Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet indsats for at begrænse rygning hos børn og unge

2002/1 BSF 89Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. februar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. februar 2003 af

Sophie Hæstorp Andersen (S),

René Skau Björnsson (S) og

Lone Møller (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om en målrettet indsats for at begrænse rygning

hos børn og unge

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen

af 2003 at fremsætte lovforslag, som begrænser børns og

unges adgang til og brug af tobaksvarer ved at fastsætte en

aldersgrænse på 15 år for lovligt køb af

tobaksvarer, indføre skærpede krav til salg og distribution af

cigaretter og etablere kvalificerede rygeafvænningstilbud til

børn og unge.

Bemærkninger til forslaget

Børns og unges rygevaner

Undersøgelser viser, at jo tidligere et ungt

menneske begynder at ryge, desto større er sandsynligheden for, at han

eller hun ender som storryger. Det er samtidig påvist, at de unge, der

ikke har prøvet at ryge som 16-19-årige, har en langt

større sandsynlighed for aldrig at begynde at ryge. At udskyde unges

rygestart har derfor en vigtig forebyggende effekt.

En undersøgelse fra 1998 blandt 5.-, 7.- og

9.-klasses-elever viser, at i 5. klasse er der ingen af børnene, der

er daglige rygere, i 7. klasse er 3 pct. af børnene daglige rygere og

i 9. klasse ryger 21 pct. af pigerne og 15 pct. af drengene dagligt. Ca. 24

pct. af både drenge og piger i aldersgruppen 16-19 år ryger. En

undersøgelse fra 1998 blandt hf- og gymnasieelever viser, at over

halvdelen af rygerne forgæves har forsøgt at holde op med at

ryge.

Læs alt

Sundhedsstyrelsen har igangsat nye undersøgelser af

børns og unges rygevaner med henblik på at evaluere effekten af

rygeforbuddet i skoler, ungdomsskoler, fritidsklubber m.v. Resultaterne

foreligger i 2003.

Alle undersøgelser viser, at der er en klar

sammenhæng mellem de unges rygning og deres kammeraters og venners

rygning. Rygning »smitter «, og

rygestarten skyldes i høj grad sociale sammenhænge. At

begrænse adgangen til cigaretter og andre tobaksvarer kan derfor

være med til at begrænse tilgangen af nye rygere.

Rapporten »Unges livsstil og dagligdag 2000 forbrug af tobak, alkohol og

stoffer« indeholder de

første resultater fra MULD-undersøgelsen (Monitorering af Unges

Livsstil og Dagligdag), som Sundhedsstyrelsen og Kræftens

Bekæmpelse gennemfører årligt blandt de 16-20 årige,

se www.sst.dk. Rapporten går i dybden med de unges livsstil med hensyn

til alkohol, tobak og illegale stoffer og viser blandt andet, at de unges

livsstil skal ses i en sammenhæng. Det er langt hen ad vejen de samme

unge, der udsætter sig for alle sundhedsrisici samtidig. Blandt de unge

dagligrygere er der f.eks. dobbelt så mange, der overskrider

Sundhedsstyrelsens alkoholgrænser, som blandt dem, der ikke er

dagligrygere.

De skadelige virkninger af tobaksrygning på børn og

unge

Rygningens alvorlige sundhedsskadelige virkninger er

efterhånden almindeligt kendte: Ca. 13.000 danskere dør

årligt af rygerelaterede sygdomme såsom kræft, blodpropper,

hjerte-kar-sygdomme og kronisk bronkitis. Ca. 200.000 danskere lider af

rygerlunger, som er en stærkt invaliderende sygdom.

Unge tåler rygning dårligere end voksne, og jo

yngre man er, når man begynder at ryge, jo større er risikoen

for, at man udvikler alvorlige rygerelaterede sygdomme senere i livet.

Undersøgelser har f.eks. vist, at unge pigers

brystvæv er særlig modtageligt for kræftfremkaldende

stoffer. Teenagepiger, der ryger, har således 70 pct. større

risiko for at udvikle brystkræft i 30-40-års-alderen end piger,

der ikke ryger.

Unge rygere har ligesom voksne rygere flere sygedage,

langsommere sårheling, nedsat kondition og sværere ved at udnytte

sund kost.

Endelig viser undersøgelser, at børn bliver

meget hurtigere afhængige af nikotin end voksne. Blot nogle få

cigaretter om ugen er nok til, at 12-13-årige børn viser tegn

på afhængighed. Erfaringer viser samtidig, at det er vanskeligt

at afvænne børnene fra at ryge, idet børn typisk ikke kan

mønstre samme grad af målrettethed og viljestyrke som voksne i

deres forsøg på at holde op med at ryge.

