Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om eventuelle EU-afstemninger

2002/1 BSF 101Beslutningsforslag som fremsatFolketinget26. februar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 26. februar 2003 af

Villy Søvndal (SF), Aage Frandsen (SF) og

Anne Grete Holmsgaard (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om eventuelle EU-afstemninger

Folketinget pålægger regeringen

tidsmæssigt ikke at sammenkæde afstemningen om en ny EU-traktat

og en eventuel afstemning om forbeholdene i en alt eller

intet-afstemning.

Bemærkninger til forslaget

Baggrunden for forslaget er ønsket om

at sikre et kvalificeret grundlag for Danmarks fortsatte indflydelse på

EU’s udvikling. Danmark kan ved at gå i spidsen skabe resultater

og påvirke udviklingen på europæisk plan i den retning, vi

som samfund måtte ønske. Forslagsstillerne mener således,

at Danmark fortsat skal diskutere europæisk politik ikke ud fra, om

man skal være med eller ikke med i EU, men ud fra, hvordan Danmark

ønsker, EU skal udvikle sig i de kommende år.

Uanset forskellige vurderinger af de danske forbeholds

aktuelle betydning og fremtidige relevans er forslagsstillerne enige om, at

en alt eller intet-afstemning, hvor et ønske fra den danske befolkning

om en fastholdelse af forbeholdene måtte blive modsvaret af en de

facto-udmeldelse af EU, ville være meget ulykkelig for Danmark.

Forslagsstillerne ønsker derfor en fortsat debat om

og problematisering af forbeholdene og deres relevans, men denne debat skal

være styret af den indholdsmæssige relevans for de konkrete

problemer, forbeholdene måtte give for dansk indflydelse ikke mindst

i forbindelse med ordlyden af den kommende traktat.

Der er flere grunde til, at en big bang- eller alt eller

intet-afstemning vil være overordentlig problematisk for Danmark.

Læs alt

Først og fremmest er det forslagsstillernes

opfattelse, at det vil være udtryk for et alvorligt demokratisk

problem, hvis et eventuelt befolkningsmæssigt ønske om

bevarelsen af ét eller flere forbehold skulle blive tolket umiddelbart

som udtryk for et ønske om udmeldelse af EU. Sættes en eventuel

folkeafstemning op som om, et ja til forbeholdene er lig med en udmeldelse af

EU, er der grund til at frygte, at en stor gruppe i befolkningen, trods

ønsket om bevarelse af ét eller flere forbehold, vil stemme for

en afskaffelse for ikke at risikere en EU-udmeldelse. Forslagsstillerne

ønsker således en garanti for, at befolkningen kan blive

hørt, uden at det sker med armen vredet om på ryggen.

I den forbindelse finder forslagsstillerne det

væsentligt at påpege, at Danmark langt fra er det eneste land med

én eller flere undtagelser fra traktaten. Sverige, Irland, England og

Malta har f.eks. også visse undtagelser.

Efter topmødet i København står EU som

den samlende ramme om fremtidens europæiske samarbejde, der respekterer

de enkelte folks og de enkelte staters nationale egenart. Der er derfor intet

til hinder for, at det nye og udvidede EU med flere regionale og nationale

særpræg fortsat kan udvikle sig mod mere demokrati, mere

åbenhed, større gennemsigtighed, større samarbejde og

stadig kan rumme modifikationer af traktaten, der imødekommer

specifikke behov og problemstillinger hos de enkelte medlemslande, i lighed

med de modeller, der eksisterer for en række medlemslande allerede i

dag.

Forslagsstillerne finder, at de tidligere afstemninger om

forbeholdene, senest om euroen, fortjener at blive taget alvorligt som

demokratiske ytringer. En hurtig afstemning om forbehold, der for relativt

nylig har været til demokratisk prøvelse, vil lade hånt om

borgernes indflydelse.

Det er blevet hævdet, at Danmark på grund af

forbeholdene ikke deltager med troværdighed i vitale

EU-spørgsmål. De mange flotte skudsmål, som det danske

EU-formandskab modtog, vidner imidlertid om det modsatte. Nationale forbehold

er derfor ikke eo ipso en begrænsning for visionær, aktiv og

konstruktiv deltagelse i det europæiske samarbejde. De aktuelle danske

forbehold skal derfor ikke afskaffes en bloc af ideologiske grunde, men

bør hver især vurderes ud fra deres indhold og konsekvenser

både for den eksisterende og den kommende traktat.

Skriftlig fremsættelse

Villy Søvndal

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om eventuelle

EU-afstemninger.

(Beslutningsforslag nr. B 101).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter