Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.

2004/2 LSF 8Lovforslag som fremsatJustitsministeriet23. februar 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 23. februar 2005 af justitsministeren (Lene

Espersen)

Forslag

til

Lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.

§ 1.

Kloning

og genmodificering af hvirveldyr må kun ske med tilladelse fra

Dyreforsøgstilsynet. Tilsvarende gælder for anvendelse af klonede og

genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg.

Stk. 2.

Tilladelse

efter stk. 1 må kun meddeles til følgende formål:

1)

grundforskning,

2)

anvendt forskning

rettet mod at forbedre sundhed og miljø,

3)

fremstilling og avl

af dyr, der producerer stoffer af væsentlig gavn for sundhed og miljø, eller

4)

undervisning og

uddannelse på universiteter og højere læreanstalter eller ved anden

undervisning

på tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der skal beskæftige

sig

med kloning og genmodificering.

Stk. 3.

Dyreforsøgstilsynet

Læs alt

kan afslå at give tilladelse efter stk. 1, hvis kloningen,

genmodificeringen

eller anvendelsen af klonede eller genmodificerede hvirveldyr ikke skønnes at

være til væsentlig gavn.

Stk. 4.

Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på avl af klonede og

genmodificerede forsøgsdyr.

Stk. 5.

Loven

omfatter ikke genmodificering på hvirveldyr, der udelukkende er

genmodificerede

i deres somatiske celler.

§ 2.

Reglerne

om dyreforsøg i lov om dyreforsøg § 1, stk. 3, 5 og 6, §§ 2-9,

§§ 11-15 og §§ 17-19 og i forskrifter udstedt i medfør heraf finder

tilsvarende anvendelse på kloning og genmodificering af hvirveldyr og ved

anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg.

Stk. 2.

Reglerne om

dyreforsøg i lov om dyreforsøg § 1, stk. 5 og 6, §§ 2-3,

§§ 11-15 og §§ 17-19 finder tilsvarende anvendelse på avl af

klonede

og genmodificerede forsøgsdyr.

§ 3.

Medmindre

højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde eller

fængsel indtil 4 måneder den, der

1)

overtræder § 1,

stk. 1 og 4, § 2, stk. 1, jf. lov om dyreforsøg §§ 4-5,

§ 7, § 9, stk. 2, og § 11, stk. 2, eller § 2,

stk. 2, jf. lov om dyreforsøg § 11, stk. 2,

2)

tilsidesætter vilkår

for en tilladelse, jf. § 2, jf. lov om dyreforsøg § 3, eller

3)

tilsidesætter et

påbud efter § 2, jf. lov om dyreforsøg § 12.

Stk. 2.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens 5. kapitel.

§ 4.

Loven

træder i kraft den 1. juli 2005.

§ 5.

I

lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 9. september 1993, som

senest ændret ved lov nr. 315 af 5. maj 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1

indsættes efter stk. 6 som nyt

stykke:

»Stk. 7.

Ved

kloning og genmodificering af hvirveldyr og ved anvendelse af klonede og

genmodificerede

hvirveldyr til dyreforsøg finder lov om kloning og genmodificering af dyr

m.v.

anvendelse.«

§ 6.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler for

anvendelsen af klonings- og genmodificeringsteknikker på hvirveldyr.

Lovforslaget gennemfører en del af de anbefalinger, som Udvalget vedrørende

genmodificerede og klonede dyr er kommet med. For så vidt angår den del af

udvalgets anbefalinger, som ikke gennemføres, henvises der til ministeren for

videnskab, teknologi og udviklings brev af 14. maj 2004 til Udvalget for

Videnskab og Teknologi (Alm. del – bilag 274), hvor der redegøres for,

hvorfor

dele af anbefalingerne ikke vil blive gennemført. Brevet er medtaget som

bilag

1 til lovforslaget.

Lovforslaget er – bortset fra en ændring af

ikrafttrædelsesdatoen i lovforslagets § 4 – en genfremsættelse af

det

lovforslag om kloning og genmodificering af dyr m.v., som blev fremsat for

Folketinget den 7. oktober 2004 (L 25), jf. Folketingstidende 2004-2005, 1.

samling, Tillæg A, side 700 ff., og førstebehandlet den 21. oktober 2004, jf.

Folketingets forhandlinger 2004-2005, 1. samling, side 408 ff., og som er

bortfaldet som følge af afholdelse af folketingsvalg.

Lovforslaget medfører, at kloning og genmodificering af

hvirveldyr, anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til

dyreforsøg

samt avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr, fremover kun kan tillades,

hvis det har et af følgende formål: 1) grundforskning, 2) anvendt forskning

rettet mod at forbedre sundhed og miljø, 3) fremstilling og avl af dyr, der

producerer stoffer af væsentlig gavn for sundhed og miljø, eller 4)

undervisning og uddannelse på universiteter og højere læreanstalter eller ved

anden undervisning på tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der

skal beskæftige sig med kloning og genmodificering.

Begreberne kloning og genmodificering er nærmere beskrevet

nedenfor under pkt. 4.1.

2.

Lovforslagets baggrund

2.1. Udvalget vedrørende genmodificerede og klonede

dyr

I forbindelse med forespørgselsdebat nr. F 22 til

videnskabsministeren om voksenkloning den 29. november 2002, jf.

Folketingstidende 2002-2003, forhandlingerne sp. 2116-2129 og 2223-2224,

vedtog

Folketinget den 3. december 2002 at opfordre regeringen til

»at nedsætte et lovforberedende udvalg, som skal følge op på

Folketingets motiverede dagsorden af 23. maj 1997 med henblik på at fastsætte

regler for forskning i dyrekloning og tilknyttede teknologier. Erfaringer fra

udlandet skal inddrages. Lovforslaget skal fremsættes i folketingssamlingen

2003-2004. Kommissoriet for udvalget drøftes med partierne bag denne

vedtagelse

(V 29)«.

På denne baggrund nedsatte ministeren for videnskab,

teknologi og udvikling i foråret 2003 Udvalget vedrørende genmodificerede og

klonede dyr (herefter udvalget) bestående af repræsentanter fra Ministeriet

for

Videnskab, Teknologi og Udvikling, Justitsministeriet, Ministeriet for

Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Det Etiske Råd, Det

Dyreetiske Råd, Dyrenes Beskyttelse, Rådet for Dyreforsøg, Statens Jordbrugs-

og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd og Statens Sundhedsvidenskabelige

Forskningsråd samt professor Axel Kornerup Hansen.

Udvalget fik blandt andet til opgave at komme med

anbefalinger til fastsættelse af regler for forskning i dyrekloning og

tilknyttede teknologier. Desuden skulle udvalget vurdere, om der er behov for

ændringer i gældende lovgivning eller for udarbejdelse af en ny lov.

Anbefalingerne til regelfastsættelse skulle kunne skabe grundlag for

udarbejdelse af et konkret lovforslag.

Udvalget offentliggjorde i oktober 2003 en rapport om

genmodificerede og klonede dyr, som blandt andet indeholder udvalgets

anbefalinger til fastsættelse af regler om genmodificerede og klonede dyr.

Det fremgår af udvalgets rapport, at udvalget har vurderet,

at genmodificering af dyr må anses for en teknologi, der er tilknyttet

dyrekloning, og dermed er omfattet af udvalgets kommissorium.

3. Gældende ret

3.1. Dyreforsøgsloven

Reglerne om dyreforsøg findes i dyreforsøgsloven, jf.

lovbekendtgørelse nr. 726 af 9. september 1993, som ændret ved lov nr. 1081

af

20. december 1995, lov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 315 af 5. maj 2004

samt i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.

Reglerne i dyreforsøgsloven er i vidt omfang baseret på

Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986, jf. EF-Tidende nr. L 358 af

18. december 1986, side 1-28, om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg

og

andre videnskabelige formål samt den europæiske konvention af 18. marts 1986

om

beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige

formål, jf. Lovtidende C, 2004, side 93.

Det fremgår af dyreforsøgslovens § 1, stk. 1, at

anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med

smerte, lidelse, angst eller varigt mén for dyrene

(dyreforsøg),

kun må ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.

Der skal således foretages en bedømmelse af den konkrete

behandling af dyrene. Denne bedømmelse skal ske på grundlag af den situation,

der vil foreligge, hvis fornøden bedøvelse, smerteforebyggelse eller andre

lindrende foranstaltninger ikke anvendes. Den smerte, lidelse eller angst,

som

forårsages af, at en kanyle indføres i dyrets krop, anses for at udgøre

grænsen

for, hvornår en aktivitet falder ind under reglerne om dyreforsøg

(kanylekriteriet).

Forsøg, der medfører

smerte, lidelse eller angst på dette eller et højere niveau, betragtes som

dyreforsøg.

Selv om en aktivitet overstiger kanylekriteriet, er der dog

kun tale om et dyreforsøg, hvis den aktivitet, der foretages på dyret, har

karakter af et forsøg. F.eks. falder rutineprocedurer, som foretages af

f.eks.

dyrlæger, uden for lovens anvendelsesområde, selv om indgrebet overstiger

kanylekriteriet.

I lovens § 1, stk. 2, er der givet en udtømmende

opregning af de formål, som vil kunne begrunde, at Dyreforsøgstilsynet

tillader

et forsøg. Efter bestemmelsen kan der meddeles tilladelse til dyreforsøg med

følgende formål: 1) forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller

anden

abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder

fremstilling af lægemidler, stoffer og produkter samt afprøvning af deres

kvalitet, effektivitet og sikkerhed, 2) diagnosticering og behandling af

sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf

hos mennesker, dyr og planter, 3) vurdering, påvisning, justering eller

forandring af fysiologiske tilstande hos mennesker, dyr og planter, 4)

beskyttelse af miljøet, 5) forskning, 6) undervisning og uddannelse på

universiteter og højere læreanstalter eller ved anden undervisning på

tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der skal beskæftige sig

med

dyreforsøg, eller 7) retsmedicinske undersøgelser.

Efter dyreforsøgslovens § 1, stk. 4, kan Dyreforsøgstilsynet

afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at

være

til væsentlig gavn. Det er forudsat, at den nærmere afgrænsning af, hvad der

anses for at være til væsentlig gavn, fastlægges i Dyreforsøgstilsynets

praksis. Ved afvejningen heraf må der bl.a. lægges vægt på forsøgets

karakter,

herunder på, om dyret udsættes for smerte, og i hvilket omfang smerten

fjernes

ved bedøvelse. Jo større belastning dyret udsættes for, desto mere skærpes

kravet til den gavn, som forsøget må antages at indebære.

I forhold til Dyreforsøgstilsynets nuværende praksis må det

antages, at selve kloningen eller genmodificeringen af et dyr som hovedregel

vil udgøre et forsøg, der overskrider kanylekriteriet, jf. dyreforsøgslovens

§ 1, stk. 1. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle af de procedurer

som indebærer kloning eller genmodificering, inden for en kortere årrække

ikke

længere vil overskride kanylekriteriet eller vil blive betragtet som

rutineprocedurer, og derfor ikke vil være omfattet af dyreforsøgsloven.

Det er selve indgrebene på donordyret og rugemoderen, der

som udgangspunkt udgør et dyreforsøg, som kræver tilladelse. Derimod

betragtes

isoleret set fødslen af et klonet eller genmodificeret dyr ikke som et

dyreforsøg. Dog vil et betragteligt udsnit af levendefødt afkom være så

belastet af kloningen eller genmodificeringen, at selve det at lade afkommet

føde i sig selv må betragtes som et dyreforsøg. Der henvises til pkt. 4.2.

nedenfor om udvalgets overvejelser vedrørende de dyrevelfærdsmæssige

konsekvenser af teknikkerne.

Der er intet til hinder for, at Dyreforsøgstilsynet efter

de gældende regler giver tilladelse til genteknologiske forsøg, herunder

forsøg

med kloning af dyr, såfremt forsøget opfylder et af de formål, der er

opregnet

i dyreforsøgslovens § 1, stk. 2. Dyreforsøgstilsynet har således i

flere tilfælde tilladt anvendelse af embryonal kloning, for så vidt angår

forsøg med transgene dyr. Dyreforsøgstilsynet har endvidere i tre tilfælde

tilladt somatisk kloning af kvæg. De forskellige former for kloning er

nærmere

beskrevet nedenfor under pkt. 4.1.

Dyreforsøgsloven har karakter af en speciallov i forhold

til dyreværnsloven. Det indebærer blandt andet, at en behandling af dyr i

overensstemmelse med en forsøgstilladelse er lovlig, uanset at behandlingen

måtte overskride de grænser, der gælder for behandling af dyr i henhold til

dyreværnsloven. Omvendt vil en behandling af dyr, som er i strid med

dyreforsøgslovens regler, tillige kunne indebære en overtrædelse af

dyreværnslovens

regler for eksempel om forsvarlig behandling af dyr. Om dette er tilfældet,

afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.

Det følger af dyreforsøgslovens § 10, stk. 1, at

Dyreforsøgstilsynet ledes af Rådet for Dyreforsøg, der består af en formand,

der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer, og 10 andre

medlemmer. Det fremgår endvidere af § 10, stk. 2, at

justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. Seks af

medlemmerne udpeges efter udtalelser fra Statens Sundhedsvidenskabelige

Forskningsråd, Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd,

Sundhedsstyrelsen, Dansk Industri, de store sygdomsbekæmpende foreninger, Det

Dyreetiske Råd og fire af medlemmerne udpeges efter udtalelse fra

dyrebeskyttelsesforeninger.

Det fremgår endvidere af lovens § 10, stk. 3, at

justitsministeren ved sammensætningen af rådet så vidt muligt skal sikre, at

der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner,

der har særlig betydning for de opgaver, som er tillagt Dyreforsøgstilsynet.

3.2. Bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning og

opstaldning og om anvendelse af udryddelsestruede og vildtlevende dyr til

forsøg mv.

Justitsministeriet har med hjemmel i dyreforsøgslovens

§ 18 udstedt bekendtgørelse nr. 687 af 25. juli 2003 om forsøgsdyrs

pasning og opstaldning og om anvendelse af udryddelsestruede og vildtlevende

dyr til forsøg mv.

I bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat en række generelle

regler om forsøgsdyrs pasning og opstaldning. Endvidere er der i et bilag til

bekendtgørelsen fastsat specifikke krav til opstaldning af en række

forskellige

arter af forsøgsdyr.

Ifølge § 1, stk. 1, finder bekendtgørelsen

anvendelse på dyr, der er omfattet af lov om dyreforsøg eller af bestemmelser

udstedt i medfør af lovens § 1, stk. 6, samt hvirveldyr, der bliver

indfanget, opdrættet eller er opstaldet med henblik på at indgå i forsøg.

Dyr,

der opdrættes som led i landbrugsmæssig produktion, omfattes dog først af

bekendtgørelsen, når dyret flyttes til det sted, hvor forsøget skal foregå,

eller, hvis forsøget skal foregå i besætningen, fra det tidspunkt forsøget

starter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.

I forlængelse heraf fremgår det af bekendtgørelsens

§ 2, nr. 1, at der ved »forsøgsdyr« i bekendtgørelsen forstås dyr, der

er

omfattet af lov om dyreforsøg eller af bestemmelser udstedt i medfør af

lovens

§ 1, stk. 6, og hvirveldyr, der bliver indfanget, opdrættet eller

er

opstaldet med henblik på at indgå i forsøg.

3.3. Dyreværnsloven

Dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 med senere

ændringer, omfatter efter lovens § 1 alle dyr. Loven regulerer således

også behandlingen af dyr, som frembringes ved hjælp af kloning. Herudover

gælder de almindelige dyreværnsregler i loven som udgangspunkt i forbindelse

med enhver behandling af dyr, således at dyreværnslovens regler om dyreværn

også skal iagttages ved udførelse af genteknologiske tiltag på dyr, medmindre

forholdet er dækket af dyreforsøgsloven.

Den eneste regel i dyreværnsloven, som specifikt retter sig

mod genteknologi, er lovens § 12, stk. 2. Det fremgår heraf, at

justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om - og herunder forbyde -

anvendelsen af bioteknologi, genteknologi og lignende på produktionsdyr i

landbruget. Der henvises til Folketingstidende 1990-1991, tillæg B, sp. 1029,

1034 og 1038.

Bemyndigelsesbestemmelsen i dyreværnslovens § 12,

stk. 2, er alene udnyttet til at forbyde kunstige avlsmetoder, der kan

påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse m.v., jf. § 17 i

bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af

landbrugsdyr.

Det må antages, at bestemmelsen i § 12, stk. 2,

giver justitsministeren bemyndigelse til blandt andet at fastsætte regler om

selve anvendelsen af de teknikker, som involverer genteknologi og lignende på

produktionsdyr. Imidlertid indeholder § 12, stk. 2, kun hjemmel til

at fastsætte bestemmelser om produktionsdyr, mens der i nærværende lovforslag

fastsættes regler om anvendelsen af klonings- og genmodificeringsteknikker på

alle typer af dyr.

3.4. Genteknologiloven

Lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002 om miljø og

genteknologi (genteknologiloven), indeholder regler for fremstilling og

anvendelse af genetisk modificerede organismer, herunder genetisk

modificerede

dyr. Loven omfatter derimod ikke embryonal kloning og somatisk kloning. De

forskellige former for kloning er nærmere beskrevet nedenfor under pkt. 4.1.

Loven gennemfører

Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af

genetisk modificerede organismer, jf. nærmere nedenfor under pkt. 9.2., samt

Rådets direktiv 90/219/EØF af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af

genetisk modificerede mikroorganismer.

Genteknologilovens anvendelsesområde er imidlertid udvidet

i forhold til anvendelsesområdet for direktivet om indesluttet anvendelse,

idet

loven også omfatter genetisk modificerede planter og dyr under indesluttede

forhold.

Af genteknologilovens § 1 fremgår det, at loven skal

medvirke til at værne miljø og natur, så samfundsudviklingen kan ske på et

bæredygtigt grundlag i overensstemmelse med etiske værdier og i respekt for

menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal

desuden medvirke til at beskytte menneskets sundhed i forbindelse med

genteknologi.

Forskning, undersøgelse, udvikling og anvendelse af

genetisk modificerede enkeltceller, dyrecellekultur og hele dyr samt forsøg

på

dyr og behandling af dyr under indesluttede forhold er omfattet af § 7 i

genteknologiloven, hvoraf det fremgår, at forskning og storskalaforsøg m.v.,

hvor der fremstilles og/eller anvendes genetisk modificerede celler,

cellekulturer eller dyr, kun må foregå i laboratorier eller områder, der er

godkendt

til dette formål i henhold til regler udstedt efter arbejdsmiljøloven.

Forskningen med genteknologi skal ske under betingelser, som sikrer miljø,

natur og sundhed. Arbejdstilsynet, som er den ansvarlige myndighed, foretager

i

hvert tilfælde en selvstændig vurdering af den konkrete aktivitet. Reglerne

findes i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 642 af 28. juni 2001 om

genteknologi og arbejdsmiljø og de tilhørende At-vejledninger fra

Arbejdstilsynet.

Endvidere fremgår det af lovens § 9, at genetisk

modificerede organismer ikke må udsættes uden godkendelse fra

miljøministeren.

Lovens § 8 indeholder regler om produktion under

indesluttede forhold. Skov- og Naturstyrelsen godkender produktion med

genetisk

modificerede dyr efter bekendtgørelse nr. 829 af 3. oktober 2002 om

godkendelse

af produktion med genetisk modificerede planter og dyr.

3.5. Lov om hold af dyr

Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr indeholder

tillige regler om klonede og genmodificerede dyr. Det fremgår af lovens

§ 1, at formålet med loven er at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig

vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden og menneskers og

dyrs sundhed samt til produktionen tilgodeses. Endvidere er det lovens formål

at sikre grundlaget for afstamning og kvalitet i dyreholdet.

Det følger af lovens § 11, at ministeren for

fødevarer, landbrug og fiskeri kan træffe bestemmelse og fastsætte regler om

anvendelse, omsætning, indførsel og udførsel af genteknologisk fremstillede

og

klonede dyr samt om forudgående anmeldelse eller godkendelse.

Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for at

fastsætte regler om, at alle genteknologisk fremstillede dyr skal vurderes ud

fra de hensyn, som loven skal varetage, før dyrene kan anvendes, indføres

eller

udføres.

Bemyndigelsen i lovens § 11 er endnu ikke udnyttet.

4.

Udvalgets

overvejelser

4.1. Definition af kloning og genmodificering

Kloning af dyr betyder, at der dannes en genetisk set

næsten identisk kopi“ af et andet dyr. Kloning kan foretages ved hjælp

af to

metoder, som er meget forskellige såvel metodemæssigt som anvendelsesmæssigt.

Ved

embryonal kloning

deles et

nyligt dannet fosteranlæg i flere fosteranlæg, der indsættes i en rugemor.

Rugemoderen føder herefter genetisk identiske dyr, men man kender i

princippet

ikke dyrenes fulde egenskaber og udseende, førend dyrene er født.

Somatisk kloning

,

ofte kaldet voksenkloning, sker ved,

at man tager kernen fra en dyrecelle og indsætter den i en ægcelle, hvis

kerne

er fjernet. Nogen tid efter at celledelingen er påbegyndt, indsættes

fosteranlægget i en rugemor. Det fødte dyr er genetisk set næsten identisk

(en

klon) med donordyret, der har leveret donorcellen.

Genmodificering

betyder, at dyr kunstigt får ændret

deres arveanlæg. Hvis genmodificeringen foretages på somatiske celler - det

vil

sige kropsceller, som ikke er kønsceller - vil ændringen ikke videreføres til

eventuelt afkom, idet kun ændringer i kønscellernes arvemateriale nedarves.

Genmodificering på somatiske celler vil ikke have nogen betydning for

videreavl

af dyrene. Udvalget har ved udarbejdelsen af rapporten set bort fra denne

type

af genmodificering.

Genmodificering, hvor dyr kunstigt får ændret deres

arveanlæg, kan enten ske ved indsættelse af genmateriale (transgen), der

normalt ikke er forekommende i den pågældende dyreart, eller ved ændringer af

det normalt forekommende genmateriale, for eksempel ved at slette eller

kopiere

gener eller dele heraf. Indsættelse af nyt genmateriale kan foretages på

flere

måder. Hvis placeringen i arvematerialet ikke er vigtig, kan man ved såkaldt

mikroinjektion indsprøjte transgenet i et befrugtet æg, hvorefter

integrationen

sker tilfældigt. Hvis den præcise placering derimod er vigtig, for eksempel

ved

inaktivering af eksisterende arveanlæg, så kan dette i mus - og for tiden kun

i

mus - gøres ved at dyrke embryonale stamceller, det vil sige dyrke

stamceller,

som er udtaget fra blastocysten (det befrugtede æg). Stamcellerne bliver

herefter genetisk modificeret i et reagensglas og derpå indsat i et

fosteranlæg, der herefter indsættes i en rugemor. Dette kaldes embryonal

stamcelletransfektion, og de dannede dyr kaldes knock-out dyr. På andre

dyrearter

end mus kan man indtil videre kun lave sådan målrettet genmodificering og

dermed knock-out dyr ved at genmodificere somatiske celler, for eksempel

bindevævsceller, der herefter somatisk klones.

Der henvises i øvrigt til kapitel 3.4 og 3.5 i udvalgets

rapport.

4.2. Dyrevelfærdsmæssige og etiske overvejelser

Det er udvalgets opfattelse, at somatisk og i øvrigt også

embryonal kloning ikke er uproblematisk for de dyr, der fødes i første

generation. Det vil sige de dyr, der er det direkte resultat af kloningen,

ligesom de dyr, der gennemfører drægtigheden med disse dyr, også kan

påvirkes.

For tiden er det kun omkring halvdelen af de somatisk klonede museembryoner,

der overlever de første 5 uger, og kun omkring 8 procent der fødes. Det anses

ikke for at være et velfærdsproblem for de klonede dyr, at de ikke bliver

bragt

til verden.

Første generation af somatisk klonede dyr vokser ofte med

en vækstrate, som er sammenlignelig med ikke-klonede individer, men de kan

udvise væsentlige ændringer i deres indhold af kroppens hormoner i op til 50

dage efter fødslen. Livslængden for klonede dyr synes i nogle studier at være

kortere, eksempelvis fordi de ofte udvikler dødelige sygdomme.

Udvalget er på den baggrund af den opfattelse, at

belastninger som følge af somatisk kloning kan opstå både hos rugedyret, hos

fosteret – når det er udviklet tilstrækkeligt til at kunne opfatte

belastninger

– og hos det fødte dyr.

De beskrevne påvirkninger føres formentlig ikke videre til

anden generation, når der avles på somatisk klonede individer. Disse dyr er

derfor at betragte som helt almindelige dyr, forudsat at den oprindelige klon

ikke ved kloningen er genmodificeret, eller at tilblivelsen af dyret i anden

generation er sket ved en ny kloning.

For så vidt angår genmodificeringsteknikker, er udvalget af

den opfattelse, at de velfærdsproblemer, der måtte opleves, primært knytter

sig

til det transgen, der er sat ind, eller manglen på det gen, der er sat ud af

funktion. Et betragteligt udsnit af de genmodificerede dyr oplever

velfærdsproblemer

som følge heraf.

Ifølge udvalget er den væsentligste velfærdstrussel ved

genmodificering, at man med de transgene teknikker har fået mulighed for at

lave ændringer, der er mere specifikke, end hvad man har kunnet opnå ved den

selektive avl.

Udvalget finder, at nogle ændringer frembragt ved

genmodificering kan være belastende på en måde, som ikke tidligere har kunnet

forekomme. Man kan eksempelvis ophæve funktionen af gener, som styrer fostres

organudvikling, hvilket man ikke i lige så høj grad har kunnet avle sig til.

Nogle belastninger er helt forudsigelige og ønskede effekter af

genmodificeringen, som når man laver mus, der udvikler sygdomme som for

eksempel cystisk fibrose. Det er her forholdsvis enkelt at foretage en

risikovurdering svarende til den, der bør udøves ved enhver anden form for

dyreforsøg. Visse belastninger for genmodificerede dyr er dog bivirkninger af

genmodificeringen, forstået på den måde, at transgenet eller

genfunktionsophævelsen har en utilsigtet effekt, som ofte kan forstyrre

forskningen, for eksempel ved at øge variationen dyrene imellem og derved øge

antallet af dyr, der skal anvendes i et forsøg. Det vil ikke altid være

muligt

at forudse sådanne bivirkninger.

