,
implicerede sociale og faglige organisationer, for eksempel, foreninger for
advokater, læger, journalister og fremtrædende
videnskabsmænd;
(b) Trends in philosophical or religious thought;
(b) Tendenser inden for filosofisk eller religiøs
tænkning;
(c) Universities and qualified experts;
(c) Universiteter og kvalificerede eksperter;
(d) Parliament;
(d) Parlamentet;
(e) Government departments (if these are included, their
representatives should participate in the deliberations only in an advisory
capacity).
(e) Ministerier (hvis disse er med, bør deres
repræsentanter kun deltage i drøftelserne som
rådgivere).
2. The national institution shall have an infrastructure
which is suited to the smooth conduct of its activities, in particular
adequate funding. The purpose of this funding should be to enable it to have
its own staff and premises, in order to be independent of the Government and
not be subject to financial control which might affect its independence.
2. Den nationale institution skal have en infrastruktur,
der er egnet til, at den gnidningsløst kan udføre sine
aktiviteter, særligt tilstrækkelige midler. Formålet med
disse midler er, at institutionen har mulighed for at have sine egne
medarbejdere og lokaler, således at den er uafhængig af
regeringen og ikke er underlagt nogen økonomisk kontrol, der kan have
indflydelse på dens uafhængighed.
3. In order to ensure a stable mandate for the members of
the national institution, without which there can be no real independence,
their appointment shall be effected by an official act which shall establish
the specific duration of the mandate. This mandate may be renewable, provided
that the pluralism of the institution's membership is ensured.
3. For at sikre et stabilt mandat for den nationale
institutions medlemmer, uden hvilket en reel uafhængighed ikke kan
eksistere, skal deres udnævnelse effektueres via en forvaltningsakt,
som skal fastsætte mandatets specifikke løbetid. Et sådant
mandat kan forlænges, såfremt der sikres pluralisme i
institutionens sammensætning.
Methods of operation
Arbejdsformer
Within the framework of its operation, the national
institution shall:
Inden for dens arbejdsrammer skal den nationale
institution:
(a) Freely consider any questions falling within its competence,
whether they are submitted by the Government or taken up by it without
referral to a higher authority, on the proposal of its members or of any
petitioner;
(a) Frit behandle alle de spørgsmål, der falder inden for
dens kompetenceområde, hvad enten de er forelagt den af regeringen,
eller institutionen selv har taget spørgsmålet op uden
forelæggelse for en højere myndighed, på indstilling fra
dens medlemmer eller fra en rekvirent;
(b) Hear any person and obtain any information and any documents
necessary for assessing situations falling within its competence;
(b) Høre alle personer og skaffe alle oplysninger og alle
dokumenter, der er nødvendige for at bedømme forhold, der
falder inden for dens kompetenceområde;
(c) Address public opinion directly or through any press
organ, particularly in order to publicize its opinions and
recommendations;
(c) Henvende sig til offentligheden direkte eller via pressen,
særligt med henblik på at offentliggøre dens meninger og
anbefalinger;
(d) Meet on a regular basis and whenever necessary in the presence of
all its members after they have been duly convened;
(d) Mødes regelmæssigt og efter behov under
tilstedeværelse af alle dens medlemmer, efter at disse er blevet
behørigt indkaldt;
(e) Establish working groups from among its members as necessary, and
set up local or regional sections to assist it in discharging its
functions;
(e) Nedsætte arbejdsgrupper blandt dens medlemmer efter behov
samt etablere lokale eller regionale afdelinger til at bistå i
udførelsen af dens funktioner;
(f) Maintain consultation with the other bodies, whether jurisdictional
or otherwise, responsible for the promotion and protection of human rights
(in particular ombudsmen, mediators and similar institutions);
(f) Holde samråd med andre instanser, der som myndighed eller
på anden måde har ansvar for menneskerettighedernes fremme og
beskyttelse (særligt ombudsmænd, mæglere og lignende
institutioner);
(g) In view of the fundamental role played by the non-governmental
organizations in expanding the work of the national institutions, develop
relations with the non-governmental organizations devoted to promoting and
protecting human rights, to economic and social development, to combating
racism, to protecting particularly vulnerable groups (especially children,
migrant workers, refugees, physically and mentally disabled persons) or to
specialized areas.
