Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og  efteruddannelse)

2001/2 BTL 78Betænkning over lovforslagFolketinget8. marts 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Uddannelsesudvalget den 28. februar 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om

efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en

arbejdsmarkedsfond

(Omlægning af den finansieringsmæssige styring

af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse)

[af undervisningsministeren (Helge Sander,

fg.)]

1. Ændringsforslag

Der er af undervisningsministeren stillet 2

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2002 og var til

1. behandling den 7. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med

fremsættelsen, og undervisningsministeren oversendte den 13. februar

2002 de indkomne høringssvar og den 18. februar 2002 et notat herom

til udvalget. To af høringssvarene er optrykt som bilag 3 til

betænkningen.

Skriftlige henvendelser

Læs alt

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra Forstanderforeningen for VUC og Sammenslutningen

af mindre arbejdsgiverforeninger i Danmark.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til

undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret

spørgsmålet i et samråd med udvalget den 26. februar 2002.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 22 spørgsmål til

undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et

af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes

svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Mindretallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslisten mener, at lovforslaget er et godt eksempel

på regeringens klare klasseprofil.

Erhvervslivet skal ikke længere betale et fast

bidrag til efteruddannelsen. Til gengæld åbnes der for en

mulighed for indførelse af brugerbetaling for lønmodtagerne.

Kan det siges mere klokkeklart: Var der ikke klassekamp før, så

bliver der det i hvert fald nu.

Regeringen mener tydeligvis ikke, at voksen- og

efteruddannelse (VEU) er særlig vigtig i hvert fald ikke så

vigtig, at området skal friholdes for grønthøsteren.

Allerede nu spares der millioner på voksen- og efteruddannelsen, og det

skal fortsætte.

Lovforslaget betyder, at den faste ramme til voksen- og

efteruddannelsesindsatsen ophæves, og at rammen skal skæres hvert

eneste år af grønthøsteren.

Lovforslaget betyder, at der åbnes op for mere

brugerbetaling på voksen- og efteruddannelse. Det skal ske for at spare

erhvervslivet for at bidrage til VEU.

Deltagerbetaling er asocial som metode. Den rammer

skævt, sådan at det er de mennesker, der har mindst og har

sværest ved at betale, der får mindst uddannelse i fremtiden. Det

er jo netop de danskere, som vi på forhånd ved har mindst

uddannelse, og derfor ofte også har de dårligst betalte job. Det

er dem, der er målgruppen for voksen- og efteruddannelse, og det er

dem, der i fremtiden måske skal betale brugerbetaling.

Der er et kæmpe behov for voksen- og efteruddannelse

i Danmark. Der er over en million ufaglærte arbejdere i den danske

arbejdsstyrke. Over halvdelen af de ufaglærte har aldrig fået

efteruddannelse, og ufaglærtes uddannelsesfrekvens er faldende.

Det burde betyde, at der blev satset på mere og

bedre videre- og efteruddannelse også mere og bedre, end VEU-aftalen

lagde op til.

Men det er regeringen ligeglad med. Regeringen

ønsker i stedet at støtte erhvervslivets kortsigtede

interesser.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af undervisningsministeren, tiltrådt af

udvalget:

Til § 4

1) I den under nr. 11 foreslåede ændring af

§ 16, stk. 2, ændres »Arbejdsministeren« til:

»Undervisningsministeren«.

[Lovteknisk ændring]

Til § 6

2) I stk. 1 ændres »1.

marts« til: »1.

april«.

[Udskudt ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med ændringsforslaget rettes en fejl i det fremsatte

lovforslag.

Til nr. 2

Med ændringsforslaget skydes lovens

ikrafttræden, i konsekvens af at lovforslaget først vil blive

tredjebehandlet i Folketinget i marts.

Else Winther Andersen (V)

fmd.

Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)

Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF)

Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)

Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)

Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)

Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 78

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 30/1-02 fra Sammenslutningen af mindre

arbejdsgiverforeninger i Danmark

2

Spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Sammenslutningen af mindre

arbejdsgiverforeninger i Danmark, til undervisningsministeren

3

Bilag udgået

4

Bilag udgået

5

Spm. 3 om deltagerbetaling, til undervisningsministeren

Spm. 4 om konsekvenserne af omlægning af et lovfastsat statstilskud

til en bevillingslov, til undervisningsministeren

Spm. 5 om deltagerbetaling for arbejdsledige, til undervisningsministeren

6

Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

7

Høringssvar, fra undervisningsministeren

8

Henvendelse af 4/2-02 fra Forstanderforeningen for VUC

9

Spm. 6 om kommentar til henvendelse fra Forstanderforeningen for VUC, til

undervisningsministeren

10

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Sammenslutningen af

mindre arbejdsgiverforeninger i Danmark, fra undervisningsministeren

11

Høringsresumé, fra undervisningsministeren

12

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

13

Samrådsspm. A om uddybelse af de skriftlige besvarelser af udvalgets

spørgsmål, til undervisningsministeren

14

Spm. 7 om regler for deltagerbetaling, til undervisningsministeren

Spm. 8 om, hvordan det skal være muligt at udbyde uddannelse med

fuldt tilskud uden deltagerbetaling, til undervisningsministeren

Spm. 9 om, hvordan det skal være muligt at udbyde uddannelse med

delvist tilskud, uden at uddannelsesinstitutionerne selv fastsætter

deltagerbetalingen, til undervisningsministeren

Spm. 10 om muligheden for at udbyde uddannelse med delvist tilskud, men

med fastsættelse af maks./min. deltagerbetaling, til

undervisningsministeren

Spm. 11 om, hvordan den gruppe, der ikke tidligere har trukket på

uddannelseskontoen, sikres et uddannelsesniveau, der svarer til

erhvervsuddannelserne, til undervisningsministeren

Spm. 12, om virksomhederne skal betale deltagergebyret i forbindelse med

diverse VEU-uddannelser under AUF, til undervisningsministeren

Spm. 13, om det vil fremgå af loven, at det er virksomhederne, der

skal betale deltagerbetalingen, til undervisningsministeren

Spm. 14 om deltagerbetalingens virkning i forhold til

VEU-uddannelsesindsatsen, til undervisningsministeren

Spm. 15 om kompetenceudvikling af kortuddannede, når der

indføres individuel deltagerbetaling, til undervisningsministeren

Spm. 16 om benyttelsen af deltagerbetalte uddannelser, til

undervisningsministeren

Spm. 17, om deltagerbetaling for efter- og videreuddannelse kan

medføre problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, til

undervisningsministeren

Spm. 18, om »grønthøsterbesparelserne« i 2002 er

gældende eller ej, til undervisningsministeren

Spm. 19 om, hvordan ministeren har tænkt sig at udmønte

sammenlægningen mellem AMU og de tekniske skoler, til

undervisningsministeren

Spm. 20 om, hvilke besparelser der fremkommer i forbindelse med

sammenlægningen af AMU og de tekniske skoler, til

undervisningsministeren

15

Svar på spm. 3 om deltagerbetaling, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 4 om konsekvenserne af omlægning af et lovfastsat

statstilskud til en bevillingslov, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 5 om deltagerbetaling for arbejdsledige, fra

undervisningsministeren

16

Ændringsforslag fra undervisningsministeren

17

Svar på spm. 7 om regler for deltagerbetaling, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 8 om, hvordan det skal være muligt at udbyde

uddannelse med fuldt tilskud uden deltagerbetaling, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 9 om, hvordan det skal være muligt at udbyde

uddannelse med delvist tilskud, uden at uddannelsesinstitutionerne selv

fastsætter deltagerbetalingen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 10 om muligheden for at udbyde uddannelse med delvist

tilskud, men med fastsættelse af maks./min. deltagerbetaling, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 11 om, hvordan den gruppe, der ikke tidligere har

trukket på uddannelseskontoen, sikres et uddannelsesniveau, der svarer

til erhvervsuddannelserne, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 12, om virksomhederne skal betale deltagergebyret i

forbindelse med diverse VEU-uddannelser under AUF, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 13, om det vil fremgå af loven, at det er

virksomhederne, der skal betale deltagerbetalingen, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 14 om deltagerbetalingens virkning i forhold til

VEU-uddannelsesindsatsen, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 15 om kompetenceudvikling af kortuddannede, når

der indføres individuel deltagerbetaling, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 16 om benyttelsen af deltagerbetalte uddannelser, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 17, om deltagerbetaling for efter- og videreuddannelse

kan medføre problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 18, om »grønthøsterbesparelserne« i 2002

er gældende eller ej, fra undervisningsministeren

Svar på spm. 19 om, hvordan ministeren har tænkt sig at

udmønte sammenlægningen mellem AMU og de tekniske skoler, fra

undervisningsministeren

Svar på spm. 20 om, hvilke besparelser der fremkommer i forbindelse

med sammenlægningen af AMU og de tekniske skoler, fra

undervisningsministeren

18

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse fra Forstanderforeningen

for VUC, fra undervisningsministeren

19

1. udkast til betænkning

20

Spm. 21 om en uddybelse af besvarelse af spørgsmål nr. 16 om

deltagerbetaling og kursusaktivitet på AMU-området, til

undervisningsministeren

21

Spm. 22 om uddannelsestaxametrene under AUF, til undervisningsministeren

22

Svar på spm. 22 om uddannelsestaxametrene under AUF, fra

undervisningsministeren

23

Svar på spm. 21 om en uddybelse af besvarelse af

spørgsmål nr. 16 om deltagerbetaling og kursusaktivitet på

AMU-området, fra undervisningsministeren

24

Notat om udmøntningen af besparelser på AUF i 2002, fra

undervisningsministeren

25

Orientering om ændringsforslag til finansloven for 2002 på

AUF, fra undervisningsministeren

Bilag 2

Et af udvalgets spørgsmål og

undervisningsministerens svar herpå

Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra

udvalget.

Spørgsmål 22:

Det fremgår af ministerens svar på

spørgsmål nr. 18, jf. L 78 bilag 17, at uddannelsestaxametrene

under AUF friholdes for effektiviseringskravet på 3 pct. Ministeren

bedes oplyse, om dette kun gælder for 2002 eller også for 2003,

2004 og 2005.

Svar:

Regeringens generelle effektiviseringskrav på 3 pct.

i 2002 er på ændringsforslaget (ÆF) i modsætning

til uddannelser omfattet af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk

Folkeparti fastholdt på uddannelser under AUF-rammen.

For at opretholde takstfællesskabet mellem en

række uddannelser omfattet af AUF og andre uddannelser er besparelsen

som følge af det generelle effektiviseringskrav imidlertid ikke

udmøntet på taxametrene, men i form af et reduceret skøn

for uddannelsesaktiviteten.

Med L 78 indføres imidlertid nye

økonomistyringsredskaber, som dels bidrager til at kvalificere

efterspørgselen efter erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, dels

indebærer mulighed for tilvejebringelse af et marginalt

finansieringsbidrag i form af deltagerbetaling, som bl.a. vil gøre det

muligt at øge aktivitetsomfanget inden for AUF s ramme.

Nedsættelsen af aktivitetsskønnet som

følge af det generelle effektiviseringskrav har således

primært karakter af en teknisk mellemregning i ÆF, da

aktivitetsomfanget må forventes at kunne øges tilsvarende ved

anvendelse af de nye økonomistyringsredskaber.

ÆF er budgetteret efter den nugældende

AUF-lov. Det indebærer bl.a., at AUF-rammen ikke p/l-reguleres. Med

lovændringen og indførslen af de nye

økonomistyringsredskaber skal uddannelsesaktiviteten og anvendelsen af

økonomistyringsredskaberne prioriteres med virkning for 2.

halvår 2002. Det vil i den forbindelse blive muligt ved hjælp af

f.eks. deltagerbetaling at skaffe medfinansiering til, at aktivitetsomfanget

øges i forhold til det, der fremgår af ÆF. Jf.

lovforslagets § 6, stk. 7, vil undervisningsministeren således i 2002

kunne fastsætte reducerede takster for uddannelser under AUF, i det

omfang ministeren træffer beslutning om deltagerbetaling på de

pågældende uddannelser.

Den konkrete taksfastsættelse, og dermed

fastsættelsen af niveauet for deltagerbetaling, sker efter

rådgivning fra AUF-bestyrelsen, jf. at bestyrelsen ifølge loven

rådgiver om den konkrete anvendelse af

økonomistyringsredskaberne i forhold til uddannelser under AUF.

Driftsdelen af AUF-rammen er fortsat i 2003-05 underlagt

effektiviseringskrav på hhv. 5, 7 og 9 pct., hvilket i 2005 svarer til

160 mio. kr. AUF-rammen er i BO-årene budgetteret efter det

nugældende lovgrundlag, herunder at AUF-rammen ikke p/l-reguleres. Der

er ikke taget stilling til eventuelle yderligere besparelser på

AUF-rammen i BO årene, og hvordan effektiviseringer skal

udmøntes inden for AUF-rammen i de kommende år.

Jeg vil dog fortsat tilstræbe, at institutionerne

sikres den samme økonomiske dækning for uddannelsesaktivitet

finansieret under AUF som uddannelser finansieret uden for AUF. Således

er det hensigten, at skolerne opnår samme dækning for f.eks. en

erhvervsuddannelse, hvad enten den gennemføres som ungdomsuddannelse,

voksenerhvervsuddannelse eller GVU. Under AUF-rammen kan en del af denne

dækning evt. finansieres via deltagerbetaling.

Bilag 3

Optryk af 2 høringssvar

Høringssvarene er optrykt efter ønske fra

Socialdemokratiet.

Høringssvar fra Foreningen af forstandere og direktører

ved AMU-centrene

Undervisningsministeriet

Institutionsstyrelsen

Frederiksholms Kanal 25

1220 København K

8. februar 2002

Foreningen af forstandere og direktører ved

AMU-centrene fremsender hermed høringssvar på lovforslagene om

ændringer i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets

UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg m.fl.

Foreningen har i sit svar valgt at forholde sig til de

overordnede principper i forslagene. Dette sker med udgangspunkt i

regeringsgrundlaget. Her er uddannelsernes betydning som et af samfundets

vigtigste konkurrenceparametre blevet pointeret. Nødvendigheden af en

høj kvalitet i uddannelsesindsatsen er således også blevet

understreget.

Målene for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse

Med hensyn til regeringens samlede mål for den

erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats hersker der i foreningen

udelt enighed herom. Vi kan således fuldt ud tilslutte os målet

om tilstedeværelsen af fleksible, relevante og fagligt stærke

uddannelser, der tilgodeser såvel langsigtede uddannelsesbehov som

aktuelle behov for målrettet, praksisnær kompetenceudvikling, der

spiller sammen med deltagernes eksisterende erfaringer og kompetencer. Dette

mål er identisk med det grundlag, AMU-systemet arbejder ud fra.

AMU s omdrejningspunkt er ganske enkelt at medvirke til at

sikre konstant balance mellem udbud af og efterspørgsel efter

kvalificeret arbejdskraft. Det arbejdsmarkedspolitiske sigte har

således været drivkraften igennem hele systemets virke. Herudover

har det uddannelsespolitiske aspekt naturligvis også spillet en stor

rolle i forhold til at sikre befolkningen et samlet kompetenceløft,

som samtidig rummer et mere langsigtet uddannelsesperspektiv.

AMU-programmet er tilrettelagt sådan, at det retter

sig mod hele arbejdsmarkedet inden for den private og offentlige sektor

såvel i forhold til serviceopgaver som egentlig produktion. AMU s

nuværende »fremtrædelsesform« er et synligt tegn på de

seneste års store forskydninger i erhvervsstrukturen, hvor service- og

IT-funktioner udgør en stadig større andel af de samlede jobs.

Forandringerne i erhvervsudviklingen har hidtil fundet sted uden alvorlige

balanceproblemer. Bl.a. via AMU-centrenes tætte kontaktflader til de

private og offentlige virksomheder samt offentlige instanser har det

været muligt til stadighed at tilpasse udbudet af uddannelser til den

aktuelle efterspørgsel. Derfor er det naturligt at påpege

systemets tilpasningsevne og fleksibilitet som en medvirkende årsag til

udeblevne flaskehalsproblemer. Det har således været muligt at

agere i forhold til den økonomiske højkonjunktur, der har

indfundet sig, hvor landets status som et vækst- og

velfærdssamfund er blevet fastslået.

Helt i tråd med VEU-reformen, som der var politisk

flertal for og konsensus omkring, har AMU spillet en ikke uvæsentlig

rolle med hensyn til at sikre mulighederne for en generel

kompetenceudvikling. Dette gælder i særdeleshed for den million

af kortuddannede, der var hovedgenstand for reformens tilblivelse, og hvis

fortsatte tilstedeværelse på arbejdsmarkedet er en

forudsætning for den fremtidige vækst og velfærd. Denne

gruppe har indtil videre kun trukket på en forholdsmæssig lille

andel af statens uddannelsesmidler. Målet er stadig, at denne gruppe

når et niveau, der svarer til en erhvervsuddannelse.

I praksis må det derfor dreje sig om at foretage de

uddannelsesmæssige og økonomiske prioriteringer, der sikrer, at

såvel de arbejdsmarkeds- som de uddannelsespolitiske mål

nås. I disse bestræbelser må man komme i hu, at de

kortuddannede først og fremmest er motiverede for at erhverve

kompetencer, som har en umiddelbar anvendelsesværdi på

arbejdsmarkedet.

Strukturmål

I forhold til de mere strukturelle mål kan

foreningen tilslutte sig regeringens bestræbelser på at

skabe fagligt og økonomisk bæredygtige og

regionalt forankrede uddannelsesinstitutioner

øge overskueligheden og effektiviteten i voksen-

og efteruddannelsessystemet

sikre et geografisk og fagligt udbud, der er

dækkende og hænger sammen

optimere kapacitetsuddannelsen samt forenkle

administrationen.

Midlerne i den erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelsesindsats

Den enighed, foreningen kan fremvise i forhold til

målene, gælder imidlertid ikke, når vi retter blikker mod

de midler, som ifølge lovforslagene tænkes anvendt til

indfrielsen. I det følgende vil vi derfor fokusere på de for

os væsentligste instrumenter fra middelsiden og de

uhensigtsmæssigheder, der kan være forbundet hermed.

Deltagerbetaling/diffentierede tilskud

Forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse for

Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og efteruddannelsesudvalg er

udformet sådan, at det ikke længere skal være muligt for

AUF-bestyrelsen at indstille om opkrævning af et arbejdsgiverbidrag.

Dette ville være nødvendigt, såfremt den forventede

aktivitet samt de besparelser, der forventes gennemført på

finansloven, skal effektueres og man altså ikke vælger at

beskære aktiviteterne. I stedet for arbejdsgiverbidrag og

aktivitetsbeskæringer har man ønsket at øge muligheden

for at anvende andre styringsredskaber, heriblandt

deltagerbetaling/differentierede tilskud. Af forslaget fremgår, at

ministeren bl.a. har lovhjemmel til

at fastsætte regler om deltagerbetaling, herunder

størrelsen

at udbyde uddannelse med fuldt tilskud uden

deltagerbetaling

at udbyde uddannelse med delvist tilskud med mulighed

for uddannelsesinstitutionerne for selv at fastsætte

deltagerbetalingen

at udbyde uddannelse med delvist tilskud, men med

fastsættelse af maks./min. deltagerbetaling.

I forslaget er der ingen præcisering af, hvorvidt

deltagerbetalingen skal bindes op på den enkelte deltager eller

på de respektive virksomheder. Generelt er foreningen imidlertid

bekymret for de virkninger, deltagerbetalingen kan få i forhold til

målet om, at den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats

skal medvirke til at sikre tilstedeværelsen af et velfungerende

erhvervsliv og arbejdsmarked. Nedenfor skal vi således anføre

nogle af vores bekymringspunkter.

Deltagerbetaling og de kortuddannede

I forbindelse med omstillingen til ny teknologi og nye

produktionskoncepter har tendensen hidtil været, at virksomhederne i

stor udstrækning klarer disse udfordringer ved hjælp af en

personalestrategi, hvor det især er nøglemedarbejderne, som

løbende opkvalificeres. Virksomhederne har i den sammenhæng vist

sig parate til at finansiere/medfinansiere den nødvendige

uddannelsesindsats for disse medarbejdere. Anderledes forholder det sig,

når der er tale om kortuddannede, timelønnede medarbejdere. Her

har den offentlige finansiering af såvel undervisning som

godtgørelse været en forudsætning for, at denne gruppe har

kunnet opnå uddannelse. Selv om stort set alle kortuddannede i deres

overenskomster har nedfældet krav om/ret til uddannelse med løn,

er der stadig mange, som ikke får udnyttet denne mulighed.

Når ikke betingelserne for en fuld finansiering af

uddannelsesindsatsen er til stede, er der grund til at frygte, at mange

kortuddannede slet ikke vil gennemgå nogen kompetenceudvikling. Dette

vil medføre en stor risiko for udstødning, da livslang

uddannelse kombineret med jobudøvelse er en forudsætning for at

være aktiv på arbejdsmarkedet. Uddannelse er således en

krumtap, der skal medvirke til at sikre den faglige mobilitet, sådan at

der er relevant arbejdskraft til at dække de skiftende behov.

Mange små og mellemstore virksomheder foretager

imidlertid endnu ikke en systematisk uddannelsesplanlægning, selv om

bl.a. uddannelsesinstitutionerne tilskynder hertil og der også stadig

er foreslået offentlige midler til denne indsats. På AMU tegner

der sig det billede, at mange kortuddannede frekventerer centrene, når

der er sæsonudsving inden for deres brancheområde. Dette sker

dels på den enkeltes eget initiativ, dels på virksomhedens

foranledning, som på den måde fastholder og får

opkvalificeret sin arbejdskraft. I den forbindelse kan deltagerbetaling

være en alvorlig forhindring for disse gruppers efteruddannelse. Man

kan nære en begrundet frygt for, at virksomhederne vælger at

afskedige deres medarbejdere, hvis de skal betale en uddannelsesindsats helt

eller delvis. Dette kan igen betyde, at der bliver problemer med at skaffe

kvalificeret arbejdskraft, når nedgangen vender. Og hvor det ikke er

aktuelt at genansætte tidligere medarbejdere, er der risiko for, at

nogle bliver ledige i længere tid.

Hvis deltagerbetalingen overlades til den enkelte, kan den

bevirke, at det selvstændige initiativ til uddannelse udebliver. Herved

kvalificeres man hverken til at foretage brancheskift eller til at bide sig

fast inden for den gamle branche. På bare kort sigt stækker dette

arbejdsmarkedets dynamik. Tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft

og lettilgængelige og velorganiserede uddannelsesmuligheder er

således en forudsætning for tiltrækning og udvikling af

erhvervene.

De foreløbigt indhøstede erfaringer med

deltagerbetaling i AMU-systemet har indtil videre vist, at de uddannelser,

der bliver belagt med hel eller delvis betaling, stort set ikke benyttes.

Grunden hertil er ikke, at de pågældende

uddannelser ikke er relevante, men at virksomhederne skal betale.

Argumentet om, at deltagerbetalingen skal medvirke til at

afdække den reelle efterspørgsel/uddannelsesbehov, kan

foreningen altså ikke tilslutte sig, når det gælder

uddannelse til de kortuddannede. Her udviser virksomhederne, som

fremført, tilbageholdenhed.

Forstanderforeningen er indforstået med, at der sker

effektiviseringer i forhold til den erhvervsrettede voksen- og

efteruddannelsesindsats, sådan at den naturligvis gennemføres

på en rationel, hensigtsmæssig måde. Men på grund af

de forhold, vi har skitseret ovenfor, hvor konsekvenserne for de

kortuddannede må vurderes at være uhensigtsmæssige i

relation til formålet, bifalder vi ikke forslaget om

deltagerbetaling.

Bureaukratiet og deltagerbetalingen

I bestræbelserne på at forenkle bureaukratiet

må foreningen tilkendegive, at omkring deltagerbetalingen har dette

hidtil været meget omstændeligt. Uden at komme ind på de

faktiske procedurer, har håndteringen ikke virket gennemtænkt.

Hertil kommer, at indtægten aldeles er blevet slugt af omkostningerne.

Bortfald af ramme 1 og 2 giver os i denne henseende anledning til bekymring.

Med ramme 2 var det mellem 5 og 10 % af uddannelserne, der skulle

administreres i henhold til reglerne om deltagerbetaling. I det foreliggende

forslag er det i princippet alle uddannelser (100 %), der er i spil i forhold

til differentierede tilskud. Forslaget fordrer således optimal

bureaukratisk smidighed.

Godtgørelse

I stedet for indførelse af deltagerbetaling vil

foreningen pege på muligheden for gradueret lønrefusion til

virksomhederne som det redskab, der bruges med henblik på

finansieringen af VEU-indsatsen, selv om dette også har nogle

indbyggede ulemper.

Ud over at det er væsenligt for virksomhederne, at

uddannelsesmulighederne er fyldestgørende og gratis, er det lige

så væsentligt, at de får kompensation for den

lønudgift, de har til medarbejderne i forbindelse med aktiviteterne.

Såvel for de store som små og mellemstore virksomheder er det

ofte et afgørende vilkår, ikke mindst når det gælder

de kortuddannede. I diskussionen omkring incitamenter til at forøge

de kortuddannedes uddannelsessaktivitet skal foreningen ikke undlade at

nævne, at ud over forslaget om midler til uddannelsesplanlægning,

som er indført, og som ifølge lovforslaget vil fortsætte

som en variabel størrelse, har det været drøftet at

indføre en godtgørelse svarende til 125 % af den maksimale

dagpengesats. Af finansieringsmæssige og mere ideologiske grunde har

dette naturligvis været kontroversielt. Der er imidlertid ingen tvivl

om, at det vil have den ønskede effekt i forhold til målgruppens

tilegnelse af kompetencer.

Når foreningen imidlertid vil pege på

anvendelsen af styringsredskabet godtgørelse frem for

deltagerbetaling, er det for at understrege, at brugerbetalingen baseres

på virksomhedernes forpligtelser i forbindelse med den

arbejdsmarkedsrettede uddannelsesindsats. Det virker ulogisk, at

enkeltpersoner, der i forvejen svarer arbejdsmarkedsbidrag, yderligere kan

afkræves betaling for uddannelse, som de selvfølgelig profiterer

af, men samtidig er målrettet virksomhedernes behov.

Såfremt man ikke vil skævvride fordelingen af

uddannelsesgodet, er det vigtigt, at de personer, der selvstændigt

efterspørger de arbejdsmarkedsorienterede uddannelser, og som ikke vil

modtage løn i forbindelse med aktiviteten, herunder ledige med ret til

6 ugers selvvalgt uddannelse, kan modtage maksimal godtgørelse. Hvis

ikke, bliver det vanskeligt at indfri målsætningen for den

erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.

Afslutning

Som skitseret har AMU-uddannelserne løbende

tilpasset sig arbejdsmarkedets skiftende behov. Tilpasning, fleksibilitet og

aktualitet er således kendetegn for uddannelserne. En medvirkende

årsag hertil er den udprægede partsindflydelse, som altid har

gjort sig gældende i systemet. Bl.a. har parterne stået som

garant for udvikling og ajourføring af uddannelserne, sådan at

de nævnte karakteristika er blevet en iboende del af systemet. Derfor

er foreningen betænkelig ved, at bl.a. AUF-bestyrelsens kompetence er

blevet indskrænket til at kun at omfatte rådgivning af ministeren

om behov og finansiering på det generelle plan (inden for

bevillingsrammen).

Med venlig hilsen

Lars Bo Breddam

formand

Høringssvar fra LO

Kære Birgit Bloch

LO s bemærkninger til L 78: Forslag til lov om

ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets Uddannelses

Finansiering og om efteruddannelsesudvalg m.v.

LO har følgende overordnede kommentarer til

lovforslaget.

LO finder det bekymrende, at der med de foreliggende

FFL-tal er forudsat en yderligere stigende aktivitet på EUD-enkeltfag i

2002. Det er LO s vurdering, at det er tvivlsomt, i hvor høj grad en

yderligere stigning i aktiviteteten på EUD-enkeltfag vil styrke

opkvalificeringen til de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser.

LO kan konstatere, at det af lovbemærkningerne

fremgår, at der på finanslovsforslaget for 2002 på den

erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse er indlagt en samlet besparelse

på 55 mio. kr. i 2002, stigende til 160 mio. kr. i 2005. LO er bekymret

over både den generelle nedskæring i statens indsats på

voksen- og efteruddannelsesområdet, og LO vil udtrykke tvivl om,

hvorvidt det vil være muligt for skolerne at udføre deres

opgaver med de nu fastlagte taxametre, som er lavere end sidste år.

LO finder, at der er en betydelig risiko for, at skolerne

ikke har mulighed for at finde de nu krævede yderligere besparelser, og

derfor vil komme ud af 2002 med et underskud, som ikke vil kunne dækkes

ind med den afsatte reserve på nu 35 mio. kr. til lån eller

tilskud til den samlede sektor: Erhvervsuddannelse og AMU.

LO kan med lovforslaget konstatere, at muligheden for at

indføre deltagerbetaling har fået en fremtrædende plads i

lovforslagets bemærkninger. LO vil pege på, at det kan få

særdeles uheldige konsekvenser for AMU-målgruppens tilgang til

den erhvervsrettede efteruddannelse, og herunder er LO meget bekymret for de

konsekvenser, det kan få for opkvalificeringen af medarbejdere inden

for hospitalsområdet, ældreområdet og børne- og

ungdomsområdet. LO er bekymret for, at de knappe uddannelsesressourcer

vil finde vej til opkvalificering af medarbejdere med længerevarende

uddannelser og ikke de kortuddannede.

LO finder det uheldigt, at der med lovforslaget

indføres en mulighed for brugerbetaling på

opskolingsuddannelserne til social- og sundhedshjælper og -assistent

samt merituddannelsen til PGU. LO mener, at muligheden for brugerbetaling

på disse uddannelser er i modsætning til de uddannelsespolitiske

intentioner om at styrke opkvalificering af arbejdskraften samt i

modsætning til mulighederne i VEUD, der med lovforslaget er trukket ud

af AUF-finansieringen.

LO mener, at deltagerbetaling på dette område

vil være en yderligere barriere for rekruttering til uddannelserne, og

dermed også for arbejdsområdets generelle image.

Mvh.

Lisa Dahl Christensen

Lignende dokumenter