En effektiv forebyggelse af de alvorlige sygdomme, der

rammer mange voksne rygere, som har røget siden deres ungdom,

forudsætter således, at der sættes målrettet ind

på dels at forhindre tidlig rygestart og dels at hjælpe

børn og unge, der ryger, med at holde op.

Social ulighed i rygning

Inden for de sidste år ses der en tendens til, at

uligheden i livsstilen er blevet større, end den har været

tidligere. Det gælder især for tobaksrygning, som er den

livsstilsfaktor, der forekommer med den klareste sociale ulighed.

Undersøgelser viser, at børn af rygende

forældre oftere bliver rygere end børn, hvis forældre ikke

ryger. Forældre er i høj grad rollemodeller for deres

børn. Der er således behov for tiltag, der kan

understøtte forældrene såvel rygere som ikkerygere i

de bestræbelser, de selv udfolder for at forebygge, at deres

børn begynder at ryge.

Aldersgrænse og rygeafvænning

I »Forslag til Rådets henstilling om forebyggelse af rygning og om

initiativer til forbedring af bekæmpelse af tobaksrygning« (KOM(202) 303) foreslår man

medlemsstaterne at vedtage formålstjenlige lovgivningsmæssige

eller administrative foranstaltninger eller fremme frivillige aftaler med

henblik på at forbyde salg af tobak til børn og unge, herunder

bl.a.:

kræve, at sælger fastslår, om køber har

nået den i den nationale lovgivning fastsatte alder for køb af

tobaksvarer, hvis en sådan alder findes,

begrænse adgangen til salgsautomater med tobaksvarer ved at

anbringe automaterne på steder kun med adgang for personer over den i

den nationale lovgivning fastsatte alder for køb af tobaksvarer, hvis

en sådan aldersgrænse findes, eller på anden måde

regulere adgangen til produkter, som sælges fra sådanne

automater, på en lige så effektiv måde,

forbyde salg af cigaretter stykvis eller i pakker med mindre end 20

cigaretter (for at undgå lavere priser for cigaretpakker, hvilket ville

gøre cigaretter lettere tilgængelige for børn og unge).

Forslagsstillerne foreslår på den baggrund, at

der indføres en aldersgrænse på 15 år for lovligt

køb af tobaksvarer og stop for distribution af cigaretter i pakker med

mindre end 20 cigaretter.

Formålet med en aldersgrænse er at

forsøge at udskyde rygestarten, således at rygning i givet fald

først sker, når den unge er i stand til at foretage et oplyst og

personligt valg om at ryge. Formålet er også at forbedre

betingelserne for, at flere børn og unge undgår at blive rygere.

En aldersgrænse vil kunne understøtte forældre rygende

såvel som ikkerygende i deres bestræbelser på at afholde

børnene fra at begynde at ryge. Samtidig sender en aldersgrænse

for lovligt køb af tobaksvarer et samfundsmæssigt signal til

såvel børn og unge som voksne om, at brug af tobaksvarer er

sundhedsmæssigt omkostningsfyldt i en grad, der kræver regulering

på samme måde som alkohol.

En aldersgrænse for lovligt køb af

tobaksvarer kan imidlertid ikke stå alene i forebyggelsen af, at

børn og unge bliver daglige og måske livslange rygere. For de

børn og unge, der er begyndt at ryge og gerne vil holde op, er der

behov for særlige afvænningstilbud, som er målrettet

børn og unge.

Det foreslås derfor, at der udarbejdes særlige

rygeafvænningsprogrammer til børn og unge, der tager

højde for den særlige børn og unge-pædagogik, som

målgruppen forudsætter, hvis afvænningen skal have effekt.

Et effektivt rygestop for børn og unge

forudsætter desuden, at prisen på rygeafvænningsprodukter

fastsættes således, at børn og unge har mulighed for at

betale for præparaterne.

Sundhedsplejerskerne i folkeskolen bør

gennemgå kurser i rygeafvænning af børn og unge og

være i stand til at hjælpe børn og unge, der ryger, med at

gennemføre et rygeafvænningsprogram.

For de unge, der ikke længere går i

folkeskolen, bør der være information om

rygeafvænningsprogrammer målrettet de unge på efterskoler

og ungdomsuddannelsesinstitutioner og om, hvor de kan henvende sig, hvis de

ønsker at holde op med at ryge.

Skriftlig fremsættelse

Sophie Hæstorp Andersen

(S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en målrettet

indsats for at begrænse rygning hos børn og unge.

(Beslutningsforslag nr. B 89).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter