Forslag til folketingsbeslutning om eventuelle EU-afstemninger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 26. februar 2003 af
Villy Søvndal (SF), Aage Frandsen (SF) og
Anne Grete Holmsgaard (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om eventuelle EU-afstemninger
Folketinget pålægger regeringen
tidsmæssigt ikke at sammenkæde afstemningen om en ny EU-traktat
og en eventuel afstemning om forbeholdene i en alt eller
intet-afstemning.
Bemærkninger til forslaget
Baggrunden for forslaget er ønsket om
at sikre et kvalificeret grundlag for Danmarks fortsatte indflydelse på
EU’s udvikling. Danmark kan ved at gå i spidsen skabe resultater
og påvirke udviklingen på europæisk plan i den retning, vi
som samfund måtte ønske. Forslagsstillerne mener således,
at Danmark fortsat skal diskutere europæisk politik ikke ud fra, om
man skal være med eller ikke med i EU, men ud fra, hvordan Danmark
ønsker, EU skal udvikle sig i de kommende år.
Uanset forskellige vurderinger af de danske forbeholds
aktuelle betydning og fremtidige relevans er forslagsstillerne enige om, at
en alt eller intet-afstemning, hvor et ønske fra den danske befolkning
om en fastholdelse af forbeholdene måtte blive modsvaret af en de
facto-udmeldelse af EU, ville være meget ulykkelig for Danmark.
Forslagsstillerne ønsker derfor en fortsat debat om
og problematisering af forbeholdene og deres relevans, men denne debat skal
være styret af den indholdsmæssige relevans for de konkrete
problemer, forbeholdene måtte give for dansk indflydelse ikke mindst
i forbindelse med ordlyden af den kommende traktat.
Der er flere grunde til, at en big bang- eller alt eller
intet-afstemning vil være overordentlig problematisk for Danmark.
Læs alt
Først og fremmest er det forslagsstillernes
opfattelse, at det vil være udtryk for et alvorligt demokratisk
problem, hvis et eventuelt befolkningsmæssigt ønske om
bevarelsen af ét eller flere forbehold skulle blive tolket umiddelbart
som udtryk for et ønske om udmeldelse af EU. Sættes en eventuel
folkeafstemning op som om, et ja til forbeholdene er lig med en udmeldelse af
EU, er der grund til at frygte, at en stor gruppe i befolkningen, trods
ønsket om bevarelse af ét eller flere forbehold, vil stemme for
en afskaffelse for ikke at risikere en EU-udmeldelse. Forslagsstillerne
ønsker således en garanti for, at befolkningen kan blive
hørt, uden at det sker med armen vredet om på ryggen.
I den forbindelse finder forslagsstillerne det
væsentligt at påpege, at Danmark langt fra er det eneste land med
én eller flere undtagelser fra traktaten. Sverige, Irland, England og
Malta har f.eks. også visse undtagelser.
Efter topmødet i København står EU som
den samlende ramme om fremtidens europæiske samarbejde, der respekterer
de enkelte folks og de enkelte staters nationale egenart. Der er derfor intet
til hinder for, at det nye og udvidede EU med flere regionale og nationale
særpræg fortsat kan udvikle sig mod mere demokrati, mere
åbenhed, større gennemsigtighed, større samarbejde og
stadig kan rumme modifikationer af traktaten, der imødekommer
specifikke behov og problemstillinger hos de enkelte medlemslande, i lighed
med de modeller, der eksisterer for en række medlemslande allerede i
dag.
Forslagsstillerne finder, at de tidligere afstemninger om
forbeholdene, senest om euroen, fortjener at blive taget alvorligt som
demokratiske ytringer. En hurtig afstemning om forbehold, der for relativt
nylig har været til demokratisk prøvelse, vil lade hånt om
borgernes indflydelse.
Det er blevet hævdet, at Danmark på grund af
forbeholdene ikke deltager med troværdighed i vitale
EU-spørgsmål. De mange flotte skudsmål, som det danske
EU-formandskab modtog, vidner imidlertid om det modsatte. Nationale forbehold
er derfor ikke eo ipso en begrænsning for visionær, aktiv og
konstruktiv deltagelse i det europæiske samarbejde. De aktuelle danske
forbehold skal derfor ikke afskaffes en bloc af ideologiske grunde, men
bør hver især vurderes ud fra deres indhold og konsekvenser
både for den eksisterende og den kommende traktat.
Skriftlig fremsættelse
Villy Søvndal
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om eventuelle
EU-afstemninger.
(Beslutningsforslag nr. B 101).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om at afholde folkeafstemning om den nye EU-traktat Retsinformation · 11. oktober 2007
- Forslag til folketingsbeslutning om fastsættelse af en adfærdskodeks for udsendte soldater Retsinformation · 16. april 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om husstandsomdeling af Den Europæiske Forfatning før afholdelse af folkeafstemning den 27. september 2005 Retsinformation · 31. maj 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om sundhedsplejens og daginstitutionernes rolle i bekæmpelsen af den negative sociale arv Retsinformation · 29. juni 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om børns rettigheder i samfundet Retsinformation · 29. juni 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social service (Præcisering af kommunernes pligt til at yde hjemmehjælp m.v.) Retsinformation · 22. april 2004