Spring til indhold

Retsinformation

Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om forbud mod omskæring af kvinder

2002/1 ÆF2 94Ændringsforslag til 2. behandling (L)Folketinget2. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Ændringsforslag stillet den 31. marts 2003 uden for

betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om

forbud mod omskæring af kvinder

Pia Kristensen (DF) m.fl.]

Af

Pia Kristensen

(DF),

Birthe

Skaarup

(DF) og

Peter Skaarup

(DF):

Til titlen

1)

I titlen ændres

»

forbud mod omskæring af kvinder

«

til:

»

ændring

af straffeloven. (Omskæring af kvinder)

«.

som følge af ændringsforslag nr. 2]

Til § 1

2)

Paragraffen affattes således:

Læs alt

»

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 16. september

2002, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 7

indsættes som

stk.3:

»

Stk. 3.

I de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde hører en

handling, som er foretaget af en person, der på gerningstidspunktet havde

dansk

indfødsret eller var bosat i den danske stat, dog under dansk

straffemyndighed,

selv om den ikke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende statsområde,

når handlingen er omfattet af § 245 a eller § 246, jf. § 245 a.

«

2.

I

§ 10

indsættes efter

»

§ 7

»

:

«

, stk. 1 og 2,

« .

3

.

§ 94, stk. 4, 2. pkt.,

affattes således:

»

Det samme

gælder overtrædelse af denne lovs §§ 224 og 225, jf. §§ 216-220, 222 og 223,

samt § 245 a og § 246, jf. § 245 a.

«

4.

Efter §

245 indsættes:

»

§ 245 a.

Den, som ved et

legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner

kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6

år.

«

5.

I

§ 246

indsættes efter

»

§ 245

«

:

»

eller § 245 a

« .

regler indsættes i straffeloven i stedet for i

særlov]

Til § 2

3)

Paragraffen udgår.

som følge af ændringsforslag nr. 2]

Ny paragraf

4)

Efter § 3 indsættes som ny paragraf:

§ 01

»

Loven gælder ikke for

Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt

eller

delvis for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold

tilsiger.

«

vedrørende lovens territoriale gyldighed]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at de materielle

regler foreslås indsat i straffeloven, jf. bemærkningerne til ændringsforslag

nr. 2.

Til nr. 2

Ved forslagets 1. behandling udtrykte et flertal af partiernes

ordførere støtte til, at der i lovgivningen klart skal være forbud mod at

foretage omskæring af kvinders ydre kønsorganer, og til at danske

statsborgere

og herboende personer, som i udlandet foretager eller medvirker til at

foretage

sådan omskæring, skal kunne straffes, selv om den pågældende handling ikke er

strafbar efter lovgivningen i det land, hvor den er begået.

I 1995-96 var justitsministeren medforslagsstiller til et

lovforslag, der i det væsentlige svarede til L 94. Forslaget om en særlov

blev

dengang støttet af Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti,

i

alt 48 stemmer, men nedstemt med 62 stemmer (S, SF, RV, EL, CD, Birthe Rønn

Hornbech (V), Jens Løgstrup Madsen (V) og Ulla Tørnæs (V).

Ved 1. behandling af L 94 den 23. januar 2003 viste det sig, at

der er sket en betydelig ændring i den politiske vurdering siden 1996. De

partier, der i 1996 var helt imod lovgivning på området, erkender nu, at det

er

nødvendigt at lovgive. Samtidig har Venstre og Det Konservative Folkeparti,

herunder også justitsministeren, ændret opfattelse af, om lovgivningen skal

gennemføres som en særlovgivning eller som en ændring i straffeloven. Den

overvejende del af ordførerne udtrykte således ved 1. behandling ønske om, at

lovgivningen gennemføres ved at ændre straffeloven.

Selv om forslagsstillerne helst havde set en særlovgivning

ligesom tilfældet er i Norge og Sverige, hvor den særlige lovgivning i begge

lande er et supplement til den almindelige straffelovs bestemmelser om

legemsbeskadigelse, finder forslagsstillerne det ikke afgørende, om forbuddet

mod og straf for kvindelig omskæring vedtages som særlov eller indføjes i

straffeloven. Det er en rent formel diskussion, som ikke bør have lov at

spærre

for den langt vigtigere kendsgerning, at der nu omsider er et meget bredt

flertal måske et enigt Folketing der, som Dansk Folkeparti, ønsker en

klar

lovgivning på dette område.

Forslagsstillerne har derfor valgt at stille ændringsforslag,

der imødekommer den kritik, der under 1. behandlingen blev rejst af flere

ordførere. Ved ændringsforslagene fastholdes de materielle regler i L 94,

herunder uændrede strafferammer og uændrede kriterier for strafbarhed for

handlinger begået uden for dansk territorium. Ændringsforslagenes hovedformål

er, at de materielle regler indsættes i straffeloven i stedet for at blive

vedtaget i en særlov.

Forslagsstillerne har lagt vægt på, at indholdet af

ændringsforslagene nøje svarer til indholdet af det lovforlag, der af

Justitsministeriet har været sendt til høring. Der foreligger ingen

identitetsændring, idet ændringsforslaget alene er udtryk for, at behovet for

lovgivning imødekommes på en lovteknisk anden måde, mens det materielle

indhold

af forslaget er uændret.

Ved ændringsforslagene opnås (1), at der på forhånd er sikret

meget bred tilslutning til vedtagelsen, idet kritikken mod særlovgivning er

fuldt ud imødekommet, og (2) at vedtagelsen ikke behøver afvente vedtagelsen

af

justitsministerens nyligt fremsattelse L 183, hvilket under normale

omstændigheder ville kunne føre til en vedtagelse i slutningen af

folketingssamlingen. Vedtagelsen kan i stedet ske inden påske, hvorved

ikrafttrædelsesdatoen kan fremskyndes med et par måneder. Forslagsstillerne

opfordrer til, at alle partier samles om forslaget i den ændrede affattelse.

Indholdet af ændringsforslagene kan i øvrigt kort sammenfattes

som nedenfor anført. Sammenfatningen er i alt væsentligt identisk med de

bemærkninger til de enkelte bestemmelser, der ledsager justitsministerens

lovforslag som sendt i høring.

Til § 1, nr. 1

Det foreslås at ændre straffelovens almindelige regler om dansk

straffemyndighed for handlinger foretaget i udlandet, for så vidt angår

kvindelig omskæring.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at danske statsborgere og

personer, som er bosat i den danske stat, kan straffes for sådanne handlinger

og medvirken hertil, selv om handlingen ikke er strafbar i det land, hvor den

er foretaget. Kravet om

»

dobbelt

strafbarhed

«

i straffelovens § 7, stk.

1, nr. 2, vil således ikke gælde ved kvindelig omskæring.

Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor en omskæring er foretaget

uden for den danske stat og inden for et andet folkeretligt anerkendt

statsområde, jf. henvisningen til straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2. Er

handlingen foretaget uden for et anerkendt statsområde f.eks. på et

udenlandsk skib på det åbne hav gælder der ikke noget krav om dobbelt

strafbarhed, og danske statsborgere og herboende personer kan straffes for

alle

handlinger, som efter dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 4

måneder, jf. straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1, som ikke foreslås ændret.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse ved omskæring, som

er omfattet af gerningsbeskrivelsen i den foreslåede § 245 a (jf. § 1, nr. 4)

eller i § 246, jf. § 245 a (jf. § 1, nr. 5). Udtrykket

»

en handling

«

omfatter

også undladelse af en handling, f.eks. en strafbar undladelse af at hindre en

omskæring.

Med den foreslåede bestemmelse vil der endvidere være hjemmel

til at straffe personer, som i udlandet medvirker til en omskæring, der

foretages i et land, hvor omskæring ikke er strafbart, jf. straffelovens §

23.

Der vil endvidere være hjemmel til at straffe medvirkenshandlinger, som

foretages her i landet, selv om omskæringen foretages i et land, hvor

kvindelig

omskæring ikke er strafbart det kan navnlig være aktuelt i visse tilfælde,

hvor herboende forældre her i landet træffer foranstaltninger til at få deres

piger omskåret under ferieophold hos slægtninge m.v. i hjemlandet.

Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der ikke vil

kunne opstå tvivl om, at der såfremt betingelserne herfor i øvrigt er

opfyldt

er hjemmel til at straffe personer, som offentligt opfordrer herboende

forældre til at få omskåret deres piger i lande, hvor kvindelig omskæring

ikke

er strafbart, jf. straffelovens § 136 om straf for den, som offentligt

tilskynder til forbrydelse.

Bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt gerningsmanden på

det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev foretaget, havde dansk

indfødsret eller var bosat i Danmark. Der vil således ikke være mulighed for

her i landet at straffe en udlænding, som før den pågældende bosatte sig i

Danmark har foretaget eller medvirket til omskæring af en pige eller ung

kvinde

i et land, hvor omskæring er tilladt.

Til § 1, nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring.

Efter straffelovens § 10 skal strafferetlig påtale her i landet

ske efter dansk lovgivning, men således, at i tilfælde, hvor forholdet er

begået i udlandet, og kravet om dobbelt strafbarhed finder anvendelse, kan

der

ikke idømmes strengere straf end hjemlet ved gerningsstedets lovgivning.

Til § 1, nr. 3

Det foreslås, at forældelsesfristen for strafansvaret ved

kvindelig omskæring tidligst kan begynde at løbe fra den dag, den omskårne

pige

fylder 18 år. Kvindelig omskæring foretages i praksis normalt efter pres og

tilskyndelse fra familien, og det vil ofte kunne være meget svært for en

mindreårig pige at træffe beslutning om at anmelde forholdet til politiet.

Med

forslaget sidestilles kvindelig omskæring i relation til forældelsesfristens

begyndelsestidspunkt med bl.a. incest, voldtægt m.v., samleje m.v. med børn

under den seksuelle lavalder og seksuel udnyttelse af mindreårige, som er

betroet gerningsmanden til opdragelse m.v.

Forældelsesfristen er 10 år, jf. § 1, nr. 4 og 5 (den foreslåede

nye § 245 a og ændring af § 246), sammenholdt med straffelovens § 93, stk. 1,

nr. 3.

Til § 1, nr. 4 og 5

Nr. 4 indeholder en ny, særlig straffebestemmelse om kvindelig

omskæring. Med bestemmelsen fremgår det udtrykkeligt af straffeloven, at

enhver

form for kvindelig omskæring er strafbar, og at pigen eller forældrene ikke i

noget tilfælde kan give samtykke til indgrebet med den virkning, at det

bliver

straffrit.

Gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse er også omfattet

af gerningsbeskrivelsen i straffelovens §§ 244 eller 245 (der ikke ændres),

jf.

ordet

»

legemsangreb

«.

Tilregnelseskravet er forsæt til at bortskære eller på anden

måde fjerne de kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis.

Bestemmelsen omfatter hel eller delvis bortskæring af de

»

kvindelige ydre kønsorganer

«

. Herved forstås klitoris og forhuden

omkring klitoris samt skamlæberne (labia minora og labia majora).

Bestemmelsen

omfatter således alle former for kvindelig omskæring.

Bestemmelsen omfatter enhver fjernelse hel eller delvis af

de ydre kønsorganer, uanset hvilket redskab der benyttes hertil. Ordlyden

omfatter ikke den sammensyning af sårfladerne, der foretages som led i

såkaldt

infibulation. Foretages der en sådan sammensyning, som tillukker den

kvindelige

kønsåbning, vil dette være en skærpende omstændighed, som må inddrages ved

strafudmålingen.

Det er forudsat, at overtrædelser af bestemmelsen ligesom

overtrædelser af de øvrige voldsbestemmelser i straffeloven kun kan straffes,

hvis overtrædelsen må anses som retsstridig. En lægeligt begrundet

bortskæring

(f.eks. i forbindelse med en fødsel eller kønsskifteoperation eller ved

fjernelse af en byld), vil således ikke være strafbart. Det fastslås

imidlertid

i bestemmelsen, at samtykke fra pigen/kvinden eller dennes forældre eller

værge

ikke i noget tilfælde vil kunne medføre, at en omskæring bliver straffri.

Dette

gælder uanset indgrebets omfang og nærmere karakter.

Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet nogen ændring i

retstilstanden vedrørende den strafferetlige betydning af samtykke til

legemsangreb.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at straffen for kvindelig

omskæring i alle tilfælde er fængsel. Bødestraf kan ikke anvendes. I praksis

vil kvindelig omskæring normalt indebære en forsætlig legemsbeskadigelse, jf.

straffelovens § 245, og den konkrete strafudmåling vil således typisk kunne

ske

i overensstemmelse med retspraksis efter denne bestemmelse. Der må i øvrigt

tages hensyn til indgrebets omfang og nærmere karakter, herunder om der er

tale

om f.eks. den såkaldte sunnaomskæring eller om infibulation, som er den mest

lemlæstende form for kvindelig omskæring.

Forsøg på overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan

straffes, jf. straffelovens § 21.

Medvirken til omskæring, forsøg på medvirken og medvirken til

forsøg kan ligeledes straffes, jf. straffelovens § 23.

Nr. 5 indeholder en konsekvensændring, således at de groveste

tilfælde fortsat vil kunne være omfattet af straffelovens § 246, hvorefter

strafferammen er fængsel i indtil 10 år, hvis et legemsangreb har været af en

så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at

der foreligger særdeles skærpende omstændigheder. En omskæring vil efter

omstændighederne kunne henføres under straffelovens § 246, hvis den f.eks. er

foretaget på en måde, der har indebåret livsfare for pigen eller kvinden,

eller

har medført alvorlig invalidering

Hvis gerningsmanden tidligere er dømt for forsætligt

legemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig

vold, kan straffen forhøjes med indtil det halve i medfør af straffelovens §

247.

Til nr. 3

Paragraffen udgår, da indholdet er dækket af den foreslåede

ændring af § 1.

Til nr. 4

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.

Lignende dokumenter