Forslag til Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Fastsættelse af en indkomstgrænse for anvendelse af ordningen og ændring af lånenes forrentning)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 1. april 2003 af Morten Homann (SF),
Aage Frandsen (SF) og Kristen Touborg (SF)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter
(Fastsættelse af en indkomstgrænse for anvendelse af
ordningen og ændring af lånenes forrentning)
§ 1
I lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om
ændring af ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 20. marts 2003,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 4, nr. 1,
affattes således:
»1)
ejeren eller dennes
ægtefælle har fast bopæl her i landet og dennes husstand i det kalenderår, i
hvilket de pågældende beløb er forfaldne til betaling, har en samlet
skattepligtig indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 225.000 kr. (i
1987-niveau) eller et grundbeløb på 130.000 kr. (i 1987-niveau), såfremt
ejeren
er den eneste person i husstanden,«
2.
§ 1, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
3.
I
§ 1, stk. 7,
der bliver stk. 6, ændres
Læs alt
»
1-6
«
til:
»
1-5
« .
4.
Efter §
1, stk. 7, der bliver stk. 6, indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 7.
Grundbeløbene i stk. 4, nr. 1, reguleres efter
personskattelovens § 20.
«
5.
§ 3
affattes således:
»§ 3.
Lånebeløbene forrentes med en årlig rente, der svarer til 67 pct. af
mindsterenten den 1. oktober det foregående år, jf. kursgevinstlovens § 38,
stk. 1. Renten beregnes fra den sidste rettidige indbetalingsdag for de
skatter
m.v., til hvis betaling lånebeløbene anvendes. Renten tilskrives lånebeløbet
ved årets udgang.
«
6.
I
§ 4, stk. 1,
og
§ 5, stk. 2,
ændres
»
§ 1, stk. 7
«
til:
»
§ 1, stk. 6
« .
§ 2
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder anvendelse
på
lån, der optages fra og med den 1. januar 2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lov om lån til betaling af ejendomsskatter giver i dag
mulighed for, at pensionister kan få indefrosset deres ejendomsskat. I
praksis
fungerer ordningen som en låneforanstaltning for pensionister, fordi denne
gruppe kan få lån til særdeles favorable renter.
Dermed gavner loven i høj grad den rige gruppe ældre, der
via ordningen har mulighed for at spare op. Vil man satse på fremtiden, mener
SF imidlertid, at det er forkert generelt at give ældre denne mulighed. Ældre
bør ikke betragtes som en samlet svag gruppe. Der findes fattige ældre, men
der
findes samtidig en stor gruppe velhavende ældre, der ikke har behov for de
skjulte tilskud, som ordningen reelt udgør. De har i forvejen adgang til
mange
andre favorable lånemuligheder, eksempelvis nedsparingslån. Derfor foreslår
SF
at afskaffe den nuværende ordning.
Samtidig har mange unge familier langt ringere vilkår end
de rige pensionister, og de har dermed i langt højere grad brug for at kunne
udskyde betalingen af ejendomsskatter. Derfor foreslår SF en ny ordning, der
vil være mere retfærdig, idet den sætter indkomst i stedet for alder som
kriterium for at få adgang til at indefryse ejendomsskatten. Det foreslås, at
grænsen sættes ved ca. 350.000 kr. i årlig husstandsindkomst (ca. 200.000 kr.
for enlige) for at sikre, at adgangen til ordningen forbeholdes personer med
et
økonomisk behov.
Muligheden for indefrysning af ejendomsskatterne har
betydet, at pensionister i de seneste år har lånt over 2 mia. kr. af
kommunerne. Det betyder selvsagt et umiddelbart likviditetstab for
kommunerne,
at man skal stille penge til rådighed for pensionisterne. Derudover medfører
låneordningen et direkte rentetab for kommunerne, hvilket i sidste ende er
med
til at forringe det økonomiske råderum til at servicere borgerne. Det gælder
uanset, at kommunerne de seneste år har haft mulighed for at låne til
likviditetsbelastningen i ordningen.
SF forslår derfor en renteneutral ordning. Ændringen i
loven sikrer, at der ikke bliver tale om en favørrente, som tilfældet er i
dag,
hvor kommunerne med en forrentning på kun halvdelen af diskontoen reelt
sætter
penge til på ordningen. I og med at alle, der får adgang til ordningen, skal
låne til markedsrenten, bliver kommunerne holdt skadesfri på renten, samtidig
med at kun de personer, der har brug for lånet, får adgang til det. Endvidere
bliver der alene tale om en udskydelse af ejendomsskatten og altså ikke om,
at
kommunerne fungerer som bank for velstillede ældre, der kan få lån til langt
under markedsrenten.
Ændringen i loven giver en mulighed for alle herunder
også pensionister der er økonomisk trængt, til at klare sig ud af en svær
situation, i stedet for at give en gruppe mennesker mulighed for at spare op
blot på grund af deres alder. En indkomstgrænse frem for en aldersgrænse vil
give en mere socialt retfærdig lov.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 4
Det foreslås, at bestemmelsen, hvorefter låneadgangen
forbeholdes personer, der er fyldt 65 år eller får udbetalt pension efter lov
om social pension eller lov om delpension eller modtager efterløn, ophæves.
Dermed gøres låneadgangen til en generel mulighed, der gælder for alle
boligejere uanset alder.
Til gengæld foreslås der indført en indtægtsgrænse for,
hvem der kan benytte sig af ordningen, således at det kun er husstande med en
skattepligtig årsindkomst på maksimalt ca. 350.000 kr. i 2003 (svarende til
et
grundbeløb på 225.000 kr. i 1987-niveau), der får mulighed for at indefryse
ejendomsskatterne.
Såfremt boligejeren er den eneste person i husstanden,
foreslås indtægtsgrænsen for, hvornår man er omfattet af lånemuligheden, dog
sat til ca. 200.000 kr. i 2003 (svarende til et grundbeløb på 130.000 kr. i
1987-niveau).
Det foreslås, at grundbeløbene på henholdsvis ca. 350.000
kr. (i 2003) og ca. 200.000 kr. (i 2003), hvor ejeren er den eneste person i
husstanden, på linje med en række øvrige grundbeløb i skattelovgivningen
reguleres årligt efter personskattelovens § 20 for at sikre, at ordningen med
indefrysning af ejendomsskatterne ikke vil blive udhulet i takt med
årslønsudviklingen m.v.
Til nr. 2
Som en konsekvens af, at forslaget indebærer, at ordningen
ikke længere skal være forbeholdt personer, der er fyldt 65 år eller får
udbetalt pension eller modtager efterløn, foreslås den gældende
dispensationsordning fjernet, idet denne med de foreslåede ændringer mister
sin
betydning.
Til nr. 3 og 6
Der er tale om konsekvensændringer.
Til nr. 5
Det foreslås, at lån til betaling af ejendomsskatter ikke
længere forrentes særlig favorabelt, men derimod til mindsterentesatsen for
obligationer, som fastsættes i medfør af kursgevinstlovens § 38, stk. 1. På
baggrund af, at der ikke ydes rentefradrag vedrørende disse lån, reduceres
forrentningen med 33 pct. Det vil sige, at renten udgør 67 pct. af
mindsterenten. Dermed vil der ikke længere være tale om et skjult tilskud til
en mindre gruppe af befolkningen, men om en ren lånemulighed, der omfatter
alle
boligejere.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende og med virkning for lån, der optages fra og med
den 1. januar 2004. Efter den foreslåede bestemmelse videreføres eksisterende
lån uændret, også med hensyn til forrentningen af disse. Den i lovforslagets
§
1, nr. 5, foreslåede affattelse af lovens § 3 om forrentningen af lånene med
67
pct. af mindsterentesatsen for obligationer kommer dermed alene til at
omfatte
lån, der optages den 1. januar 2004 eller senere. Herved sikres, at debitorer
på allerede eksisterende lån ikke stilles ringere end forudsat ved
lånoptagelsen.
Skriftlig fremsættelse
Morten Homann
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at
fremsætte:
Forslag til lov om
ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter. (Fastsættelse af en
indkomstgrænse for anvendelse af ordningen og ændring af lånenes forretning).
(Lovforslag nr. L 207).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager
lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Bilag
1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1.
1.
§ 1, stk. 4, nr. 1,
affattes således:
Stk. 4.
Lån i medfør
af stk. 1 og 2 kan kun ydes, såfremt
1)
ejeren eller dennes
ægtefælle har fast bopæl her i landet og på det tidspunkt, til hvilket de
pågældende beløb er forfaldne til betaling, er fyldt 65 år eller får udbetalt
pension efter lov om social pension eller lov om delpension eller modtager
efterløn,
»1)
ejeren eller dennes
ægtefælle har fast bopæl her i landet og dennes husstand i det kalenderår, i
hvilket de pågældende beløb er forfaldne til betaling, har en samlet
skattepligtig indkomst, der ikke overstiger et grundbeløb på 225.000 kr. (i
1987-niveau) eller et grundbeløb på 130.000 kr. (i 1987-niveau), såfremt
ejeren er den eneste person i husstanden,«
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen
kan dog i særlige tilfælde fravige betingelsen om, at ejeren eller dennes
ægtefælle er fyldt 65 år eller får udbetalt pension efter lov om social
pension eller lov om delpension eller modtager efterløn, jf. stk. 4, nr. 1.
2.
§ 1, stk. 6,
ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
Stk. 7.
Reglerne i stk.
1-6 gælder også, hvor en ejendom er i sameje mellem flere. I disse tilfælde
kan der dog kun ydes en låneberettiget samejer lån til en del af det størst
mulige lånebeløb efter stk. 1 og 2. Denne del svarer til den andel af
ejendommen, som den pågældende samejer og dennes husstand ejer.
3.
I
§ 1, stk. 7,
der bliver stk. 6, ændres
»
1-6
«
til:
»
1-5
« .
4.
Efter §
1, stk. 7, der bliver stk. 6, indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 7.
Grundbeløbene i stk. 4, nr. 1, reguleres efter
personskattelovens § 20.
«
§ 3.
Lånebeløbene
forrentes med en årlig rente, der svarer til halvdelen af Nationalbankens
diskonto den 1. oktober det foregående år. Renten beregnes fra den sidste
rettidige indbetalingsdag for de skatter m.v., til hvis betaling lånebeløbene
anvendes. Renten tilskrives lånebeløbet ved årets udgang.
5.
§ 3
affattes således:
»§ 3.
Lånebeløbene forrentes med en årlig rente, der svarer til 67 pct. af
mindsterenten den 1. oktober det foregående år, jf. kursgevinstlovens § 38,
stk. 1. Renten beregnes fra den sidste rettidige indbetalingsdag for de
skatter m.v., til hvis betaling lånebeløbene anvendes. Renten tilskrives
lånebeløbet ved årets udgang.
«
§ 4.
Til
sikkerhed for betaling af lånebeløbet med påløbne renter tinglyses der et
skadesløsbrev eller et ejerpantebrev med pant i ejendommen eller i en andel
af ejendommen, jf. § 1, stk. 7.
6.
I
§ 4, stk. 1,
og
§ 5, stk. 2,
ændres
»
§ 1,
stk. 7
«
til:
»
§ 1, stk. 6
« .
§ 5.
Stk. 2.
Hvis et
lånebeløb, der er forfaldet til betaling efter stk. 1, er optaget af flere i
forening, kan en låntager lade en forholdsmæssig del af lånebeløbet overgå
til lån efter § 1, stk. 7.
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og finder
anvendelse på lån, der optages fra og med den 1. januar 2004.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Fastsættelse af en indkomstgrænse for anvendelse af ordningen og ændring af lånenes forrentning) Retsinformation · 30. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lån til betaling af ejendomsskatter (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. Ophævelse af låneadgang til amtskommunale ejendomsskatter) Retsinformation · 13. juni 2006
- KOMMISSIONENS BESLUTNING af 20. oktober 2004 om Tysklands støtte til fordel for Landesbank Hessen-Thüringen — Girozentrale (meddelt under nummer K(2004) 3931) (Kun den tyske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) (2006/742/EF) EU-lovgivning · 20. oktober 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, lov om lån til betaling af ejendomsskatter og tinglysningsafgiftsloven Retsinformation · 12. januar 2000
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU) 2024/2467 af 13. februar 2024 om foranstaltningerne Statsstøtte SA.52162 (2019/C) (ex 2018/FC) – Danmark og Statsstøtte SA.52617 (2019/C) (ex 2018/FC) – Sverige gennemført af Danmark og Sverige til fordel for Øresundsbro Konsortiet (Meddelt under nummer C(2024) 959) (Kun den engelske udgave er autentisk) (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. februar 2024
- 1991 BTL 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (BETALING FOR VARIG PRAKTISK HJÆLP OG PRÆCISERING AF KOMMUNERNES FORPLIGTELSE TIL AT SØRGE FOR DØGNTILBUD) NR L 28 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 10. juli 1992