Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Uddannelsesudvalget den 28. februar 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om
efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en
arbejdsmarkedsfond
(Omlægning af den finansieringsmæssige styring
af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse)
[af undervisningsministeren (Helge Sander,
fg.)]
1. Ændringsforslag
Der er af undervisningsministeren stillet 2
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. januar 2002 og var til
1. behandling den 7. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Uddannelsesudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med
fremsættelsen, og undervisningsministeren oversendte den 13. februar
2002 de indkomne høringssvar og den 18. februar 2002 et notat herom
til udvalget. To af høringssvarene er optrykt som bilag 3 til
betænkningen.
Skriftlige henvendelser
Læs alt
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra Forstanderforeningen for VUC og Sammenslutningen
af mindre arbejdsgiverforeninger i Danmark.
Samråd
Udvalget har stillet 1 spørgsmål til
undervisningsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret
spørgsmålet i et samråd med udvalget den 26. februar 2002.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 22 spørgsmål til
undervisningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. Et
af udvalgets spørgsmål til undervisningsministeren og dennes
svar herpå er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, DF, KF og KRF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Mindretallet vil dog stemme for de stillede ændringsforslag.
Enhedslisten mener, at lovforslaget er et godt eksempel
på regeringens klare klasseprofil.
Erhvervslivet skal ikke længere betale et fast
bidrag til efteruddannelsen. Til gengæld åbnes der for en
mulighed for indførelse af brugerbetaling for lønmodtagerne.
Kan det siges mere klokkeklart: Var der ikke klassekamp før, så
bliver der det i hvert fald nu.
Regeringen mener tydeligvis ikke, at voksen- og
efteruddannelse (VEU) er særlig vigtig i hvert fald ikke så
vigtig, at området skal friholdes for grønthøsteren.
Allerede nu spares der millioner på voksen- og efteruddannelsen, og det
skal fortsætte.
Lovforslaget betyder, at den faste ramme til voksen- og
efteruddannelsesindsatsen ophæves, og at rammen skal skæres hvert
eneste år af grønthøsteren.
Lovforslaget betyder, at der åbnes op for mere
brugerbetaling på voksen- og efteruddannelse. Det skal ske for at spare
erhvervslivet for at bidrage til VEU.
Deltagerbetaling er asocial som metode. Den rammer
skævt, sådan at det er de mennesker, der har mindst og har
sværest ved at betale, der får mindst uddannelse i fremtiden. Det
er jo netop de danskere, som vi på forhånd ved har mindst
uddannelse, og derfor ofte også har de dårligst betalte job. Det
er dem, der er målgruppen for voksen- og efteruddannelse, og det er
dem, der i fremtiden måske skal betale brugerbetaling.
Der er et kæmpe behov for voksen- og efteruddannelse
i Danmark. Der er over en million ufaglærte arbejdere i den danske
arbejdsstyrke. Over halvdelen af de ufaglærte har aldrig fået
efteruddannelse, og ufaglærtes uddannelsesfrekvens er faldende.
Det burde betyde, at der blev satset på mere og
bedre videre- og efteruddannelse også mere og bedre, end VEU-aftalen
lagde op til.
Men det er regeringen ligeglad med. Regeringen
ønsker i stedet at støtte erhvervslivets kortsigtede
interesser.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af undervisningsministeren, tiltrådt af
udvalget:
Til § 4
1) I den under nr. 11 foreslåede ændring af
§ 16, stk. 2, ændres »Arbejdsministeren« til:
»Undervisningsministeren«.
[Lovteknisk ændring]
Til § 6
2) I stk. 1 ændres »1.
marts« til: »1.
april«.
[Udskudt ikrafttrædelsestidspunkt]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med ændringsforslaget rettes en fejl i det fremsatte
lovforslag.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget skydes lovens
ikrafttræden, i konsekvens af at lovforslaget først vil blive
tredjebehandlet i Folketinget i marts.
Else Winther Andersen (V)
fmd.
Gitte Lillelund Bech (V) Peter Christensen (V)
Tina Nedergaard (V) Louise Frevert (DF)
Karina Sørensen (DF) Helle Sjelle (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Bodil Kornbek (KRF) Carsten Hansen (S)
Frank Jensen (S) Jeppe Kofod (S)
Lene Jensen (S) Thomas Adelskov (S)
Aage Frandsen (SF) Marianne Jelved (RV) nfmd.
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 78
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 30/1-02 fra Sammenslutningen af mindre
arbejdsgiverforeninger i Danmark
2
Spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Sammenslutningen af mindre
arbejdsgiverforeninger i Danmark, til undervisningsministeren
3
Bilag udgået
4
Bilag udgået
5
Spm. 3 om deltagerbetaling, til undervisningsministeren
Spm. 4 om konsekvenserne af omlægning af et lovfastsat statstilskud
til en bevillingslov, til undervisningsministeren
Spm. 5 om deltagerbetaling for arbejdsledige, til undervisningsministeren
6
Forslag til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
7
Høringssvar, fra undervisningsministeren
8
Henvendelse af 4/2-02 fra Forstanderforeningen for VUC
9
Spm. 6 om kommentar til henvendelse fra Forstanderforeningen for VUC, til
undervisningsministeren
10
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Sammenslutningen af
mindre arbejdsgiverforeninger i Danmark, fra undervisningsministeren
11
Høringsresumé, fra undervisningsministeren
12
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
13
Samrådsspm. A om uddybelse af de skriftlige besvarelser af udvalgets
spørgsmål, til undervisningsministeren
14
Spm. 7 om regler for deltagerbetaling, til undervisningsministeren
Spm. 8 om, hvordan det skal være muligt at udbyde uddannelse med
fuldt tilskud uden deltagerbetaling, til undervisningsministeren
Spm. 9 om, hvordan det skal være muligt at udbyde uddannelse med
delvist tilskud, uden at uddannelsesinstitutionerne selv fastsætter
deltagerbetalingen, til undervisningsministeren
Spm. 10 om muligheden for at udbyde uddannelse med delvist tilskud, men
med fastsættelse af maks./min. deltagerbetaling, til
undervisningsministeren
Spm. 11 om, hvordan den gruppe, der ikke tidligere har trukket på
uddannelseskontoen, sikres et uddannelsesniveau, der svarer til
erhvervsuddannelserne, til undervisningsministeren
Spm. 12, om virksomhederne skal betale deltagergebyret i forbindelse med
diverse VEU-uddannelser under AUF, til undervisningsministeren
Spm. 13, om det vil fremgå af loven, at det er virksomhederne, der
skal betale deltagerbetalingen, til undervisningsministeren
Spm. 14 om deltagerbetalingens virkning i forhold til
VEU-uddannelsesindsatsen, til undervisningsministeren
Spm. 15 om kompetenceudvikling af kortuddannede, når der
indføres individuel deltagerbetaling, til undervisningsministeren
Spm. 16 om benyttelsen af deltagerbetalte uddannelser, til
undervisningsministeren
Spm. 17, om deltagerbetaling for efter- og videreuddannelse kan
medføre problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, til
undervisningsministeren
Spm. 18, om »grønthøsterbesparelserne« i 2002 er
gældende eller ej, til undervisningsministeren
Spm. 19 om, hvordan ministeren har tænkt sig at udmønte
sammenlægningen mellem AMU og de tekniske skoler, til
undervisningsministeren
Spm. 20 om, hvilke besparelser der fremkommer i forbindelse med
sammenlægningen af AMU og de tekniske skoler, til
undervisningsministeren
15
Svar på spm. 3 om deltagerbetaling, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 4 om konsekvenserne af omlægning af et lovfastsat
statstilskud til en bevillingslov, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 5 om deltagerbetaling for arbejdsledige, fra
undervisningsministeren
16
Ændringsforslag fra undervisningsministeren
17
Svar på spm. 7 om regler for deltagerbetaling, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 8 om, hvordan det skal være muligt at udbyde
uddannelse med fuldt tilskud uden deltagerbetaling, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 9 om, hvordan det skal være muligt at udbyde
uddannelse med delvist tilskud, uden at uddannelsesinstitutionerne selv
fastsætter deltagerbetalingen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 10 om muligheden for at udbyde uddannelse med delvist
tilskud, men med fastsættelse af maks./min. deltagerbetaling, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 11 om, hvordan den gruppe, der ikke tidligere har
trukket på uddannelseskontoen, sikres et uddannelsesniveau, der svarer
til erhvervsuddannelserne, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 12, om virksomhederne skal betale deltagergebyret i
forbindelse med diverse VEU-uddannelser under AUF, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 13, om det vil fremgå af loven, at det er
virksomhederne, der skal betale deltagerbetalingen, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 14 om deltagerbetalingens virkning i forhold til
VEU-uddannelsesindsatsen, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 15 om kompetenceudvikling af kortuddannede, når
der indføres individuel deltagerbetaling, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 16 om benyttelsen af deltagerbetalte uddannelser, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 17, om deltagerbetaling for efter- og videreuddannelse
kan medføre problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 18, om »grønthøsterbesparelserne« i 2002
er gældende eller ej, fra undervisningsministeren
Svar på spm. 19 om, hvordan ministeren har tænkt sig at
udmønte sammenlægningen mellem AMU og de tekniske skoler, fra
undervisningsministeren
Svar på spm. 20 om, hvilke besparelser der fremkommer i forbindelse
med sammenlægningen af AMU og de tekniske skoler, fra
undervisningsministeren
18
Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelse fra Forstanderforeningen
for VUC, fra undervisningsministeren
19
1. udkast til betænkning
20
Spm. 21 om en uddybelse af besvarelse af spørgsmål nr. 16 om
deltagerbetaling og kursusaktivitet på AMU-området, til
undervisningsministeren
21
Spm. 22 om uddannelsestaxametrene under AUF, til undervisningsministeren
22
Svar på spm. 22 om uddannelsestaxametrene under AUF, fra
undervisningsministeren
23
Svar på spm. 21 om en uddybelse af besvarelse af
spørgsmål nr. 16 om deltagerbetaling og kursusaktivitet på
AMU-området, fra undervisningsministeren
24
Notat om udmøntningen af besparelser på AUF i 2002, fra
undervisningsministeren
25
Orientering om ændringsforslag til finansloven for 2002 på
AUF, fra undervisningsministeren
Bilag 2
Et af udvalgets spørgsmål og
undervisningsministerens svar herpå
Spørgsmålet og svaret er optrykt efter ønske fra
udvalget.
Spørgsmål 22:
Det fremgår af ministerens svar på
spørgsmål nr. 18, jf. L 78 bilag 17, at uddannelsestaxametrene
under AUF friholdes for effektiviseringskravet på 3 pct. Ministeren
bedes oplyse, om dette kun gælder for 2002 eller også for 2003,
2004 og 2005.
Svar:
Regeringens generelle effektiviseringskrav på 3 pct.
i 2002 er på ændringsforslaget (ÆF) i modsætning
til uddannelser omfattet af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk
Folkeparti fastholdt på uddannelser under AUF-rammen.
For at opretholde takstfællesskabet mellem en
række uddannelser omfattet af AUF og andre uddannelser er besparelsen
som følge af det generelle effektiviseringskrav imidlertid ikke
udmøntet på taxametrene, men i form af et reduceret skøn
for uddannelsesaktiviteten.
Med L 78 indføres imidlertid nye
økonomistyringsredskaber, som dels bidrager til at kvalificere
efterspørgselen efter erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, dels
indebærer mulighed for tilvejebringelse af et marginalt
finansieringsbidrag i form af deltagerbetaling, som bl.a. vil gøre det
muligt at øge aktivitetsomfanget inden for AUF s ramme.
Nedsættelsen af aktivitetsskønnet som
følge af det generelle effektiviseringskrav har således
primært karakter af en teknisk mellemregning i ÆF, da
aktivitetsomfanget må forventes at kunne øges tilsvarende ved
anvendelse af de nye økonomistyringsredskaber.
ÆF er budgetteret efter den nugældende
AUF-lov. Det indebærer bl.a., at AUF-rammen ikke p/l-reguleres. Med
lovændringen og indførslen af de nye
økonomistyringsredskaber skal uddannelsesaktiviteten og anvendelsen af
økonomistyringsredskaberne prioriteres med virkning for 2.
halvår 2002. Det vil i den forbindelse blive muligt ved hjælp af
f.eks. deltagerbetaling at skaffe medfinansiering til, at aktivitetsomfanget
øges i forhold til det, der fremgår af ÆF. Jf.
lovforslagets § 6, stk. 7, vil undervisningsministeren således i 2002
kunne fastsætte reducerede takster for uddannelser under AUF, i det
omfang ministeren træffer beslutning om deltagerbetaling på de
pågældende uddannelser.
Den konkrete taksfastsættelse, og dermed
fastsættelsen af niveauet for deltagerbetaling, sker efter
rådgivning fra AUF-bestyrelsen, jf. at bestyrelsen ifølge loven
rådgiver om den konkrete anvendelse af
økonomistyringsredskaberne i forhold til uddannelser under AUF.
Driftsdelen af AUF-rammen er fortsat i 2003-05 underlagt
effektiviseringskrav på hhv. 5, 7 og 9 pct., hvilket i 2005 svarer til
160 mio. kr. AUF-rammen er i BO-årene budgetteret efter det
nugældende lovgrundlag, herunder at AUF-rammen ikke p/l-reguleres. Der
er ikke taget stilling til eventuelle yderligere besparelser på
AUF-rammen i BO årene, og hvordan effektiviseringer skal
udmøntes inden for AUF-rammen i de kommende år.
Jeg vil dog fortsat tilstræbe, at institutionerne
sikres den samme økonomiske dækning for uddannelsesaktivitet
finansieret under AUF som uddannelser finansieret uden for AUF. Således
er det hensigten, at skolerne opnår samme dækning for f.eks. en
erhvervsuddannelse, hvad enten den gennemføres som ungdomsuddannelse,
voksenerhvervsuddannelse eller GVU. Under AUF-rammen kan en del af denne
dækning evt. finansieres via deltagerbetaling.
Bilag 3
Optryk af 2 høringssvar
Høringssvarene er optrykt efter ønske fra
Socialdemokratiet.
Høringssvar fra Foreningen af forstandere og direktører
ved AMU-centrene
Undervisningsministeriet
Institutionsstyrelsen
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
8. februar 2002
Foreningen af forstandere og direktører ved
AMU-centrene fremsender hermed høringssvar på lovforslagene om
ændringer i lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets
UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg m.fl.
Foreningen har i sit svar valgt at forholde sig til de
overordnede principper i forslagene. Dette sker med udgangspunkt i
regeringsgrundlaget. Her er uddannelsernes betydning som et af samfundets
vigtigste konkurrenceparametre blevet pointeret. Nødvendigheden af en
høj kvalitet i uddannelsesindsatsen er således også blevet
understreget.
Målene for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse
Med hensyn til regeringens samlede mål for den
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats hersker der i foreningen
udelt enighed herom. Vi kan således fuldt ud tilslutte os målet
om tilstedeværelsen af fleksible, relevante og fagligt stærke
uddannelser, der tilgodeser såvel langsigtede uddannelsesbehov som
aktuelle behov for målrettet, praksisnær kompetenceudvikling, der
spiller sammen med deltagernes eksisterende erfaringer og kompetencer. Dette
mål er identisk med det grundlag, AMU-systemet arbejder ud fra.
AMU s omdrejningspunkt er ganske enkelt at medvirke til at
sikre konstant balance mellem udbud af og efterspørgsel efter
kvalificeret arbejdskraft. Det arbejdsmarkedspolitiske sigte har
således været drivkraften igennem hele systemets virke. Herudover
har det uddannelsespolitiske aspekt naturligvis også spillet en stor
rolle i forhold til at sikre befolkningen et samlet kompetenceløft,
som samtidig rummer et mere langsigtet uddannelsesperspektiv.
AMU-programmet er tilrettelagt sådan, at det retter
sig mod hele arbejdsmarkedet inden for den private og offentlige sektor
såvel i forhold til serviceopgaver som egentlig produktion. AMU s
nuværende »fremtrædelsesform« er et synligt tegn på de
seneste års store forskydninger i erhvervsstrukturen, hvor service- og
IT-funktioner udgør en stadig større andel af de samlede jobs.
Forandringerne i erhvervsudviklingen har hidtil fundet sted uden alvorlige
balanceproblemer. Bl.a. via AMU-centrenes tætte kontaktflader til de
private og offentlige virksomheder samt offentlige instanser har det
været muligt til stadighed at tilpasse udbudet af uddannelser til den
aktuelle efterspørgsel. Derfor er det naturligt at påpege
systemets tilpasningsevne og fleksibilitet som en medvirkende årsag til
udeblevne flaskehalsproblemer. Det har således været muligt at
agere i forhold til den økonomiske højkonjunktur, der har
indfundet sig, hvor landets status som et vækst- og
velfærdssamfund er blevet fastslået.
Helt i tråd med VEU-reformen, som der var politisk
flertal for og konsensus omkring, har AMU spillet en ikke uvæsentlig
rolle med hensyn til at sikre mulighederne for en generel
kompetenceudvikling. Dette gælder i særdeleshed for den million
af kortuddannede, der var hovedgenstand for reformens tilblivelse, og hvis
fortsatte tilstedeværelse på arbejdsmarkedet er en
forudsætning for den fremtidige vækst og velfærd. Denne
gruppe har indtil videre kun trukket på en forholdsmæssig lille
andel af statens uddannelsesmidler. Målet er stadig, at denne gruppe
når et niveau, der svarer til en erhvervsuddannelse.
I praksis må det derfor dreje sig om at foretage de
uddannelsesmæssige og økonomiske prioriteringer, der sikrer, at
såvel de arbejdsmarkeds- som de uddannelsespolitiske mål
nås. I disse bestræbelser må man komme i hu, at de
kortuddannede først og fremmest er motiverede for at erhverve
kompetencer, som har en umiddelbar anvendelsesværdi på
arbejdsmarkedet.
Strukturmål
I forhold til de mere strukturelle mål kan
foreningen tilslutte sig regeringens bestræbelser på at
skabe fagligt og økonomisk bæredygtige og
regionalt forankrede uddannelsesinstitutioner
øge overskueligheden og effektiviteten i voksen-
og efteruddannelsessystemet
sikre et geografisk og fagligt udbud, der er
dækkende og hænger sammen
optimere kapacitetsuddannelsen samt forenkle
administrationen.
Midlerne i den erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelsesindsats
Den enighed, foreningen kan fremvise i forhold til
målene, gælder imidlertid ikke, når vi retter blikker mod
de midler, som ifølge lovforslagene tænkes anvendt til
indfrielsen. I det følgende vil vi derfor fokusere på de for
os væsentligste instrumenter fra middelsiden og de
uhensigtsmæssigheder, der kan være forbundet hermed.
Deltagerbetaling/diffentierede tilskud
Forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse for
Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og efteruddannelsesudvalg er
udformet sådan, at det ikke længere skal være muligt for
AUF-bestyrelsen at indstille om opkrævning af et arbejdsgiverbidrag.
Dette ville være nødvendigt, såfremt den forventede
aktivitet samt de besparelser, der forventes gennemført på
finansloven, skal effektueres og man altså ikke vælger at
beskære aktiviteterne. I stedet for arbejdsgiverbidrag og
aktivitetsbeskæringer har man ønsket at øge muligheden
for at anvende andre styringsredskaber, heriblandt
deltagerbetaling/differentierede tilskud. Af forslaget fremgår, at
ministeren bl.a. har lovhjemmel til
at fastsætte regler om deltagerbetaling, herunder
størrelsen
at udbyde uddannelse med fuldt tilskud uden
deltagerbetaling
at udbyde uddannelse med delvist tilskud med mulighed
for uddannelsesinstitutionerne for selv at fastsætte
deltagerbetalingen
at udbyde uddannelse med delvist tilskud, men med
fastsættelse af maks./min. deltagerbetaling.
I forslaget er der ingen præcisering af, hvorvidt
deltagerbetalingen skal bindes op på den enkelte deltager eller
på de respektive virksomheder. Generelt er foreningen imidlertid
bekymret for de virkninger, deltagerbetalingen kan få i forhold til
målet om, at den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats
skal medvirke til at sikre tilstedeværelsen af et velfungerende
erhvervsliv og arbejdsmarked. Nedenfor skal vi således anføre
nogle af vores bekymringspunkter.
Deltagerbetaling og de kortuddannede
I forbindelse med omstillingen til ny teknologi og nye
produktionskoncepter har tendensen hidtil været, at virksomhederne i
stor udstrækning klarer disse udfordringer ved hjælp af en
personalestrategi, hvor det især er nøglemedarbejderne, som
løbende opkvalificeres. Virksomhederne har i den sammenhæng vist
sig parate til at finansiere/medfinansiere den nødvendige
uddannelsesindsats for disse medarbejdere. Anderledes forholder det sig,
når der er tale om kortuddannede, timelønnede medarbejdere. Her
har den offentlige finansiering af såvel undervisning som
godtgørelse været en forudsætning for, at denne gruppe har
kunnet opnå uddannelse. Selv om stort set alle kortuddannede i deres
overenskomster har nedfældet krav om/ret til uddannelse med løn,
er der stadig mange, som ikke får udnyttet denne mulighed.
Når ikke betingelserne for en fuld finansiering af
uddannelsesindsatsen er til stede, er der grund til at frygte, at mange
kortuddannede slet ikke vil gennemgå nogen kompetenceudvikling. Dette
vil medføre en stor risiko for udstødning, da livslang
uddannelse kombineret med jobudøvelse er en forudsætning for at
være aktiv på arbejdsmarkedet. Uddannelse er således en
krumtap, der skal medvirke til at sikre den faglige mobilitet, sådan at
der er relevant arbejdskraft til at dække de skiftende behov.
Mange små og mellemstore virksomheder foretager
imidlertid endnu ikke en systematisk uddannelsesplanlægning, selv om
bl.a. uddannelsesinstitutionerne tilskynder hertil og der også stadig
er foreslået offentlige midler til denne indsats. På AMU tegner
der sig det billede, at mange kortuddannede frekventerer centrene, når
der er sæsonudsving inden for deres brancheområde. Dette sker
dels på den enkeltes eget initiativ, dels på virksomhedens
foranledning, som på den måde fastholder og får
opkvalificeret sin arbejdskraft. I den forbindelse kan deltagerbetaling
være en alvorlig forhindring for disse gruppers efteruddannelse. Man
kan nære en begrundet frygt for, at virksomhederne vælger at
afskedige deres medarbejdere, hvis de skal betale en uddannelsesindsats helt
eller delvis. Dette kan igen betyde, at der bliver problemer med at skaffe
kvalificeret arbejdskraft, når nedgangen vender. Og hvor det ikke er
aktuelt at genansætte tidligere medarbejdere, er der risiko for, at
nogle bliver ledige i længere tid.
Hvis deltagerbetalingen overlades til den enkelte, kan den
bevirke, at det selvstændige initiativ til uddannelse udebliver. Herved
kvalificeres man hverken til at foretage brancheskift eller til at bide sig
fast inden for den gamle branche. På bare kort sigt stækker dette
arbejdsmarkedets dynamik. Tilstedeværelsen af kvalificeret arbejdskraft
og lettilgængelige og velorganiserede uddannelsesmuligheder er
således en forudsætning for tiltrækning og udvikling af
erhvervene.
De foreløbigt indhøstede erfaringer med
deltagerbetaling i AMU-systemet har indtil videre vist, at de uddannelser,
der bliver belagt med hel eller delvis betaling, stort set ikke benyttes.
Grunden hertil er ikke, at de pågældende
uddannelser ikke er relevante, men at virksomhederne skal betale.
Argumentet om, at deltagerbetalingen skal medvirke til at
afdække den reelle efterspørgsel/uddannelsesbehov, kan
foreningen altså ikke tilslutte sig, når det gælder
uddannelse til de kortuddannede. Her udviser virksomhederne, som
fremført, tilbageholdenhed.
Forstanderforeningen er indforstået med, at der sker
effektiviseringer i forhold til den erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelsesindsats, sådan at den naturligvis gennemføres
på en rationel, hensigtsmæssig måde. Men på grund af
de forhold, vi har skitseret ovenfor, hvor konsekvenserne for de
kortuddannede må vurderes at være uhensigtsmæssige i
relation til formålet, bifalder vi ikke forslaget om
deltagerbetaling.
Bureaukratiet og deltagerbetalingen
I bestræbelserne på at forenkle bureaukratiet
må foreningen tilkendegive, at omkring deltagerbetalingen har dette
hidtil været meget omstændeligt. Uden at komme ind på de
faktiske procedurer, har håndteringen ikke virket gennemtænkt.
Hertil kommer, at indtægten aldeles er blevet slugt af omkostningerne.
Bortfald af ramme 1 og 2 giver os i denne henseende anledning til bekymring.
Med ramme 2 var det mellem 5 og 10 % af uddannelserne, der skulle
administreres i henhold til reglerne om deltagerbetaling. I det foreliggende
forslag er det i princippet alle uddannelser (100 %), der er i spil i forhold
til differentierede tilskud. Forslaget fordrer således optimal
bureaukratisk smidighed.
Godtgørelse
I stedet for indførelse af deltagerbetaling vil
foreningen pege på muligheden for gradueret lønrefusion til
virksomhederne som det redskab, der bruges med henblik på
finansieringen af VEU-indsatsen, selv om dette også har nogle
indbyggede ulemper.
Ud over at det er væsenligt for virksomhederne, at
uddannelsesmulighederne er fyldestgørende og gratis, er det lige
så væsentligt, at de får kompensation for den
lønudgift, de har til medarbejderne i forbindelse med aktiviteterne.
Såvel for de store som små og mellemstore virksomheder er det
ofte et afgørende vilkår, ikke mindst når det gælder
de kortuddannede. I diskussionen omkring incitamenter til at forøge
de kortuddannedes uddannelsessaktivitet skal foreningen ikke undlade at
nævne, at ud over forslaget om midler til uddannelsesplanlægning,
som er indført, og som ifølge lovforslaget vil fortsætte
som en variabel størrelse, har det været drøftet at
indføre en godtgørelse svarende til 125 % af den maksimale
dagpengesats. Af finansieringsmæssige og mere ideologiske grunde har
dette naturligvis været kontroversielt. Der er imidlertid ingen tvivl
om, at det vil have den ønskede effekt i forhold til målgruppens
tilegnelse af kompetencer.
Når foreningen imidlertid vil pege på
anvendelsen af styringsredskabet godtgørelse frem for
deltagerbetaling, er det for at understrege, at brugerbetalingen baseres
på virksomhedernes forpligtelser i forbindelse med den
arbejdsmarkedsrettede uddannelsesindsats. Det virker ulogisk, at
enkeltpersoner, der i forvejen svarer arbejdsmarkedsbidrag, yderligere kan
afkræves betaling for uddannelse, som de selvfølgelig profiterer
af, men samtidig er målrettet virksomhedernes behov.
Såfremt man ikke vil skævvride fordelingen af
uddannelsesgodet, er det vigtigt, at de personer, der selvstændigt
efterspørger de arbejdsmarkedsorienterede uddannelser, og som ikke vil
modtage løn i forbindelse med aktiviteten, herunder ledige med ret til
6 ugers selvvalgt uddannelse, kan modtage maksimal godtgørelse. Hvis
ikke, bliver det vanskeligt at indfri målsætningen for den
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats.
Afslutning
Som skitseret har AMU-uddannelserne løbende
tilpasset sig arbejdsmarkedets skiftende behov. Tilpasning, fleksibilitet og
aktualitet er således kendetegn for uddannelserne. En medvirkende
årsag hertil er den udprægede partsindflydelse, som altid har
gjort sig gældende i systemet. Bl.a. har parterne stået som
garant for udvikling og ajourføring af uddannelserne, sådan at
de nævnte karakteristika er blevet en iboende del af systemet. Derfor
er foreningen betænkelig ved, at bl.a. AUF-bestyrelsens kompetence er
blevet indskrænket til at kun at omfatte rådgivning af ministeren
om behov og finansiering på det generelle plan (inden for
bevillingsrammen).
Med venlig hilsen
Lars Bo Breddam
formand
Høringssvar fra LO
Kære Birgit Bloch
LO s bemærkninger til L 78: Forslag til lov om
ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets Uddannelses
Finansiering og om efteruddannelsesudvalg m.v.
LO har følgende overordnede kommentarer til
lovforslaget.
LO finder det bekymrende, at der med de foreliggende
FFL-tal er forudsat en yderligere stigende aktivitet på EUD-enkeltfag i
2002. Det er LO s vurdering, at det er tvivlsomt, i hvor høj grad en
yderligere stigning i aktiviteteten på EUD-enkeltfag vil styrke
opkvalificeringen til de erhvervsrettede voksen- og efteruddannelser.
LO kan konstatere, at det af lovbemærkningerne
fremgår, at der på finanslovsforslaget for 2002 på den
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse er indlagt en samlet besparelse
på 55 mio. kr. i 2002, stigende til 160 mio. kr. i 2005. LO er bekymret
over både den generelle nedskæring i statens indsats på
voksen- og efteruddannelsesområdet, og LO vil udtrykke tvivl om,
hvorvidt det vil være muligt for skolerne at udføre deres
opgaver med de nu fastlagte taxametre, som er lavere end sidste år.
LO finder, at der er en betydelig risiko for, at skolerne
ikke har mulighed for at finde de nu krævede yderligere besparelser, og
derfor vil komme ud af 2002 med et underskud, som ikke vil kunne dækkes
ind med den afsatte reserve på nu 35 mio. kr. til lån eller
tilskud til den samlede sektor: Erhvervsuddannelse og AMU.
LO kan med lovforslaget konstatere, at muligheden for at
indføre deltagerbetaling har fået en fremtrædende plads i
lovforslagets bemærkninger. LO vil pege på, at det kan få
særdeles uheldige konsekvenser for AMU-målgruppens tilgang til
den erhvervsrettede efteruddannelse, og herunder er LO meget bekymret for de
konsekvenser, det kan få for opkvalificeringen af medarbejdere inden
for hospitalsområdet, ældreområdet og børne- og
ungdomsområdet. LO er bekymret for, at de knappe uddannelsesressourcer
vil finde vej til opkvalificering af medarbejdere med længerevarende
uddannelser og ikke de kortuddannede.
LO finder det uheldigt, at der med lovforslaget
indføres en mulighed for brugerbetaling på
opskolingsuddannelserne til social- og sundhedshjælper og -assistent
samt merituddannelsen til PGU. LO mener, at muligheden for brugerbetaling
på disse uddannelser er i modsætning til de uddannelsespolitiske
intentioner om at styrke opkvalificering af arbejdskraften samt i
modsætning til mulighederne i VEUD, der med lovforslaget er trukket ud
af AUF-finansieringen.
LO mener, at deltagerbetaling på dette område
vil være en yderligere barriere for rekruttering til uddannelserne, og
dermed også for arbejdsområdets generelle image.
Mvh.
Lisa Dahl Christensen
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (30. januar 2002) - L 78 Retsinformation · 30. januar 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse) Retsinformation · 19. marts 2002
- Forslag til Lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Retsinformation · 4. juni 2003
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse) Retsinformation · 11. marts 2002
- Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Retsinformation · 7. marts 2026
- Betænkning over Forslag til lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg Retsinformation · 9. august 2000