1991 BTL 28 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (BETALING FOR VARIG PRAKTISK HJÆLP OG PRÆCISERING AF KOMMUNERNES FORPLIGTELSE TIL AT SØRGE FOR DØGNTILBUD) NR L 28 1991-92, 1. SAMLING
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Udvalget har behandlet lovforslaget i en række møder og har herunder
stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har besvaret
skriftligt.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller mundtlige henvendelser
fra:
Dansk Handicap Forbund,
Ældre Sagen og
Folkepensionistforeningernes og Invalideorganisationernes Kontaktudvalg.
Som bilag til denne betænkning er optrykt notat vedrørende aktivering,
hvilket der den 15. juni 1992 er opnået enighed om mellem Socialdemokratiet,
Det Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.
Der er af socialministeren og af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse med de af
socialministeren stillede ændringsforslag.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk Folkeparti, som er med i
aktiveringsaftalen) er af den mening, at med 310.000 ledige må nye muligheder
for at skaffe beskæftigelse afprøves for at få flest mulige i beskæftigelse.
Aktiveringsaftalen indeholder selvfølgelig forslag, som ikke er blomster,
der er groet i SF's have. Sådan må det jo være, når mange partier er med i en
aftale. Men der er nye tiltag, der har elementer af forslag, SF tidligere har
fremsat. Det gælder jobrotation til uddannelse og til småbørnsforældre, der
kan få arbejdsfrihed op til 36 uger på nedsat dagpengesats. SF havde
selvfølgeligt helst set denne ordning med en ikke nedsat dagpengesats, men
støtter den foreliggende aftale.
Kommunerne får nu mulighed for at ansætte omsorgspersonale i børne- og
ældresektoren, hvor der er et stort behov for forbedringer.
Det var meget vigtigt for SF at fastholde, at VUS og ATB kan kombineres,
Læs alt
idet det netop er denne ordning, der har gjort VUS-ordningen til en succes.
Det er vigtigt, at folk, der mangler uddannelse, fortsat kan uddanne sig.
Efter SF's mening skal man videre ad denne vej.
Betaling for hjemmehjælp havde SF helst været foruden, men mindretallet
mener, det i forhandlingerne er lykkedes at forhandle sådan, at ingen på
almindelig folkepension uden store formuer kommer til at betale for
hjemmehjælp.
Vejet for og imod har SF valgt at være med i aktiveringsaftalen og
indstiller forslagene til vedtagelse.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af mindretallet stillede
ændringsforslag og vil redegøre for sin stilling til de af socialministeren
stillede ændringsforslag ved 2. behandling.
Ændringsforslag
Af et mindretal (FP):
a
Ændringsforslag om deling af lovforslaget 1) Lovforslaget deles i
to lovforslag med følgende titler og indhold:
A. »Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.
(Betaling for varig praktisk hjælp)» omfattende § 1, indledningen, nr.
1-7, og § 2.
B. »Forslag til lov om ændring af lov om social bistand.
(Præcisering af kommunernes forpligtelse til at sørge for døgntilbud)»
omfattende § 1, indledningen, nr. 8-14, og § 2.
b
Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag
Til § 2 2) Paragraffen affattes således:
» § 2 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.«
c
Ændringsforslag til det udelte lovforslagAf socialministeren ,
tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af FP):
Til titlen 3) Titlen affattes således:
»Forslag til lov om ændring af lov om social bistand m.v.
(Betaling for varig hjemmehjælp og præcisering af kommunernes
forpligtelse til at sørge for døgntilbud)».
Til § 1 4) Nr. 1-5 udgår.
5) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af § 55
udgår stk. 1-3 , og i stedet indsættes:
»Varig hjemmehjælp ydes mod betaling, der fastsættes på grundlag af
modtagerens indkomst- og formuegrundlag, jf. stk. 2 og 3. Modtagere af
førtidspension efter lov om social pension fritages for betaling.
Stk. 2. Af modtagerens indkomstgrundlag udgør betalingen 5 pct. af
den del, der overstiger 150.000 kr. for reelt enlige og 300.000 kr. for
gifte. Indkomstgrundlaget opgøres efter reglerne i § 54, stk. 3-9.
Stk. 3. Af modtagerens formuegrundlag udgør betalingen 2 pct. af
den del af formuen, der overstiger 500.000 kr. for reelt enlige og 1 mio. kr.
for gifte. Formuegrundlaget svarer til den skattepligtige formue for det
indkomstår, hvorfra de indtægter, der indgår ved opgørelsen af
indkomstgrundlaget, hidrører. Modtagere af varig hjemmehjælp, der udelukkende
skal betale for hjælpen efter 1. pkt., jf. stk. 4, og som har fast ejendom,
kan efter anmodning opnå lån til betalingen. Reglerne i lov om lån til
betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4. For modtagere af hjælpen, der er reelt enlige, og som
alene skal betale efter stk. 3, nedsættes betalingen med 6 pct. af forskellen
mellem indkomstgrundlaget og 150.000 kr. Nedsættelsen kan højst udgøre 5.000
kr.
Stk. 5. Dør den ene ægtefælle, beregnes betalingen efter reglerne
for gifte indtil udgangen af kalenderåret.
Stk. 6. Beløbene, der er nævnt i stk. 2-4, reguleres een gang
årligt den 1. juli med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en
satsreguleringsprocent. De regulerede beløb afrundes til nærmeste kronebeløb,
der kan deles med 1000. Beløbet i stk. 4, sidste pkt., afrundes dog til et
beløb, der er deleligt med 100. Reguleringen sker første gang pr. 1. juli
1993.
Stk. 7. Socialministeren fastsætter nærmere regler om betaling for
varig hjemmehjælp, herunder om maksimums- og minimumsbetaling, samt regler om
fravigelse af indkomst- og formuegrundlaget ved ændrede økonomiske
forhold.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 8-10.
6) I den under nr. 6 foreslåede affattelse af lovens §
55 udgår i stk. 4 , der bliver stk. 8, og i stk. 5, 2. pkt.
, der bliver stk. 9, 2. pkt., »indkomstgrundlaget, jf. stk. 2«, og
i stedet indsættes: »indkomst- og formuegrundlaget, jf. stk. 2 og
3«, og i stk. 5, 1. pkt. , der bliver stk. 9, 1. pkt., udgår
»indkomstgrundlaget«, og i stedet indsættes: »indkomst- og
formuegrundlaget«.
Ny paragraf 7) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
»§ 01 I lov om stempelafgift, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af
15. oktober 1991, som senest ændret ved lov nr. 185 af 23. marts 1992,
foretages følgende ændring:
§ 86 affattes således:
»§ 86. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed for lån efter
kapitel 7 i lov om individuel boligstøtte, er stempelfri såvel ved oprettelse
som ved senere ændringer eller tilføjelser.
Stk. 2. Dokumenter, der udstedes til sikkerhed over for danske
kommuner for betaling for varig hjemmehjælp efter bistandslovens § 55, er
stempelfri.«»
8) Efter § 1 indsættes som ny paragraf:
»§ 02 I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 735 af 5. november 1991, som
senest ændret ved lov nr. 347 af 14. maj 1992, foretages følgende ændring:
Efter § 17 A, stk. 3, indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4. Renter af lån, der er ydet i henhold til § 55, stk.
3, i lov om social bistand, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.«»
Til § 2 9) Paragraffen affattes således:
» § 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1992.
Kommunalbestyrelsen skal senest med virkning fra den 1. oktober 1992
fastsætte betaling for varig hjemmehjælp efter § 1, nr. 1.
Stk. 2. § 01 har virkning for dokumenter, hvis stempelpligt
indtræder den 1. juli 1992 eller senere.«
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2 Ved ændringsforslagene deles lovforslaget i to dele,
således at forslagets to dele, der vedrører henholdsvis praktisk hjælp og
døgntilbud, kan viderebehandles uafhængigt af hinanden.
Til nr. 4-9 Som en del af aftalen om finansloven for 1992 og aftalen om
aktivering af ledige er der den 15. juni 1992 mellem Socialdemokratiet, Det
Konservative Folkeparti, Venstre, Socialistisk Folkeparti,
Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti indgået
aftale om betaling for varig hjemmehjælp.
Der er aftalt følgende:
»- Den indkomstafhængige betaling udgør årligt 5 pct. af indkomsten
minus et fradrag på 150.000 kr. for reelt enlige og et fradrag på 300.000 kr.
for gifte/samlevende.
- Den formueafhængige betaling udgør som hovedregel 2 pct. af den
skattepligtige formue minus et fradrag på 500.000 kr. for reelt enlige og
1.000.000 kr. for ægtepar.
- For reelt enlige med indkomst under 150.000 kr. indføres en rabatregel
ved den formueafhængige betaling. Herefter reduceres det beregnede
formuebidrag med 6 pct. af det beløb, hvormed indkomsten er mindre end
150.000 kr. Dog kan rabatten maksimalt udgøre 5.000 kr. Dette betyder, at
formuegrænsen for reelt enlige med lav indkomst reelt er 750.000 kr.
