Forslag til folketingsbeslutning om forsøgsdyr
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. februar 2002 af
Margrete Auken (SF), Aage Frandsen (SF),
Lene Garsdal (SF) og Kristen Touborg (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forsøgsdyr
Med det formål at sikre, at Danmark bringes i front
i Europa i arbejdet for at skabe den bedst mulige velfærd for
forsøgsdyrene ved:
at der udvikles og godkendes alternativer til dyreforsøg,
at dyrene udsættes mindst muligt for smerte,
at dyrene opstaldes under forhold, hvor deres fysiologiske og
etologiske behov tilgodeses så optimalt som muligt,
pålægger Folketinget regeringen:
1. reelt at føre rekommandationerne og intentionerne i
Europarådets resolution, tiltrådt ved den multilaterale
konsultation den 30. maj 1997, ud i livet, således at social
opstaldning, strukturering og berigelse af miljøet bliver reglen for
forsøgsdyrene og at fastlægge en strategi for udfasning af
abeforsøg,
2. at gøre tilladelser til dyreforsøg offentligt
tilgængelige på internettet senest den 1. marts 2002 og at
gøre en aktiv indsats for at skabe debat om dyreforsøg,
både vedrørende etiske afvejninger og konkrete
forsøg,
3. at fremkomme med et forslag til en struktur for
forsøgsdyrsadministrationen, der fremadrettet kan skabe bedre forhold
for forsøgsdyrene, og
4. at indføre en afgift på forsøgsdyr.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Læs alt
1. Holdningen til forsøgsdyr
Forsøgsdyr er de eneste dyr, som man gerne må
påføre smerte og sygdomme (f.eks. diabetes, kræftlidelser
etc.). Der er ingen tvivl om, at dyrene under forsøgene risikerer at
blive udsat for væsentlige belastninger, herunder smerte og anden
lidelse. Lovgivningen sikrer kun, at dyrene ikke udsættes for
stærk smerte, intens lidelse eller intens angst. Samtidig opstaldes
forsøgsdyrene under forhold, hvor de ikke har mulighed for at få
tilfredsstillet deres mest basale behov for beskæftigelse og kontakt
til artsfæller.
Forsøgsdyrene er ikke beskyttet som andre dyr af
dyreværnsloven, men har deres egen lov, lov om dyreforsøg. Denne
lov giver i dag ikke forsøgsdyrene en ordentlig beskyttelse. Der er
brug for at få indarbejdet en langt større respekt for
forsøgsdyr i lovgivningen. Der skal arbejdes langt mere aktivt for at
få begrænset antallet af forsøgsdyr. Der skal også
arbejdes mere aktivt for at få begrænset smerte og lidelse hos
forsøgsdyr. Og sidst, men ikke mindst, skal der arbejdes for, at
dyrene bliver opstaldet under langt bedre betingelser end i dag.
Situationen i dag er, at man inden for en overskuelig
tidshorisont ikke kan afskaffe, men fortsat er nødsaget til at anvende
forsøgsdyr. Med fokus på respekten for de enkelte dyr har
forslaget til formål at sikre den bedst mulige velfærd for
forsøgsdyr.
2. Lovgivningen
I dag kræver brugen af forsøg på dyr
tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Tilsynet består af
Rådet for Dyreforsøg og et sekretariat. Rådet for
Dyreforsøg udpeges af justitsministeren efter indstilling fra
Det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd
Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige
Forskningsråd
Sundhedsstyrelsen
Dansk Industri
De store sygdomsbekæmpende organisationer
Det Dyreetiske Råd
dyrebeskyttelsesorganisationerne.
Formanden udpeges af justitsministeren.
Dyrenes Beskyttelse har 2 repræsentanter i
Rådet for Dyreforsøg samt 1 repræsentant fra Hestens
Værn og 1 repræsentant fra Forsøgsdyrenes Værn.
Forsøgsdyrsloven bestemmer, hvem der må
udføre dyreforsøg, og i hvilke tilfælde man overhovedet
må bruge forsøgsdyr. F.eks. er det ulovligt at lave
forsøg på dyr uden at have en tilladelse.
Dyreforsøgstilsynet vurderer, om dyrene bliver forsvarligt behandlet,
og om de personer, der skal udføre forsøgene, har
tilstrækkelig viden til at kunne udføre forsøgene
forsvarligt.
Dyreforsøgstilsynet udgiver en årsberetning.
Årsberetningen udkommer sædvanligvis med et års
forsinkelse. Alene af den grund er det vanskeligt at bruge
årsberetningen som udgangspunkt for en offentlig debat, fordi det er
uaktuelle oplysninger. Årsberetningen gengiver de givne tilladelsers
ordlyd og er dermed skrevet i et fagsprog, som er vanskeligt
tilgængeligt. Årsberetningen indeholder en oversigt over antallet
af forsøg fordelt på forskningsområder, men beskriver ikke
de etiske overvejelser bag forsøgene, og hvilken gavn man forventer at
kunne få af forsøgene. Det beskrives heller ikke, hvad dyrene
reelt udsættes for, og under hvilke betingelser dyrene opstaldes.
Beretningen er så summarisk, at den ikke giver mulighed for en
offentlig debat.
Inden for de sidste år har
Dyreforsøgstilsynet godkendt alle forsøg, der er søgt om
tilladelse til.
Der anvendes i Danmark mellem 300.000 og 400.000 dyr til
forsøg årligt. I 2000 var forbruget 301.833 dyr:
165.482 mus
87.825 rotter
11.975 marsvin
1.826 andre gnavere
6.207 kaniner
0 aber
154 hunde
63 katte
14 heste
6.393 grise
183 geder / får
1.936 kvæg
983 andre, hovedsagelig pelsdyr
6.514 fugle
12.278 andre hvirveldyr, hovedsagelig fisk
Kilde: Årsberetning fra Dyreforsøgstilsynet
2000
Det skal bemærkes, at
årsberetningen ikke angiver anvendelsen, før dyrene er blevet
aflivet ved forsøgets afslutning. Selv om der er anført 0 aber,
er der således aber i uafsluttede forsøg. Det skønnes, at
der anvendes ca. 25 aber i dag, jf. nedenfor.
Hovedparten af forsøgsdyrene anvendes i den private
industri. Alene Lægemiddelindustriforeningens medlemmer står for
55 pct. af forsøgsdyrene. Den resterende del af dyrene anvendes i den
offentlige sektor på universiteter, sygehuse, levnedsmiddelsektor
etc.
3. Kritik af lovgivningen om dyreforsøg
3.1. Lovgivningen er bagudrettet, men skal være fremadrettet
Det helt afgørende problem ved den nuværende
lovgivning er, at den er bagudrettet og ikke sikrer den dynamik, der er behov
for, set i relation både til udviklingen vedrørende
håndtering af forsøgsdyr og til den agtpågivenhed og
bekymring, der er i befolkningen vedrørende brug af dyr til
forsøg.
Praksis er i dag, at forskeren ansøger om
tilladelse til at få lov at bruge forsøgsdyr til et konkret
projekt, og Dyreforsøgstilsynet giver sin tilladelse, når
forsøget opfylder bestemte krav.
Forskerne må ikke anvende forsøgsdyr, hvis
der er udviklet alternative metoder. Forskerne er imidlertid ikke forpligtet
til f.eks. at udvikle alternativer til de gængse
forsøgsmodeller. I dag er ECVAM (European Center for Variation of
Alternative Methods) i Italien den eneste institution, der arbejder aktivt
for udvikling af alternative metoder, og det går kun fremad med meget
langsomme skridt. Der er behov for, at lovgivningen pålægger
industrien og de offentlige forskere et ansvar for at udvikle alternative
testmetoder og at arbejde for at bruge så få forsøgsdyr
som muligt.
Et andet eksempel, som vil blive uddybet nedenfor er
opstaldning af forsøgsdyr, hvor man i dag tager udgangspunkt i de
mindstekrav, der er fastsat i EF s direktiv 86/609/EØF. Her burde der
være en langt større dynamik, så opstaldningen tilgodeser
dyrenes behov så optimalt som muligt og i overensstemmelse med den
seneste udvikling inden for opstaldningssystemer. Men også her
bør virksomheder og offentlige forskere have et ansvar for at medvirke
til at udvikle systemerne, for ellers er der ingen, der er forpligtet til til
stadighed at skabe bedre forhold for forsøgsdyrene.
Lovgivningen er bagudrettet og ikke fremadrettet, dvs. at
Dyreforsøgstilsynet er regelanvendende, og dermed kun forpligtet til
at administrere lovgivningen inden for de rammer, som den nu engang
fastsætter. Derimod er Dyreforsøgstilsynet ikke
regeludviklende, og det er lige præcis, hvad der er behov
for.
3.2. Forsøg skal være til væsentlig gavn
Da lovgivningen blev vedtaget, blev der lagt meget stor
vægt på, at forudsætningen for at gennemføre
forsøg på dyr er, at forsøget skal være til
væsentlig gavn. Det har siden vist sig, at det er meget vanskeligt at
omsætte i praksis, og det er kun ganske få forsøg, der
igennem de sidste år er blevet afvist. Under alle omstændigheder
må det konstateres, at det ikke er en bestemmelse, der har kunnet
anvendes til at få begrænset mere end et meget lille antal
dyreforsøg.
Som et eksempel på et forsøg, der er
afslået som ikke havende væsentlig gavn, var et forsøg med
at teste tobaks skadevirkning. Det er et meget konkret forsøg, som det
er muligt at tage stilling til. Imidlertid testes alle nye kemikalier i
henhold til kemikalielovgivningen, og det er ikke muligt at gennemskue, hvad
stofferne senere skal bruges til, og dermed er det heller ikke muligt at tage
stilling til, om forsøget er til væsentlig gavn. Nogle af de
testede stoffer bliver måske brugt i livreddende medicin, mens andre
f.eks. indgår i rengøringsmidler, vaskepulver, kosmetik etc.
Gavnskriteriet, som var et meget vigtigt
spørgsmål i forbindelse med vedtagelsen af lovgivningen om
forsøgsdyr, har i praksis ikke haft den store betydning, som de 2
eksempler viser.
Der er behov for at få en mere grundig vurdering af,
hvad det konkret betyder, når et »forsøg skal være til
væsentlig gavn«. En måde kunne være at skelne mellem viden,
der er afgørende nødvendig at have (need to know). Her skal der
kunne udføres forsøg på dyr. Og så er der viden,
som vil være rar at have (nice to know). Den skal i så fald
erhverves uden brug af forsøgsdyr. Det vil naturligvis kræve en
nærmere uddybning og konkretisering at lave en sådan opdeling, og
der vil nok være behov for nogle dybtgående drøftelser,
der også inddrager befolkningen.
3.3. Opstaldning, så dyrenes behov tilgodeses bedst muligt
I samarbejdet mellem Dyrenes Beskyttelse og Novo Nordisk
er der udviklet helt nye opstaldningssystemer, der sikrer, at dyrene kan
opstaldes på en måde, der i langt højere grad tilgodeser
dyrenes naturlige behov. Et eksempel kan illustrere det. I dag opstaldes
kaniner alene i små bure uden mulighed for kontakt med
artsfæller. De har ikke mulighed for at rejse sig op i fuld
højde. De har ikke halm eller andre beskæftigelsesmuligheder. De
har ikke mulighed for at gemme sig. Bortset fra føden bliver ingen af
kaninens behov opfyldt. Problemet er ekstra stort, eftersom kaninerne
tilbringer stort set hele deres tid i de små bure. Men det er i dag
fuldt lovligt.
Og sådan bør det ikke være.
Der er udviklet systemer, der så optimalt som muligt
giver kaninerne mulighed for at få opfyldt deres behov. Kaniner har
mulighed for social kontakt til artsfæller. De har den fornødne
bevægelsesfrihed, så det er muligt for dem at løbe, hoppe
og springe i rimeligt omfang samt plads til at sidde oprejst samt rejse sig
på bagbenene. De har strøelse og stråfoder, og de har
noget at gnave i. De har mulighed for at søge skjul samt for at lave
duftafmærkning.
Det gælder ikke kun for kaniner, men for alle dyr,
der anvendes til forsøg, at de kan få langt bedre betingelser.
Det vil være en stor velfærdsmæssig gevinst for
forsøgsdyrene, fordi opstaldningen i mange af forsøgene er den
største belastning for dyrene.
Problemet er, at reglerne indeholder en bestemmelse, som i
sig selv er modsatrettet.
I § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om
forsøgsdyrenes pasning og opstaldning og om udryddelsestruede og
vildtlevende dyr til forsøg er det bestemt:
»Tilladelsens indehaver skal drage omsorg for,
1) at forsøgsdyrene huses, fodres, vandes, passes og tilses
under hensyntagen til opretholdelsen af deres sundhedstilstand og
velbefindende,
2) at forsøgsdyrenes fysiologiske og etologiske behov tilgodeses
bedst muligt, og
3) at de fysiske vilkår, hvorunder forsøgsdyr
opdrættes, holdes eller anvendes, kontrolleres dagligt i
overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer,
herunder de i bilag II til direktiv 86/609/EØF anførte
retningslinier.«
Problemet er, at Dyreforsøgstilsynet i strid med
bestemmelsen alene administrerer lovgivningen efter punkt 3 og
fastsætter vilkårene efter de i bilag II til direktiv
86/609/EØF anførte retningslinjer. Der er tale om
minimumsbestemmelser. Det betyder, at Dyreforsøgstilsynet i dag vil
godkende et bur til en kanin, hvor den er opstaldet alene, uden halm og
beskæftigelsesmuligheder og uden mulighed for at sidde oprejst eller
rejse sig på bagbenene.
3.4. Internationale forhandlinger om opstaldning
Europarådet er i øjeblikket ved at revidere
det såkaldte Appendix A til »The European Convention for the Protection
of Vertebrate Animals used for Experimental and other Scientific Purposes«.
