Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed, lov om realkredit, lov om forsikringsformidling med flere finansielle love, lov om et skibsfinansieringsinstitut samt lov om markedsføring (Bidragsstruktur, præcisering af kompetenceforholdet ved udstedelse af regler om god skik, nyt kapitalinstrument, fortrinsstilling i konkurs til obligationsejere og swapmodparter)

2001/2 LSV 173Lovforslag som vedtagetFolketinget30. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

29. maj 2002

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel

virksomhed, lov om

banker og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om

forsikringsvirksomhed, lov om realkredit, lov om

forsikringsformidling med flere finansielle love, lov om et

skibsfinansieringsinstitut samt lov om markedsføring1)

(Bidragsstruktur, præcisering af

kompetenceforholdet ved udstedelse af regler om god skik, nyt

kapitalinstrument, fortrinsstilling i konkurs til obligationsejere og

swapmodparter)

§ 1

I lov nr. 501 af 7. juni 2001 om finansiel virksomhed foretages

følgende ændringer:

1.

I § 2, stk. 1, indsættes som nr.

12 og 13:

»12) Værdipapirhandler:

a) pengeinstitutter,

b) fondsmæglerselskaber,

c) realkreditinstitutter,

d) udenlandske kreditinstitutter og

e) udenlandske investeringsselskaber.

13) Investeringsselskab:

En juridisk person, hvis sædvanlige erhverv eller

virksomhed består i at yde investeringsservice til tredjemand på

erhvervsmæssigt grundlag.«

Læs alt

2.

I § 3, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

»Tilsvarende gælder for udenlandske

kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, der

udøver virksomhed her i landet gennem etablering af filial eller udbud

af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser.«

3.

§ 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god

praksis, jf. stk. 1 samt §§ 3 a og 3 b.«

4.

Efter § 3 indsættes:

»§

3 a. En værdipapirhandler

skal

1) handle loyalt og korrekt over for investorer og i disses bedste

interesse og under hensyn til markedets integritet,

2) udføre investorernes handler med den nødvendige

kompetence, omhu og hurtighed og under hensyn til markedets integritet og

investorernes bedste interesse,

3) have og effektivt anvende de ressourcer og fremgangsmåder, der

er nødvendige for den rette gennemførelse af

værdipapirhandlerens virksomhed,

4) bestræbe sig på, at der ikke opstår

interessekonflikter og, når sådanne ikke kan undgås,

sørge for, at investorerne behandles korrekt,

5) udbede sig oplysninger hos investorerne om deres finansielle

stilling, investeringserfaring og målsætninger, som er relevante

for gennemførelsen af de ønskede tjenesteydelser, og

6) meddele de for investorerne relevante oplysninger i sine kontrakter,

herunder hvilken erstatningsordning eller tilsvarende beskyttelse der vil

gælde for den påtænkte transaktion, hvilken dækning

der ydes i henhold til de pågældende ordninger, eller at

sådanne ordninger eller sådan beskyttelse ikke findes.

Stk. 2.

Stk. 1, nr. 1-4, finder tilsvarende anvendelse

på Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen med de ændringer, der

følger af forholdets natur.

§ 3 b.

Det påhviler danske værdipapirhandlere samt

filialer af investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har hjemsted i et

tredjeland, hvor filialen har opnået tilladelse her i landet i henhold

til lov om banker og sparekasser m.v. og lov om fondsmæglerselskaber,

at

1) træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre

investorernes ejendomsret til deres værdipapirer samt kontrakter

vedrørende valutaspotforretninger i investeringsøjemed med

henblik på at opnå fortjeneste på kursændring af

valuta og

2) organisere og opbygge deres virksomhed på en sådan

måde, at risikoen for interessekonflikter både mellem

investorerne indbyrdes og mellem investorerne og værdipapirhandleren

begrænses mest muligt.

Stk. 2.

Værdipapirhandlere omfattet af stk. 1

må ikke uden investorernes udtrykkelige samtykke disponere over disses

værdipapirer.

Stk. 3.

Værdipapirhandlere omfattet af stk. 1 kan

opbevare investorers værdipapirer i samme depot (samledepot), hvis

værdipapirhandleren har informeret den enkelte investor om

retsvirkningerne heraf og denne har samtykket. Finanstilsynet kan i

særlige tilfælde give tilladelse til, at investorers og

værdipapirhandlerens egne værdipapirer opbevares i samme depot.

Værdipapirhandleren skal føre et register, hvoraf de enkelte

investorers ejerforhold til de registrerede værdipapirer entydigt

fremgår.

Stk. 4.

I tilfælde af værdipapirhandlerens

konkurs, betalingsstandsning eller lignende kan den enkelte investor på

grundlag af registeret udtage sine værdipapirer af et samledepot,

såfremt der ikke forinden er tvist om investorens ejendomsret.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan fratage værdipapirhandlere

retten til at føre samledepot efter stk. 3.

Stk. 6.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende

anvendelse på Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen med de

ændringer, der følger af forholdets natur.«

5.

I § 20, stk. 5, udgår »et

særligt«.

6.

I § 65, stk. 2, nr. 1, indsættes efter

»træffer«: », bortset fra §§ 3-3 b,«.

7.

I § 65, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »i

forbindelse med dets udstedelse af regler«: »og i forbindelse med

principielle sager om redelig forretningsskik og god praksis samt

tilsynssager om redelig forretningsskik og god praksis, der har

videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og

finansielle holdingvirksomheder i henhold til §§ 3-3 b,«.

8.

I § 65 indsættes efter stk. 4 som nyt

stykke:

»Stk. 5.

Ved rådets behandling af sager om redelig

forretningsskik og god praksis, jf. stk. 2, nr. 2, indkaldes

Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende

dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i sager om udstedelse af regler om

redelig forretningsskik og god praksis samme beføjelser som

rådets medlemmer.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.

9.

I § 65, stk. 5, som bliver stk. 6,

indsættes som 2. pkt.:

»1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om

udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis.«

10.

§ 68 affattes således:

»§ 68.

Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag om forbud

og påbud vedrørende handlinger, der strider mod redelig

forretningsskik og god praksis, jf. §§ 3, 3 a og 3 b.

Markedsføringslovens § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1, finder tilsvarende

anvendelse på sager anlagt af Forbrugerombudsmanden efter denne

bestemmelse. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold,

der er i strid med § 3, stk. 1, og §§ 3 a og 3 b.«

11.

I § 72 indsættes efter stk. 1:

»Stk. 2.

Finanstilsynet afgiver i samarbejde med

Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en

rapport over status for udstedelse af regler om god skik og om erfaringerne

med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.«

12.

I § 74, stk. 4, ændres »§ 3« til: »

§§ 3-3 b«.

13.

Efter § 75 indsættes:

»Kapitel 7 a

Afgifter

§ 75 a.

Finanstilsynets bevilling fratrukket salg af varer og

tjenesteydelser samt renteindtægter dækkes af afgifter fra de

virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 75 b-75

k.

§ 75 b.

Følgende virksomheder betaler årligt et

grundbeløb i afgift til Finanstilsynet:

1) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler 510.000 kr.

2) ATP-fonden (tillægspension, midlertidig pensionsopsparing og

særlig pensionsopsparing) betaler 1.180.000 kr.

3) Danmarks Skibskreditfond betaler 230.000 kr.

4) Fondsbørser og autoriserede markedspladser betaler et

grundbeløb på 9.500 kr. pr. selskab noteret ultimo det

foregående år.

5) FUTOP Clearingcentralen A/S betaler 250.000 kr.

6) Garantifonden for indskydere og investorer betaler 95.000 kr.

7) Hver autoriseret pengemarkedsmægler betaler 15.000 kr.

8) Hver autoriseret værdipapirmægler betaler 15.000 kr.

9) Hver finansiel holdingvirksomhed betaler 5.000 kr.

10) Hver udsteder af collateralized mortgage obligations og lignende

virksomheder betaler 10.000 kr. pr. serie.

11) Hver udsteder af elektroniske penge betaler 10.000 kr.

12) Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler 670.000 kr.

13) Værdipapircentralen A/S betaler 1.840.000 kr.

Stk. 2.

Grundbeløb, jf. stk. 1, reguleres

årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på

finansloven.

§ 75 c.

Fondsmæglerselskaber betaler årligt 10,5

promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der

pålægges altid en minimumsafgift på 15.000 kr.

Stk. 2.

Forsikringsformidlingsvirksomheder betaler

årligt 4,0 promille af deres provision og andre vederlag, dog minimum

1.000 kr.

Stk. 3.

Innovationsforeninger betaler årligt 10.000 kr.

pr. forening plus 3.000 kr. pr. afdeling plus 0,005 promille af deres samlede

balance.

Stk. 4.

Filialer af udenlandske kreditinstitutter betaler

0,0006 promille af deres samlede balance plus garantier, dog minimum 2.000

kr.

§ 75 d.

Pengeinstitutter, sparevirksomheder og

Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter betaler årligt 49,4

procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt

efter §§ 75 b og 75 c.

Stk. 2.

Afgiften fordeles i forhold til den enkelte

virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede

gælds- og garantiforpligtelser, dog minimum 2.000 kr.

§ 75 e.

Realkreditinstitutter betaler årligt 13,2

procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt

efter §§ 75 b og 75 c.

Stk. 2.

Afgiften fordeles i forhold til den enkelte

virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede

bogførte balancesum, dog minimum 2.000 kr.

§ 75 f.

Forsikringsselskaber, der udøver

livsforsikringsvirksomhed, tværgående pensionskasser og

firmapensionskasser betaler årligt 18,3 procent af differencen mellem

Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 75 b og 75 c.

Stk. 2.

Afgiften opdeles i to lige store dele. Den ene del af

afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af

stk. 1 omfattede virksomheders samlede bruttopræmier og

medlemsbidrag. Den anden del af afgiften fordeles i forhold til den enkelte

virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede

balance reduceret med basiskapital, dog minimum 2.000 kr.

§ 75 g.

Forsikringsselskaber, der ikke udøver

livsforsikringsvirksomhed, betaler årligt 14,7 procent af differencen

mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 75 b og 75

c.

Stk. 2.

Afgiften fordeles i forhold til den enkelte

virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede

direkte og indirekte bruttopræmieindtægter plus

bruttoerstatninger, idet der ses bort fra negative

præmieindtægter, dog minimum 2.000 kr. De forsikringsselskaber,

som er omfattet af § 192 i lov om forsikringsvirksomhed, betaler dog en

minimumsafgift på 800 kr.

§ 75 h.

Investeringsforeninger og specialforeninger betaler

årligt 4,4 procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og

afgiften betalt efter §§ 75 b og 75 c.

Stk. 2.

Afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr.

pr. forening plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende afgift fordeles i

forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede

virksomheders samlede balance.

§ 75 i.

Beregning af afgifter fra virksomheder omfattet af

§§ 75 d-75 h foretages på grundlag af oplysninger i den for

seneste regnskabsår aflagte årsrapport eller i mangel af en

sådan den senest indsendte regnskabsindberetning. For så vidt

angår forsikringsmæglervirksomheder, foregår beregningen

på grundlag af den senest indsendte indtægtsspecifikation.

Stk. 2.

Fuld afgiftspligt påhviler enhver finansiel

virksomhed og finansiel holdingvirksomhed, der har været under tilsyn

en del af det pågældende kalenderår.

Stk. 3.

Hvis to eller flere virksomheder under Finanstilsynets

tilsyn sammenlægges, betaler den fortsættende virksomhed den

ophørte virksomheds afgift.

Stk. 4.

Hvis en virksomhed ophører med at være

under tilsyn på anden måde end ved sammenlægning,

fastsættes afgiften for det kalenderår, hvori virksomheden

ophører, på følgende måde:

1) Virksomheder omfattet af § 75 b betaler

grundbeløbet.

2) Virksomheder omfattet af § 75 c betaler den fastsatte promille

i forhold til afgiftsgrundlaget i det foregående års

årsrapport eller indtægtsspecifikation. Hvis ikke det

foregående års årsregnskab eller

indtægtsspecifikation er indsendt til Finanstilsynet på

ophørstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i

den seneste regnskabsindberetning eller indtægtsspecifikation.

3) Virksomheder omfattet af §§ 75 d-75 h betaler promillen fra den

seneste afgiftsopkrævning i forhold til afgiftsgrundlaget i det seneste

års årsrapport. Hvis ikke det seneste års årsrapport

er indsendt til Finanstilsynet på ophørstidspunktet, beregnes

afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde godkende, at

afgiftsbetalingen afventer den samlede afgiftsberegning.

Stk. 5.

Finanstilsynet kan i særlige tilfælde

nedsætte afgiften.

§ 75 j.

Afgifterne for det pågældende år

opkræves primo december med betalingsfrist ultimo året.

Stk. 2.

Afgifterne kan inddrives ved udpantning.

§ 75 k.

Overskud og underskud reguleres over en

opsparingskonto.

Stk. 2

. En eventuel difference mellem den opkrævede

afgift og den faktisk indbetalte afgift overføres som et samlet

beløb til afgiftsopkrævning det efterfølgende

finansår.«

§ 2

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 787

af 4. september 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 197 af 9. april 2002

og § 6 i lov nr. 233 af 29. april 2002, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 21, stk. 1, udgår »med tillæg

af kortfristet supplerende kapital, jf. § 22, stk. 2,«.

2.

§ 21 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktie-,

garanti- eller andelskapital samt af overkurs ved emission og reserver.

Endvidere kan gældsinstrumenter, jf. § 22, stk. 1, medregnes

i kernekapitalen, hvis kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte

fradrag udgør mindst 5 pct. af pengeinstituttets vægtede aktiver

m.v. Gældsinstrumenter, jf. § 22, stk. 1, må

højst medregnes med 15 pct. af kernekapitalen efter de i stk. 3

nævnte fradrag.«

3.

§ 21 a, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Den supplerende kapital består af

opskrivningshenlæggelser, gældsinstrumenter, jf. § 22,

stk. 1, der ikke medregnes i kernekapitalen, samt værdipapirer med

ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 22, stk. 2.

Den supplerende kapital må ikke medregnes med mere end 100 pct. af

kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.«

4.

§ 22, stk. 1 og 2, affattes

således:

»Gældsinstrumenter medregnes i den ansvarlige

kapital, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1) Beløbet skal være indbetalt til pengeinstituttet.

2) Gælden må ikke forfalde på et forud aftalt

tidspunkt.

3) Gælden må kun tilbagebetales på pengeinstituttets

initiativ og med Finanstilsynets tilladelse tidligst 10 år efter

indbetalingen, dog således, at Finanstilsynet under særlige

omstændigheder kan tillade indfrielse tidligst 5 år efter

udstedelsen.

4) Långiverens krav mod pengeinstituttet skal være

efterstillet al anden ikke-efterstillet gæld samt den i stk. 2

nævnte kapital.

5) Långiverens krav mod pengeinstituttet må ikke være

dækket af sikkerheder stillet af pengeinstituttet eller de i § 46

i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomheder eller på anden

måde være sikret en fortrinsret i forhold til pengeinstituttets

øvrige kreditorer.

6) Forrentning af gælden bortfalder, hvis pengeinstituttet ikke

har frie reserver i forhold til seneste årsregnskab.

7) Renten må ikke ændres på grundlag af kreditors

vurdering af pengeinstituttet.

8) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give

pengeinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter på

gælden.

9) De for udstedelsen af gældsinstrumenter gældende

dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter

skal kunne medgå til dækning af tab, uanset om det tillades

pengeinstituttet at fortsætte sine aktiviteter.

10) Erhvervelse af egne gældsinstrumenter til eje på mere

end 2 pct. af den udstedte kapital skal godkendes af Finanstilsynet efter nr.

3. Beholdningen af egne gældsinstrumenter samt egne

gældsinstrumenter, der tjener som sikkerhed for lån eller

garantier, som er ydet af pengeinstituttet, kan ikke medregnes ved

opgørelsen af den ansvarlige kapital.

Stk. 2.

Supplerende kapital i form af værdipapirer med

ubestemt løbetid og andre kapitalindskud medregnes ved

opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende

betingelser er opfyldt:

1) Beløbet skal være indbetalt til pengeinstituttet.

2) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens

initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse.

3) Långiverens krav mod pengeinstituttet skal være

efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld.

4) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give

pengeinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter på

gælden.

5) De for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter

skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter skal kunne

medgå til dækning af tab, uanset om det tillades pengeinstituttet

at fortsætte sine aktiviteter.

6) Når kapitalindskuddet har fast løbetid,

indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes,

årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år

inden den aftalte forfaldsdato.

7) Erhvervelse af egne beviser til eje på mere end 2 pct. af den

udstedte kapital skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 2.

Beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for

lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, modregnes i

kapitalindskuddet efter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatte

regler.«

5.

§ 22, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

6.

§ 22, stk. 5, der bliver stk. 4, affattes

således:

»Stk. 4

. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

for kapitalindskuddene i stk. 1 og 2 og kan herunder fastlægge

tidspunktet for kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for

konstatering af nedskrivningsbeløbets størrelse.«

7.

§ 23 affattes således:

»§

23. Et pengeinstituts engagement,

jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder

må ikke overstige 25 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital, jf.

§ 21 a, stk. 1.

Stk. 2.

Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af

den ansvarlige kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal.

Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne,

herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer.

Stk. 3.

Det samlede beløb af et pengeinstituts

engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital,

må ikke overstige 800 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital.

Stk. 4.

Et pengeinstitut skal til enhver tid overholde de i

stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger

engagementerne de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående

underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give

et pengeinstitut en bestemt tidsfrist til atter at overholde

grænserne.

Stk. 5.

Ved et engagement forstås

1) tilgodehavender og kundens uudnyttede

trækningsrettigheder,

2) garantier og andre poster under stregen,

3) kapitalandele og andre værdipapirer,

4) rente- og valutakursrelaterede poster,

5) aktie- og råvarerelaterede poster og

6) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for

instituttet.

Stk. 6.

De i stk. 1 og 3 nævnte grænser

finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der

indgår fuldt i konsolideringen i henhold til kapitel 5 i lov om

finansiel virksomhed.

Stk. 7.

Såfremt et engagement er garanteret af et

kreditinstitut i zone A, jf. artikel 1, 14. led, i Rådets direktiv

(2000/12/EF), betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement

med vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8.

Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i et

datterselskab eller en associeret virksomhed, der driver

forsikringsvirksomhed, medregnes ikke ved opgørelsen efter stk. 1

og 3 af pengeinstituttets engagement med det pågældende

datterselskab. Pengeinstituttet kan dog højst undlade at medregne et

beløb svarende til fradraget i pengeinstituttets ansvarlige kapital

efter § 21 a, stk. 9.

Stk. 9.

Finanstilsynet kan fastsætte yderligere

bestemmelser om opgørelsen af engagementer, herunder at der ved

beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort

fra særlig sikre krav.«

8.

§ 23 a ophæves.

9.

I § 24, stk. 1, 2. pkt., ændres »de i

§ 23, stk. 1, og § 23 a, stk. 1, nævnte

grænser« til: »den i § 23, stk. 1, nævnte

grænse«.

10.

§ 25 affattes således:

»§ 25.

Et pengeinstitut

må ikke eje fast ejendom, have kapitalandele i ejendomsselskaber eller

have restrisici på leasingaftaler, jf. stk. 4, hvis værdi

tilsammen udgør mere end 25 pct. af dets ansvarlige kapital. Dog

må pengeinstituttet ikke eje fast ejendom eller kapitalandele i

ejendomsselskaber til en værdi, der er højere end 20 pct. af

dets ansvarlige kapital.

Stk. 2.

Udlån og garantier til datterselskaber, der er

ejendomsselskaber, skal medregnes til grænsen nævnt i

stk. 1.

Stk. 3.

Ejendomme, som et pengeinstitut har erhvervet for

derfra at drive egen virksomhed, er ikke omfattet af stk. 1.

Stk. 4. Ved restrisikoen på en leasingaftale

forstås forskellen mellem købsprisen på leasingaktivet og

nutidsværdien af leasingtagers forpligtelse over for pengeinstituttet

efter leasingaftalen.«

11.

§ 41 affattes således:

»§ 41.

Er der inden for

erhvervsforhold stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut, og

udebliver låntager med hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest

6 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag

skriftligt gives meddelelse til enhver af kautionisterne eller til den eller

dem af disse, der er bemyndiget til at modtage meddelelsen på samtlige

kautionisters vegne. Undladelse heraf medfører, at pengeinstituttet

taber sit krav over for kautionisterne, i det omfang disses regreskrav mod

låntageren er blevet forringet ved undladelsen.«

12.

