Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forsøgsdyr

2001/2 BSF 71Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. februar 2002 af

Margrete Auken (SF), Aage Frandsen (SF),

Lene Garsdal (SF) og Kristen Touborg (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forsøgsdyr

Med det formål at sikre, at Danmark bringes i front

i Europa i arbejdet for at skabe den bedst mulige velfærd for

forsøgsdyrene ved:

at der udvikles og godkendes alternativer til dyreforsøg,

at dyrene udsættes mindst muligt for smerte,

at dyrene opstaldes under forhold, hvor deres fysiologiske og

etologiske behov tilgodeses så optimalt som muligt,

pålægger Folketinget regeringen:

1. reelt at føre rekommandationerne og intentionerne i

Europarådets resolution, tiltrådt ved den multilaterale

konsultation den 30. maj 1997, ud i livet, således at social

opstaldning, strukturering og berigelse af miljøet bliver reglen for

forsøgsdyrene og at fastlægge en strategi for udfasning af

abeforsøg,

2. at gøre tilladelser til dyreforsøg offentligt

tilgængelige på internettet senest den 1. marts 2002 og at

gøre en aktiv indsats for at skabe debat om dyreforsøg,

både vedrørende etiske afvejninger og konkrete

forsøg,

3. at fremkomme med et forslag til en struktur for

forsøgsdyrsadministrationen, der fremadrettet kan skabe bedre forhold

for forsøgsdyrene, og

4. at indføre en afgift på forsøgsdyr.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Læs alt

1. Holdningen til forsøgsdyr

Forsøgsdyr er de eneste dyr, som man gerne må

påføre smerte og sygdomme (f.eks. diabetes, kræftlidelser

etc.). Der er ingen tvivl om, at dyrene under forsøgene risikerer at

blive udsat for væsentlige belastninger, herunder smerte og anden

lidelse. Lovgivningen sikrer kun, at dyrene ikke udsættes for

stærk smerte, intens lidelse eller intens angst. Samtidig opstaldes

forsøgsdyrene under forhold, hvor de ikke har mulighed for at få

tilfredsstillet deres mest basale behov for beskæftigelse og kontakt

til artsfæller.

Forsøgsdyrene er ikke beskyttet som andre dyr af

dyreværnsloven, men har deres egen lov, lov om dyreforsøg. Denne

lov giver i dag ikke forsøgsdyrene en ordentlig beskyttelse. Der er

brug for at få indarbejdet en langt større respekt for

forsøgsdyr i lovgivningen. Der skal arbejdes langt mere aktivt for at

få begrænset antallet af forsøgsdyr. Der skal også

arbejdes mere aktivt for at få begrænset smerte og lidelse hos

forsøgsdyr. Og sidst, men ikke mindst, skal der arbejdes for, at

dyrene bliver opstaldet under langt bedre betingelser end i dag.

Situationen i dag er, at man inden for en overskuelig

tidshorisont ikke kan afskaffe, men fortsat er nødsaget til at anvende

forsøgsdyr. Med fokus på respekten for de enkelte dyr har

forslaget til formål at sikre den bedst mulige velfærd for

forsøgsdyr.

2. Lovgivningen

I dag kræver brugen af forsøg på dyr

tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Tilsynet består af

Rådet for Dyreforsøg og et sekretariat. Rådet for

Dyreforsøg udpeges af justitsministeren efter indstilling fra

Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd

Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige

Forskningsråd

Sundhedsstyrelsen

Dansk Industri

De store sygdomsbekæmpende organisationer

Det Dyreetiske Råd

dyrebeskyttelsesorganisationerne.

Formanden udpeges af justitsministeren.

Dyrenes Beskyttelse har 2 repræsentanter i

Rådet for Dyreforsøg samt 1 repræsentant fra Hestens

Værn og 1 repræsentant fra Forsøgsdyrenes Værn.

Forsøgsdyrsloven bestemmer, hvem der må

udføre dyreforsøg, og i hvilke tilfælde man overhovedet

må bruge forsøgsdyr. F.eks. er det ulovligt at lave

forsøg på dyr uden at have en tilladelse.

Dyreforsøgstilsynet vurderer, om dyrene bliver forsvarligt behandlet,

og om de personer, der skal udføre forsøgene, har

tilstrækkelig viden til at kunne udføre forsøgene

forsvarligt.

Dyreforsøgstilsynet udgiver en årsberetning.

Årsberetningen udkommer sædvanligvis med et års

forsinkelse. Alene af den grund er det vanskeligt at bruge

årsberetningen som udgangspunkt for en offentlig debat, fordi det er

uaktuelle oplysninger. Årsberetningen gengiver de givne tilladelsers

ordlyd og er dermed skrevet i et fagsprog, som er vanskeligt

tilgængeligt. Årsberetningen indeholder en oversigt over antallet

af forsøg fordelt på forskningsområder, men beskriver ikke

de etiske overvejelser bag forsøgene, og hvilken gavn man forventer at

kunne få af forsøgene. Det beskrives heller ikke, hvad dyrene

reelt udsættes for, og under hvilke betingelser dyrene opstaldes.

Beretningen er så summarisk, at den ikke giver mulighed for en

offentlig debat.

Inden for de sidste år har

Dyreforsøgstilsynet godkendt alle forsøg, der er søgt om

tilladelse til.

Der anvendes i Danmark mellem 300.000 og 400.000 dyr til

forsøg årligt. I 2000 var forbruget 301.833 dyr:

165.482 mus

87.825 rotter

11.975 marsvin

1.826 andre gnavere

6.207 kaniner

0 aber

154 hunde

63 katte

14 heste

6.393 grise

183 geder / får

1.936 kvæg

983 andre, hovedsagelig pelsdyr

6.514 fugle

12.278 andre hvirveldyr, hovedsagelig fisk

Kilde: Årsberetning fra Dyreforsøgstilsynet

2000

Det skal bemærkes, at

årsberetningen ikke angiver anvendelsen, før dyrene er blevet

aflivet ved forsøgets afslutning. Selv om der er anført 0 aber,

er der således aber i uafsluttede forsøg. Det skønnes, at

der anvendes ca. 25 aber i dag, jf. nedenfor.

Hovedparten af forsøgsdyrene anvendes i den private

industri. Alene Lægemiddelindustriforeningens medlemmer står for

55 pct. af forsøgsdyrene. Den resterende del af dyrene anvendes i den

offentlige sektor på universiteter, sygehuse, levnedsmiddelsektor

etc.

3. Kritik af lovgivningen om dyreforsøg

3.1. Lovgivningen er bagudrettet, men skal være fremadrettet

Det helt afgørende problem ved den nuværende

lovgivning er, at den er bagudrettet og ikke sikrer den dynamik, der er behov

for, set i relation både til udviklingen vedrørende

håndtering af forsøgsdyr og til den agtpågivenhed og

bekymring, der er i befolkningen vedrørende brug af dyr til

forsøg.

Praksis er i dag, at forskeren ansøger om

tilladelse til at få lov at bruge forsøgsdyr til et konkret

projekt, og Dyreforsøgstilsynet giver sin tilladelse, når

forsøget opfylder bestemte krav.

Forskerne må ikke anvende forsøgsdyr, hvis

der er udviklet alternative metoder. Forskerne er imidlertid ikke forpligtet

til f.eks. at udvikle alternativer til de gængse

forsøgsmodeller. I dag er ECVAM (European Center for Variation of

Alternative Methods) i Italien den eneste institution, der arbejder aktivt

for udvikling af alternative metoder, og det går kun fremad med meget

langsomme skridt. Der er behov for, at lovgivningen pålægger

industrien og de offentlige forskere et ansvar for at udvikle alternative

testmetoder og at arbejde for at bruge så få forsøgsdyr

som muligt.

Et andet eksempel, som vil blive uddybet nedenfor er

opstaldning af forsøgsdyr, hvor man i dag tager udgangspunkt i de

mindstekrav, der er fastsat i EF s direktiv 86/609/EØF. Her burde der

være en langt større dynamik, så opstaldningen tilgodeser

dyrenes behov så optimalt som muligt og i overensstemmelse med den

seneste udvikling inden for opstaldningssystemer. Men også her

bør virksomheder og offentlige forskere have et ansvar for at medvirke

til at udvikle systemerne, for ellers er der ingen, der er forpligtet til til

stadighed at skabe bedre forhold for forsøgsdyrene.

Lovgivningen er bagudrettet og ikke fremadrettet, dvs. at

Dyreforsøgstilsynet er regelanvendende, og dermed kun forpligtet til

at administrere lovgivningen inden for de rammer, som den nu engang

fastsætter. Derimod er Dyreforsøgstilsynet ikke

regeludviklende, og det er lige præcis, hvad der er behov

for.

3.2. Forsøg skal være til væsentlig gavn

Da lovgivningen blev vedtaget, blev der lagt meget stor

vægt på, at forudsætningen for at gennemføre

forsøg på dyr er, at forsøget skal være til

væsentlig gavn. Det har siden vist sig, at det er meget vanskeligt at

omsætte i praksis, og det er kun ganske få forsøg, der

igennem de sidste år er blevet afvist. Under alle omstændigheder

må det konstateres, at det ikke er en bestemmelse, der har kunnet

anvendes til at få begrænset mere end et meget lille antal

dyreforsøg.

