Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om forbud mod omskæring af kvinder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Ændringsforslag stillet den 31. marts 2003 uden for
betænkningen
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om
forbud mod omskæring af kvinder
Pia Kristensen (DF) m.fl.]
Af
Pia Kristensen
(DF),
Birthe
Skaarup
(DF) og
Peter Skaarup
(DF):
Til titlen
1)
I titlen ændres
»
forbud mod omskæring af kvinder
«
til:
»
ændring
af straffeloven. (Omskæring af kvinder)
«.
som følge af ændringsforslag nr. 2]
Til § 1
2)
Paragraffen affattes således:
Læs alt
»
§ 1
I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 799 af 16. september
2002, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 7
indsættes som
stk.3:
»
Stk. 3.
I de i stk. 1, nr. 2, nævnte tilfælde hører en
handling, som er foretaget af en person, der på gerningstidspunktet havde
dansk
indfødsret eller var bosat i den danske stat, dog under dansk
straffemyndighed,
selv om den ikke er strafbar efter lovgivningen i det pågældende statsområde,
når handlingen er omfattet af § 245 a eller § 246, jf. § 245 a.
«
2.
I
§ 10
indsættes efter
»
§ 7
»
:
«
, stk. 1 og 2,
« .
3
.
§ 94, stk. 4, 2. pkt.,
affattes således:
»
Det samme
gælder overtrædelse af denne lovs §§ 224 og 225, jf. §§ 216-220, 222 og 223,
samt § 245 a og § 246, jf. § 245 a.
«
4.
Efter §
245 indsættes:
»
§ 245 a.
Den, som ved et
legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner
kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis, straffes med fængsel indtil 6
år.
«
5.
I
§ 246
indsættes efter
»
§ 245
«
:
»
eller § 245 a
« .
regler indsættes i straffeloven i stedet for i
særlov]
Til § 2
3)
Paragraffen udgår.
som følge af ændringsforslag nr. 2]
Ny paragraf
4)
Efter § 3 indsættes som ny paragraf:
§ 01
»
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft helt
eller
delvis for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold
tilsiger.
«
vedrørende lovens territoriale gyldighed]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvensændring som følge af, at de materielle
regler foreslås indsat i straffeloven, jf. bemærkningerne til ændringsforslag
nr. 2.
Til nr. 2
Ved forslagets 1. behandling udtrykte et flertal af partiernes
ordførere støtte til, at der i lovgivningen klart skal være forbud mod at
foretage omskæring af kvinders ydre kønsorganer, og til at danske
statsborgere
og herboende personer, som i udlandet foretager eller medvirker til at
foretage
sådan omskæring, skal kunne straffes, selv om den pågældende handling ikke er
strafbar efter lovgivningen i det land, hvor den er begået.
I 1995-96 var justitsministeren medforslagsstiller til et
lovforslag, der i det væsentlige svarede til L 94. Forslaget om en særlov
blev
dengang støttet af Dansk Folkeparti, Venstre og Det Konservative Folkeparti,
i
alt 48 stemmer, men nedstemt med 62 stemmer (S, SF, RV, EL, CD, Birthe Rønn
Hornbech (V), Jens Løgstrup Madsen (V) og Ulla Tørnæs (V).
Ved 1. behandling af L 94 den 23. januar 2003 viste det sig, at
der er sket en betydelig ændring i den politiske vurdering siden 1996. De
partier, der i 1996 var helt imod lovgivning på området, erkender nu, at det
er
nødvendigt at lovgive. Samtidig har Venstre og Det Konservative Folkeparti,
herunder også justitsministeren, ændret opfattelse af, om lovgivningen skal
gennemføres som en særlovgivning eller som en ændring i straffeloven. Den
overvejende del af ordførerne udtrykte således ved 1. behandling ønske om, at
lovgivningen gennemføres ved at ændre straffeloven.
Selv om forslagsstillerne helst havde set en særlovgivning
ligesom tilfældet er i Norge og Sverige, hvor den særlige lovgivning i begge
lande er et supplement til den almindelige straffelovs bestemmelser om
legemsbeskadigelse, finder forslagsstillerne det ikke afgørende, om forbuddet
mod og straf for kvindelig omskæring vedtages som særlov eller indføjes i
straffeloven. Det er en rent formel diskussion, som ikke bør have lov at
spærre
for den langt vigtigere kendsgerning, at der nu omsider er et meget bredt
flertal måske et enigt Folketing der, som Dansk Folkeparti, ønsker en
klar
lovgivning på dette område.
Forslagsstillerne har derfor valgt at stille ændringsforslag,
der imødekommer den kritik, der under 1. behandlingen blev rejst af flere
ordførere. Ved ændringsforslagene fastholdes de materielle regler i L 94,
herunder uændrede strafferammer og uændrede kriterier for strafbarhed for
handlinger begået uden for dansk territorium. Ændringsforslagenes hovedformål
er, at de materielle regler indsættes i straffeloven i stedet for at blive
vedtaget i en særlov.
Forslagsstillerne har lagt vægt på, at indholdet af
ændringsforslagene nøje svarer til indholdet af det lovforlag, der af
Justitsministeriet har været sendt til høring. Der foreligger ingen
identitetsændring, idet ændringsforslaget alene er udtryk for, at behovet for
lovgivning imødekommes på en lovteknisk anden måde, mens det materielle
indhold
af forslaget er uændret.
Ved ændringsforslagene opnås (1), at der på forhånd er sikret
meget bred tilslutning til vedtagelsen, idet kritikken mod særlovgivning er
fuldt ud imødekommet, og (2) at vedtagelsen ikke behøver afvente vedtagelsen
af
justitsministerens nyligt fremsattelse L 183, hvilket under normale
omstændigheder ville kunne føre til en vedtagelse i slutningen af
folketingssamlingen. Vedtagelsen kan i stedet ske inden påske, hvorved
ikrafttrædelsesdatoen kan fremskyndes med et par måneder. Forslagsstillerne
opfordrer til, at alle partier samles om forslaget i den ændrede affattelse.
Indholdet af ændringsforslagene kan i øvrigt kort sammenfattes
som nedenfor anført. Sammenfatningen er i alt væsentligt identisk med de
bemærkninger til de enkelte bestemmelser, der ledsager justitsministerens
lovforslag som sendt i høring.
Til § 1, nr. 1
Det foreslås at ændre straffelovens almindelige regler om dansk
straffemyndighed for handlinger foretaget i udlandet, for så vidt angår
kvindelig omskæring.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at danske statsborgere og
personer, som er bosat i den danske stat, kan straffes for sådanne handlinger
og medvirken hertil, selv om handlingen ikke er strafbar i det land, hvor den
er foretaget. Kravet om
»
dobbelt
strafbarhed
«
i straffelovens § 7, stk.
1, nr. 2, vil således ikke gælde ved kvindelig omskæring.
Bestemmelsen vedrører tilfælde, hvor en omskæring er foretaget
uden for den danske stat og inden for et andet folkeretligt anerkendt
statsområde, jf. henvisningen til straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2. Er
handlingen foretaget uden for et anerkendt statsområde f.eks. på et
udenlandsk skib på det åbne hav gælder der ikke noget krav om dobbelt
strafbarhed, og danske statsborgere og herboende personer kan straffes for
alle
handlinger, som efter dansk ret kan medføre højere straf end fængsel i 4
måneder, jf. straffelovens § 7, stk. 1, nr. 1, som ikke foreslås ændret.
Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse ved omskæring, som
er omfattet af gerningsbeskrivelsen i den foreslåede § 245 a (jf. § 1, nr. 4)
eller i § 246, jf. § 245 a (jf. § 1, nr. 5). Udtrykket
»
en handling
«
omfatter
også undladelse af en handling, f.eks. en strafbar undladelse af at hindre en
omskæring.
