Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en enklere kapitalbeskatning

2002/1 BSF 28Beslutningsforslag som fremsatFolketinget6. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 6. november 2002 af

Anders Samuelsen (RV) og Marianne Jelved (RV)

Forslag til folketingsbeslutning

om en enklere kapitalbeskatning

Folketinget pålægger regeringen i

indeværende folketingssamling at fremsætte de nødvendige

lovforslag og foretage de fornødne ændringer i administrative

forskrifter, som kan forenkle kapitalbeskatningen i Danmark.

Lovforslagene skal bygge på følgende

principper:

Færre satser og beløbsgrænser i

kapitalbeskatningen.

Større skattemæssig ligebehandling af forskellige typer

af kapitalindkomst.

Konkret skal forenklingen af kapitalbeskatningen ske ved,

at

al kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes med én sats,

svarende til kommuneskattesatsen,

positiv nettoindkomst i form af kapitalindkomst og aktieindkomst

på over 100.000 kr. årligt beskattes yderligere med 10 pct.

Finansieringen af den foreslåede forenkling af

kapitalbeskatningen foreslås tilvejebragt ved følgende

ændringer af reglerne for bygningsafskrivninger:

Afskrivningssatsen på bygninger nedsættes med 2

procentpoint (fra 5 pct. til 3 pct.).

Straksfradraget for udgifter til ombygning m.v. af

afskrivningsberettigede ejendomme afskaffes.

Bemærkninger til forslaget

Indledning

Beslutningsforslaget er en del af Det Radikale Venstres

Læs alt

skatteforslag, som blev offentliggjort i april 2001.

Det danske skattesystem er kompliceret, især

på området for kapitalbeskatning. Det komplicerede system har en

række negative konsekvenser. Det er derfor Det Radikale Venstres

opfattelse, at der er behov for en forenkling af skattereglerne på

området, og at den nuværende skattemæssige

forskelsbehandling af forskellige opsparingsformer (aktier, obligationer og

bankindskud) reduceres.

Dette kan efter Det Radikale Venstres opfattelse

opnås ved at lade al kapitalindkomst og aktieindkomst blive beskattet

med én sats, svarende til kommuneskattesatsen. Særlig

høje positive nettoindkomster på over 100.000 kr. årligt i

form af kapitalindkomst og aktieindkomst skal pålægges en ekstra

beskatning på 10 pct. Disse ændringer af området for

kapitalbeskatning er en klar lempelse og ikke mindst en dramatisk forenkling

af de nuværende skatteregler, ligesom ændringerne vil fremme

opsparingslysten og aktiekulturen i Danmark.

Beslutningsforslaget indeholder endvidere forslag til fuld

finansiering af den foreslåede forenkling af kapitalbeskatningen.

Finansieringen foreslås tilvejebragt ved en nedsættelse af

afskrivningssatsen på bygninger og afskaffelse af straksfradraget for

udgifter til ombygning m.v. af afskrivningsberettigede ejendomme.

Begrundelsen for beslutningsforslaget

Den nuværende kapitalbeskatning er ikke

gennemskuelig nok for den enkelte borger. Det er et demokratisk problem, hvis

borgeren ikke kan forstå sammenhængen mellem sin indkomst og sin

skattebetaling. Den manglende forståelse for skattesystemet kan betyde

mindre opbakning til velfærdssamfundets finansiering. Risikoen herved

er, at det bliver mere og mere socialt legitimt at forsøge at unddrage

sig beskatning, selv om det går ud over samfundets svageste.

Dagens komplicerede skattesystem medvirker til en

systematisk skattemæssig forskelsbehandling af forskellige typer af

kapitalindkomst (og aktieindkomst) afhængigt af, om indkomsten

stammer fra f.eks. aktier, pensionsopsparing eller boligejerskab. Dette

frister til skatteplanlægning og til revisorregninger, der udelukkende

går til uproduktiv skatteplanlægning.

Forskelsbehandlingen betyder, at skattesystemet ikke

opleves som retfærdigt.

Forskelsbehandlingen resulterer endvidere i en ineffektiv

fordeling af opsparingen på forskellige opsparingstyper. Det er ikke

optimalt, at så stor en del af værdierne fra 1990’ernes

opsving er placeret i høje grundpriser.

Den nuværende forskelsbehandling er historisk

betinget og skyldes en noget forældet opfattelse af fordelingspolitik,

hvor den »lille mands« (den almindelige danskers) ret til ejerbolig og

pensionsopsparing er blevet skattemæssigt tilgodeset, mens aktie- og

obligationsinvesteringer er blevet betragtet som uproduktiv spekulation eller

storkapitalens formueanbringelse. Et eksempel på

spekulationsopfattelsen er den såkaldte 3-års-regel for

aktiekursgevinster, hvor småaktionærer, der sælger deres

aktier efter mindre end 3 års ejerskab, er langt hårdere

beskattet end aktionærer, som sælger efter mere end 3 års

ejerskab.

Den opfattelse er forfejlet. Der er i dag masser af

velhavende mennesker, som har hele deres formue i store huse og/eller

pensionsopsparinger. Samtidig er der masser af aktieinvestorer,

obligationsejere og personer med penge i banken, som ikke ligefrem er

repræsentanter for storkapitalen eller professionelle spekulanter.

Dogmet om aktiespekulanter klinger i øvrigt noget hult i et land som

Danmark, hvor der er betydelig flere, der er blevet velhavende af

kapitalgevinster på boligmarkedet, end der er personer, som er blevet

velhavende af aktiekursgevinster og endnu færre er blevet rige ved

på traditionel vis at have en lille sikkerhedsopsparing i banken.

Beslutningsforslaget lægger ikke op til en kamp

mellem boligejerne og pensionsopsparerne på den ene side og aktie- og

obligationsejerne på den anden side. Men beskatningen af forskellige

opsparingsformer bør tilnærmes hinanden, så den enkeltes

opsparingsbeslutning ikke er styret af skatteplanlægning og derfor

udelukkende ender med gæld til pengeinstitut eller kreditforening og

positiv opsparing i hus og pensionsordning. Tilnærmelse af beskatningen

bør ikke ske ved at beskatte pension og bolig hårdere, men

tværtimod ved at lempe beskatningen på kapital og aktier.

Beslutningsforslagets indhold og virkninger

Efter beslutningsforslaget skal forenklingen af

kapitalbeskatningen bygge på følgende principper:

Færre satser og beløbsgrænser i

kapitalbeskatningen.

Større ligebehandling af forskellige typer af

kapitalindkomst.

Heri er konkret indeholdt, at al kapitalindkomst og

aktieindkomst skal beskattes med én sats, svarende til

kommuneskattesatsen. Særlig høje positive nettoindkomster i form

af kapitalindkomst og aktieindkomst beskattes yderligere med 10 pct.

De foreslåede ændringer vil skabe et mere

forståeligt og mere retfærdigt skattesystem. Ændringerne

vil betyde, at

alle skatteborgere betaler samme skattesats på aktieindkomst

uanset ejertid, beholdningsstørrelse eller andre forhold,

alle skatteborgere betaler samme skattesats på kapitalindkomst,

uanset om de har lånt penge i banken til et hus eller de er ved at

spare op i banken til et hus.

Det er til at forstå! Man slipper ikke billigere i

skat, selv om man hyrer en revisor til skatteplanlægning.

Ud over denne gevinst vil forslaget have en række

positive dynamiske effekter:

Forslaget vil nedsætte skatten på afkast af

opsparing, hvilket vil stimulere opsparing til gavn for betalingsbalancen og

fremtidige generationer. Effekten vil dog være begrænset, da det

må formodes, at en stor del af danskerne foretager

skatteplanlægning i et sådant omfang, at de kun i minimal grad

betaler de høje skattesatser. Det kan blandt andet ses ved, at det

samlede statsskatteprovenu fra kapitalindkomstbeskatningen kun er ca. 3 mia.

kr., hvilket er forsvindende i forhold til det samlede skatteprovenu.

Med mindre skatteforskelle mellem forskellige

opsparingsformer vil opsparingens fordeling på forskellige

opsparingsformer blive mere effektiv og i højere grad være

bestemt af borgernes ønsker og opsparingens faktiske afkast end af

skatteplanlægning.

Den lavere marginalskat vil også i nogen grad

være et værn mod, at store formuer på lovlig eller ulovlig

vis flyttes til udlandet, hvor beskatningen ofte er lempeligere end under de

nuværende danske skatteregler.

Det er værd at bemærke, at der stadig vil

være en økonomisk fordel ved at spare op i boliger og

pensionsordninger, men straffen ved at spare op i andre aktiver som f.eks.

at sætte penge i banken vil blive reduceret.

En eventuel frygt for, at den lempeligere beskatning af

aktieafkast vil få hovedaktionærer til at forsøge at

omdanne lønindkomst til kapitalindkomst, er imødegået ved

hjælp af det foreslåede progressive trin på 10 pct., som

betyder, at denne omdannelse ikke kan betale sig, idet beskatningen af

kapitalindkomst over progressionsgrænsen og lønindkomst på

topskatteniveauet er på stort set samme niveau.

Et system, som er så enkelt, og som retter op

på eksisterende forskelsbehandling, må være værd at

forfølge.

Finansering af forslaget om enklere kapitalbeskatning

Til finansiering af den foreslåede generelle

forenkling og lempelse af kapitalbeskatningen foreslås det at

ændre og afskaffe nogle gunstige særordninger for erhvervslivet

inden for området bygningsafskrivninger.

Det Radikale Venstre foreslår for det første

at reducere bygningsafskrivningssatsen på produktionsbygninger. De

danske satser er meget højere end de reale afskrivningssatser. Der er

i de eksisterende regler lineær afskrivning over 20 år, og det er

de færreste bygninger, som er totalt værdiløse efter 20

år. De danske afskrivningssatser ligger også højt,

når der sammenlignes med det internationale niveau. Der er derfor basis

for en nedsættelse af afskrivningssatsen på bygninger med 2

procentpoint, dvs. en nedsættelse af afskrivningssatsen fra 5 pct. til

3 pct.

Som et andet led i finansieringen af den foreslåede

forenkling af kapitalbeskatningen foreslås det at afskaffe en

særordning i de gældende afskrivningsregler for virksomheder. Det

gælder muligheden for straksfradrag for udgifter til ombygning og

forbedringer af afskrivningsberettigede ejendomme.

Økonomiske konsekvenser

Beslutningsforslaget er en del af Det Radikale Venstres

skatteforslag, som blev offentliggjort i april 2001. Beregninger af

beslutningsforslagets økonomiske konsekvenser er foretaget af

Skatteministeriet og Finansministeriet, jf. skatteministerens besvarelse af

29. juli 2002 af § 20-spørgsmål nr. S 2790 og finansministerens

besvarelse af 11. september 2002 af § 20-spørgsmål nr. S 3224

(folketingssamlingen 2001-2002 (2. samling)) samt finansministerens

besvarelser af 10. april 2001 af § 20-spørgsmålene nr. S 2395, S

2396, S 2397 og S 2398 (folketingssamlingen 2000-2001).

Af besvarelserne af spørgsmål nr. S 2790 og S

3224 (folketingssamlingen 2001-2002 (2. samling)) fremgår, at der er

tale om et fuldt finansieret forslag. Den foreslåede forenklede

kapitalbeskatning skønnes således at være forbundet med et

årligt provenutab på 2,2 mia. kr. Tilsvarende er de

foreslåede reducerede bygningsafskrivningsmuligheder skønnet at

medføre en årlig provenugevinst på 2,2 mia. kr.

Skriftlig fremsættelse

Anders Samuelsen

(RV):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en enklere

kapitalbeskatning.

(Beslutningsforslag nr. B 28).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter