Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om beskatning af rederivirksomhed (tonnageskatteloven)

2001/2 BTL 92Betænkning over lovforslagFolketinget8. maj 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

10. april 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om beskatning af

rederivirksomhed (tonnageskatteloven)

[af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er af stillet 12 ændringsforslag til

lovforslaget. Skatteministeren har stillet ændringsforslag nr. 3, 4 og

11. Socialdemokratiets medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 6, 8, 9 og 12. Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 5, 7 og 10.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 6. februar 2002 og var til

1. behandling den 21. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Sammenhæng med lovforslag nr. L 93

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til

lov om ændring af afskrivningsloven. (Ændringer som følge

af tonnageskatteloven) (lovforslag nr. L 93).

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 20. august

2001 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 741 (2000-01).

Høringssvarene i hovedtræk samt skatteministerens

bemærkninger hertil fremgår af lovforslagets

Læs alt

bemærkninger.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Danmarks Rederiforening og Rederiforeningen for

mindre Skibe.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de

skriftlige henvendelser til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til

skatteministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmålene i et samråd med udvalget den 20. marts 2002.

Ministeren har efterfølgende tilsendt udvalget det talepapir, der

lå til grund for ministerens besvarelse af

spørgsmålene.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 38 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af Socialdemokratiet

og de af SF stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (S) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af Socialdemokratiet stillede og de

af SF under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil

stemme imod de af skatteministeren stillede ændringsforslag og stemme

hverken for eller imod de af SF under nr. 5 og 10 stillede

ændringsforslag. Hvis det af Socialdemokratiet under nr. 6 stillede

ændringsforslag forkastes under 2. behandling, vil Socialdemokratiet

stemme for det af SF under nr. 7 stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet bemærker følgende

vedrørende L 92 og L 93:

Danmark er en af Europas betydeligste

søfartsnationer. Det er en position, som Socialdemokratiet fortsat

ønsker at skabe grundlaget for at fastholde også fremover. Da

skibsfarten konstant er i hård global konkurrence, forudsætter

det, at vi fastholder og udvikler regler, som er konkurrencedygtige på

globalt plan. Det gælder også på skatteområdet, selv

om det forudsætter løsninger, som bryder med vigtige principper

i den normale danske skattepolitik.

Det er baggrunden for, at Socialdemokratiet siden

fremkomsten af tonnageskatteordningen hos vigtige konkurrerende

søfartsnationer har været optaget af at udvikle en dansk model,

som er fuldt konkurrencedygtig uden at kunne misbruges til andre formål

end at sikre dansk rederivirksomhed.

Efter indgående drøftelser med rederibranchen

var SR-regeringen så langt fremme med et lovforslag, at det var sendt

til teknisk høring hos interesserede parter. Det er baggrunden for, at

VK-regeringen så kort efter sin tiltræden var i stand til at

fremsætte forslag i Folketinget. Derfor har der også fra

Socialdemokratiet under hele udvalgsbehandlingen været signaleret

udpræget forhandlingsvilje til at nå en løsning, som kunne

samle bredt flertal i Folketinget. Desværre har vi konstateret, at

regeringen heller ikke i denne sag har udvist nogen form for

forhandlingsvilje eller lydhørhed over for saglige argumenter fra

andre partier.

Derfor har Socialdemokratiet stillet en række

ændringsforslag til L 92 og L 93, som skal rette op på nogle af

de forhold, som er uacceptable eller kan misbruges til at undvige en normal

beskatning uden for lovforslagets virkeområde.

Lovforslag nr. L 92 indeholder en mekanisme, som har til

formål at fastholde grundlaget for gamle udskudte skatter,

såfremt man flytter sin rederivirksomhed væk fra Danmark eller

nedjusterer sin virksomhed i betydeligt omfang. Som bestemmelserne er

udformet, er problemet, at de latente skatter udhules år for år

og dermed virker stik imod lovforslagets hovedformål: at fastholde

rederivirksomheden i Danmark. Tværtimod bliver det år for

år billigere at flytte sin virksomhed væk fra Danmark i forhold

til betaling af de gamle udskudte skatter.

Derfor foreslår Socialdemokratiet i

ændringsforslag nr. 9, at der indsættes en reguleringsmekanisme,

som sikrer imod denne udhuling. Ændringsforslaget vil alene

udløse en beskatning af de udskudte skatter, såfremt man

ophører med at drive rederivirksomhed i Danmark på mindst

nuværende niveau. Sker det, er forslaget med til at sikre, at der skal

betales gamle udskudte skatter på det eksisterende niveau ved

fremtidige flytninger væk fra Danmark. Opretholder man derimod sin

virksomhed, udløses der ingen skat.