Med den foreslåede bestemmelse vil der endvidere være hjemmel
til at straffe personer, som i udlandet medvirker til en omskæring, der
foretages i et land, hvor omskæring ikke er strafbart, jf. straffelovens §
23.
Der vil endvidere være hjemmel til at straffe medvirkenshandlinger, som
foretages her i landet, selv om omskæringen foretages i et land, hvor
kvindelig
omskæring ikke er strafbart det kan navnlig være aktuelt i visse tilfælde,
hvor herboende forældre her i landet træffer foranstaltninger til at få deres
piger omskåret under ferieophold hos slægtninge m.v. i hjemlandet.
Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der ikke vil
kunne opstå tvivl om, at der såfremt betingelserne herfor i øvrigt er
opfyldt
er hjemmel til at straffe personer, som offentligt opfordrer herboende
forældre til at få omskåret deres piger i lande, hvor kvindelig omskæring
ikke
er strafbart, jf. straffelovens § 136 om straf for den, som offentligt
tilskynder til forbrydelse.
Bestemmelsen finder kun anvendelse, såfremt gerningsmanden på
det tidspunkt, hvor den strafbare handling blev foretaget, havde dansk
indfødsret eller var bosat i Danmark. Der vil således ikke være mulighed for
her i landet at straffe en udlænding, som før den pågældende bosatte sig i
Danmark har foretaget eller medvirket til omskæring af en pige eller ung
kvinde
i et land, hvor omskæring er tilladt.
Til § 1, nr. 2
Der er tale om en konsekvensændring.
Efter straffelovens § 10 skal strafferetlig påtale her i landet
ske efter dansk lovgivning, men således, at i tilfælde, hvor forholdet er
begået i udlandet, og kravet om dobbelt strafbarhed finder anvendelse, kan
der
ikke idømmes strengere straf end hjemlet ved gerningsstedets lovgivning.
Til § 1, nr. 3
Det foreslås, at forældelsesfristen for strafansvaret ved
kvindelig omskæring tidligst kan begynde at løbe fra den dag, den omskårne
pige
fylder 18 år. Kvindelig omskæring foretages i praksis normalt efter pres og
tilskyndelse fra familien, og det vil ofte kunne være meget svært for en
mindreårig pige at træffe beslutning om at anmelde forholdet til politiet.
Med
forslaget sidestilles kvindelig omskæring i relation til forældelsesfristens
begyndelsestidspunkt med bl.a. incest, voldtægt m.v., samleje m.v. med børn
under den seksuelle lavalder og seksuel udnyttelse af mindreårige, som er
betroet gerningsmanden til opdragelse m.v.
Forældelsesfristen er 10 år, jf. § 1, nr. 4 og 5 (den foreslåede
nye § 245 a og ændring af § 246), sammenholdt med straffelovens § 93, stk. 1,
nr. 3.
Til § 1, nr. 4 og 5
Nr. 4 indeholder en ny, særlig straffebestemmelse om kvindelig
omskæring. Med bestemmelsen fremgår det udtrykkeligt af straffeloven, at
enhver
form for kvindelig omskæring er strafbar, og at pigen eller forældrene ikke i
noget tilfælde kan give samtykke til indgrebet med den virkning, at det
bliver
straffrit.
Gerningsindholdet i den foreslåede bestemmelse er også omfattet
af gerningsbeskrivelsen i straffelovens §§ 244 eller 245 (der ikke ændres),
jf.
ordet
»
legemsangreb
«.
Tilregnelseskravet er forsæt til at bortskære eller på anden
måde fjerne de kvindelige ydre kønsorganer helt eller delvis.
Bestemmelsen omfatter hel eller delvis bortskæring af de
»
kvindelige ydre kønsorganer
«
. Herved forstås klitoris og forhuden
omkring klitoris samt skamlæberne (labia minora og labia majora).