Udvalget er ud over de dyrevelfærdsmæssige belastninger

opmærksom på, at der er andre etiske overvejelser, som er mindre klart

relateret til gængs videnskabelig tænkemåde. Disse overvejelser sammenfatter

udvalget

under begrebet dyrs integritet.

Udvalget definerer dyrs integritet som noget mere end

dyrevelfærd. Således kan integriteten blive krænket, uden at noget dyr føler

smerte, eller på anden måde oplever nedsat velfærd. Når integriteten bliver

krænket, er der i en eller anden forstand tale om, at dyrene ud over det

velfærdsmæssige bliver påvirket på en måde, som mange mennesker finder

foruroligende.

Som eksempel, hvor mange vil mene, at dyrs integritet

bliver krænket, nævner udvalget fremavl af blinde høner med henblik på at

undgå

fjerpilning og kannibalisme. Der kan argumenteres for, at hønerne ikke har

noget velfærdsproblem, men måske ligefrem har en forbedret velfærd. Alligevel

vil mange givetvis mene, at dyrene lider skade – at deres liv er

reduceret –

fordi mennesket har frataget dem synet.

4.3. Anbefalinger til regulering

Udvalget finder, at man ikke uden nærmere begrundelse og

etisk overvejelse kan tillade sig at anvende bioteknologiske teknikker på

dyr.

Efter udvalgets opfattelse må enhver form for brug af

bioteknologi på dyr, herunder kloning og genmodificering, vurderes ud fra et

proportionalitetsprincip. Udvalget finder således, at der bør foretages en

afvejning af teknologiens negative følger, for eksempel nedsat dyrevelfærd,

krænkelse af dyrets integritet eller øget risici for skader på miljøet, over

for de fordele anvendelsen af teknologien kan medføre, for eksempel nye

sygdomsbehandlinger af mennesker og dyr.

Udvalget finder ikke, at der i lovgivningen skal skelnes

mellem embryonal og somatisk kloning uanset, at embryonal kloning på

nuværende

tidspunkt er teknisk mere udviklet end somatisk kloning.

Efter udvalgets opfattelse er det på nuværende tidspunkt

ikke etisk og samfundsmæssigt forsvarligt at anvende klonings- og

genmodificeringsteknikker til at frembringe dyr til produktion af fødevarer

og

andre landbrugsprodukter. Udvalget lægger i den forbindelse navnlig vægt på,

at

brug af bioteknologi på dyr i denne situation kan ske på bekostning af

dyrenes

velfærd, integritet og sundhed, uden at der efter udvalgets opfattelse er

tale

om opfyldelse af et væsentligt behov.

Udvalget ser derimod muligheder i – og finder det

forsvarligt – at anvende de pågældende teknikker i forbindelse med

forskning,

der kan føre til vigtig viden om sygdomme hos mennesker og dyr. Det skal i

den

forbindelse bemærkes, at biomedicinsk forskning med henblik på at udvikle nye

metoder til behandling af alvorlige sygdomme hos mennesker og dyr i høj grad

er

afhængig af disse og andre teknologiske muligheder.

Udvalget anbefaler på den baggrund som supplement til den

gældende lovgivning, at der i dansk lovgivning fastsættes specifikke regler

for

kloning og genmodificering af dyr, og at det alene bliver tilladt at klone og

genmodificere dyr, herunder importere og fremavle sådanne dyr, såfremt det

tjener et væsentligt formål.

Ved væsentlige formål forstår et flertal, bestående af 10

ud af udvalgets 11 medlemmer,

grundforskning,

anvendt forskning

rettet mod at forbedre sundhed og miljø,

fremstilling og avl

af dyr, der producerer stoffer af væsentlig gavn for sundhed og miljø, og

undervisning på

højere læreanstalter og undervisning af personer, der skal udføre disse

teknikker.

Ved væsentlige formål forstår et mindretal på 1 medlem,

forskning

vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af væsentlige specifikke sygdomme hos

mennesker og dyr,

fremstilling og avl

af dyr, der producerer biomedicinske stoffer til forebyggelse og bekæmpelse

af

væsentlige specifikke sygdomme hos mennesker og dyr, og

undervisning på

højere læreanstalter og undervisning af personer, der skal udføre disse

teknikker.

4.4. Administration af reglerne

For så vidt angår administrationen af regelsættet anbefaler

et enigt udvalg blandt andet,

at tilladelser til

brug af bioteknologi på dyr (kloning og genmodificering) i forbindelse med

projekter udstedes af et forvaltningsorgan, der besidder den fornødne faglige

ekspertise inden for videnskab og dyrevelfærd,

at ansøgninger om

tilladelse til projekter, som ikke skønnes at ville være til væsentlig gavn,

kan nægtes. I den forbindelse skal grundforskningsprojekter primært vurderes

ud

fra deres kvalitet,

at der hersker

åbenhed omkring sagsbehandlingen i forvaltningsorganet, blandt andet ved at

alle tilladelser registreres i en offentligt tilgængelig database, og

at det sikres, at

forvaltningsorganet til enhver tid har mulighed for anmeldt såvel som

uanmeldt

at inspicere dyr, der holdes og avles i medfør af de udstedte tilladelser.

5. Justitsministeriets overvejelser

Justitsministeriet fremsætter lovforslaget for at opfylde

en del af de anbefalinger, som udvalget vedrørende genmodificerede og klonede

dyr er kommet med. Der henvises til ministeren for videnskab, teknologi og

udviklings brev af 14. maj 2004 til Udvalget for Videnskab og Teknologi (Alm.

del – bilag 274), hvor der redegøres for, hvorfor dele af anbefalingerne

ikke

vil blive gennemført. Brevet er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.

5.1. Definition af kloning og genmodificering

Som beskrevet i pkt. 4.1. har udvalget i sin rapport

redegjort for, hvad der skal forstås ved kloning og genmodificering af dyr

samt

de metoder, hvorved kloning og genmodificering foretages.

Genmodificering foretaget på somatiske celler er ikke

omfattet af lovforslaget, idet denne form for genmodificering ikke kunstigt

ændrer dyrets arveanlæg, og der er derfor ikke de samme betænkeligheder

forbundet

med denne form for genmodificering, som ved andre former for genmodificering.

Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 5. Genmodificering

foretaget

på somatiske celler er imidlertid fortsat omfattet af de almindelige

bestemmelser i dyreforsøgsloven i det omfang, der er tale om et dyreforsøg.

Fastlæggelsen af, hvad der skal forstås ved kloning og

genmodificering af dyr, er ikke knyttet til de i dag kendte metoder på

området.

Også fremtidige metoder til kloning og genmodificering vil være omfattet af

lovforslagets anvendelsesområde, selv om disse metoder ikke er beskrevet i

udvalgets rapport.

5.2. Dyrevelfærdsmæssige og etiske overvejelser

Som beskrevet i pkt. 4.2. har udvalget i sin rapport

fundet, at der kan være en række dyrevelfærdsmæssige betænkeligheder og

etiske

overvejelser forbundet med kloning og genmodificering af dyr.

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at der kan være

dyrevelfærdsmæssige betænkeligheder forbundet med kloning og genmodificering.

Justitsministeriet er endvidere opmærksom på, at der kan være etiske

overvejelser forbundet med kloning og genmodificering af dyr, navnlig fordi

anvendelsen af disse teknikker kan udgøre en krænkelse af dyrs integritet,

jf.

ovenfor pkt. 4.2.

Justitsministeriet forudsætter, at der ved administrationen

af de foreslåede regler tages højde for de velfærdsmæssige betænkeligheder

samt

tages højde for det indgreb i dyrenes integritet, som kloningen eller

genmodificeringen medfører.

5.3. Kloning og genmodificering af dyr

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at det alene

skal være tilladt at klone og genmodificere dyr, hvis det tjener et

væsentligt

formål.

Justitsministeriet finder, at denne anbefaling bør

gennemføres ved en selvstændig lov om kloning og genmodificering af dyr og

ikke

ved en ændring af dyreforsøgsloven. Baggrunden for dette er, at det ikke kan

udelukkes, at nogle af de procedurer som indebærer kloning eller

genmodifikation, inden for en kortere årrække vil blive betragtet som

rutineprocedurer, og derfor ikke vil være omfattet af dyreforsøgsloven.

Udgangspunktet i dag vil dog være, at kloning og

genmodificering af dyr udgør et dyreforsøg, da der både er tale om et forsøg,

og da dette forsøg overskrider det såkaldte kanylekriterie, jf. pkt. 3.1.

ovenfor. Som nævnt kan det imidlertid ikke udelukkes, at man i fremtiden vil

kunne klone eller genmodificere et dyr, uden at dette udgør et dyreforsøg,

enten fordi der ikke længere er tale om et forsøg – fordi det er blevet

en

rutineprocedure – eller fordi forsøget ikke længere overskrider

kanylekriteriet. For at sikre, at alle former for kloning og genmodificering

-

herunder teknikker, som er rutineprocedurer - bliver reguleret, er det

nødvendigt at lave en regulering, som er uafhængig af dyreforsøgsloven.

På den baggrund foreslås anbefalingen gennemført således,

at kloning og genmodificering af hvirveldyr kræver tilladelse, og således at

der kun kan gives tilladelse, hvis det vurderes, at kloningen eller

genmodificeringen

sker med et af de formål, som er opregnet i lovforslagets § 1,

stk. 2.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i

§ 1, stk. 3, at der i forbindelse med behandlingen af disse sager

skal foretages en vurdering af, om kloningen eller genmodificeringen er til

væsentlig gavn. Det er således ikke tilstrækkeligt, at kloningen eller

genmodificeringen har et formål, som er omfattet af lovforslagets § 1,

stk. 2. Hvis kloningen eller genmodificeringen ikke er til væsentlig

gavn,

skal ansøgningen afslås. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til

lovforslagets § 1, stk. 3, nedenfor.

5.4. Anvendelse af klonede og genmodificerede dyr til

dyreforsøg

Udvalget har endvidere anbefalet, at det alene skal være

tilladt at importere klonede og genmodificerede dyr, hvis det tjener et

væsentligt formål.

Justitsministeriet foreslår i stedet, at der gennemføres en

regulering af anvendelsen af genmodificerede og klonede dyr til dyreforsøg.

Der

henvises til lovforslagets § 1, stk. 1, 2. pkt., hvorefter

anvendelse

af klonede og genmodificerede dyr til forsøg kræver tilladelse, og således at

der kun kan gives tilladelse, hvis det vurderes, at anvendelsen sker med et

af

de formål, som er opregnet i lovforslagets § 1, stk. 2.

Lovforslaget gennemfører således ikke udvalgets anbefaling

om regulering af import, ligesom den foreslåede regulering ikke omhandler

anvendelse af klonede og genmodificerede dyr til andre formål end dyreforsøg.

Om baggrunden herfor henvises til ministeren for videnskab, teknologi og

udviklings brev af 14. maj 2004 til Udvalget for Videnskab og Teknologi (Alm.

del – bilag 274), som er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.

En regulering af anvendelse af klonede og genmodificerede

dyr til dyreforsøg vil sikre, at alle klonede og genmodificerede dyr –

uanset

om dyret er importeret eller om dyret er fremstillet eller avlet i Danmark

–

kun bliver brugt til dyreforsøg, hvis formålet med forsøget svarer til et af

de

væsentlige formål, som udvalget anbefaler i rapporten.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i

§ 1, stk. 3, at der i forbindelse med behandlingen af disse sager

skal foretages en vurdering af, om anvendelsen af klonede eller

genmodificerede

dyr er til væsentlig gavn. Det er således ikke tilstrækkeligt, at anvendelsen

har et formål, som er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2. Hvis

anvendelsen ikke er til væsentlig gavn, skal ansøgningen afslås. Der henvises

i

øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3, nedenfor.

5.5. Avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr

Udvalget har endelig anbefalet, at det alene skal være

tilladt at fremavle klonede og genmodificerede dyr, hvis det tjener et

væsentligt formål.

For så vidt angår avl af klonede og genmodificerede dyr,

der ikke er forsøgsdyr, henvises der til ministeren for videnskab, teknologi

og

udviklings brev af 14. maj 2004 til Udvalget for Videnskab og Teknologi (Alm.

del – bilag 274), hvor der redegøres for, hvorfor denne del af

anbefalingen

ikke nu foreslås gennemført. Brevet er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.

Justitsministeriet foreslår, at anbefalingen vedrørende avl

af klonede og genmodificerede forsøgsdyr gennemføres ved, at de ovenfor

foreslåede regler om kloning og genmodificering finder tilsvarende anvendelse

på avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr, jf. lovforslagets § 1,

stk. 4.

Ved forsøgsdyr forstås dyr, der er omfattet af lov om

dyreforsøg eller af bestemmelser udstedt i medfør af dyreforsøgslovens

§ 1, stk. 6, og hvirveldyr, der bliver indfanget, opdrættet eller

er

opstaldet med henblik på at indgå i forsøg, jf. § 2, nr. 1, i

bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om anvendelse af

udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg mv.