- Den samlede betaling udgør summen af den indkomstafhængige og den
formueafhængige del. Dog kan den månedlige betaling ikke overstige 1.500 kr.
- Af administrative hensyn opkræves beløb under 100 kr. månedlig ikke.
Dette betyder, at reelt enlige pensionister med indkomster under 174.000 kr.
og gifte med indkomster under 324.000 kr. ikke skal betale.
- Det dobbelte bundfradrag for ægtefæller vedrørende indkomst og
formuegrænser bevares i dødsåret.
- Betalingsordningen omfatter ikke førtidspensionister.
Indkomstgrundlaget svarer til indkomstgrundlaget ved beregning af
pensionstillæg inkl. social pension.
Formuegrundlaget fastsættes til den skattepligtige formue.
Oversigt over modellen:
Indkomstgrænse
enlige ..................... 150.000
gifte ...................... 300.000
Formuegrænse
enlige ..................... 500.000 (* 1)
gifte ...................... 1.000.000
Betalingsprocent
af indkomst ................ 5
af formue .................. 2,0
Provenu .................... 150 mio. kr.
Antal betalere ............. 14.500
Provenuet på 150 mio. kr. forudsættes hjemtaget via DUT.«
Ad 4-6
Økonomiske konsekvenser Der henvises til oversigten ovenfor, der er
medtaget i aftalen om betaling for varig hjemmehjælp.
De økonomiske konsekvenser er beregnet på grundlag af Danmarks Statistiks
tælling af varig hjemmehjælp i december 1989 samt oplysninger fra lovmodellen
om pensionisters indkomster og skattepligtige formuer.
Det samlede antal husstande med varig hjemmehjælp var i december 1989 knap
172.000. Det skønnes, at 14.500 modtagere i eget hjem skal betale efter
ordningen. Varig hjemmehjælp vil således fortsat være gratis for godt 90 pct.
af modtagerne.
Reglerne for betaling af varig hjemmehjælp vil også finde anvendelse for
beboere på plejehjem, hvor der som en midlertidig ordning udbetales pension
efter § 85 a og § 119 i bistandsloven.
Det samlede provenu fra betalingen er beregnet til 150 mio. kr. Kommunerne
finansierer fuldt ud udgiften til hjemmehjælp for personer over 67 år.
Bloktilskuddet til kommunerne vil på helårsbasis blive reduceret med 150 mio.
kr. I 1992 vil bloktilskuddet blive reduceret med 37,5 mio. kr.
Specielt vedrørende fritagelsen for stempelafgift bemærkes, at efter
gældende regler skal dokumenter af den omhandlede art stemples med 1,5 pct.
Der foreligger ikke holdepunkter for et skøn over det beløbsmæssige omfang,
men pr. 1 mio. kr. i stempelpligtigt beløb, der i 1993 fritages for afgift,
bliver provenutabet 15.000 kr.
I overensstemmelse med aftalen foreslås lovforslaget om ændring af lov om
social bistand, L 28, derfor ændret.
Ændringsforslagene medfører, at betalingen for varig hjemmehjælp bliver
afhængig af modtagerens indkomst- og formuegrundlag. Der betales for den
modtagne hjælp, uanset hvilken type funktion hjemmehjælperen udfører.
Betalingens størrelse er uafhængig af hjælpens omfang.
Indkomstgrundlaget for betaling af varig hjemmehjælp er det samme, som
anvendes ved betaling for midlertidig hjemmehjælp. Betalingen derimod udgør 5
pct. af den del af modtagerens indkomstgrundlag, som overstiger 150.000 kr.
for reelt enlige og 300.000 kr. for gifte.
Som noget nyt skal der også betales for hjælpen på grundlag af
formueforholdene. Betaling efter formue er afhængig af størrelsen af den
skattepligtige formue. Overstiger formuen således 500.000 kr. for reelt
enlige eller 1 mio. kr. for gifte, skal 2 pct. af den formuedel, der
overstiger disse grænser, indgå ved beregningen af betalingens størrelse.
Modtagere af hjemmehjælp, der er reelt enlige, og som alene skal betale på
grundlag af formuen, får nedsat betalingen. Betalingen nedsættes med 6 pct.
af differencen mellem indkomstgrundlaget og 150.000 kr. Nedsættelsen kan
højst udgøre 5.000 kr. årligt.
Reglerne for gifte anvendes også for samboende.