(g) I lyset af den væsentlige rolle, som de ikke-statslige
organisationer spiller i udbredelsen af de nationale institutioners arbejde,
knytte forbindelse med de ikke-statslige organisationer, der er engageret i
menneskerettighedernes fremme og beskyttelse, økonomisk og social
udvikling, bekæmpelse af racisme, beskyttelse af særligt
sårbare grupper (særligt børn, indvandret arbejdskraft,
flygtninge, fysisk og mentalt handicappede personer) eller specialiserede
områder.
Additional principles concerning the status of
commissions with quasi-jurisdictional competence
Tillægsprincipper vedrørende status for
kommissioner med myndighedslignende beføjelser
A national institution may be authorized to hear and
consider complaints and petitions concerning individual situations. Cases may
be brought before it by individuals, their representatives, third parties,
non-governmental organizations, associations of trade unions or any other
representative organizations. In such circumstances, and without prejudice to
the principles stated above concerning the other powers of the commissions,
the functions entrusted to them may be based on the following
principles:
En national institution kan være bemyndiget til at
høre og behandle klager og anmodninger vedrørende individuelle
sager. Den kan få forelagt sager af privatpersoner, deres
repræsentanter, tredjemænd, ikke-statslige organisationer,
sammenslutninger af fagforeninger eller andre repræsentative
organisationer. I sådanne tilfælde og uden præjudice for de
ovennævnte principper vedrørende kommissionernes andre
beføjelser, kan de funktioner, de er betroet, være baseret
på de følgende principper:
(a) Seeking an amicable settlement through conciliation or, within the
limits prescribed by the law, through binding decisions or, where necessary,
on the basis of confidentiality;
(a) Søgning af en mindelig løsning via mægling
eller, inden for lovens rammer, via bindende afgørelser eller, hvor
det er nødvendigt, på grundlag af fortrolighed;
(b) Informing the party who filed the petition of his rights, in
particular the remedies available to him, and promoting his access to
them;
(b) Oplysning af den part, som har indgivet anmodningen, om hans
rettigheder, særligt de retsmidler, han har til rådighed, samt
lette hans adgang til disse;
(c) Hearing any complaints or petitions or transmitting them to any
other competent authority within the limits prescribed by the law;
(c) Høring af klager eller anmodninger eller videresendelse af
dem til en anden kompetent myndighed inden for de af loven foreskrevne
begrænsninger;
(d) Making recommendations to the competent authorities, especially by
proposing amendments or reforms of the laws, regulations and administrative
practices, especially if they have created the difficulties encountered by
the persons filing the petitions in order to assert their rights.
(d) Komme med anbefalinger til de kompetente myndigheder,
særligt ved at foreslå ændringer eller reformer af love,
regler eller administrativ praksis, specielt hvis de har forårsaget de
vanskeligheder, som de personer, der har indgivet anmodningerne, har
mødt, med henblik på at forsvare deres rettigheder.
Officielle noter
1) Loven
indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
2000/43/EF, EF-Tidende 2000 L 180 s. 22.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om etablering af Dansk Center for Internationale Studier og Menneskerettigheder Retsinformation · 14. august 2002
- Forslag til Lov om Dansk Institut for Internationale Studier Retsinformation · 12. april 2012
- Skriftlig fremsættelse (21. marts 2002) - L 183 Retsinformation · 16. april 2002
- Forslag til Lov om oprettelse af Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier Retsinformation · 12. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en økonomisk ramme med henblik på finansiering af uddannelses- og oplysningsvirksomhed om holocaust, andre folkedrab og politiske massemord i sammenhæng med den danske Auschwitzdag Retsinformation · 3. april 2003
- Forslag til Lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution Retsinformation · 12. april 2012