Forslag til Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed, lov om realkredit, lov om forsikringsformidling med flere finansielle love, lov om et skibsfinansieringsinstitut samt lov om markedsføring (Bidragsstruktur, præcisering af kompetenceforholdet ved udstedelse af regler om god skik, nyt kapitalinstrument, fortrinsstilling i konkurs til obligationsejere og swapmodparter)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
29. maj 2002
Forslag
til
Lov om ændring af lov om finansiel
virksomhed, lov om
banker og sparekasser m.v., lov om fondsmæglerselskaber, lov om
forsikringsvirksomhed, lov om realkredit, lov om
forsikringsformidling med flere finansielle love, lov om et
skibsfinansieringsinstitut samt lov om markedsføring1)
(Bidragsstruktur, præcisering af
kompetenceforholdet ved udstedelse af regler om god skik, nyt
kapitalinstrument, fortrinsstilling i konkurs til obligationsejere og
swapmodparter)
§ 1
I lov nr. 501 af 7. juni 2001 om finansiel virksomhed foretages
følgende ændringer:
1.
I § 2, stk. 1, indsættes som nr.
12 og 13:
»12) Værdipapirhandler:
a) pengeinstitutter,
b) fondsmæglerselskaber,
c) realkreditinstitutter,
d) udenlandske kreditinstitutter og
e) udenlandske investeringsselskaber.
13) Investeringsselskab:
En juridisk person, hvis sædvanlige erhverv eller
virksomhed består i at yde investeringsservice til tredjemand på
erhvervsmæssigt grundlag.«
Læs alt
2.
I § 3, stk. 1, indsættes som 2.
pkt.:
»Tilsvarende gælder for udenlandske
kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber, der
udøver virksomhed her i landet gennem etablering af filial eller udbud
af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser.«
3.
§ 3, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis, jf. stk. 1 samt §§ 3 a og 3 b.«
4.
Efter § 3 indsættes:
»§
3 a. En værdipapirhandler
skal
1) handle loyalt og korrekt over for investorer og i disses bedste
interesse og under hensyn til markedets integritet,
2) udføre investorernes handler med den nødvendige
kompetence, omhu og hurtighed og under hensyn til markedets integritet og
investorernes bedste interesse,
3) have og effektivt anvende de ressourcer og fremgangsmåder, der
er nødvendige for den rette gennemførelse af
værdipapirhandlerens virksomhed,
4) bestræbe sig på, at der ikke opstår
interessekonflikter og, når sådanne ikke kan undgås,
sørge for, at investorerne behandles korrekt,
5) udbede sig oplysninger hos investorerne om deres finansielle
stilling, investeringserfaring og målsætninger, som er relevante
for gennemførelsen af de ønskede tjenesteydelser, og
6) meddele de for investorerne relevante oplysninger i sine kontrakter,
herunder hvilken erstatningsordning eller tilsvarende beskyttelse der vil
gælde for den påtænkte transaktion, hvilken dækning
der ydes i henhold til de pågældende ordninger, eller at
sådanne ordninger eller sådan beskyttelse ikke findes.
Stk. 2.
Stk. 1, nr. 1-4, finder tilsvarende anvendelse
på Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen med de ændringer, der
følger af forholdets natur.
§ 3 b.
Det påhviler danske værdipapirhandlere samt
filialer af investeringsselskaber og kreditinstitutter, der har hjemsted i et
tredjeland, hvor filialen har opnået tilladelse her i landet i henhold
til lov om banker og sparekasser m.v. og lov om fondsmæglerselskaber,
at
1) træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre
investorernes ejendomsret til deres værdipapirer samt kontrakter
vedrørende valutaspotforretninger i investeringsøjemed med
henblik på at opnå fortjeneste på kursændring af
valuta og
2) organisere og opbygge deres virksomhed på en sådan
måde, at risikoen for interessekonflikter både mellem
investorerne indbyrdes og mellem investorerne og værdipapirhandleren
begrænses mest muligt.
Stk. 2.
Værdipapirhandlere omfattet af stk. 1
må ikke uden investorernes udtrykkelige samtykke disponere over disses
værdipapirer.
Stk. 3.
Værdipapirhandlere omfattet af stk. 1 kan
opbevare investorers værdipapirer i samme depot (samledepot), hvis
værdipapirhandleren har informeret den enkelte investor om
retsvirkningerne heraf og denne har samtykket. Finanstilsynet kan i
særlige tilfælde give tilladelse til, at investorers og
værdipapirhandlerens egne værdipapirer opbevares i samme depot.
Værdipapirhandleren skal føre et register, hvoraf de enkelte
investorers ejerforhold til de registrerede værdipapirer entydigt
fremgår.
Stk. 4.
I tilfælde af værdipapirhandlerens
konkurs, betalingsstandsning eller lignende kan den enkelte investor på
grundlag af registeret udtage sine værdipapirer af et samledepot,
såfremt der ikke forinden er tvist om investorens ejendomsret.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan fratage værdipapirhandlere
retten til at føre samledepot efter stk. 3.
Stk. 6.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende
anvendelse på Danmarks Nationalbank og Finansstyrelsen med de
ændringer, der følger af forholdets natur.«
5.
I § 20, stk. 5, udgår »et
særligt«.
6.
I § 65, stk. 2, nr. 1, indsættes efter
»træffer«: », bortset fra §§ 3-3 b,«.
7.
I § 65, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »i
forbindelse med dets udstedelse af regler«: »og i forbindelse med
principielle sager om redelig forretningsskik og god praksis samt
tilsynssager om redelig forretningsskik og god praksis, der har
videregående betydelige følger for finansielle virksomheder og
finansielle holdingvirksomheder i henhold til §§ 3-3 b,«.
8.
I § 65 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5.
Ved rådets behandling af sager om redelig
forretningsskik og god praksis, jf. stk. 2, nr. 2, indkaldes
Forbrugerombudsmanden til at deltage i det pågældende
dagsordenspunkt. Forbrugerombudsmanden har i sager om udstedelse af regler om
redelig forretningsskik og god praksis samme beføjelser som
rådets medlemmer.«
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 6-8.
9.
I § 65, stk. 5, som bliver stk. 6,
indsættes som 2. pkt.:
»1. pkt. gælder dog ikke ved behandling af sager om
udstedelse af regler om redelig forretningsskik og god praksis.«
10.
§ 68 affattes således:
»§ 68.
Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag om forbud
og påbud vedrørende handlinger, der strider mod redelig
forretningsskik og god praksis, jf. §§ 3, 3 a og 3 b.
Markedsføringslovens § 13, stk. 1, og § 14, stk. 1, finder tilsvarende
anvendelse på sager anlagt af Forbrugerombudsmanden efter denne
bestemmelse. Finanstilsynet kan give påbud om berigtigelse af forhold,
der er i strid med § 3, stk. 1, og §§ 3 a og 3 b.«
11.
I § 72 indsættes efter stk. 1:
»Stk. 2.
Finanstilsynet afgiver i samarbejde med
Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en
rapport over status for udstedelse af regler om god skik og om erfaringerne
med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.«
12.
I § 74, stk. 4, ændres »§ 3« til: »
§§ 3-3 b«.
13.
Efter § 75 indsættes:
»Kapitel 7 a
Afgifter
§ 75 a.
Finanstilsynets bevilling fratrukket salg af varer og
tjenesteydelser samt renteindtægter dækkes af afgifter fra de
virksomheder, som er underlagt Finanstilsynets tilsyn, jf. §§ 75 b-75
k.
§ 75 b.
Følgende virksomheder betaler årligt et
grundbeløb i afgift til Finanstilsynet:
1) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler 510.000 kr.
2) ATP-fonden (tillægspension, midlertidig pensionsopsparing og
særlig pensionsopsparing) betaler 1.180.000 kr.
3) Danmarks Skibskreditfond betaler 230.000 kr.
4) Fondsbørser og autoriserede markedspladser betaler et
grundbeløb på 9.500 kr. pr. selskab noteret ultimo det
foregående år.
5) FUTOP Clearingcentralen A/S betaler 250.000 kr.
6) Garantifonden for indskydere og investorer betaler 95.000 kr.
7) Hver autoriseret pengemarkedsmægler betaler 15.000 kr.
8) Hver autoriseret værdipapirmægler betaler 15.000 kr.
9) Hver finansiel holdingvirksomhed betaler 5.000 kr.
10) Hver udsteder af collateralized mortgage obligations og lignende
virksomheder betaler 10.000 kr. pr. serie.
11) Hver udsteder af elektroniske penge betaler 10.000 kr.
12) Lønmodtagernes Dyrtidsfond betaler 670.000 kr.
13) Værdipapircentralen A/S betaler 1.840.000 kr.
Stk. 2.
Grundbeløb, jf. stk. 1, reguleres
årligt svarende til udviklingen i Finanstilsynets bevilling på
finansloven.
§ 75 c.
Fondsmæglerselskaber betaler årligt 10,5
promille af deres omkostninger til løn, provision og tantieme. Der
pålægges altid en minimumsafgift på 15.000 kr.
Stk. 2.
Forsikringsformidlingsvirksomheder betaler
årligt 4,0 promille af deres provision og andre vederlag, dog minimum
1.000 kr.
Stk. 3.
Innovationsforeninger betaler årligt 10.000 kr.
pr. forening plus 3.000 kr. pr. afdeling plus 0,005 promille af deres samlede
balance.
Stk. 4.
Filialer af udenlandske kreditinstitutter betaler
0,0006 promille af deres samlede balance plus garantier, dog minimum 2.000
kr.
§ 75 d.
Pengeinstitutter, sparevirksomheder og
Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter betaler årligt 49,4
procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt
efter §§ 75 b og 75 c.
Stk. 2.
Afgiften fordeles i forhold til den enkelte
virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede
gælds- og garantiforpligtelser, dog minimum 2.000 kr.
§ 75 e.
Realkreditinstitutter betaler årligt 13,2
procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt
efter §§ 75 b og 75 c.
Stk. 2.
Afgiften fordeles i forhold til den enkelte
virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede
bogførte balancesum, dog minimum 2.000 kr.
§ 75 f.
Forsikringsselskaber, der udøver
livsforsikringsvirksomhed, tværgående pensionskasser og
firmapensionskasser betaler årligt 18,3 procent af differencen mellem
Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 75 b og 75 c.
Stk. 2.
Afgiften opdeles i to lige store dele. Den ene del af
afgiften fordeles i forhold til den enkelte virksomheds andel af de af
stk. 1 omfattede virksomheders samlede bruttopræmier og
medlemsbidrag. Den anden del af afgiften fordeles i forhold til den enkelte
virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede
balance reduceret med basiskapital, dog minimum 2.000 kr.
§ 75 g.
Forsikringsselskaber, der ikke udøver
livsforsikringsvirksomhed, betaler årligt 14,7 procent af differencen
mellem Finanstilsynets udgifter og afgiften betalt efter §§ 75 b og 75
c.
Stk. 2.
Afgiften fordeles i forhold til den enkelte
virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede virksomheders samlede
direkte og indirekte bruttopræmieindtægter plus
bruttoerstatninger, idet der ses bort fra negative
præmieindtægter, dog minimum 2.000 kr. De forsikringsselskaber,
som er omfattet af § 192 i lov om forsikringsvirksomhed, betaler dog en
minimumsafgift på 800 kr.
§ 75 h.
Investeringsforeninger og specialforeninger betaler
årligt 4,4 procent af differencen mellem Finanstilsynets udgifter og
afgiften betalt efter §§ 75 b og 75 c.
Stk. 2.
Afgiften fordeles mellem virksomhederne med 10.000 kr.
pr. forening plus 3.000 kr. pr. afdeling. Den resterende afgift fordeles i
forhold til den enkelte virksomheds andel af de af stk. 1 omfattede
virksomheders samlede balance.
§ 75 i.
Beregning af afgifter fra virksomheder omfattet af
§§ 75 d-75 h foretages på grundlag af oplysninger i den for
seneste regnskabsår aflagte årsrapport eller i mangel af en
sådan den senest indsendte regnskabsindberetning. For så vidt
angår forsikringsmæglervirksomheder, foregår beregningen
på grundlag af den senest indsendte indtægtsspecifikation.
Stk. 2.
Fuld afgiftspligt påhviler enhver finansiel
virksomhed og finansiel holdingvirksomhed, der har været under tilsyn
en del af det pågældende kalenderår.
Stk. 3.
Hvis to eller flere virksomheder under Finanstilsynets
tilsyn sammenlægges, betaler den fortsættende virksomhed den
ophørte virksomheds afgift.
Stk. 4.
Hvis en virksomhed ophører med at være
under tilsyn på anden måde end ved sammenlægning,
fastsættes afgiften for det kalenderår, hvori virksomheden
ophører, på følgende måde:
1) Virksomheder omfattet af § 75 b betaler
grundbeløbet.
2) Virksomheder omfattet af § 75 c betaler den fastsatte promille
i forhold til afgiftsgrundlaget i det foregående års
årsrapport eller indtægtsspecifikation. Hvis ikke det
foregående års årsregnskab eller
indtægtsspecifikation er indsendt til Finanstilsynet på
ophørstidspunktet, beregnes afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i
den seneste regnskabsindberetning eller indtægtsspecifikation.
3) Virksomheder omfattet af §§ 75 d-75 h betaler promillen fra den
seneste afgiftsopkrævning i forhold til afgiftsgrundlaget i det seneste
års årsrapport. Hvis ikke det seneste års årsrapport
er indsendt til Finanstilsynet på ophørstidspunktet, beregnes
afgiften i forhold til afgiftsgrundlaget i den seneste regnskabsindberetning.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde godkende, at
afgiftsbetalingen afventer den samlede afgiftsberegning.
Stk. 5.
Finanstilsynet kan i særlige tilfælde
nedsætte afgiften.
§ 75 j.
Afgifterne for det pågældende år
opkræves primo december med betalingsfrist ultimo året.
Stk. 2.
Afgifterne kan inddrives ved udpantning.
§ 75 k.
Overskud og underskud reguleres over en
opsparingskonto.
Stk. 2
. En eventuel difference mellem den opkrævede
afgift og den faktisk indbetalte afgift overføres som et samlet
beløb til afgiftsopkrævning det efterfølgende
finansår.«
§ 2
I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 787
af 4. september 2001, som ændret ved § 1 i lov nr. 197 af 9. april 2002
og § 6 i lov nr. 233 af 29. april 2002, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 21, stk. 1, udgår »med tillæg
af kortfristet supplerende kapital, jf. § 22, stk. 2,«.
2.
§ 21 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2. Kernekapitalen består af indbetalt aktie-,
garanti- eller andelskapital samt af overkurs ved emission og reserver.
Endvidere kan gældsinstrumenter, jf. § 22, stk. 1, medregnes
i kernekapitalen, hvis kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte
fradrag udgør mindst 5 pct. af pengeinstituttets vægtede aktiver
m.v. Gældsinstrumenter, jf. § 22, stk. 1, må
højst medregnes med 15 pct. af kernekapitalen efter de i stk. 3
nævnte fradrag.«
3.
§ 21 a, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Den supplerende kapital består af
opskrivningshenlæggelser, gældsinstrumenter, jf. § 22,
stk. 1, der ikke medregnes i kernekapitalen, samt værdipapirer med
ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 22, stk. 2.
Den supplerende kapital må ikke medregnes med mere end 100 pct. af
kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.«
4.
§ 22, stk. 1 og 2, affattes
således:
»Gældsinstrumenter medregnes i den ansvarlige
kapital, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1) Beløbet skal være indbetalt til pengeinstituttet.
2) Gælden må ikke forfalde på et forud aftalt
tidspunkt.
3) Gælden må kun tilbagebetales på pengeinstituttets
initiativ og med Finanstilsynets tilladelse tidligst 10 år efter
indbetalingen, dog således, at Finanstilsynet under særlige
omstændigheder kan tillade indfrielse tidligst 5 år efter
udstedelsen.
4) Långiverens krav mod pengeinstituttet skal være
efterstillet al anden ikke-efterstillet gæld samt den i stk. 2
nævnte kapital.
5) Långiverens krav mod pengeinstituttet må ikke være
dækket af sikkerheder stillet af pengeinstituttet eller de i § 46
i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomheder eller på anden
måde være sikret en fortrinsret i forhold til pengeinstituttets
øvrige kreditorer.
6) Forrentning af gælden bortfalder, hvis pengeinstituttet ikke
har frie reserver i forhold til seneste årsregnskab.
7) Renten må ikke ændres på grundlag af kreditors
vurdering af pengeinstituttet.
8) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give
pengeinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter på
gælden.
9) De for udstedelsen af gældsinstrumenter gældende
dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter
skal kunne medgå til dækning af tab, uanset om det tillades
pengeinstituttet at fortsætte sine aktiviteter.
10) Erhvervelse af egne gældsinstrumenter til eje på mere
end 2 pct. af den udstedte kapital skal godkendes af Finanstilsynet efter nr.
3. Beholdningen af egne gældsinstrumenter samt egne
gældsinstrumenter, der tjener som sikkerhed for lån eller
garantier, som er ydet af pengeinstituttet, kan ikke medregnes ved
opgørelsen af den ansvarlige kapital.
Stk. 2.
Supplerende kapital i form af værdipapirer med
ubestemt løbetid og andre kapitalindskud medregnes ved
opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende
betingelser er opfyldt:
1) Beløbet skal være indbetalt til pengeinstituttet.
2) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens
initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse.
3) Långiverens krav mod pengeinstituttet skal være
efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld.
4) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give
pengeinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter på
gælden.
5) De for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter
skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter skal kunne
medgå til dækning af tab, uanset om det tillades pengeinstituttet
at fortsætte sine aktiviteter.
6) Når kapitalindskuddet har fast løbetid,
indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes,
årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år
inden den aftalte forfaldsdato.
7) Erhvervelse af egne beviser til eje på mere end 2 pct. af den
udstedte kapital skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 2.
Beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for
lån eller garantier, som er ydet af pengeinstituttet, modregnes i
kapitalindskuddet efter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatte
regler.«
5.
§ 22, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
6.
§ 22, stk. 5, der bliver stk. 4, affattes
således:
»Stk. 4
. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
for kapitalindskuddene i stk. 1 og 2 og kan herunder fastlægge
tidspunktet for kapitalindskuddenes nedskrivning og principper for
konstatering af nedskrivningsbeløbets størrelse.«
7.
§ 23 affattes således:
»§
23. Et pengeinstituts engagement,
jf. stk. 5, med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder
må ikke overstige 25 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital, jf.
§ 21 a, stk. 1.
Stk. 2.
Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af
den ansvarlige kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal.
Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne,
herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer.
Stk. 3.
Det samlede beløb af et pengeinstituts
engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital,
må ikke overstige 800 pct. af pengeinstituttets ansvarlige kapital.
Stk. 4.
Et pengeinstitut skal til enhver tid overholde de i
stk. 1 og 3 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger
engagementerne de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående
underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give
et pengeinstitut en bestemt tidsfrist til atter at overholde
grænserne.
Stk. 5.
Ved et engagement forstås
1) tilgodehavender og kundens uudnyttede
trækningsrettigheder,
2) garantier og andre poster under stregen,
3) kapitalandele og andre værdipapirer,
4) rente- og valutakursrelaterede poster,
5) aktie- og råvarerelaterede poster og
6) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for
instituttet.
Stk. 6.
De i stk. 1 og 3 nævnte grænser
finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der
indgår fuldt i konsolideringen i henhold til kapitel 5 i lov om
finansiel virksomhed.
Stk. 7.
Såfremt et engagement er garanteret af et
kreditinstitut i zone A, jf. artikel 1, 14. led, i Rådets direktiv
(2000/12/EF), betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement
med vedkommende kreditinstitut.
Stk. 8.
Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i et
datterselskab eller en associeret virksomhed, der driver
forsikringsvirksomhed, medregnes ikke ved opgørelsen efter stk. 1
og 3 af pengeinstituttets engagement med det pågældende
datterselskab. Pengeinstituttet kan dog højst undlade at medregne et
beløb svarende til fradraget i pengeinstituttets ansvarlige kapital
efter § 21 a, stk. 9.
Stk. 9.
Finanstilsynet kan fastsætte yderligere
bestemmelser om opgørelsen af engagementer, herunder at der ved
beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort
fra særlig sikre krav.«
8.
§ 23 a ophæves.
9.
I § 24, stk. 1, 2. pkt., ændres »de i
§ 23, stk. 1, og § 23 a, stk. 1, nævnte
grænser« til: »den i § 23, stk. 1, nævnte
grænse«.
10.
§ 25 affattes således:
»§ 25.
Et pengeinstitut
må ikke eje fast ejendom, have kapitalandele i ejendomsselskaber eller
have restrisici på leasingaftaler, jf. stk. 4, hvis værdi
tilsammen udgør mere end 25 pct. af dets ansvarlige kapital. Dog
må pengeinstituttet ikke eje fast ejendom eller kapitalandele i
ejendomsselskaber til en værdi, der er højere end 20 pct. af
dets ansvarlige kapital.
Stk. 2.
Udlån og garantier til datterselskaber, der er
ejendomsselskaber, skal medregnes til grænsen nævnt i
stk. 1.
Stk. 3.
Ejendomme, som et pengeinstitut har erhvervet for
derfra at drive egen virksomhed, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 4. Ved restrisikoen på en leasingaftale
forstås forskellen mellem købsprisen på leasingaktivet og
nutidsværdien af leasingtagers forpligtelse over for pengeinstituttet
efter leasingaftalen.«
11.
§ 41 affattes således:
»§ 41.
Er der inden for
erhvervsforhold stillet kaution for lån ydet af et pengeinstitut, og
udebliver låntager med hovedstol, afdrag eller renter, skal der senest
6 måneder efter de pågældende ydelsers forfaldsdag
skriftligt gives meddelelse til enhver af kautionisterne eller til den eller
dem af disse, der er bemyndiget til at modtage meddelelsen på samtlige
kautionisters vegne. Undladelse heraf medfører, at pengeinstituttet
taber sit krav over for kautionisterne, i det omfang disses regreskrav mod
låntageren er blevet forringet ved undladelsen.«
12.
§ 41 a ophæves, og i stedet
indsættes:
»§ 41 a.
Har en kautionist
uden for erhvervsforhold stillet kaution for lån ydet af et
pengeinstitut, og udebliver låntager med hovedstol, afdrag eller
renter, skal der senest 3 måneder efter de pågældende
ydelsers forfaldsdag gives skriftlig meddelelse herom til kautionisten.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis pengeinstituttet
giver låntageren henstand, uden at kautionisten har givet samtykke
hertil i det konkrete tilfælde.
Stk. 2.
Overskrides fristen i stk. 1, kan
kautionsforpligtelse kun gøres gældende over for kautionisten
for det beløb, som låntagers gæld efter den sikrede
fordring ville have udgjort, hvis låntager havde betalt alle ydelser
rettidigt indtil det tidspunkt, som ligger 3 måneder forud for det
tidspunkt, hvor meddelelse gives.
Stk. 3.
Overskridelse af fristen i stk. 1
medfører, at pengeinstituttet taber sit krav over for kautionisterne,
i det omfang disses regreskrav mod låntagerne er blevet forringet, selv
om nedsættelsen af kautionsforpligtelsen efter stk. 2 tages i
betragtning.
Stk. 4.
En kautionist kan ikke hæfte for et beløb
større end lånets hovedstol eller kredittens maksimum ved
kautionsaftalens indgåelse.
Stk. 5.
Kautionsaftaler efter stk. 1 skal være
skriftlige for at kunne gøres gældende.
Stk. 6.
En kautionsforpligtelse efter stk. 1 bortfalder
efter 10 år eller, hvis kautionsaftalen er indgået til sikkerhed
for en kredit med variabelt beløb eller for et lån uden fast
forfaldstidspunkt, efter 5 år, medmindre forpligtelsen forinden er
gjort gældende af pengeinstituttet.
Stk. 7.
Ved kautionsaftaler efter stk. 1 skal
pengeinstituttet årligt og skriftligt meddele kautionisten
størrelsen af den gældspost, som kautionen er stillet til
sikkerhed for.
§ 41 b.
Ved et pengeinstituts tegning af kapitalindskud
omfattet af § 22 må instituttet ikke samtidig tilbyde
lånefinansiering til køb af kapitalindskud.«
13.
§ 48 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Nævnets formand skal repræsentere
juridisk, økonomisk eller regnskabsmæssig sagkundskab, og de
øvrige medlemmer skal have en særlig ekspertise i
værdiansættelse af aktiver og passiver.«
14.
I § 48 a indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om udgifter til nævnets
virksomhed.«
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 5-7.
15.
§ 52 affattes således:
»§ 52.
Virksomheder under
tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften
fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«
16.
§ 54, stk. 1, affattes således:
»Overtrædelse af bestemmelserne § 1,
stk. 3, 5 og 6, §§ 1 a, 2, 4 og 4 a, § 6, stk. 1,
§ 11, stk. 6, § 15 d, stk. 1, § 15 e, stk. 3,
§ 15 f, stk. 3, § 15 k, stk. 1, §§ 19 a, 20 og 21,
§ 22, stk. 3, § 23, stk. 1-4, §§ 24, 25 og 27,
§ 28, stk. 2, § 29, jf. §§ 30-33, § 34, stk. 1
og 7-10, § 35, § 37, stk. 5, og §§ 38, 39, 39 a, 41 b, 47
og 48 straffes med bøde eller fængsel, for så vidt
højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven. Overtrædelse
af bestemmelserne i § 42 a, stk. 1, straffes med bøde.
Overtrædelse af aktieselskabslovens § 54, stk. 1, 1.-3. pkt.,
og stk. 2-4, og § 56, stk. 2, 1. pkt., straffes med
bøde.«
§ 3
I lov om fondsmæglerselskaber, jf. lovbekendtgørelse nr. 732
af 17. august 2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 16, stk. 1, udgår »med tillæg
af kortfristet supplerende kapital, jf. § 18, stk. 2,«.
2.
§ 17, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Kernekapitalen består af
indbetalt aktiekapital samt af overkurs ved emission og reserver. Endvidere
kan gældsinstrumenter, jf. § 18, stk. 1, medregnes i
kernekapitalen, hvis kernekapitalen efter de i stk. 3 nævnte
fradrag udgør mindst 5 pct. af fondsmæglerselskabets
vægtede aktiver m.v. Gældsinstrumenter, jf. § 18,
stk. 1, må højst medregnes med 15 pct. af kernekapitalen
efter de i stk. 3 nævnte fradrag.«
3.
§ 17, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Den supplerende kapital består
af opskrivningshenlæggelser, gældsinstrumenter, jf. § 18,
stk. 1, der ikke medregnes i kernekapitalen, samt værdipapirer med
ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 18, stk. 2.
Den supplerende kapital må ikke medregnes med mere end 100 pct. af
kernekapitalen efter fradrag i henhold til stk. 3.«
4.
§ 18, stk. 1 og 2, affattes
således:
»Gældsinstrumenter medregnes i den ansvarlige
kapital, såfremt følgende betingelser er opfyldt:
1) Beløbet skal være indbetalt til
fondsmæglerselskabet.
2) Gælden må ikke forfalde på et forud aftalt
tidspunkt.
3) Gælden må kun tilbagebetales på
fondsmæglerselskabets initiativ og med Finanstilsynets tilladelse
tidligst 10 år efter indbetalingen, dog således, at
Finanstilsynet under særlige omstændigheder kan tillade
indfrielse tidligst 5 år efter udstedelsen.
4) Långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal
være efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld samt den i
stk. 2 nævnte kapital.
5) Långiverens krav mod fondsmæglerselskabet må ikke
være dækket af sikkerheder stillet af fondsmæglerselskabet
eller de i § 46 i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomheder
eller på anden måde være sikret en fortrinsret i forhold
til fondsmæglerselskabets øvrige kreditorer.
6) Forrentning af gælden bortfalder, hvis
fondsmæglerselskabet ikke har frie reserver i henhold til seneste
årsregnskab.
7) Renten må ikke ændres på grundlag af kreditors
vurdering af fondsmæglerselskabet.
8) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give
fondsmæglerselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter
på gælden.
9) De for udstedelsen af gældsinstrumenter gældende
dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter
skal kunne medgå til dækning af tab, uanset om det tillades
fondsmæglerselskabet at fortsætte sine aktiviteter.
10) Erhvervelse af egne gældsinstrumenter til eje på mere
end 2 pct. af den udstedte kapital skal godkendes af Finanstilsynet i henhold
til nr. 3. Beholdningen af egne gældsinstrumenter kan ikke medregnes
ved opgørelsen af den ansvarlige kapital.
Stk. 2.
Supplerende kapital i form af værdipapirer med
ubestemt løbetid og andre kapitalindskud medregnes ved
opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende
betingelser er opfyldt:
1) Beløbet skal være indbetalt til
fondsmæglerselskabet.
2) De må ikke kunne tilbagebetales på ihændehaverens
initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse.
3) Långiverens krav mod fondsmæglerselskabet skal
være efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld.
4) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give
fondsmæglerselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter
på gælden.
5) De for udstedelsen af værdipapirerne gældende dokumenter
skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter skal kunne
medgå til dækning af tab, uanset om det tillades
fondsmæglerselskabet at fortsætte sine aktiviteter.
6) Når kapitalindskuddet har fast løbetid,
indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes,
årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år
inden den aftalte forfaldsdato.
7) Erhvervelse af egne beviser til eje skal godkendes af Finanstilsynet
i henhold til nr. 2. Beholdningen af egne beviser modregnes i
kapitalindskuddet efter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatte
regler.«
5.
§ 18, stk. 3, ophæves.
Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.
6.
§ 18, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes
således:
»Stk. 3
. Finanstilsynet fastsætter
nærmere regler for kapitalindskuddene i stk. 1 og 2 og kan
herunder fastlægge tidspunktet for kapitalindskuddenes nedskrivning og
principper for konstatering af nedskrivningsbeløbets
størrelse.«
7.
§ 19 affattes således:
»§ 19.
Et
fondsmæglerselskabs engagement, jf. stk. 5, med en kunde eller
gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke overstige 25 pct. af
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital, jf. § 17,
stk. 1.
Stk. 2.
Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af
den ansvarlige kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal.
Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne,
herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer.
Stk. 3.
Det samlede beløb af et
fondsmæglerselskabs engagementer, der udgør 10 pct. eller mere
af den ansvarlige kapital, må ikke overstige 800 pct. af
fondsmæglerselskabets ansvarlige kapital.
Stk. 4.
Et fondsmæglerselskab skal til enhver tid
overholde de i stk. 1 og 3 fastsatte øvre
engagementsgrænser. Overstiger engagementerne de fastsatte
grænser, skal Finanstilsynet omgående underrettes. Finanstilsynet
kan under særlige omstændigheder give et fondsmæglerselskab
en bestemt tidsfrist til atter at overholde grænserne.
Stk. 5.
Ved et engagement forstås
1) tilgodehavender,
2) garantier og andre poster under stregen,
3) kapitalandele og andre værdipapirer,
4) rente- og valutakursrelaterede poster,
5) aktie- og råvarerelaterede poster og
6) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for
selskabet.
Stk. 6.
De i stk. 1 og 3 nævnte grænser
finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der
indgår fuldt i konsolideringen i henhold til kapitel 5 i lov om
finansiel virksomhed.
Stk. 7.
Såfremt et engagement er garanteret af et
kreditinstitut i zone A, jf. artikel 1, 14. led, i Rådets direktiv
(2000/12/EF), betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement
med vedkommende kreditinstitut.
Stk. 8.
Finanstilsynet kan fastsætte yderligere
bestemmelser om opgørelsen af engagementer, herunder at der ved
beregningen af de i stk. 1 og 3 nævnte grænser kan ses bort
fra særlig sikre krav.«
8.
§ 20 ophæves.
9.
I § 21, stk. 1, 2. pkt., ændres »de i
§ 19, stk. 1, og § 20, stk. 1, nævnte
grænser« til: »den i § 19, stk. 1, nævnte
grænse«.
10.
§ 32 affattes således:
»§ 32.
Fondsmæglerselskaber under tilsyn efter denne lov betaler afgift
til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om
finansiel virksomhed.«
11.
§ 36, stk. 1, affattes således:
»Overtrædelse af bestemmelserne i § 1,
stk. 2, 4, 6 og 7, § 2, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og
2, § 7, stk. 1, 4, 5 og 7, §§ 12 a og 13, § 16,
stk. 3, § 18, stk. 4, § 19, stk. 1-4, § 20 a,
§ 21, stk. 1, 2, 4 og 5, og §§ 21 a, 23, 28 og 30 straffes med
bøde eller fængsel, for så vidt højere straf ikke
er forskyldt efter anden lovgivning.«
12.
I § 38, stk. 3, 1. pkt., ændres
»§ 20« til: »§ 19«.
§ 4
I lov om forsikringsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 696 af
15. juli 2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 197 af 9. april 2002,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 2, nr. 7, affattes således:
»7) Falck Danmark A/S;«.
2.
I § 29 indsættes efter stk. 2 som nyt
stykke:
»Stk. 3.
Ansøgning om koncession til
forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne
landkøretøjer) skal være ledsaget af oplysning om, hvem
selskabet vil udpege som skadebehandlingsrepræsentant i hvert af de
øvrige lande i Den Europæiske Union.«
Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.
3.
I § 123 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4
. Finanstilsynet kan fastsætte regler for
udfærdigelse af regnskaber, der dækker kortere perioder end
årsregnskabet.«
4.
§ 127 a, stk. 1, 1. pkt., affattes
således:
»Forsikringsselskaber skal ud over aktiver, der modsvarer
solvensmargen med fradrag af de særlige bonushensættelser, til
enhver tid have aktiver omfattet af § 128 til en samlet værdi, der
mindst modsvarer størrelsen af selskabets samlede
forsikringsmæssige hensættelser.«
5.
§ 142 affattes således:
»§ 142.
Bestemmelsen i
aktieselskabslovens § 115, stk. 1, finder ikke anvendelse på
en disposition, som er sædvanlig og erhvervsmæssigt begrundet.
Finanstilsynet skal dog give tilladelse, når dispositionen
vedrører et koncernforbundet selskab.
Stk. 2.
Aktieselskabslovens § 115, stk. 1 og 2,
finder ikke anvendelse på et af et livsforsikringsselskab inden for
genkøbsværdien ydet lån mod pant i
forsikringspolicen.«
6.
§ 143 ophæves.
7.
I § 151 indsættes efter stk. 3 som nyt
stykke:
»Stk. 4.
Udgifter, der efter
skattelovgivningen påhviler administrationsboet, udredes forlods af
administrationsboets midler.«
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.
8.
I § 240 d, stk. 2, nr. 2, ændres »§ 29, stk. 6«
til: »§ 29, stk. 7«.
9.
§ 242 affattes således:
»§ 242.
Virksomheder under
tilsyn efter denne lov, herunder virksomheder i likvidation og
administrationsboer, betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften
fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«
10.
I § 260, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 29, stk.
3« til: »§ 29, stk. 4«, og i 2. pkt. udgår »§ 143«.
§ 5
I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af 28. august
2001, som ændret ved § 2 i lov nr. 75 af 12. februar 2002, § 3 i lov
nr. 197 af 9. april 2002 og § 7 i lov nr. 233 af 29. april 2002,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 53, stk. 1 og 2, affattes
således:
»Den ansvarlige kapital skal til enhver tid udgøre
mindst 8 pct. af realkreditinstituttets vægtede aktiver m.v., herunder
poster med markedsrisiko, dog mindst 150 mio. kr. For så vidt
angår poster med markedsrisiko, vedrører kravet efter 1. pkt.
alene realkreditinstituttets handelsbeholdning, jf. § 53 h, samt
valutapositioner.
Stk. 2.
Kravet til den ansvarlige kapital, bortset fra kravet
om mindst 150 mio. kr., skal være opfyldt både i de enkelte
serier med seriereservefonde og i realkreditinstituttet i øvrigt.«
2.
§ 53 a, stk. 2, ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
3.
§ 53 a, stk. 3, der bliver stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Finanstilsynet fastsætter nærmere regler
om opgørelse af den ansvarlige kapital, herunder om medregning af og
vilkår for optagelse af andre kapitalelementer.«
4.
§ 53 b, stk. 1, affattes således:
»Kernekapitalen består af indbetalt aktiekapital,
overkurs ved emission, seriereservefonde i serier, hvor der ikke er
tilbagebetalingspligt til låntagere, den del af seriereservefondene i
serier med tilbagebetalingspligt, jf. § 57, stk. 2, som ikke kan
komme til udbetaling, samt andre reserver. Endvidere kan
gældsinstrumenter, jf. § 53 i, stk. 1, medregnes i
kernekapitalen, hvis kernekapitalen efter de i stk. 2 nævnte
fradrag udgør mindst 5 pct. af realkreditinstituttets vægtede
aktiver m.v. Gældsinstrumenter, jf. § 53 i, stk. 1, må
højst medregnes med 15 pct. af kernekapitalen efter de i stk. 2
nævnte fradrag.«
5.
§ 53 c affattes således:
»§ 53 c.
Den supplerende
kapital består af opskrivningshenlæggelser, den del af
seriereservefondene i serier med tilbagebetalingspligt, der modsvarer kravet
i § 53, stk. 2, gældsinstrumenter, jf. § 53 i,
stk. 1, der ikke medregnes i kernekapitalen, samt værdipapirer med
ubestemt løbetid og andre kapitalindskud, jf. § 53 i,
stk. 2. Den supplerende kapital må ikke medregnes med mere end 100
pct. af kernekapitalen efter fradrag i henhold til § 53 b,
stk. 2.«
6.
I § 53 e ændres »§ 53 a, stk. 3« til: »§ 53 a, stk.
2«.
7.
§ 53 g ophæves.
8.
§ 53 h, stk. 2, ophæves.
9.
Efter § 53 h indsættes:
»§ 53 i.
Gældsinstrumenter medregnes i den ansvarlige kapital, såfremt
følgende betingelser er opfyldt:
1) Beløbet skal være indbetalt til
realkreditinstituttet.
2) Gælden må ikke forfalde på et forud aftalt
tidspunkt.
3) Gælden må kun tilbagebetales på
realkreditinstituttets initiativ og med Finanstilsynets godkendelse tidligst
10 år efter indbetalingen, dog således, at Finanstilsynet under
særlige omstændigheder kan tillade indfrielse tidligst 5 år
efter udstedelsen.
4) Långiverens krav mod realkreditinstituttet skal være
efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld samt den i stk. 2
nævnte kapital.
