Spring til indhold

Retsinformation

1991 BTL 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (BETALING FOR VARIG PRAKTISK HJÆLP OG PRÆCISERING AF KOMMUNERNES FORPLIGTELSE TIL AT SØRGE FOR DØGNTILBUD) NR L 28 1991-92, 1. SAMLING

1991/1 BTL 28Betænkning over lovforslagFolketinget10. juli 1992

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder

stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret

skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser

fra:

Dansk Handicap Forbund,

Ældre Sagen og

Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg.

Som bilag til denne betænkning er optrykt notat vedrørende aktivering,

hvilket der den 15. juni 1992 er opnået enighed om mellem Socialdemokratiet,

Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.

Der er af socialministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af

socialministeren stillede ændringsforslag.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkeparti, som er med i

aktiveringsaftalen) er af den mening, at med 310.000 ledige må nye muligheder

for at skaffe beskæftigelse afprøves for at få flest mulige i beskæftigelse.

Aktiveringsaftalen indeholder selvfølgelig forslag, som ikke er blomster,

der er groet i SF's have. Sådan må det jo være, når mange partier er med i en

aftale. Men der er nye tiltag, der har elementer af forslag, SF tidligere har

fremsat. Det gælder jobrotation til uddannelse og til småbørnsforældre, der

kan få arbejdsfrihed op til 36 uger på nedsat dagpengesats. SF havde

selvfølgeligt helst set denne ordning med en ikke nedsat dagpengesats, men

støtter den foreliggende aftale.

Kommunerne får nu mulighed for at ansætte omsorgspersonale i børne- og

ældresektoren, hvor der er et stort behov for forbedringer.

Det var meget vigtigt for SF at fastholde, at VUS og ATB kan kombineres,

Læs alt

idet det netop er denne ordning, der har gjort VUS-ordningen til en succes.

Det er vigtigt, at folk, der mangler uddannelse, fortsat kan uddanne sig.

Efter SF's mening skal man videre ad denne vej.

Betaling for hjemmehjælp havde SF helst været foruden, men mindretallet

mener, det i forhandlingerne er lykkedes at forhandle sådan, at ingen på

almindelig folkepension uden store formuer kommer til at betale for

hjemmehjælp.

Vejet for og imod har SF valgt at være med i aktiveringsaftalen og

indstiller forslagene til vedtagelse.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede

ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til de af socialministeren

stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Ændringsforslag

Af et mindretal (FP):

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i

to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Betaling for varig praktisk hjælp)» omfattende § 1, indledningen, nr.

1-7, og § 2.

B. »Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.

(Præcisering af kommunernes forpligtelse til at sørge for døgntilbud)»

omfattende § 1, indledningen, nr. 8-14, og § 2.

b

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til § 2 2) Paragraffen affattes således:

» § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende.«

c

Ændringsforslag til det udelte lovforslagAf socialministeren ,

tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP):

Til titlen 3) Titlen affattes således:

»Forslag til lov om ændring af lov om social bistand m.v.

(Betaling for varig hjemmehjælp og præcisering af kommunernes

forpligtelse til at sørge for døgntilbud)».

Til § 1 4) Nr. 1-5 udgår.

5) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 55

udgår stk. 1-3 , og i stedet indsættes:

»Varig hjemmehjælp ydes mod betaling, der fastsættes på grundlag af

modtagerens indkomst- og formuegrundlag, jf. stk. 2 og 3. Modtagere af

førtidspension efter lov om social pension fritages for betaling.

Stk. 2. Af modtagerens indkomstgrundlag udgør betalingen 5 pct. af

den del, der overstiger 150.000 kr. for reelt enlige og 300.000 kr. for

gifte. Indkomstgrundlaget opgøres efter reglerne i § 54, stk. 3-9.

Stk. 3. Af modtagerens formuegrundlag udgør betalingen 2 pct. af

den del af formuen, der overstiger 500.000 kr. for reelt enlige og 1 mio. kr.

for gifte. Formuegrundlaget svarer til den skattepligtige formue for det

indkomstår, hvorfra de indtægter, der indgår ved opgørelsen af

indkomstgrundlaget, hidrører. Modtagere af varig hjemmehjælp, der udelukkende

skal betale for hjælpen efter 1. pkt., jf. stk. 4, og som har fast ejendom,

kan efter anmodning opnå lån til betalingen. Reglerne i lov om lån til

betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven finder tilsvarende

anvendelse.

Stk. 4. For modtagere af hjælpen, der er reelt enlige, og som

alene skal betale efter stk. 3, nedsættes betalingen med 6 pct. af forskellen

mellem indkomstgrundlaget og 150.000 kr. Nedsættelsen kan højst udgøre 5.000

kr.

Stk. 5. Dør den ene ægtefælle, beregnes betalingen efter reglerne

for gifte indtil udgangen af kalenderåret.

Stk. 6. Beløbene, der er nævnt i stk. 2-4, reguleres een gang

årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb,

der kan deles med 1000. Beløbet i stk. 4, sidste pkt., afrundes dog til et

beløb, der er deleligt med 100. Reguleringen sker første gang pr. 1. juli

1993.

Stk. 7. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betaling for

varig hjemmehjælp, herunder om maksimums- og minimumsbetaling, samt regler om

fravigelse af indkomst- og formuegrundlaget ved ændrede økonomiske

forhold.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 8-10.

6) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af lovens §

55 udgår i stk. 4 , der bliver stk. 8, og i stk. 5, 2. pkt.

, der bliver stk. 9, 2. pkt., »indkomstgrundlaget, jf. stk. 2«, og

i stedet indsættes: »indkomst- og formuegrundlaget, jf. stk. 2 og

3«, og i stk. 5, 1. pkt. , der bliver stk. 9, 1. pkt., udgår

»indkomstgrundlaget«, og i stedet indsættes: »indkomst- og

formuegrundlaget«.

Ny paragraf 7) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 01 I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af

15. oktober 1991, som senest ændret ved lov nr. 185 af 23. marts 1992,

foretages følgende ændring:

§ 86 affattes således:

»§ 86. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed for lån efter

kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, er stempelfri såvel ved oprettelse

som ved senere ændringer eller tilføjelser.

Stk. 2. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for danske

kommuner for betaling for varig hjemmehjælp efter bistandslovens § 55, er

stempelfri.«»

8) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:

»§ 02 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som

senest ændret ved lov nr. 347 af 14. maj 1992, foretages følgende ændring:

Efter § 17 A, stk. 3, indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4. Renter af lån, der er ydet i henhold til § 55, stk.

3, i lov om social bistand, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst.«»

Til § 2 9) Paragraffen affattes således:

» § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.

Kommunalbestyrelsen skal senest med virkning fra den 1. oktober 1992

fastsætte betaling for varig hjemmehjælp efter § 1, nr. 1.

Stk. 2. § 01 har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt

indtræder den 1. juli 1992 eller senere.«

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2 Ved ændringsforslagene deles lovforslaget i to dele,

således at forslagets to dele, der vedrører henholdsvis praktisk hjælp og

døgntilbud, kan viderebehandles uafhængigt af hinanden.

Til nr. 4-9 Som en del af aftalen om finansloven for 1992 og aftalen om

aktivering af ledige er der den 15. juni 1992 mellem Socialdemokratiet, Det

Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti,

Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti indgået

aftale om betaling for varig hjemmehjælp.

Der er aftalt følgende:

»- Den indkomstafhængige betaling udgør årligt 5 pct. af indkomsten

minus et fradrag på 150.000 kr. for reelt enlige og et fradrag på 300.000 kr.

for gifte/samlevende.

- Den formueafhængige betaling udgør som hovedregel 2 pct. af den

skattepligtige formue minus et fradrag på 500.000 kr. for reelt enlige og

1.000.000 kr. for ægtepar.

- For reelt enlige med indkomst under 150.000 kr. indføres en rabatregel

ved den formueafhængige betaling. Herefter reduceres det beregnede

formuebidrag med 6 pct. af det beløb, hvormed indkomsten er mindre end

150.000 kr. Dog kan rabatten maksimalt udgøre 5.000 kr. Dette betyder, at

formuegrænsen for reelt enlige med lav indkomst reelt er 750.000 kr.

- Den samlede betaling udgør summen af den indkomstafhængige og den

formueafhængige del. Dog kan den månedlige betaling ikke overstige 1.500 kr.

- Af administrative hensyn opkræves beløb under 100 kr. månedlig ikke.

Dette betyder, at reelt enlige pensionister med indkomster under 174.000 kr.

og gifte med indkomster under 324.000 kr. ikke skal betale.

- Det dobbelte bundfradrag for ægtefæller vedrørende indkomst og

formuegrænser bevares i dødsåret.

- Betalingsordningen omfatter ikke førtidspensionister.

Indkomstgrundlaget svarer til indkomstgrundlaget ved beregning af

pensionstillæg inkl. social pension.

Formuegrundlaget fastsættes til den skattepligtige formue.

Oversigt over modellen:

Indkomstgrænse

enlige ..................... 150.000

gifte ...................... 300.000

Formuegrænse

enlige ..................... 500.000 (* 1)

gifte ...................... 1.000.000

Betalingsprocent

af indkomst ................ 5

af formue .................. 2,0

Provenu .................... 150 mio. kr.

Antal betalere ............. 14.500

Provenuet på 150 mio. kr. forudsættes hjemtaget via DUT.«

Ad 4-6

Økonomiske konsekvenser Der henvises til oversigten ovenfor, der er

medtaget i aftalen om betaling for varig hjemmehjælp.

De økonomiske konsekvenser er beregnet på grundlag af Danmarks Statistiks

tælling af varig hjemmehjælp i december 1989 samt oplysninger fra lovmodellen

om pensionisters indkomster og skattepligtige formuer.

Det samlede antal husstande med varig hjemmehjælp var i december 1989 knap

172.000. Det skønnes, at 14.500 modtagere i eget hjem skal betale efter

ordningen. Varig hjemmehjælp vil således fortsat være gratis for godt 90 pct.

af modtagerne.

Reglerne for betaling af varig hjemmehjælp vil også finde anvendelse for

beboere på plejehjem, hvor der som en midlertidig ordning udbetales pension

efter § 85 a og § 119 i bistandsloven.

Det samlede provenu fra betalingen er beregnet til 150 mio. kr. Kommunerne

finansierer fuldt ud udgiften til hjemmehjælp for personer over 67 år.

Bloktilskuddet til kommunerne vil på helårsbasis blive reduceret med 150 mio.

kr. I 1992 vil bloktilskuddet blive reduceret med 37,5 mio. kr.

Specielt vedrørende fritagelsen for stempelafgift bemærkes, at efter

gældende regler skal dokumenter af den omhandlede art stemples med 1,5 pct.

Der foreligger ikke holdepunkter for et skøn over det beløbsmæssige omfang,

men pr. 1 mio. kr. i stempelpligtigt beløb, der i 1993 fritages for afgift,

bliver provenutabet 15.000 kr.

I overensstemmelse med aftalen foreslås lovforslaget om ændring af lov om

social bistand, L 28, derfor ændret.

Ændringsforslagene medfører, at betalingen for varig hjemmehjælp bliver

afhængig af modtagerens indkomst- og formuegrundlag. Der betales for den

modtagne hjælp, uanset hvilken type funktion hjemmehjælperen udfører.

Betalingens størrelse er uafhængig af hjælpens omfang.

Indkomstgrundlaget for betaling af varig hjemmehjælp er det samme, som

anvendes ved betaling for midlertidig hjemmehjælp. Betalingen derimod udgør 5

pct. af den del af modtagerens indkomstgrundlag, som overstiger 150.000 kr.

for reelt enlige og 300.000 kr. for gifte.

Som noget nyt skal der også betales for hjælpen på grundlag af

formueforholdene. Betaling efter formue er afhængig af størrelsen af den

skattepligtige formue. Overstiger formuen således 500.000 kr. for reelt

enlige eller 1 mio. kr. for gifte, skal 2 pct. af den formuedel, der

overstiger disse grænser, indgå ved beregningen af betalingens størrelse.