Bestemmelsen
omfatter således alle former for kvindelig omskæring.
Bestemmelsen omfatter enhver fjernelse hel eller delvis af
de ydre kønsorganer, uanset hvilket redskab der benyttes hertil. Ordlyden
omfatter ikke den sammensyning af sårfladerne, der foretages som led i
såkaldt
infibulation. Foretages der en sådan sammensyning, som tillukker den
kvindelige
kønsåbning, vil dette være en skærpende omstændighed, som må inddrages ved
strafudmålingen.
Det er forudsat, at overtrædelser af bestemmelsen ligesom
overtrædelser af de øvrige voldsbestemmelser i straffeloven kun kan straffes,
hvis overtrædelsen må anses som retsstridig. En lægeligt begrundet
bortskæring
(f.eks. i forbindelse med en fødsel eller kønsskifteoperation eller ved
fjernelse af en byld), vil således ikke være strafbart. Det fastslås
imidlertid
i bestemmelsen, at samtykke fra pigen/kvinden eller dennes forældre eller
værge
ikke i noget tilfælde vil kunne medføre, at en omskæring bliver straffri.
Dette
gælder uanset indgrebets omfang og nærmere karakter.
Der er i øvrigt ikke med bestemmelsen tilsigtet nogen ændring i
retstilstanden vedrørende den strafferetlige betydning af samtykke til
legemsangreb.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at straffen for kvindelig
omskæring i alle tilfælde er fængsel. Bødestraf kan ikke anvendes. I praksis
vil kvindelig omskæring normalt indebære en forsætlig legemsbeskadigelse, jf.
straffelovens § 245, og den konkrete strafudmåling vil således typisk kunne
ske
i overensstemmelse med retspraksis efter denne bestemmelse. Der må i øvrigt
tages hensyn til indgrebets omfang og nærmere karakter, herunder om der er
tale
om f.eks. den såkaldte sunnaomskæring eller om infibulation, som er den mest
lemlæstende form for kvindelig omskæring.
Forsøg på overtrædelse af den foreslåede bestemmelse kan
straffes, jf. straffelovens § 21.
Medvirken til omskæring, forsøg på medvirken og medvirken til
forsøg kan ligeledes straffes, jf. straffelovens § 23.
Nr. 5 indeholder en konsekvensændring, således at de groveste
tilfælde fortsat vil kunne være omfattet af straffelovens § 246, hvorefter
strafferammen er fængsel i indtil 10 år, hvis et legemsangreb har været af en
så grov beskaffenhed eller haft så alvorlige skader eller døden til følge, at
der foreligger særdeles skærpende omstændigheder. En omskæring vil efter
omstændighederne kunne henføres under straffelovens § 246, hvis den f.eks. er
foretaget på en måde, der har indebåret livsfare for pigen eller kvinden,
eller
har medført alvorlig invalidering
Hvis gerningsmanden tidligere er dømt for forsætligt
legemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig
vold, kan straffen forhøjes med indtil det halve i medfør af straffelovens §
247.
Til nr. 3
Paragraffen udgår, da indholdet er dækket af den foreslåede
ændring af § 1.
Til nr. 4
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og forskellige andre love (Dansk straffemyndighed) Retsinformation · 20. maj 2008
- Betænkning over Forslag til lov om forbud mod omskæring af kvinder Retsinformation · 11. april 2003
- Forslag til Lov om forbud mod omskæring af kvinder Retsinformation · 19. november 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om ophævelse af forældelsesfristen i sager om seksuelt misbrug eller udnyttelse af børn Retsinformation · 17. marts 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale om strafreform og kriminalforsorgens økonomi 2026-2030« m.v.) Retsinformation · 28. januar 2026
- Skriftlig fremsættelse (19. november 2002) - L 94 Retsinformation · 19. november 2002