Praksis har hidtil været, at retningslinjer for brug af
forsøgsdyr først forhandles i Europarådet, for derefter
at blive omsat til et EF-direktiv. Forhandlingerne, der indtil nu har
pågået i flere år, forventes afsluttet i løbet af
ca. 1 år for hovedparten af dyrearterne. Først derefter skal
rekommandationerne implementeres i national lovgivning.
Dyreforsøgstilsynet har hidtil afvist at revidere sine krav til
opstaldning af forsøgsdyr, indtil Europarådet har afsluttet
forhandlingerne om Appendix A. Der er ingen tvivl om, at når de nye
retningslinjer engang foreligger, vil Dyreforsøgstilsynet fortsat kun
administrere efter disse nye minimumsregler.
Danmark burde gå foran og sikre en langt bedre
opstaldning end den måde, det f.eks. sker i Frankrig og Italien, for nu
at nævne 2 lande, der traditionelt er bagefter udviklingen, når
det drejer sig om dyrevelfærd. Formålet med forhandlingerne i
Europarådet er at få gennemført et generelt løft i
hele Europa for forsøgsdyrene. Men skal Danmark arbejde for det,
kræver det jo, at Danmark selv går foran med et godt eksempel. Et
synspunkt, som støttes af såvel Dyrenes Beskyttelse som Novo
Nordisk.
Der er derfor ikke nogen god begrundelse for ikke at
gennemføre forbedringer for forsøgsdyrene nu, hvor systemerne
er udviklet, og hvor de i øvrigt er ved at blive implementeret
på frivillig basis i den danske industri.
Der er f.eks. hos Novo Nordisk taget initiativ til, at
forskerne skal kunne dokumentere, hvorfor forsøgsdyrene eventuelt af
hensyn til forsøget ikke må opstaldes under de forhold, der er
optimale for dyret. Dvs. at det skal begrundes, hvis dyrene ikke må
få strøelse, have social kontakt til artsfæller etc. Den
optimale opstaldning er således blevet reglen og ikke undtagelsen for
forsøgsdyrene.
3.5. Kritik af mangel på åbenhed
I september 2000 sendte DR-Journalen en udsendelse, der
rettede en kraftig kritik af mangelen på åbenhed i
administrationen af dyreforsøg.
Det er en kritik, som f.eks. Dyrenes Beskyttelse
også har rejst.
Allerede for flere år siden fremlagde Dyrenes
Beskyttelse et konkret forslag til, hvordan der kunne skabes åbenhed om
dyreforsøg. Det skete, før Dyrenes Beskyttelse havde stillet
sit medlemskab af Dyreforsøgstilsynet midlertidigt i bero. Forslaget
blev fremlagt på et møde for alle
forsøgsdyrsdyrlæger og var arrangeret af
Dyreforsøgstilsynet. Men intet skete i Dyreforsøgstilsynet.
Dyrenes Beskyttelse fulgte derfor sagen op i forhold til
justitsministeren i et brev dateret den 13. september 2000 og foreslog, at
godkendte forsøg umiddelbart kunne offentliggøres på
internettet i anonymiseret form med følgende oplysninger:
Forsøgets formål og perspektiver (gavn).
Forsøgstypen, herunder angivelse af karakteren af indgreb og
disses rækkefølge og forløb.
Forsøgenes varighed og individuelle belastningsgrad, vurderet
af ansøgeren og med angivelse af den eventuelt
påtænkte anæstesiform, analgesi og/eller postoperative
behandling ud for hvert af de anførte indgreb og
forløbet.
Forsøgets afslutning, aflivningsmetoden angives.
Forsøgsdyrene, dyreart, antal, der forventes anvendt.
Hvorvidt der anvendes dyr med ændret genfunktion.
Hvorvidt forsøgene skyldes krav fra myndighed som led i
godkendelse af stof eller produkt.
Dyrenes Beskyttelse fandt ikke, at der var behov for at
fremlægge forskernes navne eller offentliggøre de steder, hvor
forsøgsdyrene opstaldes. Det kunne give mulighed for ulovlige aktioner
fra mere militante dyreværnsgrupper, sådan som det er sket i
bl.a. England.
Justitsministeren reagerede på den offentlige kritik
ved at anmode Dyreforsøgstilsynet om at afholde en offentlig
høring, som blev afviklet den 8. marts 2001. Desuden blev
Dyreforsøgstilsynet pålagt at høre berørte
organisationer forud for forhandlinger i internationalt regi, som f.eks.
Europarådets revision af Appendix A.