Som et eksempel på et forsøg, der er

afslået som ikke havende væsentlig gavn, var et forsøg med

at teste tobaks skadevirkning. Det er et meget konkret forsøg, som det

er muligt at tage stilling til. Imidlertid testes alle nye kemikalier i

henhold til kemikalielovgivningen, og det er ikke muligt at gennemskue, hvad

stofferne senere skal bruges til, og dermed er det heller ikke muligt at tage

stilling til, om forsøget er til væsentlig gavn. Nogle af de

testede stoffer bliver måske brugt i livreddende medicin, mens andre

f.eks. indgår i rengøringsmidler, vaskepulver, kosmetik etc.

Gavnskriteriet, som var et meget vigtigt

spørgsmål i forbindelse med vedtagelsen af lovgivningen om

forsøgsdyr, har i praksis ikke haft den store betydning, som de 2

eksempler viser.

Der er behov for at få en mere grundig vurdering af,

hvad det konkret betyder, når et »forsøg skal være til

væsentlig gavn«. En måde kunne være at skelne mellem viden,

der er afgørende nødvendig at have (need to know). Her skal der

kunne udføres forsøg på dyr. Og så er der viden,

som vil være rar at have (nice to know). Den skal i så fald

erhverves uden brug af forsøgsdyr. Det vil naturligvis kræve en

nærmere uddybning og konkretisering at lave en sådan opdeling, og

der vil nok være behov for nogle dybtgående drøftelser,

der også inddrager befolkningen.

3.3. Opstaldning, så dyrenes behov tilgodeses bedst muligt

I samarbejdet mellem Dyrenes Beskyttelse og Novo Nordisk

er der udviklet helt nye opstaldningssystemer, der sikrer, at dyrene kan

opstaldes på en måde, der i langt højere grad tilgodeser

dyrenes naturlige behov. Et eksempel kan illustrere det. I dag opstaldes

kaniner alene i små bure uden mulighed for kontakt med

artsfæller. De har ikke mulighed for at rejse sig op i fuld

højde. De har ikke halm eller andre beskæftigelsesmuligheder. De

har ikke mulighed for at gemme sig. Bortset fra føden bliver ingen af

kaninens behov opfyldt. Problemet er ekstra stort, eftersom kaninerne

tilbringer stort set hele deres tid i de små bure. Men det er i dag

fuldt lovligt.

Og sådan bør det ikke være.

Der er udviklet systemer, der så optimalt som muligt

giver kaninerne mulighed for at få opfyldt deres behov. Kaniner har

mulighed for social kontakt til artsfæller. De har den fornødne

bevægelsesfrihed, så det er muligt for dem at løbe, hoppe

og springe i rimeligt omfang samt plads til at sidde oprejst samt rejse sig

på bagbenene. De har strøelse og stråfoder, og de har

noget at gnave i. De har mulighed for at søge skjul samt for at lave

duftafmærkning.

Det gælder ikke kun for kaniner, men for alle dyr,

der anvendes til forsøg, at de kan få langt bedre betingelser.

Det vil være en stor velfærdsmæssig gevinst for

forsøgsdyrene, fordi opstaldningen i mange af forsøgene er den

største belastning for dyrene.

Problemet er, at reglerne indeholder en bestemmelse, som i

sig selv er modsatrettet.

I § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om

forsøgsdyrenes pasning og opstaldning og om udryddelsestruede og

vildtlevende dyr til forsøg er det bestemt:

»Tilladelsens indehaver skal drage omsorg for,

1) at forsøgsdyrene huses, fodres, vandes, passes og tilses

under hensyntagen til opretholdelsen af deres sundhedstilstand og

velbefindende,

2) at forsøgsdyrenes fysiologiske og etologiske behov tilgodeses

bedst muligt, og

3) at de fysiske vilkår, hvorunder forsøgsdyr

opdrættes, holdes eller anvendes, kontrolleres dagligt i

overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer,

herunder de i bilag II til direktiv 86/609/EØF anførte

retningslinier.«

Problemet er, at Dyreforsøgstilsynet i strid med

bestemmelsen alene administrerer lovgivningen efter punkt 3 og

fastsætter vilkårene efter de i bilag II til direktiv

86/609/EØF anførte retningslinjer. Der er tale om

minimumsbestemmelser. Det betyder, at Dyreforsøgstilsynet i dag vil

godkende et bur til en kanin, hvor den er opstaldet alene, uden halm og

beskæftigelsesmuligheder og uden mulighed for at sidde oprejst eller

rejse sig på bagbenene.

3.4. Internationale forhandlinger om opstaldning

Europarådet er i øjeblikket ved at revidere

det såkaldte Appendix A til »The European Convention for the Protection

of Vertebrate Animals used for Experimental and other Scientific Purposes«.

Praksis har hidtil været, at retningslinjer for brug af

forsøgsdyr først forhandles i Europarådet, for derefter

at blive omsat til et EF-direktiv. Forhandlingerne, der indtil nu har

pågået i flere år, forventes afsluttet i løbet af

ca. 1 år for hovedparten af dyrearterne. Først derefter skal

rekommandationerne implementeres i national lovgivning.

Dyreforsøgstilsynet har hidtil afvist at revidere sine krav til

opstaldning af forsøgsdyr, indtil Europarådet har afsluttet

forhandlingerne om Appendix A. Der er ingen tvivl om, at når de nye

retningslinjer engang foreligger, vil Dyreforsøgstilsynet fortsat kun

administrere efter disse nye minimumsregler.

Danmark burde gå foran og sikre en langt bedre

opstaldning end den måde, det f.eks. sker i Frankrig og Italien, for nu

at nævne 2 lande, der traditionelt er bagefter udviklingen, når

det drejer sig om dyrevelfærd. Formålet med forhandlingerne i

Europarådet er at få gennemført et generelt løft i

hele Europa for forsøgsdyrene. Men skal Danmark arbejde for det,

kræver det jo, at Danmark selv går foran med et godt eksempel. Et

synspunkt, som støttes af såvel Dyrenes Beskyttelse som Novo

Nordisk.

Der er derfor ikke nogen god begrundelse for ikke at

gennemføre forbedringer for forsøgsdyrene nu, hvor systemerne

er udviklet, og hvor de i øvrigt er ved at blive implementeret

på frivillig basis i den danske industri.

Der er f.eks. hos Novo Nordisk taget initiativ til, at

forskerne skal kunne dokumentere, hvorfor forsøgsdyrene eventuelt af

hensyn til forsøget ikke må opstaldes under de forhold, der er

optimale for dyret. Dvs. at det skal begrundes, hvis dyrene ikke må

få strøelse, have social kontakt til artsfæller etc. Den

optimale opstaldning er således blevet reglen og ikke undtagelsen for

forsøgsdyrene.

3.5. Kritik af mangel på åbenhed

I september 2000 sendte DR-Journalen en udsendelse, der

rettede en kraftig kritik af mangelen på åbenhed i

administrationen af dyreforsøg.

Det er en kritik, som f.eks. Dyrenes Beskyttelse

også har rejst.

Allerede for flere år siden fremlagde Dyrenes

Beskyttelse et konkret forslag til, hvordan der kunne skabes åbenhed om

dyreforsøg. Det skete, før Dyrenes Beskyttelse havde stillet

sit medlemskab af Dyreforsøgstilsynet midlertidigt i bero. Forslaget

blev fremlagt på et møde for alle

forsøgsdyrsdyrlæger og var arrangeret af

Dyreforsøgstilsynet. Men intet skete i Dyreforsøgstilsynet.

Dyrenes Beskyttelse fulgte derfor sagen op i forhold til

justitsministeren i et brev dateret den 13. september 2000 og foreslog, at

godkendte forsøg umiddelbart kunne offentliggøres på

internettet i anonymiseret form med følgende oplysninger:

Forsøgets formål og perspektiver (gavn).

Forsøgstypen, herunder angivelse af karakteren af indgreb og

disses rækkefølge og forløb.

Forsøgenes varighed og individuelle belastningsgrad, vurderet

af ansøgeren og med angivelse af den eventuelt

påtænkte anæstesiform, analgesi og/eller postoperative

behandling ud for hvert af de anførte indgreb og

forløbet.

Forsøgets afslutning, aflivningsmetoden angives.

Forsøgsdyrene, dyreart, antal, der forventes anvendt.

Hvorvidt der anvendes dyr med ændret genfunktion.

Hvorvidt forsøgene skyldes krav fra myndighed som led i

godkendelse af stof eller produkt.

Dyrenes Beskyttelse fandt ikke, at der var behov for at

fremlægge forskernes navne eller offentliggøre de steder, hvor

forsøgsdyrene opstaldes. Det kunne give mulighed for ulovlige aktioner

fra mere militante dyreværnsgrupper, sådan som det er sket i

bl.a. England.

Justitsministeren reagerede på den offentlige kritik

ved at anmode Dyreforsøgstilsynet om at afholde en offentlig

høring, som blev afviklet den 8. marts 2001. Desuden blev

Dyreforsøgstilsynet pålagt at høre berørte

organisationer forud for forhandlinger i internationalt regi, som f.eks.

Europarådets revision af Appendix A.

På høringen den 8. marts 2001 fremkom

vicedirektør Poul Erik Pyndt, Lægemiddelindustriforeningen (LIF)

med et forslag, der stort set var identisk med Dyrenes Beskyttelses forslag,

som er beskrevet ovenfor. Forslaget blev fulgt op med en henvendelse fra LIF

dagen efter til justitsministeren om at nedsætte et hurtigtarbejdende

udvalg, der kunne implementere forslaget.

Justitsministeren lovede at nedsætte et

hurtigtarbejdende udvalg, og det holdt sit første møde et halvt

år efter, den 22. august 2001. Resultatet af det »hurtigtarbejdende«

udvalg blev, at Justitsministeriet med brev dateret den 24. september 2001

sendte sagen tilbage til Dyreforsøgstilsynet.

Her står sagen så nu. Og man kan konstatere,

at den ikke er kommet længere, end den var for flere år

siden.

3.6. Passivitet i internationale forhandlinger

Som opfølgning på den offentlige kritik om

åbenhed om administrationen af dyreforsøg lovede

justitsministeren som nævnt også, at der skulle være en

skriftlig høring af berørte parter forud for internationale

forhandlinger. Første gang, denne procedure blev taget i brug, var

forud for forhandlingerne i Europarådet den 29. maj 2001 i Strasbourg.

Der indkom en lang række kommentarer fra de berørte

organisationer, herunder Lægemiddelindustriforeningen, Det Dyreetiske

Råd, Dyrenes Beskyttelse m.v.

Men det viste sig, at den af Justitsministeriet udpegede

forhandlingsleder (formanden for rådet for dyreforsøg) ikke

udarbejdede et eneste dokument forud for forhandlingerne, og den danske

delegation fremførte ikke en eneste kommentar, der blev ført

til protokols. Det kan dokumenteres med liste over materiale og med referatet

fra mødet.

Det er helt utilfredsstillende, at den danske delegation

fører en så passiv forhandlingslinje, og det er klart, at

Danmark dermed indirekte er med til at støtte lande som Frankrig og

Italien. I disse forhandlinger fører lande som Sverige, England,

Tyskland og Holland derimod en helt anden høj og aktiv profil, og det

burde også være den danske delegations opgave.

4. Sammenligning med andre lande

Dyrenes Beskyttelse har ikke eksakte oplysninger om,

hvordan opstaldningsforholdene er for forsøgsdyrene i de øvrige

lande. I hovedparten af landene følges minimumsreglerne sandsynligvis.

I Sverige er der taget initiativer til forbedring af opstaldningsforholdene

bl.a. for aber. I øvrigt har Sverige fuldstændig åbenhed

omkring forsøgene.

5. Dyrenes Beskyttelses og Lægemiddelindustriforeningens forslag

til udvikling af administrationen af dyreforsøgslovgivningen

Helt tilbage i 1999 udgav Dyrenes Beskyttelse en video og

et tilhørende hæfte, der bl.a. lagde op til debat om en radikalt

anden måde at opstalde dyr på, jf. beskrivelsen ovenfor.

Der var stor tilfredshed med materialet også blandt

medlemmerne af Dyreforsøgstilsynet. Men der skete intet i

administrationen. Men det førte til samarbejdet med Novo Nordisk, og

det har foreløbig resulteret i rapporten »Opstaldning af

forsøgsdyr på Novo Nordisk«.

På høringen i marts 2001 markerede Dyrenes

Beskyttelse,

At

Dyreforsøgstilsynet er utidssvarende og

ude af trit med de holdninger, der er i befolkningen om at få skabt

bedre dyrevelfærd,

At

Dyreforsøgstilsynet fastholder

dyrevelfærden hos forsøgsdyrene på et uacceptabelt lavt

niveau,

At

Danmark i stedet burde sætte sig i front

inden for dyrevelfærden i Europa og feje for egen dør og

sætte en ordentlig standard for den måde, vi behandler

forsøgsdyr.

I forbindelse med høringen stillede Dyrenes

Beskyttelses repræsentanter i Dyreforsøgstilsynet deres

medlemskab midlertidigt i bero.

Dyreforsøgstilsynet står således i

øjeblikket i en noget usædvanlig situation.

Efter høringen kan det konstateres, at der er meget

forskellige fortolkninger af lov om dyreforsøg.

Justitsministeren mener således, at lovgivningen

skal administreres efter nr. 2 i § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen om

forsøgsdyrenes pasning m.m., og at det må bero på en

faglig uenighed, når Dyreforsøgstilsynet ikke indfører

den nye, bedre opstaldning for forsøgsdyrene.

Dyreforsøgstilsynet anfører på sin side, at man ikke kan

gå ud over rammerne i nr. 3 i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og

at det kræver et lovgivningsinitiativ at få ændret denne

bestemmelse. Beslutningsforslaget kan rydde denne uklarhed af vejen og

få skabt et fremadrettet arbejde til gavn for forsøgsdyrene.

Forslaget om at skabe større åbenhed i

Dyreforsøgstilsynets administration afventer nu

Dyreforsøgstilsynets egen vurdering. En vurdering, som tilsynet

allerede har haft 2 år til at få lavet, uden at der er sket et

eneste fremskridt. Lægemiddelindustriforeningen har ønsket

større åbenhed. Dyrenes Beskyttelse har ønsket

større åbenhed. Fremtrædende offentlige forskere har

ønsket større åbenhed.

Det er svært at se, hvilke interesser

Dyreforsøgstilsynet varetager, og det er svært at frigøre

sig fra den tanke, at det er fordi, tilsynet mener, at tilsynets

afgørelser ikke kan tåle dagens lys.

Endelig har Dyrenes Beskyttelse og

Lægemiddelindustriforeningen uafhængigt af hinanden stillet samme

forslag om at udvikle organiseringen af administrationen af lov om

dyreforsøg. Det sker i erkendelse af, at den nuværende struktur

for administrationen af forsøgsdyr er en væsentlig årsag

til de problemer, der er beskrevet ovenfor.

Forslaget går i al sin enkelhed ud på at

udskille Rådet for Dyreforsøg fra Dyreforsøgstilsynet,

så Rådet alene bliver rådgivende og skal være

ansvarlig for at udvikle en bedre velfærd for forsøgsdyr.

Dyreforsøgstilsynet placeres under Justitsministeriet, sådan at

man får en opbygning, som man har på f.eks.

arbejdsmiljøområdet.

Som tidligere beskrevet er Dyreforsøgstilsynet i

dag bagudrettet og ikke regelanvendende. Som konsekvens har hverken industri,

forskere eller dyreværnsorganisationer i dag et forum, hvor man kan

drøfte nye ideer og tage eventuelle fælles skridt for at udvikle

alternativer til dyreforsøg; et forum for fælles udveksling af

erfaringer om opstaldning og mere principielle drøftelser om

gavnskriteriet og for med udgangspunkt heri at få fastlagt mere

generelle retningslinjer for godkendelse af dyreforsøg.

Det kan i dag ikke blive tilgodeset i Rådet for

Dyreforsøg, hvor al tiden går med at tage stilling til konkrete

forsøg, og ved at Rådet har alt for snævre rammer bestemt

af lovgivningen.

6. Økonomiske konsekvenser af forslaget

Den danske industri er allerede i fuld gang med at

indføre de retningslinjer, som forslaget lægger op til. Det er

særligt opstaldningen af forsøgsdyr, der vil kræve ekstra

udgifter, fordi staldbygningerne skal laves om.

Der er derimod ikke afsat midler til dette i den

offentlige forskning, og der bør derfor afsættes 10 mio. kr. i

den kommende finanslov, som sikrer, at også den offentlige forskning

kan leve op til intentionerne i forslaget.

Bemærkninger til forslagets enkelte

bestemmelser

Forslaget til folketingsbeslutning skal med andre ord

ændre den nuværende situation, så Danmark bliver

internationalt førende i den måde, forsøgsdyrene

behandles på, og så man til stadighed sikrer denne position.

Ad 1

Allerede i 1997 vedtog de af Europarådets

medlemslande, der på det tidspunkt havde tiltrådt konventionen

vedrørende beskyttelse af forsøgsdyr, en resolution

vedrørende opstaldning og pasning af forsøgsdyr. Resolutionen

»Resolution on the Accommodation and Care of Laboratory Animals« blev

vedtaget ved den multinationale konsultation 30. maj 1997. På det

tidspunkt havde Danmark endnu ikke ratificeret konventionen, men det er sket

nu.

I resolutionen står:

The responsibility of the establishment and persons

carrying out scientific procedures on animals is to maximise the

overall benefit for »animals« as »individuals« and as a

»group«, with the 3R principle as a permanent concern and considering that

the relevance and high quality of scientific results will facilitate the

achievement of this rule.

3R princippet står for: reduction, refinement og

replacement. Dvs., at der skal arbejdes for at udvikle alternative

testmetoder, der kan erstatte dyreforsøg. Metoderne skal forfines,

således at der f.eks. kan opnås mere sikre resultater, at dyrene

udsættes for en mindre belastning etc. Endelig skal antallet at

forsøgsdyr reduceres.

Ånden i resolutionen er, at dyrene som udgangspunkt

skal have optimale forhold, og det kan kun fraviges, hvis det kan

dokumenteres, at det af hensyn til forsøgets udfald er tvingende

nødvendigt. Dermed er det reglen, at dyrene opstaldes, så deres

behov tilgodeses så optimalt som muligt, dvs. at der er taget

højde for dyrenes behov for social kontakt til artsfæller, behov

for plads samt berigelse og udfordringer i miljøet. Det er herefter

undtagelsen, at sociale dyr f.eks. opstaldes isoleret.

Det er mere end beklageligt, at disse gode intentioner i

resolutionen slet ikke generelt er ført ud i livet hverken i Danmark

eller i de øvrige EU-lande.

Formålet er at efterleve resolutionens intentioner

og sikre forsøgsdyrene opstaldningsforhold, der tilgodeser dyrenes

fysiologiske og etologiske behov så optimalt som muligt.

Det betyder f.eks., at:

kaniner skal have mulighed for social kontakt til artsfæller.

De skal have den fornødne bevægelsesfrihed, så det er

muligt for dem at løbe, hoppe og springe i rimeligt omfang samt plads

til at sidde oprejst samt rejse sig på bagbenene. Endvidere skal der

være strøelse og stråfoder tilgængeligt for

kaninerne, og de skal have noget at gnave i. De skal have mulighed for at

søge skjul samt have mulighed for at lave duftafmærkning,

marsvin skal opstaldes i stabile harmoniske grupper. De skal have

mulighed for at søge skjul samtidig, og de skal have redemateriale

og/eller hø til rådighed. Der skal være fast gulv i

burene, og marsvinene skal have den fornødne bevægelsesfrihed

til gang, jagt, fouragering samt til at sidde oprejst og udføre

soignering,

hunde skal opstaldes under forhold, der sikrer, at de har social

kontakt til andre hunde. De skal have både indendørs og

udendørs opholdsrum, og de skal have adgang til store udendørs

arealer, hvor de kan løbe og lege med andre hunde, grave, søge

skjul etc. Deres miljø skal være beriget med legetøj,

kæder med ben ophængt i fjedre, kurve, ramper og platforme. For

at sikre trygge og harmoniske hunde er det vigtigt, at hundene

gennemgår et socialiseringsprogram, for at de kan vænne sig til

andre hunde og til mennesker,

rotter skal opstaldes under forhold, der sikrer dem social kontakt

til andre rotter. De skal have mulighed for at søge skjul og bygge

rede. De skal have egnet materiale at gnave i samt et beriget miljø,

der giver dem variation og udfordringer. De skal have den fornødne

bevægelsesfrihed til at løbe, klatre, grave, sidde oprejst og

soignere sig samt rejse sig på bagbenene, og

mus skal opstaldes under forhold, der sikrer dem social kontakt til

artsfæller. De skal have mulighed for at søge skjul og bygge

rede. De skal have egnet strøelses- og redemateriale til

rådighed. De skal tilbydes kompleksitet og udfordringer i omgivelserne

samt have mulighed for mørke.

For de øvrige typer af dyr, der anvendes til

forsøg, gælder tilsvarende, at de skal have dækket deres

adfærdsmæssige og etologiske behov optimalt. Dette stiller

på lignende måde krav til plads, indretning,

miljøberigelse etc.

I forslaget er også et ønske om, at brugen af

aber til forsøgsdyr udfases.

Selv om alle dyr er lige i henhold til

forsøgdyrslovgivningen, er det svært at komme uden om, at det er

særlig problematisk at anvende aber til forsøg, fordi aber er

så nært beslægtede med mennesker. At de så samtidig

opstaldes under kummerlige forhold, der på ingen måde tilgodeser

deres fysiologiske og etologiske behov i tilstrækkeligt omfang,

gør det blot endnu værre.

Aber anvendes i Danmark primært til

tandforsøg og til afprøvning af psykofarmaka på

offentlige forskningsinstitutioner. De sidste år er der ikke

rapporteret forbrug af aber i forbindelse med forsøg, jf.

Dyreforsøgstilsynets årsrapporter. Det betyder imidlertid ikke,

at der ikke er aber i forsøg i Danmark på nuværende

tidspunkt. Aberne tælles nemlig kun med i Dyreforsøgstilsynets

statistik ét år, selv om der er tale om flerårige

tilladelser. I 1996 og 1997 blev der rapporteret et forbrug af henholdsvis 18

og 16 aber, så antallet af aber i forsøg i Danmark er relativt

begrænset, men til gengæld er nogle af aberne i forsøg i

en længere årrække. I øjeblikket sidder der aber,

der har været i forsøg i op til 10 år.

Det vil have en god signalværdi i forhold til

udlandet, hvis Danmark fik afviklet de relativt få

abeforsøg.

Man skal være opmærksom på, at en del

virksomheder får udført forsøg på aber på

kontraktlaboratorier i udlandet, og der skal her arbejdes for en afvikling af

disse forsøg. Det er ikke uden problemer, men der bør indledes

forhandlinger med industrien og de offentlige forskere med det formål

at få afviklet danske virksomheders brug af aber til forsøg

også i udlandet.

Ad 2

Der er som tidligere nævnt fuldstændig enighed

om, at Dyreforsøgstilsynets tilladelser til de enkelte forsøg

skal lægges ud på internettet. Hidtil er det kun Rådet for

Dyreforsøg, der har arbejdet imod.

Følgende oplysninger bør lægges

på nettet:

Forsøgets formål og perspektiver (gavn).

Forsøgstypen, herunder angivelse af karakteren af indgreb og

disses rækkefølge og forløb.

Forsøgenes varighed og individuelle belastningsgrad, vurderet

af ansøgeren og med angivelse af den eventuelt

påtænkte anæstesiform, analgesi og/eller postoperative

behandling ud for hvert af de anførte indgreb og

forløbet.

Forsøgets afslutning, aflivningsmetoden angives.

Forsøgsdyrene, dyreart, antal, der forventes anvendt.

Hvorvidt der anvendes dyr med ændret genfunktion.

Hvorvidt forsøgene skyldes krav fra myndighed som led i

godkendelse af stof eller produkt.

Allerede i dag gennemfører de danske virksomheder

en frivillig etisk vurdering af de enkelte forsøg, inden der sendes en

ansøgning til Dyreforsøgstilsynet. Forslaget lægger op

til, at disse vurderinger kan offentliggøres sammen med

Dyreforsøgstilsynets etiske overvejelser f.eks. om, hvad

Dyreforsøgstilsynet har tilladt, at dyrene udsættes for.

Derudover skal Dyreforsøgstilsynet have en

forpligtelse til at afholde offentlige høringer og i det hele taget

bidrage til at få skabt debat om de spørgsmål, som

Dyreforsøgstilsynet løbende tager stilling til.

Ad 3

Det foreslås, at justitsministeren skal tage

initiativ til at fremkomme med et forslag til en struktur for

forsøgsdyrsadministrationen, der fremadrettet kan skabe bedre forhold

for forsøgsdyrene.

Forslaget bør være udformet således, at

det nuværende Rådet for Dyreforsøg udskilles som et

rådgivende organ med følgende opgaver:

Være regeludviklende og udarbejde overordnede anbefalinger og

retningslinjer for forsøg med dyr samt for forsøgsdyrenes

pasning og opstaldning.

Med udgangspunkt i konkrete problemstillinger have principielle

drøftelser med henblik på rådgivning af

Dyreforsøgstilsynet.

Fremkomme med udtalelser bl.a. med udgangspunkt i

forespørgsler fra diverse interessenter (f.eks. firmaer, myndigheder,

dyreværnsorganisationer, forskningsinstitutioner, patientforeninger,

tilladelsesindehavere etc.).

Skabe offentlig debat om dyreforsøg og lægge op til

dialog med interessenter, f.eks. i form af offentlige høringer,

debatmøder etc.

Udarbejde handlingsplaner for tiltag på

forsøgsdyrsområdet, således at der sikres en

løbende forbedring af forsøgsdyrenes velfærd.

Dyreforsøgstilsynet etableres under

justitsministeren med følgende opgaver:

At vurdere indkomne ansøgninger og give tilladelse på

baggrund af rådets overordnede anbefalinger og retningslinjer.

Løbende at offentliggøre sine afgørelser

på tilsynets hjemmeside.

At udføre inspektioner og sikre, at tilladelsesindehaverne

overholder vilkårene i forsøgstilladelserne.

At føre tilsyn med opdræt af forsøgsdyr hos

godkendte opdrættere samt med godkendte leverandører af

forsøgsdyr.

Ad 4

Der foreslås indført en afgift på

forsøgsdyr, der skal bruges til at forske i udviklingen af

alternativer. Samtidig vil afgiften fordyre brugen af forsøgsdyr, som

alt andet lige vil øge incitamentet til at nedbringe forbruget af

forsøgsdyr.

Skriftlig fremsættelse

Margrete Auken

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

forsøgsdyr.

(Beslutningsforslag nr. B 71).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter