Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet indsats for at begrænse rygning hos børn og unge
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. februar 2003 af
Sophie Hæstorp Andersen (S),
René Skau Björnsson (S) og
Lone Møller (S)
Forslag til folketingsbeslutning
om en målrettet indsats for at begrænse rygning
hos børn og unge
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af 2003 at fremsætte lovforslag, som begrænser børns og
unges adgang til og brug af tobaksvarer ved at fastsætte en
aldersgrænse på 15 år for lovligt køb af
tobaksvarer, indføre skærpede krav til salg og distribution af
cigaretter og etablere kvalificerede rygeafvænningstilbud til
børn og unge.
Bemærkninger til forslaget
Børns og unges rygevaner
Undersøgelser viser, at jo tidligere et ungt
menneske begynder at ryge, desto større er sandsynligheden for, at han
eller hun ender som storryger. Det er samtidig påvist, at de unge, der
ikke har prøvet at ryge som 16-19-årige, har en langt
større sandsynlighed for aldrig at begynde at ryge. At udskyde unges
rygestart har derfor en vigtig forebyggende effekt.
En undersøgelse fra 1998 blandt 5.-, 7.- og
9.-klasses-elever viser, at i 5. klasse er der ingen af børnene, der
er daglige rygere, i 7. klasse er 3 pct. af børnene daglige rygere og
i 9. klasse ryger 21 pct. af pigerne og 15 pct. af drengene dagligt. Ca. 24
pct. af både drenge og piger i aldersgruppen 16-19 år ryger. En
undersøgelse fra 1998 blandt hf- og gymnasieelever viser, at over
halvdelen af rygerne forgæves har forsøgt at holde op med at
ryge.
Læs alt
Sundhedsstyrelsen har igangsat nye undersøgelser af
børns og unges rygevaner med henblik på at evaluere effekten af
rygeforbuddet i skoler, ungdomsskoler, fritidsklubber m.v. Resultaterne
foreligger i 2003.
Alle undersøgelser viser, at der er en klar
sammenhæng mellem de unges rygning og deres kammeraters og venners
rygning. Rygning »smitter «, og
rygestarten skyldes i høj grad sociale sammenhænge. At
begrænse adgangen til cigaretter og andre tobaksvarer kan derfor
være med til at begrænse tilgangen af nye rygere.
Rapporten »Unges livsstil og dagligdag 2000 forbrug af tobak, alkohol og
stoffer« indeholder de
første resultater fra MULD-undersøgelsen (Monitorering af Unges
Livsstil og Dagligdag), som Sundhedsstyrelsen og Kræftens
Bekæmpelse gennemfører årligt blandt de 16-20 årige,
se www.sst.dk. Rapporten går i dybden med de unges livsstil med hensyn
til alkohol, tobak og illegale stoffer og viser blandt andet, at de unges
livsstil skal ses i en sammenhæng. Det er langt hen ad vejen de samme
unge, der udsætter sig for alle sundhedsrisici samtidig. Blandt de unge
dagligrygere er der f.eks. dobbelt så mange, der overskrider
Sundhedsstyrelsens alkoholgrænser, som blandt dem, der ikke er
dagligrygere.
De skadelige virkninger af tobaksrygning på børn og
unge
Rygningens alvorlige sundhedsskadelige virkninger er
efterhånden almindeligt kendte: Ca. 13.000 danskere dør
årligt af rygerelaterede sygdomme såsom kræft, blodpropper,
hjerte-kar-sygdomme og kronisk bronkitis. Ca. 200.000 danskere lider af
rygerlunger, som er en stærkt invaliderende sygdom.
Unge tåler rygning dårligere end voksne, og jo
yngre man er, når man begynder at ryge, jo større er risikoen
for, at man udvikler alvorlige rygerelaterede sygdomme senere i livet.
Undersøgelser har f.eks. vist, at unge pigers
brystvæv er særlig modtageligt for kræftfremkaldende
stoffer. Teenagepiger, der ryger, har således 70 pct. større
risiko for at udvikle brystkræft i 30-40-års-alderen end piger,
der ikke ryger.
Unge rygere har ligesom voksne rygere flere sygedage,
langsommere sårheling, nedsat kondition og sværere ved at udnytte
sund kost.
Endelig viser undersøgelser, at børn bliver
meget hurtigere afhængige af nikotin end voksne. Blot nogle få
cigaretter om ugen er nok til, at 12-13-årige børn viser tegn
på afhængighed. Erfaringer viser samtidig, at det er vanskeligt
at afvænne børnene fra at ryge, idet børn typisk ikke kan
mønstre samme grad af målrettethed og viljestyrke som voksne i
deres forsøg på at holde op med at ryge.
En effektiv forebyggelse af de alvorlige sygdomme, der
rammer mange voksne rygere, som har røget siden deres ungdom,
forudsætter således, at der sættes målrettet ind
på dels at forhindre tidlig rygestart og dels at hjælpe
børn og unge, der ryger, med at holde op.
Social ulighed i rygning
Inden for de sidste år ses der en tendens til, at
uligheden i livsstilen er blevet større, end den har været
tidligere. Det gælder især for tobaksrygning, som er den
livsstilsfaktor, der forekommer med den klareste sociale ulighed.
Undersøgelser viser, at børn af rygende
forældre oftere bliver rygere end børn, hvis forældre ikke
ryger. Forældre er i høj grad rollemodeller for deres
børn. Der er således behov for tiltag, der kan
understøtte forældrene såvel rygere som ikkerygere i
de bestræbelser, de selv udfolder for at forebygge, at deres
børn begynder at ryge.
Aldersgrænse og rygeafvænning
I »Forslag til Rådets henstilling om forebyggelse af rygning og om
initiativer til forbedring af bekæmpelse af tobaksrygning« (KOM(202) 303) foreslår man
medlemsstaterne at vedtage formålstjenlige lovgivningsmæssige
eller administrative foranstaltninger eller fremme frivillige aftaler med
henblik på at forbyde salg af tobak til børn og unge, herunder
bl.a.:
kræve, at sælger fastslår, om køber har
nået den i den nationale lovgivning fastsatte alder for køb af
tobaksvarer, hvis en sådan alder findes,
begrænse adgangen til salgsautomater med tobaksvarer ved at
anbringe automaterne på steder kun med adgang for personer over den i
den nationale lovgivning fastsatte alder for køb af tobaksvarer, hvis
en sådan aldersgrænse findes, eller på anden måde
regulere adgangen til produkter, som sælges fra sådanne
automater, på en lige så effektiv måde,
forbyde salg af cigaretter stykvis eller i pakker med mindre end 20
cigaretter (for at undgå lavere priser for cigaretpakker, hvilket ville
gøre cigaretter lettere tilgængelige for børn og unge).
Forslagsstillerne foreslår på den baggrund, at
der indføres en aldersgrænse på 15 år for lovligt
køb af tobaksvarer og stop for distribution af cigaretter i pakker med
mindre end 20 cigaretter.
Formålet med en aldersgrænse er at
forsøge at udskyde rygestarten, således at rygning i givet fald
først sker, når den unge er i stand til at foretage et oplyst og
personligt valg om at ryge. Formålet er også at forbedre
betingelserne for, at flere børn og unge undgår at blive rygere.
En aldersgrænse vil kunne understøtte forældre rygende
såvel som ikkerygende i deres bestræbelser på at afholde
børnene fra at begynde at ryge. Samtidig sender en aldersgrænse
for lovligt køb af tobaksvarer et samfundsmæssigt signal til
såvel børn og unge som voksne om, at brug af tobaksvarer er
sundhedsmæssigt omkostningsfyldt i en grad, der kræver regulering
på samme måde som alkohol.
En aldersgrænse for lovligt køb af
tobaksvarer kan imidlertid ikke stå alene i forebyggelsen af, at
børn og unge bliver daglige og måske livslange rygere. For de
børn og unge, der er begyndt at ryge og gerne vil holde op, er der
behov for særlige afvænningstilbud, som er målrettet
børn og unge.
Det foreslås derfor, at der udarbejdes særlige
rygeafvænningsprogrammer til børn og unge, der tager
højde for den særlige børn og unge-pædagogik, som
målgruppen forudsætter, hvis afvænningen skal have effekt.
Et effektivt rygestop for børn og unge
forudsætter desuden, at prisen på rygeafvænningsprodukter
fastsættes således, at børn og unge har mulighed for at
betale for præparaterne.
Sundhedsplejerskerne i folkeskolen bør
gennemgå kurser i rygeafvænning af børn og unge og
være i stand til at hjælpe børn og unge, der ryger, med at
gennemføre et rygeafvænningsprogram.
For de unge, der ikke længere går i
folkeskolen, bør der være information om
rygeafvænningsprogrammer målrettet de unge på efterskoler
og ungdomsuddannelsesinstitutioner og om, hvor de kan henvende sig, hvis de
ønsker at holde op med at ryge.
Skriftlig fremsættelse
Sophie Hæstorp Andersen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet
indsats for at begrænse rygning hos børn og unge.
(Beslutningsforslag nr. B 89).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet indsats for at begrænse rygning hos børn og unge Retsinformation · 2. juni 2003
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod rygning på serveringssteder og handlingsplan for flere røgfrie miljøer Retsinformation · 10. december 2004
- 1985 BSF 116 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKRING AF GØGFRI MILJØER Retsinformation · 21. maj 1988
- FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT EU-domme · 7. september 2004
- Tobaksafgift - Produkt uden indhold af tobak anset for groftskåret røgtobak SKM-databasen · 27. maj 2025
- Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for flere røgfri miljøer Retsinformation · 17. februar 2004