Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven, personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre skattelove (Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og underskudsregler)

2001/2 BTL 99Betænkning over lovforslagFolketinget18. juli 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

2. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

afskrivningsloven, aktieavancebeskatningsloven, ligningsloven,

personskatteloven, selskabsskatteloven, virksomhedsskatteloven og andre

skattelove

(Strukturtilpasninger m.v. og lempelse af tabs- og

underskudsregler)

[af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 24 ændringsforslag til lovforslaget.

Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 11-24. Socialistisk

Folkeparti har stillet ændringsforslag nr. 1-10.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 7. februar 2002 og var til

1. behandling den 26. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 7 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med

fremsættelsen. Den 21. og 26. marts og den 19. april 2002 sendte

skatteministeren nogle høringsnotater opdelt på de forskellige

dele af lovforslaget til udvalget. Høringsnotaterne gengiver

hovedtrækkene i høringssvarene samt skatteministerens

kommentarer hertil.

Skriftlige henvendelser

Læs alt

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Arthur Andersen Statsautoriserede Revisorer,

Danisco A/S,

Dansk Industri,

Danske Andelsselskaber,

Ernst & Young,

FDB,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

GE Frankona RE

GS Tax ApS,

KPMG Skat,

PriceWaterhouseCoopers og

Unimerco A/S.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Unimerco A/S mundtligt over for udvalget

redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 54 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af SF stillede

ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S, SF og RV)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. S og SF vil

stemme for de af SF stillede ændringsforslag og hverken for eller imod

de af skatteministeren stillede ændringsforslag. RV vil stemme hverken

for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre bemærker

følgende:

Selv om der i den såkaldte »konkurrencepakke« tales meget om nye veje på erhvervsområdet,

så er helhedsindtrykket af de foreliggende skatteforslag, at de i

udpræget grad vil give skattelettelser, skatteudskydelser og åbne

skattehuller for virksomheder samt for udvalgte befolkningsgrupper typisk

de mere velaflagte mens indholdet af fremadrettet erhvervspolitik er yderst

beskedent. Sådan forholder det sig også med L 99, der

udmønter en række af regeringens skatteændringer for

erhvervslivet.

Regeringen anfører, at den har finansieret en

række af skatteændringerne i forbindelse med FL 2002. Det er

imidlertid kun udgifter i 2002, der er finansieret, og regeringen har ikke

oplyst, hvor pengene til de fremtidige provenutab skal komme fra.

Endelig skal det helt klart pointeres, at de angivne

provenutab er det rene gætteri, og at regeringen såvel som

oppositionen ingen muligheder har for at overskue omfanget af anvendelsen af

de lovændringer, regeringen nu gennemfører. Navnlig mulighederne

for at kombinere skatteændringerne og de nye muligheder for at udskyde

skatten generation efter generation skaber stor bekymring i Socialdemokratiet

og Det Radikale Venstre. Også forslaget om ubegrænset at kunne

fremføre skattemæssige underskud burde vække også

regeringens almindelige bekymring, da man tidligere har set, hvor store

problemer transaktioner for at udnytte underskud kan give. Det er i

øvrigt et af de forslag, hvor regeringen laver en lovændring nu,

men de provenumæssige konsekvenser viser sig først om 5 år

og fremefter.

Det er svært at påstå med rette, at der

er meget reel erhvervspolitik eller konkurrencefremmende politik i forslaget.

Der er i langt højere grad tale om begunstigende skatteregler rettet

til personer, som regeringen føler sig »nærtbeslægtet« med, og som V, K og DF gerne vil begunstige med særlige

skattefordele. Man kan frygte, at dette forslag er første led i

ændringer af en karakter, der kan føre til det, som der blev

værnet om, da den nuværende statsminister var skatteminister fra

1987-1992, hvor skattesystemet blev undermineret med spekulation og

skatteundvigelser i stor stil. Det endte dengang i selskabstømninger

og anpartsprojekter med milliardtab i skatteprovenu til følge og en

skattemoral, som var undergravende for et velfærdssamfund, som

kræver en betydelig finansiering opkrævet på et

retfærdigt og ligeligt grundlag, hvor alle må bidrage.

Oprydningen efter perioden 1987-92 er langt fra tilendebragt, da der fortsat

verserer et stort antal skattesager fra den tid ved domstolene.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre må derfor

på det kraftigste advare mod vedtagelsen af L 99 og vil derfor stemme

imod ved forslagets 3. behandling.

Til de enkelte punkter har Socialdemokratiet og Det

Radikale Venstre følgende bemærkninger:

1. Grænsen for skattefrit datterselskabsudbytte

nedsættes

Nedsættelsen af grænsen for den ejerandel, som

giver adgang til skattefrit udbytte fra datterselskab til moderselskab, fra

25 procent til 20 procent kan betragtes som et principielt brud med, at man

anser grænsen for at blive opfattet som hovedaktionær i en lang

række sammenhænge til at være en ejerandel på 25

pct.

Når man forlader den slags principielle

afgrænsninger, opstår der tilfældigheder, hvor man konstant

kan diskutere grænsen for ejerandelen.

Hertil kommer, at forslaget koster de offentlige finanser

40 mio. kr. Igen melder det spørgsmål sig, om det er en optimal

måde at anvende de erhvervspolitiske midler på.

2. Kontant betaling ved omstrukturering

Der er i dag regler for skattefri omstrukturering af

danske selskaber. Forslaget om at ophæve gældende regler om, at

kontant betaling for modtagelse af aktier i forbindelse med en sådan

omstrukturering maksimalt må udgøre 10 procent af værdien

af de modtagne aktier, er som udgangspunkt dybt betænkeligt, da man kan

frygte, at det vil blive brugt som ren skatteomgåelsesregel. Man kan

spørge, om ikke forslaget er direkte erhvervsskadeligt, da man

præmierer, at man kan trække penge ud af virksomhederne uden at

skulle underlægges en normal beskatning.

3. Kapitalafkastordning for aktier og anparter lempes

Lempelsen kan accepteres, så længe man

fastholder, at medarbejdernes arbejdsindsats ydes i datterselskabet til

holdingselskabet, hvor medarbejderne kan anvende kapitalafkastordningen til

køb af aktier.

Arbejdskravet er helt afgørende for

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre.

4. Reglerne for CFC-beskatning tydeliggøres

Udenlandske datterselskaber, som hovedsagelig har

finansielle aktiver eller indtægter fra finansiel virksomhed, kan efter

gældende regler blive underlagt en særlig CFC-beskatning

(Controlled Foreign Company-beskatning). CFC-beskatning vil afhænge af,

om beskatningen i det land, hvor datterselskaber har hjemme, er

væsentligt lavere end beskatningen i Danmark.

CFC-beskatningen skal ses som et værn mod at

omgå dansk beskatning eller en beskatning på et nogenlunde

tilsvarende niveau i et andet land. Der er tale om fælles

internationale bestræbelser for at imødegå spekulation i

forhold til de lande, som bevidst stiller sig til rådighed med

skatteregler, der kan misbruges i forhold til andre lande, og bruger det i

deres markedsføring af sig selv som hjemsted for virksomheder og

kapitalejere. I dag er det imidlertid et skøn fra myndighederne, som

afgør, om beskatningen i udlandet er væsentligt lempeligere end

i Danmark.

Regeringen vil indføre nye objektive regler for,

hvornår beskatningen i udlandet opfattes som væsentlig

lempeligere end i Danmark. Det har alle skattesagkyndige hidtil anset for at

være en umulighed. Skattesystemerne landene imellem er så

forskellige, at det er en umulighed at sætte de mange forhold, der

spiller ind, på en objektiv formel, som man kan måle

præcist efter. Derfor vil regeringens ændring ikke blive til gavn

for det egentlige erhvervsliv, men med stor sandsynlighed blive brugt til

fremtidig skatteundgåelse. Det virker direkte imod EU-, OECD- og

øvrige internationale bestræbelser på at

imødegå international skattespekulation og konkurrence på

skattesystemer i visse lande, som undergraver andre landes

skatteindtægter.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre støtter

ændringerne, der kan sikre Coop-Nordens fusion. Ligesom

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre støtter

præciseringerne vedrørende PAL-lovgivningen.

SF bemærker, at SF indstiller lovforslaget til

forkastelse. Men for at afbøde nogle af de allerværste og mest

urimelige virkninger af lovforslaget har SF stillet ændringsforslag nr.

1-10.

Sammen med lovforslag nr. L 194 om ændring af

successionsreglerne vil nærværende lovforslags ændringer i

reglerne om omstruktureringer gøre det betydeligt lettere at

gennemføre overførsel af store pengebeløb uden

beskatning.

Under dække af at sikre generationsskifte af

virksomheder gennemføres ændringer, der gør det muligt at

generationsskifte store formuer, hvor der ikke er nogen erhvervsvirksomhed,

der skal have nye ejere.

I bund og grund skyldes dette, at det i dag er muligt at

gennemføre skattefri omstruktureringer, uden at dette er

erhvervsmæssigt begrundet.

SF har derfor stillet en række

ændringsforslag, der sikrer, at der kun gives tilladelse til

skattemæssig succession, når der er en erhvervsmæssig grund

til dette.

Tilladelserne bør ikke gives i tilfælde, hvor

omstruktureringen alene gives af hensyn til ønsket om at spare skat

hos aktieejerne (udskydelse af aktieavancebeskatningen) eller hos selskaberne

(udskydelse af beskatning af avance på anlægsaktiver,

særligt goodwill og ejendomme, herunder genvundne afskrivninger).

De pågældende tilladelser bør derfor

kun gives, når omstruktureringen er begrundet i

forretningsmæssige forhold, f.eks. mulighed for forøgelse af

erhvervsvirksomhedens indtjening, ekspansion eller overlevelse.

Da de pågældende bestemmelser er fastsat under

iagttagelse af EU’s fusionsdirektiv, er det fundet hensigtsmæssigt

direkte at henvise til bestemmelsen i fusionsdirektivets artikel 11, der

netop fastsætter, hvornår der kan nægtes tilladelse til de

pågældende transaktioner.

Det bemærkes her, at der netop i den såkaldte

Leur-Blom-sag (EF-Domstolens dom af 17. juni 1997) er anført, at det

at spare skat ikke i sig selv er en forretningsmæssig begrundelse for

transaktionen.

Et tredje mindretal (EL) indstiller lovforslaget

til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af

SF stillede ændringsforslag og imod de af skatteministeren stillede

ændringsforslag.

Enhedslisten bemærker, at regeringen med det her

forslag lægger op til skattelettelser for erhvervslivet inden for de

områder, som erhvervslivet selv har bestilt, og måske af den

grund har skatteministeren heller ikke brugt overdrevent meget energi

på at argumentere for rimeligheden af de enkelte forslag. Her henvises

blot til, at dette eller hint er hensigtsmæssigt eller

uhensigtsmæssigt.

Det samlede provenutab opgøres til 50 mio. kr. Det

dækker dog over, at ministeren ikke er i stand til at redegøre

for de provenumæssige konsekvenser af et meget vigtigt element i

lovforslaget: Muligheden for at udnytte et skattemæssigt underskud i en

tidsmæssigt ubegrænset periode.

I gennemsnit er der i perioden 1996-2000 opgjort underskud i skattepligtig

indkomst for selskaber og personer på ca. 23 mia. kr. pr år.

Skatteministeren skønner, at det samlede provenutab vedrørende

underskud opgjort i 2002 kun vil udgøre 350 mio. kr. Reelt

lægges der op til en tikkende bombe under skattegrundlaget i fremtiden.

Det andet dyre forslag er forslaget om nedsættelse af kravet om

ejerandel for selskabers modtagelse af skattefri udbytter. Denne

ændring betyder, at Danmark går ned under det maksimumniveau, som

EU har lagt. Danmark kaster sig altså hermed ud i en konkurrence med de

andre EU-lande om skattedumpning. Konsekvenserne af det bliver øget

overskud til virksomhederne efter skat og heraf følgende højere

kurser på aktierne, større avancer og større udbytter.

Fint nok for aktionærerne og klart målrettet mod deres

interesser, men de samfundsmæssige og beskæftigelsesmæssige

interesser i det her er unægtelig svære at få øje

på.

Alt i alt kan det konstateres, at ministerens beregning af

provenutabet er præget af en meget stor usikkerhed, og at disse forslag

åbner en række nye muligheder for skattetænkning.

Skatteministeren forventer da også, at der skal bruges flere ressourcer

til at kontrollere erhvervslivet som følge af disse ændringer.

Øgede driftsudgifter på 240.000 kr. om året og otte nye

årsværk, anslås det. Det er jo ikke det første

forslag, skatteministeren har fremsat, hvor der er brug for mere personale i

skattevæsenet, samtidig med at regeringen stadig opererer med massive

nedskæringer i Told og Skat. Det hænger simpelt hen ikke sammen,

medmindre altså skatteministeren vil indføre nøjagtig den

samme lemfældighed i skattekontrollen, som den nuværende

statsminister indførte i sin korte og dog alligevel alt for lange tid

som skatteminister. Enhedslisten ønsker ikke at medvirke til at

åbne for denne gavebod for erhvervslivet. Enhedslisten stemmer imod

det.

Et fjerde mindretal (KRF) vil stemme hverken for

eller imod lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af

skatteministeren stillede ændringsforslag og imod de af SF stillede

ændringsforslag.

Kristeligt Folkeparti kan som meddelt ved 1. behandling

tilslutte sig en hel del af de 16 enkelt-forslag i lovforslaget, men

Kristeligt Folkeparti er skeptiske i forhold til andre. Da regeringen ikke

har vist interesse for at opdele forslaget for derved at opnå en

bredere opbakning bag nogle af elementerne i forslaget, vil Kristeligt

Folkeparti stemme hverken for eller imod det samlede lovforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S

og EL):

Til § 2

1) Nr. 1 affattes således:

»

1. § 2, stk. 2, 2.

pkt., affattes således:

»

Overstiger de

samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i

fortjeneste efter stk. 1 i de følgende indkomstår, jf. dog stk.

4. ««

[Konsekvensændring som følge af

ændringsforslag nr. 2]

2) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 2

indsættes som stk. 4:

»

Stk. 4. Såfremt mere

end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved

indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller

deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori

selskabet eller foreningen har et uudnyttet tab efter stk. 2, kan selskabet

eller foreningen dog ikke fradrage tabet i fortjenester efter stk. 1.

