Forslag til folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 6. november 2002 af
Anders Samuelsen (RV) og Marianne Jelved (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om en enklere kapitalbeskatning
Folketinget pålægger regeringen i
indeværende folketingssamling at fremsætte de nødvendige
lovforslag og foretage de fornødne ændringer i administrative
forskrifter, som kan forenkle kapitalbeskatningen i Danmark.
Lovforslagene skal bygge på følgende
principper:
Færre satser og beløbsgrænser i
kapitalbeskatningen.
Større skattemæssig ligebehandling af forskellige typer
af kapitalindkomst.
Konkret skal forenklingen af kapitalbeskatningen ske ved,
at
al kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes med én sats,
svarende til kommuneskattesatsen,
positiv nettoindkomst i form af kapitalindkomst og aktieindkomst
på over 100.000 kr. årligt beskattes yderligere med 10 pct.
Finansieringen af den foreslåede forenkling af
kapitalbeskatningen foreslås tilvejebragt ved følgende
ændringer af reglerne for bygningsafskrivninger:
Afskrivningssatsen på bygninger nedsættes med 2
procentpoint (fra 5 pct. til 3 pct.).
Straksfradraget for udgifter til ombygning m.v. af
afskrivningsberettigede ejendomme afskaffes.
Bemærkninger til forslaget
Indledning
Beslutningsforslaget er en del af Det Radikale Venstres
Læs alt
skatteforslag, som blev offentliggjort i april 2001.
Det danske skattesystem er kompliceret, især
på området for kapitalbeskatning. Det komplicerede system har en
række negative konsekvenser. Det er derfor Det Radikale Venstres
opfattelse, at der er behov for en forenkling af skattereglerne på
området, og at den nuværende skattemæssige
forskelsbehandling af forskellige opsparingsformer (aktier, obligationer og
bankindskud) reduceres.
Dette kan efter Det Radikale Venstres opfattelse
opnås ved at lade al kapitalindkomst og aktieindkomst blive beskattet
med én sats, svarende til kommuneskattesatsen. Særlig
høje positive nettoindkomster på over 100.000 kr. årligt i
form af kapitalindkomst og aktieindkomst skal pålægges en ekstra
beskatning på 10 pct. Disse ændringer af området for
kapitalbeskatning er en klar lempelse og ikke mindst en dramatisk forenkling
af de nuværende skatteregler, ligesom ændringerne vil fremme
opsparingslysten og aktiekulturen i Danmark.
Beslutningsforslaget indeholder endvidere forslag til fuld
finansiering af den foreslåede forenkling af kapitalbeskatningen.
Finansieringen foreslås tilvejebragt ved en nedsættelse af
afskrivningssatsen på bygninger og afskaffelse af straksfradraget for
udgifter til ombygning m.v. af afskrivningsberettigede ejendomme.
Begrundelsen for beslutningsforslaget
Den nuværende kapitalbeskatning er ikke
gennemskuelig nok for den enkelte borger. Det er et demokratisk problem, hvis
borgeren ikke kan forstå sammenhængen mellem sin indkomst og sin
skattebetaling. Den manglende forståelse for skattesystemet kan betyde
mindre opbakning til velfærdssamfundets finansiering. Risikoen herved
er, at det bliver mere og mere socialt legitimt at forsøge at unddrage
sig beskatning, selv om det går ud over samfundets svageste.
Dagens komplicerede skattesystem medvirker til en
systematisk skattemæssig forskelsbehandling af forskellige typer af
kapitalindkomst (og aktieindkomst) afhængigt af, om indkomsten
stammer fra f.eks. aktier, pensionsopsparing eller boligejerskab. Dette
frister til skatteplanlægning og til revisorregninger, der udelukkende
går til uproduktiv skatteplanlægning.
Forskelsbehandlingen betyder, at skattesystemet ikke
opleves som retfærdigt.
Forskelsbehandlingen resulterer endvidere i en ineffektiv
fordeling af opsparingen på forskellige opsparingstyper. Det er ikke
optimalt, at så stor en del af værdierne fra 1990’ernes
opsving er placeret i høje grundpriser.
Den nuværende forskelsbehandling er historisk
betinget og skyldes en noget forældet opfattelse af fordelingspolitik,
hvor den »lille mands« (den almindelige danskers) ret til ejerbolig og
pensionsopsparing er blevet skattemæssigt tilgodeset, mens aktie- og
obligationsinvesteringer er blevet betragtet som uproduktiv spekulation eller
storkapitalens formueanbringelse. Et eksempel på
spekulationsopfattelsen er den såkaldte 3-års-regel for
aktiekursgevinster, hvor småaktionærer, der sælger deres
aktier efter mindre end 3 års ejerskab, er langt hårdere
beskattet end aktionærer, som sælger efter mere end 3 års
ejerskab.
Den opfattelse er forfejlet. Der er i dag masser af
velhavende mennesker, som har hele deres formue i store huse og/eller
pensionsopsparinger. Samtidig er der masser af aktieinvestorer,
obligationsejere og personer med penge i banken, som ikke ligefrem er
repræsentanter for storkapitalen eller professionelle spekulanter.
Dogmet om aktiespekulanter klinger i øvrigt noget hult i et land som
Danmark, hvor der er betydelig flere, der er blevet velhavende af
kapitalgevinster på boligmarkedet, end der er personer, som er blevet
velhavende af aktiekursgevinster og endnu færre er blevet rige ved
på traditionel vis at have en lille sikkerhedsopsparing i banken.
Beslutningsforslaget lægger ikke op til en kamp
mellem boligejerne og pensionsopsparerne på den ene side og aktie- og
obligationsejerne på den anden side. Men beskatningen af forskellige
opsparingsformer bør tilnærmes hinanden, så den enkeltes
opsparingsbeslutning ikke er styret af skatteplanlægning og derfor
udelukkende ender med gæld til pengeinstitut eller kreditforening og
positiv opsparing i hus og pensionsordning. Tilnærmelse af beskatningen
bør ikke ske ved at beskatte pension og bolig hårdere, men
tværtimod ved at lempe beskatningen på kapital og aktier.
Beslutningsforslagets indhold og virkninger
Efter beslutningsforslaget skal forenklingen af
kapitalbeskatningen bygge på følgende principper:
Færre satser og beløbsgrænser i
kapitalbeskatningen.
Større ligebehandling af forskellige typer af
kapitalindkomst.
Heri er konkret indeholdt, at al kapitalindkomst og
aktieindkomst skal beskattes med én sats, svarende til
kommuneskattesatsen. Særlig høje positive nettoindkomster i form
af kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes yderligere med 10 pct.
De foreslåede ændringer vil skabe et mere
forståeligt og mere retfærdigt skattesystem. Ændringerne
vil betyde, at
alle skatteborgere betaler samme skattesats på aktieindkomst
uanset ejertid, beholdningsstørrelse eller andre forhold,
alle skatteborgere betaler samme skattesats på kapitalindkomst,
uanset om de har lånt penge i banken til et hus eller de er ved at
spare op i banken til et hus.
Det er til at forstå! Man slipper ikke billigere i
skat, selv om man hyrer en revisor til skatteplanlægning.
Ud over denne gevinst vil forslaget have en række
positive dynamiske effekter:
Forslaget vil nedsætte skatten på afkast af
opsparing, hvilket vil stimulere opsparing til gavn for betalingsbalancen og
fremtidige generationer. Effekten vil dog være begrænset, da det
må formodes, at en stor del af danskerne foretager
skatteplanlægning i et sådant omfang, at de kun i minimal grad
betaler de høje skattesatser. Det kan blandt andet ses ved, at det
samlede statsskatteprovenu fra kapitalindkomstbeskatningen kun er ca. 3 mia.
kr., hvilket er forsvindende i forhold til det samlede skatteprovenu.
Med mindre skatteforskelle mellem forskellige
opsparingsformer vil opsparingens fordeling på forskellige
opsparingsformer blive mere effektiv og i højere grad være
bestemt af borgernes ønsker og opsparingens faktiske afkast end af
skatteplanlægning.
Den lavere marginalskat vil også i nogen grad
være et værn mod, at store formuer på lovlig eller ulovlig
vis flyttes til udlandet, hvor beskatningen ofte er lempeligere end under de
nuværende danske skatteregler.
Det er værd at bemærke, at der stadig vil
være en økonomisk fordel ved at spare op i boliger og
pensionsordninger, men straffen ved at spare op i andre aktiver som f.eks.
at sætte penge i banken vil blive reduceret.
En eventuel frygt for, at den lempeligere beskatning af
aktieafkast vil få hovedaktionærer til at forsøge at
omdanne lønindkomst til kapitalindkomst, er imødegået ved
hjælp af det foreslåede progressive trin på 10 pct., som
betyder, at denne omdannelse ikke kan betale sig, idet beskatningen af
kapitalindkomst over progressionsgrænsen og lønindkomst på
topskatteniveauet er på stort set samme niveau.
Et system, som er så enkelt, og som retter op
på eksisterende forskelsbehandling, må være værd at
forfølge.
Finansering af forslaget om enklere kapitalbeskatning
Til finansiering af den foreslåede generelle
forenkling og lempelse af kapitalbeskatningen foreslås det at
ændre og afskaffe nogle gunstige særordninger for erhvervslivet
inden for området bygningsafskrivninger.
Det Radikale Venstre foreslår for det første
at reducere bygningsafskrivningssatsen på produktionsbygninger. De
danske satser er meget højere end de reale afskrivningssatser. Der er
i de eksisterende regler lineær afskrivning over 20 år, og det er
de færreste bygninger, som er totalt værdiløse efter 20
år. De danske afskrivningssatser ligger også højt,
når der sammenlignes med det internationale niveau. Der er derfor basis
for en nedsættelse af afskrivningssatsen på bygninger med 2
procentpoint, dvs. en nedsættelse af afskrivningssatsen fra 5 pct. til
3 pct.
Som et andet led i finansieringen af den foreslåede
forenkling af kapitalbeskatningen foreslås det at afskaffe en
særordning i de gældende afskrivningsregler for virksomheder. Det
gælder muligheden for straksfradrag for udgifter til ombygning og
forbedringer af afskrivningsberettigede ejendomme.
Økonomiske konsekvenser
Beslutningsforslaget er en del af Det Radikale Venstres
skatteforslag, som blev offentliggjort i april 2001. Beregninger af
beslutningsforslagets økonomiske konsekvenser er foretaget af
Skatteministeriet og Finansministeriet, jf. skatteministerens besvarelse af
29. juli 2002 af § 20-spørgsmål nr. S 2790 og finansministerens
besvarelse af 11. september 2002 af § 20-spørgsmål nr. S 3224
(folketingssamlingen 2001-2002 (2. samling)) samt finansministerens
besvarelser af 10. april 2001 af § 20-spørgsmålene nr. S 2395, S
2396, S 2397 og S 2398 (folketingssamlingen 2000-2001).
Af besvarelserne af spørgsmål nr. S 2790 og S
3224 (folketingssamlingen 2001-2002 (2. samling)) fremgår, at der er
tale om et fuldt finansieret forslag. Den foreslåede forenklede
kapitalbeskatning skønnes således at være forbundet med et
årligt provenutab på 2,2 mia. kr. Tilsvarende er de
foreslåede reducerede bygningsafskrivningsmuligheder skønnet at
medføre en årlig provenugevinst på 2,2 mia. kr.
Skriftlig fremsættelse
Anders Samuelsen
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en enklere
kapitalbeskatning.
(Beslutningsforslag nr. B 28).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning Retsinformation · 26. marts 2003
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om klarere regler for afgrænsningen af sort arbejde Retsinformation · 12. april 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om klarere regler for afgrænsningen af sort arbejde Retsinformation · 14. december 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om forbedret retssikkerhed for borgere i skattesager Retsinformation · 16. januar 2002
- Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT var berettiget til ekstraordinært at genoptage indkomstansættelsen for afdøde for årene 2011-2015 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, herunder om SKAT har overholdt varslingsfristen på 6 måneder i bestemmelsens stk. 2, 1. punktum. Derudover angår sagen, om sagsøgte, boet, er berettiget til eftergivelse af det rentekrav, som Skatteministeriet eventuelt måtte have, hvis SKAT er berettiget til at genoptage indkomstansættelsen Domsdatabasen · 23. oktober 2020
- RÅDETS DIREKTIV (EU) 2022/2523 af 14. december 2022 om sikring af en global minimumsskattesats for multinationale koncerner og store nationale koncerner i Unionen EU-lovgivning · 14. december 2022