Også i disse lovforslag spøger regeringens

skattestop. Helt uforståeligt oplyser regeringen, at man på grund

af skattestoppet fastfryser tonnageskatten i kroner og øre i en lov,

hvor det skattepligtige beløb indgår i den almindelige

selskabsbeskatning. Det ville svare til, at man i det øvrige

indkomstskattesystem ville fastfryse indkomstskatterne i kroner og øre

selv uden inflationsudvikling ved stigende løbende indkomster. Det

illustrerer ganske præcist skattestoppets groteske karakter.

Derfor foreslår Socialdemokratiet i

ændringsforslag nr. 8, at tonnageskattesatserne på

sædvanlig vis bliver reguleret efter personskattelovens § 20.

Lovforslagets regler om såkaldt tyk kapitalisering

er udformet, så det åbner mulighed for skatteundvigelse i den del

af virksomheden, som ligger uden for lovforslagets område. Da

renteudgifter ikke er fradragsberettigede inden for tonnageskattens

virkeområde, eksisterer der en interesse i at flytte fremmedkapital og

renteudgifter til den del af virksomheden, der åbner for ret til

fradrag. Lovforslaget opererer med en egenkapital på 2/3 (66 2/3 pct.).

Det har ikke været muligt under udvalgsarbejdet at få noget

dækkende billede af egenkapitalprocenten for rederivirksomheder som

helhed. Dog fremgår det af svaret på spørgsmål 30:

»Det kan på grundlag af de

foreliggende oplysninger skønnes, at soliditetsgraden (forholdet

mellem egenkapital og den samlede kapital) for rederibranchen som helhed over

tid udgør et tal i størrelsesordenen 50 pct.«

Vedtages lovforslaget som foreslået af regeringen,

vil der således være åbnet for omfattende overflytning af

fremmedkapital og ikke fradragsberettigede renteudgifter til den del af

virksomheden, der giver ret til fradrag.

Derfor foreslår Socialdemokratiet i

ændringsforslag nr. 6, at lovforslaget ændres, således at

egenkapitalen nedsættes til 50 pct.

Endelig er det fuldstændig uforståeligt, at

regeringen foreslår, at lovforslagene skal have virkning fra og med

indkomståret 2001. Ved lovenes vedtagelse skal virksomhederne allerede

efter gældende regler have afleveret deres regnskaber til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen. Det har endvidere intet formål at foreslå

så grundlæggende ændringer med tilbagevirkende kraft, da

lovforslagenes hele formål er at sikre en fremtidig adfærd hos

rederierne, som fastholder Danmark som søfartsnation. Man kan ikke

ændre adfærd med tilbagevirkende kraft.

Derfor foreslår Socialdemokratiet i

ændringsforslag nr. 12 og i et ændringsforslag til L 93, at

lovene får virkning fra 2002.

Lovforslagene er teknisk set meget svært

gennemskuelige. De parter og organisationer uden for ministerier og

Folketinget, som har vist betydelig interesse for lovforslaget, har en klar

egeninteresse i sagen. Derfor kan man være usikker på, om der kan

være forhold, som vi ikke har haft tilstrækkelig mulighed for at

vurdere i forhold til lovforslagenes virkning.

På trods heraf er Socialdemokratiet parat til at

stemme for lovforslagenes endelige vedtagelse, såfremt de af

Socialdemokratiet stillede ændringsforslag bliver vedtaget ved

lovforslagenes 2. behandling. Vælger regeringen derimod at fastholde

sin kompromisløse holdning til andre partier og alene benytte

flertallet til højre i Folketinget, vil Socialdemokratiet stemme imod

ved 3. behandling på trods af en udpræget vilje til at sikre

dansk skibsfart.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) vil

redegøre for sin indstilling til lovforslaget ved 2. behandling. SF s

endelige stillingtagen til lovforslaget som helhed afhænger af

resultatet af afstemningerne over ændringsforslagene ved 2. behandling.

SF stemmer for de af SF og de af Socialdemokratiet stillede

ændringsforslag.

SF bemærker følgende:

Principielt er SF ikke meget for, at der

gennemføres særlove for beskatningen af enkelte

erhvervsområder. Men SF må også erkende, at inden for

skibsfarten er konkurrencen global, og det er muligt at udnytte

skattereglerne globalt. Vil Danmark bevare et rederierhverv, må vi

acceptere gennemførelsen af en tonnageskat, ligesom DIS-systemet er

gennemført.

SF kan derfor i princippet tilslutte sig et forslag om

tonnageskat. Men en betingelse for at støtte en sådan

tonnageskat er imidlertid, at SF bliver forsikret om, at skattefordelene kun

kommer de egentlige rederier til gode, samt at de kun gælder

fremtiden.

SF vil derfor ikke være med til en ordning, der

hjælper rederier, der tidligere har foretaget store skattemæssige

afskrivninger og derfor har store udskudte skattebyrder, til at slippe for

med disse udskudte skatter.

SF vil desuden ikke være med til, at ordningen

udnyttes således, at det er udenforstående investorer, der ved at

stå formelt for ejerskabet af skibe gennem kommanditselskaber og

lignende udnytter de gunstige afskrivningsregler på skibe, nu da de

tonnagebeskattede rederier jo ikke selv har interesse i skattemæssige

afskrivninger.

Formålet med etablering af en tonnageskattelov er at

samle skattebegunstigelserne i denne lov, og det må derfor sikres, at

ikke andre udnytter samspillet mellem de almindelige skatteregler, herunder

gunstige afskrivningsregler, og tonnageskatteordningen for rederierne,

således at der reelt bliver tale om, at selve rederidriften sker under

tonnageskatteordningen, men ejerskabet af skibene sker uden for

tonnageordningen med mulighed for fradrag for skattemæssige

afskrivninger hos de formelle ejere af skibene.

SF mener, at lovforslaget i sin udformning indeholder en

række huller, der vil kunne udnyttes på denne måde.

SF har derfor stillet en række

ændringsforslag. Deres vedtagelse vil sikre, at skattefordelene

indkapsles til de rederier, der vælger at bruge selve

tonnageskatteordningen.

SF s stillingstagen til selve lovforslaget må derfor

afhænge af, i hvilket omfang SF s ændringsforslag vedtages.

Regeringen har ikke vist tilbøjelighed til at

imødekomme fremsatte indvendinger mod udformningen.

SF må derfor understrege, at en fortsat udvikling af

rederierhvervet kræver stabile skatteregler, og det er derfor ikke

hensigtsmæssigt med vedtagelse af regler, der indeholder åbenbare

smuthuller, idet disse må forventes at blive lukket i takt med, at der

i Folketinget opstår flertal for at sikre en økonomisk

adfærd og administration af skattebegunstigende ordninger.

Et fjerde mindretal i udvalget (RV) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de af skatteministeren og det af

Socialdemokratiet under nr. 8 stillede ændringsforslag. Mindretallet

vil stemme hverken for eller imod de øvrige ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. EL vil stemme for de

af Socialdemokratiet og de af SF stillede ændringsforslag. EL vil

stemme imod de af skatteministeren under nr. 3 og 4 stillede

ændringsforslag.

Enhedslisten bemærker følgende

vedrørende L 92 og L 93:

Disse lovforslag vil forære skibsrederne i dette

land 100 mio. kr. år efter år fremover. Regeringen

påstår ganske vist, at indførelsen af en

tonnageskatteordning ikke nødvendigvis i sig selv vil indebære

en væsentlig lavere faktisk skattebetaling for rederierne. Netop derfor

er det bemærkelsesværdigt, at regeringen har valgt en model, som

faktisk giver rederne en væsentlig lavere beskatning. Det er ikke,

fordi det går dårligt for de danske rederier, for ifølge

bemærkningerne til lovforslaget steg redernes fragtindtægter i

2000. Den danske handelsflåde er den største nogen sinde, og i

2001 havde den en rekordomsætning på mere end 100 mia. kr. Det er

heller ikke, fordi rederne bliver flået med de nuværende

skatteregler. Ifølge bemærkningerne til lovforslaget har de

gennem de sidste 10 år i gennemsnit betalt 125 mio. kr. i skat pr.

år. I 2001 vil de højst komme op på at betale 170 mio. kr.

Set i det perspektiv er en lettelse på 100 mio. kr. ikke at kimse ad.

Det er et skattestop, der vil noget, og der er derfor ikke noget at sige til,

at Knud Pontoppidan, direktør i A.P. Møller, den 25. januar i

Jyllands-Posten roser regeringens handlekraft i denne her sag. Når det

gælder om at forkæle vennerne og dem, der finansierer de

borgerlige partiers valgkamp, så sidder pengene dejlig løst hos

regeringen. Når det gælder om at skaffe penge til de

allerfattigste, som regeringen ellers lovede det i valgkampen, så

kniber det noget mere. Regeringen undskylder sig med, at den er nødt

til at indføre tonnageskat, fordi man har eller vil indføre

denne skat i andre EU-lande. Det er også rigtigt, at

Europa-Kommissionen har anbefalet at indføre tonnageskat for at

hjælpe den europæiske rederikapital, men der er stadig væk

en række europæiske lande, der endnu ikke har fulgt EU's

anbefalinger. Ved at vedtage tonnageskat lægger vi et massivt pres

på de øvrige EU-lande for at få dem til at gå samme

vej. Der findes kun én vinder i denne her proces. Det er de store

europæiske rederier anført af A.P. Møller.

Et sjette mindretal i udvalget (KRF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1-6, 8, 9 og 12 stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 7 og 10

stillede ændringsforslag og stemme hverken for eller imod det under nr.

11 stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (S,

EL og KRF):

Til § 3

1) I stk. 1, 1. pkt., ændres »kontrollerer eller

kontrolleres« til: »kontrollerer eller har væsentlig indflydelse i

eller kontrolleres eller er under væsentlig indflydelse af«.

[Ændring af værnsreglernes

kontrolbestemmelse]

2) Stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»

Ved kontrol

eller væsentlig indflydelse forstås ejerskab som anført i

§ 32, stk. 1, 2. og 3. pkt., i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber

m.v.«

[Ændring af værnsreglernes

kontrolbestemmelse]

Til § 7

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF,

KF, RV og KRF):

3) I stk. 1, 1. pkt., ændres »større end

tre gange« til: »større end fire gange«.

[Forhøjelse af andelen af timechartret tonnage]

4) I stk. 1, 2. pkt., ændres »tre gange

egentonnagen« til: »fire gange egentonnagen«.

[Forhøjelse af andelen af timechartret

tonnage]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal (EL

og KRF):

5) I stk. 3 indsættes efter 2. pkt. som nyt

punktum:

»Det er en betingelse for anvendelsen af 1. og 2. pkt., at

skibene er omfattet af beskatning efter nærværende lov, hvis de

ejes af skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, og skibe ejet af

skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 er ikke omfattet af 1. og 2.

pkt.«

[Betingelse om, at lejede skibe beskattes efter

tonnageskatteloven]

Til § 14

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF,

EL og KRF):

6) I 1. pkt. udgår ordene »halvdelen af«.

[Skærpelse af værnsreglen mod

overkapitalisering]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal

(EL):

7) 2. pkt. udgår, og i stedet indsættes:

»Egenkapitalen opgøres som værdien af aktiver

opgjort til handelsværdien med fradrag af gæld. Gælden

opgøres til kursværdien. Som gæld medregnes kun gæld

i henhold til fordringer omfattet af kursgevinstloven.«

[Ændret definition af gæld og

egenkapital]

Af et mindretal (S) tiltrådt af et mindretal (SF,

RV, EL og KRF):

Til § 15

8) I stk. 1 indsættes efter sidste pkt. som nye

punktummer:

»

De

nævnte grundbeløb reguleres årligt svarende til den

procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er

ændret i forhold til reguleringspristallet for 2001. Beløbet

afrundes til nærmeste hele øre.«

[Regulering af tonnageskattesatserne]

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF,

EL og KRF):

Til § 16

9) I stk. 4 indsættes efter 2. pkt. som nyt

punktum:

»

Negative

overgangssaldi reguleres årligt efter personskattelovens § 20.«

[Regulering af negative overgangssaldi]

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal

(EL):

Til § 21

10) Paragraffen udgår.

[Lempelsen for udenlandske fragtrater udgår]

Til § 23

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (V, DF,

KF og RV):

11) Stk. 1 affattes således:

»

Loven træder i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med

indkomståret 2001.«

[Ændret angivelse af

ikrafttrædelsestidspunkt]

Af et mindretal (S), tiltrådt af et mindretal (SF,

EL og KRF):

12) I stk. 1 ændres »2001« til: »2002«.

[Ændret virkningstidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1 og 2

Besvarelsen af spørgsmål 8 vedrørende

nærværende lovforslag og spørgsmål 5

vedrørende L 93 viser, at lovforslagets forslag om kontrollerende

indflydelse er alt for snæver og vil kunne give mulighed for en

række spekulative transaktioner mellem selskabsgrupper, hvor der er

delt ejerskab, således at hvert selskab ejer 50 pct. af et fælles

selskab, eller der er fælles virksomhed med ikkerederiselskaber,

således at rederiselskabet »kun« deltager med 50 pct. ejerskab i et

selskab, der ejer skibe, der udlejes til tonnagebeskattede selskaber.

Erfaringsmæssigt betyder 50/50 pct. ejerskab, at de

pågældende handler i fælles overensstemmelse om udnyttelse

af skattelovene.

Det foreslås derfor, at værnsreglernes

kontrolbestemmelse omfatter selskaber, hvor der er tale om kontrol eller

væsentlig indflydelse, således som dette er defineret i

selskabsskattelovens § 32, stk. 1, hvor der kun kræves 25 pct. ejerskab

for, at der anses at foreligge væsentlig indflydelse.

Til nr. 3 og 4

I bemærkningerne til L 92 anføres det under

gennemgangen af de modtagne høringssvar, at Danmarks Rederiforening

ønsker, at op til 80 pct. af den tonnage, som inddrages under

tonnageskatteordningen, kan være timechartret (lejet med

besætning). I lovforslaget er andelen foreslået fastsat til 75

pct., hvilket svarer til de regler, som er gældende i andre lande med

tonnageskatteordninger.

Det fremgår af kommentarerne til

høringssvaret, at regeringen er opmærksom på, at der kan

gøre sig særlige forhold gældende i den danske

rederibranche, som kan begrunde inddragelse af timechartret tonnage under

tonnageskatteordningen i et videre omfang, end det er tilfældet i andre

landes ordninger. Regeringen erklærer sig derfor i kommentarerne parat

til at imødekomme ønsket, hvis Europa-Kommissionens

undersøgelser fører til, at noget sådant vil kunne

godkendes.

Europa-Kommissionen har nu godkendt den danske

tonnageskatteordning. Kommissionen har herunder godkendt, at timechartret

tonnage svarende til fire gange rederiets egen tonnage kan inddrages under

ordningen. Regeringen foreslår, at den danske tonnageskatteordning

ændres i overensstemmelse hermed.

Til nr. 5

Skibe, der ejes af danske skattepligtige, bør kun

kunne tælle med som egen tonnage, når de beskattes efter

tonnageskatteloven hos ejerne.

I modsat fald gives der mulighed for, at rederidriften

beskattes efter de lempelige regler i tonnageskatteloven, medens ejerne af

skibe kan bruge de almindelige skatteregler til at foretage

skattemæssige afskrivninger, så der opstår

skattemæssige underskud til fradrag i anden indkomst.

Til nr. 6

Lovforslagets § 14 indeholder værnsregler mod

overkapitalisering af tonnagebeskattede rederier. Efter

tonnageskatteordningen kan der ikke foretages fradrag for udgifter ved

indkomstopgørelsen det gælder også renteudgifter. Der

vil således være et incitament til at have så stor en

egenkapital som muligt i et selskab, der driver rederivirksomhed, og til at

placere finansieringsudgifter andre steder, hvor sådanne udgifter kan

føres til fradrag. Der er derfor behov for en værnsregel mod

overkapitalisering af selskaber, der anvender tonnageskatterordningen.

Lovforslaget indeholder således i § 14 en regel om et mindsteforhold

på 2:1 mellem egenkapital og fremmedkapital i tonnagebeskattede

rederier.

Ændringsforslaget indebærer, at

mindsteforholdet mellem egenkapitel og fremmedkapital ændres til

1:1.

Til nr. 7

Det er fundet mere hensigtsmæssigt at bruge

definitionen af egenkapital og gæld, således som den er defineret

i reglerne om tynd kapitalisering i selskabsskattelovens § 11.

Erfaringsmæssigt er rederiets brug af

regnskabsmæssige værdier meget ofte langtfra realistiske i

forhold til de reelle værdier.

Ved den nu foreslåede definition sikres en entydig

definition af egenkapital og gæld, herunder at diverse

regnskabsmæssige hensættelser ikke medregnes under

gæld.

Under hensyn til bestemmelsens formål er gæld

i henhold til udstedte konvertible obligationer ikke medregnet som

gæld, idet dette kan bruges til kunstigt at oppuste gælden, hvis

de konvertible obligationer tegnes af aktionærerne.

Til nr. 8

For skibe omfattet af tonnageskatteloven opgøres

den skattepligtige indkomst på grundlag af nettotonnagen. Den

skattepligtige indkomst beregnes efter den skala pr. 100 nettoton (NT) pr.

påbegyndt døgn, som fremgår af § 14, stk. 1.

I det lovudkast, som blev sendt i høring, skulle

tonnageskattesatserne reguleres efter personskattelovens § 20, men denne

regulering er udgået i det fremsatte lovforslag med den begrundelse, at

en sådan regulering vil stride mod regeringens skattestop.

Med ændringsforslaget foreslås i lighed med

det lovudkast, som blev sendt i høring, at de grundbeløb, der

fremgår af § 14, stk. 1, reguleres årligt svarende til den

procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er

ændret i forhold til reguleringspristallet for 2001.

Til nr. 9

Lovforslaget indeholder i §§ 16-20 regler for at sikre, at

de skibe og andre driftsmidler, som før overgangen til

tonnagebeskatning har været afskrevet efter de almindelige

afskrivningsregler, ikke vil kunne afhændes uden beskatning af

eventuelle avancer og genvundne afskrivninger de udskudte skatter

medmindre de erstattes af andre, tilsvarende aktiver. Efter lovforslaget

opgøres ved overgangen til tonnagebeskatning således

særlige overgangssaldi for de skibe og driftsmidler, der bliver

omfattet af tonnageskatterordningen. Når et rederi efter overgangen til

tonnagebeskatning erhverver skibe eller andre driftsmidler, skal

anskaffelsessummen for disse opføres på særlige

udligningssaldi. Afhændelse af aktiver fragår de relevante saldi.

De særlige saldi nedskrives årligt med afskrivningslovens

maksimale satser dvs. 12 pct. for skibe uden at kunne føres til

fradrag. Hvis foretagne afskrivninger, afhændelse af aktiver eller

aktivers overgang til anden anvendelse bevirker, at de særlige

overgangssaldi bliver negative, vil dette beløb komme til beskatning

hos rederiet, medmindre de negative overgangssaldi modsvares af positive

udligningssaldi. Modsvares negative overgangssaldi kun delvis af positive

udligningssaldi, kommer forskelsbeløbet til beskatning. Negative

overgangssaldi bliver stående og vil komme til beskatning på det

tidspunkt, hvor de ikke længere modsvares af positive udligningssaldi.

Med ændringsforslaget foreslås det, at

negative overgangssaldi reguleres årligt for at undgå, at

inflation udhuler genvundne afskrivninger fra før overgangen til

tonnageskatteordningen.

Til nr. 10

Tonnageskatteordningen er en skatteordning, hvor der

betales en fast, lav skat beregnet efter rederiets tonnage. Der tages

altså ikke hensyn til løbende indtægter og udgifter.

Fragtskat betales til en række lande i forhold til indtjent fragt. Det

er derfor en driftsomkostning og ikke en indkomstskat. Det er derfor

unaturligt, at rederier skal kunne nedsætte den beregnede tonnageskat

med betalte fragtskatter.

Dette synes da heller ikke at være tilfældet i

andre lande, hvor man har indført tonnageskat. Det bemærkes dog,

at i Norge får man kredit i den særlige skat, der pålignes

ved udlodning til aktionærerne af overskud fra tonnagebeskattede

rederier, men denne udlodningsbeskatning har jo netop karakter af en

indkomstbeskatning.

Forslagsstillerne er opmærksomme på, at hvis

det vedtages, at § 21 i lovforslaget udgår, bør der ske

konsekvensændringer i ligningslovens § 33. Forslagsstillerne vil derfor

hvis nærværende ændringsforslag vedtages i givet fald

ved 3. behandling af lovforslaget og lovforslag nr. L 93 stille forslag om de

nødvendige konsekvensændringer til bestemmelsen i ligningslovens

§ 33, stk. 8, om lempelse af fragtskatter, således at der ikke

indrømmes lempelse i selskabsskat pålignet på grundlag af

tonnageskatteordningen.

Til nr. 11

Efter lovforslaget træder loven i kraft efter

skatteministerens bestemmelse. Det er anført i bemærkningerne

til lovforslaget, at det er regeringens hensigt at sætte loven i kraft,

når Europa-Kommissionens godkendelse af tonnageskatteordningen

foreligger. Denne udformning af ikrafttrædelsesbestemmelsen i

lovforslaget blev valgt, fordi det ikke det ikke på forhånd ville

være givet, at Kommissionens godkendelse kunne foreligge på det

tidspunkt, hvor loven bliver vedtaget.

Da tonnageskatteordningen nu er godkendt af

Europa-Kommissionen, kan denne ikrafttrædelsesbestemmelse erstattes af

en bestemmelse om, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 12

Efter lovforslaget skal tonnageskatteloven have virkning

fra og med indkomståret 2001. Med ændringsforslaget

foreslås, at loven får virkning fra og med indkomståret

2002.

Sven Buhrkall (V)

Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S) fmd.

Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 92

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 25/2-02 fra Danmarks Rederiforening

2

Spm. 1 om en parallelopstilling af lovforslaget sammenholdt med det

lovudkast, som blev sendt i høring, til skatteministeren

Spm. 2, om ændringerne i det fremsatte lovforslag i forhold til det

lovudkast, som blev sendt i høring, er skærpelser, lempelser

eller af teknisk karakter, til skatteministeren

Spm. 3 om tonnageafgiftsordninger indført i andre europæiske

lande, herunder Norge, til skatteministeren

Spm. 4 om sammenligning af lovforslaget med andre landes tonnagebeskatning

vedrørende beskatning ved overgang til tonnagebeskatning, til

skatteministeren

3

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget indtil

videre

4

Spm. 5 om betydningen af tidspunktet for lovforslagets vedtagelse, til

skatteministeren

5

Henvendelse af 28/2-02 fra Rederiforeningen for mindre Skibe

6

Spm. 6 om beskatning efter danske regler af skibe under

bekvemmelighedsflag, til skatteministeren

Spm. 7 om sambeskatning mellem tonnagebeskattede og ikke tonnagebeskattede

selskaber, til skatteministeren

Spm. 8 om kontrolbegrebet i § 3, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, til

skatteministeren

Spm. 9 om indlejning af tonnage, jf. § 7, til skatteministeren

Spm. 10 om indlejede skibe uden besætning, jf. § 7, stk. 3, til

skatteministeren

Spm. 11 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende §

7, stk. 3, til skatteministeren

Spm. 12 om værnsregler mod overkapitalisering mindsteforhold

mellem egenkapital og fremmed kapital, jf. § 14, til skatteministeren

Spm. 13 om værnsregler mod overkapitalisering,

regnskabsmæssige værdier, jf. § 14, til skatteministeren

Spm. 14 om, efter hvilke regnskabsmæssige regler aktiver og

gæld skal opgøres efter § 14, til skatteministeren

Spm. 15 om lempelse fra udenlandske fragtrater, jf. § 21, til

skatteministeren

Spm. 16, om fragtrater internationalt anses for en fradragsberettiget

afgift, til skatteministeren

Spm. 17 om, hvilken myndighed der skal administrere ordningen, og om

personalemæsssige ressourcer, til skatteministeren

Spm. 18 om, hvorfor de administrative konsekvenser bagatelliseres i

bemærkningerne, til skatteministeren

Spm. 19 om fordelingen af tonnageskatten mellem stat og kommune, til

skatteministeren

Spm. 20 om, hvorledes et dansk rederi ved udflagning kan undgå

beskatning, til skatteministeren

7

Spm. 21 om skattemæssigt forskellig behandling af skibe erhvervet

før henholdsvis efter tonnageskatten, til skatteministeren

Spm. 22 om opdelingen i overgangssaldo og udligningssaldo, til

skatteministeren

Spm. 23 om behov for at en negativ overgangssaldo opskrives med inflation,

til skatteministeren

8

Svar på spm. 1 om en parallelopstilling af lovforslaget sammenholdt

med det lovudkast, som blev sendt i høring, fra skatteministeren

Svar på spm. 2, om ændringerne i det fremsatte lovforslag i

forhold til det lovudkast, som blev sendt i høring, er

skærpelser, lempelser eller af teknisk karakter, fra skatteministeren

9

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 25/2-02 fra Danmarks

Rederiforening

10

Svar på spm. 3 om tonnageafgiftsordninger indført i andre

europæiske lande, herunder Norge, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om sammenligning af lovforslaget med andre landes

tonnagebeskatning vedrørende beskatning ved overgang fra

tonnagebeskatning, fra skatteministeren

11

Svar på spm. 5 om betydningen af tidspunktet for lovforslagets

vedtagelse, fra skatteministeren

12

Svar på spm. 6 om beskatning efter danske regler af skibe under

bekvemmelighedsflag, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om sambeskatning mellem tonnagebeskattede og ikke

tonnagebeskattede selskaber, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om kontrolbegrebet i § 3, jf. ligningslovens § 2,

stk. 2, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om indlejning af tonnage, jf. § 7, fra

skatteministeren

Svar på spm. 10 om indlejede skibe uden besætning, jf. § 7,

stk. 3, fra skatteministeren

Svar på spm. 11 om teknisk bistand til ændringsforslag

vedrørende § 7, stk. 3, fra skatteministeren

Svar på spm. 12 om værnsregler mod overkapitalisering

mindsteforhold mellem egenkapital og fremmed kapital, jf. § 14, fra

skatteministeren

Svar på spm. 13 om værnsregler mod overkapitalisering,

regnskabsmæssige værdier, jf. § 14, fra skatteministeren

Svar på spm. 14 om, efter hvilke regnskabsmæssige regler

aktiver og gæld skal opgøres efter § 14, fra skatteministeren

Svar på spm. 15 om lempelse fra udenlandske fragtrater, jf. § 21,

fra skatteministeren

Svar på spm. 16, om fragtrater internationalt anses for en

fradragsberettiget afgift, fra skatteministeren

Svar på spm. 19 om fordelingen af tonnageskatten mellem stat og

kommune, fra skatteministeren

Svar på spm. 20 om, hvorledes et dansk rederi ved udflagning kan

undgå beskatning, fra skatteministeren

13

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 28/2-02 fra

Rederiforeningen for mindre Skibe

14

Spm. 24 om Kommissionens godkendelse, til skatteministeren

Spm. 25 om betydningen af en eventuel senere godkendelse fra Kommissionen,

til skatteministeren

15

Svar på spm. 21 om skattemæssigt forskellig behandling af

skibe erhvervet før henholdsvis efter tonnageskatten, fra

skatteministeren

Svar på spm. 22 om opdelingen i overgangssaldo og udligningssaldo,

fra skatteministeren

Svar på spm. 23 om behov for at en negativ overgangssaldo opskrives

med inflation, fra skatteministeren

16

Svar på spm. 17 om, hvilken myndighed der skal administrere

ordningen, og om personalemæsssige ressourcer, fra skatteministeren

Svar på spm. 18 om, hvorfor de administrative konsekvenser

bagatelliseres i bemærkningerne, fra skatteministeren

17

Svar på spm. 24 om Kommissionens godkendelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 25 om betydningen af en eventuel senere godkendelse fra

Kommissionen, fra skatteministeren

18

Samrådsspm. A om uddybning af ministerens skriftlige besvarelser,

til skatteministeren

Samrådsspm. B om, hvorfor loven skal have virkning fra og med

indkomståret 2001, til skatteministeren

Samrådsspm. C om økonomiske konsekvenser af loven for 2001 og

de efterfølgende år, til skatteministeren

19

Supplerende svar på spm. 24 om Kommissionens godkendelse, fra

skatteministeren

Supplerende svar på spm. 25 om betydningen af en eventuel senere

godkendelse fra Kommissionen, fra skatteministeren

20

Spm. 26 om økonomiske konsekvenser af at ændre forholdet

mellem egen tonnage og lejet tonnage til 1:4, til skatteministeren

21

Spm. 27 om præcisering af svaret på spørgsmål 15

og 16, samt hvilke lande der i dag har fragtskatter, til skatteministeren

Spm. 28 om væsentlige forskelle fra kendte tonnageskatteordninger i

andre lande, til skatteministeren

22

Spm. 29 om oversendelse af talepapir brugt ved samrådet den 20/3-02,

til skatteministeren

23

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for

spørgsmål m.v.

24

Spm. 30 om undersøgelse af forholdet mellem egenkapital og

fremmedkapital i danske rederier, til skatteministeren

25

Svar på spm. 26 om økonomiske konsekvenser af at ændre

forholdet mellem egen tonnage og lejet tonnage til 1:4, fra skatteministeren

26

Ændringsforslag til 2. behandling, fra skatteministeren

27

Svar på spm. 29 om oversendelse af talepapir brugt ved

samrådet den 20/3-02, fra skatteministeren

28

Spm. 31 om uddybning af svarene på spørgsmål nr. 6 og

20, til skatteministeren

Spm. 32 om, hvilke DBO er, som Danmark har indgået, der indeholder

mulighed for kredit i dansk skat for betalte fragtskatter, til

skatteministeren

Spm. 33, om OECD s modeloverenskomst indeholder bestemmelser om lempelse

af fragtskatter, til skatteministeren

Spm. 34 om den norske og den hollandske tonnageskatteordning med hensyn

til fragtskatter, til skatteministeren

Spm. 35 om størrelsen af den (kredit)lempelse, som Danmark har

indrømmet danske rederier, til skatteministeren

29

1. udkast til betænkning

30

Svar på spm. 27 om præcisering af svaret på

spørgsmål 15 og 16, samt hvilke lande der i dag har

fragtskatter, fra skatteministeren

Svar på spm. 28 om væsentlige forskelle fra kendte

tonnageskatteordninger i andre lande, fra skatteministeren

31

Svar på spm. 30 om undersøgelse af forholdet mellem

egenkapital og fremmedkapital i danske rederier, fra skatteministeren

32

Svar på spm. 31 om uddybning af svarene på

spørgsmål nr. 6 og 20, fra skatteministeren

Svar på spm. 32 om, hvilke DBO er, som Danmark har indgået,

der indeholder mulighed for kredit i dansk skat for betalte fragtskatter, fra

skatteministeren

Svar på spm. 33 om OECD s modeloverenskomst indeholder bestemmelser

om lempelse af fragtskatter, fra skatteministeren

Svar på spm. 34 om den norske og den hollandske tonnageskatteordning

med hensyn til fragtskatter, fra skatteministeren

Svar på spm. 35 om størrelsen af den (kredit)lempelse, som

Danmark har indrømmet danske rederier, fra skatteministeren

33

Meddelelse om udskydelse af betænkningsafgivelse

34

Spm. 36 om personers omdannelse af anpart af skibsvirksomhed, til

skatteministeren

Spm. 37 om, hvem virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3, omfatter, til

skatteministeren

Spm. 38 om omdannelse af skibsanparter efter reglerne om skattefri

virksomhedsomdannelse, til skatteministeren

35

2. udkast til betænkning

36

Svar på spm. 36 om personers omdannelse af anpart af

skibsvirksomhed, fra skatteministeren

Svar på spm. 37 om, hvem virksomhedsomdannelseslovens § 1, stk. 3,

omfatter, fra skatteministeren

Svar på spm. 38 om omdannelse af skibsanparter efter reglerne om

skattefri virksomhedsomdannelse, fra skatteministeren

37

3. udkast til betænkning

Lignende dokumenter