5) Långiverens krav mod realkreditinstituttet må ikke
være dækket af sikkerheder stillet af realkreditinstituttet eller
de i § 46 i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomheder eller
på anden måde være sikret en fortrinsret i forhold til
realkreditinstituttets øvrige kreditorer.
6) Forrentning af gælden bortfalder, hvis realkreditinstituttet
ikke har frie reserver i henhold til seneste årsregnskab.
7) Renten må ikke ændres på grundlag af kreditors
vurdering af realkreditinstituttet.
8) Aftaler i forbindelse med gældsstiftelse skal give
realkreditinstituttet mulighed for at udskyde betaling af renter på
gælden.
9) De for udstedelsen af gældsinstrumenter gældende
dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gæld og ikkebetalte renter
skal kunne medgå til dækning af tab, uanset om det tillades
realkreditinstituttet at fortsætte sine aktiviteter.
10) Erhvervelse af egne gældsinstrumenter til eje på mere
end 2 pct. af den udstedte kapital skal godkendes af Finanstilsynet i henhold
til nr. 3. Beholdningen af egne gældsinstrumenter samt egne
gældsinstrumenter, der tjener som sikkerhed for lån eller
garantier, som er ydet af realkreditinstituttet, kan ikke medregnes ved
opgørelsen af den ansvarlige kapital.
Stk. 2.
Værdipapirer med ubestemt løbetid
og andre kapitalindskud, herefter kaldet »kapitalindskud«, medregnes ved
opgørelsen af den ansvarlige kapital, såfremt følgende
betingelser er opfyldt:
1) Beløbet skal være indbetalt til
realkreditinstituttet.
2) Kapitalindskud må ikke kunne tilbagebetales på
ihændehaverens initiativ eller uden Finanstilsynets godkendelse.
3) Långiverens krav mod realkreditinstituttet skal være
efterstillet al anden ikkeefterstillet gæld.
4) Der må kun betales forfaldne renter på
kapitalindskuddet, såfremt solvenskravet, jf. § 53, stk. 1 og
2, er opfyldt på forfaldstidspunktet.
5) Ikkebetalte renter, der er udskudt, jf. nr. 4, forfalder
først til betaling, når realkreditinstituttet på ny
opfylder solvenskravet, jf. § 53, stk. 1 og 2, og hvis
Finanstilsynet forud har givet samtykke hertil, eller ved indtræden af
forfaldsdatoen for kapitalindskuddet.
6) Når kapitalindskuddet har fast løbetid,
indskrænkes det beløb, hvormed kapitalindskuddet medregnes,
årligt med 25 pct. af den oprindelige kapital de sidste 3 år
inden den aftalte forfaldsdato.
7) Realkreditinstituttets øverste myndighed skal have ret til at
nedskrive kapitalindskuddet og ikkebetalte renter, når
seriereservefondene ikke længere har kernekapital, eller når en
eventuel aktiekapital er nedskrevet helt, og såfremt instituttet enten
efter nedskrivningen får tilført ny kapital, således at
det opfylder solvenskravet, eller fusioneres med et andet institut.
Kapitalindskuddet og ikkebetalte renter kan nedskrives med et beløb,
som forud er godkendt af instituttets eksterme revision og
Finanstilsynet.
8) Erhvervelse af egne beviser til eje på mere end 2 pct. af den
udstedte kapital skal godkendes af Finanstilsynet i henhold til nr. 2.
Beholdningen af egne beviser samt egne beviser, der tjener som sikkerhed for
lån eller garantier, som er ydet af realkreditinstituttet, modregnes i
kapitalindskuddet efter fradrag i henhold til de i nr. 6 fastsatte
regler.
Stk. 3.
Udstedes kapital som nævnt i stk. 1 og 2 i
form af massegældsbreve, skal realkreditinstituttet benævne disse
kapitalbeviser.
Stk. 4.
Finanstilsynet kan fastsætte nærmere
regler for kapitalindskuddene i stk. 1 og 2 og kan herunder
fastlægge tidspunktet for kapitalindskuddenes nedskrivning og
principper for konstatering af nedskrivningsbeløbets
størrelse.«
10
. I § 63, stk. 1, ændres »§ 65 c, stk. 1,« til:
»§ 65 b, stk. 1«.
11.
§ 65 a affattes således:
»§ 65 a.
Et realkreditinstituts engagement, jf. § 65 b,
med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder må ikke
overstige 25 pct. af realkreditinstituttets ansvarlige kapital, jf.
§ 53 a.
Stk. 2.
Det samlede beløb af et realkreditinstituts
engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af den ansvarlige kapital,
må ikke overstige 800 pct. af realkreditinstituttets ansvarlige
kapital.
Stk. 3.
Engagementer, der udgør 10 pct. eller mere af
den ansvarlige kapital, skal indberettes til Finanstilsynet hvert kvartal.
Tilsynet fastsætter nærmere bestemmelser om indberetningerne,
herunder om undtagelse for indberetning af visse engagementer.
Stk. 4.
Et realkreditinstitut skal til enhver tid overholde de
i stk. 1 og 2 fastsatte øvre engagementsgrænser. Overstiger
engagementerne de fastsatte grænser, skal Finanstilsynet omgående
underrettes. Finanstilsynet kan under særlige omstændigheder give
et realkreditinstitut en bestemt tidsfrist til atter at overholde
grænserne.
Stk. 5.
De i stk. 1 og 2 nævnte grænser
finder ikke anvendelse på engagementer med virksomheder, der
indgår fuldt i konsolideringen i henhold til kapitel 5 i lov om
finansiel virksomhed.
Stk. 6.
Såfremt et engagement er garanteret af et
kreditinstitut i zone A, jf. artikel 1, 14. led, i Rådets direktiv
(2000/12/EF), betragtes den garanterede del af engagementet som et engagement
med vedkommende kreditinstitut. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter alene
garantier, der er påkrævet i henhold til
realkreditlovgivningen.
Stk. 7.
Kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i et
datterselskab, der driver forsikringsvirksomhed, medregnes ikke ved
opgørelsen efter stk. 1 og 2 af realkreditinstituttets engagement
med det pågældende datterselskab. Realkreditinstituttet kan dog
højst undlade at medregne et beløb svarende til fradraget i
realkreditinstituttets ansvarlige kapital efter § 53 d, stk. 4.
Stk. 8.
Finanstilsynet kan fastsætte bestemmelser om, at
der ved beregningen af de i stk. 1 og 2 nævnte grænser kan
ses bort fra særlig sikre krav.«
12.
§ 65 b, stk. 1, affattes således:
»Ved et engagement forstås
1) udlån efter kapitel 5,
2) reservefondslån,
3) realkreditobligationer og andre værdipapirer udstedt af
kunden,
4) kapitalandele,
5) garantier og andre poster under stregen,
6) rente- og valutakursrelaterede poster,
7) andre mellemværender, der indebærer en kreditrisiko for
instituttet.«
13.
§ 65 c ophæves.
14.
I § 65 d udgår », og § 65 c,
stk. 6, 2. pkt.«
15.
§ 95 affattes således:
»§ 95.
Realkreditinstitutter
under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften
fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«
§ 6
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 168
af 14. marts 2001, som ændret ved § 89 i lov nr. 501 af 7. juni
2001, foretages følgende ændringer:
1.
I § 1 a ændres »§§ 4 a, 5 og 6« til:
»§ 4 a samt § 3 a og § 3 b, stk. 1, i lov om finansiel
virksomhed«.
2.
§§ 5 og 6 ophæves.
3.
§ 85 affattes således:
»§ 85.
Virksomheder under
tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften
fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«
4.
I § 93, stk. 1, 1. pkt., udgår »,
§ 6, stk. 2 og 3«, og i § 93, stk. 1, 2. pkt.,
udgår », § 5, § 6, stk. 1«.
§ 7
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 672 af 9.
juli 2001, som ændret ved § 7 i lov nr. 234 af 29. april 2002,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 11, stk. 1, ophæves, og i stedet
indsættes:
»Forsikringsmæglerselskaber er forpligtede til at
benytte betegnelsen »forsikringsmæglerselskab« eller deraf dannede
forkortelser i deres navn. En person, der har fået Finanstilsynets
tilladelse, jf. § 3, stk. 1, og § 4, stk. 3, som ansat
forsikringsmægler, er forpligtet til ved udøvelse af
forsikringsmæglervirksomhed at benytte betegnelsen
»forsikringsmægler«. Dette indebærer, at andre betegnelser som
f.eks. »registreret«, »statsautoriseret« eller »godkendt« ikke samtidig kan
tilføjes navnet.
Stk. 2.
Andre virksomheder og personer må ikke anvende
navne eller betegnelser for deres virksomhed, som er egnede til at fremkalde
det indtryk, at de er forsikringsmæglerselskaber eller
forsikringsmæglere.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
2.
§ 12, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis, jf. lov om finansiel virksomhed § 3, stk. 2.«
3.
I § 13, stk. 5, indsættes efter »En
forsikringsmægler«: »og dennes ansatte«.
4.
§ 18, stk. 1, affattes således:
»Et forsikringsmæglerselskab eller en
forsikringsmægler skal indberette kalenderårets indtjening med
specifikation af indtægternes fordeling på forsikringsselskaber,
andre forsikringsmæglere eller forsikringsmæglerselskaber og
kunder samt angive fordelingen af det til forsikringsselskaberne formidlede
præmiebeløb. Indberetningen skal være modtaget i
Finanstilsynet senest 5 måneder efter kalenderårets udløb.
Indberetningen skal være forsynet med en erklæring fra en
statsautoriseret eller registreret revisor om indberetningens
overensstemmelse med de modtagne opgørelser fra forsikringsselskaber,
forsikringsmæglere og forsikringsmæglerselskaber samt
forsikringsmæglerens bogføring.«
5.
§ 18, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Den indberetning, der er nævnt i stk. 1, foretages
og indsendes efter regler fastsat af Finanstilsynet.«
6.
§ 19, stk. 1 og 2, ophæves, og i
stedet indsættes:
»Finanstilsynet tilbagekalder et
forsikringsmæglerselskabs tilladelse,
1) hvis der ikke længere er etableret behørig sikkerhed,
jf. § 16,
2) hvis der på baggrund af den specifikation, der er nævnt
i § 18, stk. 1, ikke kan antages at foreligge den fornødne
uafhængighed,
3) hvis forsikringsmæglerselskabet gør sig skyldig i grov
eller gentagen overtrædelse af bestemmelserne i denne lov eller
forskrifter udstedt i medfør af loven, eller
4) i de i § 5, stk. 1-3, nævnte
tilfælde.
Stk. 2.
Finanstilsynet tilbagekalder tilladelsen for en
forsikringsmægler, der udøver virksomhed som enkeltmand eller
som interessentskab i de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte
tilfælde.
Stk. 3.
Finanstilsynet tilbagekalder en ansat
forsikringsmæglers tilladelse, såfremt
1) betingelsen i § 15 ikke længere er til stede eller
2) vedkommende har gjort sig skyldig i grov eller gentagen
overtrædelse af bestemmelserne i denne lov samt i grov eller gentagen
forsømmelse i udøvelsen af virksomhed som
forsikringsmægler og Finanstilsynet finder, at de udviste forhold giver
grund til at antage, at den pågældende ikke fremtidig vil
udøve sådan virksomhed på forsvarlig
måde.«
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
7.
I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, og i
§ 19, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres
»stk. 2, nr. 8« til: »stk. 3, nr. 2«.
8.
I § 19, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes som
2. og 3. pkt.:
»Afgørelse af sager omfattet af stk. 1, nr. 4,
træffes af domstolene. Øvrige afgørelser om
tilbagekaldelse af tilladelse træffes af Finanstilsynet.«
9.
§ 19, stk. 6, der bliver stk. 7, affattes
således:
»Stk. 7.
Tilladelse kan opnås på
ny, såfremt
1) forsikringsmæglerselskabet opfylder betingelserne i § 4,
stk. 1, eller § 5, stk. 1 og 2,
2) forsikringsmægleren opfylder betingelserne i § 4,
stk. 2, nr. 1-4 og 7-11, eller
3) den ansatte forsikringsmægler opfylder betingelserne i
§ 4, stk. 2, nr. 1-4 og 7-10.«
10.
§ 19, stk. 7, der bliver stk. 8, ophæves.
11.
Efter § 19 indsættes:
»§ 19 a. Tilladelsen til
at udøve forsikringsmæglervirksomhed bortfalder,
når
1) Finanstilsynet modtager underretning om
forsikringsmæglervirksomhedens ophør,
2) en forsikringsmægler, der udøver virksomhed som
enkeltmand eller som interessent, ikke opfylder betingelserne i § 4,
stk. 2, nr. 1, 2 og 4,
3) en ansat forsikringsmægler ikke opfylder betingelserne i
§ 4, stk. 1 og 2, eller
4) en forsikringsmægler dør.
§ 19 b.
Såfremt Finanstilsynet har tilbagekaldt et
forsikringsmæglerselskabs eller en forsikringsmæglers tilladelse
eller tilladelsen er bortfaldet, bortfalder samtidig den ansatte
forsikringsmæglers tilladelse, medmindre den pågældende kan
dokumentere at have fået anden ansættelse som
forsikringsmægler.
Stk. 2.
En forsikringsmægler kan begære sin
tilladelse som forsikringsmægler deponeret. Tilladelsen kan opnås
på ny, såfremt forsikringsmægleren opfylder betingelserne i
§ 4, stk. 2, nr. 1-4 og 7-11, eller den ansatte
forsikringsmægler opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr.
1-4 og 7-10.«
12.
§ 20 affattes således:
»§ 20.
Når tilladelsen
til at drive forsikringsmæglervirksomhed er tilbagekaldt, bortfaldet
eller deponeret, skal forsikringsmæglervirksomheden afvikles. Anden
virksomhed må ikke påbegyndes, før afviklingen er
afsluttet.
Stk. 2.
Ved tilbagekaldelse, bortfald eller deponering af en
tilladelse fremsender Finanstilsynet samtidig en genpart heraf til Erhvervs-
og Selskabsstyrelsen.«
13.
§ 29 affattes således:
»§ 29.
Virksomheder under
tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften
fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«
14.
I § 32, stk. 2, indsættes efter
»§ 16, stk. 5«: »og § 31, stk. 5,«.
§ 8
I lov nr. 502 af 7. juni 2001 om udstedere af elektroniske penge foretages
følgende ændring:
1.
§ 32 affattes således:
»§ 32.
Udstedere af
elektroniske penge under tilsyn efter denne lov betaler afgift til
Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om
finansiel virksomhed.«
§ 9
I lov om investeringsforeninger og specialforeninger, jf.
lovbekendtgørelse nr. 158 af 7. marts 2001, som ændret ved
§ 1 i lov nr. 233 af 29. april 2002, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig
forretningsskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed, § 3, stk.
2.«
2.
I § 44, stk. 2, udgår ordene »samt anden
information til investorerne«.
3.
§ 81 affattes således:
»§ 81.
Investeringsforeninger
og specialforeninger under tilsyn efter denne lov betaler afgift til
Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om
finansiel virksomhed.«
§ 10
I lov om sparevirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 49 af 11.
januar 2002, som ændret ved § 4 i lov nr. 233 af 29. april 2002,
foretages følgende ændringer:
1.
§ 11, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
Virksomheder under tilsyn efter denne
lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter
kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«
2.
§ 11, stk. 5 og 6, ophæves.
§ 11
I lov nr. 1328 af 20. december 2000 om innovationsforeninger, som
ændret ved § 2 i lov nr. 233 af 29. april 2002, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a.
Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om redelig
forretningsskik og god praksis, jf. lov om finansiel virksomhed, § 3, stk.
2.«
2.
§ 56 affattes således:
»§ 56.
Innovationsforeninger
under tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften
fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«
§ 12
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf.
lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 2001, som ændret senest ved
§ 2 i lov nr. 503 af 7. juni 2001, affattes § 27 d
således:
»§ 27 d.
Arbejdsmarkedets Tillægspension betaler afgift
til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om
finansiel virksomhed.«
§ 13
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendgørelse
nr. 910 af 12. oktober 2001, foretages følgende ændringer:
1.
§ 10, stk. 5, affattes således:
»Stk. 5.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7
a i lov om finansiel virksomhed.«
2.
§ 10, stk. 6, ophæves.
Stk. 7 bliver herefter stk. 6.
§ 14
I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf.
lovbekendtgørelse nr. 943 af 16. oktober 2000, som ændret senest
ved § 4 i lov nr. 503 af 7. juni 2001, affattes § 57 o
således:
»§ 57 o.
Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring betaler
afgift til Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov
om finansiel virksomhed.«
§ 15
I lov om en garantifond for indskydere og investorer, jf.
lovbekendtgørelse nr. 119 af 23. februar 2001, affattes § 21,
stk. 2, således:
»Stk. 2.
Fonden betaler afgift til
Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om
finansiel virksomhed.«
§ 16
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr.
159 af 8. marts 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 233 af 29.
april 2002, foretages følgende ændringer:
1.
I § 6 a indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Økonomi- og erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om redelig forretningsskik og god
praksis, jf. lov om finansiel virksomhed § 3, stk. 2.«
2.
§ 67 affattes således:
»§ 67.
Pensionskasser under
tilsyn efter denne lov betaler afgift til Finanstilsynet. Afgiften
fastsættes efter kapitel 7 a i lov om finansiel virksomhed.«
§ 17
I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr.
264 af 4. maj 1999, som ændret ved § 5 i lov nr. 392 af 30. maj 2000 og
§ 5 i lov nr. 233 af 29. april 2002, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a.
Erklæres instituttet konkurs, anvendes midler
opgjort efter fradrag af udgifter til konkursboets behandling og lignende,
herunder udgifter til kurator, personale m.v., til betaling af krav fra
indehavere af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til
aftaler om finansielle instrumenter indgået af instituttet til
afdækning af rente- og valutaforskelle mellem udlån og
kasseobligationer samt krav på de fra konkursdekretets afsigelse
påløbne renter på de nævnte fordringer. Midler, der
anvendes efter 1. pkt., kan dog højst udgøre de til
kasseobligationerne svarende aktiver, herunder de instituttet
tilhørende pantebreve, indskud, værdipapirer og fordringer
vedrørende de til kasseobligationerne svarende finansielle
instrumenter. Overskydende midler indgår herefter i konkursmassen, jf.
konkurslovens § 32.
Stk. 2.
Konkursmassen anvendes til betaling af krav i
overensstemmelse med reglerne i konkurslovens kapitel 10. Krav fra indehavere
af kasseobligationer og krav fra fordringshavere i henhold til aftaler om
finansielle instrumenter indgået af instituttet til afdækning af
rente- og valutaforskelle mellem udlån og kasseobligationer samt krav
på de fra konkursdekretets afsigelse påløbne renter
på de nævnte fordringer betales dog i lige forhold efter de i
konkurslovens § 96 nævnte krav, men før de i konkurslovens
§ 97 nævnte fordringer.«
2.
I § 4 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3. Instituttet betaler afgift til
Finanstilsynet. Afgiften fastsættes efter kapitel 7 a i lov om
finansiel virksomhed.«
§ 18
I lov om markedsføring, jf. lovbekendtgørelse nr. 699 af 17.
juli 2000, foretages følgende ændringer:
1.
I § 1 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for finansielle virksomheder, i
det omfang økonomi- og erhvervsministeren har udstedt regler om god
skik på det pågældende område.«
2.
I § 2 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for finansielle virksomheder,
i det omfang økonomi- og erhvervsministeren har fastsat regler om de i
stk. 1-4 nævnte forhold.«
3.
I § 17 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Forbrugerombudsmanden kan uanset stk. 1-4 ikke udstede
retningslinjer, der alene retter sig mod finansielle virksomheder.«
§ 19
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf. dog
stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Afgifter i § 1, nr. 13, opkræves med
virkning fra den 1. januar 2002. Indberetninger efter § 7, nr. 4,
skal foretages for kalenderåret 2001.
Stk. 3.
§ 2, nr. 1-10 og 15, § 3, nr. 1-9, 11 og 12,
samt § 5, nr. 1-14, træder i kraft den 1. januar 2003.
Stk. 4.
Bank- og sparekasselovens § 41 a, stk. 4-6,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, finder anvendelse på
kautionsaftaler, der er indgået den 1. juli 2002 eller senere.
§ 20
Overgangsbestemmelser
Stk. 1.
Indberetninger efter § 7, nr. 4, for
kalenderåret 2001 skal foretages inden den 1. september 2002.
Stk. 2.
Bank- og sparekasselovens § 41 a, stk. 4-7,
som affattet ved denne lovs § 2, nr. 12, finder ikke anvendelse på
kautionsaftaler, der er indgået før den 1. juli 2002. Bank- og
sparekasselovens § 41 a, stk. 1-3, som affattet ved denne lovs § 2,
nr. 12, finder kun anvendelse, hvis de pågældende ydelser er
forfaldne efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3
. Akkumuleret overskud, jf. lovens § 1, nr. 13, til
videreførelse ultimo 2001 opkræves i ekstraafgift fra de
finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder over 4 år.
Afgiften fordeles forholdsmæssigt mellem de virksomheder, som betaler
mere end minimumsafgift.
Stk. 4. Selskaber, der ved lovens ikrafttræden har
koncession til forsikringsklasse 10 (ansvarsforsikring for motordrevne
landkøretøjer), skal senest 6 måneder efter lovens
ikrafttræden oplyse Finanstilsynet om, hvem de har udpeget som
skadebehandlingsrepræsentant i hvert af de øvrige lande i Den
Europæiske Union.
Stk. 5. Retningslinjer, som er aftalt i medfør af
markedsføringslovens § 17 inden lovens ikrafttræden, finder
fortsat anvendelse for finansielle virksomheder, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt af økonomi- og
erhvervsministeren i medfør af § 3, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3.
§ 21
Stk. 1.
Bortset fra § 1, nr. 13, gælder loven ikke
for Grønland og Færøerne, men kan ved kongelig anordning
sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de
særlige grønlandske og færøske forhold tilsiger,
jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 4 og 7 kan ikke sættes i kraft for
Færøerne. Det samme gælder § 1, for så vidt
angår forsikringsvirksomhed.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (21. marts 2002) - L 173 Retsinformation · 21. marts 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om banker og sparekasser, lov om fondsmæglerselskaber, lov om forsikringsvirksomhed, lov om realkredit, lov om forsikringsformidling med flere finansielle love, lov om et skibsfinansieringsinstitut samt lov om markedsføring (Bidragsstruktur, præcisering af kompetenceforholdet ved udstedelse af regler om god skik, nyt kapitalinstrument, fortrinsstilling i konkurs til obligationsejere og swapmodparter) Retsinformation · 19. juni 2002
- Hybrid kernekapital - kapitalinstrument anset for anlægskapital SKM-databasen · 22. juni 2021
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om et skibsfinansieringsinstitut, lov om finansiel virksomhed, lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven) og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven) (Modernisering af Danmarks Skibskreditfond) Retsinformation · 13. maj 2005
- Inddragelse af selskabs tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed. (2012-0033274) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 2. oktober 2013
- tilbygning.dk (sag 2021-0116) Klagenævnet for Domænenavne · 8. juli 2021