Modtagere af hjemmehjælp, der er reelt enlige, og som alene skal betale på

grundlag af formuen, får nedsat betalingen. Betalingen nedsættes med 6 pct.

af differencen mellem indkomstgrundlaget og 150.000 kr. Nedsættelsen kan

højst udgøre 5.000 kr. årligt.

Reglerne for gifte anvendes også for samboende.

Modtagere af varig hjemmehjælp, der er ejere af fast ejendom, og som

udelukkende skal betale på grund af størrelsen af den skattepligtige formue,

får mulighed for at opnå lån til betalingen mod sikkerhed i ejendommen i form

af et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev. Det foreslås ved en henvisning

til lov om lån til betaling af ejendomsskatter, at disse regler fuldt ud

finder anvendelse ved lån til betaling af varig hjemmehjælp.

Den samlede betaling udgør summen af den indkomstafhængige og den

formueafhængige del. Betalingsbeløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der

kan deles med 12. Den maksimale betaling kan ikke overstige 1.500 kr.

månedlig.

Af administrative hensyn opkræves beløb under 100 kr. månedlig ikke. På

grund af dette minimumsbeløb vil der ikke blive opkrævet betaling for enlige

med indkomster under 174.000 kr. og for gifte under 324.000 kr, medmindre

modtageren skal betale på grund af formue.

Maksimums- og minimumsbetalingen på henholdsvis 1.500 kr. og 100 kr. pr.

måned er ens for enlige og ægtepar. Dette betyder, at den samlede betaling

for gifte højst kan udgøre 1.500 kr. månedlig, og at den samlede undergrænse

for opkrævning af betaling er 100 kr.

Det er alene den indkomstafhængige betaling, der indgår ved vurderingen af

samspilsproblemerne. Bidraget til samspilsprocenten vil maksimalt være 5

procentpoint.

Ad nr. 7

Det foreslås, at dokumenter, der udstedes til sikkerhed for betaling for

varig hjemmehjælp efter bistandslovens § 55, fritages for stempelpligt.

Tilsvarende gælder efter stempellovens § 80 for bl.a. dokumenter, der

udstedes som sikkerhed for lån til ejendomsskatter og efter stempellovens §

86 for lån efter lov om individuel boligstøtte.

Samtidig foretages der en redaktionel ændring af den gældende bestemmelse

i § 86.

Bestemmelsen om stempelfrihed for visse dokumenter har ikke administrative

konsekvenser hverken for de statslige told- og skattemyndigheder,

statsamterne eller tinglysningskontorerne.

Ad nr. 8

Efter ændringsforslag nr. 4 finder reglerne i lov om lån til betaling af

ejendomsskatter fuldt ud anvendelse ved lån til betaling af varig

hjemmehjælp. Efter disse regler tilskrives de påløbne renter lånet.

Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, hvis ejendommen

skifter ejer.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er at afskære muligheden for

fradrag for de renter, som tilskrives lånet. Herved gælder der samme regler

for lån til betaling af ejendomsskatter og lån til betaling af varig

hjemmehjælp.

Ad nr. 9

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1992. For at give

kommunalbestyrelsen den fornødne tid til administrativt at tilrettelægge

betalingsordningen kan opkrævning af betaling for varig hjemmehjælp udskydes

indtil den 1. oktober 1992. Ændringerne i stempelloven har virkning for

dokumenter, hvis stempelpligt indtræder den 1. juli 1992 eller senere.

Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen

(S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Hanne Thanning

Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF)

Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen (V) Tom Behnke

(FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Bilag

Finansministeriet

Budgetdepartementet

Den 15. juni 1992

Aftale indgået mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti,

Venstre,

Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre

og Kristeligt Folkeparti om betaling for varig hjemmehjælp

Aftale om betaling for varig hjemmehjælp

I forbindelse med aktiveringsaftalen er aftalt følgende model for

betaling af varig hjemmehjælp, jf. nedenstående oversigt.

* Den indkomstafhængige betaling udgør årligt 5 pct. af indkomsten minus

et fradrag på 150.000 kr. for reelt enlige og et fradrag på 300.000 kr. for

gifte/samlevende.

* Den formueafhængige betaling udgør som hovedregel 2 pct. af den

skattepligtige formue minus et fradrag på 500.000 kr. for reelt enlige og

1.000.000 kr. for ægtepar.

For reelt enlige med indkomst under 150.000 kr. indføres en rabatregel ved

den formueafhængige betaling. Herefter reduceres det beregnede formuebidrag

med 6 pct. af det beløb, hvormed indkomsten er mindre end 150.000 kr. Dog kan

rabatten maksimalt udgøre 5.000 kr. Dette betyder, at formuegrænsen for reelt

enlige med lav indkomst reelt er 750.000 kr.

* Den samlede betaling udgør summen af den indkomstafhængige og den

formueafhængige del. Dog kan den månedlige betaling ikke overstige 1.500 kr.

* Af administrative hensyn opkræves beløb under 100 kr. månedlig ikke.

Dette betyder, at reelt enlige pensionister med indkomster under 174.000 kr.

og gifte med indkomster under 324.000 kr. ikke skal betale.

* Det dobbelte bundfradrag for ægtefæller vedrørende indkomst- og

formuegrænser bevares i dødsåret.

* Betalingsordningen omfatter ikke førtidspensionister.

Indkomstgrundlaget svarer til indkomstgrundlaget ved beregning af

pensionstillæg inkl. social pension.

Formuegrundlaget fastsættes til den skattepligtige formue.

Tabel 1. Oversigt over modellen

Indkomstgrænse

enlige ..................... 150.000

gifte ...................... 300.000

Formuegrænse

enlige ..................... 500.000 (* 1)

gifte ...................... 1.000.000

Betalingsprocent

af indkomst ................ 5

af formue .................. 2,0

Provenu .................... 150 mio. kr.

Antal betalere ............. 14.500

(* 1) For reelt enlige med lav indkomst forudsættes at gælde den særlige

rabatregel ved det beregnede formuebidrag.

Provenuet på 150 mio. kr. forudsættes hjemtaget via DUT.

Tillægsbetænkning

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist

til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har

herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har

besvaret dels skriftligt og dels i samråd. Nogle af udvalgets

spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til

tillægsbetænkningen.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af

Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den

affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.

Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse og udtaler følgende:

Den 10. oktober 1991 førstebehandlede Folketinget dette lovforslag om

betaling for hjemmehjælp. Det fremgår af forhandlingerne, at der var et

massivt flertal imod at pålægge pensionister og handicappede betaling for den

praktiske hjælp, der var nødvendig, for at de kunne være i eget hjem og ikke

på en dyr institution.

Socialdemokratiet, SF og Fremskridtspartiet var så skråsikre i deres

afvisning af forslaget, at de ligefrem i en tv-udsendelse garanterede

befolkningen, at betaling for hjemmehjælp ikke ville blive indført med disse

partiers stemme.

Men allerede i forbindelse med finanslovsforliget sprang Socialdemokratiet

i målet og lod betaling for hjemmehjælp være en del af forliget med

regeringen. Siden har også SF svigtet og befinder sig nu i »det fine

selskab« sammen med Folketingets øvrige partier, bortset fra

Fremskridtspartiet. Fremskridtspartiet er nu det eneste parti, der stadig

nægter at lægge stemmer til at indføre betaling for den hjælp, som gamle og

syge ikke kan undvære, hvis de skal kunne leve en menneskeværdig tilværelse i

eget hjem.

Når man tænker på de nedskæringer på boligydelsen og begravelseshjælpen,

som finanslovspartierne allerede har gennemført for disse økonomisk svage

grupper, er det uforståeligt og udtryk for en hyklerisk holdning, at de samme

grupper nu igen skal holde for.

Alt i alt er der, siden finansloven for 1992 blev vedtaget, foretaget

nedskæringer over for pensionister og handicappede på 519 mio. kr., altså

over en halv mia. kr.

Der er ikke noget at sige til, at mange gamle og handicappede har svært

ved at forstå, hvorfor de som gruppe skal bære så store byrder, mens der

ingen smalle steder er på andre områder, Storebæltsbro,

Øresundsforbindelse-Ørestad og et hav af andre, nye statslige

anlægsprojekter, for blot at nævne nogle af de prestigeprojekter, der er

blevet brugt penge til, og der er virkelig brugt penge. Alene disse 3

projekter vil komme til at koste over 25 mia. kr.

En mere menneskelig fordeling af byrderne og en mere fornuftig

prioritering burde være en selvfølgelighed.

Socialdemokratiets og SF's undskyldning for at stemme for betaling af

hjemmehjælp er, at det bliver de rige, der kommer til at betale, men det er

klart dokumenteret, at dette ikke er sandt.

Formue- og indkomstgrænserne vil have den virkning, at personer, som ikke

har indtægter ud over pensionen, vil blive ramt.

Som et grotesk tilfælde kan nævnes, at personer, som kun har formue, der

er bundet, og hvor hverken kapital eller rente kan hæves, bliver ramt. Det

sker, fordi disse penge i visse tilfælde medregnes i formueopgørelsen. Det

gælder midler, som af Folketinget er påbudt tvangsanbragt i Grundejernes

Investeringfond, eller midler, der ifølge et testamente er båndlagt og derfor

ikke kan røres.

Forligspartierne undskylder sig med, at det formentlig ikke er mange, der

rammes, og at der derfor ingen grund er til at stille ændringsforslag.

Det er også en kendsgerning, at et ægtepar, der bor i eget gældfrit

parcelhus med en vurdering på maksimum 1 mio. kr., ikke bliver ramt af

formuereglerne og derfor ikke skal betale for hjemmehjælp. Men såfremt den

ene af ægtefællerne enten kommer på plejehjem eller dør, kommer den anden

ægtefælle i den situation, at der nu skal betales for den hidtige

hjemmehjælp, fordi der nu gælder andre regler. Det er i modstrid med de

regler, der gælder for personer, der modtager boligstøtte. Her kan en

ægtefælle blive boende til fuld boligydelse, selv om den anden ægtefælle

enten kommer på plejehjem eller dør.

Det er ganske enkelt umenneskeligt at indføre regler, der tvinger gamle

eller syge mennesker fra en bolig, de måske har boet i hele livet.

Alle disse problemer er dokumenteret med de svar, der er optrykt som bilag

til tillægsbetænkningen. Fremskridtspartiet har under det forcerede

udvalgsarbejde forsøgt at overbevise forligspartierne om, at disse

urimeligheder, som er helt i strid med forslagets intentioner, burde rettes.

Svaret har været ganske kort og kynisk: Et forlig er et forlig - færdig.

Derfor har Fremskridtspartiet stillet de nødvendige ændringsforslag, der skal

rette op på de værste urimeligheder. Men fordi lovforslaget er blevet jasket

igennem udvalget på få dage, har Fremskridtspartiet måttet acceptere at

stille ændringsforslagene uden for tillægsbetænkningen. Det er helt

uacceptabelt, når der tænkes på, at forslaget har været 7 måneder undervejs,

at forligspartiernes ændringsforslag først blev forelagt udvalget natten til

tirsdag den 16. juni. Der har i realiteten kun været 2 møder, hvor forslaget

er blevet realitetsbehandlet. Fremskridtspartiet har kun eet ord for

forligspartiernes arbejde: lovsjusk.

Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen

(S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Hanne Thanning

Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF)

Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen (V) Tom Behnke

(FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål nr. 3:

»Ministeren bedes oplyse, om kapitalen af midler, bundet i

Grundejernes Investeringsfond, i indexkontrakter eller i andre bundne

ordninger skal indgå i formueopgørelsen, uanset at vedkommende ikke kan

disponere over midlerne.

Videre bedes ministeren oplyse, om rentetilskrivningen af sådanne konti

skal medregnes, uanset at de ikke kan hæves.«

Svar:

Iflg. oplysninger fra Skatteministeriet er indexkontrakter og andre

pensionsordninger med fradragsret efter pensionsbeskatningsloven

formueskattefri. Det samme gælder renter, der tilskrives disse ordninger.

Skatteministeriet har ligeledes oplyst, at for så vidt angår kapitalen af

midler bundet i Grundejernes Investeringsfond fremgår det af

Ligningsvejledningen, at de bundne beløb ved formueopgørelsen ansættes til

kurs 50. De tilskrevne renter beskattes først, når de bliver udbetalt.

Spørgsmål nr. 4:

»Hvis ovennævnte spørgsmål besvares bekræftende, anmodes om teknisk

bistand til at udarbejde et ændringsforslag, hvorefter disse beløb ikke skal

medregnes.«

Svar:

Som det fremgår af ovenstående svar på spørgsmål nr. 3, undtages langt de

fleste bundne ordninger fra formueskattepligt. Det er udelukkende kapitalen

af midler, bundet i Grundejernes Investeringsfond, der indgår i

formueopgørelsen. Da spørgsmål nr. 3 i det alt væsentlige ikke er besvaret

bekræftende, og da det må antages, at kun et meget ringe antal personer, der

efter forslaget skal betale for hjemmehjælp, har midler bundet på denne måde,

går jeg ud fra, at grundlaget for et ændringsforslag ikke er til stede.

Spørgsmål nr. 5:

»Udvalget anmoder om teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag, der går ud på, at en person må have een ejendom, som

vedkommende benytter til beboelse, uanset om der er tale om et sommerhus

eller en helårsbolig og uanset, om ejendommen ligger på lejet grund, eller

der er tale om en campingvogn, der ikke kan transporteres

(uregistreret).«

Svar:

Indledningsvis bemærkes, at ændringsforslaget er udarbejdet under den

forudsætning, at friværdien af den ejendom, som modtageren af hjemmehjælp bor

i, skal udgå af formueberegningen. Endvidere, at friværdien af fritidshus

m.v., som nævnt i spørgsmålet, udgår af formueberegningen for personer, der

bor i lejet bolig. Der er kun mulighed for at lade friværdien af een bolig

udgå af formueberegningen - og som udgangspunkt skal det være helårsboligen.

Under disse forudsætninger foreslås det, af § 55, stk. 3, jf. pkt. 4 i

ændringsforslaget af 12. maj 1992, affattes således:

»Af modtagerens formuegrundlag udgør betalingen 1 pct. af den del af

formuen, der overstiger 500.000 kr. Formuegrundlaget svarer til den

skattepligtige formue for det indkomstår, hvorfra de indtægter, der indgår

ved opgørelsen af indkomstgrundlaget, hører. Friværdien af en fast ejendom,

som tjener til helårsbeboelse, fratrækkes i formuegrundlaget. Personer, der

bor i lejet bolig, kan i stedet fratrække friværdien af en fritidsbolig i

formuegrundlaget. Modtagere af varig hjemmehjælp, der udelukkende skal betale

for hjælpen efter 1. pkt., og som har fast ejendom, kan efter anmodning opnå

lån til betalingen. Reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter og

om ændring af ligningsloven finder tilsvarende anvendelse.«

I bemærkningerne til forslaget kan det præciseres, at værdien af helårs-

eller fritidsboligen svarer til den af det offentlige fastsatte værdi - som

udgangspunkt den offentlige ejendomsvurdering - for det pågældende

formuegode. Det bør ligeledes fremgå af bemærkningerne, at fradraget for

boligen kan ske, uanset om ejendommen ligger på lejet grund, eller der er

tale om en campingvogn, der ikke kan transporteres (uregistreret). Endelig

kan det anbefales udtrykkeligt at anføre, at der kun er mulighed for at

fratrække friværdien for een bolig i formuegrundlaget, og at denne som

udgangspunkt skal være helårsboligen.

Det bemærkes, at der ikke med forslaget er taget stilling til, hvilken

fritidsbolig der skal kunne fratrækkes, når en person, der bor i lejet bolig,

har flere fritidsboliger. Forslaget tager heller ikke stilling til, hvorledes

der skal forholdes med hensyn til fritidsboliger i udlandet, ligesom

forslaget giver anledning til afgrænsningsproblemer i forhold til andre typer

af »fritidsboliger«, f.eks. husbåde og transportable

fritidsboliger, som f.eks. campingvogne og lystbåde. Endelige bemærkes, at

forslaget om at reducere formuegrundlaget med friværdien i helårs- eller

fritidsboliger bl.a. kan give anledning til omprioritering af boligen.

Spørgsmål nr. 7:

»Vil ministeren bekræfte, at gennemførelse af L 28 vil betyde, at et

ægtepar i egen bolig vurderet til 1 mio. kr. (frie formueandel) ikke skal

betale for hjemmehjælp på grund af formuen?»

Svar:

Svarer den frie formueandel i egen bolig til den skattepligtige formue,

og overstiger denne ikke 1 mio. kr., skal der ikke betales for varig

hjemmehjælp - hvis indtægtsgrundlaget i øvrigt ikke overstiger 300.000 kr.

Spørgsmål nr. 8:

»Hvis den ene ægtefælle kommer på plejehjem, er der så fortsat en

fri formueandel på 1 mio. kr.?»

Svar:

Som det fremgår af ændringsforslaget af 15. juni 1992, fastsættes

betalingen for varig hjemmehjælp bl.a. på grundlag af modtagerens

formuegrundlag. Dette grundlag svarer til den skattepligtige formue.

I skattemæssig henseende er udgangspunktet, at ægtefæller beskattes hver

af deres indkomst og formue. For samlevende ægtefæller foretages opgørelsen

af den skattepligtige formue og beregningen af formueskatten efter reglerne i

kildeskattelovens afsnit III og personskatteloven. Anses ægtefællerne ikke

som samlevende, beskattes hver af ægtefællerne som enlige.

Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i

skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, hvori

ophævelsen af samlivet har fundet sted. Opholder den ene ægtefælle sig på

plejehjem, anses samlivet for ophævet i skattemæssig henseende.

For samlevende ægtefæller påhviler skattepligten af et formuegode den af

ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet,

eller for så vidt angår kapitaludgifter, den af ægtefællerne, der hæfter for

betalingen.

Den formuefordeling ægtefællerne har lagt til grund, kan således påvirke

den beregning af varig hjemmehjælp, der skal foretages efter den ene

ægtefælles optagelse på plejehjem.

Modtager kun den ene ægtefælle varig hjemmehjælp, beregnes betalingen

herfor efter reglerne for enlige. Det vil sige, at der bl.a. skal foretages

et fradrag i formuen på 500.000 kr.

Spørgsmål nr. 9:

»Hvis den ene ægtefælle dør, og den anden har lav indkomst med heraf

følgende rabatordning, således at den frie formueandel er på 750.000 kr.,

skal den efterladte så betale for hjemmehjælp af de resterende 250.000

kr.?»

Svar:

I tilfælde af, at den længstlevende ægtefælle, der modtager varig

hjemmehjælp, har en skattepligtig formue på 1 mio. kr. og en indtægt på under

150.000 kr., fastsættes betalingen for hjemmehjælp på grundlag af en formue

på 250.000 kr.

Den særlige regel om nedsættelse af betalingen, hvis alene formuen indgår

ved beregningen af betalingen, medfører således, at »de første«

250.000 kr. ud over bundgrænsen på 500.000 kr. ikke får betydning for

betalingens størrelse.

Spørgsmål nr. 10:

»Hvis svaret er bekræftende vil ministeren så fremsætte

ændringsforslag eller yde teknisk bistand til udfærdigelse af et

ændringsforslag, hvorefter den hjemmeboende ægtefælle ikke stilles ringere

end hidtil (i hvert fald stilles efter samme retningslinjer, som gælder for

modtagere af boligydelse, der efter ægtefællens død har for stor lejlighed i

m2)?»

Svar:

Det ændringsforslag, som jeg har tilsendt Folketingets Socialudvalg den

15. juni 1992, er i overensstemmelse med aftalen, der blev indgået samme dag,

mellem regeringen og CD, RV, KrF, SF og S om betaling for varig hjemmehjælp.

Jeg agter derfor ikke at fremsætte yderligere ændringsforslag.

Et ændringsforslag, der skulle svare til reglerne i lov om individuel

boligstøtte, hvorefter boligstøtten ikke nedsættes, hvis arealgrænsen

overskrides ved dødsfald, kunne formuleres således:

»Dør den ene ægtefælle, beregnes betalingen fortsat efter reglerne

for gifte.«

Officielle noter

(* 1) For reelt enlige med lav indkomst forudsættes at gælde den særlige

rabatregel ved det beregnede formuebidrag.

Lignende dokumenter