Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas- og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion (Ændret kraft-varme-beskatning, lettelser til erhvervslivet m.m.)

2001/2 LSV 190Lovforslag som vedtagetFolketinget24. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

24. maj 2002

Forslag

til

Lov om ændring af lov om energiafgift

af

mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af naturgas-

og bygas, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.,

lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om

afgift af svovl og lov om tilskud til elproduktion

(Ændret kraft-varme-beskatning, lettelser til

erhvervslivet m.m.)

§ 1

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret

bl.a. ved § 16 i lov nr. 380 af 2. juni 1994, § 2 i lov nr. 390 af 2. juni

1999 og senest ved § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

I § 4 a, stk. 1, ændres tre steder »gas-

og dieselolie« til: »gas- og dieselolie samt petroleum«.

2.

§ 4 a, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Farvningsvirksomheder er berettiget til med henblik

på videresalg at få tilført og oplagre ufarvet gas- og

dieselolie samt petroleum, hvoraf der kun er betalt afgift efter satsen for

varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2 eller 8, jf. dog § 4,

stk. 3. Ved videresalg af ufarvede produkter, hvoraf der er betalt

afgift efter den i 1. pkt. nævnte afgiftssats, skal differencen mellem

Læs alt

denne afgiftssats og afgiftssatsen for varer omfattet af henholdsvis

§ 1, stk. 1, nr. 1, 3, 4 eller 7, indbetales til de statslige told-

og skattemyndigheder. Tilsvarende gælder, når farvet gas- eller

dieselolie samt petroleum videresælges til anvendelse som

motorbrændstof.«

3.

I § 4 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Selvstændige transportører, som på

tankvogne transporterer gas- og dieselolie eller petroleum på vegne af

registrerede oplagshavere og registrerede farvningsvirksomheder, der har

opnået tilladelse til farvning efter bestemmelser fastsat i

medfør af § 24, stk. 1, ved brug af farvningsudstyr, som er

godkendt efter bestemmelser om godkendelse m.v. af farvningsudstyr på

tankvogne fastsat i medfør af § 24, stk. 1, kan foretage

farvning og mærkning af gas- og dieselolie på vegne af den

registrerede oplagshaver eller farvningsvirksomhed ved overgangen til

forbrug. Den registrerede oplagshaver eller den registrerede

farvningsvirksomhed hæfter for krav, som omfattes af §§ 28 og 29,

og som opstår i forbindelse med transporten eller varens overgang til

forbrug i umiddelbar tilslutning til transportens afslutning. Lovens

bestemmelser om regnskab og kontrol finder tillige med regnskabs- og

kontrolbestemmelser, der fastsættes i medfør af lovens

§ 24, stk. 1, anvendelse på den selvstændige

transportør.«

4.

§ 9, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Fritaget for afgift er endvidere varer, der anvendes

til fremstilling af elektricitet i kraftværker og

kraft-varme-værker, der er registreret efter denne lov, når der

skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet. Kraftværker og

kraft-varme-værker omfattet af bilaget til denne lov skal ikke betale

afgift af den del af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, der

medgår til produktionen af elektricitet, og som indregnes i

elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses

den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i elektricitetsprisen

efter den kontrakt mellem kraft-varme-værket og varmeaftageren, der var

gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget,

såfremt mere end 25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af

elektricitet til indenlandsk anvendelse afsættes til

ikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfor nævnte

kraft-varme-værker gælder dog følgende:

1) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1.

juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk

anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli

1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraft-varme-fordelen

deles efter højst 12 år.

3) Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraft-varme-værk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal der tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af

bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.

Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er

medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede

forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet

der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov

svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre

kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet

vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, der er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde

elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale

energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraft-varme-værker

end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne

den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er

medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem

på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og

på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede

elektricitet og den fremstillede mængde varme eller at beregne den

andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået

til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side

energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på

den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den

metode, som andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget,

vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.

Energiindholdet udgør:

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas)

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ//t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

MJ = megajoule

GJ = gigajoule.«

5.

I § 11, stk. 8, indsættes efter 1.

pkt.:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra

varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg

nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ

varme.«

6.

§ 22 affattes således:

»§ 22.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i de

virksomheder, der omfattes af loven, og til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale

samt korrespondance m.v.

Stk. 2.

Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne

beskæftigede personer skal yde de statslige told- og skattemyndigheder

fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i

stk. 1 nævnte eftersyn.

