Betænkning over Forslag til lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
10. april 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om beskatning af
rederivirksomhed (tonnageskatteloven)
[af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er af stillet 12 ændringsforslag til
lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 3, 4 og
11. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 6, 8, 9 og 12. Socialistisk Folkepartis medlem af
udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 5, 7 og 10.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2002 og var til
1. behandling den 21. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Sammenhæng med lovforslag nr. L 93
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til
lov om ændring af afskrivningsloven. (Ændringer som følge
af tonnageskatteloven) (lovforslag nr. L 93).
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 20. august
2001 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 741 (2000-01).
Høringssvarene i hovedtræk samt skatteministerens
bemærkninger hertil fremgår af lovforslagets
Læs alt
bemærkninger.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen for
mindre Skibe.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til
skatteministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmålene i et samråd med udvalget den 20. marts 2002.
Ministeren har efterfølgende tilsendt udvalget det talepapir, der
lå til grund for ministerens besvarelse af
spørgsmålene.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 38 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Socialdemokratiet
og de af SF stillede ændringsforslag.
Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af Socialdemokratiet stillede og de
af SF under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil
stemme imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag og stemme
hverken for eller imod de af SF under nr. 5 og 10 stillede
ændringsforslag. Hvis det af Socialdemokratiet under nr. 6 stillede
ændringsforslag forkastes under 2. behandling, vil Socialdemokratiet
stemme for det af SF under nr. 7 stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet bemærker følgende
vedrørende L 92 og L 93:
Danmark er en af Europas betydeligste
søfartsnationer. Det er en position, som Socialdemokratiet fortsat
ønsker at skabe grundlaget for at fastholde også fremover. Da
skibsfarten konstant er i hård global konkurrence, forudsætter
det, at vi fastholder og udvikler regler, som er konkurrencedygtige på
globalt plan. Det gælder også på skatteområdet, selv
om det forudsætter løsninger, som bryder med vigtige principper
i den normale danske skattepolitik.
Det er baggrunden for, at Socialdemokratiet siden
fremkomsten af tonnageskatteordningen hos vigtige konkurrerende
søfartsnationer har været optaget af at udvikle en dansk model,
som er fuldt konkurrencedygtig uden at kunne misbruges til andre formål
end at sikre dansk rederivirksomhed.
Efter indgående drøftelser med rederibranchen
var SR-regeringen så langt fremme med et lovforslag, at det var sendt
til teknisk høring hos interesserede parter. Det er baggrunden for, at
VK-regeringen så kort efter sin tiltræden var i stand til at
fremsætte forslag i Folketinget. Derfor har der også fra
Socialdemokratiet under hele udvalgsbehandlingen været signaleret
udpræget forhandlingsvilje til at nå en løsning, som kunne
samle bredt flertal i Folketinget. Desværre har vi konstateret, at
regeringen heller ikke i denne sag har udvist nogen form for
forhandlingsvilje eller lydhørhed over for saglige argumenter fra
andre partier.
Derfor har Socialdemokratiet stillet en række
ændringsforslag til L 92 og L 93, som skal rette op på nogle af
de forhold, som er uacceptable eller kan misbruges til at undvige en normal
beskatning uden for lovforslagets virkeområde.
Lovforslag nr. L 92 indeholder en mekanisme, som har til
formål at fastholde grundlaget for gamle udskudte skatter,
såfremt man flytter sin rederivirksomhed væk fra Danmark eller
nedjusterer sin virksomhed i betydeligt omfang. Som bestemmelserne er
udformet, er problemet, at de latente skatter udhules år for år
og dermed virker stik imod lovforslagets hovedformål: at fastholde
rederivirksomheden i Danmark. Tværtimod bliver det år for
år billigere at flytte sin virksomhed væk fra Danmark i forhold
til betaling af de gamle udskudte skatter.
Derfor foreslår Socialdemokratiet i
ændringsforslag nr. 9, at der indsættes en reguleringsmekanisme,
som sikrer imod denne udhuling. Ændringsforslaget vil alene
udløse en beskatning af de udskudte skatter, såfremt man
ophører med at drive rederivirksomhed i Danmark på mindst
nuværende niveau. Sker det, er forslaget med til at sikre, at der skal
betales gamle udskudte skatter på det eksisterende niveau ved
fremtidige flytninger væk fra Danmark. Opretholder man derimod sin
virksomhed, udløses der ingen skat.
Også i disse lovforslag spøger regeringens
skattestop. Helt uforståeligt oplyser regeringen, at man på grund
af skattestoppet fastfryser tonnageskatten i kroner og øre i en lov,
hvor det skattepligtige beløb indgår i den almindelige
selskabsbeskatning. Det ville svare til, at man i det øvrige
indkomstskattesystem ville fastfryse indkomstskatterne i kroner og øre
selv uden inflationsudvikling ved stigende løbende indkomster. Det
illustrerer ganske præcist skattestoppets groteske karakter.
Derfor foreslår Socialdemokratiet i
ændringsforslag nr. 8, at tonnageskattesatserne på
sædvanlig vis bliver reguleret efter personskattelovens § 20.
Lovforslagets regler om såkaldt tyk kapitalisering
er udformet, så det åbner mulighed for skatteundvigelse i den del
af virksomheden, som ligger uden for lovforslagets område. Da
renteudgifter ikke er fradragsberettigede inden for tonnageskattens
virkeområde, eksisterer der en interesse i at flytte fremmedkapital og
renteudgifter til den del af virksomheden, der åbner for ret til
fradrag. Lovforslaget opererer med en egenkapital på 2/3 (66 2/3 pct.).
Det har ikke været muligt under udvalgsarbejdet at få noget
dækkende billede af egenkapitalprocenten for rederivirksomheder som
helhed. Dog fremgår det af svaret på spørgsmål 30:
»Det kan på grundlag af de
foreliggende oplysninger skønnes, at soliditetsgraden (forholdet
mellem egenkapital og den samlede kapital) for rederibranchen som helhed over
tid udgør et tal i størrelsesordenen 50 pct.«
Vedtages lovforslaget som foreslået af regeringen,
vil der således være åbnet for omfattende overflytning af
fremmedkapital og ikke fradragsberettigede renteudgifter til den del af
virksomheden, der giver ret til fradrag.
Derfor foreslår Socialdemokratiet i
ændringsforslag nr. 6, at lovforslaget ændres, således at
egenkapitalen nedsættes til 50 pct.
Endelig er det fuldstændig uforståeligt, at
regeringen foreslår, at lovforslagene skal have virkning fra og med
indkomståret 2001. Ved lovenes vedtagelse skal virksomhederne allerede
efter gældende regler have afleveret deres regnskaber til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Det har endvidere intet formål at foreslå
så grundlæggende ændringer med tilbagevirkende kraft, da
lovforslagenes hele formål er at sikre en fremtidig adfærd hos
rederierne, som fastholder Danmark som søfartsnation. Man kan ikke
ændre adfærd med tilbagevirkende kraft.
Derfor foreslår Socialdemokratiet i
ændringsforslag nr. 12 og i et ændringsforslag til L 93, at
lovene får virkning fra 2002.
Lovforslagene er teknisk set meget svært
gennemskuelige. De parter og organisationer uden for ministerier og
Folketinget, som har vist betydelig interesse for lovforslaget, har en klar
egeninteresse i sagen. Derfor kan man være usikker på, om der kan
være forhold, som vi ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at
vurdere i forhold til lovforslagenes virkning.
På trods heraf er Socialdemokratiet parat til at
stemme for lovforslagenes endelige vedtagelse, såfremt de af
Socialdemokratiet stillede ændringsforslag bliver vedtaget ved
lovforslagenes 2. behandling. Vælger regeringen derimod at fastholde
sin kompromisløse holdning til andre partier og alene benytte
flertallet til højre i Folketinget, vil Socialdemokratiet stemme imod
ved 3. behandling på trods af en udpræget vilje til at sikre
dansk skibsfart.
Et tredje mindretal i udvalget (SF) vil
redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 2. behandling. SF s
endelige stillingtagen til lovforslaget som helhed afhænger af
resultatet af afstemningerne over ændringsforslagene ved 2. behandling.
SF stemmer for de af SF og de af Socialdemokratiet stillede
ændringsforslag.
SF bemærker følgende:
Principielt er SF ikke meget for, at der
gennemføres særlove for beskatningen af enkelte
erhvervsområder. Men SF må også erkende, at inden for
skibsfarten er konkurrencen global, og det er muligt at udnytte
skattereglerne globalt. Vil Danmark bevare et rederierhverv, må vi
acceptere gennemførelsen af en tonnageskat, ligesom DIS-systemet er
gennemført.
SF kan derfor i princippet tilslutte sig et forslag om
tonnageskat. Men en betingelse for at støtte en sådan
tonnageskat er imidlertid, at SF bliver forsikret om, at skattefordelene kun
kommer de egentlige rederier til gode, samt at de kun gælder
fremtiden.
SF vil derfor ikke være med til en ordning, der
hjælper rederier, der tidligere har foretaget store skattemæssige
afskrivninger og derfor har store udskudte skattebyrder, til at slippe for
med disse udskudte skatter.
SF vil desuden ikke være med til, at ordningen
udnyttes således, at det er udenforstående investorer, der ved at
stå formelt for ejerskabet af skibe gennem kommanditselskaber og
lignende udnytter de gunstige afskrivningsregler på skibe, nu da de
tonnagebeskattede rederier jo ikke selv har interesse i skattemæssige
afskrivninger.