På høringen den 8. marts 2001 fremkom
vicedirektør Poul Erik Pyndt, Lægemiddelindustriforeningen (LIF)
med et forslag, der stort set var identisk med Dyrenes Beskyttelses forslag,
som er beskrevet ovenfor. Forslaget blev fulgt op med en henvendelse fra LIF
dagen efter til justitsministeren om at nedsætte et hurtigtarbejdende
udvalg, der kunne implementere forslaget.
Justitsministeren lovede at nedsætte et
hurtigtarbejdende udvalg, og det holdt sit første møde et halvt
år efter, den 22. august 2001. Resultatet af det »hurtigtarbejdende«
udvalg blev, at Justitsministeriet med brev dateret den 24. september 2001
sendte sagen tilbage til Dyreforsøgstilsynet.
Her står sagen så nu. Og man kan konstatere,
at den ikke er kommet længere, end den var for flere år
siden.
3.6. Passivitet i internationale forhandlinger
Som opfølgning på den offentlige kritik om
åbenhed om administrationen af dyreforsøg lovede
justitsministeren som nævnt også, at der skulle være en
skriftlig høring af berørte parter forud for internationale
forhandlinger. Første gang, denne procedure blev taget i brug, var
forud for forhandlingerne i Europarådet den 29. maj 2001 i Strasbourg.
Der indkom en lang række kommentarer fra de berørte
organisationer, herunder Lægemiddelindustriforeningen, Det Dyreetiske
Råd, Dyrenes Beskyttelse m.v.
Men det viste sig, at den af Justitsministeriet udpegede
forhandlingsleder (formanden for rådet for dyreforsøg) ikke
udarbejdede et eneste dokument forud for forhandlingerne, og den danske
delegation fremførte ikke en eneste kommentar, der blev ført
til protokols. Det kan dokumenteres med liste over materiale og med referatet
fra mødet.
Det er helt utilfredsstillende, at den danske delegation
fører en så passiv forhandlingslinje, og det er klart, at
Danmark dermed indirekte er med til at støtte lande som Frankrig og
Italien. I disse forhandlinger fører lande som Sverige, England,
Tyskland og Holland derimod en helt anden høj og aktiv profil, og det
burde også være den danske delegations opgave.
4. Sammenligning med andre lande
Dyrenes Beskyttelse har ikke eksakte oplysninger om,
hvordan opstaldningsforholdene er for forsøgsdyrene i de øvrige
lande. I hovedparten af landene følges minimumsreglerne sandsynligvis.
I Sverige er der taget initiativer til forbedring af opstaldningsforholdene
bl.a. for aber. I øvrigt har Sverige fuldstændig åbenhed
omkring forsøgene.
5. Dyrenes Beskyttelses og Lægemiddelindustriforeningens forslag
til udvikling af administrationen af dyreforsøgslovgivningen
Helt tilbage i 1999 udgav Dyrenes Beskyttelse en video og
et tilhørende hæfte, der bl.a. lagde op til debat om en radikalt
anden måde at opstalde dyr på, jf. beskrivelsen ovenfor.
Der var stor tilfredshed med materialet også blandt
medlemmerne af Dyreforsøgstilsynet. Men der skete intet i
administrationen. Men det førte til samarbejdet med Novo Nordisk, og
det har foreløbig resulteret i rapporten »Opstaldning af
forsøgsdyr på Novo Nordisk«.
På høringen i marts 2001 markerede Dyrenes
Beskyttelse,
At
Dyreforsøgstilsynet er utidssvarende og
ude af trit med de holdninger, der er i befolkningen om at få skabt
bedre dyrevelfærd,
At
Dyreforsøgstilsynet fastholder
dyrevelfærden hos forsøgsdyrene på et uacceptabelt lavt
niveau,
At
Danmark i stedet burde sætte sig i front
inden for dyrevelfærden i Europa og feje for egen dør og
sætte en ordentlig standard for den måde, vi behandler
forsøgsdyr.
I forbindelse med høringen stillede Dyrenes
Beskyttelses repræsentanter i Dyreforsøgstilsynet deres
medlemskab midlertidigt i bero.
Dyreforsøgstilsynet står således i
øjeblikket i en noget usædvanlig situation.
Efter høringen kan det konstateres, at der er meget
forskellige fortolkninger af lov om dyreforsøg.
Justitsministeren mener således, at lovgivningen
skal administreres efter nr. 2 i § 2, stk. 1, i bekendtgørelsen om
forsøgsdyrenes pasning m.m., og at det må bero på en
faglig uenighed, når Dyreforsøgstilsynet ikke indfører
den nye, bedre opstaldning for forsøgsdyrene.
Dyreforsøgstilsynet anfører på sin side, at man ikke kan
gå ud over rammerne i nr. 3 i bekendtgørelsens § 2, stk. 1, og
at det kræver et lovgivningsinitiativ at få ændret denne
bestemmelse. Beslutningsforslaget kan rydde denne uklarhed af vejen og
få skabt et fremadrettet arbejde til gavn for forsøgsdyrene.
Forslaget om at skabe større åbenhed i
Dyreforsøgstilsynets administration afventer nu
Dyreforsøgstilsynets egen vurdering. En vurdering, som tilsynet
allerede har haft 2 år til at få lavet, uden at der er sket et
eneste fremskridt. Lægemiddelindustriforeningen har ønsket
større åbenhed. Dyrenes Beskyttelse har ønsket
større åbenhed. Fremtrædende offentlige forskere har
ønsket større åbenhed.
Det er svært at se, hvilke interesser
Dyreforsøgstilsynet varetager, og det er svært at frigøre
sig fra den tanke, at det er fordi, tilsynet mener, at tilsynets
afgørelser ikke kan tåle dagens lys.
Endelig har Dyrenes Beskyttelse og
Lægemiddelindustriforeningen uafhængigt af hinanden stillet samme
forslag om at udvikle organiseringen af administrationen af lov om
dyreforsøg. Det sker i erkendelse af, at den nuværende struktur
for administrationen af forsøgsdyr er en væsentlig årsag
til de problemer, der er beskrevet ovenfor.
Forslaget går i al sin enkelhed ud på at
udskille Rådet for Dyreforsøg fra Dyreforsøgstilsynet,
så Rådet alene bliver rådgivende og skal være
ansvarlig for at udvikle en bedre velfærd for forsøgsdyr.
Dyreforsøgstilsynet placeres under Justitsministeriet, sådan at
man får en opbygning, som man har på f.eks.
arbejdsmiljøområdet.
Som tidligere beskrevet er Dyreforsøgstilsynet i
dag bagudrettet og ikke regelanvendende. Som konsekvens har hverken industri,
forskere eller dyreværnsorganisationer i dag et forum, hvor man kan
drøfte nye ideer og tage eventuelle fælles skridt for at udvikle
alternativer til dyreforsøg; et forum for fælles udveksling af
erfaringer om opstaldning og mere principielle drøftelser om
gavnskriteriet og for med udgangspunkt heri at få fastlagt mere
generelle retningslinjer for godkendelse af dyreforsøg.
Det kan i dag ikke blive tilgodeset i Rådet for
Dyreforsøg, hvor al tiden går med at tage stilling til konkrete
forsøg, og ved at Rådet har alt for snævre rammer bestemt
af lovgivningen.
6. Økonomiske konsekvenser af forslaget
Den danske industri er allerede i fuld gang med at
indføre de retningslinjer, som forslaget lægger op til. Det er
særligt opstaldningen af forsøgsdyr, der vil kræve ekstra
udgifter, fordi staldbygningerne skal laves om.
Der er derimod ikke afsat midler til dette i den
offentlige forskning, og der bør derfor afsættes 10 mio. kr. i
den kommende finanslov, som sikrer, at også den offentlige forskning
kan leve op til intentionerne i forslaget.
Bemærkninger til forslagets enkelte
bestemmelser
Forslaget til folketingsbeslutning skal med andre ord
ændre den nuværende situation, så Danmark bliver
internationalt førende i den måde, forsøgsdyrene
behandles på, og så man til stadighed sikrer denne position.
Ad 1
Allerede i 1997 vedtog de af Europarådets
medlemslande, der på det tidspunkt havde tiltrådt konventionen
vedrørende beskyttelse af forsøgsdyr, en resolution
vedrørende opstaldning og pasning af forsøgsdyr. Resolutionen
»Resolution on the Accommodation and Care of Laboratory Animals« blev
vedtaget ved den multinationale konsultation 30. maj 1997. På det
tidspunkt havde Danmark endnu ikke ratificeret konventionen, men det er sket
nu.
I resolutionen står:
The responsibility of the establishment and persons
carrying out scientific procedures on animals is to maximise the
overall benefit for »animals« as »individuals« and as a
»group«, with the 3R principle as a permanent concern and considering that
the relevance and high quality of scientific results will facilitate the
achievement of this rule.
3R princippet står for: reduction, refinement og
replacement. Dvs., at der skal arbejdes for at udvikle alternative
testmetoder, der kan erstatte dyreforsøg. Metoderne skal forfines,
således at der f.eks. kan opnås mere sikre resultater, at dyrene
udsættes for en mindre belastning etc. Endelig skal antallet at
forsøgsdyr reduceres.
Ånden i resolutionen er, at dyrene som udgangspunkt
skal have optimale forhold, og det kan kun fraviges, hvis det kan
dokumenteres, at det af hensyn til forsøgets udfald er tvingende
nødvendigt. Dermed er det reglen, at dyrene opstaldes, så deres
behov tilgodeses så optimalt som muligt, dvs. at der er taget
højde for dyrenes behov for social kontakt til artsfæller, behov
for plads samt berigelse og udfordringer i miljøet. Det er herefter
undtagelsen, at sociale dyr f.eks. opstaldes isoleret.
Det er mere end beklageligt, at disse gode intentioner i
resolutionen slet ikke generelt er ført ud i livet hverken i Danmark
eller i de øvrige EU-lande.
Formålet er at efterleve resolutionens intentioner
og sikre forsøgsdyrene opstaldningsforhold, der tilgodeser dyrenes
fysiologiske og etologiske behov så optimalt som muligt.
Det betyder f.eks., at:
kaniner skal have mulighed for social kontakt til artsfæller.
De skal have den fornødne bevægelsesfrihed, så det er
muligt for dem at løbe, hoppe og springe i rimeligt omfang samt plads
til at sidde oprejst samt rejse sig på bagbenene. Endvidere skal der
være strøelse og stråfoder tilgængeligt for
kaninerne, og de skal have noget at gnave i. De skal have mulighed for at
søge skjul samt have mulighed for at lave duftafmærkning,
marsvin skal opstaldes i stabile harmoniske grupper. De skal have
mulighed for at søge skjul samtidig, og de skal have redemateriale
og/eller hø til rådighed. Der skal være fast gulv i
burene, og marsvinene skal have den fornødne bevægelsesfrihed
til gang, jagt, fouragering samt til at sidde oprejst og udføre
soignering,
hunde skal opstaldes under forhold, der sikrer, at de har social
kontakt til andre hunde. De skal have både indendørs og
udendørs opholdsrum, og de skal have adgang til store udendørs
arealer, hvor de kan løbe og lege med andre hunde, grave, søge
skjul etc. Deres miljø skal være beriget med legetøj,
kæder med ben ophængt i fjedre, kurve, ramper og platforme. For
at sikre trygge og harmoniske hunde er det vigtigt, at hundene
gennemgår et socialiseringsprogram, for at de kan vænne sig til
andre hunde og til mennesker,
rotter skal opstaldes under forhold, der sikrer dem social kontakt
til andre rotter. De skal have mulighed for at søge skjul og bygge
rede. De skal have egnet materiale at gnave i samt et beriget miljø,
der giver dem variation og udfordringer. De skal have den fornødne
bevægelsesfrihed til at løbe, klatre, grave, sidde oprejst og
soignere sig samt rejse sig på bagbenene, og
mus skal opstaldes under forhold, der sikrer dem social kontakt til
artsfæller. De skal have mulighed for at søge skjul og bygge
rede. De skal have egnet strøelses- og redemateriale til
rådighed. De skal tilbydes kompleksitet og udfordringer i omgivelserne
samt have mulighed for mørke.
For de øvrige typer af dyr, der anvendes til
forsøg, gælder tilsvarende, at de skal have dækket deres
adfærdsmæssige og etologiske behov optimalt. Dette stiller
på lignende måde krav til plads, indretning,
miljøberigelse etc.
I forslaget er også et ønske om, at brugen af
aber til forsøgsdyr udfases.
Selv om alle dyr er lige i henhold til
forsøgdyrslovgivningen, er det svært at komme uden om, at det er
særlig problematisk at anvende aber til forsøg, fordi aber er
så nært beslægtede med mennesker. At de så samtidig
opstaldes under kummerlige forhold, der på ingen måde tilgodeser
deres fysiologiske og etologiske behov i tilstrækkeligt omfang,
gør det blot endnu værre.
Aber anvendes i Danmark primært til
tandforsøg og til afprøvning af psykofarmaka på
offentlige forskningsinstitutioner. De sidste år er der ikke
rapporteret forbrug af aber i forbindelse med forsøg, jf.
Dyreforsøgstilsynets årsrapporter. Det betyder imidlertid ikke,
at der ikke er aber i forsøg i Danmark på nuværende
tidspunkt. Aberne tælles nemlig kun med i Dyreforsøgstilsynets
statistik ét år, selv om der er tale om flerårige
tilladelser. I 1996 og 1997 blev der rapporteret et forbrug af henholdsvis 18
og 16 aber, så antallet af aber i forsøg i Danmark er relativt
begrænset, men til gengæld er nogle af aberne i forsøg i
en længere årrække. I øjeblikket sidder der aber,
der har været i forsøg i op til 10 år.
Det vil have en god signalværdi i forhold til
udlandet, hvis Danmark fik afviklet de relativt få
abeforsøg.