§ 41 a ophæves, og i stedet

indsættes:

»§ 41 a.

Har en kautionist

uden for erhvervsforhold stillet kaution for lån ydet af et

pengeinstitut, og udebliver låntager med hovedstol, afdrag eller

renter, skal der senest 3 måneder efter de pågældende

ydelsers forfaldsdag gives skriftlig meddelelse herom til kautionisten.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis pengeinstituttet

giver låntageren henstand, uden at kautionisten har givet samtykke

hertil i det konkrete tilfælde.

Stk. 2.

Overskrides fristen i stk. 1, kan

kautionsforpligtelse kun gøres gældende over for kautionisten

for det beløb, som låntagers gæld efter den sikrede

fordring ville have udgjort, hvis låntager havde betalt alle ydelser

rettidigt indtil det tidspunkt, som ligger 3 måneder forud for det

tidspunkt, hvor meddelelse gives.

Stk. 3.

Overskridelse af fristen i stk. 1

medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne,

i det omfang disses regreskrav mod låntagerne er blevet forringet, selv

om nedsættelsen af kautionsforpligtelsen efter stk. 2 tages i

betragtning.

Stk. 4.

En kautionist kan ikke hæfte for et beløb

større end lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved

kautionsaftalens indgåelse.

Stk. 5.

Kautionsaftaler efter stk. 1 skal være

skriftlige for at kunne gøres gældende.

Stk. 6.

En kautionsforpligtelse efter stk. 1 bortfalder

efter 10 år eller, hvis kautionsaftalen er indgået til sikkerhed

for en kredit med variabelt beløb eller for et lån uden fast

forfaldstidspunkt, efter 5 år, medmindre forpligtelsen forinden er

gjort gældende af pengeinstituttet.

Stk. 7.

Ved kautionsaftaler efter stk. 1 skal

pengeinstituttet årligt og skriftligt meddele kautionisten

størrelsen af den gældspost, som kautionen er stillet til

sikkerhed for.

§ 41 b.

Ved et pengeinstituts tegning af kapitalindskud

omfattet af § 22 må instituttet ikke samtidig tilbyde

lånefinansiering til køb af kapitalindskud.«

13.

§ 48 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Nævnets formand skal repræsentere

juridisk, økonomisk eller regnskabsmæssig sagkundskab, og de

øvrige medlemmer skal have en særlig ekspertise i

værdiansættelse af aktiver og passiver.«

14.

I § 48 a indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler om udgifter til nævnets

virksomhed.«

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.

15.

§ 52 affattes således:

»§ 52.

Virksomheder under

tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften

fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«

16.

§ 54, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af bestemmelserne § 1,

stk. 3, 5 og 6, §§ 1 a, 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1,

§ 11, stk. 6, § 15 d, stk. 1, § 15 e, stk. 3,

§ 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, §§ 19 a, 20 og 21,

§ 22, stk. 3, § 23, stk. 1-4, §§ 24, 25 og 27,

§ 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-33, § 34, stk. 1

og 7-10, § 35, § 37, stk. 5, og §§ 38, 39, 39 a, 41 b, 47

og 48 straffes med bøde eller fængsel, for så vidt

højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven. Overtrædelse

af bestemmelserne i § 42 a, stk. 1, straffes med bøde.

Overtrædelse af aktieselskabslovens § 54, stk. 1, 1.-3. pkt.,

og stk. 2-4, og § 56, stk. 2, 1. pkt., straffes med

bøde.«

§ 3

I lov om fondsmæglerselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 732

af 17. august 2001, foretages følgende ændringer:

1.

I § 16, stk. 1, udgår »med tillæg

af kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2,«.

2.

§ 17, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Kernekapitalen består af

indbetalt aktiekapital samt af overkurs ved emission og reserver. Endvidere

kan gældsinstrumenter, jf. § 18, stk. 1, medregnes i

kernekapitalen, hvis kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte

fradrag udgør mindst 5 pct. af fondsmæglerselskabets

vægtede aktiver m.v. Gældsinstrumenter, jf. § 18,

stk. 1, må højst medregnes med 15 pct. af kernekapitalen

efter de i stk. 3 nævnte fradrag.«

3.

§ 17, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Den supplerende kapital består

af opskrivningshenlæggelser, gældsinstrumenter, jf. § 18,

stk. 1, der ikke medregnes i kernekapitalen, samt værdipapirer med

ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 18, stk. 2.

Den supplerende kapital må ikke medregnes med mere end 100 pct. af

kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.«

4.

§ 18, stk. 1 og 2, affattes

således:

»Gældsinstrumenter medregnes i den ansvarlige

kapital, såfremt følgende betingelser er opfyldt:

1) Beløbet skal være indbetalt til

fondsmæglerselskabet.

2) Gælden må ikke forfalde på et forud aftalt

tidspunkt.

3) Gælden må kun tilbagebetales på

fondsmæglerselskabets initiativ og med Finanstilsynets tilladelse

tidligst 10 år efter indbetalingen, dog således, at

Finanstilsynet under særlige omstændigheder kan tillade

indfrielse tidligst 5 år efter udstedelsen.

4) Långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal

være efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld samt den i

stk. 2 nævnte kapital.

5) Långiverens krav mod fondsmæglerselskabet må ikke

være dækket af sikkerheder stillet af fondsmæglerselskabet

eller de i § 46 i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomheder

eller på anden måde være sikret en fortrinsret i forhold

til fondsmæglerselskabets øvrige kreditorer.

6) Forrentning af gælden bortfalder, hvis

fondsmæglerselskabet ikke har frie reserver i henhold til seneste

årsregnskab.

7) Renten må ikke ændres på grundlag af kreditors

vurdering af fondsmæglerselskabet.

8) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give

fondsmæglerselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter

på gælden.

9) De for udstedelsen af gældsinstrumenter gældende

dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter

skal kunne medgå til dækning af tab, uanset om det tillades

fondsmæglerselskabet at fortsætte sine aktiviteter.

10) Erhvervelse af egne gældsinstrumenter til eje på mere

end 2 pct. af den udstedte kapital skal godkendes af Finanstilsynet i henhold

til nr. 3. Beholdningen af egne gældsinstrumenter kan ikke medregnes

ved opgørelsen af den ansvarlige kapital.

Stk. 2.

Supplerende kapital i form af værdipapirer med

ubestemt løbetid og andre kapitalindskud medregnes ved

opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende

betingelser er opfyldt:

1) Beløbet skal være indbetalt til

fondsmæglerselskabet.

2) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens

initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse.

3) Långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal

være efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld.

4) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give

fondsmæglerselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter

på gælden.

5) De for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter

skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter skal kunne

medgå til dækning af tab, uanset om det tillades

fondsmæglerselskabet at fortsætte sine aktiviteter.

6) Når kapitalindskuddet har fast løbetid,

indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes,

årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år

inden den aftalte forfaldsdato.

7) Erhvervelse af egne beviser til eje skal godkendes af Finanstilsynet

i henhold til nr. 2. Beholdningen af egne beviser modregnes i

kapitalindskuddet efter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatte

regler.«

5.

§ 18, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

6.

§ 18, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes

således:

»Stk. 3

. Finanstilsynet fastsætter

nærmere regler for kapitalindskuddene i stk. 1 og 2 og kan

herunder fastlægge tidspunktet for kapitalindskuddenes nedskrivning og

principper for konstatering af nedskrivningsbeløbets

størrelse.«

7.

§ 19 affattes således:

»§ 19.

Et

fondsmæglerselskabs engagement, jf. stk. 5, med en kunde eller

gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af

fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital, jf. § 17,

stk. 1.

Stk. 2.

Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af

den ansvarlige kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal.

Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne,

herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer.

Stk. 3.

Det samlede beløb af et

fondsmæglerselskabs engagementer, der udgør 10 pct. eller mere

af den ansvarlige kapital, må ikke overstige 800 pct. af

fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.

Stk. 4.

Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid

overholde de i stk. 1 og 3 fastsatte øvre

engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de fastsatte

grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet

kan under særlige omstændigheder give et fondsmæglerselskab

en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.

Stk. 5.

Ved et engagement forstås

1) tilgodehavender,

2) garantier og andre poster under stregen,

3) kapitalandele og andre værdipapirer,

4) rente- og valutakursrelaterede poster,

5) aktie- og råvarerelaterede poster og

6) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for

selskabet.

Stk. 6.

De i stk. 1 og 3 nævnte grænser

finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der

indgår fuldt i konsolideringen i henhold til kapitel 5 i lov om

finansiel virksomhed.

Stk. 7.

Såfremt et engagement er garanteret af et

kreditinstitut i zone A, jf. artikel 1, 14. led, i Rådets direktiv

(2000/12/EF), betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement

med vedkommende kreditinstitut.

Stk. 8.

Finanstilsynet kan fastsætte yderligere

bestemmelser om opgørelsen af engagementer, herunder at der ved

beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort

fra særlig sikre krav.«

8.

§ 20 ophæves.

9.

I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »de i

§ 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte

grænser« til: »den i § 19, stk. 1, nævnte

grænse«.

10.

§ 32 affattes således:

»§ 32.

Fondsmæglerselskaber under tilsyn efter denne lov betaler afgift

til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om

finansiel virksomhed.«

11.

§ 36, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af bestemmelserne i § 1,

stk. 2, 4, 6 og 7, § 2, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og

2, § 7, stk. 1, 4, 5 og 7, §§ 12 a og 13, § 16,

stk. 3, § 18, stk. 4, § 19, stk. 1-4, § 20 a,

§ 21, stk. 1, 2, 4 og 5, og §§ 21 a, 23, 28 og 30 straffes med

bøde eller fængsel, for så vidt højere straf ikke

er forskyldt efter anden lovgivning.«

12.

I § 38, stk. 3, 1. pkt., ændres

»§ 20« til: »§ 19«.

§ 4

I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af

15. juli 2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 197 af 9. april 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 2, nr. 7, affattes således:

»7) Falck Danmark A/S;«.

2.

I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt

stykke:

»Stk. 3.

Ansøgning om koncession til

forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne

landkøretøjer) skal være ledsaget af oplysning om, hvem

selskabet vil udpege som skadebehandlingsrepræsentant i hvert af de

øvrige lande i Den Europæiske Union.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

3.

I § 123 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4

. Finanstilsynet kan fastsætte regler for

udfærdigelse af regnskaber, der dækker kortere perioder end

årsregnskabet.«

4.

§ 127 a, stk. 1, 1. pkt., affattes

således:

»Forsikringsselskaber skal ud over aktiver, der modsvarer

solvensmargen med fradrag af de særlige bonushensættelser, til

enhver tid have aktiver omfattet af § 128 til en samlet værdi, der

mindst modsvarer størrelsen af selskabets samlede

forsikringsmæssige hensættelser.«

5.

§ 142 affattes således:

»§ 142.

Bestemmelsen i

aktieselskabslovens § 115, stk. 1, finder ikke anvendelse på

en disposition, som er sædvanlig og erhvervsmæssigt begrundet.

Finanstilsynet skal dog give tilladelse, når dispositionen

vedrører et koncernforbundet selskab.

Stk. 2.

Aktieselskabslovens § 115, stk. 1 og 2,

finder ikke anvendelse på et af et livsforsikringsselskab inden for

genkøbsværdien ydet lån mod pant i

forsikringspolicen.«

6.

§ 143 ophæves.

7.

I § 151 indsættes efter stk. 3 som nyt

stykke:

»Stk. 4.

Udgifter, der efter

skattelovgivningen påhviler administrationsboet, udredes forlods af

administrationsboets midler.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

8.

I § 240 d, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 29, stk. 6«

til: »§ 29, stk. 7«.

9.

§ 242 affattes således:

»§ 242.

Virksomheder under

tilsyn efter denne lov, herunder virksomheder i likvidation og

administrationsboer, betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften

fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«

10.

I § 260, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 29, stk.

3« til: »§ 29, stk. 4«, og i 2. pkt. udgår »§ 143«.

§ 5

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 28. august

2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 75 af 12. februar 2002, § 3 i lov

nr. 197 af 9. april 2002 og § 7 i lov nr. 233 af 29. april 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 53, stk. 1 og 2, affattes

således:

»Den ansvarlige kapital skal til enhver tid udgøre

mindst 8 pct. af realkreditinstituttets vægtede aktiver m.v., herunder

poster med markedsrisiko, dog mindst 150 mio. kr. For så vidt

angår poster med markedsrisiko, vedrører kravet efter 1. pkt.

alene realkreditinstituttets handelsbeholdning, jf. § 53 h, samt

valutapositioner.

Stk. 2.

Kravet til den ansvarlige kapital, bortset fra kravet

om mindst 150 mio. kr., skal være opfyldt både i de enkelte

serier med seriereservefonde og i realkreditinstituttet i øvrigt.«

2.

§ 53 a, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

3.

§ 53 a, stk. 3, der bliver stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Finanstilsynet fastsætter nærmere regler

om opgørelse af den ansvarlige kapital, herunder om medregning af og

vilkår for optagelse af andre kapitalelementer.«

4.

§ 53 b, stk. 1, affattes således:

»Kernekapitalen består af indbetalt aktiekapital,

overkurs ved emission, seriereservefonde i serier, hvor der ikke er

tilbagebetalingspligt til låntagere, den del af seriereservefondene i

serier med tilbagebetalingspligt, jf. § 57, stk. 2, som ikke kan

komme til udbetaling, samt andre reserver. Endvidere kan

gældsinstrumenter, jf. § 53 i, stk. 1, medregnes i

kernekapitalen, hvis kernekapitalen efter de i stk. 2 nævnte

fradrag udgør mindst 5 pct. af realkreditinstituttets vægtede

aktiver m.v. Gældsinstrumenter, jf. § 53 i, stk. 1, må

højst medregnes med 15 pct. af kernekapitalen efter de i stk. 2

nævnte fradrag.«

5.