Stk. 3.

Det i stk. 1 nævnte materiale skal på

begæring udleveres eller indsendes til de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 4.

Erhvervsdrivende skal på begæring meddele

de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om deres indkøb og

eventuelle videresalg af afgiftspligtige varer.

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget

til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer

erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt

transporteres til andre end registrerede virksomheder.

Stk. 6.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn af

varebeholdninger og regnskaber m.v. hos de i stk. 4 og 5 omhandlede

virksomheder.

Stk. 7.

I det omfang oplysninger som nævnt i stk. 1

og 6 er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse

oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 8.

De statslige told- og skattemyndigheder er berettiget

til, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse at udtage prøver af

brændstofindholdet i registrerede motorkøretøjers tanke,

når køretøjerne ikke befinder sig på en privat

bopæl, og i anlæg, hvori der ifølge bestemmelser fastsat

efter § 24, stk. 1, ikke må anvendes motorbrændstof,

der er tilsat farvningspræparater eller denatureringsmidler.«

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887

af 3. oktober 1996, som ændret bl.a. ved lov nr. 443 af 10. juni 1997,

§ 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, lov

nr. 1028 af 23. december 1998, § 3 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i lov

nr. 945 af 20. december 1999 og senest ved § 2 i lov nr. 1297 af 20.

december 2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Der ydes endvidere afgiftsfritagelse eller

-godtgørelse af varer, der anvendes til fremstilling af elektricitet i

kraftværker og kraft-varme-værker, der er registreret efter denne

lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af elektricitet.

Kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af bilaget til denne

lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af elektricitet, og

som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i elektricitetsprisen

efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer, der skal indregnes i

elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem kraft-varme-værket og

varmeaftageren, der var gældende den 1. juli 1998, og som var godkendt

af Elprisudvalget, såfremt mere end 25 pct. af

kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk

anvendelse afsættes til ikkeomkostningsbestemte priser. For nedenfor

nævnte kraft-varme-værker gælder dog

følgende:

1) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1.

juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk

anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli

1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraft-varme-fordelen

deles efter højst 12 år.

3) Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraft-varme-værk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal der tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af

bilaget, får godtgjort eller kan fritages for afgiften af den andel af

det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået til

fremstilling af elektricitet. Den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet,

beregnes som det samlede forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen

divideret med 1,25, idet der dog højst kan opnås friholdelse for

afgift efter denne lov svarende til elektricitetsproduktionen divideret med

0,35. Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, kan i

stedet vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, der er medgået til fremstilling af elektricitet,

som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede

mængde elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det

totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre

kraft-varme-værker end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden

vælge enten at beregne den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af

elektriciteten, som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i

den fremstillede elektricitet og på den anden side summen af

energiindholdet i den fremstillede elektricitet og den fremstillede

mængde varme eller at beregne den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet,

som forholdet mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede

elektricitet divideret med 0,9 og på den anden side det totale

energiindhold i de indfyrede brændsler. Den metode, som andre

kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, vælger, skal

benyttes i hele kalenderåret.«

2.

I § 10, stk. 8, indsættes efter 1.

pkt.:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra

varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg

nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ

varme.«

3.

§ 31, stk. 5, ophæves.

§ 3

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret

bl.a. ved § 1 i lov nr. 390 af 2. juni 1999 og senest ved § 22 i lov nr.

1029 af 22. november 2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 7, stk. 1, affattes således:

»Fritaget for afgift er endvidere varer omfattet af

§ 1, stk. 1, nr. 1-5, der anvendes til fremstilling af elektricitet

i kraftværker og kraft-varme-værker, der er registreret efter

denne lov, når der skal betales afgift efter lov om afgift af

elektricitet. Kraftværker og kraft-varme-værker omfattet af

bilaget til denne lov skal ikke betale afgift af den del af det samlede

forbrug af afgiftspligtige varer, der medgår til produktionen af

elektricitet, og som indregnes i elektricitetsprisen. Som indregnet i

elektricitetsprisen efter 2. pkt. anses den del af de afgiftspligtige varer,

der skal indregnes i elektricitetsprisen efter den kontrakt mellem

kraft-varme-værket og varmeaftageren, der var gældende den 1.

juli 1998, og som var godkendt af Elprisudvalget, såfremt mere end

25 pct. af kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til

indenlandsk anvendelse afsættes til ikke-omkostningsbestemte priser.

For nedenfor nævnte kraft-varme-værker gælder dog

følgende:

1) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke den 1.

juli 1998 havde en godkendt kontrakt, beregnes den del af de afgiftspligtige

varer, der anses for indregnet i elektricitetsprisen, ved fra 1 at

trække forholdet mellem på den ene side periodens samlede

varmeleverance ab værk tillagt eget forbrug af varme og divideret med

1,19 og på den anden side det totale energiindhold i de i perioden

indfyrede brændsler. Er varmeforsyningen mindre end 12 år gammel,

divideres i stedet med 2,0. Der kan dog maksimalt opnås fritagelse for

en andel af det samlede brændselsforbrug svarende til andelen af

på den ene side energiindholdet i den i perioden fremstillede

elektricitet divideret med 0,4 og på den anden side det totale

energiindhold i de i perioden indfyrede brændsler.

2) For kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt., der ikke havde en

godkendt kontrakt den 1. juli 1998, men har en godkendt kontrakt den 1. juli

1999, og som den 1. juli 1999 afsatte mindre end 25 pct. af

kraft-varme-værkets produktion af elektricitet til indenlandsk

anvendelse til ikkeomkostningsbestemte priser, finder kontrakten af 1. juli

1999 anvendelse. Det er dog en forudsætning, at kraft-varme-fordelen

deles efter højst 12 år.

3) Kraft-varme-værker omfattet af 3. pkt. kan i stedet for efter

nr. 1 eller 2 opgøre den del af de afgiftspligtige varer, der anses

for indregnet i elektricitetsprisen, på grundlag af principperne i en

af Elprisudvalget godkendt kontrakt fra et tilsvarende eksisterende

kraft-varme-værk (et referenceværk). Ved valg af

referenceværk skal der tilstræbes størst mulig

overensstemmelse mellem værkernes virkningsgrader, alder,

udbygningstakten for varmeforsyningen og de kontraktmæssige forhold

vedrørende elektricitets- og varmefremstillingen. Valg af

referenceværk skal godkendes af de statslige told- og

skattemyndigheder.

Andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af

bilaget, skal ikke betale afgift af den andel af det samlede forbrug af

afgiftspligtige varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet.

Den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er

medgået til fremstilling af elektricitet, beregnes som det samlede

forbrug af varer fratrukket kraft-varme-produktionen divideret med 1,25, idet

der dog højst kan opnås friholdelse for afgift efter denne lov

svarende til elektricitetsproduktionen divideret med 0,35. Andre

kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget, kan i stedet

vælge at beregne den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige

varer, som er medgået til fremstilling af elektricitet, som forholdet

mellem på den ene side energiindholdet i den fremstillede mængde

elektricitet divideret med 0,65 og på den anden side det totale

energiindhold i de indfyrede brændsler. Andre kraft-varme-værker

end de, der er omfattet af bilaget, kan desuden vælge enten at beregne

den andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er

medgået til fremstilling af elektriciteten, som forholdet mellem

på den ene side energiindholdet i den fremstillede elektricitet og

på den anden side summen af energiindholdet i den fremstillede

elektricitet og den fremstillede mængde varme eller at beregne den

andel af det samlede forbrug af afgiftspligtige varer, som er medgået

til fremstilling af elektricitet, som forholdet mellem på den ene side

energiindholdet i den fremstillede elektricitet divideret med 0,9 og på

den anden side det totale energiindhold i de indfyrede brændsler. Den

metode, som andre kraft-varme-værker end de, der omfattes af bilaget,

vælger, skal benyttes i hele kalenderåret.

Energiindholdet udgør:

Spildolie

40,4 MJ/kg

Fyringstjære

36,4 MJ/kg

Gas- og dieselolie

35,9 MJ/l

Petroleum

34,8 MJ/l

Fuelolie

40,4 MJ/kg

LPG

46,0 MJ/kg

Gas, som fremkommer ved raffinering af mineralsk olie

(raffinaderigas)

52,0 MJ/kg

Stenkul

25,2 GJ/t

Koks

28,9 GJ/t

Jordoliekoks

31,4 GJ/t

Brunkulsbriketter og brunkul

18,3 GJ//t

Benzin

32,9 MJ/l

Halm

14,5 MJ/kg

Træaffald

14,7 MJ/kg

Andet affald

9,4 MJ/kg

Naturgas

39,6 MJ/Nm3

Biogas

19,7 MJ/Nm3

Forgasningsgas

4,0 MJ/Nm3

MJ = megajoule

GJ = gigajoule«

2.

I § 8, stk. 7, indsættes efter 1.

pkt.:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra

varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg,

nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 42,00 kr. pr. GJ

varme.«

§ 4

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf.

lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret senest

ved § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 7, stk. 4, indsættes som nr.

4:

4) afgiftspligtige varer, som anvendes til eget forbrug af el anvendt

direkte til elfremstilling i elselskaber, jf. § 5,

stk. 2.«

2.

I § 9, stk. 5, indsættes efter 1.

pkt.:

»For nyttiggjort overskudsvarme hidrørende fra

varme produceret på virksomhedens eget kraft-varme-anlæg

nedsættes tilbagebetalingen efter 1. pkt. til 6,00 kr. pr. gigajoule

varme.«

3.

I bilaget til loven indsættes i nr. 11 som

3. pkt.:

»Ud over de i 2. pkt. nævnte anvendelser ydes der

endvidere tilbagebetaling for elektricitet anvendt direkte til fremstilling

af slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld samt de under litra b

nævnte varer for et forbrug på op til 150 kWh pr. t

isoleringsmateriale.«

4.

I bilaget til loven affattes nr. 12 således:

»12) Der anvendes direkte til keramisk brænding,

forudgående tørring af varer bestemt hertil samt til

fremstilling af porebeton.«

5.

I bilaget til loven indsættes i nr. 13 som

3. pkt.:

»Desuden omfattes elektricitet anvendt direkte ved

produktion af moler og bentonit for den del af forbruget, der ikke overstiger

60 kWh pr. t færdigt materiale.«

6.

I bilaget til loven ændres i nr. 20

»personskattelovens § 19 a, stk. 3« til:

»aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 3«.

§ 5

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17.

september 1998, som ændret senest ved § 6 i lov nr. 1297 af 20.

december 2000, foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, nr. 14, affattes således:

»14) Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og

andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med

en indfyret effekt på over 1.000 kW.«

2.

§ 2, stk. 3, 2. pkt., og den

efterfølgende opregning affattes således:

»Afgiften udgør for:

1)

Træpiller med svovlholdigt bindemiddel

40 kr. pr. t

2)

Halm

23 kr. pr. t

3)

Affald

9 kr. pr. t.«

3.

§ 2, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 4-6.

4.

§ 6, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4.

For registrerede virksomheder, der betaler afgift

efter bestemmelserne i § 2, stk. 3, opgøres den

afgiftspligtige mængde af varer nævnt i § 1, nr. 14, som den

mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden.«

5.

§ 9, stk. 6, affattes således:

»Stk. 6.

Virksomheder, der forbruger varer nævnt i

§ 1, nr. 5-7, og halm og træpiller med svovlholdigt bindemiddel

som nævnt i § 1, nr. 14, der begrænser udledningen af

svovldioxid til luften gennem røgrensning, binding af svovl i andre

materialer m.v., og som ikke foretager måling af den bortrensede eller

bundne mængde svovl, kan beregne godtgørelsen efter en

standardsats. Standardsatsen udgør for:

1)

Brændsel nævnt i § 1, nr. 5-7:

a)

20 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i risteanlæg

eller »fluid bed«-anlæg,

b)

5 kr. pr. t indfyret brændsel, der anvendes i andre

anlæg.

2)

Brændsel nævnt i § 1, nr. 14, jf. dog stk. 7:

a)

8 kr. pr. t for træpiller med svovlholdigt bindemiddel,

b)

8 kr. pr. t for halm.«

6.

I § 33 indsættes efter stk. 6:

»Stk. 7.

Til virksomheder, der fra kraft-varme-værker og

hertil knyttede blokvarmecentraler får leveret varme, som omfattes af

§ 1, stk. 1, nr. 2 eller 5-7, og hvor den til virksomheden

fakturerede og af virksomheden betalte svovlafgift af den til brug for

leverancen medgåede mængde brændsel kan dokumenteres og

udgør mindst 250.000 kr. pr. år, ydes en godtgørelse

svarende til det særlige bundfradrag efter stk. 1 for varer

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 5-7, og efter stk. 3 for varer

omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, når anvendelsen sker til

formål nævnt i proceslisten til kuldioxidafgiftsloven, og

når virksomheden har indgået en aftale efter lov om ændring

af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i

visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaler om

energieffektiviseringer m.v.). Leveres varmen kun i en del af året,

nedsættes grænsen på 250.000 kr.

forholdsmæssigt.«

§ 6

I lov om tilskud til elproduktion, jf. lovbekendtgørelse nr. 768 af

6. oktober 1997, som ændret ved lov nr. 377 af 2. juni 1999, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 1 affattes således:

»§ 1.

Efter reglerne i denne lov ydes

der statstilskud til produktion af elektricitet, der fremstilles ved biogas-

og naturgasbaseret decentral kraft-varme-produktion, naturgasbaseret

industriel kraft-varme-produktion eller affaldsbaseret

kraft-varme-produktion.

Stk. 2. Statstilskud ydes kun til den del af

produktionen, hvoraf der betales afgift efter lov om afgift af

elektricitet.«

2.

Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a.

Ved et fjernvarmenet forstås i denne lov et

fysisk selvstændigt kollektivt varmeforsyningsnet.

Stk. 2. Værker omfattet af denne lov skal

bestå af et eller flere anlæg, der forsyner ét

fjernvarmenet.

Stk. 3. Ved et barmarksværk forstås i denne

lov et anlæg til produktion af varme eller kraftvarme, hvor varmen

alene leveres til godkendte anlæg til fremføring af varmt vand

eller damp, såfremt anlægget er etableret samtidig med

etableringen af produktionsanlægget.«

3.

§ 2 a affattes således:

»§ 2 a.

Der ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh til

elproducenter for den mængde elektricitet, der fremstilles ved

naturgasbaseret industriel kraft-varme-produktion eller ved affaldsbaseret

kraft-varme-produktion.

Stk. 2.

Efter udløb af den periode, hvor der efter stk.

1 ydes et tilskud på 7 øre pr. kWh, gives et tilskud på 2

øre pr. kWh ved udskiftning af eksisterende naturgas- eller

affaldsbaserede industrielle kraft-varme-anlæg.

Stk. 3.

Tilskud efter stk.1 og 2 er betinget af, at

produktionsudstyret ved idriftsættelsen er nyt.

Stk. 4.

Tilskuddet til elproduktion som nævnt i

stk. 1 udgør 10 øre pr. kWh for elektricitet, der

fremstilles på decentrale affaldsbaserede kraft-varme-værker med

en samlet kapacitet for elproduktion på 3 MW eller derunder, og som

enten er idriftsat inden den 1. januar 1997, eller hvor der inden denne dato

er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme til

kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.

Stk. 5. Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler for ydelse af tilskuddet efter

stk. 1-3.«

4.

Efter § 2 a indsættes:

»§ 2 b.

Naturgasbaserede decentrale kraft-varme-værker

med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder

får tilskud på 8 øre pr. kWh til elproduktionen.

Tilskuddet gives op til en årlig elproduktion af det

tilskudsberettigede brændsel på 8 mio. kWh fordelt efter

følgende maksimumssatser: 1. kvartal 3 mio. kWh, 2. kvartal 1,6 mio.

kWh, 3. kvartal 1 mio. kWh og 4. kvartal op til 8 mio. kWh fratrukket

elproduktionen af det tilskudsberettigede brændsel fra de

foregående tre kvartaler. Grænsen på de 8 mio. kWh

reduceres med de kvartalssatser, hvor værket ikke har været

idriftsat.

Stk. 2.

Decentrale kraftvarmeværker med en samlet

kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der forsynes med

både biogas og naturgas, og hvor der af det samlede

brændselsforbrug regnet efter energiindhold for regnskabsåret

2000-2001 eller 2001 var mindst 10 procent naturgas, får tilskud

på 8 øre pr. kWh. Tilskuddet gives op til en årlig

elproduktion af det tilskudsberettigede brændsel på 8 mio. kWh

fordelt efter de i stk. 1 angivne maksimumssatser.

Stk. 3.

Naturgasbaserede decentrale kraft-varme-værker

med en samlet kapacitet for elproduktion på 25 MW eller derunder, der

omlægger deres forsyning til at kunne anvende både biogas og

naturgas eller kun biogas, får støtte efter de i stk. 1

angivne kriterier.

Stk. 4.

Elektricitet, der er fremstillet på

barmarksværker, er undtaget fra den årlige tilskudsgrænse i

stk. 1.

Stk. 5.

Tilskud efter stk. 1-4 gives kun til værker

og barmarksværker, som er idriftsat inden den 1. juli 2002, eller hvor

der inden samme dato er indsendt projektforslag for omstilling til kraftvarme

til kommunalbestyrelsen i henhold til lov om varmeforsyning.

Stk. 6.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler for ydelsen af tilskuddet efter

stk. 1-5.«

5.

§ 3 a, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

For et industrielt kraft-varme-værk, der

leverer varme til et kollektivt varmeforsyningsanlæg, ydes tilskuddet

til den del af det industrielle kraft-varme-værks elproduktion, der kan

henføres til varmeproduktion til det kollektive

varmeforsyningsanlæg, efter samme kriterier som i § 2 b,

stk. 1-5.«

6.

I § 3 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »som der

er ydet tilskud til efter § 2 a, stk. 1.« til: »som er fremstillet

ved naturgasbaseret decentral kraft-varme-produktion.«

7.

§ 3 d affattes således:

»§ 3 d.

Tilskud til elproducenter ydes til den producerede

mængde elektricitet målt ved det kollektive elforsyningsnet. Hvis

elektriciteten ikke måles ved det kollektive elforsyningsnet, ydes

tilskuddet til den producerede mængde elektricitet fratrukket dels et

beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet og

dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen.

Registreringen foretages af netvirksomheden.

Stk. 2.

Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud efter stk. 1

foretages i overensstemmelse med § 4.«

8.

I § 4 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

pålægge elproducenterne at udarbejde og meddele alle

sådanne oplysninger, som er nødvendige for varetagelsen af de i

loven nævnte opgaver.«

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2002, jf.

dog stk. 2-6.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af § 4, nr. 3-5, herunder at loven har virkning fra

den 1. juli 2002.

Stk. 3.

Lovens § 6, nr. 7, træder i kraft den 1. juli

2002. Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for

ikrafttræden af § 6, nr. 2-6 og 8. Ligeledes fastsætter

økonomi- og erhvervsministeren tidspunktet for ikrafttræden af

den under § 6, nr. 1, foreslåede affattelse af § 1, stk. 1, i lov

om tilskud til elproduktion. Ministeren kan fastsætte, at dele af § 6

træder i kraft før andre dele af § 6.

Stk. 4.

Tilskud, der ydes efter lov om tilskud til

elproduktion, til elektricitet, der fremstilles i perioden fra den 1. juli

2002 til ikrafttrædelsestidspunktet efter stk. 3, udbetales med

forbehold for tilbagebetaling, hvis der udbetales større tilskud end

efter denne lov. Såfremt der i samme periode ydes et mindre tilskud til

elproduktionen end efter denne lov, udbetales manglende tilskud efter denne

lovs ikrafttræden.

Stk. 5.

Økonomi- og erhvervsministeren kan

fastsætte nærmere regler om tilbagebetaling og udbetaling af

tilskud som nævnt i stk. 4. Der kan i den forbindelse

fastsættes regler, der fraviger lovens § 6. Det kan

fastsættes, at tilskud, der skal tilbagebetales, kan modregnes i

fremtidigt tilskud.

Stk. 6.

Fra den 1. januar 2001 til den 1. juli

2002 kan der ydes tilskud til elproducenter omfattet af § 8 a, stk. 3 og 4, i

elforsyningsloven for det tilskudsberettigede egetforbrug. Netvirksomhederne

foretager opgørelsen af det tilskudsberettigede egetforbrug enten ved

en måling ved det kollektive elforsyningsnet eller ved en beregning.

Denne beregning foretages ved, at der fra egetforbruget fratrækkes dels

et beregnet nettab fra produktionsstedet til det kollektive elforsyningsnet

og dels det nødvendige egetforbrug i forbindelse med elproduktionen.

Netvirksomhedernes udbetaling af tilskud foretages i overensstemmelse med § 4

i lov om tilskud til elproduktion.

Stk. 7.

Loven finder anvendelse for afgiftspligtige varer, der

fra tidspunktet for lovens ikrafttræden udleveres til forbrug fra

registrerede virksomheder, forbruges af registrerede virksomheder, angives

til fortoldning, modtages fra udlandet eller medbringes fra udlandet.

Stk. 8.

For løbende leverancer, for hvilke

afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og

afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af

leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttræden til

afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede

afregningsperiode. Med de statslige told- og skattemyndigheders tilladelse

kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af

leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Lignende dokumenter