Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp, introduktionsydelse m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik den 29. maj 2002
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
aktiv socialpolitik og integrationsloven
(Ændring af reglerne om ret til kontanthjælp,
introduktionsydelse m.v.)
[af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)]
1. Ændringsforslag
Det Radikale Venstres medlem af udvalget har stillet 5
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 1. marts 2002 og var til 1.
behandling den 21. marts 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist
til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Udvalget afgav betænkning den 17. maj 2002. Lovforslaget var til 2.
behandling den 23. maj 2002, hvorefter det blev henvist til fornyet
behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 2 møder.
Samråd
Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling af
lovforslaget stillet 1 spørgsmål til
beskæftigelsesministeren til mundtlig besvarelse, som denne har
besvaret i et samråd den 29. maj 2002.
Tilsagn fra beskæftigelsesministeren
Udvalget bemærker, at beskæftigelsesministeren
Læs alt
under samrådet den 29. maj 2002 har givet tilsagn om at ville
følge lovens konsekvenser nøje og tilkendegivet, at
Beskæftigelsesministeriet vil tage eventuelle utilsigtede virkninger
op.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
modtaget skriftlige henvendelser fra:
De Samvirkende Invalideorganisationer,
Lektor Morten Ejrnæs m.fl. og
Sadia Syed, medlem af Rådet for socialt udsatte.
Beskæftigelsesministeren har over for udvalget
kommenteret de to sidstnævnte skriftlige henvendelser.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 5 spørgsmål til beskæftigelsesministeren til
skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Udvalget har yderligere stillet
2 spørgsmål til beskæftigelsesministeren, som udvalget
forventer besvaret inden 3. behandling.
Bilag
Et notat fra beskæftigelsesministeren om udenlandske
statsborgeres adgang til førtidspension m.v. er optrykt som bilag 2
til tillægsbetænkningen. En udskrift af det åbne
samråd med beskæftigelsesministeren den 14. maj 2002, jf. L 126
bilag 28, er optrykt som bilag 3 til tillægsbetænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger
efter 2. behandling. Flertallet vil stemme imod de stillede
ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for
de stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (IA) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget og ændringsforslagene
ved 3. behandling.
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin, og
Siumut var på tidspunktet for tillægsbetænkningens
afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i tillægsbetænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (RV), tiltrådt af et mindretal (S,
SF og EL):
Til § 1
1) I de under nr. 8 foreslåede § 11, stk.
3-5, indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
»Stk. 5.
Personer, der opfylder betingelserne for at modtage
førtidspension efter lov om social pension, bortset fra betingelserne
om optjening, er omfattet af stk. 1.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
[Kontanthjælp til personer, der opfylder
betingelserne for førtidspension på nær
optjeningskravet]
2) Nr. 16 udgår.
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
3) Nr. 22 og 23 udgår.
[Revalidender undtages fra starthjælp]
4) Nr. 25 udgår.
[Refusion til kommunerne fortsat 50 pct.]
Til § 2
5) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
27, stk. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Personer, der opfylder betingelserne for at modtage
førtidspension efter lov om social pension, bortset fra betingelserne
om optjening, modtager dog introduktionsydelse svarende til
kontanthjælp efter bestemmelsen i § 25, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik.«
[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]
Bemærkninger
Til nr. 1, 2 og 5
Regeringens lovforslag betyder, at de personer, der ikke
opfylder betingelserne for at modtage kontanthjælp, vil modtage
starthjælp, og at førtidspensionister, der modtager
brøkpension, højst kan suppleres op til starthjælp.
Ændringsforslagene indebærer, at personer, der bortset fra
optjeningsbetingelserne i pensionslovgivningen opfylder betingelserne for at
få tilkendt førtidspension, kan modtage kontanthjælp. De
indebærer ligeledes, at førtidspensionister, der modtager
brøkpension, højst kan suppleres op til fuld
førtidspension.
Ændringsforslagene skal ses i lyset af et markant
ønske om at sikre mennesker, som ikke har mulighed for at klare et
arbejde på kortere eller længere sigt, de samme ydelser, som
denne gruppe ville få med den eksisterende lovgivning. Der tænkes
her på mennesker, der f.eks. har brug for revalidering eller behov for
at få suppleret en brøkpension op (eksempelvis handicappede
indvandrere, som ikke har optjent fuld ret til førtidspension).
Målet er således at rette lovforslaget op,
så det alene omfatter de mennesker, som ikke har andet problem end at
mangle et arbejde.
Til nr. 3
Efter regeringens lovforslag vil revalidering af personer,
der er omfattet af reglerne om starthjælp, foregå på
starthjælpsniveau. Ændringsforslaget indebærer, at
starthjælpsmodtagere og modtagere af introduktionsydelse, der
revalideres, modtager den normale revalideringsydelse. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til nr. 1, 2 og 5.
Til nr. 4
Regeringens lovforslag indebærer, at kommunerne
finansierer udgifterne til enkeltudgifter fuldt ud - efter at være
blevet kompenseret herfor efter DUT-reglerne. Ændringsforslaget til §
1, nr. 25 vil betyde, at udgifter til hjælp i særlige
tilfælde efter kapitel 10 fortsat vil blive refunderet med 50 pct.
Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at
kommuner bliver direkte kompenseret for at hjælpe borgere i
særlige tilfælde. Forslagsstilleren finder det urimeligt, at
kommunerne skal bære hele udgiften, i tilfælde af at en person
kommer i den situation at skulle have ekstra hjælp efter kapitel 10, og
har derfor stillet ændringsforslaget om, at der fortsat skal være
refusion på 50 pct.
Birthe Rønn Hornbech (V)
Jens Vibjerg (V) Inge Dahl-Sørensen (V)
Marianne Pedersen (V) Jørgen Winther (V)
fmd. Pia Kjærsgaard (DF) Peter Skaarup (DF)
Else Theill Sørensen (KF) Lars Barfoed (KF)
Ritt Bjerregaard (S)
Sophie Hæstorp Andersen (S)
Morten Bødskov (S) Anne-Marie Meldgaard (S)
nfmd. Kamal Qureshi (SF)
Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Kuupik Kleist (IA)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 126 omdelt efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
39
Spm. 28 om teknisk bistand til et ændringsforslag om uændrede
ydelser til udlændinge, som opfylder betingelserne for
førtidspension, til beskæftigelsesministeren
40
Svar på spm. 26, om lovforslaget vil medføre væsentlige
økonomiske merudgifter for kommunerne, fra
beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 27 om rettigheder til førtidspension til
udlændinge, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 28 om teknisk bistand til et ændringsforslag om
uændrede ydelser til udlændinge, som opfylder betingelserne for
førtidspension, fra beskæftigelsesministeren
41
Ændringsforslag fra Det Radikale Venstre
42
Spm. 29 om ministerens kommentar til 3 ændringsforslag af Det
Radikale Venstre, til beskæftigelsesministeren
Spm. 30, om personer på fleksjob kan få førtidspension,
til beskæftigelsesministeren
43
1. udkast til tillægsbetænkning
44
Henvendelse af 27/5-02 fra Sadia Syed, medlem af Rådet for socialt
udsatte
45
Spm. 31 om kommentar til henvendelse af 27/5-02 fra Sadia Syed, medlem af
Rådet for socialt udsatte, til beskæftigelsesministeren
46
Svar på spm. 29 om ministerens kommentar til 3 ændringsforslag
af Det Radikale Venstre, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 30, om personer på fleksjob kan få
førtidspension, fra beskæftigelsesministeren
Svar på spm. 31 om kommentar til henvendelse af 27/5-02 fra Sadia
Syed, medlem af Rådet for socialt udsatte, fra
beskæftigelsesministeren
47
Henvendelse af 27/5-02 fra lektor Morten Ejrnæs m.fl.
48
Spm. 32 om kommentar til henvendelse af 27/5-02 fra lektor Morten
Ejrnæs m.fl., til beskæftigelsesministeren
49
Henvendelse af 27/5-02 fra De Samvirkende Invalideorganisationer
50
2. udkast til tillægsbetænkning
51
Notat fra beskæftigelsesministeren om udenlandske statsborgeres ret
til førtidspension
52
Samrådsspm. D om ministerens mundtlige kommentar til 3
ændringsforslag stillet af Det Radikale Venstre, til
beskæftigelsesministeren
53
Svar på spm. 32 om kommentar til henvendelse af 27/5-02 fra lektor
Morten Ejrnæs m.fl., fra beskæftigelsesministeren
54
Spm. 33 om, hvilken personkreds lovforslagets nr. 16 vil omfatte, til
beskæftigelsesministeren
Spm. 34, om ministeren vil supplere notatet på L 126 bilag 51 med
oplysninger om udlændinges mulighed for at opnå såkaldt
brøkpension, til beskæftigelsesministeren
Bilag 2
Notat fra beskæftigelsesministeren om udenlandske
statsborgeres adgang til førtidspension m.v.
Pension
Efter lov om social pension er udgangspunktet, at man skal
være dansk statsborger for at få ret til dansk pension.
Dette udgangspunkt fraviges på flere
måder.
Udlændinge, der har haft fast bopæl i Danmark i mindst 10
år mellem det fyldte 15. år og det fyldte 65. år har
således ret til dansk pension, selv om de ikke er danske statsborgere.
Det er en betingelse, at mindst 5 år af bopælstiden ligger
umiddelbart inden det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes.
Udlændinge, der har fået opholdstilladelse efter §§ 7 og 8 i
udlændingeloven (flygtninge), har ret til dansk pension på lige
fod med danske statsborgere uanset opholdstiden i Danmark. Udlændinge
med beskyttelsesstatus efter lovforslag L 152 vi også være
omfattet af denne personkreds. Også disse udlændinge vil derfor
kunne have ret til førtidspension uanset varigheden af opholdet i
Danmark.
Socialministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde
udsendt personale ved herværende diplomatiske og konsulære
repræsentationer og sådannes familiemedlemmer skal have adgang
til ydelser efter loven. Disse regler er fastsat i kapitel 3 i
Socialministeriets bekendtgørelse nr. 112 af 19. februar 2001.
Endelig kan udenlandske statsborgere være berettiget til pension,
hvis de er omfattet af EF-forordning nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale
sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende
og deres familiemedlemmer, der flytter indenfor Fællesskabet eller hvis
der er indgået socialsikringsaftale med det land, de kommer fra, og
ansøgeren opfylder aftalens betingelser.
Danmark har indgået socialsikringsaftale med
følgende lande. Australien, Canada, Chile, Israel, Kroatien,
Makedonien, Marokko, New Zealand, Pakistan, Schweiz, Slovenien og Tyrkiet.
Borgere fra disse lande optjener typisk ret til dansk social pension efter 3
års ophold i Danmark. Disse personer har, med mindre undtagelser, ret
til at tage pensionen med tilbage til deres oprindelsesland.
Fleksjob
Efter lov om aktiv socialpolitik har enhver, der opholder
sig lovligt i Danmark, ret et fleksjob, såfremt de opfylder
betingelserne herfor. L 126 ændrer ikke herved.
Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke
modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan
opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår
på arbejdsmarkedet.
Fleksjob kan først tilbydes, når alle
relevante aktiverings- og revalideringsmæssige samt andre
foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering
på arbejdspladsen, har været afprøvet for at bringe eller
fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse.
Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart
formålsløst at gennemføre de nævnte
foranstaltninger forud for visitationen.
Skånejob
Efter lov om aktiv socialpolitik har enhver, der får
førtidspension efter lov om social pension og opholder sig lovligt i
Danmark, ret til et skånejob med løntilskud, når de
pågældende ikke er i stand til at fastholde eller opnå
beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår
på arbejdsmarkedet. L 126 ændrer ikke herved.
Arbejdsløshedsdagpenge
Enhver, der opfylder optjeningsbetingelserne i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. om modtagelse af
arbejdsløshedsdagpenge, har ret til at modtage
arbejdsløshedsdagpenge.
L 126 ændrer ikke herved.
Syge- eller barseldagpenge
Enhver, der opfylder optjeningsbetingelserne i lov om
dagpenge ved sygdom eller barsel om modtagelse af syge- eller barseldagpenge,
har ret til at modtage syge- eller barseldagpenge.
L 126 ændrer ikke herved.
Endvidere har personer, der bor her i landet ret til at
modtage diverse ydelser i medfør af sundheds- eller
servicelovgivningen efter de sædvanlige regler herom. L 126
ændrer ikke herved.
Efter forslaget vil introduktionsydelsen og
starthjælpen være lavere end kontanthjælp, og en eventuel
revalidering skal foregå på introduktionsydelse.
L 126 regulerer således visse forhold, der er
omfattet af lov om aktiv socialpolitik, kort fortalt alene kontanthjælp
og revalidering.
Bilag 3
Udskrift af åbnet samråd med
beskæftigelsesministeren den 14. maj 2002
ÅBENT SAMRÅD I UDVALGET FOR UDLÆNDINGE-
OG
INTEGRATIONSPOLITIK
Tirsdag den 14. maj 2002, kl. 18.15-19.20, værl.
2-080
Jørgen Winther
(V, formand for UUI,
ordstyrer):
(udfald af lyd) ... og selv om det ikke rigtig kan ses, er
det altså et åbent samråd, hvor alle har lov til at komme
indenfor og høre på, men det specielle er også, at det,
der bliver sagt her, bliver optaget, og det skal man så bare vide.
Vi går direkte over til punktet, og jeg kan lige
orientere om, at der er en grøn knap, som man bedes trykke på,
når man får ordet.
Vil spørgeren uddybe samrådet? Værsgo,
Karen J. Klint.
Karen J. Klint
(S):
Tak.
Jeg vil gerne uddybe det med, at dels synes jeg, at
samrådsspørgsmålene egner sig til at blive besvaret hver
for sig, og dels skulle vi jo spare tid i den debat, der var;
udvalgsmødet blev jo aflyst i sidste uge, og derfor havde vi ikke
nogen debat her og ingen mulighed for at se, om den debat gav anledning til
nogle nye spørgsmål. Til de høringssvar, vi fik mandag,
og som nogle af os jo først så tirsdag formiddag, havde vi
faktisk nogle spørgsmål, og det er derfor, de
spørgsmål blev ophøjet til
samrådsspørgsmål.
Ordstyrer:
Beskæftigelsesministeren.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Vedrørende spørgsmål A er det vigtigt
for mig at understrege, at lovforslaget hviler på det
grundlæggende synspunkt, at flygtninge og indvandrere, som er kommet
ind i Danmark, hurtigt skal i arbejde. Kun på den måde kan de
blive hurtigt integreret i det danske samfund.
Der er ingen grund til at betragte udlændinge fra
tredjelande som sociale klienter. De har typisk været
selvforsørgende i deres hjemlande, og de er typisk også
indstillet på at være det i deres nye land. Men
forsørgelsessystemet her i landet er indrettet sådan, at det har
modvirket deres bestræbelser på at blive selvforsørgende.
Det er det forhold, der er regeringens udgangspunkt for at regulere
satserne.
Nyankomne udlændinge har hidtil typisk modtaget en
så høj kontanthjælp, at de arbejdsindtægter, de
alternativt ville kunne opnå, langtfra har kunnet stå mål
med dette forsørgelsesniveau.
Med de nuværende kontanthjælpssatser får
to forsørgere, der begge er på kontanthjælp, en samlet
kontanthjælp på 21.044 kr. månedlig før skat, og
hvis kun én af ægtefællerne får arbejde, skal den
pågældende have en lønindkomst på 22.874 kr. pr.
måned før skat, for at indkomsten modsvarer parrets
kontanthjælp. Omkring to tredjedele af lønmodtagerne inden for
DA-området, DA-/LO-området, har en løn under dette
niveau.
Tages der samtidig højde for diverse andre ydelser,
f.eks. særlig støtte til høje boligudgifter m.v.,
boligsikring, nedsat forældrebetaling i daginstitution, skal
lønnen være endnu højere for at komme op på niveau
med kontanthjælpen.
Jeg har bemærket, at nogle af høringssvarene
kritiserer, at hjælpen fremover vil være lavere, og samtidig
forsvarer de det nuværende niveau som værende passende eller oven
i købet det mindste, man kan leve for.
Det er ikke desto mindre regeringens opfattelse, at det
nuværende niveau i høj grad er skyld i, at integrationen af
udlændinge i Danmark trods store anstrengelser ikke har været
mere vellykket, end den har. Det problem har regeringen naturligvis
tænkt sig at løse, så derfor foreslår vi, at
niveauet sættes ned. Man kan måske også have en mistanke
om, at det høje danske ydelsesniveau har kunnet tiltrække
nogle.
Det er vigtigt for regeringen, at satserne har et niveau,
der betyder, at det altid kan betale sig at forlade det offentlige
forsørgelsessystem og tage et almindeligt arbejde.
Udlændinge, der ikke kan forsørge sig selv,
henvises til at modtage starthjælp. Kontanthjælpen reserveres
personer, som har opholdt sig i Danmark i mindst 7 ud af de sidste 8
år. De personer, der fremover kommer til Danmark, vil være
omfattet af de nye regler, og det gælder såvel udlændinge
som danskere.
Jeg bliver bedt om at uddybe, hvorfor jeg ikke tror, at
lovforslaget samlet set vil medføre væsentlige økonomiske
og administrative merudgifter for kommunerne. Der henvises endvidere til, at
flere høringsparter fastholder, at der vil blive rejst flere sager til
behandling, og at der vil blive behov for flere bevillinger til dækning
af behov, der ikke kan betales af familierne selv, hvis deres
forsørgelse alene er starthjælpen.
Jeg er ikke sikker på, at jeg helt forstår
spørgsmålet. Det fremgår af bemærkningerne til
lovforslaget, at lovforslaget samlet medfører en besparelse på
over 1 mia. kr., når det er fuldt indfaset i 2010, så jeg mener
at have gode holdepunkter for, hvorfor jeg ikke tror, at lovforslaget samlet
set vil medføre væsentlige økonomiske merudgifter for
kommunerne. Anden del af spørgsmålet sigter antagelig alene til
hjælp i særlige tilfælde.
Generelt vil jeg advare imod, at størrelsen af den
økonomiske kompensation, som kommunerne skal have i forbindelse med et
lovforslag, bliver genstand for faglig drøftelse i Folketinget,
også selv om jeg godt kan forstå, at det enkelte folketingsmedlem
med interesse for det kommunale område kan føle sig fristet til
at drøfte det.
Men som det fremgår af lovforslaget det er side 10
nederst skal de økonomiske konsekvenser forhandles med de kommunale
parter. Her foregår drøftelserne, der som oftest er meget
tekniske, på embedsmandsplan, hvor Kommunernes Landsforening,
Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune repræsenterer de
kommunale parter. Der har været brevvekslet om
spørgsmålet, og der har i dag kl. 13 været et
såkaldt DUT-møde. Drøftelserne foregår som en
klassisk forhandling, og der er ikke noget mærkeligt i, at parterne
ikke på forhånd er enige.
Ministeriet kan imidlertid ikke ved udarbejdelsen af
lovforslagets bemærkninger under afsnittet om økonomiske
konsekvenser tage i betragtning, at beløbene skal forhandles med de
kommunale parter, og f.eks. spille ud, så staten har noget at give af
under forhandlingerne. En minister har, modsat de kommunale parter, pligt til
sagligt og redeligt at oplyse Folketinget om de konsekvenser, et lovforslag
har, så vidt det er muligt, og det, vi angiver i lovforslaget, er vores
bedste bud.
Enkeltydelserne hører under Integrationsministeriet
og Socialministeriet, og det er disse ministerier, der har skønnet
over de økonomiske og administrative konsekvenser. Disse skøn
er regeringens bedste bud.
De fleste udgifter til enkeltydelser vil skulle ydes til
udlændinge i de første 3 år, mens de hører under
Integrationsministeriets område. Som det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, refunderes kommunernes udgifter med 75
pct., og kommunerne kompenseres over en regulering af budgetgarantien.
De fleste udgifter til enkeltydelser vil skulle ydes til
udlændinge i de første 3 år, mens de hører under
Integrationsministeriets område. Som det fremgår af
bemærkningerne til lovforslaget, kompenseres kommunerne over en
regulering af budgetgarantien. Herefter må startudgifterne til
tilværelsen her i landet anses for at være afholdt.
Det er ikke hensigten, at den lavere skattepligtige
starthjælp skal suppleres med et højere antal skattefri
enkeltydelser, end man kan få i dag. Regeringen forudsætter, at
personer på starthjælp indretter sig, så de udgifter, de
påtager sig, står i rimeligt forhold til den ydelse, de vil
være berettigede til.
Enkeltydelserne beror på et konkret individuelt
skøn i hvert enkelt tilfælde, det kan typisk være udgifter
i forbindelse med brand, oversvømmelse, tyveri m.v., som ikke
dækkes på anden måde.
Hvis der skønnes behov for f.eks. en omfattende og
dyr tandbehandling, skal kommunen vurdere, om den absolut skal foretages
på et tidspunkt, hvor ansøgeren ikke selv har mulighed for at
betale udgiften, og om en sådan udgift normalt kan afholdes af en
almindelig lønindtægt. Sådan er reglerne i dag, og
sådan vil de også være for modtagere af starthjælp,
så der er altså ikke tale om noget tagselvbord.
Jeg mener ikke, at det vil være
hensigtsmæssigt, at jeg skal redegøre for, hvad der var galt med
introduktionsydelsen i sin tid.
De lavere ydelser, som regeringen nu foreslår, skal
ses i sammenhæng med regeringens handlingsplan om at få flere i
arbejde og færre på offentlig forsørgelse. Jeg kan i den
forbindelse nævne udspillet »På vej mod en ny
integrationspolitik«, der blev præsenteret den 5. marts 2002, og
oplægget »Flere i arbejde«, som forventes i september.
Og igen: Integration i det danske samfund sker bedst via
en arbejdstilknytning, og udlændinge, der kommer til Danmark, har
ressourcer, som i dag ikke bruges aktivt på det danske
arbejdsmarked.
Regeringen har indledt et bredt samarbejde med
arbejdsmarkedets parter med henblik på at fjerne de barrierer, der
måtte være mellem flygtninge og indvandrere på den ene side
og arbejdsmarkedet på den anden side.
Ordstyrer:
Tak til ministeren ... (udfald af lyd) ... det efterkommer
vi så.
Karen J. Klint, værsgo.
Karen J. Klint
(S):
Jeg siger tak for den lange redegørelse.
Nu spurgte jeg ikke så meget til niveauet for
starthjælp, men mere til den kommunale økonomiske situation, for
det er da dér, jeg synes, vi mangler nogle oplysninger. Når
både KL og de store kommuner, Københavns Kommune og
Frederiksberg Kommune, fastholder, at det har nogle alvorlige
økonomiske konsekvenser for dem samt merarbejde med hensyn til
administration, vil jeg gerne have tjekket, hvorfor man så ikke tror
på det i ministeriet.
Så mit spørgsmål har ikke så
meget med starthjælpen at gøre selvfølgelig har det
noget at gøre med størrelsen, og hvad der kan udløse
den, men jeg er mere interesseret i at høre, hvorfor man ikke tror
på de høringssvar, som er kommet, når man alligevel under
punkt 4 i den aftale, der i sidste uge blev indgået med Dansk
Folkeparti som jeg har printet ud fra Dansk Folkepartis hjemmeside
skriver, at man er enig om et initiativ til, at der i samarbejde med
Kommunernes Landsforening udarbejdes en analyse af de langsigtede
økonomiske konsekvenser og virkninger for byrdefordelingen mellem
staten og kommunerne af udlændinge- og integrationspolitikken, herunder
af det pres, der må forventes på de kommunale opgaver og
budgetter i det kommende år.
Jeg kan kun læse de linjer sådan, at der i
hvert fald er nogle blandt dem, der har lavet aftalen, der tror på, at
der kommer et pres på de kommunale udgifter, for ellers var det vel
ikke med i aftalen. Og så er det, vi spørger: Hvorfor tror man
det så ikke, når man forhandler L 126?
Ordstyrer:
Tak. Så er det Anne-Marie Meldgaard.
Anne-Marie Meldgaard
(S):
Tak for redegørelsen.
I svaret kom ministeren ind på, at der i sidste ende
ville være tale om en besparelse på 1 mia. kr., når det her
var indfaset, og samtidig var svaret også, at staten jo står for
25 pct. af udgiften her.
Mit spørgsmål er så: Vil det sige, at
ministeren regner med, at det ude i kommunerne vil give en besparelse
på 3 mia. kr. oveni, eller hvordan har ministeren forestillet sig, at
de forhandlinger, der skal ligge dér, vil kunne foregå?
Så vil jeg også godt spørge, om det
ikke var en spøg fra ministerens side, når ministeren nu
lægger op til, at det er kommunerne, der skal bestemme, f.eks. i
forbindelse med tandpine. Jeg tror ikke på, at man kan lægge det
ind i et skema, altså at man får tandpine i forhold til,
hvornår Socialforvaltningen har åbent.
Vil det sige, at hvis man er i den uheldige situation, at
man i løbet af en weekend får tandpine, kan man ikke gå
til tandlæge, før kommunen har besluttet det?
Ordstyrer:
Tak. Så er det Elsebeth Gerner Nielsen.
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
Der har jo længe været en erkendelse af, at vi
har nogle samspilsproblemer, forstået på den måde, at hvis
der er to mennesker, der er på kontanthjælp, skal der virkelig
meget til, der skal en meget høj arbejdsindkomst til for den ene, for
at det virkelig kan betale sig at arbejde. Det erkender også Det
Radikale Venstre er et problem.
Jeg vil også indrømme, at det løser
man jo her, i hvert fald delvis, men man løser det jo ikke generelt.
Har regeringen overvejet at gå ind og ændre på den samlede
lovgivning om kontanthjælp, så vi altså fik en
løsning, der omfattede hele befolkningen i stedet for den her lille
gruppe?
Ordstyrer:
Tak. Værsgo til ministeren.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Til det sidste kan jeg sige: Det har vi ikke
overvejet.
Grunden til, at vi har grebet det an på denne
måde, er, at vi tror, at vi ødelægger nogle
sammenhænge i hovedet på de mennesker, der kommer hertil som
flygtninge. De kommer fra samfund, hvor de er vant til at knokle for deres
penge. Så kommer de herop og bliver parkeret på danskkurser og
kontanthjælp af den størrelsesorden. Og har man siddet der i en
årrække, er det klart, at man har mistet fornemmelsen af, at her
i landet er hovedreglen altså selvforsørgelse. Jeg mener, det er
ret vigtigt, at det ligesom i det land, de kommer fra, er hovedreglen, at det
er selvforsørgelse. Det er ikke det offentlige, der skal stå for
forsørgelsen.
Der tror jeg, det er vigtigt, at vi tager det her
initiativ, så vi fra starten indretter systemet sådan, at det
altid kan betale sig for dem, når de kommer her, at tage et job til
overenskomsternes mindstebetalingssatser. Det er hensigten med det her
forslag. Og jeg tror meget på, at vi dér kan ændre en
adfærd.
Vi ved jo også, at en del af de mennesker, der
kommer hertil, har hørt om det høje niveau, har hørt om,
at honning flyder i gaderne heroppe, og det er vi altså bare
nødt til at tage et opgør med, og det gør vi altså
på denne måde. Vi gør det med sindsro, fordi vi kan se, at
det hidtidige system jo ikke har løst problemerne. Så på
den måde er vi rimelig tilfredse med det forslag, der er kommet
her.
Så bliver jeg spurgt om forholdet til kommunerne.
Der prøvede jeg i min indledning at redegøre for, at det
påhviler et ministerium så objektivt og sagligt som muligt under
afsnittet om de økonomiske konsekvenser at redegøre for
omkostningerne, besparelserne, merudgifterne, sådan som de efter
ministeriets opfattelse vil være. Det står i modsætning til
den forpligtelse, der påhviler Kommunernes Landsforening, Frederiksberg
Kommune og Københavns Kommune, som jo optræder som
interesseorganisationer. De har naturligvis en interesse i at lægge op
til den forhandling, som skal komme senere. Men det kan jeg desværre
ikke begive mig ind i, for det påhviler mig som minister at
skønne over, hvad omkostningerne og udgifterne reelt er.
Så spørger Anne-Marie Meldgaard, om
kommunerne nu ifølge det her forslag skal afgøre, om folk har
tandpine. Det her forslag omhandler overhovedet ikke tandpine. Der
gælder de regler, der hidtil har været gældende: at
kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en
person, som har været ude for ændringer i sine forhold, hvis den
pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad
vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens muligheder
for at klare sig selv i fremtiden. Kommunen kan yde hjælp til udgifter
til sygebehandling, medicin, tandbehandling el. lign., der ikke kan
dækkes efter anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har
økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Jeg vil bare sige, at det her lovforslag om
starthjælp lige præcis regulerer det problem og ikke de ydelser,
som de pågældende personer kan få i kraft af anden
lovgivning.
Ordstyrer:
Tak. Så har vi de samme personer bare i omvendt
rækkefølge. Først Elsebeth Gerner Nielsen, så
Anne-Marie Meldgaard og så Karen J. Klint.
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
For nu at blive i ministerens terminologi: Jeg er bange
for, hvis man fortsætter med at holde fast i de formuleringer, som
ministeren her har anvendt, at det kan ende med, at også regeringen
får tandpine. For ministeren taler, som om det her netop kun
vedrører udlændinge, det er udlændinge, som tror, at
gaderne flyder med mælk og honning nej, ministeren nævnte kun
honning; det ødelægger også tænderne. Men sagen er
jo den, at det her lovforslag omfatter alle danskere, og det synes jeg er
vigtigt for regeringen at holde fast i. Selv om jeg ikke finder det
sympatisk, mener jeg, at det trods alt er det, der legitimerer forslaget,
det, der gør det muligt overhovedet at fremsætte det og vedtage
det.
Jeg vil endnu en gang opfordre til, at regeringen
prøver at tage fat i det generelle problem, vi har, nemlig
samspilsproblemerne mellem arbejdsmarkedet og bistandslovgivningen. Og jeg
vil gerne vide, om regeringen har overvejet at tage fat i det generelle
problem og forsøge at få det løst. For jeg tror nemlig
også, at der er danskere, der tror, at det her samfund kun omfatter
rettigheder og ingen pligter.
Ordstyrer:
Anne-Marie Meldgaard, værsgo.
Anne-Marie Meldgaard
(S):
Jeg vil godt lige starte med at sige, at det jo ikke var
mig, der bragte ordet tandpine på banen, det var ministerens ord, men
det skal jeg ikke køre mere rundt i.
Ministeren sagde, at de, der kommer hertil, er vant til at
knokle, og så bliver de parkeret på kontanthjælp her. Der
skal ikke herske nogen tvivl om, at i Socialdemokratiet har vi også et
meget stort ønske om, at folk skal være selvforsørgende,
og at vi gerne skulle finde arbejde til dem.
Mit spørgsmål går så på, om
ministeren nu i forlængelse af det her har sikret sig, at
arbejdsmarkedet også kan stille de fornødne arbejdspladser til
rådighed, så vi kan være sikre på, at disse mennesker
kan få et forsørgelsesgrundlag, de kan leve af. For hvem af os
hvis jeg kigger mig sådan lidt rundt har ikke haft børn, der
kommer hjem og tømmer køleskabet, fordi man absolut ikke kan
leve af SU?
Så vil jeg også godt lige tilføje i
forlængelse af Elsebeth Gerner Nielsens spørgsmål om
samspilsproblemerne: Jeg synes ikke, det er nok, at vi kigger på
arbejdsmarkedet og det sociale område. Jeg kunne godt tænke mig
at spørge ministeren, om ministeren har tænkt på at kigge
på hele samspilsgruppen, altså både på
arbejdsmarkedsområdet, det sociale område, boligområdet og
skatteområdet. For det må uvægerligt hænge sammen,
hvis man skal have et helhedsbillede af det.
Ordstyrer:
Så er det Karen J. Klint.
Karen J. Klint
(S):
Jeg vil gerne gentage, sådan at ministeren ikke
behøver at forsvare det igen, at Socialdemokratiet går ind for
som Anne-Marie Meldgaard sagde det at folk er selvforsørgende, og
også, at folk skal arbejde, når de har en arbejdsevne til det.
Det er også derfor, vi i vores regeringstid har været med til at
stramme op på førtidspensionsloven, og vi har også
været med til at sige, at folk skal bidrage og trækkes i
kontanthjælp, hvis de ikke opfylder de krav og pligter, der er på
området. Så vi har været med til at stramme op på
det.
Jeg tror, at målene er vi enige i, men så er
der det med midlerne.
Men jeg vil gerne tilbage til det, som jeg spørger
om i samrådsspørgsmålet, altså den kommunale
økonomi. Jeg vil gerne spørge ministeren direkte, om det ikke
er at tale med to tunger, når man i lovforslaget siger, at der ikke er
nogen ændring i den kommunale økonomi måske bortset fra
en begrænset merudgift til hjælp i særlige tilfælde,
som der står på side 12 i lovforslag nr. L 126 samtidig med at
man under punkt 4 i aftalen skriver, at man gerne vil nedsætte en
analysegruppe, der sammen med KL skal se på de langsigtede
økonomiske konsekvenser, herunder på det pres, der må
forventes at komme på de kommunale opgaver og budgetter. Det er med i
integrationsafsnittet.
Så jeg synes faktisk, det lyder, som om man taler
med to tunger. Man siger i lovforslaget, at det ikke koster ekstra
bøvl og penge, men i aftalen skriver man, at man alligevel godt vil
undersøge det nærmere.
Ordstyrer:
Der er kommet en fjerde spørger. Kan ministeren
klare fire på én gang? Ja, det går. Så er det Anne
Baastrup.
Anne Baastrup
(SF):
Hvordan vil ministeren sikre, at der er boliger til
rådighed til en pris, man kan betale med den her lave
starthjælp?
Ordstyrer:
Ministeren, værsgo.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Jeg vil godt lige tage fat i det her med økonomien
omkring starthjælpen.
Nu bygger vores lovforslag jo på skøn, vi har
fået fra Integrationsministeriet og Socialministeriet. Jeg beder om
forståelse for, at det er deres skøn, der er lagt til grund for
det her lovforslag, og at jeg derfor ikke er i stand til at gå dybere
ind i det. Men det er mit skøn, at i de første 3 år vil
en væsentlig del af de startudgifter, som de mennesker, der er
berørt af det her, har, være afholdt. De har jo trods alt
været her 3 år, når de fortsætter på
starthjælpen og kommer ud af den 3-årige introduktionsydelse. Og
der vil der jo være grundlagt en basisdækning af deres behov.
Jeg vil godt sige, at det jo er en helt rigtig og relevant
problemstilling, hvordan arbejdsmarkedets parter stiller sig til det her
spørgsmål om at få flere udlændinge ind på
arbejdsmarkedet. En af de ting, som har bekymret mig meget, siden jeg er
begyndt at beskæftige mig med de her problemer, er, at vi har en stor
og voksende gruppe af udlændinge her i Danmark, som er henvist til at
leve af offentlig forsørgelse uden at kunne forbedre deres situation
andet end ved sort arbejde.
Det problem er vi altså nødt til at tage
alvorligt. Derfor har vi taget drøftelser med DA og LO om de her ting,
og der har vi jo som bekendt stillet to forslag, som jeg meget håber,
at arbejdsmarkedets parter vil give positive tilbagemeldinger på.
Der er ligesom to barrierer for at få
udlændinge i arbejde. Den ene barriere består i, at specielt
mindre og mellemstore virksomheder simpelt hen ikke gider eller orker at
sætte sig ind i de mange forskellige ordninger, der er for at få
folk i arbejde. De orker heller ikke at få besøg af konsulenter
fra kommunen, konsulenter fra arbejdsformidlingen og konsulenter forskellige
steder fra; de har nok at gøre med at passe det daglige arbejde.
Derfor tror jeg, at en regelforenkling på det her område i sig
selv ville sprænge en barriere. Jeg tror, at dér, hvor vi skal
lave et gennembrud, er i de små og mellemstore virksomheder. De store
virksomheder har kapacitet og afdelinger nok. Det har vi formentlig alle
sammen været ude at se: vellykkede projekter, vellykket integration
på store virksomheder.
Men der ligger et stort potentiale i små og
mellemstore virksomheder. Og der er det altså for indviklet med de 18
eller 20 ordninger, som jeg tror findes i dag. Der har vi sagt til
arbejdsmarkedets parter: Var det ikke en mulighed, at vi kunne få en
forenkling, og at vi kunne aftale et praktikophold, en praktikplads, fra 2
til 52 uger?
Lad mig lave et lille spring. Problemet for de mennesker,
vi taler om her, er jo at få lov at præsentere sig for
virksomhederne. De er sorteret fra, længe før de kommer til at
kunne præsentere sig; de kommer jo aldrig i berøring med
virksomheden. Så kunne man lave et enkelt system, således at for
nogle, der var velfungerende, kunne man sige: Kunne vi ikke aftale en
4-ugers-praktikperiode? Man kan teste, hvad de pågældende kan, og
kan de, ja, så kan de blive ansat til almindelig løn.
Vi har foreslået, at det var fra 2 til 52 uger. Der
er nogle, der synes, at 52 uger er for lang tid, jamen så lad os da
tale om en kortere periode. Jeg synes bare, at man skulle gribe chancen for
at få aftalt sådan en enkel ordning, hvor man kan sige: Du kan
komme herover med den ydelse, du får; hvis du er på
kontanthjælp, er du her på kontanthjælp, hvis du er
på revalidering, er du her på revalidering, hvis du er på
dagpenge, ja, så er du her på dagpenge tidsbegrænset og
godkendt af tillidsmand og virksomhed osv.
Jeg vil også godt sige, at det er afgørende
for, at det her kan lade sig gøre, at det er accepteret ude på
virksomhederne. For ellers kan vi jo stå på hovedet med hensyn
til at skaffe arbejdspladser på virksomhederne; hvis det, vi laver,
bare møder modstand, kan vi skyde en hvid pind efter det.