§ 53 c affattes således:

»§ 53 c.

Den supplerende

kapital består af opskrivningshenlæggelser, den del af

seriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, der modsvarer kravet

i § 53, stk. 2, gældsinstrumenter, jf. § 53 i,

stk. 1, der ikke medregnes i kernekapitalen, samt værdipapirer med

ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 i,

stk. 2. Den supplerende kapital må ikke medregnes med mere end 100

pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til § 53 b,

stk. 2.«

6.

I § 53 e ændres »§ 53 a, stk. 3« til: »§ 53 a, stk.

2«.

7.

§ 53 g ophæves.

8.

§ 53 h, stk. 2, ophæves.

9.

Efter § 53 h indsættes:

»§ 53 i.

Gældsinstrumenter medregnes i den ansvarlige kapital, såfremt

følgende betingelser er opfyldt:

1) Beløbet skal være indbetalt til

realkreditinstituttet.

2) Gælden må ikke forfalde på et forud aftalt

tidspunkt.

3) Gælden må kun tilbagebetales på

realkreditinstituttets initiativ og med Finanstilsynets godkendelse tidligst

10 år efter indbetalingen, dog således, at Finanstilsynet under

særlige omstændigheder kan tillade indfrielse tidligst 5 år

efter udstedelsen.

4) Långiverens krav mod realkreditinstituttet skal være

efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld samt den i stk. 2

nævnte kapital.

5) Långiverens krav mod realkreditinstituttet må ikke

være dækket af sikkerheder stillet af realkreditinstituttet eller

de i § 46 i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomheder eller

på anden måde være sikret en fortrinsret i forhold til

realkreditinstituttets øvrige kreditorer.

6) Forrentning af gælden bortfalder, hvis realkreditinstituttet

ikke har frie reserver i henhold til seneste årsregnskab.

7) Renten må ikke ændres på grundlag af kreditors

vurdering af realkreditinstituttet.

8) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give

realkreditinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter på

gælden.

9) De for udstedelsen af gældsinstrumenter gældende

dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter

skal kunne medgå til dækning af tab, uanset om det tillades

realkreditinstituttet at fortsætte sine aktiviteter.

10) Erhvervelse af egne gældsinstrumenter til eje på mere

end 2 pct. af den udstedte kapital skal godkendes af Finanstilsynet i henhold

til nr. 3. Beholdningen af egne gældsinstrumenter samt egne

gældsinstrumenter, der tjener som sikkerhed for lån eller

garantier, som er ydet af realkreditinstituttet, kan ikke medregnes ved

opgørelsen af den ansvarlige kapital.

Stk. 2.

Værdipapirer med ubestemt løbetid

og andre kapitalindskud, herefter kaldet »kapitalindskud«, medregnes ved

opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende

betingelser er opfyldt:

1) Beløbet skal være indbetalt til

realkreditinstituttet.

2) Kapitalindskud må ikke kunne tilbagebetales på

ihændehaverens initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse.

3) Långiverens krav mod realkreditinstituttet skal være

efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld.

4) Der må kun betales forfaldne renter på

kapitalindskuddet, såfremt solvenskravet, jf. § 53, stk. 1 og

2, er opfyldt på forfaldstidspunktet.

5) Ikkebetalte renter, der er udskudt, jf. nr. 4, forfalder

først til betaling, når realkreditinstituttet på ny

opfylder solvenskravet, jf. § 53, stk. 1 og 2, og hvis

Finanstilsynet forud har givet samtykke hertil, eller ved indtræden af

forfaldsdatoen for kapitalindskuddet.

6) Når kapitalindskuddet har fast løbetid,

indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes,

årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år

inden den aftalte forfaldsdato.

7) Realkreditinstituttets øverste myndighed skal have ret til at

nedskrive kapitalindskuddet og ikkebetalte renter, når

seriereservefondene ikke længere har kernekapital, eller når en

eventuel aktiekapital er nedskrevet helt, og såfremt instituttet enten

efter nedskrivningen får tilført ny kapital, således at

det opfylder solvenskravet, eller fusioneres med et andet institut.

Kapitalindskuddet og ikkebetalte renter kan nedskrives med et beløb,

som forud er godkendt af instituttets eksterme revision og

Finanstilsynet.

8) Erhvervelse af egne beviser til eje på mere end 2 pct. af den

udstedte kapital skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 2.

Beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for

lån eller garantier, som er ydet af realkreditinstituttet, modregnes i

kapitalindskuddet efter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatte

regler.

Stk. 3.

Udstedes kapital som nævnt i stk. 1 og 2 i

form af massegældsbreve, skal realkreditinstituttet benævne disse

kapitalbeviser.

Stk. 4.

Finanstilsynet kan fastsætte nærmere

regler for kapitalindskuddene i stk. 1 og 2 og kan herunder

fastlægge tidspunktet for kapitalindskuddenes nedskrivning og

principper for konstatering af nedskrivningsbeløbets

størrelse.«

10

. I § 63, stk. 1, ændres »§ 65 c, stk. 1,« til:

»§ 65 b, stk. 1«.

11.

§ 65 a affattes således:

»§ 65 a.

Et realkreditinstituts engagement, jf. § 65 b,

med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke

overstige 25 pct. af realkreditinstituttets ansvarlige kapital, jf.

§ 53 a.

Stk. 2.

Det samlede beløb af et realkreditinstituts

engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital,

må ikke overstige 800 pct. af realkreditinstituttets ansvarlige

kapital.

Stk. 3.

Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af

den ansvarlige kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal.

Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne,

herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer.

Stk. 4.

Et realkreditinstitut skal til enhver tid overholde de

i stk. 1 og 2 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger

engagementerne de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående

underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give

et realkreditinstitut en bestemt tidsfrist til atter at overholde

grænserne.

Stk. 5.

De i stk. 1 og 2 nævnte grænser

finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der

indgår fuldt i konsolideringen i henhold til kapitel 5 i lov om

finansiel virksomhed.

Stk. 6.

Såfremt et engagement er garanteret af et

kreditinstitut i zone A, jf. artikel 1, 14. led, i Rådets direktiv

(2000/12/EF), betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement

med vedkommende kreditinstitut. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene

garantier, der er påkrævet i henhold til

realkreditlovgivningen.

Stk. 7.

Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i et

datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes ikke ved

opgørelsen efter stk. 1 og 2 af realkreditinstituttets engagement

med det pågældende datterselskab. Realkreditinstituttet kan dog

højst undlade at medregne et beløb svarende til fradraget i

realkreditinstituttets ansvarlige kapital efter § 53 d, stk. 4.

Stk. 8.

Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at

der ved beregningen af de i stk. 1 og 2 nævnte grænser kan

ses bort fra særlig sikre krav.«

12.