Tilsvarende gælder, såfremt andre aktionærer eller

deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af et

tidligere indkomstår råder over mere end 50 pct. af den samlede

stemmeværdi. Ligningslovens § 15, stk. 10, finder tilsvarende

anvendelse ved bedømmelsen efter 1. og 2. pkt.««

[Afskæring af tabsfradrag i selskaber, hvori der

sker et ejerskifte på mere end 50 pct.]

Til § 3

3) Nr. 1 affattes således:

»

1. § 6, stk. 5, 2.

pkt., affattes således:

»

Overstiger

årets tab årets fortjenester, kan det overskydende tab fradrages

i fortjenester efter stk. 1, 3 og 4 i de følgende indkomstår,

jf. dog stk. 8. ««

[Konsekvensændring som følge af

ændringsforslag nr. 6]

4) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 6, stk.

5, indsættes som 4. pkt.:

»

Tabet kan dog

kun fradrages i fortjeneste på ejendomme, som var i den skattepligtiges

eller ægtefællens besiddelse på det tidspunkt, hvor tabet

blev konstateret. ««

[Fradrag for tab begrænset til modregning i gevinst

på ejendomme, som den skattepligtige ejer på tabstidspunktet]

5) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»

02. I § 6, stk.

7, indsættes som 3. pkt.:

»

Tabet kan dog

kun fradrages i fortjeneste på ejendomme, som var i den anden

ægtefælles besiddelse på det tidspunkt, hvor tabet blev

konstateret. ««

[Fradrag for tab begrænset til modregning i gevinst

på ejendomme, som ægtefællen ejer på

tabstidspunktet]

6) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»

03. I § 6

indsættes som stk. 8:

»

Stk. 8. Såfremt

mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved

indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller

deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori

selskabet eller foreningen har uudnyttede tab efter stk. 5, kan selskabet

eller foreningen dog ikke fradrage tabet i fortjenester efter stk. 1, 3 eller

4.««

[Afskæring af tabsfradrag i selskaber, hvori der

sker et ejerskifte på mere end 50 pct.]

Til § 7

7) Nr. 2 affattes således:

»

2. § 31, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2. Tab på en

kontrakt som nævnt i stk. 1, 1. pkt., kan fradrages i det omfang,

tabet ikke overstiger forudgående indkomstårs skattepligtige

nettogevinster på kontrakten, hvori der ikke i gevinsten er fradraget

tab på andre kontrakter som nævnt i stk. 1, dog ikke et

tidligere indkomstår end 2002. Såfremt mere end 50 pct. af

aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved indkomstårets

udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved

begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori selskabet eller

foreningen har skattepligtige nettogevinster på kontrakten, kan

selskabet eller foreningen dog ikke fradrage tabet. Tilsvarende gælder,

såfremt andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets

udløb end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår råder

over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi. Ligningslovens § 15,

stk. 10, finder tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen efter 2. og 3.

pkt.««

[Afskæring af tabsfradrag i selskaber, hvori der

sker et ejerskifte på mere end 50 pct.]

8) Efter nr. 2 indsættes som nyt nummer:

»

01. § 31, stk. 3,1.

pkt., affattes således:

»

Yderligere

tab, der ikke kan fradrages efter stk. 2, kan fradrages i indkomstårets

og de følgende indkomstårs nettogevinster på alle

kontrakter omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at

afstå eller at erhverve aktier, jf. dog stk. 5.««

[Konsekvensændring som følge af

ændringsforslag nr. 10]

9) Nr. 3 affattes således:

»

3. I § 32, stk. 3,

1. pkt., ændres »følgende 5«

til: »følgende«.«

[Konsekvensændring som følge af

ændringsforslag nr. 8]

10) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»

02. I § 31

indsættes som stk. 5:

»

Stk. 5. Såfremt mere

end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening

omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, ved

indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller

deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori

selskabet eller foreningen har et uudnyttet tab efter stk. 3, kan selskabet

eller foreningen ikke fradrage tabet i nettogevinster på en kontrakt

omfattet af § 29, der indeholder ret eller pligt til at afstå eller at

erhverve aktier. Tilsvarende gælder, såfremt andre

aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved

begyndelsen af et tidligere indkomstår råder over mere end 50

pct. af den samlede stemmeværdi. Ligningslovens § 15, stk. 10, finder

tilsvarende anvendelse ved bedømmelsen efter 1. og 2. pkt. ««

[Afskæring af tabsfradrag i selskaber, hvori der

sker et ejerskifte på mere end 50 pct.]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF,

KF og KRF):

Til § 8

11) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 2, stk. 2, 1. pkt., ændres »som nævnt i

§ 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., i selskabsskatteloven, og § 16 H, stk. 1, 2.-5.

pkt.,« til: »som nævnt i selskabsskattelovens § 32, stk. 6, 1. pkt., og

§ 16 H, stk. 2, 2. pkt.,«.«

[Redaktionel ændring]

Til § 9

12) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 19, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 18, stk. 1, 5.

pkt.« til: »§ 18, stk. 1, 8. pkt.««

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets

§ 9, nr. 1]

Til § 11

13) Nr. 4 affattes således:

»4.

§ 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. pkt., affattes

således:

»Akkumulerende investeringsforeninger omfattes af nr. 6,

hvis foreningen i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav

herom udelukkende optager medlemmer, der er skattepligtige efter

pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, medlemmer, der er skattepligtige

efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, i hvis pensionsopsparing

investeringsbeviset indlægges, andre akkumulerende

investeringsforeninger, der beskattes efter nr. 6, eller pengeinstitutter og

fondsmæglerselskaber, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens §

3, stk. 4, for så vidt angår beskatning af

investeringsbeviserne.««

[Udvidelse af den tilladte medlemskreds for

PAL-investeringsforeninger]

14) Nr. 5 affattes således:

»5.

I § 1, stk. 1, nr. 5 a, ophæves 4. pkt., og

i stedet indsættes:

»Det er en betingelse, at udtrykket »PAL« indgår i

navnet på investeringsforeningsafdelingen. Skatteministeren kan

fastsætte yderligere betingelser vedrørende indholdet af

investeringsforeningens vedtægter og forretningsgange, herunder at

investeringsbeviserne skal registreres som fondsaktiver i

Værdipapircentralen, og at investeringsforeningen, hvis den bliver

bekendt med medlemmer, der ikke er omfattet af 3. pkt., skal kræve, at

disse medlemmer afhænder deres beviser i foreningen. Told- og

Skattestyrelsen kan videregive oplysninger til investeringsforeningen om

medlemmer, der ikke anses for omfattet af 3. pkt.,«.«

[Ændrede betingelser for PAL-investeringsforeningers

beskatning]

15) Efter nr. 11 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 13, stk. 3, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4

eller 5 a,« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 2 f, 4 eller 5 a,«.«

[Samme beskatning af udbytte fra elselskaber og

aktieselskaber]

16) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af

§ 32, stk. 5, nr. 10, ændres »stk. 1, nr. 1,« til: »stk. 1, nr.

2,«.

[Redaktionel ændring]

17) I den under nr. 16 foreslåede affattelse af

§ 32, stk. 10, 2. pkt., ændres »stk. 1, nr. 2« til:

»stk. 1, nr. 1«.

[Redaktionel ændring]

Til § 15

18) Nr. 6 affattes således:

»6.

I § 22 b, stk. 6, 2. pkt., ændres »nærmest

efterfølgende 5« til: »følgende«.«

[Redaktionel ændring]

19) Efter nr. 8 indsættes som nyt nummer:

»01.

I § 22 c, stk. 6, indsættes efter 1.

pkt.:

»Såfremt en erhvervelse af aktier eller anparter i

løbet af indkomståret bringer den samlede anskaffelsessum op

over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, opgøres det

kapitalafkastgrundlag, der anvendes ved beregningen af det

forholdsmæssige kapitalafkast efter stk. 5, som den samlede

anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter denne erhvervelse.««

[Kapitalafkastgrundlag i anskaffelsesåret]

Til § 18

20) I stk. 3 ændres »§ 8, nr. 1-4 og 6-7,« til: »§

8, nr. 01, 1-4, 6 og 7,«.

[Redaktionel ændring]

21) I stk. 5 ændres »§ 15, nr. 1, 2, 5, 7 og 8,«

til: »§ 15, nr. 1, 2 og 5,«.

[Konsekvensændring som følge af

ændringsforslagets nr. 22]

22) I stk. 6 ændres »§ 9, nr. 1, og § 11, nr.

4-5,« til: »§ 9, nr. 1-01, § 11, nr. 4 og 5, og § 15, nr. 7-01,«.

[Fremrykket virkningstidspunkt vedrørende

kapitalafkastordningen for aktier og anparter, og

ikrafttrædelsestidspunkt for ændringsforslagets nr. 12 og 19]

23) I stk. 12 ændres »§ 11, nr. 6 og 9-11,« til:

»§ 11, nr. 6, 9-11 og 01,«.

[Ikrafttrædelsestidspunkt for

ændringsforslagets nr. 15]

24) I stk. 12 udgår »eller udbetalt«.

[Præcisering af ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1-3 og 6-10

Ændringsforslagene indebærer, at

kildeartsbegrænset tab (på aktier, ejendomme, finansielle

kontrakter m.v.) ikke kan fremføres til modregning i fremtidige

gevinster i et selskab, hvis selskabet skifter aktionærkreds, svarende

til reglerne i ligningslovens § 15, stk. 7-12.

Til nr. 4 og 5

Ændringsforslagene indebærer, at tab på

ejendomme efter bestemmelsen i ejendomsavancebeskatningslovens § 6 kun kan

fratrækkes i gevinster på ejendomme, som var i den

skattepligtiges besiddelse på det tidspunkt, hvor tabet blev

konstateret.

Til nr. 11, 17 og 20

Der er alene tale om tekniske

konsekvensændringer.

Til nr. 12

Ændringsforslag nr. 12 er en konsekvens af forslaget

under § 9, nr. 1, samt af, at der i forbindelse med indførelsen af

selve ordningen med pensionsordninger for tidligere selvstændige

erhvervsdrivende blev indføjet to nye bestemmelser i

pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1.

Til nr. 13

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, 3. pkt.,

angiver den tilladte medlemskreds for de såkaldte

PAL-investeringsforeninger. Med lovforslaget blev medlemskredsen

foreslået udvidet, så også fondsmæglerselskaber og

pengeinstitutter, der ellers beskattes efter realisationsprincippet af avance

på aktier m.v., kunne eje beviser i disse foreninger.

Ændringsforslaget indebærer en yderligere

udvidelse af den tilladte medlemskreds i forhold til lovforslaget, så

det også bliver muligt for andre PAL-investeringsforeninger at eje

beviser i foreningen. Investorerne i PAL-foreninger, der ejer

investeringsbeviser i andre PAL-foreninger, vil ligesom de øvrige

tilladte investorer blive løbende beskattet af værdistigningen

på investeringsbeviset. Derfor bør en PAL-forening kunne

være medlem af en anden PAL-forening.

Til nr. 14

Efter gældende regler har akkumulerende

investeringsforeninger mulighed for under visse betingelser at være

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6. Disse

PAL-foreninger er reelt ikke selskabsskattepligtige af indtægterne, og

der sker således alene beskatning af selve formueafkastet af

investeringsbeviset.

En af betingelserne for den lempelige beskatning er, at

investeringsforeningen eller pengeinstitutterne ikke sælger

investeringsbeviser til investorer, som ikke kan være medlemmer af

foreningen eksempelvis til en person, der ikke er skattepligtig efter

pensionsafkastbeskatningsloven af afkastet fra investeringsbeviset. Sker

dette, overgår investeringsforeningen til almindelig skattepligt efter

selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a.

Denne skattemæssige konsekvens for

investeringsforeningen kan i visse tilfælde virke urimelig hård.

Lovforslaget indeholder derfor en dispensationsadgang, således at

skatteministeren kan tillade, at investeringsforeningen kan opretholde den

lempelige beskatning, selv om der ved en hændelig fejl sælges et

investeringsbevis til en investor uden for den tilladte medlemskreds.

Den foreslåede dispensationsbestemmelse er blevet

kritiseret af Investeringsforeningsrådet, Finansrådet og

Københavns Fondsbørs, der ikke mener, at

dispensationsmuligheden er tilstrækkelig til at fjerne usikkerheden om

foreningernes skattemæssige status. Samtidig kritiseres det, at

investeringsforeningernes skattemæssige status også

afhænger af pengeinstitutternes handlinger og ikke kun foreningens

egne handlinger.

Med ændringsforslaget vil foreningernes

skattemæssige status alene afhænge af investeringsforeningernes

egne handlinger. Det sker bl.a. på baggrund af drøftelser mellem

Skatteministeriet og Finansrådet om pengeinstitutternes muligheder for

it-mæssigt at hindre fejlsalg.

Finansrådet har i den forbindelse erklæret, at

pengeinstitutterne kun vil give adgang for kunders handel med

PAL-investeringsbeviser over internettet, såfremt det it-mæssigt

fuldstændigt kan sikres, at der kun handles for pensionsmidler.

Finansrådet vil samtidig henstille til sine medlemmer, at der skabes

it-løsninger, så pengeinstitutmedarbejdere, der er ved at

gennemføre en »

fejlagtig« handel med

PAL-investeringsbeviser, automatisk adviseres herom.

Den forbedrede it-sikring i pengeinstitutterne er ikke en

garanti mod »fejlsalg«. Det vurderes imidlertid, at der kan skabes

tilstrækkelig sikkerhed for, at investorerne tilhører den

tilladte medlemskreds, hvis der samtidig foretages en tilpasning af

investeringsforeningernes vedtægter og forretningsgange.

Det foreslås på den baggrund, at

skatteministeren ud over de to betingelser, som fremgår direkte af

loven bemyndiges til at fastsætte yderligere betingelser

vedrørende indholdet af investeringsforeningens vedtægter og

forretningsgange, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 5 a, 5. pkt. De to

betingelser for foreningernes skattefrihed, som fremgår af lovteksten,

er, at den tilladte medlemskreds skal fremgå af vedtægterne, jf.

3. pkt., og at udtrykket »PAL« skal indgå i navnet på

investeringsforeningsafdelingen, jf. 4. pkt.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse

skal udnyttes til at fastsætte følgende betingelser, som vil

forbedre muligheden for at sikre, at investorerne tilhører den

tilladte medlemskreds:

- at investeringsbeviserne skal registreres som

fondsaktiver i Værdipapircentralen. Det vil sikre et centralt

registreringssted for ejerforholdene til investeringsbeviserne.

- at det fremgår af vedtægterne, at medlemmer,

der ikke opfylder optagelseskriterierne, skal afhænde deres

investeringsbeviser, hvis foreningen kræver det.

- at foreningen hvis den bliver bekendt med medlemmer,

der ikke opfylder optagelseskriterierne skal tage kontakt til de

pågældende medlemmer og kræve, at beviserne afhændes

hurtigst muligt. Foreningen kan i den forbindelse pålægges en

pligt til af egen drift at oplyse Told- og Skattestyrelsen herom og til at

dokumentere, at beviserne er krævet afhændet.

Hvis foreningen opfylder disse betingelser, vil dens

skattestatus være uændret, selv om der ved en fejl er sket salg

af investeringsbeviser til investorer, der efter vedtægterne ikke kan

være medlemmer af foreningen. Der er derfor ikke behov for en

dispensationsbestemmelse som foreslået i lovforslaget.

Investeringsforeningerne kender som udgangspunkt ikke

identiteten på medlemmerne og har derfor vanskeligt ved at skaffe sig

viden om, hvorvidt dens medlemmer opfylder optagelseskriterierne i

foreningen.

Told- og Skattestyrelsen modtager oplysninger efter

skattekontrollovens § 10 A og § 10 B om kursværdien af

investeringsforeningsbeviser ultimo året og om overdragelse af

investeringsbeviser. Der indberettes dog ikke oplysninger i alle

tilfælde. Bl.a. modtages ikke indberetninger vedrørende

investeringsbeviser, der er anbragt i pensionsdepoter. De oplysninger, som

Told- og Skattestyrelsen modtager efter reglerne i skattekontrolloven, vil

derfor være mere målrettede til identifikation af medlemmer uden

for den tilladte medlemskreds, end eksempelvis en navnenotering af

investeringsbeviserne vil være.

Det foreslås på den baggrund, jf. det

foreslåede stk. 1, nr. 5 a, 6. pkt., at der gives Told- og

Skattestyrelsen mulighed for at videregive oplysninger til

investeringsforeningen om medlemmer, som i henhold til de indberettede

oplysninger ikke opfylder kriterierne for at være medlem af en

PAL-forening. Der vil kun være tale om videregivelse af oplysninger,

som er nødvendige for at give foreningen mulighed for at rette

henvendelse til de pågældende medlemmer. Det vil sige, at der kan

videregives oplysninger om medlemmets navn og adresse og om det pengeinstitut

m.v., hvori medlemmets investeringsbeviser er deponeret. Der videregives ikke

oplysninger om medlemmets økonomiske forhold eller andre oplysninger

af privat karakter.

Det forventes, at det kun vil blive nødvendigt at

videregive oplysninger til investeringsforeningerne i et begrænset

antal tilfælde. Det forventes således, at den øgede

opmærksomhed om PAL-investeringsforeningerne og pengeinstitutternes

forbedring af »sikkerheden« ved handel med beviserne vil betyde, at der kun

konstateres få fejlsalg og dermed få indberetninger, som Told- og

Skattestyrelsen kan videregive til foreningerne. Hvis der mod forventning

konstateres mange fejlsalg, må betingelserne for den lempelige

beskatning tages op til fornyet vurdering.

Det foreslås, at ovennævnte ændringer

tillægges virkning for indkomståret 2001 eller senere

indkomstår. Dermed får ændringerne virkning for det

første indkomstår, hvor der var mulighed for lempelig beskatning

af PAL-investeringsforeninger. Det betyder samtidig, at eksisterende

PAL-foreninger ikke vil ændre skattemæssig status, hvis der

allerede skulle være sket fejlsalg. De eksisterende PAL-foreninger vil

til gengæld skulle ændre vedtægterne, så foreningerne

opfylder de betingelser, som skatteministeren er bemyndiget til at

fastsætte.

Til nr. 15

Ved lovforslagets § 11, nr. 9, foreslås, at der

efter samme regler som gælder for aktieselskaber, jf.

selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, kan ske skattefri udlodning fra

elselskaber, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e-2

f. Baggrunden er, at disse elselskaber beskattes som aktieselskaber, jf.

selskabsskattelovens § 17, stk. 1.

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 3, skal selskaber,

der ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte, medregne

66 pct. af det modtagne udbytte ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst. Bestemmelsen omfatter imidlertid ikke udbytte fra elselskaber, der

er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e-2 f.

Udbyttet skal som følge heraf medregnes fuldt ud ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Da el-selskaber, der er skattepligtige efter stk. 1, nr. 2

e-2 f, som nævnt beskattes som aktieselskaber, foreslås det, at

udbytte, der udloddes fra sådanne elselskaber på samme

måde som udbytte, der udloddes fra aktieselskaber kun skal medregnes

med 66 pct. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Til nr. 16 og 18

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 19

Efter § 22 c, stk. 5, beregnes kapitalafkastet som

afkastgrundlaget efter stk. 6 ganget med afkastsatsen efter § 9. I det

indkomstår, hvor der købes eller sælges aktier, beregnes

dog et forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele antal

måneder, hvor aktierne har været ejet.

I stk. 6 fastslås, at kapitalafkastgrundlaget

opgøres ved begyndelsen af indkomståret. Hvor aktierne eller

anparterne købes midt i indkomståret, er det således ikke

muligt at anvende ordningen, da der ikke er et kapitalafkastgrundlag ved

indkomstårets begyndelse.

Dette er en utilsigtet begrænsning i mulighederne

for at anvende ordningen. Dette skal ses i sammenhæng med, at ordningen

kun kan anvendes på aktier eller anparter, som den skattepligtige har

ejet i mindre end 11 år. Det foreslås derfor, at der gives

mulighed for også at anvende ordningen i anskaffelsesåret.

Ved delerhvervelser, hvor beløbsgrænsen i

stk. 2, nr. 2, nås i løbet af indkomståret, beregnes et

forholdsmæssigt kapitalafkast svarende til det hele antal

måneder, den skattepligtige har ejet aktierne eller anparterne. Det

foreslås, at den anskaffelsessum, som skal anvendes ved

opgørelsen af kapitalafkastgrundlaget, skal være den samlede

anskaffelsessum for aktierne eller anparterne efter den erhvervelse, der

bringer det samlede kontantomregnede vederlag over

beløbsgrænsen.

Hvor der sker yderligere erhvervelser i løbet af

indkomståret, hvorved den samlede anskaffelsessum bringes yderligere op

over beløbsgrænsen i stk. 2, nr. 2, skal der ikke ske

opgørelse af et nyt kapitalafkastgrundlag til beregning af

kapitalafkastet for den resterende del af indkomståret. I disse

situationer skal kapitalafkastgrundlaget for det pågældende

indkomstår fortsat opgøres på baggrund af

anskaffelsessummen efter den erhvervelse, hvorved beløbsgrænsen

i stk. 2, nr. 2, blev overskredet.

Det sikres herved, at skattepligtige, der ved erhvervelser

midt i indkomståret kommer op over beløbsgrænsen i stk. 2,

nr. 2, får adgang til at anvende kapitalafkastordningen i en

forholdsmæssig del af året svarende til det hele antal

måneder, hvori aktie- eller anpartsbeholdningen har været over

beløbsgrænsen.

Til nr. 21 og 22

Der foreslås samme ikrafttrædelsestidspunkt

for den konsekvensændring, der er foreslået under nr. 12, som for

de bestemmelser, der har givet anledning til ændringen.

Det foreslås endvidere, at ændringerne af

virksomhedsskattelovens § 22 c, jf. lovforslagets § 15, nr. 7 og 8, og

ændringsforslagets nr. 19, vedrørende kapitalafkastordningen for

aktier og anparter, får virkning for indkomståret 2001 og senere

indkomstår.

Det indebærer, at ophævelsen af arbejdskravet

får virkning fra og med indkomståret 2001 og ikke

indkomståret 2002 som foreslået i lovforslaget. Ændringen

betyder, at kapitalafkastordningen hvis betingelserne i øvrigt er

opfyldt kan anvendes ved aktie- eller anpartskøb i et holdingselskab

i 2001 allerede for indkomståret 2001, der var det første

indkomstår, hvor kapitalafkastordningen kunne anvendes.

Ændringen af kapitalafkastordningens bestemmelse om

opgørelse af kapitalafkastgrundlaget får ligeledes virkning for

indkomståret 2001 og senere indkomstår.

Til nr. 23

Det foreslås, at den under nr. 15 foreslåede

ændring af beskatningen af udbytte fra elselskaber, der er

skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e-f,

tillægges virkning for udbytte, der vedtages udloddet den 1. januar

2002 eller senere. Det svarer til det foreslåede virkningstidspunkt for

lovforslagets ændringer af mulighederne for at modtage skattefrit

udbytte.

Til nr. 24

Det præciseres, at den foreslåede

nedsættelse af kravet til ejerandel til 20 pct. og ændringerne

vedrørende elselskabers udbytte har virkning for udbytter, der

vedtages udloddet på selskabets generalforsamling den 1. januar 2002

eller senere. Det faktiske udbetalingstidspunkt er således uden

betydning.

Sven Buhrkall (V)

Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S) fmd.

Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 99

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 19/2-02 fra Unimerco A/S

2

Henvendelse af 20/2-02 fra Danisco A/S

3

Henvendelse af 21/2-02 fra Dansk Industri

4

Henvendelse af 21/2-02 fra Unimerco A/S

5

Meddelelse med plancher modtaget under Unimerco's foretræde den

27/2-02

6

Spm. 1 om oversendelse af høringsnotater

7

Spm. 2 om Unimercos forslag om at lade allerede foretagne aktiehandler

være omfattet af kapitalafkastordningen, til skatteministeren

Spm. 3 om Unimercos forslag om at sænke kapitalgrænsen, til

skatteministeren

8

Henvendelse af 4/3-02 fra FDB

9

Henvendelse af 6/3-02 fra Unimerco A/S

10

Henvendelse af 8/3-02 fra Ernst & Young

11

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 4/3-02 fra FDB

12

Svar på spm. 2 om Unimercos forslag om at lade allerede foretagne

aktiehandler være omfattet af kapitalafkastordningen, fra

skatteministeren

Svar på spm. 3 om Unimercos forslag om at sænke

kapitalgrænsen, fra skatteministeren

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 19/2-02 fra Unimerco A/S

14

Notat fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om konklusion på

Testpanelets undersøgelse af de administrative konsekvenser for

erhvervslivet af L 99, fra skatteministeren

15

Svar på spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, fra

skatteministeren

16

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 6/3-02 fra Unimerco A/S

17

Høringsnotat vedrørende forslaget om kapitalafkastordningen

for aktier og anparter, fra skatteministeren

18

Høringsnotat vedrørende forslaget om ophævelse af

tidsbegrænsningen for fremførelse af underskud, fra

skatteministeren

19

Høringsnotat vedrørende forslaget om objektivering af

CFC-reglerne, fra skatteministeren

20

Høringsnotat vedrørende forslaget om nedsættelse af

kravet til ejerandel for modtagelse af skattefrie udbytter og forslaget om

ophævelse af grænsen for kontant betaling ved skattefrie

omstruktureringer, fra skatteministeren

21

Høringsnotat vedrørende de dele af lovforslaget, der er

beskrevet under pkt. f-o i bemærkningerne, fra skatteministeren

22

Henvendelse af 26/3-02 fra PriceWaterhouseCoopers

23

Henvendelse af 27/3-02 fra Arthur Andersen

24

Henvendelse af 3/4-02 fra Danske Andelsselskaber

25

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for

spørgsmål m.v.

26

Henvendelse af 4/4-02 fra Unimerco A/S

27

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/3-02 fra Ernst &

Young

28

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 20/2-02 fra Danisco A/S

29

Henvendelse af 8/4-02 fra Dansk Industri

30

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 26/3-02 fra

PriceWaterhouseCoopers

31

Henvendelse af 12. april 2002 fra GS Tax ApS

32

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/3-02 fra Arthur

Andersen

33

Henvendelse af 17/4-02 fra Ernst & Young

34

1. udkast til betænkning

35

Spm. 4 om deling af lovforslaget, til skatteministeren

36

Supplerende høringsnotat, fra skatteministeren

37

Høringsnotat vedrørende forslaget om lettere omsætning

af investeringsbeviser i »PAL-investeringsforeninger«, fra skatteministeren

38

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 21/2-02 fra Dansk

Industri

39

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 4/4-02 fra Unimerco A/S

40

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 8/4-02 fra Dansk

Industri

41

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

42

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 12/4-02 fra GS Tax ApS

43

Høringssvar fra Kommunernes Landsforening, samt skatteministerens

kommentar hertil, fra skatteministeren

44

Spm. 5 om, hvorfor lovforslaget reelt indeholder 16 lovforslag, til

skatteministeren

Spm. 6 om oversigt over de enkelte punkter, som lovforslaget består

af, til skatteministeren

Spm. 7 om oversigt over, hvornår de enkelte dele skal træde i

kraft, til skatteministeren

Spm. 8 om administrative konsekvenser for kommuner, til skatteministeren

Spm. 9, om hvilken merbeskatning lovforslaget vil medføre for

selskabsligningen hos den skatteansættende myndighed, til

skatteministeren

Spm. 10 om den budgetmæssige dækning for engangsudgifterne til

edb-tilretning og information, til skatteministeren

45

Spm. 11 om, hvor mange nye holdingselskaber der bliver dannet på

baggrund af lovforslagets ændringer, til skatteministeren

Spm. 12 om oversigt over de EU-lande, der har regler om ubegrænset

fremførsel af skattemæssigt underskud i selskaber samt disse

landes værnsregler, til skatteministeren

Spm. 13 om begrænsninger i ligningslovens § 15 om fremførsel

af underskud m.v., til skatteministeren

Spm. 14 om værnsregel mod overdragelse af selskaber, der har

kildearts-begrænset tabsfremførsel, til skatteministeren

Spm. 15, om børsnoteret selskab får mulighed for at

fremføre underskud uden begrænsning, også selv om

selskabets virksomhed skifter karakter og aktionærkreds, til

skatteministeren

Spm. 16 om muligheden for at afhænde et selskab, der har realiseret

tab, således at nye investorer kan lade selskabet investere i ejendomme

og efterfølgende realisere ejendomsavance uden beskatning, til

skatteministeren

Spm. 17 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at

kildeartsbegrænset tab ikke kan fremføres til modregning m.v.,

til skatteministeren

Spm. 18 om teknisk bistand til ændringsforslag om fradrag for tab

på ejendomme m.v., til skatteministeren

Spm. 19 om teknisk bistand til ændringsforslag om ændring af

ansættelses- og revisionsfrister m.v., til skatteministeren

Spm. 20 om fremførelse af underskud i forbindelse med

indgåelse af ægteskab m.v., til skatteministeren

Spm. 21 om mulighed for at modregne tab i bestemt situation, til

skatteministeren

Spm. 22 om selvangivelse og ansættelse af tab i bestemte

situationer, til skatteministeren

Spm. 23 om situationer, hvor skatteyderen har glemt at anføre et

konstateret tab m.v., til skatteministeren

46

Henvendelse af 22/4-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

47

Spm. 24 om omfanget af brugen af reglerne i pensionsbeskatningsloven, til

skatteministeren

Spm. 25 om omfanget af pengeinstitutter, der bruger realisationsprincippet

for næringsaktier, til skatteministeren

Spm. 26 om skattemæssig fordel for pengeinstitutter, der bruger

realisationsprincippet for næringsaktier, til skatteministeren

Spm. 27 om krav om, at alle pengeinstitutter bruger lagerprincippet for

næringsaktier, til skatteministeren

Spm. 28, om pengeinstitutter, der anvender realisationsprincippet for

næringsaktier, også kan anvende realisationsprincippet for aktier

i puljepensionsanordninger, til skatteministeren

48

Spm. 29, om lovforslaget giver de formuebeskattede andelsvirksomheder en

konkurrencefordel i forhold til virksomheder i aktieselskabsform m.v., til

skatteministeren

Spm. 30, om lovforslaget giver de skattefri offentligt ejede havne og

lufthavne en konkurrencefordel i forhold til virksomheder i

aktieselskabsform, til skatteministeren

Spm. 31 om konsekvenserne af, at et kooperationsbeskattet moderselskab

finansierer sit datterselskab, der driver virksomhed i aktieselskabsform, med

forrentet ansvarlig indskudskapital, til skatteministeren

Spm. 32 om behov for opstramning af bestemmelserne i selskabsskattelovens

§ 14 om opgørelse af formuegrundlaget for beskatningen af

andelsforeninger, når de har selskabsbeskattede datterselskaber, til

skatteministeren

Spm. 33, om forslaget vedrørende kooperationsbeskattede selskaber

og skattefri lufthavne og havne medfører behov for regel, som

modvirker tynd kapitalisering, til skatteministeren

49

Spm. 34 om ophævelse af arbejdskravet som betingelse for at anvende

kapitalafkastordningen, til skatteministeren

Spm. 35 om forskelle til lovforslag nr. L 61, 2001-2002, 1. samling, til

skatteministeren

Spm. 36 om, hvilke dele af L 61, 2001-2002, 1. samling, der ikke er

genfremsat, til skatteministeren

Spm. 37 om, hvor mange selskaber der i 1998-2000 er skatteansat efter

selskabsskattelovens § 32, og hvor mange personer der er skatteansat efter

ligningslovens § 16 H, til skatteministeren

Spm. 38 om indholdet af den foreslåede § 32, stk. 5, nr. 10, i

selskabsskatteloven, til skatteministeren

Spm. 39 om beskatning af indtægter fra skibe, der ejes af danske

rederier gennem selskaber i lande med bekvemmelighedsflag, til

skatteministeren

Spm. 40 om, hvorfor investering i et skib, der udlejes til koncernselskab

på bareboatcharter, ikke anses for CFC-indkomst, der burde beskattes,

til skatteministeren

Spm. 41 om, hvorfor de foreslåede CFC-beskatningsregler ikke er

koordineret med forslaget om nedsættelse af ejerkravet for skattefrit

udbytte fra 25 pct. til 20 pct., til skatteministeren

Spm. 42 om ændring, således at der ikke kan udbetales

skattefrit udbytte fra et CFC-selskab, uden at dette er omfattet af

selskabsskattelovens § 32, til skatteministeren

Spm. 43 om Ligningsrådets tilladelse efter den foreslåede §

32, stk. 2, i selskabsskatteloven, til skatteministeren

50

Spm. 44, om lovforslaget sammen med L 194 åbner for en konkret

angivet transaktion vedrørende succession m.v., til skatteministeren

51

Spm. 45 om, hvordan nuværende § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i

fusionsskatteloven fungerer, til skatteministeren

Spm. 46 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i

fusionsskatteloven vil fungere, til skatteministeren

Spm. 47 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i

fusionsskatteloven vil fungere for skattefri spaltning af et selskab under

sambeskatning m.v., til skatteministeren

Spm. 48 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i

fusionsskatteloven vil fungere for skattefri spaltning i et konkret angivet

tilfælde, til skatteministeren

Spm. 49 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i

fusionsskatteloven vil fungere for skattefri grenspaltning i et konkret

angivet tilfælde, til skatteministeren

Spm. 50, om den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i

fusionsskatteloven kun burde gælde for skattefri fusion, men ikke for

skattefri spaltning og tilførsel af aktier, til skatteministeren

Spm. 51 om ikrafttrædelsesbestemmelserne til den foreslåede §

8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven, til skatteministeren

Spm. 52 om den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., sammenholdt

med forslaget om fremførsel af skattemæssigt underskud m.v., til

skatteministeren

Spm. 53, om lovforslaget vil fremme etableringen af holdingselskaber, til

skatteministeren

Spm. 54, om lovforslaget åbner for en konkret angivet transaktion

vedrørende spaltning af et holdingselskab m.v., til skatteministeren

52

Henvendelse af 23/4-02 fra Foreningen af Registrerede Revisorer

53

Henvendelse af 23/4-02 fra Gs Tax ApS, København V

54

Henvendelse af 23/4-02 fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

55

2. udkast til betænkning

56

Svar på spm. 5 om, hvorfor lovforslaget reelt indeholder 16

lovforslag, fra skatteministeren

Svar på spm. 6 om oversigt over de enkelte punkter, som lovforslaget

består af, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om oversigt over, hvornår de enkelte dele skal

træde i kraft, fra skatteministeren

57

Henvendelse af 23/4-02 fra KPMG Skat

58

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

59

Henvendelse af 25/4-02 fra GE Frankona RE

60

Henvendelse af 27/4-02 fra KPMG Skat

61

Svar på spm. 11 om, hvor mange nye holdingselskaber der bliver

dannet på baggrund af lovforslagets ændringer, fra

skatteministeren

Svar på spm. 12 om oversigt over de EU-lande, der har regler om

ubegrænset fremførsel af skattemæssigt underskud i

selskaber samt disse landes værnsregler, fra skatteministeren

Svar på spm. 13 om begrænsninger i ligningslovens § 15 om

fremførsel af underskud m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om værnsregel mod overdragelse af selskaber,

der har kildearts-begrænset tabsfremførsel, fra

skatteministeren

Svar på spm. 15, om børsnoteret selskab får mulighed

for at fremføre underskud uden begrænsning, også selv om

selskabets virksomhed skifter karakter og aktionærkreds, fra

skatteministeren

Svar på spm. 20 om fremføring af underskud i forbindelse med

indgåelse af ægteskab m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 21 om mulighed for at modregne tab i bestemt situation,

fra skatteministeren

62

Svar på spm. 45 om, hvordan nuværende § 8, stk. 6, 2. og 3.

pkt., i fusionsskatteloven fungerer, fra skatteministeren

Svar på spm. 46 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og

3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere, fra skatteministeren

Svar på spm. 47 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og

3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere for skattefri spaltning af et

selskab under sambeskatning m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 48 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og

3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere for skattefri spaltning i et

konkret angivet tilfælde, fra skatteministeren

Svar på spm. 49 om, hvordan den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og

3. pkt., i fusionsskatteloven vil fungere for skattefri grenspaltning i et

konkret angivet tilfælde, fra skatteministeren

Svar på spm. 50, om den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt.,

i fusionsskatteloven kun burde gælde for skattefri fusion, men ikke for

skattefri spaltning og tilførsel af aktier, fra skatteministeren

Svar på spm. 51 om ikrafttrædelsesbestemmelserne til den

foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt., i fusionsskatteloven, fra

skatteministeren

Svar på spm. 52 om den foreslåede § 8, stk. 6, 2. og 3. pkt.,

sammenholdt med forslaget om fremførsel af skattemæssigt

underskud m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 53, om lovforslaget vil fremme etableringen af

holdingselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 54, om lovforslaget åbner for en konkret angivet

transaktion vedrørende spaltning af et holdingselskab m.v., fra

skatteministeren

63

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-02 fra Foreningen

af Registrerede Revisorer

64

Svar på spm. 16 om muligheden for at afhænde et selskab, der

har realiseret tab, således at nye investorer kan lade selskabet

investere i ejendomme og efterfølgende realisere ejendomsavance uden

beskatning, fra skatteministeren

Svar på spm. 17 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at

kildeartsbegrænset tab ikke kan fremføres til modregning m.v.,

fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om teknisk bistand til ændringsforslag om

fradrag for tab på ejendomme m.v., fra skatteministeren

65

Svar på spm. 4 om deling af lovforslaget, fra skatteministeren

66

Svar på spm. 8 om administrative konsekvenser for kommuner, fra

skatteministeren

Svar på spm. 9 om, hvilken merbeskatning lovforslaget vil

medføre for selskabsligningen hos den skatteansættende

myndighed, fra skatteministeren

Svar på spm. 10 om den budgetmæssige dækning for

engangsudgifterne til edb-tilretning og information, fra

skatteministeren

67

Svar på spm. 24 om omfanget af brugen af reglerne i

pensionsbeskatningsloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 25 om omfanget af pengeinstitutter, der bruger

realisationsprincippet for næringsaktier, fra skatteministeren

Svar på spm. 26 om skattemæssig fordel for pengeinstitutter,

der bruger realisationsprincippet for næringsaktier, fra

skatteministeren

Svar på spm. 27 om krav om, at alle pengeinstitutter bruger

lagerprincippet for næringsaktier, fra skatteministeren

Svar på spm. 28, om pengeinstitutter, der anvender

realisationsprincippet for næringsaktier, også kan anvende

realisationsprincippet for aktier i puljepensionsanordninger, fra

skatteministeren

68

Svar på spm. 19 om teknisk bistand til ændringsforslag om

ændring af ansættelses- og revisionsfrister m.v., fra

skatteministeren

Svar på spm. 22 om selvangivelse og ansættelse af tab i

bestemte situationer, fra skatteministeren

Svar på spm. 23 om situationer, hvor skatteyderen har glemt at

anføre et konstateret tab m.v., fra skatteministeren

69

Svar på spm. 44, om lovforslaget sammen med L 194 åbner for en

konkret angivet transaktion vedrørende succession m.v., fra

skatteministeren

70

Svar på spm. 34 om ophævelse af arbejdskravet som betingelse

for at anvende kapitalafkastordningen, fra skatteministeren

71

Svar på spm. 35 om forskelle til lovforslag nr. L 61, 2001-2002, 1.

samling, fra skatteministeren

Svar på spm. 36 om, hvilke dele af L 61, 2001-2002, 1. samling, der

ikke er genfremsat, fra skatteministeren

Svar på spm. 37 om, hvor mange selskaber der i 1998-2000 er

skatteansat efter selskabsskattelovens § 32, og hvor mange personer der er

skatteansat efter ligningslovens § 16 H, fra skatteministeren

Svar på spm. 38 om indholdet af den foreslåede § 32, stk. 5,

nr. 10, i selskabsskatteloven, fra skatteministeren

Svar på spm. 39 om beskatning af indtægter fra skibe, der ejes

af danske rederier gennem selskaber i lande med bekvemmelighedsflag, fra

skatteministeren

Svar på spm. 40 om, hvorfor investering i et skib, der udlejes til

koncernselskab på bareboatcharter, ikke anses for CFC-indkomst, der

burde beskattes, fra skatteministeren

Svar på spm. 41 om, hvorfor de foreslåede

CFC-beskatningsregler ikke er koordineret med forslaget om nedsættelse

af ejerkravet for skattefrit udbytte fra 25 pct. til 20 pct., fra

skatteministeren

Svar på spm. 42 om ændring, således at der ikke kan

udbetales skattefrit udbytte fra et CFC-selskab, uden at dette er omfattet af

selskabsskattelovens § 32, fra skatteministeren

Svar på spm. 43 om Ligningsrådets tilladelse efter den

foreslåede § 32, stk. 2, i selskabsskatteloven, fra

skatteministeren

72

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 17/4-02 fra Ernst &

Young

73

Supplerende høringssvar fra Københavns Kommune samt

skatteministerens kommentar hertil, fra skatteministeren

74

Svar på spm. 29, om lovforslaget giver de formuebeskattede

andelsvirksomheder en konkurrencefordel i forhold til virksomheder i

aktieselskabsform m.v., fra skatteministeren

Svar på spm. 30, om lovforslaget giver de skattefri offentligt ejede

havne og lufthavne en konkurrencefordel i forhold til virksomheder i

aktieselskabsform, fra skatteministeren

Svar på spm. 31 om konsekvenserne af, at et kooperationsbeskattet

moderselskab finansierer sit datterselskab, der driver virksomhed i

aktieselskabsform, med forrentet ansvarlig indskudskapital, fra

skatteministeren

Svar på spm. 32 om behov for opstramning af bestemmelserne i

selskabsskattelovens § 14 om opgørelse af formuegrundlaget for

beskatningen af andelsforeninger, når de har selskabsbeskattede

datterselskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 33, om forslaget vedrørende

kooperationsbeskattede selskaber og skattefri lufthavne og havne

medfører behov for regel, som modvirker tynd kapitalisering, fra

skatteministeren

75

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 3/4-02 fra Danske

Andelsselskaber

76

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 21/2-02 fra Unimerco A/S

77

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-02 fra KPMG Skat

78

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-02 fra Gs Tax ApS

79

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 22/4-02 fra Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer

80

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

81

3. udkast til betænkning

82

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 25/4-02 fra GE Frankona

RE

83

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 23/4-02 fra Foreningen

af Statsautoriserede Revisorer

84

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 27/4-02 fra KPMG Skat

Lignende dokumenter