Man skal være opmærksom på, at en del
virksomheder får udført forsøg på aber på
kontraktlaboratorier i udlandet, og der skal her arbejdes for en afvikling af
disse forsøg. Det er ikke uden problemer, men der bør indledes
forhandlinger med industrien og de offentlige forskere med det formål
at få afviklet danske virksomheders brug af aber til forsøg
også i udlandet.
Ad 2
Der er som tidligere nævnt fuldstændig enighed
om, at Dyreforsøgstilsynets tilladelser til de enkelte forsøg
skal lægges ud på internettet. Hidtil er det kun Rådet for
Dyreforsøg, der har arbejdet imod.
Følgende oplysninger bør lægges
på nettet:
Forsøgets formål og perspektiver (gavn).
Forsøgstypen, herunder angivelse af karakteren af indgreb og
disses rækkefølge og forløb.
Forsøgenes varighed og individuelle belastningsgrad, vurderet
af ansøgeren og med angivelse af den eventuelt
påtænkte anæstesiform, analgesi og/eller postoperative
behandling ud for hvert af de anførte indgreb og
forløbet.
Forsøgets afslutning, aflivningsmetoden angives.
Forsøgsdyrene, dyreart, antal, der forventes anvendt.
Hvorvidt der anvendes dyr med ændret genfunktion.
Hvorvidt forsøgene skyldes krav fra myndighed som led i
godkendelse af stof eller produkt.
Allerede i dag gennemfører de danske virksomheder
en frivillig etisk vurdering af de enkelte forsøg, inden der sendes en
ansøgning til Dyreforsøgstilsynet. Forslaget lægger op
til, at disse vurderinger kan offentliggøres sammen med
Dyreforsøgstilsynets etiske overvejelser f.eks. om, hvad
Dyreforsøgstilsynet har tilladt, at dyrene udsættes for.
Derudover skal Dyreforsøgstilsynet have en
forpligtelse til at afholde offentlige høringer og i det hele taget
bidrage til at få skabt debat om de spørgsmål, som
Dyreforsøgstilsynet løbende tager stilling til.
Ad 3
Det foreslås, at justitsministeren skal tage
initiativ til at fremkomme med et forslag til en struktur for
forsøgsdyrsadministrationen, der fremadrettet kan skabe bedre forhold
for forsøgsdyrene.
Forslaget bør være udformet således, at
det nuværende Rådet for Dyreforsøg udskilles som et
rådgivende organ med følgende opgaver:
Være regeludviklende og udarbejde overordnede anbefalinger og
retningslinjer for forsøg med dyr samt for forsøgsdyrenes
pasning og opstaldning.
Med udgangspunkt i konkrete problemstillinger have principielle
drøftelser med henblik på rådgivning af
Dyreforsøgstilsynet.
Fremkomme med udtalelser bl.a. med udgangspunkt i
forespørgsler fra diverse interessenter (f.eks. firmaer, myndigheder,
dyreværnsorganisationer, forskningsinstitutioner, patientforeninger,
tilladelsesindehavere etc.).
Skabe offentlig debat om dyreforsøg og lægge op til
dialog med interessenter, f.eks. i form af offentlige høringer,
debatmøder etc.
Udarbejde handlingsplaner for tiltag på
forsøgsdyrsområdet, således at der sikres en
løbende forbedring af forsøgsdyrenes velfærd.
Dyreforsøgstilsynet etableres under
justitsministeren med følgende opgaver:
At vurdere indkomne ansøgninger og give tilladelse på
baggrund af rådets overordnede anbefalinger og retningslinjer.
Løbende at offentliggøre sine afgørelser
på tilsynets hjemmeside.
At udføre inspektioner og sikre, at tilladelsesindehaverne
overholder vilkårene i forsøgstilladelserne.
At føre tilsyn med opdræt af forsøgsdyr hos
godkendte opdrættere samt med godkendte leverandører af
forsøgsdyr.
Ad 4
Der foreslås indført en afgift på
forsøgsdyr, der skal bruges til at forske i udviklingen af
alternativer. Samtidig vil afgiften fordyre brugen af forsøgsdyr, som
alt andet lige vil øge incitamentet til at nedbringe forbruget af
forsøgsdyr.
Skriftlig fremsættelse
Margrete Auken
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
forsøgsdyr.
(Beslutningsforslag nr. B 71).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forsøgsdyr Retsinformation · 12. juni 2002
- EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2010/63/EU af 22. september 2010 om beskyttelse af dyr, der anvendes til videnskabelige formål (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 22. september 2010
- Bekendtgørelse om dyreforsøg Retsinformation · 28. september 2024
- Forslag til Lov om ændring af lov om dyreforsøg samt lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. (Gennemførelse af nyt dyreforsøgsdirektiv m.v.) Retsinformation · 10. februar 2011
- Forslag til Lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. Retsinformation · 23. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. Retsinformation · 1. september 2005