Formålet med etablering af en tonnageskattelov er at
samle skattebegunstigelserne i denne lov, og det må derfor sikres, at
ikke andre udnytter samspillet mellem de almindelige skatteregler, herunder
gunstige afskrivningsregler, og tonnageskatteordningen for rederierne,
således at der reelt bliver tale om, at selve rederidriften sker under
tonnageskatteordningen, men ejerskabet af skibene sker uden for
tonnageordningen med mulighed for fradrag for skattemæssige
afskrivninger hos de formelle ejere af skibene.
SF mener, at lovforslaget i sin udformning indeholder en
række huller, der vil kunne udnyttes på denne måde.
SF har derfor stillet en række
ændringsforslag. Deres vedtagelse vil sikre, at skattefordelene
indkapsles til de rederier, der vælger at bruge selve
tonnageskatteordningen.
SF s stillingstagen til selve lovforslaget må derfor
afhænge af, i hvilket omfang SF s ændringsforslag vedtages.
Regeringen har ikke vist tilbøjelighed til at
imødekomme fremsatte indvendinger mod udformningen.
SF må derfor understrege, at en fortsat udvikling af
rederierhvervet kræver stabile skatteregler, og det er derfor ikke
hensigtsmæssigt med vedtagelse af regler, der indeholder åbenbare
smuthuller, idet disse må forventes at blive lukket i takt med, at der
i Folketinget opstår flertal for at sikre en økonomisk
adfærd og administration af skattebegunstigende ordninger.
Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren og det af
Socialdemokratiet under nr. 8 stillede ændringsforslag. Mindretallet
vil stemme hverken for eller imod de øvrige ændringsforslag.
Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. EL vil stemme for de
af Socialdemokratiet og de af SF stillede ændringsforslag. EL vil
stemme imod de af skatteministeren under nr. 3 og 4 stillede
ændringsforslag.
Enhedslisten bemærker følgende
vedrørende L 92 og L 93:
Disse lovforslag vil forære skibsrederne i dette
land 100 mio. kr. år efter år fremover. Regeringen
påstår ganske vist, at indførelsen af en
tonnageskatteordning ikke nødvendigvis i sig selv vil indebære
en væsentlig lavere faktisk skattebetaling for rederierne. Netop derfor
er det bemærkelsesværdigt, at regeringen har valgt en model, som
faktisk giver rederne en væsentlig lavere beskatning. Det er ikke,
fordi det går dårligt for de danske rederier, for ifølge
bemærkningerne til lovforslaget steg redernes fragtindtægter i
2000. Den danske handelsflåde er den største nogen sinde, og i
2001 havde den en rekordomsætning på mere end 100 mia. kr. Det er
heller ikke, fordi rederne bliver flået med de nuværende
skatteregler. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget har de
gennem de sidste 10 år i gennemsnit betalt 125 mio. kr. i skat pr.
år. I 2001 vil de højst komme op på at betale 170 mio. kr.
Set i det perspektiv er en lettelse på 100 mio. kr. ikke at kimse ad.
Det er et skattestop, der vil noget, og der er derfor ikke noget at sige til,
at Knud Pontoppidan, direktør i A.P. Møller, den 25. januar i
Jyllands-Posten roser regeringens handlekraft i denne her sag. Når det
gælder om at forkæle vennerne og dem, der finansierer de
borgerlige partiers valgkamp, så sidder pengene dejlig løst hos
regeringen. Når det gælder om at skaffe penge til de
allerfattigste, som regeringen ellers lovede det i valgkampen, så
kniber det noget mere. Regeringen undskylder sig med, at den er nødt
til at indføre tonnageskat, fordi man har eller vil indføre
denne skat i andre EU-lande. Det er også rigtigt, at
Europa-Kommissionen har anbefalet at indføre tonnageskat for at
hjælpe den europæiske rederikapital, men der er stadig væk
en række europæiske lande, der endnu ikke har fulgt EU's
anbefalinger. Ved at vedtage tonnageskat lægger vi et massivt pres
på de øvrige EU-lande for at få dem til at gå samme
vej. Der findes kun én vinder i denne her proces. Det er de store
europæiske rederier anført af A.P. Møller.
Et sjette mindretal i udvalget (KRF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-6, 8, 9 og 12 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 7 og 10
stillede ændringsforslag og stemme hverken for eller imod det under nr.
11 stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S,
EL og KRF):
Til § 3
1) I stk. 1, 1. pkt., ændres »kontrollerer eller
kontrolleres« til: »kontrollerer eller har væsentlig indflydelse i
eller kontrolleres eller er under væsentlig indflydelse af«.
[Ændring af værnsreglernes
kontrolbestemmelse]
2) Stk. 1, 3. pkt., affattes således:
»
Ved kontrol
eller væsentlig indflydelse forstås ejerskab som anført i
§ 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber
m.v.«
[Ændring af værnsreglernes
kontrolbestemmelse]
Til § 7
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF,
KF, RV og KRF):
3) I stk. 1, 1. pkt., ændres »større end
tre gange« til: »større end fire gange«.
[Forhøjelse af andelen af timechartret tonnage]
4) I stk. 1, 2. pkt., ændres »tre gange
egentonnagen« til: »fire gange egentonnagen«.
[Forhøjelse af andelen af timechartret
tonnage]
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL
og KRF):
5) I stk. 3 indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»Det er en betingelse for anvendelsen af 1. og 2. pkt., at
skibene er omfattet af beskatning efter nærværende lov, hvis de
ejes af skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, og skibe ejet af
skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 er ikke omfattet af 1. og 2.
pkt.«
[Betingelse om, at lejede skibe beskattes efter
tonnageskatteloven]
Til § 14
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF,
EL og KRF):
6) I 1. pkt. udgår ordene »halvdelen af«.
[Skærpelse af værnsreglen mod
overkapitalisering]
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal
(EL):
7) 2. pkt. udgår, og i stedet indsættes:
»Egenkapitalen opgøres som værdien af aktiver
opgjort til handelsværdien med fradrag af gæld. Gælden
opgøres til kursværdien. Som gæld medregnes kun gæld
i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven.«
[Ændret definition af gæld og
egenkapital]
Af et mindretal (S) tiltrådt af et mindretal (SF,
RV, EL og KRF):
Til § 15
8) I stk. 1 indsættes efter sidste pkt. som nye
punktummer:
»
De
nævnte grundbeløb reguleres årligt svarende til den
procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er
ændret i forhold til reguleringspristallet for 2001. Beløbet
afrundes til nærmeste hele øre.«
[Regulering af tonnageskattesatserne]
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF,
EL og KRF):
Til § 16
9) I stk. 4 indsættes efter 2. pkt. som nyt
punktum:
»
Negative
overgangssaldi reguleres årligt efter personskattelovens § 20.«
[Regulering af negative overgangssaldi]
Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal
(EL):
Til § 21
10) Paragraffen udgår.
[Lempelsen for udenlandske fragtrater udgår]
Til § 23
Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF,
KF og RV):
11) Stk. 1 affattes således:
»
Loven træder i kraft
dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med
indkomståret 2001.«
[Ændret angivelse af
ikrafttrædelsestidspunkt]
Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF,
EL og KRF):
12) I stk. 1 ændres »2001« til: »2002«.
[Ændret virkningstidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Besvarelsen af spørgsmål 8 vedrørende
nærværende lovforslag og spørgsmål 5
vedrørende L 93 viser, at lovforslagets forslag om kontrollerende
indflydelse er alt for snæver og vil kunne give mulighed for en
række spekulative transaktioner mellem selskabsgrupper, hvor der er
delt ejerskab, således at hvert selskab ejer 50 pct. af et fælles
selskab, eller der er fælles virksomhed med ikkerederiselskaber,
således at rederiselskabet »kun« deltager med 50 pct. ejerskab i et
selskab, der ejer skibe, der udlejes til tonnagebeskattede selskaber.
Erfaringsmæssigt betyder 50/50 pct. ejerskab, at de
pågældende handler i fælles overensstemmelse om udnyttelse
af skattelovene.
Det foreslås derfor, at værnsreglernes
kontrolbestemmelse omfatter selskaber, hvor der er tale om kontrol eller
væsentlig indflydelse, således som dette er defineret i
selskabsskattelovens § 32, stk. 1, hvor der kun kræves 25 pct. ejerskab
for, at der anses at foreligge væsentlig indflydelse.
Til nr. 3 og 4
I bemærkningerne til L 92 anføres det under
gennemgangen af de modtagne høringssvar, at Danmarks Rederiforening
ønsker, at op til 80 pct. af den tonnage, som inddrages under
tonnageskatteordningen, kan være timechartret (lejet med
besætning). I lovforslaget er andelen foreslået fastsat til 75
pct., hvilket svarer til de regler, som er gældende i andre lande med
tonnageskatteordninger.
Det fremgår af kommentarerne til
høringssvaret, at regeringen er opmærksom på, at der kan
gøre sig særlige forhold gældende i den danske
rederibranche, som kan begrunde inddragelse af timechartret tonnage under
tonnageskatteordningen i et videre omfang, end det er tilfældet i andre
landes ordninger. Regeringen erklærer sig derfor i kommentarerne parat
til at imødekomme ønsket, hvis Europa-Kommissionens
undersøgelser fører til, at noget sådant vil kunne
godkendes.
Europa-Kommissionen har nu godkendt den danske
tonnageskatteordning. Kommissionen har herunder godkendt, at timechartret
tonnage svarende til fire gange rederiets egen tonnage kan inddrages under
ordningen. Regeringen foreslår, at den danske tonnageskatteordning
ændres i overensstemmelse hermed.
Til nr. 5
Skibe, der ejes af danske skattepligtige, bør kun
kunne tælle med som egen tonnage, når de beskattes efter
tonnageskatteloven hos ejerne.
I modsat fald gives der mulighed for, at rederidriften
beskattes efter de lempelige regler i tonnageskatteloven, medens ejerne af
skibe kan bruge de almindelige skatteregler til at foretage
skattemæssige afskrivninger, så der opstår
skattemæssige underskud til fradrag i anden indkomst.
Til nr. 6
Lovforslagets § 14 indeholder værnsregler mod
overkapitalisering af tonnagebeskattede rederier. Efter
tonnageskatteordningen kan der ikke foretages fradrag for udgifter ved
indkomstopgørelsen det gælder også renteudgifter. Der
vil således være et incitament til at have så stor en
egenkapital som muligt i et selskab, der driver rederivirksomhed, og til at
placere finansieringsudgifter andre steder, hvor sådanne udgifter kan
føres til fradrag. Der er derfor behov for en værnsregel mod
overkapitalisering af selskaber, der anvender tonnageskatterordningen.
Lovforslaget indeholder således i § 14 en regel om et mindsteforhold
på 2:1 mellem egenkapital og fremmedkapital i tonnagebeskattede
rederier.
Ændringsforslaget indebærer, at
mindsteforholdet mellem egenkapitel og fremmedkapital ændres til
1:1.
Til nr. 7
Det er fundet mere hensigtsmæssigt at bruge
definitionen af egenkapital og gæld, således som den er defineret
i reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11.
Erfaringsmæssigt er rederiets brug af
regnskabsmæssige værdier meget ofte langtfra realistiske i
forhold til de reelle værdier.
Ved den nu foreslåede definition sikres en entydig
definition af egenkapital og gæld, herunder at diverse
regnskabsmæssige hensættelser ikke medregnes under
gæld.
Under hensyn til bestemmelsens formål er gæld
i henhold til udstedte konvertible obligationer ikke medregnet som
gæld, idet dette kan bruges til kunstigt at oppuste gælden, hvis
de konvertible obligationer tegnes af aktionærerne.
Til nr. 8
For skibe omfattet af tonnageskatteloven opgøres
den skattepligtige indkomst på grundlag af nettotonnagen. Den
skattepligtige indkomst beregnes efter den skala pr. 100 nettoton (NT) pr.
påbegyndt døgn, som fremgår af § 14, stk. 1.
I det lovudkast, som blev sendt i høring, skulle
tonnageskattesatserne reguleres efter personskattelovens § 20, men denne
regulering er udgået i det fremsatte lovforslag med den begrundelse, at
en sådan regulering vil stride mod regeringens skattestop.
Med ændringsforslaget foreslås i lighed med
det lovudkast, som blev sendt i høring, at de grundbeløb, der
fremgår af § 14, stk. 1, reguleres årligt svarende til den
procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er
ændret i forhold til reguleringspristallet for 2001.
Til nr. 9
Lovforslaget indeholder i §§ 16-20 regler for at sikre, at
de skibe og andre driftsmidler, som før overgangen til
tonnagebeskatning har været afskrevet efter de almindelige
afskrivningsregler, ikke vil kunne afhændes uden beskatning af
eventuelle avancer og genvundne afskrivninger de udskudte skatter
medmindre de erstattes af andre, tilsvarende aktiver. Efter lovforslaget
opgøres ved overgangen til tonnagebeskatning således
særlige overgangssaldi for de skibe og driftsmidler, der bliver
omfattet af tonnageskatterordningen. Når et rederi efter overgangen til
tonnagebeskatning erhverver skibe eller andre driftsmidler, skal
anskaffelsessummen for disse opføres på særlige
udligningssaldi. Afhændelse af aktiver fragår de relevante saldi.
De særlige saldi nedskrives årligt med afskrivningslovens
maksimale satser dvs. 12 pct. for skibe uden at kunne føres til
fradrag. Hvis foretagne afskrivninger, afhændelse af aktiver eller
aktivers overgang til anden anvendelse bevirker, at de særlige
overgangssaldi bliver negative, vil dette beløb komme til beskatning
hos rederiet, medmindre de negative overgangssaldi modsvares af positive
udligningssaldi. Modsvares negative overgangssaldi kun delvis af positive
udligningssaldi, kommer forskelsbeløbet til beskatning. Negative
overgangssaldi bliver stående og vil komme til beskatning på det
tidspunkt, hvor de ikke længere modsvares af positive udligningssaldi.
Med ændringsforslaget foreslås det, at
negative overgangssaldi reguleres årligt for at undgå, at
inflation udhuler genvundne afskrivninger fra før overgangen til
tonnageskatteordningen.
Til nr. 10
Tonnageskatteordningen er en skatteordning, hvor der
betales en fast, lav skat beregnet efter rederiets tonnage. Der tages
altså ikke hensyn til løbende indtægter og udgifter.
Fragtskat betales til en række lande i forhold til indtjent fragt. Det
er derfor en driftsomkostning og ikke en indkomstskat. Det er derfor
unaturligt, at rederier skal kunne nedsætte den beregnede tonnageskat
med betalte fragtskatter.
Dette synes da heller ikke at være tilfældet i
andre lande, hvor man har indført tonnageskat. Det bemærkes dog,
at i Norge får man kredit i den særlige skat, der pålignes
ved udlodning til aktionærerne af overskud fra tonnagebeskattede
rederier, men denne udlodningsbeskatning har jo netop karakter af en
indkomstbeskatning.
Forslagsstillerne er opmærksomme på, at hvis
det vedtages, at § 21 i lovforslaget udgår, bør der ske
konsekvensændringer i ligningslovens § 33. Forslagsstillerne vil derfor
hvis nærværende ændringsforslag vedtages i givet fald
ved 3. behandling af lovforslaget og lovforslag nr. L 93 stille forslag om de
nødvendige konsekvensændringer til bestemmelsen i ligningslovens
§ 33, stk. 8, om lempelse af fragtskatter, således at der ikke
indrømmes lempelse i selskabsskat pålignet på grundlag af
tonnageskatteordningen.
Til nr. 11
Efter lovforslaget træder loven i kraft efter
skatteministerens bestemmelse. Det er anført i bemærkningerne
til lovforslaget, at det er regeringens hensigt at sætte loven i kraft,
når Europa-Kommissionens godkendelse af tonnageskatteordningen
foreligger. Denne udformning af ikrafttrædelsesbestemmelsen i
lovforslaget blev valgt, fordi det ikke det ikke på forhånd ville
være givet, at Kommissionens godkendelse kunne foreligge på det
tidspunkt, hvor loven bliver vedtaget.
Da tonnageskatteordningen nu er godkendt af
Europa-Kommissionen, kan denne ikrafttrædelsesbestemmelse erstattes af
en bestemmelse om, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Til nr. 12
Efter lovforslaget skal tonnageskatteloven have virkning
fra og med indkomståret 2001. Med ændringsforslaget
foreslås, at loven får virkning fra og med indkomståret
2002.
Sven Buhrkall (V)
Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S) fmd.
Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 92
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 25/2-02 fra Danmarks Rederiforening
2
Spm. 1 om en parallelopstilling af lovforslaget sammenholdt med det
lovudkast, som blev sendt i høring, til skatteministeren
Spm. 2, om ændringerne i det fremsatte lovforslag i forhold til det
lovudkast, som blev sendt i høring, er skærpelser, lempelser
eller af teknisk karakter, til skatteministeren
Spm. 3 om tonnageafgiftsordninger indført i andre europæiske
lande, herunder Norge, til skatteministeren
Spm. 4 om sammenligning af lovforslaget med andre landes tonnagebeskatning
vedrørende beskatning ved overgang til tonnagebeskatning, til
skatteministeren
3
Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget indtil
videre
4
Spm. 5 om betydningen af tidspunktet for lovforslagets vedtagelse, til
skatteministeren
5
Henvendelse af 28/2-02 fra Rederiforeningen for mindre Skibe
6
Spm. 6 om beskatning efter danske regler af skibe under
bekvemmelighedsflag, til skatteministeren
Spm. 7 om sambeskatning mellem tonnagebeskattede og ikke tonnagebeskattede
selskaber, til skatteministeren
Spm. 8 om kontrolbegrebet i § 3, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, til
skatteministeren
Spm. 9 om indlejning af tonnage, jf. § 7, til skatteministeren
Spm. 10 om indlejede skibe uden besætning, jf. § 7, stk. 3, til
skatteministeren
Spm. 11 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende §
7, stk. 3, til skatteministeren
Spm. 12 om værnsregler mod overkapitalisering mindsteforhold
mellem egenkapital og fremmed kapital, jf. § 14, til skatteministeren
Spm. 13 om værnsregler mod overkapitalisering,
regnskabsmæssige værdier, jf. § 14, til skatteministeren
Spm. 14 om, efter hvilke regnskabsmæssige regler aktiver og
gæld skal opgøres efter § 14, til skatteministeren
Spm. 15 om lempelse fra udenlandske fragtrater, jf. § 21, til
skatteministeren
Spm. 16, om fragtrater internationalt anses for en fradragsberettiget
afgift, til skatteministeren
Spm. 17 om, hvilken myndighed der skal administrere ordningen, og om
personalemæsssige ressourcer, til skatteministeren
Spm. 18 om, hvorfor de administrative konsekvenser bagatelliseres i
bemærkningerne, til skatteministeren
Spm. 19 om fordelingen af tonnageskatten mellem stat og kommune, til
skatteministeren
Spm. 20 om, hvorledes et dansk rederi ved udflagning kan undgå
beskatning, til skatteministeren
7
Spm. 21 om skattemæssigt forskellig behandling af skibe erhvervet
før henholdsvis efter tonnageskatten, til skatteministeren
Spm. 22 om opdelingen i overgangssaldo og udligningssaldo, til
skatteministeren
Spm. 23 om behov for at en negativ overgangssaldo opskrives med inflation,
til skatteministeren
8
Svar på spm. 1 om en parallelopstilling af lovforslaget sammenholdt
med det lovudkast, som blev sendt i høring, fra skatteministeren
Svar på spm. 2, om ændringerne i det fremsatte lovforslag i
forhold til det lovudkast, som blev sendt i høring, er
skærpelser, lempelser eller af teknisk karakter, fra skatteministeren
9
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 25/2-02 fra Danmarks
Rederiforening
10
Svar på spm. 3 om tonnageafgiftsordninger indført i andre
europæiske lande, herunder Norge, fra skatteministeren
Svar på spm. 4 om sammenligning af lovforslaget med andre landes
tonnagebeskatning vedrørende beskatning ved overgang fra
tonnagebeskatning, fra skatteministeren
11
Svar på spm. 5 om betydningen af tidspunktet for lovforslagets
vedtagelse, fra skatteministeren
12
Svar på spm. 6 om beskatning efter danske regler af skibe under
bekvemmelighedsflag, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om sambeskatning mellem tonnagebeskattede og ikke
tonnagebeskattede selskaber, fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om kontrolbegrebet i § 3, jf. ligningslovens § 2,
stk. 2, fra skatteministeren
Svar på spm. 9 om indlejning af tonnage, jf. § 7, fra
skatteministeren
Svar på spm. 10 om indlejede skibe uden besætning, jf. § 7,
stk. 3, fra skatteministeren
Svar på spm. 11 om teknisk bistand til ændringsforslag
vedrørende § 7, stk. 3, fra skatteministeren
Svar på spm. 12 om værnsregler mod overkapitalisering
mindsteforhold mellem egenkapital og fremmed kapital, jf. § 14, fra
skatteministeren
Svar på spm. 13 om værnsregler mod overkapitalisering,
regnskabsmæssige værdier, jf. § 14, fra skatteministeren
Svar på spm. 14 om, efter hvilke regnskabsmæssige regler
aktiver og gæld skal opgøres efter § 14, fra skatteministeren
Svar på spm. 15 om lempelse fra udenlandske fragtrater, jf. § 21,
fra skatteministeren
Svar på spm. 16, om fragtrater internationalt anses for en
fradragsberettiget afgift, fra skatteministeren
Svar på spm. 19 om fordelingen af tonnageskatten mellem stat og
kommune, fra skatteministeren
Svar på spm. 20 om, hvorledes et dansk rederi ved udflagning kan
undgå beskatning, fra skatteministeren
13
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 28/2-02 fra
Rederiforeningen for mindre Skibe
14
Spm. 24 om Kommissionens godkendelse, til skatteministeren
Spm. 25 om betydningen af en eventuel senere godkendelse fra Kommissionen,
til skatteministeren
15
Svar på spm. 21 om skattemæssigt forskellig behandling af
skibe erhvervet før henholdsvis efter tonnageskatten, fra
skatteministeren
Svar på spm. 22 om opdelingen i overgangssaldo og udligningssaldo,
fra skatteministeren
Svar på spm. 23 om behov for at en negativ overgangssaldo opskrives
med inflation, fra skatteministeren
16
Svar på spm. 17 om, hvilken myndighed der skal administrere
ordningen, og om personalemæsssige ressourcer, fra skatteministeren
Svar på spm. 18 om, hvorfor de administrative konsekvenser
bagatelliseres i bemærkningerne, fra skatteministeren
17
Svar på spm. 24 om Kommissionens godkendelse, fra skatteministeren
Svar på spm. 25 om betydningen af en eventuel senere godkendelse fra
Kommissionen, fra skatteministeren
18
Samrådsspm. A om uddybning af ministerens skriftlige besvarelser,
til skatteministeren
Samrådsspm. B om, hvorfor loven skal have virkning fra og med
indkomståret 2001, til skatteministeren
Samrådsspm. C om økonomiske konsekvenser af loven for 2001 og
de efterfølgende år, til skatteministeren
19
Supplerende svar på spm. 24 om Kommissionens godkendelse, fra
skatteministeren
Supplerende svar på spm. 25 om betydningen af en eventuel senere
godkendelse fra Kommissionen, fra skatteministeren
20
Spm. 26 om økonomiske konsekvenser af at ændre forholdet
mellem egen tonnage og lejet tonnage til 1:4, til skatteministeren
21
Spm. 27 om præcisering af svaret på spørgsmål 15
og 16, samt hvilke lande der i dag har fragtskatter, til skatteministeren
Spm. 28 om væsentlige forskelle fra kendte tonnageskatteordninger i
andre lande, til skatteministeren
22
Spm. 29 om oversendelse af talepapir brugt ved samrådet den 20/3-02,
til skatteministeren
23
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for
spørgsmål m.v.
24
Spm. 30 om undersøgelse af forholdet mellem egenkapital og
fremmedkapital i danske rederier, til skatteministeren
25
Svar på spm. 26 om økonomiske konsekvenser af at ændre
forholdet mellem egen tonnage og lejet tonnage til 1:4, fra skatteministeren
26
Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren
27
Svar på spm. 29 om oversendelse af talepapir brugt ved
samrådet den 20/3-02, fra skatteministeren
28
Spm. 31 om uddybning af svarene på spørgsmål nr. 6 og
20, til skatteministeren
Spm. 32 om, hvilke DBO er, som Danmark har indgået, der indeholder
mulighed for kredit i dansk skat for betalte fragtskatter, til
skatteministeren
Spm. 33, om OECD s modeloverenskomst indeholder bestemmelser om lempelse
af fragtskatter, til skatteministeren
Spm. 34 om den norske og den hollandske tonnageskatteordning med hensyn
til fragtskatter, til skatteministeren
Spm. 35 om størrelsen af den (kredit)lempelse, som Danmark har
indrømmet danske rederier, til skatteministeren
29
1. udkast til betænkning
30
Svar på spm. 27 om præcisering af svaret på
spørgsmål 15 og 16, samt hvilke lande der i dag har
fragtskatter, fra skatteministeren
Svar på spm. 28 om væsentlige forskelle fra kendte
tonnageskatteordninger i andre lande, fra skatteministeren
31
Svar på spm. 30 om undersøgelse af forholdet mellem
egenkapital og fremmedkapital i danske rederier, fra skatteministeren
32
Svar på spm. 31 om uddybning af svarene på
spørgsmål nr. 6 og 20, fra skatteministeren
Svar på spm. 32 om, hvilke DBO er, som Danmark har indgået,
der indeholder mulighed for kredit i dansk skat for betalte fragtskatter, fra
skatteministeren
Svar på spm. 33 om OECD s modeloverenskomst indeholder bestemmelser
om lempelse af fragtskatter, fra skatteministeren
Svar på spm. 34 om den norske og den hollandske tonnageskatteordning
med hensyn til fragtskatter, fra skatteministeren
Svar på spm. 35 om størrelsen af den (kredit)lempelse, som
Danmark har indrømmet danske rederier, fra skatteministeren
33
Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse
34
Spm. 36 om personers omdannelse af anpart af skibsvirksomhed, til
skatteministeren
Spm. 37 om, hvem virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3, omfatter, til
skatteministeren
Spm. 38 om omdannelse af skibsanparter efter reglerne om skattefri
virksomhedsomdannelse, til skatteministeren
35
2. udkast til betænkning
36
Svar på spm. 36 om personers omdannelse af anpart af
skibsvirksomhed, fra skatteministeren
Svar på spm. 37 om, hvem virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3,
omfatter, fra skatteministeren
Svar på spm. 38 om omdannelse af skibsanparter efter reglerne om
skattefri virksomhedsomdannelse, fra skatteministeren
37
3. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven (Ændringer som følge af tonnageskatteloven) Retsinformation · 8. maj 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven (Lejeindtægt m.v. af lokaler om bord) Retsinformation · 24. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven (Forenklinger m.v.) Retsinformation · 24. august 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven (Gennemførelse af ændrede EU-retningslinjer for statsstøtte til søtransportsektoren) Retsinformation · 24. maj 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af tonnageskatteloven (Justering af tonnageskatteordningen) Retsinformation · 25. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven, ejendomsavancebeskatningsloven og tonnageskatteloven (Beskatning ved afståelse af kontrakter om levering af skibe og andre driftsmidler samt entreprisekontrakter. Beskatning ved afståelse af skibe og andre driftsmidler, der endnu ikke er færdige til at indgå i driften af en virksomhed) Retsinformation · 9. maj 2005