Efter min mening er barrieren på arbejdsgiverside,
at det, vi har i dag, er for indviklet.
På lønmodtagerside er barrieren jo, at man
siger: I er bare ude på at komme med et korps af løntrykkere,
som skal forhindre danske arbejdere i at få den indtægtsfremgang,
som produktivitetsfremgang osv. berettiger til.
Der har vi sagt: Kunne vi ikke drøfte en ordning,
hvor man udnyttede det spænd fra overenskomsternes
mindstebetalingssatser, som i dag ligger i størrelsesordenen 86-87 kr.
i timen, og op til det, der i realiteten er mindstebetalingen på den
virksomhed, man er på? Hvis man er kommet op på 120 kr. i timen,
er det den reelle bund på den virksomhed, og der kunne man altså
sige, at man kunne udnytte det spænd, der ligger fra 87 kr. til 120 kr.
Det har vi bedt arbejdsmarkedets parter om. Jeg kan se, at der er megen vrede
mod at skulle udnytte det spænd, men det er sådan set de to
forslag, vi har bedt arbejdsmarkedets parter om at drøfte.
Vi har ingen intentioner om at bryde
mindstebetalingssatsen i overenskomsterne. Men vi synes, at man måske
godt kunne udnytte spektret fra mindstebetalingssatsen og op til det aktuelle
lønniveau på virksomheden. Og det forhandles i
øjeblikket.
Perspektivet i det, hvis man kan enes om noget, er, at
så ville hovedorganisationerne forpligte sig til at arbejde for, at man
i forbundene og på de enkelte virksomheder begav sig ind i de her
ordninger. Det er det, der er intentionen i det udspil.
Det er så et udspil i et større projekt, som
vi kalder »Flere i arbejde«, og som regeringen præsenterer den 24. maj.
Det omfatter selve arbejdsformidlingen, det omfatter: Hvordan forestiller vi
os det fremtidige system?
Beskæftigelsesministeriet har jo nu fået
overdraget kontanthjælpen fra Socialministeriet, og det vil sige, at
for første gang har vi nu under samme tag de to ordninger, som
gælder for arbejdsløse kontanthjælp og dagpenge.
Det ene system administreres af kommunerne, det andet
system er et statsligt system. Der vil vi give os i kast med den opgave at
prøve at samtænke, kalder vi det, de to systemer. For hvis man
ser det fra den enkelte lediges synspunkt, tror jeg, den
pågældende er fuldstændig ligeglad med, om vedkommende
lever i et dagpengesystem eller i et kontanthjælpssystem; der er det jo
et spørgsmål om at få et arbejde.
Det oplæg er første fase, og nu kommer jeg
så til Elsebeth Gerner Nielsens spørgsmål. Anden fase, det
næste trin på stigen af problemer, er det projekt, som Anne-Marie
Meldgaard nævner, at se på samspillet mellem ydelser, skat osv.
Det er ikke et udspil, der kommer i næste folketingssamling, men det er
klart, at det er den næste store opgave, som vi må se på.
Det, vi kaster os ud i nu, er at forsøge at forenkle de her regler,
så folk får en chance for at komme ind på
virksomhederne.
Jeg kan jo se i det ministerium, jeg nu beskæftiger
mig med, at lønmobiliteten er utrolig høj på danske
virksomheder, er man først kommet ind på en virksomhed,
går der meget kort tid, før man har den samme indtjening, som de
danske kolleger på virksomheden har.
Så opgaven for mig består i simpelt hen at
lade dem få en chance for at komme ind, og der synes jeg, at man skulle
sige: Lad dem komme ind på den ydelse, de har, kan de klare det, skal
lønmobiliteten og kollegerne på arbejdspladsen nok klare resten
i den forbindelse.
Med hensyn til spørgsmålet om boliger, er det
jo ikke ligefrem mig, der kan skaffe boliger, men der er jo altså mange
danskere, der er henvist til at leve for de beløb, og sådan er
det. Man må jo indrette sig efter de penge, man får.
Ordstyrer:
Der er flere, der gerne vil have mere at vide, og
rækkefølgen er: Karen J. Klint, Anne-Marie Meldgaard, Elsebeth
Gerner Nielsen, Morten Bødskov og Anne Baastrup.
Det er den første tredjedel af
samrådsspørgsmålene, men vi har jo god tid.
Karen J. Klint
(S):
Ministeren gør sig i hvert fald umage med at komme
med nogle meget lange svar også på det, der ikke spørges
om. Der spørges faktisk til den kommunale økonomi, og vi
får nogle meget lange svar om arbejdsmarkedsforhold og forhandlinger
med LO og Dansk Arbejdsgiverforening, og det er jo langt væk fra
spørgsmålet om den kommunale økonomi. Men det er helt
fint, for det var interessante oplysninger, der også netop
understregede, at vi jo er enige om målet om, at folk, der er her i
landet, skal arbejde og selv tjene til livets ophold og kunne forsørge
både sig selv og deres familie. Så vi behøver ikke de
lange sange igen om det.
Men jeg prøver en gang mere at spørge, om
ikke ministeren godt kan se, at det kan give anledning til
misforståelser, når man i lovforslaget skriver ét om den
kommunale økonomi og man dernæst laver en aftale om, at den skal
følges og analyseres.
Jeg synes, der kommer to forskellige meldinger om
størrelsen af presset på den kommunale økonomi,
også set i lyset af, at ministeren i et svar på et tidligere
spørgsmål har sagt, at der ikke er nogen grund til at gå
ind og lave en revisionsparagraf i denne her lov, for man kan altid tage en
lov op og revidere den.
Så nu vil jeg spørge ministeren, om ikke han
kunne genoverveje, hvorvidt det kunne være en idé at sætte
en revisionsparagraf ind i den her lov, netop når det nu ser ud til, at
der et eller andet sted er opstået tvivl om konsekvenserne for den
kommunale økonomi.
I et svar, vi fik i begyndelsen af denne sagsbehandling,
siger ministeren klart, at der ikke er nogen væsentlige byrder for
kommunerne i det, og nu siger ministeren i sit svar i dag, at det ikke lige
er ministerens hovedområde, og at der var to andre ministre, der skulle
være med til at vurdere det. Så havde det måske været
smart, hvis det spørgsmål var gået videre til de to
ministre, hvis de bedre kunne have givet os en sikkerhed for den kommunale
økonomi på området.
Så jeg prøver lige en gang mere: Kan vi
få belyst, hvorfor der er de to modsatrettede meldinger om den
kommunale økonomi? Og hvis der stadig væk er tvivl, vil
ministeren så overveje den revisionsparagraf, som tidligere er
afvist?
Ordstyrer:
Jeg vil gerne sige, at jo kortere
spørgsmålene er, jo nemmere er det nok at få et klart
svar.
Så er det Elsebeth Gerner Nielsen.
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
Det er lidt i en anden boldgade, det beklager jeg, men det
hænger sammen med L 152.
Der er en række virksomheder, der har udtrykt
bekymring over virkningerne af denne lov i forhold til dansk eksport,
forstået på den måde, at hvis en virksomheds dygtige
medarbejder, der er gift med en udenlandsk kone, flytter til udlandet, vil de
få det problem, når de kommer hjem og eventuelt bliver skilt,
eller der i øvrigt sker noget med familien, at den
familiesammenførte kone ikke vil have opsparet sociale rettigheder og
altså vil komme til at stå med det problem, at vedkommende
måske vil have vanskeligt ved at forsørge sig selv.
Det kan betyde, siger nogle virksomhedsledere, at dygtige
medarbejdere vælger at blive her i landet, fordi de simpelt hen ikke
vil fortabe deres rettigheder. Har regeringen ikke gjort sig nogle
overvejelser over, hvad det her faktisk kan komme til at betyde for vores
gang på eksportmarkederne?
Ordstyrer:
Tak. Så er det Anne-Marie Meldgaard.
Anne-Marie Meldgaard
(S):
Der er selvfølgelig en årsag til, at det er
beskæftigelsesministeren, der er her i dag, og det er jo den
ressortomfordeling, der er. Derfor er det også naturligt, at vi tager
fat i den del, der drejer sig om kontanthjælpsmodtagerne, da det
primært er det, L 126 omhandler.
Jeg kan ikke være uenig med ministeren i, at den her
gruppe henvender sig til mindre eller mellemstore virksomheder, og jeg kan
også godt forstå, at virksomhederne er trætte af at have
konsulenter løbende. Så dér er vi i Socialdemokratiet
meget enige i, at vi skal prøve at finde en løsning, hvis vi da
ellers bliver inviteret til forhandlinger.
Mit spørgsmål opstod egentlig, da ministeren
svarede på det der med, at man skulle have mulighed for at komme ud i
praktik på en virksomhed i en periode fra 2 til 52 uger, og hvis man
var rigtig god, kunne det da godt være, at man kun skulle være
der 4 uger, før man blev ansat. Kan der ikke være en fare i det
hvis vi nu kigger på dagens overskrifter i forbindelse med, hvordan
Farum Kommune har klaret deres integrationsproblemer og også deres
kommunale aktivering, ved at man har ladet netop de her små
virksomheder have en person i kommunal aktivering, som så, hvis
arbejdsbyrden er blevet stor i virksomhed nr. 2, 3 eller 4, har skullet
stille dér dagen efter?
Jeg går ikke ud fra, at ministeren mener, at man kan
strække perioden på 52 uger ud, så man har én
person, som man kan flytte rundt mellem fire virksomheder, ligesom man har
gjort det i Farum, hvor man endda er blevet rost for løsningen af sine
problemer og sin gode evne til at integrere og kommunalaktivere.
Ordstyrer:
Tak. Morten Bødskov.
Morten Bødskov
(S):
Vi kommer jo vidt omkring, lige fra omorganisering af AF
til sammenlægning af forskellige ressortområder i
Arbejdsministeriets regi. Når ministeren vælger at svare så
bredt, må diskussionerne selvfølgelig også afspejle det
ikke at jeg har tænkt mig at stille spørgsmål om AF.
Vi er vel i den situation, hvor ministeren
efterhånden har bevæget sig ud i, at det, ministeren sidder og
siger her, i så høj grad baserer sig på skøn, at
det vel er relevant og det vil jeg gerne høre ministerens kommentar
til i det her lovforslag af hensyn til kommunernes økonomi, som vel
alle og enhver ved er ret presset, at sætte en revisionsbestemmelse
ind, eventuelt efter 2 år.
Jeg er fuldstændig opmærksom på, at
også ministre i denne regering betragter høringssvar som
partsindlæg, og at der er interesseorganisationer, som
selvfølgelig skal brokke sig, når de bliver berørt af en
lovændring. Men så må man være så venlig over
for kommunerne i det mindste at tilkendegive, at man synes, at der kunne
være en mulighed for, at de merudgifter, de bliver pålagt
både af økonomisk og administrativ karakter, bliver tilgodeset
på en eller anden måde.
Så vil jeg bare sige i forhold til den der 52-ugers
praktikperiode, at der er jeg meget glad for, at i hvert fald nogle af dem,
der sidder ovre på den modsatte side, klart har tilkendegivet, at det
støtter de ikke.
Jeg vil opfordre ministeren til, hvis han er i tvivl om
det, at prøve at bevæge sig ud på de danske
arbejdspladser, for så vil han finde ud af, at der er en voldsom
modstand imod det her forslag. Jeg tror, at de meget flotte ord om
integration, som ministeren lader følge det her forslag, simpelt hen
ikke holder.
Derfor vil jeg gerne høre ministerens kommentar
til, hvordan han i virkeligheden tror, at det kan bidrage til en bedre
integration, når modstanden på de danske arbejdspladser er
så stor.
Ordstyrer:
Tak. Vi går videre til Anne Baastrup nej,
ministeren vil gerne have ordet først. For at vi kan få så
klare svar som muligt, får ministeren ordet nu. Værsgo.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Til Morten Bødskov: Det er jo i min korte karriere
i aktiv politik på Christiansborg gået op for mig, at
Socialdemokraterne er imod ændringer. Så når vi
prøver at foreslå noget nyt her, undrer det mig ikke, at der er
modstand mod det.
Jeg vil godt sige til Anne-Marie Meldgaard, som rejste et
relevant spørgsmål: Ifølge det forslag, vi har fremsat,
aftales antallet af uger på forhånd. Det er sådan, at man
kan sige: Her er én, som i og for sig kan det, men prøv ham i 4
uger. Så er der måske nogle, der har lidt andre problemer,
så aftaler man 3 måneder. Men det, vi er gået i byen med,
er en aftale, der er klar på forhånd, hvor man efter et
individuelt skøn over, hvad den pågældende kan eller har
brug for, aftaler med ledelse og tillidsrepræsentanter: Vi giver det 4
uger, eller: Vi giver det 5 uger og så ikke mere.
Det er en af misforståelserne, der har været,
at det skulle være op til 52 uger for alle nej, det er en individuel
aftale, der er klar på forhånd.
Vedrørende revision vil jeg sige, at det jo, mig
bekendt, står alle frit for at stille forslag om revision af en hvilken
som helst lov her i Folketinget det findes der jo procedurer for lige fra
grundloven og ned til almindelige love. Så jeg ser ikke nogen grund
til, at der i denne her lov skulle indføres en særlig
revisionsbestemmelse, og det synes jeg oven i købet ikke engang er
udemokratisk. Det står jo Socialdemokratiet frit for any time at stille
forslag på det her område.
Til fru Karen J. Klint, der interesserer sig utrolig meget
for kommunernes økonomi det synes jeg er rørende - vil jeg
bare sige, at det må KL varetage på deres medlemmers vegne. Det,
jeg er sat til, er i lovforslagene at komme med det bedst mulige objektive
skøn over, hvad udgifterne beløber sig til. Det er det, vi
gør. Sådan er det.
At kommunerne så har interesse i at få
større refusion, mindre refusion, længere refusion, hvad ved
jeg, er da helt naturligt, og det er da et led i den forhandling, der er. Jeg
vi bare sige, at det, der fremgår af lovforslaget, er det bedste og det
mest objektive skøn, ministerierne kan præstere. Jeg har
videregivet det, fordi jeg har fuld tillid til de skøn, der er givet
af Integrationsministeriet og Socialministeriet.
Hvordan tingene virker i kommunerne, og hvad kommunerne
kunne ønske sig, vil jeg så for min part overlade til de
forhandlinger, der er.
Så vil jeg godt sige, at jeg har så
åbent et sind, at vi da gerne vil analysere ting og sager. Hvis der er
ønsker om, at man analyserer udgifter på kortere sigt og
på længere sigt, skal det ikke skorte på velvilje til, at
vi analyserer den slags ting. Så jeg opfatter ikke, at der ligger noget
snedigt i, at der står i aftalen, at vi vil analysere udviklingen
på længere sigt.
Ordstyrer:
Tak. Så er det Anne Baastrup.
Anne Baastrup
(SF):
Erfaringerne fra dengang, man havde den lave
integrationsydelse, var, at kommunerne løb ind i et problem med at
skaffe boliger til en pris, folk kunne betale. Det betød, at
kommunerne skulle give et ekstra boligtilskud.
Derfor undrer det mig, at ministeren fuldstændig
afviser at svare på, hvordan regeringen har til hensigt at finde
boliger til en pris, man kan betale, når ministeren samtidig har sagt,
at der ikke vil komme ekstra udgifter for kommunerne i nogen særlig
retning.
Så har jeg et andet spørgsmål. I pjecen
»En ny udlændingepolitik«, som ministeren lavede sammen med
integrationsministeren, er der en sætning, der lyder: For flygtninge og
personer med beskyttelsesstatus gælder særlige regler. Det drejer
sig bl.a. om spørgsmålet om selvforsørgelse.
Således som jeg læser den her integrationslovgivning, har man
ikke til hensigt at lave en særlig lovgivning, når det drejer sig
om flygtninge og folk med beskyttelsesstatus. Er det korrekt forstået
og i givet fald hvorfor?
Ordstyrer:
Tak. Birthe Rønn Hornbech.
Birthe Rønn Hornbech
(V):
Det er i tilknytning til det problem, Elsebeth Gerner
Nielsen nævnte. Hun mente, at der var mange erhvervsvirksomheder, som
nu var nervøse, fordi de ikke kunne få folk til at lade sig
udstationere. Jeg går ud fra, at synspunktet er det, at man er
nervøs for tilknytningskriteriet. Elsebeth Gerner Nielsen nævnte
også L 152, altså den store stramning.
Men kan ministeren ikke bekræfte, at de, der er
nervøse for det, må være dem, der ikke har læst L
152, bemærkningerne side 55, for der er omhyggeligt i to omgange
henvist til, at for dem, der er udstationerede af danske offentlige
myndigheder eller af danske virksomheder, er det således, at der skal
tilknytningskravet vægtes på en anden måde, så man
tager hensyn til, at de er udstationeret, sådan så det netop ikke
kommer dem til skade med hensyn til familiesammenføringsreglerne. Er
det ikke rigtigt forstået?
Ordstyrer:
Tak. Så er det Morten Bødskov.
Morten Bødskov
(S):
Det var jo noget af et spidst svar, jeg fik fra
ministeren. Det er fair nok.
Det er ikke, fordi Socialdemokratiet er mod nogen som
helst form for ændringer, men jeg synes bare, at ministeren skulle tage
og fortælle sandheden om årsagen til, at man har fraveget den
nuværende model med løntilskud til arbejdspladser. Den har jo
rent faktisk været en succes og har ikke givet problemer, fordi man
ikke har haft det, som adskillige fagforbund har omtalt, nemlig
løntrykkere gående rundt blandt kolleger, og det er, fordi man
har haft løntilskud. Hvor er de penge henne i dag? Det kunne
ministeren jo svare på.
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
Jeg er selvfølgelig taknemlig for enhver, som vil
være supervisor i min udlægning af teksten, men det var nu ikke
det, jeg mente, Birthe Rønn Hornbech.
Det er sådan med den nye lovgivning, vi sidder med
her, at man skal have været i Danmark i 7 ud af 8 år sammenlagt
for at opnå fuld kontanthjælp. Det betyder, at hvis man får
en udenlandsk ægtefælle hertil, f.eks. en kone, bor her et par
år og så rejser til udlandet, er det klart nok, at i de år
optjener konen ikke nogen muligheder for at få fuld kontanthjælp.
En mand, der er sådan en lille smule opmærksom over for sin kone,
vil tænke på, at vedkommende rent faktisk nu forspilder sine
muligheder for at optjene de almindelige rettigheder, altså de
rettigheder, alle andre danskere har. Derfor kunne en mand jo godt have den
overvejelse, at nu må jeg hellere blive her i Danmark, indtil vi er
oppe på, at min ægtefælle, min familiesammenførte
ægtefælle, rent faktisk nyder de fulde rettigheder.
Det er også det, en række virksomheder har
givet udtryk for. Jeg ved ikke, om man har givet udtryk for det i
høringssvarene, men man har i hvert fald gjort det på forskellig
vis også over for ministeren, tror jeg.
Ordstyrer:
Værsgo til ministeren.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Lad mig lige sige, at danske eksportinteresser ikke er
indgået i overvejelserne i forbindelse med det her forslag, og det
må de mennesker de kender jo lovgivningen tage højde
for.
Hvis de vil sikre sig, at de har kontanthjælp, ja,
så må de jo lade være at rejse ud, hvis det er det, der er
kriteriet. Nu er de mennesker, der rejser ud, jo nok ikke de ringest stillede
økonomisk set. De må jo så eventuelt enten kunne spare op
eller andet, til de kommer hjem. Men det er da en rent individuel beslutning,
om man prioriterer muligheden for at få kontanthjælp så
højt, at man undlader at tage et direktørjob i udlandet.
Så vil jeg godt sige til Morten Bødskov, at i
denne fase er der sådan set ikke fjernet nogen penge fra nogen som
helst. Med de ordninger er der jo lagt op til en forenkling, og kan vi finde
andre måder at gøre det på, eller bliver vi stående
ved den samme ordning, ja, så gør vi det. Men det er jo ikke
sådan, at fordi vi har en forenkling, bliver der færre penge til
rådighed til at etablere støttede job.
Men du peger da selvfølgelig på det mest
centrale spørgsmål, vi har i forbindelse med det her: Bliver det
accepteret på arbejdspladserne, eller bliver det ikke accepteret
på arbejdspladserne?
Der er jeg nødt til, uanset hvad mine ønsker
måtte være, at sige, at den realitet vil eksistere, uanset hvad
jeg måtte mene. Så det, vi er nødt til at finde ud af, er
noget, der bliver accepteret på arbejdspladserne, for ellers kan jeg jo
bare stå og råbe ud ad vinduet. Så det vil jeg da godt
medgive.
Det spørgsmål, som Anne Baastrup rejser, kan
jeg desværre ikke svare på.
Anne Baastrup
(SF):
Jamen samrådsspørgsmålet går
på, hvilke ekstraudgifter der er forbundet med det her.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Ja, og det har jeg redegjort for.
Anne Baastrup
(SF):
Ja, og det største problem, man tidligere havde
omkring den lave integrationsydelse, var klart spørgsmålet om
boligydelsen, de ekstra udgifter for kommunerne til boliger. Kommer
ministeren i et samråd uden at have forberedt det? Tænk, det
synes jeg er utroligt. Jeg synes, det er helt utroligt. Sådan plejer vi
altså ikke at gøre det.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Jeg kan bare sige, at det selvfølgelig stiller
nogle skærpede krav til kommunerne på det her felt. Men det er
klart, at når vi har en særlig starthjælp, er det det
beløb, som de mennesker må indrette sig på, at de
får, og der må kommunerne jo så være
behjælpelige med at finde boliger, der kan betales af de mennesker.
Ordstyrer
:
Det gav anledning til et par nye spørgsmål.
Det er jo ikke tidsbegrænset. Vi bruger den tid, der skal til.
Elisabeth Arnold, værsgo.
Elisabeth Arnold
(RV):
Det er klart, at når ministeren ikke er forberedt
på at kunne svare på de spørgsmål, der kommer,
kommer det til at tage længere tid, for så bliver der en masse
efterfølgende spørgsmål.
Jeg vil spørge ministeren, om han vil overveje at
udarbejde et notat som svar på Anne Baastrups spørgsmål,
sådan at udvalget kan blive oplyst.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Det skal vi sørge for.
Ordstyrer
:
Pia Kjærsgaard, værsgo.
Pia Kjærsgaard
(DF):
Jeg tror ikke, jeg har spurgt om det, men for at skabe
lidt klarhed over det, vil jeg meget gerne se ministerens første
besvarelse, som var et talepapir, og det vil udvalget sikkert også
gerne. Så må vi få det over?
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Det skal jeg love.
Ordstyrer:
Jeg tror, vi beder om alle tre med det samme, ikke?
Er der flere ... (udfald af lyd).
Karen J. Klint
(S):
Det uddybende går på, at der har været
spurgt om de handicappede og traumatiserede flygtninges vilkår i et par
af spørgsmålene. Første gang fik vi det svar, at de
handicappede flygtninge har lige så stor ret til fleksjob, som andre
handicappede har. I et senere svar skriver ministeren, at det er korrekt, at
der vil være en del mennesker, som har sværere ved at komme i
arbejde på grund af deres traumer, og de vil også være
længere tid på starthjælp end gennemsnittet.
Det er derfor, vi spørger, om ministeren vil
uddybe, hvordan de skal overleve økonomisk i væsentlig
længere tid end dem, der forhåbentlig kommer hurtigere på
arbejdsmarkedet, som vi alle sammen ønsker det.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
(udfald af lyd) ... fordi man har været udsat for
tortur eller andre krigstraumer. Ofte handler det om at finde det rigtige
job, der er tilpasset den enkeltes forudsætninger. Kommunerne,
erhvervslivet og de frivillige organisationer spiller også en vigtig
rolle i at medvirke til at integrere og støtte denne gruppe i at komme
i beskæftigelse. Det er vigtigt med en meget målrettet indsats
specielt for denne gruppe.
Det er regeringens opfattelse, at det generelle
ydelsesniveau ikke skal dække særlige situationer. Personer med
nedsat arbejdsevne skal derfor ikke støttes gennem de generelle
ydelser, men ved hjælp af særlige tilbud og ydelser, der er
rettet mod netop den gruppe, det vedrører.
Der findes i dag en række tilbud til alle med nedsat
arbejdsevne, først og fremmest tilbud om revalidering, hvor der
lægges en individuel plan for den enkeltes udslusning på
arbejdsmarkedet.
Der kan tilbydes fleksjob tilpasset den enkeltes
arbejdsevne til almindelig overenskomstmæssig løn, hvis
arbejdsevnen er varigt nedsat. Den nedsatte arbejdsevne vil ofte kunne
afhjælpes gennem arbejdsredskaber m.v., som kan ydes af kommunen eller
arbejdsformidlingen til handicappede.
Hvis arbejdsevnen ikke rækker til et fleksjob, kan
en førtidspension komme på tale, eventuelt kombineret med et
skånejob på deltid. Det er derfor ikke urealistisk at forestille
sig, at udlændinge, der har særlige behov, kan blive helt eller
delvis selvforsørgende.
Ud over de arbejdsmarkedsrettede tilbud findes der
også en række andre tilbud til personer, der har været
udsat for tortur m.v. Det kan være støtte til kortere- eller
længerevarende psykologhjælp, terapeutisk hjælp,
særlig tilrettelagt sprogundervisning m.m., det vil sige hele det
register af hjælpemuligheder, der findes i sundhedslovgivningen,
integrationsloven, lov om social service og lov om aktiv socialpolitik.
Ordstyrer
:
Elsebeth Gerner Nielsen, værsgo.
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
Nu nåede jeg ikke at fange ministerens præcise
formulering, så jeg undskylder, at det her selvfølgelig ikke er
helt præcist. Men jeg vil gerne vide, hvilken forskning ministeren
støtter sig til med sine bemærkninger om, at enhver, uanset om
vedkommende har været udsat for tortur eller ej, kan få et job,
altså at enhver kan klare et job, uanset hvilke former for tortur man
har været udsat for. Hvilken forskning ligger til grund for det
svar?
Ordstyrer:
Tak. Karen J. Klint.
Karen J. Klint
(S):
Jeg vil godt tydeliggøre spørgsmålet
endnu mere. For der findes jo personer med så store handicap, at de,
hvis de var almindelige danske borgere, klart opfyldte kriterierne for at
få førtidspension, når de fyldte 18 år. Det kan
være personer med medfødte fysiske og psykiske handicap, og det
kan også være personer med svære psykiatriske lidelser,
bl.a. nogle af de mennesker, som vi også får ind som
kvoteflygtninge, hvor FN siger, at vi skal tage 0,1 promille, tror jeg det
er, af de handicappede, som strander i flygtningelejrene rundtomkring i
verden dem fordeler FN.
Nogle af de mennesker kommer også til Danmark. Og
spørgsmålet går på, om mennesker, der kommer som
FN-kvoteflygtninge i kraft af deres vidtgående handicap, og som aldrig
nogen sinde vil komme til at kunne begå sig på en almindelig
arbejdsplads, skal være 7 år på starthjælp, eller om
de kan komme hurtigere på den førtidspension, som ministeren
nævnte som en mulighed. Eller skal de være her i 7 år efter
det fyldte 18. år, før de kan komme på
førtidspension?
Ordstyrer:
Tak. Ministeren, værsgo.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Jeg vil godt lige sige til Elsebeth Gerner Nielsen, at
det, jeg sagde om, at man ikke nødvendigvis har en nedsat arbejdsevne
i forhold til en hvilken som helst beskæftigelse, fordi man har
været udsat for tortur, bygger på, at man selvfølgelig kan
have varierende grader af handicap i forbindelse med det. Det er efter min
opfattelse ikke sådan, at man kan sige, at fordi man har været
udsat for traumer, eller fordi man har været udsat for tortur, er man
ikke i stand til at passe et hvilket som helst job. Det var sådan set
bare det, der lå i mine bemærkninger.
Jeg håber, at mit svar afspejler en ambition om, at
vi skal udnytte folks arbejdsevne mest muligt. For vi er jo enige om, at
selvforsørgelse er en af de vigtigste ting for mennesker det, at man
kan klare sig selv. Derfor skal vi jo prøve at forske i, hvilke
muligheder de pågældende har for at forsørge sig selv.
Det er da klart, at der er nogle, der ikke har mulighed
for det, eller har meget svært ved det. Sådan vil det være.
Men jeg synes bare, vi har en forpligtelse, og der angav jeg så, at
hele den vifte, der står til rådighed for danskere, jo også
står til rådighed for de udlændinge, vi taler om her:
fleksjob, støtte til arbejdsredskaber, tilbud om revalidering, hvor
der kan lægges en individuel plan osv., alle de ting, som vi arbejder
med over for danskere.
Det, der bare er hovedsynspunktet, er, at det er vores
opfattelse, at det ikke er det generelle ydelsesniveau, der skal kompensere
for de her mange problemer. Der har vi altså den lave starthjælp,
og er der så problemer derudover, må vi benytte den lovgivning,
der står til rådighed for afhjælpning af det problem.
Ordstyrer:
Tak. Så er det Elsebeth Gerner Nielsen.
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
Ministeren kan altså godt forestille sig, at der er
et menneske, der er i en sådan situation, at vedkommende ikke kan
arbejde. Og hvis det er rigtigt udlagt, vil ministeren så være
venlig at redegøre for, hvilken hjælp det så er, samfundet
kan stille til rådighed for det menneske.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Der er jo den hjælp, som vi stiller til
rådighed for alle andre. Der har jeg prøvet at redegøre
for den vifte af muligheder. Og det er da klart, at der måske er folk,
som ikke kan arbejde, og det må man jo så tage højde
for.
Ordstyrer:
Så er det Karen J. Klint.
Karen J. Klint
(S):
Jeg fik ikke helt svar på mit
spørgsmål. Det er lidt i forlængelse af det, Elsebeth
Gerner Nielsen spørger om. Det spørgsmål går lidt
firkantet på: Kan man inden for den frist på 7 år få
mulighed for at få en førtidspension, hvis man ellers opfylder
kriterierne for det efter førtidspensionsloven? For det er vigtigt at
vide, om man skal være på starthjælp i 7 år,
før man kan få en førtidspension, hvis det er oplagt, at
man altid kan få det.
Et tillægsspørgsmål kunne så
være, om de mennesker, som ikke kun er lettere handicappede eller
moderat arbejdsevneskadede på grund af tortur eller noget andet,
altså folk, der i traditionel forstand her fysisk og psykisk
vidtgående handicap, som almindeligvis vil få en
førtidspension, og som almindeligvis ikke kommer i skånejob
eller fleksjob, men i beskyttet beskæftigelse på de traditionelle
beskyttede værksteder, også har den mulighed, sådan at de
kan få et liv, der svarer til et normalt liv, altså en vis
indtjening i form af en pension og en vis livskvalitet i form af noget, der
ligner et arbejde.
Ordstyrer:
Tak. Anne Baastrup.
Anne Baastrup
(SF):
Jeg vil meget gerne høre, hvad det er for en
konkret bestemmelse, ministeren taler om, som skulle indebære, at man,
hvis man er 100 pct. eller måske 66 pct. invalideret, kan gå fra
en starthjælp over til et varigt forsørgelsesgrundlag,
således som ministeren så venligt sagde?
Da jeg ikke selv kan finde den, vil jeg godt ved samme
lejlighed høre: Agter ministeren at stille ændringsforslag,
således at det, ministeren i virkeligheden meget gerne vil opnå,
rent faktisk også kommer til at fremgå af lovforslaget?
Ordstyrer:
Værsgo til ministeren.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Alle de andre muligheder står til rådighed.
Som jeg sagde i min indledning: Hvis arbejdsevnen ikke rækker til et
fleksjob, kan en førtidspension komme på tale. Så alle de
muligheder står til rådighed. Det er jo lovgivningens almindelige
regler, vi snakker om her.
Ordstyrer:
Det var et klart svar, og vi går over til tredje del
af samrådet.
Karen J. Klint
(S):
Jeg tror ikke, det kræver den store uddybning, for
det er jo konkretiseret i et svar fra ministeren og nogle bilag.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Regeringens udlændingepakke er netop udtryk for
ønsket om at få så mange indvandrere og flygtninge som
muligt i arbejde. Ikke alene er et arbejde en tilgang til integration,
selvforsørgelsen er også en vigtig del af mange menneskers
selvforståelse og selvrespekt. Det er derfor altafgørende, at vi
efter en lang årrække med misforstået fredning af
flygtninge/indvandrergruppen tager vores ansvar alvorligt. Et arbejde,
selvforsørgelse, og et ønske om en bedre uddannelse for
børnene er et af målene.
Så når jeg bliver spurgt, om jeg tror, at
mange handicappede flygtninge og indvandrere vil kunne få et fleksjob
eller komme i virksomhedsrevalidering, er svaret: Ja, og vi kan heller ikke
være andet bekendt. Altså må der her tages et fælles
ansvar for integrationen: Staten, kommunerne, det private arbejdsmarked,
fagforeningerne og de frivillige organisationer må medvirke til, at
så få som muligt er afhængige af offentlige ydelser.
Som jeg har redegjort for i svaret på
spørgsmål B, indeholder lovgivningen en række muligheder
for at yde en særlig hjælp til personer med en nedsat
arbejdsevne. I en revalidering er det muligt at tage de individuelle hensyn
både med hensyn til tid og indhold, der er helt afgørende for,
at integrationen på arbejdsmarkedet kan lykkes for denne gruppe.
Et fleksjob kan tilrettelægges således, at der
tages individuelle hensyn til den enkeltes behov ikke alene med hensyn til
arbejdets tilrettelæggelse, men også med hensyn til ret til
frihed fra jobbet, hvis der er brug for hvile, behandling m.v. Rammerne for
indsatsen for integration er til stede, hvis viljen er der i
lokalsamfundet.
Ordstyrer:
Tak for det. Karen J. Klint.
Karen J. Klint
(S):
Jeg vil gerne starte med at takke for ministerens
optimisme i svaret på spørgsmål C, og så vil jeg
ønske ministeren held og lykke med, at der virkelig kommer gang i
virksomhedsrevalidering på en mindstelønsordning for denne
gruppe mennesker, for det kunne jo godt ske, at med den politiske farve,
ministeren har, er der en større gennemslagskraft over for
virksomhedsejerne med hensyn til at bruge netop denne ordning. Så det
var mere en kommentar og så et held og lykke med, at det lykkes.
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
... (udfald af lyd) ... og ministeren er
selvfølgelig velkommen til at sige, at nu har vi ligesom forladt det
andet samrådsspørgsmål. Men sådan som jeg forstod
det, skulle det altså være muligt for mennesker, der har
været udsat for tortur, at komme på en revalidering eller
få en førtidspension.
Men hvis man læser § 16, stk. 2, står der:
»For personer, der ikke opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 eller 4, kan
hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der
svarer til starthjælpen.«. Og så står der i § 23, stk. 4:
»For revalidender, der modtager starthjælp efter § 25, stk. 6,
erstatter denne ydelse revalideringsydelsen efter denne lov.«.
Det vil sige, at man aldrig kan komme på
revalideringsydelse de første 7 år, og der sagde ministeren
faktisk noget andet.
Ordstyrer:
Værsgo til ministeren.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Det er spørgsmål B, vi snakker om, ikke
også?
Hvis arbejdsevnen ikke rækker til et fleksjob jeg
tror, det var det, jeg sagde kan en førtidspension komme på
tale eventuelt kombineret med et skånejob på deltid.
Men kan vi ikke få lov at sende et svar over
på det der spørgsmål? Hvad er det for en paragraf, 16?
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
Det er meget sympatisk, at det er på den måde,
og jeg vil meget gerne have, at det er på den måde ...
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Ja, du vil bare gerne have det skriftligt ...
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
... men jeg kan bare ikke se, hvilken paragraf der
dækker den mulighed.
Ordstyrer:
Prøv lige at gentage spørgsmålet,
så vi er helt klar over, hvad det er.
Elsebeth Gerner Nielsen
(RV):
Hjemler den nye lovgivning mulighed for, sådan som
ministeren sagde i sit svar, at mennesker, som har været udsat for
tortur og ikke kan varetage et fleksjob eller et almindeligt job, har
mulighed for at komme på revalideringsydelse inden for de første
7 år?
Jeg kan også formulere det skriftligt, for
selvfølgelig er det svært at gøre det mundtligt lige
nu.
Ordstyrer:
Der kommer et skriftligt svar så hurtigt som
muligt.
Så er det Karen J. Klint.
Karen J. Klint
(S):
Det var jo sådan set det tilsvarende
spørgsmål, jeg stillede, bare om førtidspension.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Så får vi det med.
Karen J. Klint
(S):
Ja, det forkorter jo fristen lidt.
Ordstyrer:
Jeg vil gerne sige tak til ministeren. Vi har
desværre ikke flere spørgsmål. Tak for nu.
Beskæftigelsesministeren
(Claus Hjort
Frederiksen):
Det var så lidt.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven og udlændingeloven (Lovens formål, udmelding af landstal, visitering, introduktionsprogrammet, tilbud, rådighedsforpligtelse, finansiering m.v. og tidligere tidsubegrænset opholdstilladelse til velintegrerede udlændinge m.v.) Retsinformation · 6. juni 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven, lov om fleksydelse og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Retsinformation · 11. juni 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af integrationsloven, lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. og udlændingeloven (Forenkling af regler om opfølgning på integrationskontrakter, om introduktionsydelse og om registrering af fravær fra danskuddannelse m.v.) Retsinformation · 19. maj 2010
- Ændringsforslag til 3. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven (Ændring af rådighedsreglerne, ændring af reglerne for offentlig jobtræning, nedsættelse af kontanthjælp og introduktionsydelse efter 6 måneder m.v.) Retsinformation · 10. december 2002
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændrede visumbetingelser, udvisning ved dom for ulovlig tvang i forbindelse med indgåelse af ægteskab, børnebortførelse eller menneskehandel samt afskæring af kontante ydelser til asylansøgere i åbenbart grundløs-hasteproceduren m.v.) Retsinformation · 28. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven) Retsinformation · 20. januar 2000