Modtagere af varig hjemmehjælp, der er ejere af fast ejendom, og som
udelukkende skal betale på grund af størrelsen af den skattepligtige formue,
får mulighed for at opnå lån til betalingen mod sikkerhed i ejendommen i form
af et skadesløsbrev eller et ejerpantebrev. Det foreslås ved en henvisning
til lov om lån til betaling af ejendomsskatter, at disse regler fuldt ud
finder anvendelse ved lån til betaling af varig hjemmehjælp.
Den samlede betaling udgør summen af den indkomstafhængige og den
formueafhængige del. Betalingsbeløbet afrundes til nærmeste kronebeløb, der
kan deles med 12. Den maksimale betaling kan ikke overstige 1.500 kr.
månedlig.
Af administrative hensyn opkræves beløb under 100 kr. månedlig ikke. På
grund af dette minimumsbeløb vil der ikke blive opkrævet betaling for enlige
med indkomster under 174.000 kr. og for gifte under 324.000 kr, medmindre
modtageren skal betale på grund af formue.
Maksimums- og minimumsbetalingen på henholdsvis 1.500 kr. og 100 kr. pr.
måned er ens for enlige og ægtepar. Dette betyder, at den samlede betaling
for gifte højst kan udgøre 1.500 kr. månedlig, og at den samlede undergrænse
for opkrævning af betaling er 100 kr.
Det er alene den indkomstafhængige betaling, der indgår ved vurderingen af
samspilsproblemerne. Bidraget til samspilsprocenten vil maksimalt være 5
procentpoint.
Ad nr. 7
Det foreslås, at dokumenter, der udstedes til sikkerhed for betaling for
varig hjemmehjælp efter bistandslovens § 55, fritages for stempelpligt.
Tilsvarende gælder efter stempellovens § 80 for bl.a. dokumenter, der
udstedes som sikkerhed for lån til ejendomsskatter og efter stempellovens §
86 for lån efter lov om individuel boligstøtte.
Samtidig foretages der en redaktionel ændring af den gældende bestemmelse
i § 86.
Bestemmelsen om stempelfrihed for visse dokumenter har ikke administrative
konsekvenser hverken for de statslige told- og skattemyndigheder,
statsamterne eller tinglysningskontorerne.
Ad nr. 8
Efter ændringsforslag nr. 4 finder reglerne i lov om lån til betaling af
ejendomsskatter fuldt ud anvendelse ved lån til betaling af varig
hjemmehjælp. Efter disse regler tilskrives de påløbne renter lånet.
Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, hvis ejendommen
skifter ejer.
Formålet med den foreslåede bestemmelse er at afskære muligheden for
fradrag for de renter, som tilskrives lånet. Herved gælder der samme regler
for lån til betaling af ejendomsskatter og lån til betaling af varig
hjemmehjælp.
Ad nr. 9
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 1992. For at give
kommunalbestyrelsen den fornødne tid til administrativt at tilrettelægge
betalingsordningen kan opkrævning af betaling for varig hjemmehjælp udskydes
indtil den 1. oktober 1992. Ændringerne i stempelloven har virkning for
dokumenter, hvis stempelpligt indtræder den 1. juli 1992 eller senere.
Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen
(S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Hanne Thanning
Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF)
Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen (V) Tom Behnke
(FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Bilag
Finansministeriet
Budgetdepartementet
Den 15. juni 1992
Aftale indgået mellem Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti,
Venstre,
Socialistisk Folkeparti, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre
og Kristeligt Folkeparti om betaling for varig hjemmehjælp
Aftale om betaling for varig hjemmehjælp
I forbindelse med aktiveringsaftalen er aftalt følgende model for
betaling af varig hjemmehjælp, jf. nedenstående oversigt.
* Den indkomstafhængige betaling udgør årligt 5 pct. af indkomsten minus
et fradrag på 150.000 kr. for reelt enlige og et fradrag på 300.000 kr. for
gifte/samlevende.
* Den formueafhængige betaling udgør som hovedregel 2 pct. af den
skattepligtige formue minus et fradrag på 500.000 kr. for reelt enlige og
1.000.000 kr. for ægtepar.
For reelt enlige med indkomst under 150.000 kr. indføres en rabatregel ved
den formueafhængige betaling. Herefter reduceres det beregnede formuebidrag
med 6 pct. af det beløb, hvormed indkomsten er mindre end 150.000 kr. Dog kan
rabatten maksimalt udgøre 5.000 kr. Dette betyder, at formuegrænsen for reelt
enlige med lav indkomst reelt er 750.000 kr.