§ 65 b, stk. 1, affattes således:

»Ved et engagement forstås

1) udlån efter kapitel 5,

2) reservefondslån,

3) realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af

kunden,

4) kapitalandele,

5) garantier og andre poster under stregen,

6) rente- og valutakursrelaterede poster,

7) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for

instituttet.«

13.

§ 65 c ophæves.

14.

I § 65 d udgår », og § 65 c,

stk. 6, 2. pkt.«

15.

§ 95 affattes således:

»§ 95.

Realkreditinstitutter

under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften

fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«

§ 6

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 168

af 14. marts 2001, som ændret ved § 89 i lov nr. 501 af 7. juni

2001, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1 a ændres »§§ 4 a, 5 og 6« til:

»§ 4 a samt § 3 a og § 3 b, stk. 1, i lov om finansiel

virksomhed«.

2.

§§ 5 og 6 ophæves.

3.

§ 85 affattes således:

»§ 85.

Virksomheder under

tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften

fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«

4.

I § 93, stk. 1, 1. pkt., udgår »,

§ 6, stk. 2 og 3«, og i § 93, stk. 1, 2. pkt.,

udgår », § 5, § 6, stk. 1«.

§ 7

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 9.

juli 2001, som ændret ved § 7 i lov nr. 234 af 29. april 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 11, stk. 1, ophæves, og i stedet

indsættes:

»Forsikringsmæglerselskaber er forpligtede til at

benytte betegnelsen »forsikringsmæglerselskab« eller deraf dannede

forkortelser i deres navn. En person, der har fået Finanstilsynets

tilladelse, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 3, som ansat

forsikringsmægler, er forpligtet til ved udøvelse af

forsikringsmæglervirksomhed at benytte betegnelsen

»forsikringsmægler«. Dette indebærer, at andre betegnelser som

f.eks. »registreret«, »statsautoriseret« eller »godkendt« ikke samtidig kan

tilføjes navnet.

Stk. 2.

Andre virksomheder og personer må ikke anvende

navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnede til at fremkalde

det indtryk, at de er forsikringsmæglerselskaber eller

forsikringsmæglere.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2.

§ 12, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god

praksis, jf. lov om finansiel virksomhed § 3, stk. 2.«

3.

I § 13, stk. 5, indsættes efter »En

forsikringsmægler«: »og dennes ansatte«.

4.

§ 18, stk. 1, affattes således:

»Et forsikringsmæglerselskab eller en

forsikringsmægler skal indberette kalenderårets indtjening med

specifikation af indtægternes fordeling på forsikringsselskaber,

andre forsikringsmæglere eller forsikringsmæglerselskaber og

kunder samt angive fordelingen af det til forsikringsselskaberne formidlede

præmiebeløb. Indberetningen skal være modtaget i

Finanstilsynet senest 5 måneder efter kalenderårets udløb.

Indberetningen skal være forsynet med en erklæring fra en

statsautoriseret eller registreret revisor om indberetningens

overensstemmelse med de modtagne opgørelser fra forsikringsselskaber,

forsikringsmæglere og forsikringsmæglerselskaber samt

forsikringsmæglerens bogføring.«

5.

§ 18, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Den indberetning, der er nævnt i stk. 1, foretages

og indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.«

6.

§ 19, stk. 1 og 2, ophæves, og i

stedet indsættes:

»Finanstilsynet tilbagekalder et

forsikringsmæglerselskabs tilladelse,

1) hvis der ikke længere er etableret behørig sikkerhed,

jf. § 16,

2) hvis der på baggrund af den specifikation, der er nævnt

i § 18, stk. 1, ikke kan antages at foreligge den fornødne

uafhængighed,

3) hvis forsikringsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov

eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller

forskrifter udstedt i medfør af loven, eller

4) i de i § 5, stk. 1-3, nævnte

tilfælde.

Stk. 2.

Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen for en

forsikringsmægler, der udøver virksomhed som enkeltmand eller

som interessentskab i de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte

tilfælde.

Stk. 3.

Finanstilsynet tilbagekalder en ansat

forsikringsmæglers tilladelse, såfremt

1) betingelsen i § 15 ikke længere er til stede eller

2) vedkommende har gjort sig skyldig i grov eller gentagen

overtrædelse af bestemmelserne i denne lov samt i grov eller gentagen

forsømmelse i udøvelsen af virksomhed som

forsikringsmægler og Finanstilsynet finder, at de udviste forhold giver

grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil

udøve sådan virksomhed på forsvarlig

måde.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

7.

I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, og i

§ 19, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres

»stk. 2, nr. 8« til: »stk. 3, nr. 2«.

8.

I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som

2. og 3. pkt.:

»Afgørelse af sager omfattet af stk. 1, nr. 4,

træffes af domstolene. Øvrige afgørelser om

tilbagekaldelse af tilladelse træffes af Finanstilsynet.«

9.

§ 19, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes

således:

»Stk. 7.

Tilladelse kan opnås på

ny, såfremt

1) forsikringsmæglerselskabet opfylder betingelserne i § 4,

stk. 1, eller § 5, stk. 1 og 2,

2) forsikringsmægleren opfylder betingelserne i § 4,

stk. 2, nr. 1-4 og 7-11, eller

3) den ansatte forsikringsmægler opfylder betingelserne i

§ 4, stk. 2, nr. 1-4 og 7-10.«

10.

§ 19, stk. 7, der bliver stk. 8, ophæves.

11.

Efter § 19 indsættes:

»§ 19 a. Tilladelsen til

at udøve forsikringsmæglervirksomhed bortfalder,

når

1) Finanstilsynet modtager underretning om

forsikringsmæglervirksomhedens ophør,

2) en forsikringsmægler, der udøver virksomhed som

enkeltmand eller som interessent, ikke opfylder betingelserne i § 4,

stk. 2, nr. 1, 2 og 4,

3) en ansat forsikringsmægler ikke opfylder betingelserne i

§ 4, stk. 1 og 2, eller

4) en forsikringsmægler dør.

§ 19 b.

Såfremt Finanstilsynet har tilbagekaldt et

forsikringsmæglerselskabs eller en forsikringsmæglers tilladelse

eller tilladelsen er bortfaldet, bortfalder samtidig den ansatte

forsikringsmæglers tilladelse, medmindre den pågældende kan

dokumentere at have fået anden ansættelse som

forsikringsmægler.

Stk. 2.

En forsikringsmægler kan begære sin

tilladelse som forsikringsmægler deponeret. Tilladelsen kan opnås

på ny, såfremt forsikringsmægleren opfylder betingelserne i

§ 4, stk. 2, nr. 1-4 og 7-11, eller den ansatte

forsikringsmægler opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr.

1-4 og 7-10.«

12.

§ 20 affattes således:

»§ 20.

Når tilladelsen

til at drive forsikringsmæglervirksomhed er tilbagekaldt, bortfaldet

eller deponeret, skal forsikringsmæglervirksomheden afvikles. Anden

virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er

afsluttet.

Stk. 2.

Ved tilbagekaldelse, bortfald eller deponering af en

tilladelse fremsender Finanstilsynet samtidig en genpart heraf til Erhvervs-

og Selskabsstyrelsen.«

13.

§ 29 affattes således:

»§ 29.

Virksomheder under

tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften

fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«

14.

I § 32, stk. 2, indsættes efter

»§ 16, stk. 5«: »og § 31, stk. 5,«.

§ 8

I lov nr. 502 af 7. juni 2001 om udstedere af elektroniske penge foretages

følgende ændring:

1.

§ 32 affattes således:

»§ 32.

Udstedere af

elektroniske penge under tilsyn efter denne lov betaler afgift til

Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om

finansiel virksomhed.«

§ 9

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf.

lovbekendtgørelse nr. 158 af 7. marts 2001, som ændret ved

§ 1 i lov nr. 233 af 29. april 2002, foretages følgende

ændringer:

1.

Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig

forretningsskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed, § 3, stk.

2.«

2.

I § 44, stk. 2, udgår ordene »samt anden

information til investorerne«.

3.

§ 81 affattes således:

»§ 81.

Investeringsforeninger

og specialforeninger under tilsyn efter denne lov betaler afgift til

Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om

finansiel virksomhed.«

§ 10

I lov om sparevirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 11.

januar 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 233 af 29. april 2002,

foretages følgende ændringer:

1.

§ 11, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

Virksomheder under tilsyn efter denne

lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter

kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«

2.

§ 11, stk. 5 og 6, ophæves.

§ 11

I lov nr. 1328 af 20. december 2000 om innovationsforeninger, som

ændret ved § 2 i lov nr. 233 af 29. april 2002, foretages

følgende ændringer:

1.

Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a.

Økonomi- og

erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig

forretningsskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed, § 3, stk.

2.«

2.

§ 56 affattes således:

»§ 56.

Innovationsforeninger

under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften

fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«

§ 12

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.

lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, som ændret senest ved

§ 2 i lov nr. 503 af 7. juni 2001, affattes § 27 d

således:

»§ 27 d.

Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler afgift

til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om

finansiel virksomhed.«

§ 13

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendgørelse

nr. 910 af 12. oktober 2001, foretages følgende ændringer:

1.

§ 10, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7

a i lov om finansiel virksomhed.«

2.

§ 10, stk. 6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 6.

§ 14

I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf.

lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, som ændret senest

ved § 4 i lov nr. 503 af 7. juni 2001, affattes § 57 o

således:

»§ 57 o.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler

afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov

om finansiel virksomhed.«

§ 15

I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf.

lovbekendtgørelse nr. 119 af 23. februar 2001, affattes § 21,

stk. 2, således:

»Stk. 2.

Fonden betaler afgift til

Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om

finansiel virksomhed.«

§ 16

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr.

159 af 8. marts 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 233 af 29.

april 2002, foretages følgende ændringer:

1.

I § 6 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Økonomi- og erhvervsministeren

fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god

praksis, jf. lov om finansiel virksomhed § 3, stk. 2.«

2.

§ 67 affattes således:

»§ 67.

Pensionskasser under

tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften

fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«

§ 17

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr.

264 af 4. maj 1999, som ændret ved § 5 i lov nr. 392 af 30. maj 2000 og

§ 5 i lov nr. 233 af 29. april 2002, foretages følgende

ændringer:

1.

Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a.

Erklæres instituttet konkurs, anvendes midler

opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lignende,

herunder udgifter til kurator, personale m.v., til betaling af krav fra

indehavere af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til

aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til

afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og

kasseobligationer samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse

påløbne renter på de nævnte fordringer. Midler, der

anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til

kasseobligationerne svarende aktiver, herunder de instituttet

tilhørende pantebreve, indskud, værdipapirer og fordringer

vedrørende de til kasseobligationerne svarende finansielle

instrumenter. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf.

konkurslovens § 32.

Stk. 2.

Konkursmassen anvendes til betaling af krav i

overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Krav fra indehavere

af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om

finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af

rente- og valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer samt krav

på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter

på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de i

konkurslovens § 96 nævnte krav, men før de i konkurslovens

§ 97 nævnte fordringer.«

2.

I § 4 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Instituttet betaler afgift til

Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om

finansiel virksomhed.«

§ 18

I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17.

juli 2000, foretages følgende ændringer:

1.

I § 1 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse for finansielle virksomheder, i

det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler om god

skik på det pågældende område.«

2.

I § 2 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for finansielle virksomheder,

i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har fastsat regler om de i

stk. 1-4 nævnte forhold.«

3.

I § 17 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Forbrugerombudsmanden kan uanset stk. 1-4 ikke udstede

retningslinjer, der alene retter sig mod finansielle virksomheder.«

§ 19

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog

stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Afgifter i § 1, nr. 13, opkræves med

virkning fra den 1. januar 2002. Indberetninger efter § 7, nr. 4,

skal foretages for kalenderåret 2001.

Stk. 3.

§ 2, nr. 1-10 og 15, § 3, nr. 1-9, 11 og 12,

samt § 5, nr. 1-14, træder i kraft den 1. januar 2003.

Stk. 4.

Bank- og sparekasselovens § 41 a, stk. 4-6,

som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, finder anvendelse på

kautionsaftaler, der er indgået den 1. juli 2002 eller senere.

§ 20

Overgangsbestemmelser

Stk. 1.

Indberetninger efter § 7, nr. 4, for

kalenderåret 2001 skal foretages inden den 1. september 2002.

Stk. 2.

Bank- og sparekasselovens § 41 a, stk. 4-7,

som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, finder ikke anvendelse på

kautionsaftaler, der er indgået før den 1. juli 2002. Bank- og

sparekasselovens § 41 a, stk. 1-3, som affattet ved denne lovs § 2,

nr. 12, finder kun anvendelse, hvis de pågældende ydelser er

forfaldne efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3

. Akkumuleret overskud, jf. lovens § 1, nr. 13, til

videreførelse ultimo 2001 opkræves i ekstraafgift fra de

finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder over 4 år.

Afgiften fordeles forholdsmæssigt mellem de virksomheder, som betaler

mere end minimumsafgift.

Stk. 4. Selskaber, der ved lovens ikrafttræden har

koncession til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne

landkøretøjer), skal senest 6 måneder efter lovens

ikrafttræden oplyse Finanstilsynet om, hvem de har udpeget som

skadebehandlingsrepræsentant i hvert af de øvrige lande i Den

Europæiske Union.

Stk. 5. Retningslinjer, som er aftalt i medfør af

markedsføringslovens § 17 inden lovens ikrafttræden, finder

fortsat anvendelse for finansielle virksomheder, indtil de ophæves

eller afløses af regler udstedt af økonomi- og

erhvervsministeren i medfør af § 3, stk. 2, i lov om finansiel

virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.

§ 21

Stk. 1.

Bortset fra § 1, nr. 13, gælder loven ikke

for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de

særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger,

jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

§§ 4 og 7 kan ikke sættes i kraft for

Færøerne. Det samme gælder § 1, for så vidt

angår forsikringsvirksomhed.

Lignende dokumenter