Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
2. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven,
personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre
skattelove
(Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og
underskudsregler)
[af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 24 ændringsforslag til lovforslaget.
Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 11-24. Socialistisk
Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 1-10.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2002 og var til
1. behandling den 26. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med
fremsættelsen. Den 21. og 26. marts og den 19. april 2002 sendte
skatteministeren nogle høringsnotater opdelt på de forskellige
dele af lovforslaget til udvalget. Høringsnotaterne gengiver
hovedtrækkene i høringssvarene samt skatteministerens
kommentarer hertil.
Skriftlige henvendelser
Læs alt
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Arthur Andersen Statsautoriserede Revisorer,
Danisco A/S,
Dansk Industri,
Danske Andelsselskaber,
Ernst & Young,
FDB,
Foreningen af Registrerede Revisorer,
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
GE Frankona RE
GS Tax ApS,
KPMG Skat,
PriceWaterhouseCoopers og
Unimerco A/S.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har Unimerco A/S mundtligt over for udvalget
redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 54 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af SF stillede
ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S, SF og RV)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. S og SF vil
stemme for de af SF stillede ændringsforslag og hverken for eller imod
de af skatteministeren stillede ændringsforslag. RV vil stemme hverken
for eller imod de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre bemærker
følgende:
Selv om der i den såkaldte »konkurrencepakke« tales meget om nye veje på erhvervsområdet,
så er helhedsindtrykket af de foreliggende skatteforslag, at de i
udpræget grad vil give skattelettelser, skatteudskydelser og åbne
skattehuller for virksomheder samt for udvalgte befolkningsgrupper typisk
de mere velaflagte mens indholdet af fremadrettet erhvervspolitik er yderst
beskedent. Sådan forholder det sig også med L 99, der
udmønter en række af regeringens skatteændringer for
erhvervslivet.
Regeringen anfører, at den har finansieret en
række af skatteændringerne i forbindelse med FL 2002. Det er
imidlertid kun udgifter i 2002, der er finansieret, og regeringen har ikke
oplyst, hvor pengene til de fremtidige provenutab skal komme fra.
Endelig skal det helt klart pointeres, at de angivne
provenutab er det rene gætteri, og at regeringen såvel som
oppositionen ingen muligheder har for at overskue omfanget af anvendelsen af
de lovændringer, regeringen nu gennemfører. Navnlig mulighederne
for at kombinere skatteændringerne og de nye muligheder for at udskyde
skatten generation efter generation skaber stor bekymring i Socialdemokratiet
og Det Radikale Venstre. Også forslaget om ubegrænset at kunne
fremføre skattemæssige underskud burde vække også
regeringens almindelige bekymring, da man tidligere har set, hvor store
problemer transaktioner for at udnytte underskud kan give. Det er i
øvrigt et af de forslag, hvor regeringen laver en lovændring nu,
men de provenumæssige konsekvenser viser sig først om 5 år
og fremefter.
Det er svært at påstå med rette, at der
er meget reel erhvervspolitik eller konkurrencefremmende politik i forslaget.
Der er i langt højere grad tale om begunstigende skatteregler rettet
til personer, som regeringen føler sig »nærtbeslægtet« med, og som V, K og DF gerne vil begunstige med særlige
skattefordele. Man kan frygte, at dette forslag er første led i
ændringer af en karakter, der kan føre til det, som der blev
værnet om, da den nuværende statsminister var skatteminister fra
1987-1992, hvor skattesystemet blev undermineret med spekulation og
skatteundvigelser i stor stil. Det endte dengang i selskabstømninger
og anpartsprojekter med milliardtab i skatteprovenu til følge og en
skattemoral, som var undergravende for et velfærdssamfund, som
kræver en betydelig finansiering opkrævet på et
retfærdigt og ligeligt grundlag, hvor alle må bidrage.
Oprydningen efter perioden 1987-92 er langt fra tilendebragt, da der fortsat
verserer et stort antal skattesager fra den tid ved domstolene.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre må derfor
på det kraftigste advare mod vedtagelsen af L 99 og vil derfor stemme
imod ved forslagets 3. behandling.
Til de enkelte punkter har Socialdemokratiet og Det
Radikale Venstre følgende bemærkninger:
1. Grænsen for skattefrit datterselskabsudbytte
nedsættes
Nedsættelsen af grænsen for den ejerandel, som
giver adgang til skattefrit udbytte fra datterselskab til moderselskab, fra
25 procent til 20 procent kan betragtes som et principielt brud med, at man
anser grænsen for at blive opfattet som hovedaktionær i en lang
række sammenhænge til at være en ejerandel på 25
pct.
Når man forlader den slags principielle
afgrænsninger, opstår der tilfældigheder, hvor man konstant
kan diskutere grænsen for ejerandelen.
Hertil kommer, at forslaget koster de offentlige finanser
40 mio. kr. Igen melder det spørgsmål sig, om det er en optimal
måde at anvende de erhvervspolitiske midler på.
2. Kontant betaling ved omstrukturering
Der er i dag regler for skattefri omstrukturering af
danske selskaber. Forslaget om at ophæve gældende regler om, at
kontant betaling for modtagelse af aktier i forbindelse med en sådan
omstrukturering maksimalt må udgøre 10 procent af værdien
af de modtagne aktier, er som udgangspunkt dybt betænkeligt, da man kan
frygte, at det vil blive brugt som ren skatteomgåelsesregel. Man kan
spørge, om ikke forslaget er direkte erhvervsskadeligt, da man
præmierer, at man kan trække penge ud af virksomhederne uden at
skulle underlægges en normal beskatning.
3. Kapitalafkastordning for aktier og anparter lempes
Lempelsen kan accepteres, så længe man
fastholder, at medarbejdernes arbejdsindsats ydes i datterselskabet til
holdingselskabet, hvor medarbejderne kan anvende kapitalafkastordningen til
køb af aktier.
Arbejdskravet er helt afgørende for
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.
4. Reglerne for CFC-beskatning tydeliggøres
Udenlandske datterselskaber, som hovedsagelig har
finansielle aktiver eller indtægter fra finansiel virksomhed, kan efter
gældende regler blive underlagt en særlig CFC-beskatning
(Controlled Foreign Company-beskatning). CFC-beskatning vil afhænge af,
om beskatningen i det land, hvor datterselskaber har hjemme, er
væsentligt lavere end beskatningen i Danmark.
CFC-beskatningen skal ses som et værn mod at
omgå dansk beskatning eller en beskatning på et nogenlunde
tilsvarende niveau i et andet land. Der er tale om fælles
internationale bestræbelser for at imødegå spekulation i
forhold til de lande, som bevidst stiller sig til rådighed med
skatteregler, der kan misbruges i forhold til andre lande, og bruger det i
deres markedsføring af sig selv som hjemsted for virksomheder og
kapitalejere. I dag er det imidlertid et skøn fra myndighederne, som
afgør, om beskatningen i udlandet er væsentligt lempeligere end
i Danmark.
Regeringen vil indføre nye objektive regler for,
hvornår beskatningen i udlandet opfattes som væsentlig
lempeligere end i Danmark. Det har alle skattesagkyndige hidtil anset for at
være en umulighed. Skattesystemerne landene imellem er så
forskellige, at det er en umulighed at sætte de mange forhold, der
spiller ind, på en objektiv formel, som man kan måle
præcist efter. Derfor vil regeringens ændring ikke blive til gavn
for det egentlige erhvervsliv, men med stor sandsynlighed blive brugt til
fremtidig skatteundgåelse. Det virker direkte imod EU-, OECD- og
øvrige internationale bestræbelser på at
imødegå international skattespekulation og konkurrence på
skattesystemer i visse lande, som undergraver andre landes
skatteindtægter.
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre støtter
ændringerne, der kan sikre Coop-Nordens fusion. Ligesom
Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre støtter
præciseringerne vedrørende PAL-lovgivningen.
SF bemærker, at SF indstiller lovforslaget til
forkastelse. Men for at afbøde nogle af de allerværste og mest
urimelige virkninger af lovforslaget har SF stillet ændringsforslag nr.
1-10.
Sammen med lovforslag nr. L 194 om ændring af
successionsreglerne vil nærværende lovforslags ændringer i
reglerne om omstruktureringer gøre det betydeligt lettere at
gennemføre overførsel af store pengebeløb uden
beskatning.
Under dække af at sikre generationsskifte af
virksomheder gennemføres ændringer, der gør det muligt at
generationsskifte store formuer, hvor der ikke er nogen erhvervsvirksomhed,
der skal have nye ejere.
I bund og grund skyldes dette, at det i dag er muligt at
gennemføre skattefri omstruktureringer, uden at dette er
erhvervsmæssigt begrundet.
SF har derfor stillet en række
ændringsforslag, der sikrer, at der kun gives tilladelse til
skattemæssig succession, når der er en erhvervsmæssig grund
til dette.
Tilladelserne bør ikke gives i tilfælde, hvor
omstruktureringen alene gives af hensyn til ønsket om at spare skat
hos aktieejerne (udskydelse af aktieavancebeskatningen) eller hos selskaberne
(udskydelse af beskatning af avance på anlægsaktiver,
særligt goodwill og ejendomme, herunder genvundne afskrivninger).
De pågældende tilladelser bør derfor
kun gives, når omstruktureringen er begrundet i
forretningsmæssige forhold, f.eks. mulighed for forøgelse af
erhvervsvirksomhedens indtjening, ekspansion eller overlevelse.
Da de pågældende bestemmelser er fastsat under
iagttagelse af EU’s fusionsdirektiv, er det fundet hensigtsmæssigt
direkte at henvise til bestemmelsen i fusionsdirektivets artikel 11, der
netop fastsætter, hvornår der kan nægtes tilladelse til de
pågældende transaktioner.
Det bemærkes her, at der netop i den såkaldte
Leur-Blom-sag (EF-Domstolens dom af 17. juni 1997) er anført, at det
at spare skat ikke i sig selv er en forretningsmæssig begrundelse for
transaktionen.
Et tredje mindretal (EL) indstiller lovforslaget
til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af
SF stillede ændringsforslag og imod de af skatteministeren stillede
ændringsforslag.
Enhedslisten bemærker, at regeringen med det her
forslag lægger op til skattelettelser for erhvervslivet inden for de
områder, som erhvervslivet selv har bestilt, og måske af den
grund har skatteministeren heller ikke brugt overdrevent meget energi
på at argumentere for rimeligheden af de enkelte forslag. Her henvises
blot til, at dette eller hint er hensigtsmæssigt eller
uhensigtsmæssigt.
Det samlede provenutab opgøres til 50 mio. kr. Det
dækker dog over, at ministeren ikke er i stand til at redegøre
for de provenumæssige konsekvenser af et meget vigtigt element i
lovforslaget: Muligheden for at udnytte et skattemæssigt underskud i en
tidsmæssigt ubegrænset periode.
I gennemsnit er der i perioden 1996-2000 opgjort underskud i skattepligtig
indkomst for selskaber og personer på ca. 23 mia. kr. pr år.
Skatteministeren skønner, at det samlede provenutab vedrørende
underskud opgjort i 2002 kun vil udgøre 350 mio. kr. Reelt
lægges der op til en tikkende bombe under skattegrundlaget i fremtiden.
Det andet dyre forslag er forslaget om nedsættelse af kravet om
ejerandel for selskabers modtagelse af skattefri udbytter. Denne
ændring betyder, at Danmark går ned under det maksimumniveau, som
EU har lagt. Danmark kaster sig altså hermed ud i en konkurrence med de
andre EU-lande om skattedumpning. Konsekvenserne af det bliver øget
overskud til virksomhederne efter skat og heraf følgende højere
kurser på aktierne, større avancer og større udbytter.
Fint nok for aktionærerne og klart målrettet mod deres
interesser, men de samfundsmæssige og beskæftigelsesmæssige
interesser i det her er unægtelig svære at få øje
på.
Alt i alt kan det konstateres, at ministerens beregning af
provenutabet er præget af en meget stor usikkerhed, og at disse forslag
åbner en række nye muligheder for skattetænkning.
Skatteministeren forventer da også, at der skal bruges flere ressourcer
til at kontrollere erhvervslivet som følge af disse ændringer.
Øgede driftsudgifter på 240.000 kr. om året og otte nye
årsværk, anslås det. Det er jo ikke det første
forslag, skatteministeren har fremsat, hvor der er brug for mere personale i
skattevæsenet, samtidig med at regeringen stadig opererer med massive
nedskæringer i Told og Skat. Det hænger simpelt hen ikke sammen,
medmindre altså skatteministeren vil indføre nøjagtig den
samme lemfældighed i skattekontrollen, som den nuværende
statsminister indførte i sin korte og dog alligevel alt for lange tid
som skatteminister. Enhedslisten ønsker ikke at medvirke til at
åbne for denne gavebod for erhvervslivet. Enhedslisten stemmer imod
det.
Et fjerde mindretal (KRF) vil stemme hverken for
eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af
skatteministeren stillede ændringsforslag og imod de af SF stillede
ændringsforslag.
Kristeligt Folkeparti kan som meddelt ved 1. behandling
tilslutte sig en hel del af de 16 enkelt-forslag i lovforslaget, men
Kristeligt Folkeparti er skeptiske i forhold til andre. Da regeringen ikke
har vist interesse for at opdele forslaget for derved at opnå en
bredere opbakning bag nogle af elementerne i forslaget, vil Kristeligt
Folkeparti stemme hverken for eller imod det samlede lovforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S
og EL):
Til § 2
1) Nr. 1 affattes således:
»
1. § 2, stk. 2, 2.
pkt., affattes således:
»
Overstiger de
samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i
fortjeneste efter stk. 1 i de følgende indkomstår, jf. dog stk.
4. ««
[Konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 2]
2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 2
indsættes som stk. 4:
»
Stk. 4. Såfremt mere
end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved
indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller
deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori
selskabet eller foreningen har et uudnyttet tab efter stk. 2, kan selskabet
eller foreningen dog ikke fradrage tabet i fortjenester efter stk. 1.
Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller
deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af et
tidligere indkomstår råder over mere end 50 pct. af den samlede
stemmeværdi. Ligningslovens § 15, stk. 10, finder tilsvarende
anvendelse ved bedømmelsen efter 1. og 2. pkt.««
[Afskæring af tabsfradrag i selskaber, hvori der
sker et ejerskifte på mere end 50 pct.]
Til § 3
3) Nr. 1 affattes således:
»
1. § 6, stk. 5, 2.
pkt., affattes således:
»
Overstiger
årets tab årets fortjenester, kan det overskydende tab fradrages
i fortjenester efter stk. 1, 3 og 4 i de følgende indkomstår,
jf. dog stk. 8. ««
[Konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 6]
4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 6, stk.
5, indsættes som 4. pkt.:
»
Tabet kan dog
kun fradrages i fortjeneste på ejendomme, som var i den skattepligtiges
eller ægtefællens besiddelse på det tidspunkt, hvor tabet
blev konstateret. ««
[Fradrag for tab begrænset til modregning i gevinst
på ejendomme, som den skattepligtige ejer på tabstidspunktet]
5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»
02. I § 6, stk.
7, indsættes som 3. pkt.:
»
Tabet kan dog
kun fradrages i fortjeneste på ejendomme, som var i den anden
ægtefælles besiddelse på det tidspunkt, hvor tabet blev
konstateret. ««
[Fradrag for tab begrænset til modregning i gevinst
på ejendomme, som ægtefællen ejer på
tabstidspunktet]
6) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»
03. I § 6
indsættes som stk. 8:
»
Stk. 8. Såfremt
mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved
indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller
deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori
selskabet eller foreningen har uudnyttede tab efter stk. 5, kan selskabet
eller foreningen dog ikke fradrage tabet i fortjenester efter stk. 1, 3 eller
4.««
[Afskæring af tabsfradrag i selskaber, hvori der
sker et ejerskifte på mere end 50 pct.]
Til § 7
7) Nr. 2 affattes således:
»
2. § 31, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2. Tab på en
kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang,
tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige
nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke i gevinsten er fradraget
tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1, dog ikke et
tidligere indkomstår end 2002. Såfremt mere end 50 pct. af
aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets
udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved
begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori selskabet eller
foreningen har skattepligtige nettogevinster på kontrakten, kan
selskabet eller foreningen dog ikke fradrage tabet. Tilsvarende gælder,
såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets
udløb end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår råder
over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ligningslovens § 15,
stk. 10, finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen efter 2. og 3.
pkt.««
[Afskæring af tabsfradrag i selskaber, hvori der
sker et ejerskifte på mere end 50 pct.]
8) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:
»
01. § 31, stk. 3,1.
pkt., affattes således:
»
Yderligere
tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets
og de følgende indkomstårs nettogevinster på alle
kontrakter omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at
afstå eller at erhverve aktier, jf. dog stk. 5.««
[Konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 10]
9) Nr. 3 affattes således:
»
3. I § 32, stk. 3,
1. pkt., ændres »følgende 5«
til: »følgende«.«
[Konsekvensændring som følge af
ændringsforslag nr. 8]
10) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»
02. I § 31
indsættes som stk. 5:
»
Stk. 5. Såfremt mere
end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening
omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved
indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller
deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori
selskabet eller foreningen har et uudnyttet tab efter stk. 3, kan selskabet
eller foreningen ikke fradrage tabet i nettogevinster på en kontrakt
omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at
erhverve aktier. Tilsvarende gælder, såfremt andre
aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved
begyndelsen af et tidligere indkomstår råder over mere end 50
pct. af den samlede stemmeværdi. Ligningslovens § 15, stk. 10, finder
tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen efter 1. og 2. pkt. ««
[Afskæring af tabsfradrag i selskaber, hvori der
sker et ejerskifte på mere end 50 pct.]
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF,
KF og KRF):
Til § 8
11) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »som nævnt i
§ 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., i selskabsskatteloven, og § 16 H, stk. 1, 2.-5.
pkt.,« til: »som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., og
§ 16 H, stk. 2, 2. pkt.,«.«
[Redaktionel ændring]
Til § 9
12) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 5.
pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 8. pkt.««
[Konsekvensændring som følge af lovforslagets
§ 9, nr. 1]
Til § 11
13) Nr. 4 affattes således:
»4.
§ 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. pkt., affattes
således:
»Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6,
hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav
herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter
pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige
efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing
investeringsbeviset indlægges, andre akkumulerende
investeringsforeninger, der beskattes efter nr. 6, eller pengeinstitutter og
fondsmæglerselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §
3, stk. 4, for så vidt angår beskatning af
investeringsbeviserne.««
[Udvidelse af den tilladte medlemskreds for
PAL-investeringsforeninger]
14) Nr. 5 affattes således:
»5.
I § 1, stk. 1, nr. 5 a, ophæves 4. pkt., og
i stedet indsættes:
»Det er en betingelse, at udtrykket »PAL« indgår i
navnet på investeringsforeningsafdelingen. Skatteministeren kan
fastsætte yderligere betingelser vedrørende indholdet af
investeringsforeningens vedtægter og forretningsgange, herunder at
investeringsbeviserne skal registreres som fondsaktiver i
Værdipapircentralen, og at investeringsforeningen, hvis den bliver
bekendt med medlemmer, der ikke er omfattet af 3. pkt., skal kræve, at
disse medlemmer afhænder deres beviser i foreningen. Told- og
Skattestyrelsen kan videregive oplysninger til investeringsforeningen om
medlemmer, der ikke anses for omfattet af 3. pkt.,«.«
[Ændrede betingelser for PAL-investeringsforeningers
beskatning]
15) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 13, stk. 3, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4
eller 5 a,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, 4 eller 5 a,«.«
[Samme beskatning af udbytte fra elselskaber og
aktieselskaber]
16) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af
§ 32, stk. 5, nr. 10, ændres »stk. 1, nr. 1,« til: »stk. 1, nr.
2,«.
[Redaktionel ændring]
17) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af
§ 32, stk. 10, 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 2« til:
»stk. 1, nr. 1«.
[Redaktionel ændring]
Til § 15
18) Nr. 6 affattes således:
»6.
I § 22 b, stk. 6, 2. pkt., ændres »nærmest
efterfølgende 5« til: »følgende«.«
[Redaktionel ændring]
19) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:
»01.
I § 22 c, stk. 6, indsættes efter 1.
pkt.:
»Såfremt en erhvervelse af aktier eller anparter i
løbet af indkomståret bringer den samlede anskaffelsessum op
over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, opgøres det
kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved beregningen af det
forholdsmæssige kapitalafkast efter stk. 5, som den samlede
anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter denne erhvervelse.««
[Kapitalafkastgrundlag i anskaffelsesåret]
Til § 18
20) I stk. 3 ændres »§ 8, nr. 1-4 og 6-7,« til: »§
8, nr. 01, 1-4, 6 og 7,«.
[Redaktionel ændring]
21) I stk. 5 ændres »§ 15, nr. 1, 2, 5, 7 og 8,«
til: »§ 15, nr. 1, 2 og 5,«.
[Konsekvensændring som følge af
ændringsforslagets nr. 22]
22) I stk. 6 ændres »§ 9, nr. 1, og § 11, nr.
4-5,« til: »§ 9, nr. 1-01, § 11, nr. 4 og 5, og § 15, nr. 7-01,«.
[Fremrykket virkningstidspunkt vedrørende
kapitalafkastordningen for aktier og anparter, og
ikrafttrædelsestidspunkt for ændringsforslagets nr. 12 og 19]
23) I stk. 12 ændres »§ 11, nr. 6 og 9-11,« til:
»§ 11, nr. 6, 9-11 og 01,«.
[Ikrafttrædelsestidspunkt for
ændringsforslagets nr. 15]
24) I stk. 12 udgår »eller udbetalt«.
[Præcisering af ikrafttrædelsestidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1-3 og 6-10
Ændringsforslagene indebærer, at
kildeartsbegrænset tab (på aktier, ejendomme, finansielle
kontrakter m.v.) ikke kan fremføres til modregning i fremtidige
gevinster i et selskab, hvis selskabet skifter aktionærkreds, svarende
til reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7-12.
Til nr. 4 og 5
Ændringsforslagene indebærer, at tab på
ejendomme efter bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 kun kan
fratrækkes i gevinster på ejendomme, som var i den
skattepligtiges besiddelse på det tidspunkt, hvor tabet blev
konstateret.
Til nr. 11, 17 og 20
Der er alene tale om tekniske
konsekvensændringer.
Til nr. 12
Ændringsforslag nr. 12 er en konsekvens af forslaget
under § 9, nr. 1, samt af, at der i forbindelse med indførelsen af
selve ordningen med pensionsordninger for tidligere selvstændige
erhvervsdrivende blev indføjet to nye bestemmelser i
pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.
Til nr. 13
Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. pkt.,
angiver den tilladte medlemskreds for de såkaldte
PAL-investeringsforeninger. Med lovforslaget blev medlemskredsen
foreslået udvidet, så også fondsmæglerselskaber og
pengeinstitutter, der ellers beskattes efter realisationsprincippet af avance
på aktier m.v., kunne eje beviser i disse foreninger.
Ændringsforslaget indebærer en yderligere
udvidelse af den tilladte medlemskreds i forhold til lovforslaget, så
det også bliver muligt for andre PAL-investeringsforeninger at eje
beviser i foreningen. Investorerne i PAL-foreninger, der ejer
investeringsbeviser i andre PAL-foreninger, vil ligesom de øvrige
tilladte investorer blive løbende beskattet af værdistigningen
på investeringsbeviset. Derfor bør en PAL-forening kunne
være medlem af en anden PAL-forening.
Til nr. 14
Efter gældende regler har akkumulerende
investeringsforeninger mulighed for under visse betingelser at være
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Disse
PAL-foreninger er reelt ikke selskabsskattepligtige af indtægterne, og
der sker således alene beskatning af selve formueafkastet af
investeringsbeviset.
En af betingelserne for den lempelige beskatning er, at
investeringsforeningen eller pengeinstitutterne ikke sælger
investeringsbeviser til investorer, som ikke kan være medlemmer af
foreningen eksempelvis til en person, der ikke er skattepligtig efter
pensionsafkastbeskatningsloven af afkastet fra investeringsbeviset. Sker
dette, overgår investeringsforeningen til almindelig skattepligt efter
selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.
Denne skattemæssige konsekvens for
investeringsforeningen kan i visse tilfælde virke urimelig hård.
Lovforslaget indeholder derfor en dispensationsadgang, således at
skatteministeren kan tillade, at investeringsforeningen kan opretholde den
lempelige beskatning, selv om der ved en hændelig fejl sælges et
investeringsbevis til en investor uden for den tilladte medlemskreds.
Den foreslåede dispensationsbestemmelse er blevet
kritiseret af Investeringsforeningsrådet, Finansrådet og
Københavns Fondsbørs, der ikke mener, at
dispensationsmuligheden er tilstrækkelig til at fjerne usikkerheden om
foreningernes skattemæssige status. Samtidig kritiseres det, at
investeringsforeningernes skattemæssige status også
afhænger af pengeinstitutternes handlinger og ikke kun foreningens
egne handlinger.
Med ændringsforslaget vil foreningernes
skattemæssige status alene afhænge af investeringsforeningernes
egne handlinger. Det sker bl.a. på baggrund af drøftelser mellem
Skatteministeriet og Finansrådet om pengeinstitutternes muligheder for
it-mæssigt at hindre fejlsalg.
Finansrådet har i den forbindelse erklæret, at
pengeinstitutterne kun vil give adgang for kunders handel med
PAL-investeringsbeviser over internettet, såfremt det it-mæssigt
fuldstændigt kan sikres, at der kun handles for pensionsmidler.
Finansrådet vil samtidig henstille til sine medlemmer, at der skabes
it-løsninger, så pengeinstitutmedarbejdere, der er ved at
gennemføre en »
fejlagtig« handel med
PAL-investeringsbeviser, automatisk adviseres herom.
Den forbedrede it-sikring i pengeinstitutterne er ikke en
garanti mod »fejlsalg«. Det vurderes imidlertid, at der kan skabes
tilstrækkelig sikkerhed for, at investorerne tilhører den
tilladte medlemskreds, hvis der samtidig foretages en tilpasning af
investeringsforeningernes vedtægter og forretningsgange.
Det foreslås på den baggrund, at
skatteministeren ud over de to betingelser, som fremgår direkte af
loven bemyndiges til at fastsætte yderligere betingelser
vedrørende indholdet af investeringsforeningens vedtægter og
forretningsgange, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5 a, 5. pkt. De to
betingelser for foreningernes skattefrihed, som fremgår af lovteksten,
er, at den tilladte medlemskreds skal fremgå af vedtægterne, jf.
3. pkt., og at udtrykket »PAL« skal indgå i navnet på
investeringsforeningsafdelingen, jf. 4. pkt.
Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse
skal udnyttes til at fastsætte følgende betingelser, som vil
forbedre muligheden for at sikre, at investorerne tilhører den
tilladte medlemskreds:
- at investeringsbeviserne skal registreres som
fondsaktiver i Værdipapircentralen. Det vil sikre et centralt
registreringssted for ejerforholdene til investeringsbeviserne.
- at det fremgår af vedtægterne, at medlemmer,
der ikke opfylder optagelseskriterierne, skal afhænde deres
investeringsbeviser, hvis foreningen kræver det.
- at foreningen hvis den bliver bekendt med medlemmer,
der ikke opfylder optagelseskriterierne skal tage kontakt til de
pågældende medlemmer og kræve, at beviserne afhændes
hurtigst muligt. Foreningen kan i den forbindelse pålægges en
pligt til af egen drift at oplyse Told- og Skattestyrelsen herom og til at
dokumentere, at beviserne er krævet afhændet.
Hvis foreningen opfylder disse betingelser, vil dens
skattestatus være uændret, selv om der ved en fejl er sket salg
af investeringsbeviser til investorer, der efter vedtægterne ikke kan
være medlemmer af foreningen. Der er derfor ikke behov for en
dispensationsbestemmelse som foreslået i lovforslaget.
Investeringsforeningerne kender som udgangspunkt ikke
identiteten på medlemmerne og har derfor vanskeligt ved at skaffe sig
viden om, hvorvidt dens medlemmer opfylder optagelseskriterierne i
foreningen.
Told- og Skattestyrelsen modtager oplysninger efter
skattekontrollovens § 10 A og § 10 B om kursværdien af
investeringsforeningsbeviser ultimo året og om overdragelse af
investeringsbeviser. Der indberettes dog ikke oplysninger i alle
tilfælde. Bl.a. modtages ikke indberetninger vedrørende
investeringsbeviser, der er anbragt i pensionsdepoter. De oplysninger, som
Told- og Skattestyrelsen modtager efter reglerne i skattekontrolloven, vil
derfor være mere målrettede til identifikation af medlemmer uden
for den tilladte medlemskreds, end eksempelvis en navnenotering af
investeringsbeviserne vil være.
Det foreslås på den baggrund, jf. det
foreslåede stk. 1, nr. 5 a, 6. pkt., at der gives Told- og
Skattestyrelsen mulighed for at videregive oplysninger til
investeringsforeningen om medlemmer, som i henhold til de indberettede
oplysninger ikke opfylder kriterierne for at være medlem af en
PAL-forening. Der vil kun være tale om videregivelse af oplysninger,
som er nødvendige for at give foreningen mulighed for at rette
henvendelse til de pågældende medlemmer. Det vil sige, at der kan
videregives oplysninger om medlemmets navn og adresse og om det pengeinstitut
m.v., hvori medlemmets investeringsbeviser er deponeret. Der videregives ikke
oplysninger om medlemmets økonomiske forhold eller andre oplysninger
af privat karakter.
Det forventes, at det kun vil blive nødvendigt at
videregive oplysninger til investeringsforeningerne i et begrænset
antal tilfælde. Det forventes således, at den øgede
opmærksomhed om PAL-investeringsforeningerne og pengeinstitutternes
forbedring af »sikkerheden« ved handel med beviserne vil betyde, at der kun
konstateres få fejlsalg og dermed få indberetninger, som Told- og
Skattestyrelsen kan videregive til foreningerne. Hvis der mod forventning
konstateres mange fejlsalg, må betingelserne for den lempelige
beskatning tages op til fornyet vurdering.
Det foreslås, at ovennævnte ændringer
tillægges virkning for indkomståret 2001 eller senere
indkomstår. Dermed får ændringerne virkning for det
første indkomstår, hvor der var mulighed for lempelig beskatning
af PAL-investeringsforeninger. Det betyder samtidig, at eksisterende
PAL-foreninger ikke vil ændre skattemæssig status, hvis der
allerede skulle være sket fejlsalg. De eksisterende PAL-foreninger vil
til gengæld skulle ændre vedtægterne, så foreningerne
opfylder de betingelser, som skatteministeren er bemyndiget til at
fastsætte.
Til nr. 15
Ved lovforslagets § 11, nr. 9, foreslås, at der
efter samme regler som gælder for aktieselskaber, jf.
selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kan ske skattefri udlodning fra
elselskaber, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e-2
f. Baggrunden er, at disse elselskaber beskattes som aktieselskaber, jf.
selskabsskattelovens § 17, stk. 1.
Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal selskaber,
der ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte, medregne
66 pct. af det modtagne udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst. Bestemmelsen omfatter imidlertid ikke udbytte fra elselskaber, der
er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e-2 f.
Udbyttet skal som følge heraf medregnes fuldt ud ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Da el-selskaber, der er skattepligtige efter stk. 1, nr. 2
e-2 f, som nævnt beskattes som aktieselskaber, foreslås det, at
udbytte, der udloddes fra sådanne elselskaber på samme
måde som udbytte, der udloddes fra aktieselskaber kun skal medregnes
med 66 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Til nr. 16 og 18
Der er tale om redaktionelle ændringer.
Til nr. 19
Efter § 22 c, stk. 5, beregnes kapitalafkastet som
afkastgrundlaget efter stk. 6 ganget med afkastsatsen efter § 9. I det
indkomstår, hvor der købes eller sælges aktier, beregnes
dog et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele antal
måneder, hvor aktierne har været ejet.
I stk. 6 fastslås, at kapitalafkastgrundlaget
opgøres ved begyndelsen af indkomståret. Hvor aktierne eller
anparterne købes midt i indkomståret, er det således ikke
muligt at anvende ordningen, da der ikke er et kapitalafkastgrundlag ved
indkomstårets begyndelse.
Dette er en utilsigtet begrænsning i mulighederne
for at anvende ordningen. Dette skal ses i sammenhæng med, at ordningen
kun kan anvendes på aktier eller anparter, som den skattepligtige har
ejet i mindre end 11 år. Det foreslås derfor, at der gives
mulighed for også at anvende ordningen i anskaffelsesåret.
Ved delerhvervelser, hvor beløbsgrænsen i
stk. 2, nr. 2, nås i løbet af indkomståret, beregnes et
forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele antal
måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne. Det
foreslås, at den anskaffelsessum, som skal anvendes ved
opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, skal være den samlede
anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter den erhvervelse, der
bringer det samlede kontantomregnede vederlag over
beløbsgrænsen.
Hvor der sker yderligere erhvervelser i løbet af
indkomståret, hvorved den samlede anskaffelsessum bringes yderligere op
over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, skal der ikke ske
opgørelse af et nyt kapitalafkastgrundlag til beregning af
kapitalafkastet for den resterende del af indkomståret. I disse
situationer skal kapitalafkastgrundlaget for det pågældende
indkomstår fortsat opgøres på baggrund af
anskaffelsessummen efter den erhvervelse, hvorved beløbsgrænsen
i stk. 2, nr. 2, blev overskredet.
Det sikres herved, at skattepligtige, der ved erhvervelser
midt i indkomståret kommer op over beløbsgrænsen i stk. 2,
nr. 2, får adgang til at anvende kapitalafkastordningen i en
forholdsmæssig del af året svarende til det hele antal
måneder, hvori aktie- eller anpartsbeholdningen har været over
beløbsgrænsen.
Til nr. 21 og 22
Der foreslås samme ikrafttrædelsestidspunkt
for den konsekvensændring, der er foreslået under nr. 12, som for
de bestemmelser, der har givet anledning til ændringen.
Det foreslås endvidere, at ændringerne af
virksomhedsskattelovens § 22 c, jf. lovforslagets § 15, nr. 7 og 8, og
ændringsforslagets nr. 19, vedrørende kapitalafkastordningen for
aktier og anparter, får virkning for indkomståret 2001 og senere
indkomstår.
Det indebærer, at ophævelsen af arbejdskravet
får virkning fra og med indkomståret 2001 og ikke
indkomståret 2002 som foreslået i lovforslaget. Ændringen
betyder, at kapitalafkastordningen hvis betingelserne i øvrigt er
opfyldt kan anvendes ved aktie- eller anpartskøb i et holdingselskab
i 2001 allerede for indkomståret 2001, der var det første
indkomstår, hvor kapitalafkastordningen kunne anvendes.
Ændringen af kapitalafkastordningens bestemmelse om
opgørelse af kapitalafkastgrundlaget får ligeledes virkning for
indkomståret 2001 og senere indkomstår.
Til nr. 23
Det foreslås, at den under nr. 15 foreslåede
ændring af beskatningen af udbytte fra elselskaber, der er
skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e-f,
tillægges virkning for udbytte, der vedtages udloddet den 1. januar
2002 eller senere. Det svarer til det foreslåede virkningstidspunkt for
lovforslagets ændringer af mulighederne for at modtage skattefrit
udbytte.
Til nr. 24
Det præciseres, at den foreslåede
nedsættelse af kravet til ejerandel til 20 pct. og ændringerne
vedrørende elselskabers udbytte har virkning for udbytter, der
vedtages udloddet på selskabets generalforsamling den 1. januar 2002
eller senere. Det faktiske udbetalingstidspunkt er således uden
betydning.
Sven Buhrkall (V)
Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S) fmd.
Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 99
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 19/2-02 fra Unimerco A/S
2
Henvendelse af 20/2-02 fra Danisco A/S
3
Henvendelse af 21/2-02 fra Dansk Industri
4
Henvendelse af 21/2-02 fra Unimerco A/S
5
Meddelelse med plancher modtaget under Unimerco's foretræde den
27/2-02
6
Spm. 1 om oversendelse af høringsnotater
7
Spm. 2 om Unimercos forslag om at lade allerede foretagne aktiehandler
være omfattet af kapitalafkastordningen, til skatteministeren
Spm. 3 om Unimercos forslag om at sænke kapitalgrænsen, til
skatteministeren
8
Henvendelse af 4/3-02 fra FDB
9
Henvendelse af 6/3-02 fra Unimerco A/S
10
Henvendelse af 8/3-02 fra Ernst & Young
11
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 4/3-02 fra FDB
12
Svar på spm. 2 om Unimercos forslag om at lade allerede foretagne
aktiehandler være omfattet af kapitalafkastordningen, fra
skatteministeren
Svar på spm. 3 om Unimercos forslag om at sænke
kapitalgrænsen, fra skatteministeren
13
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/2-02 fra Unimerco A/S
14
Notat fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om konklusion på
Testpanelets undersøgelse af de administrative konsekvenser for
erhvervslivet af L 99, fra skatteministeren
15
Svar på spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, fra
skatteministeren
16
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/3-02 fra Unimerco A/S
17
Høringsnotat vedrørende forslaget om kapitalafkastordningen
for aktier og anparter, fra skatteministeren
18
Høringsnotat vedrørende forslaget om ophævelse af
tidsbegrænsningen for fremførelse af underskud, fra
skatteministeren
19
Høringsnotat vedrørende forslaget om objektivering af
CFC-reglerne, fra skatteministeren
20
Høringsnotat vedrørende forslaget om nedsættelse af
kravet til ejerandel for modtagelse af skattefrie udbytter og forslaget om
ophævelse af grænsen for kontant betaling ved skattefrie
omstruktureringer, fra skatteministeren
21
Høringsnotat vedrørende de dele af lovforslaget, der er
beskrevet under pkt. f-o i bemærkningerne, fra skatteministeren
22
Henvendelse af 26/3-02 fra PriceWaterhouseCoopers
23
Henvendelse af 27/3-02 fra Arthur Andersen
24
Henvendelse af 3/4-02 fra Danske Andelsselskaber
25
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for
spørgsmål m.v.
26
Henvendelse af 4/4-02 fra Unimerco A/S
27
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/3-02 fra Ernst &
Young
28
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/2-02 fra Danisco A/S
29
Henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Industri
30
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 26/3-02 fra
PriceWaterhouseCoopers
31
Henvendelse af 12. april 2002 fra GS Tax ApS
32
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/3-02 fra Arthur
Andersen
33
Henvendelse af 17/4-02 fra Ernst & Young
34
1. udkast til betænkning
35
Spm. 4 om deling af lovforslaget, til skatteministeren
36
Supplerende høringsnotat, fra skatteministeren
37
Høringsnotat vedrørende forslaget om lettere omsætning
af investeringsbeviser i »PAL-investeringsforeninger«, fra skatteministeren
38
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 21/2-02 fra Dansk
Industri
39
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 4/4-02 fra Unimerco A/S
40
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/4-02 fra Dansk
Industri
41
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
42
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/4-02 fra GS Tax ApS
43
Høringssvar fra Kommunernes Landsforening, samt skatteministerens
kommentar hertil, fra skatteministeren
44
Spm. 5 om, hvorfor lovforslaget reelt indeholder 16 lovforslag, til
skatteministeren
Spm. 6 om oversigt over de enkelte punkter, som lovforslaget består
af, til skatteministeren
Spm. 7 om oversigt over, hvornår de enkelte dele skal træde i
kraft, til skatteministeren
Spm. 8 om administrative konsekvenser for kommuner, til skatteministeren
Spm. 9, om hvilken merbeskatning lovforslaget vil medføre for
selskabsligningen hos den skatteansættende myndighed, til
skatteministeren
Spm. 10 om den budgetmæssige dækning for engangsudgifterne til
edb-tilretning og information, til skatteministeren
45
Spm. 11 om, hvor mange nye holdingselskaber der bliver dannet på
baggrund af lovforslagets ændringer, til skatteministeren
Spm. 12 om oversigt over de EU-lande, der har regler om ubegrænset
fremførsel af skattemæssigt underskud i selskaber samt disse
landes værnsregler, til skatteministeren
Spm. 13 om begrænsninger i ligningslovens § 15 om fremførsel
af underskud m.v., til skatteministeren
Spm. 14 om værnsregel mod overdragelse af selskaber, der har
kildearts-begrænset tabsfremførsel, til skatteministeren
Spm. 15, om børsnoteret selskab får mulighed for at
fremføre underskud uden begrænsning, også selv om
selskabets virksomhed skifter karakter og aktionærkreds, til
skatteministeren
Spm. 16 om muligheden for at afhænde et selskab, der har realiseret
tab, således at nye investorer kan lade selskabet investere i ejendomme
og efterfølgende realisere ejendomsavance uden beskatning, til
skatteministeren
Spm. 17 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at
kildeartsbegrænset tab ikke kan fremføres til modregning m.v.,
til skatteministeren
Spm. 18 om teknisk bistand til ændringsforslag om fradrag for tab
på ejendomme m.v., til skatteministeren
Spm. 19 om teknisk bistand til ændringsforslag om ændring af
ansættelses- og revisionsfrister m.v., til skatteministeren
Spm. 20 om fremførelse af underskud i forbindelse med
indgåelse af ægteskab m.v., til skatteministeren
Spm. 21 om mulighed for at modregne tab i bestemt situation, til
skatteministeren
Spm. 22 om selvangivelse og ansættelse af tab i bestemte
situationer, til skatteministeren
Spm. 23 om situationer, hvor skatteyderen har glemt at anføre et
konstateret tab m.v., til skatteministeren
46
Henvendelse af 22/4-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
47
Spm. 24 om omfanget af brugen af reglerne i pensionsbeskatningsloven, til
skatteministeren
Spm. 25 om omfanget af pengeinstitutter, der bruger realisationsprincippet
for næringsaktier, til skatteministeren
Spm. 26 om skattemæssig fordel for pengeinstitutter, der bruger
realisationsprincippet for næringsaktier, til skatteministeren
Spm. 27 om krav om, at alle pengeinstitutter bruger lagerprincippet for
næringsaktier, til skatteministeren
Spm. 28, om pengeinstitutter, der anvender realisationsprincippet for
næringsaktier, også kan anvende realisationsprincippet for aktier
i puljepensionsanordninger, til skatteministeren
48
Spm. 29, om lovforslaget giver de formuebeskattede andelsvirksomheder en
konkurrencefordel i forhold til virksomheder i aktieselskabsform m.v., til
skatteministeren
Spm. 30, om lovforslaget giver de skattefri offentligt ejede havne og
lufthavne en konkurrencefordel i forhold til virksomheder i
aktieselskabsform, til skatteministeren
Spm. 31 om konsekvenserne af, at et kooperationsbeskattet moderselskab
finansierer sit datterselskab, der driver virksomhed i aktieselskabsform, med
forrentet ansvarlig indskudskapital, til skatteministeren
Spm. 32 om behov for opstramning af bestemmelserne i selskabsskattelovens
§ 14 om opgørelse af formuegrundlaget for beskatningen af
andelsforeninger, når de har selskabsbeskattede datterselskaber, til
skatteministeren
Spm. 33, om forslaget vedrørende kooperationsbeskattede selskaber
og skattefri lufthavne og havne medfører behov for regel, som
modvirker tynd kapitalisering, til skatteministeren
49
Spm. 34 om ophævelse af arbejdskravet som betingelse for at anvende
kapitalafkastordningen, til skatteministeren
Spm. 35 om forskelle til lovforslag nr. L 61, 2001-2002, 1. samling, til
skatteministeren
Spm. 36 om, hvilke dele af L 61, 2001-2002, 1. samling, der ikke er
genfremsat, til skatteministeren
Spm. 37 om, hvor mange selskaber der i 1998-2000 er skatteansat efter
selskabsskattelovens § 32, og hvor mange personer der er skatteansat efter
ligningslovens § 16 H, til skatteministeren
Spm. 38 om indholdet af den foreslåede § 32, stk. 5, nr. 10, i
selskabsskatteloven, til skatteministeren
Spm. 39 om beskatning af indtægter fra skibe, der ejes af danske
rederier gennem selskaber i lande med bekvemmelighedsflag, til
skatteministeren
Spm. 40 om, hvorfor investering i et skib, der udlejes til koncernselskab
på bareboatcharter, ikke anses for CFC-indkomst, der burde beskattes,
til skatteministeren
Spm. 41 om, hvorfor de foreslåede CFC-beskatningsregler ikke er
koordineret med forslaget om nedsættelse af ejerkravet for skattefrit
udbytte fra 25 pct. til 20 pct., til skatteministeren
Spm. 42 om ændring, således at der ikke kan udbetales
skattefrit udbytte fra et CFC-selskab, uden at dette er omfattet af
selskabsskattelovens § 32, til skatteministeren
Spm. 43 om Ligningsrådets tilladelse efter den foreslåede §
32, stk. 2, i selskabsskatteloven, til skatteministeren
50
Spm. 44, om lovforslaget sammen med L 194 åbner for en konkret
angivet transaktion vedrørende succession m.v., til skatteministeren
51
Spm. 45 om, hvordan nuværende § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i
fusionsskatteloven fungerer, til skatteministeren
Spm. 46 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i
fusionsskatteloven vil fungere, til skatteministeren
Spm. 47 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i
fusionsskatteloven vil fungere for skattefri spaltning af et selskab under
sambeskatning m.v., til skatteministeren
Spm. 48 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i
fusionsskatteloven vil fungere for skattefri spaltning i et konkret angivet
tilfælde, til skatteministeren
Spm. 49 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i
fusionsskatteloven vil fungere for skattefri grenspaltning i et konkret
angivet tilfælde, til skatteministeren
Spm. 50, om den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i
fusionsskatteloven kun burde gælde for skattefri fusion, men ikke for
skattefri spaltning og tilførsel af aktier, til skatteministeren
Spm. 51 om ikrafttrædelsesbestemmelserne til den foreslåede §
8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven, til skatteministeren
Spm. 52 om den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., sammenholdt
med forslaget om fremførsel af skattemæssigt underskud m.v., til
skatteministeren
Spm. 53, om lovforslaget vil fremme etableringen af holdingselskaber, til
skatteministeren
Spm. 54, om lovforslaget åbner for en konkret angivet transaktion
vedrørende spaltning af et holdingselskab m.v., til skatteministeren
52
Henvendelse af 23/4-02 fra Foreningen af Registrerede Revisorer
53
Henvendelse af 23/4-02 fra Gs Tax ApS, København V
54
Henvendelse af 23/4-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
55
2. udkast til betænkning
56
Svar på spm. 5 om, hvorfor lovforslaget reelt indeholder 16
lovforslag, fra skatteministeren
Svar på spm. 6 om oversigt over de enkelte punkter, som lovforslaget
består af, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om oversigt over, hvornår de enkelte dele skal
træde i kraft, fra skatteministeren
57
Henvendelse af 23/4-02 fra KPMG Skat
58
Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
59
Henvendelse af 25/4-02 fra GE Frankona RE
60
Henvendelse af 27/4-02 fra KPMG Skat
61
Svar på spm. 11 om, hvor mange nye holdingselskaber der bliver
dannet på baggrund af lovforslagets ændringer, fra
skatteministeren
Svar på spm. 12 om oversigt over de EU-lande, der har regler om
ubegrænset fremførsel af skattemæssigt underskud i
selskaber samt disse landes værnsregler, fra skatteministeren
Svar på spm. 13 om begrænsninger i ligningslovens § 15 om
fremførsel af underskud m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 14 om værnsregel mod overdragelse af selskaber,
der har kildearts-begrænset tabsfremførsel, fra
skatteministeren
Svar på spm. 15, om børsnoteret selskab får mulighed
for at fremføre underskud uden begrænsning, også selv om
selskabets virksomhed skifter karakter og aktionærkreds, fra
skatteministeren
Svar på spm. 20 om fremføring af underskud i forbindelse med
indgåelse af ægteskab m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 21 om mulighed for at modregne tab i bestemt situation,
fra skatteministeren
62
Svar på spm. 45 om, hvordan nuværende § 8, stk. 6, 2. og 3.
pkt., i fusionsskatteloven fungerer, fra skatteministeren
Svar på spm. 46 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og
3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere, fra skatteministeren
Svar på spm. 47 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og
3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere for skattefri spaltning af et
selskab under sambeskatning m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 48 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og
3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere for skattefri spaltning i et
konkret angivet tilfælde, fra skatteministeren
Svar på spm. 49 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og
3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere for skattefri grenspaltning i et
konkret angivet tilfælde, fra skatteministeren
Svar på spm. 50, om den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt.,
i fusionsskatteloven kun burde gælde for skattefri fusion, men ikke for
skattefri spaltning og tilførsel af aktier, fra skatteministeren
Svar på spm. 51 om ikrafttrædelsesbestemmelserne til den
foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven, fra
skatteministeren
Svar på spm. 52 om den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt.,
sammenholdt med forslaget om fremførsel af skattemæssigt
underskud m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 53, om lovforslaget vil fremme etableringen af
holdingselskaber, fra skatteministeren
Svar på spm. 54, om lovforslaget åbner for en konkret angivet
transaktion vedrørende spaltning af et holdingselskab m.v., fra
skatteministeren
63
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-02 fra Foreningen
af Registrerede Revisorer
64
Svar på spm. 16 om muligheden for at afhænde et selskab, der
har realiseret tab, således at nye investorer kan lade selskabet
investere i ejendomme og efterfølgende realisere ejendomsavance uden
beskatning, fra skatteministeren
Svar på spm. 17 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at
kildeartsbegrænset tab ikke kan fremføres til modregning m.v.,
fra skatteministeren
Svar på spm. 18 om teknisk bistand til ændringsforslag om
fradrag for tab på ejendomme m.v., fra skatteministeren
65
Svar på spm. 4 om deling af lovforslaget, fra skatteministeren
66
Svar på spm. 8 om administrative konsekvenser for kommuner, fra
skatteministeren
Svar på spm. 9 om, hvilken merbeskatning lovforslaget vil
medføre for selskabsligningen hos den skatteansættende
myndighed, fra skatteministeren
Svar på spm. 10 om den budgetmæssige dækning for
engangsudgifterne til edb-tilretning og information, fra
skatteministeren
67
Svar på spm. 24 om omfanget af brugen af reglerne i
pensionsbeskatningsloven, fra skatteministeren
Svar på spm. 25 om omfanget af pengeinstitutter, der bruger
realisationsprincippet for næringsaktier, fra skatteministeren
Svar på spm. 26 om skattemæssig fordel for pengeinstitutter,
der bruger realisationsprincippet for næringsaktier, fra
skatteministeren
Svar på spm. 27 om krav om, at alle pengeinstitutter bruger
lagerprincippet for næringsaktier, fra skatteministeren
Svar på spm. 28, om pengeinstitutter, der anvender
realisationsprincippet for næringsaktier, også kan anvende
realisationsprincippet for aktier i puljepensionsanordninger, fra
skatteministeren
68
Svar på spm. 19 om teknisk bistand til ændringsforslag om
ændring af ansættelses- og revisionsfrister m.v., fra
skatteministeren
Svar på spm. 22 om selvangivelse og ansættelse af tab i
bestemte situationer, fra skatteministeren
Svar på spm. 23 om situationer, hvor skatteyderen har glemt at
anføre et konstateret tab m.v., fra skatteministeren
69
Svar på spm. 44, om lovforslaget sammen med L 194 åbner for en
konkret angivet transaktion vedrørende succession m.v., fra
skatteministeren
70
Svar på spm. 34 om ophævelse af arbejdskravet som betingelse
for at anvende kapitalafkastordningen, fra skatteministeren
71
Svar på spm. 35 om forskelle til lovforslag nr. L 61, 2001-2002, 1.
samling, fra skatteministeren
Svar på spm. 36 om, hvilke dele af L 61, 2001-2002, 1. samling, der
ikke er genfremsat, fra skatteministeren
Svar på spm. 37 om, hvor mange selskaber der i 1998-2000 er
skatteansat efter selskabsskattelovens § 32, og hvor mange personer der er
skatteansat efter ligningslovens § 16 H, fra skatteministeren
Svar på spm. 38 om indholdet af den foreslåede § 32, stk. 5,
nr. 10, i selskabsskatteloven, fra skatteministeren
Svar på spm. 39 om beskatning af indtægter fra skibe, der ejes
af danske rederier gennem selskaber i lande med bekvemmelighedsflag, fra
skatteministeren
Svar på spm. 40 om, hvorfor investering i et skib, der udlejes til
koncernselskab på bareboatcharter, ikke anses for CFC-indkomst, der
burde beskattes, fra skatteministeren
Svar på spm. 41 om, hvorfor de foreslåede
CFC-beskatningsregler ikke er koordineret med forslaget om nedsættelse
af ejerkravet for skattefrit udbytte fra 25 pct. til 20 pct., fra
skatteministeren
Svar på spm. 42 om ændring, således at der ikke kan
udbetales skattefrit udbytte fra et CFC-selskab, uden at dette er omfattet af
selskabsskattelovens § 32, fra skatteministeren
Svar på spm. 43 om Ligningsrådets tilladelse efter den
foreslåede § 32, stk. 2, i selskabsskatteloven, fra
skatteministeren
72
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 17/4-02 fra Ernst &
Young
73
Supplerende høringssvar fra Københavns Kommune samt
skatteministerens kommentar hertil, fra skatteministeren
74
Svar på spm. 29, om lovforslaget giver de formuebeskattede
andelsvirksomheder en konkurrencefordel i forhold til virksomheder i
aktieselskabsform m.v., fra skatteministeren
Svar på spm. 30, om lovforslaget giver de skattefri offentligt ejede
havne og lufthavne en konkurrencefordel i forhold til virksomheder i
aktieselskabsform, fra skatteministeren
Svar på spm. 31 om konsekvenserne af, at et kooperationsbeskattet
moderselskab finansierer sit datterselskab, der driver virksomhed i
aktieselskabsform, med forrentet ansvarlig indskudskapital, fra
skatteministeren
Svar på spm. 32 om behov for opstramning af bestemmelserne i
selskabsskattelovens § 14 om opgørelse af formuegrundlaget for
beskatningen af andelsforeninger, når de har selskabsbeskattede
datterselskaber, fra skatteministeren
Svar på spm. 33, om forslaget vedrørende
kooperationsbeskattede selskaber og skattefri lufthavne og havne
medfører behov for regel, som modvirker tynd kapitalisering, fra
skatteministeren
75
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/4-02 fra Danske
Andelsselskaber
76
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 21/2-02 fra Unimerco A/S
77
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-02 fra KPMG Skat
78
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-02 fra Gs Tax ApS
79
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 22/4-02 fra Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer
80
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
81
3. udkast til betænkning
82
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 25/4-02 fra GE Frankona
RE
83
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-02 fra Foreningen
af Statsautoriserede Revisorer
84
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/4-02 fra KPMG Skat
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre love (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler) Retsinformation · 15. juli 2002
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre love (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler) Retsinformation · 15. juli 2002
- Skriftlig fremsættelse (7. februar 2002) - L 99 Retsinformation · 7. februar 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven og andre skattelove (Kvoter og betalingsrettigheder) Retsinformation · 3. december 2004
- 1996 BTL 90 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM BESKATNING VED DØDSFALD (DØDSBOSKATTELOVEN) NR L 90 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 14. januar 1997
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Succession for nære medarbejdere, aktier i selskaber af finansiel karakter, generationsskifte) Retsinformation · 3. juni 2002