* Den samlede betaling udgør summen af den indkomstafhængige og den
formueafhængige del. Dog kan den månedlige betaling ikke overstige 1.500 kr.
* Af administrative hensyn opkræves beløb under 100 kr. månedlig ikke.
Dette betyder, at reelt enlige pensionister med indkomster under 174.000 kr.
og gifte med indkomster under 324.000 kr. ikke skal betale.
* Det dobbelte bundfradrag for ægtefæller vedrørende indkomst- og
formuegrænser bevares i dødsåret.
* Betalingsordningen omfatter ikke førtidspensionister.
Indkomstgrundlaget svarer til indkomstgrundlaget ved beregning af
pensionstillæg inkl. social pension.
Formuegrundlaget fastsættes til den skattepligtige formue.
Tabel 1. Oversigt over modellen
Indkomstgrænse
enlige ..................... 150.000
gifte ...................... 300.000
Formuegrænse
enlige ..................... 500.000 (* 1)
gifte ...................... 1.000.000
Betalingsprocent
af indkomst ................ 5
af formue .................. 2,0
Provenu .................... 150 mio. kr.
Antal betalere ............. 14.500
(* 1) For reelt enlige med lav indkomst forudsættes at gælde den særlige
rabatregel ved det beregnede formuebidrag.
Provenuet på 150 mio. kr. forudsættes hjemtaget via DUT.
Tillægsbetænkning
Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev henvist
til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og har
herunder stillet spørgsmål til socialministeren, som denne har
besvaret dels skriftligt og dels i samråd. Nogle af udvalgets
spørgsmål og ministerens svar herpå er optrykt som bilag til
tillægsbetænkningen.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med undtagelse af
Fremskridtspartiets medlem) lovforslaget til vedtagelse i den
affattelse, hvori det foreligger efter 2. behandling.
Et mindretal (Fremskridtspartiets medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse og udtaler følgende:
Den 10. oktober 1991 førstebehandlede Folketinget dette lovforslag om
betaling for hjemmehjælp. Det fremgår af forhandlingerne, at der var et
massivt flertal imod at pålægge pensionister og handicappede betaling for den
praktiske hjælp, der var nødvendig, for at de kunne være i eget hjem og ikke
på en dyr institution.
Socialdemokratiet, SF og Fremskridtspartiet var så skråsikre i deres
afvisning af forslaget, at de ligefrem i en tv-udsendelse garanterede
befolkningen, at betaling for hjemmehjælp ikke ville blive indført med disse
partiers stemme.
Men allerede i forbindelse med finanslovsforliget sprang Socialdemokratiet
i målet og lod betaling for hjemmehjælp være en del af forliget med
regeringen. Siden har også SF svigtet og befinder sig nu i »det fine
selskab« sammen med Folketingets øvrige partier, bortset fra
Fremskridtspartiet. Fremskridtspartiet er nu det eneste parti, der stadig
nægter at lægge stemmer til at indføre betaling for den hjælp, som gamle og
syge ikke kan undvære, hvis de skal kunne leve en menneskeværdig tilværelse i
eget hjem.
Når man tænker på de nedskæringer på boligydelsen og begravelseshjælpen,
som finanslovspartierne allerede har gennemført for disse økonomisk svage
grupper, er det uforståeligt og udtryk for en hyklerisk holdning, at de samme
grupper nu igen skal holde for.
Alt i alt er der, siden finansloven for 1992 blev vedtaget, foretaget
nedskæringer over for pensionister og handicappede på 519 mio. kr., altså
over en halv mia. kr.
Der er ikke noget at sige til, at mange gamle og handicappede har svært
ved at forstå, hvorfor de som gruppe skal bære så store byrder, mens der
ingen smalle steder er på andre områder, Storebæltsbro,
Øresundsforbindelse-Ørestad og et hav af andre, nye statslige
anlægsprojekter, for blot at nævne nogle af de prestigeprojekter, der er
blevet brugt penge til, og der er virkelig brugt penge. Alene disse 3
projekter vil komme til at koste over 25 mia. kr.
En mere menneskelig fordeling af byrderne og en mere fornuftig
prioritering burde være en selvfølgelighed.
Socialdemokratiets og SF's undskyldning for at stemme for betaling af
hjemmehjælp er, at det bliver de rige, der kommer til at betale, men det er
klart dokumenteret, at dette ikke er sandt.
Formue- og indkomstgrænserne vil have den virkning, at personer, som ikke
har indtægter ud over pensionen, vil blive ramt.
Som et grotesk tilfælde kan nævnes, at personer, som kun har formue, der
er bundet, og hvor hverken kapital eller rente kan hæves, bliver ramt. Det
sker, fordi disse penge i visse tilfælde medregnes i formueopgørelsen. Det
gælder midler, som af Folketinget er påbudt tvangsanbragt i Grundejernes
Investeringfond, eller midler, der ifølge et testamente er båndlagt og derfor
ikke kan røres.
Forligspartierne undskylder sig med, at det formentlig ikke er mange, der
rammes, og at der derfor ingen grund er til at stille ændringsforslag.
Det er også en kendsgerning, at et ægtepar, der bor i eget gældfrit
parcelhus med en vurdering på maksimum 1 mio. kr., ikke bliver ramt af
formuereglerne og derfor ikke skal betale for hjemmehjælp. Men såfremt den
ene af ægtefællerne enten kommer på plejehjem eller dør, kommer den anden
ægtefælle i den situation, at der nu skal betales for den hidtige
hjemmehjælp, fordi der nu gælder andre regler. Det er i modstrid med de
regler, der gælder for personer, der modtager boligstøtte. Her kan en
ægtefælle blive boende til fuld boligydelse, selv om den anden ægtefælle
enten kommer på plejehjem eller dør.
Det er ganske enkelt umenneskeligt at indføre regler, der tvinger gamle
eller syge mennesker fra en bolig, de måske har boet i hele livet.
Alle disse problemer er dokumenteret med de svar, der er optrykt som bilag
til tillægsbetænkningen. Fremskridtspartiet har under det forcerede
udvalgsarbejde forsøgt at overbevise forligspartierne om, at disse
urimeligheder, som er helt i strid med forslagets intentioner, burde rettes.
Svaret har været ganske kort og kynisk: Et forlig er et forlig - færdig.
Derfor har Fremskridtspartiet stillet de nødvendige ændringsforslag, der skal
rette op på de værste urimeligheder. Men fordi lovforslaget er blevet jasket
igennem udvalget på få dage, har Fremskridtspartiet måttet acceptere at
stille ændringsforslagene uden for tillægsbetænkningen. Det er helt
uacceptabelt, når der tænkes på, at forslaget har været 7 måneder undervejs,
at forligspartiernes ændringsforslag først blev forelagt udvalget natten til
tirsdag den 16. juni. Der har i realiteten kun været 2 møder, hvor forslaget
er blevet realitetsbehandlet. Fremskridtspartiet har kun eet ord for
forligspartiernes arbejde: lovsjusk.
Jytte Andersen (S) Pernille Forchhammer (S) Jytte Hilden (S) Jørn Pedersen
(S) Jan Petersen (S) Grete Schødts (S) Taanquist (S) nfmd. Hanne Thanning
Jacobsen (SF) Bente Juncker (CD) Pia Christmas-Møller (KF) Per Tærsbøl (KF)
Grethe Fenger Møller (KF) Eva Kjer Hansen (V) Hanne Severinsen (V) Tom Behnke
(FP) Lone Dybkjær (RV) Kofod-Svendsen (KRF) fmd. Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til socialministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål nr. 3:
»Ministeren bedes oplyse, om kapitalen af midler, bundet i
Grundejernes Investeringsfond, i indexkontrakter eller i andre bundne
ordninger skal indgå i formueopgørelsen, uanset at vedkommende ikke kan
disponere over midlerne.
Videre bedes ministeren oplyse, om rentetilskrivningen af sådanne konti
skal medregnes, uanset at de ikke kan hæves.«
Svar:
Iflg. oplysninger fra Skatteministeriet er indexkontrakter og andre
pensionsordninger med fradragsret efter pensionsbeskatningsloven
formueskattefri. Det samme gælder renter, der tilskrives disse ordninger.
Skatteministeriet har ligeledes oplyst, at for så vidt angår kapitalen af
midler bundet i Grundejernes Investeringsfond fremgår det af
Ligningsvejledningen, at de bundne beløb ved formueopgørelsen ansættes til
kurs 50. De tilskrevne renter beskattes først, når de bliver udbetalt.
Spørgsmål nr. 4:
»Hvis ovennævnte spørgsmål besvares bekræftende, anmodes om teknisk
bistand til at udarbejde et ændringsforslag, hvorefter disse beløb ikke skal
medregnes.«
Svar:
Som det fremgår af ovenstående svar på spørgsmål nr. 3, undtages langt de
fleste bundne ordninger fra formueskattepligt. Det er udelukkende kapitalen
af midler, bundet i Grundejernes Investeringsfond, der indgår i
formueopgørelsen. Da spørgsmål nr. 3 i det alt væsentlige ikke er besvaret
bekræftende, og da det må antages, at kun et meget ringe antal personer, der
efter forslaget skal betale for hjemmehjælp, har midler bundet på denne måde,
går jeg ud fra, at grundlaget for et ændringsforslag ikke er til stede.
Spørgsmål nr. 5:
»Udvalget anmoder om teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag, der går ud på, at en person må have een ejendom, som
vedkommende benytter til beboelse, uanset om der er tale om et sommerhus
eller en helårsbolig og uanset, om ejendommen ligger på lejet grund, eller
der er tale om en campingvogn, der ikke kan transporteres
(uregistreret).«
Svar:
Indledningsvis bemærkes, at ændringsforslaget er udarbejdet under den
forudsætning, at friværdien af den ejendom, som modtageren af hjemmehjælp bor
i, skal udgå af formueberegningen. Endvidere, at friværdien af fritidshus
m.v., som nævnt i spørgsmålet, udgår af formueberegningen for personer, der
bor i lejet bolig. Der er kun mulighed for at lade friværdien af een bolig
udgå af formueberegningen - og som udgangspunkt skal det være helårsboligen.
Under disse forudsætninger foreslås det, af § 55, stk. 3, jf. pkt. 4 i
ændringsforslaget af 12. maj 1992, affattes således:
»Af modtagerens formuegrundlag udgør betalingen 1 pct. af den del af
formuen, der overstiger 500.000 kr. Formuegrundlaget svarer til den
skattepligtige formue for det indkomstår, hvorfra de indtægter, der indgår
ved opgørelsen af indkomstgrundlaget, hører. Friværdien af en fast ejendom,
som tjener til helårsbeboelse, fratrækkes i formuegrundlaget. Personer, der
bor i lejet bolig, kan i stedet fratrække friværdien af en fritidsbolig i
formuegrundlaget. Modtagere af varig hjemmehjælp, der udelukkende skal betale
for hjælpen efter 1. pkt., og som har fast ejendom, kan efter anmodning opnå
lån til betalingen. Reglerne i lov om lån til betaling af ejendomsskatter og
om ændring af ligningsloven finder tilsvarende anvendelse.«
I bemærkningerne til forslaget kan det præciseres, at værdien af helårs-
eller fritidsboligen svarer til den af det offentlige fastsatte værdi - som
udgangspunkt den offentlige ejendomsvurdering - for det pågældende
formuegode. Det bør ligeledes fremgå af bemærkningerne, at fradraget for
boligen kan ske, uanset om ejendommen ligger på lejet grund, eller der er
tale om en campingvogn, der ikke kan transporteres (uregistreret). Endelig
kan det anbefales udtrykkeligt at anføre, at der kun er mulighed for at
fratrække friværdien for een bolig i formuegrundlaget, og at denne som
udgangspunkt skal være helårsboligen.
Det bemærkes, at der ikke med forslaget er taget stilling til, hvilken
fritidsbolig der skal kunne fratrækkes, når en person, der bor i lejet bolig,
har flere fritidsboliger. Forslaget tager heller ikke stilling til, hvorledes
der skal forholdes med hensyn til fritidsboliger i udlandet, ligesom
forslaget giver anledning til afgrænsningsproblemer i forhold til andre typer
af »fritidsboliger«, f.eks. husbåde og transportable
fritidsboliger, som f.eks. campingvogne og lystbåde. Endelige bemærkes, at
forslaget om at reducere formuegrundlaget med friværdien i helårs- eller
fritidsboliger bl.a. kan give anledning til omprioritering af boligen.
Spørgsmål nr. 7:
»Vil ministeren bekræfte, at gennemførelse af L 28 vil betyde, at et
ægtepar i egen bolig vurderet til 1 mio. kr. (frie formueandel) ikke skal
betale for hjemmehjælp på grund af formuen?»
Svar:
Svarer den frie formueandel i egen bolig til den skattepligtige formue,
og overstiger denne ikke 1 mio. kr., skal der ikke betales for varig
hjemmehjælp - hvis indtægtsgrundlaget i øvrigt ikke overstiger 300.000 kr.
Spørgsmål nr. 8:
»Hvis den ene ægtefælle kommer på plejehjem, er der så fortsat en
fri formueandel på 1 mio. kr.?»
Svar:
Som det fremgår af ændringsforslaget af 15. juni 1992, fastsættes
betalingen for varig hjemmehjælp bl.a. på grundlag af modtagerens
formuegrundlag. Dette grundlag svarer til den skattepligtige formue.
I skattemæssig henseende er udgangspunktet, at ægtefæller beskattes hver
af deres indkomst og formue. For samlevende ægtefæller foretages opgørelsen
af den skattepligtige formue og beregningen af formueskatten efter reglerne i
kildeskattelovens afsnit III og personskatteloven. Anses ægtefællerne ikke
som samlevende, beskattes hver af ægtefællerne som enlige.
Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i
skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, hvori
ophævelsen af samlivet har fundet sted. Opholder den ene ægtefælle sig på
plejehjem, anses samlivet for ophævet i skattemæssig henseende.
For samlevende ægtefæller påhviler skattepligten af et formuegode den af
ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over kapitalgodet,
eller for så vidt angår kapitaludgifter, den af ægtefællerne, der hæfter for
betalingen.
Den formuefordeling ægtefællerne har lagt til grund, kan således påvirke
den beregning af varig hjemmehjælp, der skal foretages efter den ene
ægtefælles optagelse på plejehjem.
Modtager kun den ene ægtefælle varig hjemmehjælp, beregnes betalingen
herfor efter reglerne for enlige. Det vil sige, at der bl.a. skal foretages
et fradrag i formuen på 500.000 kr.
Spørgsmål nr. 9:
»Hvis den ene ægtefælle dør, og den anden har lav indkomst med heraf
følgende rabatordning, således at den frie formueandel er på 750.000 kr.,
skal den efterladte så betale for hjemmehjælp af de resterende 250.000
kr.?»
Svar:
I tilfælde af, at den længstlevende ægtefælle, der modtager varig
hjemmehjælp, har en skattepligtig formue på 1 mio. kr. og en indtægt på under
150.000 kr., fastsættes betalingen for hjemmehjælp på grundlag af en formue
på 250.000 kr.
Den særlige regel om nedsættelse af betalingen, hvis alene formuen indgår
ved beregningen af betalingen, medfører således, at »de første«
250.000 kr. ud over bundgrænsen på 500.000 kr. ikke får betydning for
betalingens størrelse.
Spørgsmål nr. 10:
»Hvis svaret er bekræftende vil ministeren så fremsætte
ændringsforslag eller yde teknisk bistand til udfærdigelse af et
ændringsforslag, hvorefter den hjemmeboende ægtefælle ikke stilles ringere
end hidtil (i hvert fald stilles efter samme retningslinjer, som gælder for
modtagere af boligydelse, der efter ægtefællens død har for stor lejlighed i
m2)?»
Svar:
Det ændringsforslag, som jeg har tilsendt Folketingets Socialudvalg den
15. juni 1992, er i overensstemmelse med aftalen, der blev indgået samme dag,
mellem regeringen og CD, RV, KrF, SF og S om betaling for varig hjemmehjælp.
Jeg agter derfor ikke at fremsætte yderligere ændringsforslag.
Et ændringsforslag, der skulle svare til reglerne i lov om individuel
boligstøtte, hvorefter boligstøtten ikke nedsættes, hvis arealgrænsen
overskrides ved dødsfald, kunne formuleres således:
»Dør den ene ægtefælle, beregnes betalingen fortsat efter reglerne
for gifte.«
Officielle noter
(* 1) For reelt enlige med lav indkomst forudsættes at gælde den særlige
rabatregel ved det beregnede formuebidrag.
Lignende dokumenter
- 1988 BTL 224 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SOCIAL BISTAND (ÆNDRING AF REGLER OM PRAKTISK BISTAND) NR L 224 1988-89, 1. SAMLING Retsinformation · 26. maj 1989
- 1985 BTB 63 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM AT FRIHOLDE PENSIONISTER OG KONTANTHJÆLPSMODTAGERE FOR VIRKNINGERNE AF DE ØKONOMISKE INDGREB PÅ ENERGIOMRÅDET NR B 63 1985-86, 1. SAMLING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1991 BTL 115 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DEN SOCIALE ANKESTYRELSE (DELEGATION AF KOMPETENCE) NR L 115 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 13. januar 1992
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse og sagsbehandling m.v.) Retsinformation · 3. august 2001
- Betænkning over Forslag til lov om fleksydelse Retsinformation · 3. august 2001
- 1990 BTL 101 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM LÅN TIL BETALING AF EJENDOMSSKATTER OG OM ÆNDRING AF LIGNINGSLOVEN NR L 101 1990-91, 2. SAMLING Retsinformation · 15. maj 1991