Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forbedring af de tværfaglige rehabiliteringstilbud til traumatiserede og torturramte flygtninge

2002/1 BSF 129Beslutningsforslag som fremsatFolketinget1. april 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 1. april 2003 af Naser Khader (RV),

Elisabeth Arnold (RV), Marianne Jelved (RV),

Elsebeth Gerner Nielsen (RV) og Kim Sejr (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbedring af de tværfaglige rehabiliteringstilbud til

traumatiserede og torturramte flygtninge

Folketinget opfordrer regeringen til at sikre, at alle amter

tilbyder rehabilitering til traumatiserede og torturramte flygtninge uden

brugerbetaling. Regeringen opfordres således til at opfylde den delaftale om

specialiserede

behandlingstilbud, som indgik i aftalen mellem den tidligere regering og

Amtsrådsforeningen om amternes økonomi for 2002.

Bemærkninger til forslaget

Traumatiserede flygtninge er personer, der lider under

traumer efter bl.a. tortur, rædselsoplevelser under krig, borgerkrig,

politisk

forfølgelse m.v. Disse oplevelser har ført til alvorlige psykiske, fysiske og

sociale problemer.

Traumatiserede flygtninge og deres familier har generelt

meget vanskeligt ved at få overskud til at integrere sig i det danske

samfund.

F.eks. kan mange ikke følge det ordinære integrationsprogram. Undersøgelser

om

fravær fra danskundervisningen tyder på, at traumatiserede flygtninge har

meget

fravær på grund af de fysiske og psykiske lidelser, som forårsages af deres

traumer. Desuden har de ofte kun et meget ringe udbytte af

danskundervisningen

på grund af smerter og traumerelaterede hukommelses- og

koncentrationsvanskeligheder. Samtidig er ægtefællerne ofte fraværende fra

Læs alt

undervisningen, fordi de står alene med mange familiemæssige opgaver på grund

af de traumatiseredes lidelser.

De traumatiserede flygtninge må ofte vente i op til 2 år på

at indlede et behandlingsforløb, efter at det er opdaget, at de ikke kan

fungere på grund af følgevirkninger efter tortur, organiseret vold eller

krigstraumer. Det er et dårligt grundlag for integration. Det er et spild af

menneskelige ressourcer.

Som led i den økonomiske aftale mellem SR-regeringen og

Amtsrådsforeningen for 2002 aftalte parterne i juni 2001 at styrke

behandlingsindsatsen for traumatiserede flygtninge, herunder at der kunne

anvendes 35 mio. kr. i 2002 til gradvis at opbygge behandlingskapaciteten.

Derudover skulle sygehusloven ændres, så ansvaret for

rehabilitering blev placeret hos amterne, som derved ville få pligt til at

varetage opgaven (og dermed også økonomisk kompensation). De tre største

private behandlingscentre skulle omfattes af frit valg-ordningen inden for en

økonomisk ramme, og snitfladerne mellem kommunernes og amternes ansvar for

delelementerne i opgaven skulle aftales mellem parterne. Placeringen af

ansvaret hos amterne betyder, at behandlingen kommer til at ske under

sygehusloven og derfor bliver vederlagsfri for patienten.

Ved regeringsskiftet fjernede den nye regering de planlagte

lovændringer fra det oprindelige lovprogram for folketingsåret 2001-02.

Regeringens nedprioritering af emnet har desværre betydet, at amterne ikke

har

udbygget kapaciteten. Syv af landets amter har således ingen planer om at

etablere særlige tilbud. I et par andre amter vil nye tilbud blive iværksat i

løbet af 2003. Men det er langtfra nok til at dække behovet.

Som nævnt tilbyder de færreste amter i dag specialiseret

behandling. Når der ikke er tilbud i deres hjemamt, er flygtninge, hvis de

ikke

kan komme i behandling på Rehabiliterings- og Forskningscentret for

Torturofre

i København, afhængige af, at deres hjemkommune er villig til at betale for

et

privat behandlingstilbud. Det er der desværre mange kommuner der ikke er

villige til.

Når traumerne ikke behandles, får flygtningene og deres

ægtefæller vanskeligere ved at komme i arbejde. Dermed oplever de i høj grad

konsekvenserne af, at regeringen har indført en lavere økonomisk ydelse for

nyankomne udlændinge. De traumatiserede flygtninge har ikke overskud til at

søge eller fastholde et arbejde og har dermed ringe muligheder for ekstra

indtægter. Samtidig betyder de lange ventelister og regeringens

tilsyneladende

inaktivitet, at de traumatiserede flygtninge og deres familier fastholdes i

dårlige økonomiske vilkår, og integrationen går i stå. At flygtninge i

revalidering også kun har ret til

»

starthjælp

«,

forstærker problemet.

Folketinget opfordrer på den baggrund regeringen til:

At placere ansvaret

for behandlingstilbuddet inden for sygehuslovens rammer. Der skal samtidig

etableres frit valg til de tre private centre Oasis, CEPAR og RCT-Jylland

inden

for fastlagte økonomiske rammer.

At ændre reglen om 6

ugers karenstid for adgang til sygehusydelser ved tilflytning her til landet,

således at det sikres, at den traumatiserede person har ret til at modtage

behandlingstilbuddet vederlagsfrit i karensperioden.

At gennemføre en

grundig psykologisk og lægefaglige screening af flygtningene forud for

boligplacering i kommunerne for dermed at sikre, at de mest

behandlingskrævende

flygtninge med særlige behov placeres tæt på de relevante behandlingstilbud.

Sammen med

Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune at vurdere

behovet for en udbygning af kapaciteten og en yderligere tilførsel af

ressourcer via bloktilskuddet.

Skriftlig fremsættelse

Naser Khader

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om forbedring af de tværfaglige rehabiliteringstilbud

til

traumatiserede og torturramte flygtninge .

(Beslutningsforslag nr. B 129).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter