Forslag til Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas- og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion (Ændret kraft-varme-beskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
24. maj 2002
Forslag
til
Lov om ændring af lov om energiafgift
af
mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas-
og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,
lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om
afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion
(Ændret kraft-varme-beskatning, lettelser til
erhvervslivet m.m.)
§ 1
I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret
bl.a. ved § 16 i lov nr. 380 af 2. juni 1994, § 2 i lov nr. 390 af 2. juni
1999 og senest ved § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages
følgende ændringer:
1.
I § 4 a, stk. 1, ændres tre steder »gas-
og dieselolie« til: »gas- og dieselolie samt petroleum«.
2.
§ 4 a, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik
på videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og
dieselolie samt petroleum, hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for
varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 8, jf. dog § 4,
stk. 3. Ved videresalg af ufarvede produkter, hvoraf der er betalt
afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen mellem
Læs alt
denne afgiftssats og afgiftssatsen for varer omfattet af henholdsvis
§ 1, stk. 1, nr. 1, 3, 4 eller 7, indbetales til de statslige told-
og skattemyndigheder. Tilsvarende gælder, når farvet gas- eller
dieselolie samt petroleum videresælges til anvendelse som
motorbrændstof.«
3.
I § 4 a indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Selvstændige transportører, som på
tankvogne transporterer gas- og dieselolie eller petroleum på vegne af
registrerede oplagshavere og registrerede farvningsvirksomheder, der har
opnået tilladelse til farvning efter bestemmelser fastsat i
medfør af § 24, stk. 1, ved brug af farvningsudstyr, som er
godkendt efter bestemmelser om godkendelse m.v. af farvningsudstyr på
tankvogne fastsat i medfør af § 24, stk. 1, kan foretage
farvning og mærkning af gas- og dieselolie på vegne af den
registrerede oplagshaver eller farvningsvirksomhed ved overgangen til
forbrug. Den registrerede oplagshaver eller den registrerede
farvningsvirksomhed hæfter for krav, som omfattes af §§ 28 og 29,
og som opstår i forbindelse med transporten eller varens overgang til
forbrug i umiddelbar tilslutning til transportens afslutning. Lovens
bestemmelser om regnskab og kontrol finder tillige med regnskabs- og
kontrolbestemmelser, der fastsættes i medfør af lovens
§ 24, stk. 1, anvendelse på den selvstændige
transportør.«
4.
§ 9, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes
til fremstilling af elektricitet i kraftværker og
kraft-varme-værker, der er registreret efter denne lov, når der
skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og
kraft-varme-værker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale
afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der
medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i
elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses
den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen
efter den kontrakt mellem kraft-varme-værket og varmeaftageren, der var
gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,
såfremt mere end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af
elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til
ikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte
kraft-varme-værker gælder dog følgende:
1) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1.
juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
2) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk
anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli
1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraft-varme-fordelen
deles efter højst 12 år.
3) Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraft-varme-værk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal der tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af
bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.
Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er
medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede
forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet
der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov
svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre
kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet
vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde
elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale
energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraft-varme-værker
end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne
den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er
medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem
på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og
på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede
elektricitet og den fremstillede mængde varme eller at beregne den
andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået
til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side
energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på
den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den
metode, som andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget,
vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.
Energiindholdet udgør:
Spildolie
40,4 MJ/kg
Fyringstjære
36,4 MJ/kg
Gas- og dieselolie
35,9 MJ/l
Petroleum
34,8 MJ/l
Fuelolie
40,4 MJ/kg
LPG
46,0 MJ/kg
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas)
52,0 MJ/kg
Stenkul
25,2 GJ/t
Koks
28,9 GJ/t
Jordoliekoks
31,4 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ//t
Benzin
32,9 MJ/l
Halm
14,5 MJ/kg
Træaffald
14,7 MJ/kg
Andet affald
9,4 MJ/kg
Naturgas
39,6 MJ/Nm3
Biogas
19,7 MJ/Nm3
Forgasningsgas
4,0 MJ/Nm3
MJ = megajoule
GJ = gigajoule.«
5.
I § 11, stk. 8, indsættes efter 1.
pkt.:
»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ
varme.«
6.
§ 22 affattes således:
»§ 22.
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de
virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale
samt korrespondance m.v.
Stk. 2.
Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne
beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder
fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i
stk. 1 nævnte eftersyn.
Stk. 3.
Det i stk. 1 nævnte materiale skal på
begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 4.
Erhvervsdrivende skal på begæring meddele
de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og
eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget
til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer
erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt
transporteres til andre end registrerede virksomheder.
Stk. 6.
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af
varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede
virksomheder.
Stk. 7.
I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1
og 6 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse
oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 8.
De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget
til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse at udtage prøver af
brændstofindholdet i registrerede motorkøretøjers tanke,
når køretøjerne ikke befinder sig på en privat
bopæl, og i anlæg, hvori der ifølge bestemmelser fastsat
efter § 24, stk. 1, ikke må anvendes motorbrændstof,
der er tilsat farvningspræparater eller denatureringsmidler.«
§ 2
I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887
af 3. oktober 1996, som ændret bl.a. ved lov nr. 443 af 10. juni 1997,
§ 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, lov
nr. 1028 af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i lov
nr. 945 af 20. december 1999 og senest ved § 2 i lov nr. 1297 af 20.
december 2000, foretages følgende ændringer:
1.
§ 8, stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller
-godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i
kraftværker og kraft-varme-værker, der er registreret efter denne
lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.
Kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilaget til denne
lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og
som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen
efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i
elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraft-varme-værket og
varmeaftageren, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt
af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af
kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk
anvendelse afsættes til ikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfor
nævnte kraft-varme-værker gælder dog
følgende:
1) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1.
juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
2) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk
anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli
1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraft-varme-fordelen
deles efter højst 12 år.
3) Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraft-varme-værk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal der tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af
bilaget, får godtgjort eller kan fritages for afgiften af den andel af
det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til
fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet,
beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen
divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for
afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med
0,35. Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, kan i
stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, der er medgået til fremstilling af elektricitet,
som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede
mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det
totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre
kraft-varme-værker end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden
vælge enten at beregne den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af
elektriciteten, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i
den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af
energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede
mængde varme eller at beregne den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet,
som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede
elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale
energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre
kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal
benyttes i hele kalenderåret.«
2.
I § 10, stk. 8, indsættes efter 1.
pkt.:
»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ
varme.«
3.
§ 31, stk. 5, ophæves.
§ 3
I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret
bl.a. ved § 1 i lov nr. 390 af 2. juni 1999 og senest ved § 22 i lov nr.
1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:
1.
§ 7, stk. 1, affattes således:
»Fritaget for afgift er endvidere varer omfattet af
§ 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet
i kraftværker og kraft-varme-værker, der er registreret efter
denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af
elektricitet. Kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af
bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede
forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af
elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i
elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer,
der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem
kraft-varme-værket og varmeaftageren, der var gældende den 1.
juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end
25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til
indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser.
For nedenfor nævnte kraft-varme-værker gælder dog
følgende:
1) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1.
juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige
varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at
trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede
varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med
1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden
indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,
divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for
en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af
på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede
elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale
energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.
2) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en
godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli
1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af
kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk
anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli
1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraft-varme-fordelen
deles efter højst 12 år.
3) Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter
nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses
for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en
af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende
kraft-varme-værk (et referenceværk). Ved valg af
referenceværk skal der tilstræbes størst mulig
overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,
udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold
vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af
referenceværk skal godkendes af de statslige told- og
skattemyndigheder.
Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af
bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af
afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.
Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er
medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede
forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet
der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov
svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre
kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet
vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige
varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet
mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde
elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale
energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraft-varme-værker
end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne
den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er
medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem
på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og
på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede
elektricitet og den fremstillede mængde varme eller at beregne den
andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået
til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side
energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på
den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den
metode, som andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget,
vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.
Energiindholdet udgør:
Spildolie
40,4 MJ/kg
Fyringstjære
36,4 MJ/kg
Gas- og dieselolie
35,9 MJ/l
Petroleum
34,8 MJ/l
Fuelolie
40,4 MJ/kg
LPG
46,0 MJ/kg
Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie
(raffinaderigas)
52,0 MJ/kg
Stenkul
25,2 GJ/t
Koks
28,9 GJ/t
Jordoliekoks
31,4 GJ/t
Brunkulsbriketter og brunkul
18,3 GJ//t
Benzin
32,9 MJ/l
Halm
14,5 MJ/kg
Træaffald
14,7 MJ/kg
Andet affald
9,4 MJ/kg
Naturgas
39,6 MJ/Nm3
Biogas
19,7 MJ/Nm3
Forgasningsgas
4,0 MJ/Nm3
MJ = megajoule
GJ = gigajoule«
2.
I § 8, stk. 7, indsættes efter 1.
pkt.:
»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg,
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ
varme.«
§ 4
I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret senest
ved § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende
ændringer:
1.
I § 7, stk. 4, indsættes som nr.
4:
4) afgiftspligtige varer, som anvendes til eget forbrug af el anvendt
direkte til elfremstilling i elselskaber, jf. § 5,
stk. 2.«
2.
I § 9, stk. 5, indsættes efter 1.
pkt.:
»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra
varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg
nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 6,00 kr. pr. gigajoule
varme.«
3.
I bilaget til loven indsættes i nr. 11 som
3. pkt.:
»Ud over de i 2. pkt. nævnte anvendelser ydes der
endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling
af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld samt de under litra b
nævnte varer for et forbrug på op til 150 kWh pr. t
isoleringsmateriale.«
4.
I bilaget til loven affattes nr. 12 således:
»12) Der anvendes direkte til keramisk brænding,
forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til
fremstilling af porebeton.«
5.
I bilaget til loven indsættes i nr. 13 som
3. pkt.:
»Desuden omfattes elektricitet anvendt direkte ved
produktion af moler og bentonit for den del af forbruget, der ikke overstiger
60 kWh pr. t færdigt materiale.«
6.
I bilaget til loven ændres i nr. 20
»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:
»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.
§ 5
I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17.
september 1998, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1297 af 20.
december 2000, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 14, affattes således:
»14) Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og
andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med
en indfyret effekt på over 1.000 kW.«
2.
§ 2, stk. 3, 2. pkt., og den
efterfølgende opregning affattes således:
»Afgiften udgør for:
1)
Træpiller med svovlholdigt bindemiddel
40 kr. pr. t
2)
Halm
23 kr. pr. t
3)
Affald
9 kr. pr. t.«
3.
§ 2, stk. 4, ophæves.
Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.
4.
§ 6, stk. 4, affattes således:
»Stk. 4.
For registrerede virksomheder, der betaler afgift
efter bestemmelserne i § 2, stk. 3, opgøres den
afgiftspligtige mængde af varer nævnt i § 1, nr. 14, som den
mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden.«
5.
§ 9, stk. 6, affattes således:
»Stk. 6.
Virksomheder, der forbruger varer nævnt i
§ 1, nr. 5-7, og halm og træpiller med svovlholdigt bindemiddel
som nævnt i § 1, nr. 14, der begrænser udledningen af
svovldioxid til luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre
materialer m.v., og som ikke foretager måling af den bortrensede eller
bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en
standardsats. Standardsatsen udgør for:
1)
Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:
a)
20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i risteanlæg
eller »fluid bed«-anlæg,
b)
5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre
anlæg.
2)
Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog stk. 7:
a)
8 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel,
b)
8 kr. pr. t for halm.«
6.
I § 33 indsættes efter stk. 6:
»Stk. 7.
Til virksomheder, der fra kraft-varme-værker og
hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af
§ 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, og hvor den til virksomheden
fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for
leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og
udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse
svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, og efter stk. 3 for varer
omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til
formål nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven, og
når virksomheden har indgået en aftale efter lov om ændring
af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i
visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om
energieffektiviseringer m.v.). Leveres varmen kun i en del af året,
nedsættes grænsen på 250.000 kr.
forholdsmæssigt.«
§ 6
I lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af
6. oktober 1997, som ændret ved lov nr. 377 af 2. juni 1999, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 1 affattes således:
»§ 1.
Efter reglerne i denne lov ydes
der statstilskud til produktion af elektricitet, der fremstilles ved biogas-
og naturgasbaseret decentral kraft-varme-produktion, naturgasbaseret
industriel kraft-varme-produktion eller affaldsbaseret
kraft-varme-produktion.
Stk. 2. Statstilskud ydes kun til den del af
produktionen, hvoraf der betales afgift efter lov om afgift af
elektricitet.«
2.
Efter § 1 indsættes:
»§ 1 a.
Ved et fjernvarmenet forstås i denne lov et
fysisk selvstændigt kollektivt varmeforsyningsnet.
Stk. 2. Værker omfattet af denne lov skal
bestå af et eller flere anlæg, der forsyner ét
fjernvarmenet.
Stk. 3. Ved et barmarksværk forstås i denne
lov et anlæg til produktion af varme eller kraftvarme, hvor varmen
alene leveres til godkendte anlæg til fremføring af varmt vand
eller damp, såfremt anlægget er etableret samtidig med
etableringen af produktionsanlægget.«
3.
§ 2 a affattes således:
»§ 2 a.
Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til
elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved
naturgasbaseret industriel kraft-varme-produktion eller ved affaldsbaseret
kraft-varme-produktion.
Stk. 2.
Efter udløb af den periode, hvor der efter stk.
1 ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh, gives et tilskud på 2
øre pr. kWh ved udskiftning af eksisterende naturgas- eller
affaldsbaserede industrielle kraft-varme-anlæg.
Stk. 3.
Tilskud efter stk.1 og 2 er betinget af, at
produktionsudstyret ved idriftsættelsen er nyt.
Stk. 4.
Tilskuddet til elproduktion som nævnt i
stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der
fremstilles på decentrale affaldsbaserede kraft-varme-værker med
en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som
enten er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden denne dato
er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til
kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.
Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler for ydelse af tilskuddet efter
stk. 1-3.«
4.
Efter § 2 a indsættes:
»§ 2 b.
Naturgasbaserede decentrale kraft-varme-værker
med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder
får tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen.
Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det
tilskudsberettigede brændsel på 8 mio. kWh fordelt efter
følgende maksimumssatser: 1. kvartal 3 mio. kWh, 2. kvartal 1,6 mio.
kWh, 3. kvartal 1 mio. kWh og 4. kvartal op til 8 mio. kWh fratrukket
elproduktionen af det tilskudsberettigede brændsel fra de
foregående tre kvartaler. Grænsen på de 8 mio. kWh
reduceres med de kvartalssatser, hvor værket ikke har været
idriftsat.
Stk. 2.
Decentrale kraftvarmeværker med en samlet
kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der forsynes med
både biogas og naturgas, og hvor der af det samlede
brændselsforbrug regnet efter energiindhold for regnskabsåret
2000-2001 eller 2001 var mindst 10 procent naturgas, får tilskud
på 8 øre pr. kWh. Tilskuddet gives op til en årlig
elproduktion af det tilskudsberettigede brændsel på 8 mio. kWh
fordelt efter de i stk. 1 angivne maksimumssatser.
Stk. 3.
Naturgasbaserede decentrale kraft-varme-værker
med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der
omlægger deres forsyning til at kunne anvende både biogas og
naturgas eller kun biogas, får støtte efter de i stk. 1
angivne kriterier.
Stk. 4.
Elektricitet, der er fremstillet på
barmarksværker, er undtaget fra den årlige tilskudsgrænse i
stk. 1.
Stk. 5.
Tilskud efter stk. 1-4 gives kun til værker
og barmarksværker, som er idriftsat inden den 1. juli 2002, eller hvor
der inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme
til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.
Stk. 6.
Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler for ydelsen af tilskuddet efter
stk. 1-5.«
5.
§ 3 a, stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
For et industrielt kraft-varme-værk, der
leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskuddet
til den del af det industrielle kraft-varme-værks elproduktion, der kan
henføres til varmeproduktion til det kollektive
varmeforsyningsanlæg, efter samme kriterier som i § 2 b,
stk. 1-5.«
6.
I § 3 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »som der
er ydet tilskud til efter § 2 a, stk. 1.« til: »som er fremstillet
ved naturgasbaseret decentral kraft-varme-produktion.«
7.
§ 3 d affattes således:
»§ 3 d.
Tilskud til elproducenter ydes til den producerede
mængde elektricitet målt ved det kollektive elforsyningsnet. Hvis
elektriciteten ikke måles ved det kollektive elforsyningsnet, ydes
tilskuddet til den producerede mængde elektricitet fratrukket dels et
beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet og
dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen.
Registreringen foretages af netvirksomheden.
Stk. 2.
Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud efter stk. 1
foretages i overensstemmelse med § 4.«
8.
I § 4 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Økonomi- og erhvervsministeren kan
pålægge elproducenterne at udarbejde og meddele alle
sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i
loven nævnte opgaver.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf.
dog stk. 2-6.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 4, nr. 3-5, herunder at loven har virkning fra
den 1. juli 2002.
Stk. 3.
Lovens § 6, nr. 7, træder i kraft den 1. juli
2002. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 6, nr. 2-6 og 8. Ligeledes fastsætter
økonomi- og erhvervsministeren tidspunktet for ikrafttræden af
den under § 6, nr. 1, foreslåede affattelse af § 1, stk. 1, i lov
om tilskud til elproduktion. Ministeren kan fastsætte, at dele af § 6
træder i kraft før andre dele af § 6.
Stk. 4.
Tilskud, der ydes efter lov om tilskud til
elproduktion, til elektricitet, der fremstilles i perioden fra den 1. juli
2002 til ikrafttrædelsestidspunktet efter stk. 3, udbetales med
forbehold for tilbagebetaling, hvis der udbetales større tilskud end
efter denne lov. Såfremt der i samme periode ydes et mindre tilskud til
elproduktionen end efter denne lov, udbetales manglende tilskud efter denne
lovs ikrafttræden.
Stk. 5.
Økonomi- og erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling og udbetaling af
tilskud som nævnt i stk. 4. Der kan i den forbindelse
fastsættes regler, der fraviger lovens § 6. Det kan
fastsættes, at tilskud, der skal tilbagebetales, kan modregnes i
fremtidigt tilskud.
Stk. 6.
Fra den 1. januar 2001 til den 1. juli
2002 kan der ydes tilskud til elproducenter omfattet af § 8 a, stk. 3 og 4, i
elforsyningsloven for det tilskudsberettigede egetforbrug. Netvirksomhederne
foretager opgørelsen af det tilskudsberettigede egetforbrug enten ved
en måling ved det kollektive elforsyningsnet eller ved en beregning.
Denne beregning foretages ved, at der fra egetforbruget fratrækkes dels
et beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet
og dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen.
Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud foretages i overensstemmelse med § 4
i lov om tilskud til elproduktion.
Stk. 7.
Loven finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der
fra tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra
registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives
til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.
Stk. 8.
For løbende leverancer, for hvilke
afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og
afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af
leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til
afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede
afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse
kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af
leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.
Lignende dokumenter
- 1994 LSF 212 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM KULDIOXIDAFGIFT AF VISSE ENERGIPRODUKTER OG LOV OM ENERGIAFGIFT AF MINERALOLIEPRODUKTER M.V. (AFGIFT AF NATURGAS M.V.) Retsinformation · 15. juni 1995
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og forskellige andre love (Ændringer som følge af afgørelse i statsstøttesag m.m.) Retsinformation · 18. december 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Forhøjelse af energiafgifterne, afgift på erhvervenes energiforbrug, afgiftsmæssig ligestilling af central og decentral kraft-varme, afgift på smøreolie m.v. og forhøjelse af affaldsafgiften) Retsinformation · 3. juni 2009
- Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter og af andre energiafgiftslove Retsinformation · 11. oktober 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet og forskellige andre love (Implementering af energiaftalen) Retsinformation · 7. juni 2008
- Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og forskellige andre love (Gennemførelse af dele af »Aftale om Grøn skattereform for industri mv.« fra juni 2022, ændringer som følge af emissionsafgiftsloven og udvidelse af adgang til ekstraordinær genoptagelse på afgiftsområdet m.v.) Retsinformation · 12. juni 2024