Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om vurdering af landets faste ejendomme (Loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld)

2002/1 BTL 39Betænkning over lovforslagFolketinget3. december 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kommunaludvalget

den 28. november 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om vurdering af landets

faste ejendomme

(Loft over grundlaget for beregning af kommunal

grundskyld)

[af

indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke

;Rasmussen)]

1. Ændringsforslag

Der er af indenrigs- og sundhedsministeren stillet 1

ændringsforslag.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. oktober 2002 og var til

1. behandling den 31. oktober 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Kommunaludvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og indenrigs- og sundhedsministeren sendte

den 10. september 2002 dette udkast til udvalget, jf. 2001-02, 2. samling,

alm. del bilag 422. Den 25. oktober 2002 sendte indenrigs- og

sundhedsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til

udvalget.

Deputationer

Endvidere har Dansk Familielandbrug og Landboforeningerne

Læs alt

mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til

lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 10 spørgsmål til

indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har

besvaret. Herudover har udvalget stillet 1 spørgsmål til

indenrigs- og sundhedsministeren efter betænkningsafgivelsen, som

udvalget forventer besvaret inden 2. behandling af lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og Anders

Møller (UFG)) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det

stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil

stemme for det stillede ændringsforslag.

Lovforslaget er efter Socialdemokratiets opfattelse endnu

et særegent element i regeringens forsøg på at definere

sit skattestop. Det er et helt nyt element, som ikke tidligere har

været med i regeringens egen definition af sit skattestop. Det blev

opfundet, da der i foråret opstod diskussion om, at grundskatterne

ville stige ganske markant i visse områder, selv om regeringen havde

lovet et skattestop.

At diskussionen opstod, er der ikke noget underligt i. Den

måde, som regeringen selv har defineret sit skattestop på, er

ulogisk, usammenhængende og uden principper, der kan sammenlignes.

Dermed er det uforståeligt for almindelige mennesker med en sund

fornuft og en logisk tankegang.

Eksempler:

Indkomstskatten stiger med indkomsten, som den plejer.

Momsen stiger med priserne, som den plejer.

Punktafgifter fastlåses i kroner og ører uden hensyn til

inflation og lønudvikling.

Ejendomsværdiskatten fastlåses på 2001-niveau i

kroner og ører, men med et tillæg på 5 pct.

Ejendomsskatterne vil fremover kunne stige hvert år, også

i de år, hvor der er en uændret vurdering.

Med vedtagelse af lovforslaget vil ejendomsskatterne

(grundskatterne) hvert år kunne stige med det, der svarer til

indkomstudviklingen + 3 pct, altså en stigning hvert år på

6-8 pct. Bliver en ejendomsbesidder omfattet af det loft, der er i forslaget,

vil man året efter komme til at opleve stigninger i ejendomsskatterne

også selv om grundværdierne er uændrede i forhold til

forrige år.

Det er svært at se logikken i regeringens

skattestop.

Virkningen af lovforslaget er, at de kommuner og amter,

som har den bedste økonomi, vil få de fleste af de ca. 640 mio.

kr., som forslaget koster. Det er en merudgift på 230 mio. kr. i

forhold til regeringens eget provenuskøn på 410 mio. kr. ved

lovforslagets fremsættelse. Det er penge, som vi alle sammen skal

være med til at betale også kommuner og de borgere, som bor i

områder med store økonomiske problemer, og som er udsat for

store besparelser.

De borgere, som slipper billigere, og som får mest

ud af forslaget, vil typisk være folk med meget høje indkomster,

der bor i meget dyre huse.

Forslaget fortæller således præcist om

virkningen af den måde, som regeringen har indrettet sit skattestop

på. Det tager fra dem, der har mindst, og giver til dem, der har

mest.

Derudover er det noget bureaukratisk makværk.

Først skal kommunerne opkræve et forkert beløb af

borgerne, som derefter nogle måneder senere skal have pengene tilbage.

Bare for at administrere loven hos de statslige

myndigheder, skønner regeringen, at det hvert år vil koste hele

10 kvinder og mænds fulde arbejdskraft. Kommunerne påføres

udgifter til edb på l,4 mio. kr., og Kommunernes Landsforening har

under udvalgsarbejdet oplyst, at kommunerne alene i 2003 påføres

udgifter på over 14 mio. kr. til oplysningsmaterialer, porto og

ekstraopgørelser.

Socialdemokratiet er forundret over, at et lovforslag med

det indhold ser ud til at samle flertal i Folketinget.

Det Radikale Venstre er grundlæggende uenigt i

regeringens styring af kommuner og amter, her i form af begrænsning af

stigningen i grundlaget for beregning af grundskyld til kommuner og

amtskommuner. Det Radikale Venstre er tilhænger af beskatning af

værdistigning på fast ejendom. Regeringens forslag er til

størst fordel for de skatteydere, der oplever de største

værdistigninger. Ved begrænsningen tilgodeses de bedst stillede.

Det sker i virkeligheden på bekostning af alle skatteydere, eftersom

regeringen kompenserer kommuner og amter for de som følge af

begrænsningen manglende indtægter, der finansieres af

statskassen. Desuden medfører lovforslaget et større

bureaukrati, da forskellige ændringer vedrørende den enkelte

grund kræver særskilt behandling. Forslaget er et led i

udmøntningen af regeringens såkaldte skattestop, men der er

alligevel ikke tale om et skattestop, eftersom skatterne kan stige, og det er

denne stigning, der begrænses.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin,

Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for betænkningens

afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 4

1) I stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »lov om vurdering af landets faste ejendomme«: »foretagne almindelige

vurderinger« .

[Beregningsgrundlag]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om berigtigelse af en skrivefejl.

Thor Gunnar Kofoed (V)

Gudrun Laub (V) Anders Møller (UFG)

Marianne Pedersen (V)

nfmd.

Jens Vibjerg (V) Uno Larsson (DF)

Poul Nødgaard (DF) fmd.

Knud Erik Kirkegaard (KF) Helle Sjelle (KF)

Arne Toft (S) Inger Bierbaum (S)

Jørn Pedersen (S) Karen J. Klint (S)

Ole Stavad (S) Kristen Touborg (SF)

Marianne Jelved (RV) Line Barfod (EL)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin,

Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 39

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar og høringsnotat, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

2

Spm. 1 om fordeling af de ca. 410 mio. kr., til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 2 om, hvilke udgifter det vil medføre, at der ændres

på ejendomsskattebilletten, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 3 om, hvornår beløbene vil blive udbetalt til de enkelte

kommuner, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 4 om, hvorvidt man er omfattet af loftsreglen ved fejlvurderinger af

ejendomme, til indenrigs- og sundhedsministeren

Spm. 5 om skattestoppets virkning på ejendomsskatterne, til

indenrigs- og sundhedsministeren

3

Spm. 6 om opgørelse fordelt på parcelhuse, ejerlejligheder og

erhverv, til indenrigs- og sundhedsministeren

4

Udkast til tidsplan for behandlingen af lovforslaget

5

Tidsplan for behandlingen af lovforslaget

6

Svar på spm. S 2591 om, hvor mange procent grundværdien for et

enfamilieshus i gennemsnit er steget fra 2001 til 2002 fordelt på

samtlige kommuner i landet, fra skatteministeren

7

Svar på spm. 3 om, hvornår beløbene vil blive udbetalt

til de enkelte kommuner, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 4 om, hvorvidt man er omfattet af loftsreglen ved

fejlvurderinger af ejendomme, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 5 om skattestoppets virkning på

ejendomsskatterne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

8

Ændringsforslag fra indenrigs- og sundhedsministeren

9

Spm. 7 om, hvordan det påtænkte loft over grundskylden

forventes at fordele sig på indkomstdeciler samt på familietyper,

til indenrigs- og sundhedsministeren

10

Revideret tidsplan for behandlingen af lovforslaget

11

Svar på spm. 1 om fordeling af de ca. 410 mio. kr., fra indenrigs-

og sundhedsministeren

Svar på spm. 2 om, hvilke udgifter det vil medføre, at der

ændres på ejendomsskattebilletten, fra indenrigs- og

sundhedsministeren

Svar på spm. 6 om opgørelse fordelt på parcelhuse,

ejerlejligheder og erhverv, fra indenrigs- og sundhedsministeren

12

Spm. 8 om provenu for primær- og amtskommunerne, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 9 om indkomstgrundlag for kommuner og amter, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Spm. 10 om, hvordan tilskuddet ville blive fordelt efter

bloktilskudskriterierne, til indenrigs- og sundhedsministeren

13

1. udkast til betænkning

14

Svar på spm. 7 om, hvordan det påtænkte loft over

grundskylden forventes at fordele sig på indkomstdeciler samt på

familietyper, fra indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 8 om provenu for primær- og amtskommunerne, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 9 om indkomstgrundlag for kommuner og amter, fra

indenrigs- og sundhedsministeren

Svar på spm. 10 om, hvordan tilskuddet ville blive fordelt efter

bloktilskudskriterierne, fra indenrigs- og sundhedsministeren

15

Spm. 11 om provenuberegninger fra kommuneaftalerne, til indenrigs- og

sundhedsministeren

Lignende dokumenter