Fødslen af et klonet eller genmodificeret dyr i første

generation betragtes ikke isoleret set som et dyreforsøg, men et betragteligt

udsnit af levendefødt afkom vil være så belastet af kloningen eller

genmodificeringen, at selve det at lade afkommet føde i sig selv må betragtes

som et dyreforsøg. Der henvises til pkt. 4.2. ovenfor om udvalgets

overvejelser

vedrørende de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af teknikkerne.

For så vidt angår avl af klonede forsøgsdyr forudsættes

det, at der, som led i tilladelsen til selve kloningen, tillige tages

stilling

til, om kloningen må resultere i fødsel af færdigudviklede individer. Hermed

tages der også stilling til, om avlen af klonen tjener et væsentligt formål.

Anden generation af klonede dyr – det vil sige afkom af den

oprindelige klon – er at betragte som helt almindelige dyr, forudsat at

den

oprindelige klon ikke samtidig er genmodificeret eller, at tilblivelsen af

dyret i anden generation er sket ved en ny kloning. Ved anden generation er

der

således ikke tale om at fremavle et klonet dyr, hvorfor denne avl ikke er

omfattet af lovforslaget.

For så vidt angår avl af genmodificerede forsøgsdyr

forudsættes det, at der, som led i tilladelsen til selve genmodificeringen,

tillige tages stilling til, om genmodificeringen må resultere i fødsel af

færdigudviklede individer. Endvidere kan der, som led i tilladelsen til selve

genmodificeringen, gives tilladelse til, at der avles på den pågældende

stamme

af genmodificerede forsøgsdyr.

Det forudsættes, at opdrættere af genmodificerede

forsøgsdyr oftest – ud fra det genmodificerede dyrs egenskaber –

vil kunne

sandsynliggøre, til hvilket formål dyret avles. Fremavles der eksempelvis

genmodificerede dyr, som udvikler specifikke sygdomme, vil der være en

formodning for, at disse skal anvendes til forskning i de omhandlede

sygdomme.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i

§ 1, stk. 3, at der i forbindelse med behandlingen af disse sager

skal foretages en vurdering af, om avlen af klonede eller genmodificerede

forsøgsdyr

er til væsentlig gavn. Det er således ikke tilstrækkeligt, at avlen har et

formål, som er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1-4. Hvis

avlen ikke er til væsentlig gavn, skal ansøgningen afslås. Der henvises i

øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3, nedenfor.

5.6. Administration af reglerne

Udvalget har anbefalet, at reglerne administreres af et

forvaltningsorgan, som opfylder visse krav, herunder blandt andet krav om

faglig ekspertise, mulighed for at afslå at give tilladelse til projekter,

som

ikke skønnes at være til væsentlig gavn, åbenhed omkring sagsbehandlingen

samt

mulighed for at inspicere de pågældende dyr, jf. ovenfor pkt. 4.4.

Justitsministeriet er enig med udvalget i, at

administrationen af reglerne skal foretages af et forvaltningsorgan, som

opfylder disse krav.

Justitsministeriet foreslår, at Dyreforsøgstilsynet, som

allerede i dag administrerer reglerne om dyreforsøg, bliver det

forvaltningsorgan, som administrerer de foreslåede regler.

Det følger af dyreforsøgslovens § 10, stk. 3, at

justitsministeren ved sammensætningen af Rådet for Dyreforsøg – som

leder

Dyreforsøgstilsynet – så vidt muligt skal sikre, at der blandt rådets

medlemmer

er personer med indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning

for

de opgaver, som er tillagt Dyreforsøgstilsynet. Det er Justitsministeriets

opfattelse, at dette sikrer, at Dyreforsøgstilsynet besidder den fornødne

faglige ekspertise inden for videnskab og dyrevelfærd.

Efter dyreforsøgslovens § 1, stk. 4, kan Dyreforsøgstilsynet

afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at

være

til væsentlig gavn. En tilsvarende bestemmelse er foreslået i lovforslagets

§ 1, stk. 3.

Det foreslås i lovforslagets § 2, at

Dyreforsøgstilsynet får mulighed for såvel anmeldt som uanmeldt at inspicere

dyr, der holdes og avles i medfør af tilladelser udstedt af tilsynet, jf.

dyreforsøgslovens § 11.

Justitsministeriet er endvidere enig med udvalget i, at der

skal herske åbenhed omkring sagsbehandlingen i det forvaltningsorgan, der

administrerer regelsættet. Alle Dyreforsøgstilsynets afgørelser

offentliggøres

på tilsynets hjemmeside sammen med ansøgerens beskrivelse af det forsøg, som

påtænkes udført. Det forudsættes, at denne praksis tillige vil finde

anvendelse

for ansøgninger, som er omfattet af dette lovforslag.

Det er endvidere muligt ud fra de oplysninger, der er

tilgængelige på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside, at søge om aktindsigt i

Dyreforsøgstilsynets dokumenter vedrørende en konkret sag. Som udgangspunkt

behandles

en sådan ansøgning om aktindsigt efter de almindelige regler herom i

offentlighedsloven. Retten til aktindsigt omfatter dog ikke adgang til at

blive

gjort bekendt med identiteten, herunder navne, adresser og telefonnumre, på

de

personer, der udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål, jf.

dyreforsøgslovens § 19.

6. Forslagets økonomiske og administrative

konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative

konsekvenser af betydning for det offentlige.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og

administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige

konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten m.v.

9.1. Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af

dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål

Der er i EU-regi fastsat fælles minimumsnormer for

beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål i

Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr,

der

anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål.

Direktivet nævner ikke specifikt dyreforsøg, som omfatter

kloning og genmodificering af dyr. Da der er tale om minimumskrav, kan

medlemsstaterne fastsætte videregående krav i national lovgivning, hvis

kravene

i øvrigt er forenelige med EF-traktaten, herunder bestemmelserne om fri

bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital.

Lovforslaget findes at være foreneligt med direktivet.

9.2. Udsætningsdirektivet

Udsætning og markedsføring af genetisk modificerede

organismer er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2001/18/EF)

af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer

og

om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, som ændret ved EP/Rfo 1829/2003

(udsætningsdirektivet). Direktivet hører under Miljøministeriets ressort.

Formålet med direktivet er, i overensstemmelse med

forsigtighedsprincippet, at foretage en indbyrdes tilnærmelse af

medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt at beskytte

menneskers sundhed og miljøet i forbindelse med udsætning i miljøet og

markedsføring af genetisk modificerede organismer.

Det fremgår af direktivets artikel 2, nr. 1, at der ved

»organisme« forstås enhver biologisk enhed, der er i stand til at replikere

eller overføre genetisk materiale. Det betyder, at også genetisk modificerede

dyr er omfattet af direktivet. Derimod omfatter direktivet ikke klonede

organismer, medmindre disse også er genetisk modificerede.

Godkendelse efter direktivet kan opnås til

forsøgsudsætninger (udsætning i ethvert andet øjemed end markedsføring) og

til

markedsføring. Den første godkendelse er en national afgørelse, mens

godkendelsen til markedsføring foretages efter en fælles EU-beslutning, som

medfører, at den godkendte organisme frit kan markedsføres overalt i

Fællesskabet.

Det følger af direktivets artikel 2, at udsætning og markedsføring

ikke omfatter de situationer, hvor der anvendes specifikke eller tilpas

strenge

indeslutningsforanstaltninger for at begrænse genmodificerede organismers

kontakt med befolkningen og miljøet og dermed sikre et højt sikkerhedsniveau.

Genmodificerede forsøgsdyr under indesluttede forhold er

som følge heraf ikke omfattet af udsætningsdirektivet.

Lovforslaget findes at være foreneligt med direktivet.

9.3. Europarådets dyreforsøgskonvention

Danmark ratificerede den 8. september 2000 den europæiske

konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre

videnskabelige formål (Europarådskonventionen).

Europarådskonventionens formål er i videst muligt omfang at

begrænse anvendelsen af dyr til forsøg, at beskytte dyr, der anvendes i

forsøg,

der vil kunne forårsage smerte, lidelse, angst eller varigt mén, og at sikre,

at sådanne lidelser, hvis de er uundgåelige, reduceres mest muligt.

Konventionen indeholder i artikel 2 en opregning af de

formål, hvortil der må foretages forsøg med dyr. Disse formål svarer til de

formål, som er opregnet i dyreforsøgslovens § 1, stk. 2, nr. 1-7.

Endvidere indeholder konventionen bestemmelser om dyrenes

pasning og opstaldning, om forsøgenes udførelse, om kvalifikationskrav, om

virksomheder, som opdrætter, leverer eller bruger dyr til forsøg samt om

statistiske oplysninger om dyreforsøg.

Det forudsættes, at de formål, som er opregnet i

lovforslagets § 1, stk. 2, ikke har et bredere anvendelsesområde

end

de formål, der er opregnet i konventionens artikel 2.

Lovforslaget er efter Justitsministeriets opfattelse

foreneligt med Danmarks folkeretlige forpligtelser efter

Europarådskonventionen.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Lovforslaget har været sendt i høring hos Danmarks

Veterinærinstitut, NeuroSearch A/S, Løvens Kemiske Fabrik, Novo Nordisk A/S,

Dyrenes Beskyttelse, Statens Serum Institut, Det Dyreetiske Råd,

Dyreforsøgstilsynet,

Århus Universitet, Odense Universitet, Aalborg Sygehus Nord, Nordisk Samfund

til bekæmpelse af misbrug af dyr, Solweig Wagners initiativ til afskaffelse

af

dyreforsøg, Handelskammeret, Scantox A/S, Dyreforeningen Kattens Værn,

Taconic

M&B, Inges Kattehjem, Dyrefondet, H. Lundbeck A/S, Københavns

Universitet,

Foreningen for Polio-, Trafik- og Ulykkeskadede, Danmarks Jordbrugsforskning,

Arbejdsgruppen »Dyrenes Stemme«, DakoCytomation Denmark A&S,

Gigtforeningen, Foreningen Hestens Værn, Dansk Industri, Hjerteforeningen,

Sundhedsstyrelsen, Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr, Dyreværnsrådet,

Daniche, Scleroseforeningen, Landsforeningen til oplysning om og afskaffelse

af

vivisektion, Dyrenes Venner, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Statens

Jordbrugs- og Veterinær- Videnskabelige Forskningsråd, Statens

Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Den Danske Dyrlægeforening,

Landsforeningen

for Husdyrenes Vel, Kræftens Bekæmpelse, Miljøstyrelsen, Lægemiddel Industri

Foreningen, Dansk Dyreværn Århus, Forbrugergruppen for Dyrevelfærd,

Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn, Fonden

til Sygdomsbekæmpelse uden Dyreforsøg, Landsforeningen Komitéen mod

Dyreforsøg,

Rektorkollegiet, Arbejdsmiljøinstituttet, Danmarks Miljøundersøgelser,

Landsforeningen LEV, Akademiet for de tekniske videnskaber, Dansk

Sygeplejeråd,

Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Det Kongelige Danske

Videnskabernes Selskab, Det Veterinære Sundhedsråd, Landbrugsraadet, Rådet

for

Teknologi og Innovation, Statens Teknisk- Videnskabelige Forskningsråd,

Teknologirådet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet

for

Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skov- og Naturstyrelsen, De Danske

Landboforeninger, Danske Slagterier, Landsudvalget for Svin,

Amtsrådsforeningen,

Miljøministeriet, Dyrenes Dags Komité, Landsorganisationen i Danmark,

Dyreværnsforeningen Freja, Specialarbejderforbundet i Danmark,

Landsforeningen

af Danske Svineproducenter, Slagteriernes Forskningsinstitut,

Fødevaredirektoratet, WSPA, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Familielandbrug, Kødbranchens Fællesråd,

Kommunernes

Landsforening, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Center for Etik og Ret.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv hvilke)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv hvilke)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten m.v.

Der henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 9

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af bestemmelsens

stk. 1, 1. pkt.

, at kloning og genmodificering af hvirveldyr

kun må ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.

Kloning af dyr indebærer, at der dannes en næsten genetisk

identisk »kopi« af et andet dyr. Genmodificering betyder, at dyr kunstigt får

ændret deres arveanlæg. De forskellige former for kloning og genmodificering

er

nærmere beskrevet ovenfor under pkt. 4.1.

Bestemmelsen omfatter kun hvirveldyr, hvilket svarer til

anvendelsesområdet for lov om dyreforsøg. Hvirveldyr adskiller sig fra de

hvirvelløse dyr ved at have et skelet og et centralnervesystem. Hvirveldyr

kan

underopdeles i fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr. De hvirvelløse dyr

omfatter blandt andet insekter, orme, gopler m.v.

Bestemmelsen omfatter selve kloningen eller

genmodificeringen af et dyr, altså det indgreb der foretages på et dyr, når

det

klones eller genmodificeres.

Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.,

at anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg kun må

ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Denne del af bestemmelsen

omfatter

anvendelsen af allerede klonede eller genmodificerede dyr til dyreforsøg,

uanset om det pågældende dyreforsøg indebærer kloning eller genmodificering.

Alle klonede og genmodificerede dyr, der anvendes til dyreforsøg, er omfattet

af denne del af bestemmelsen, uanset om dyrene oprindeligt er avlet eller

importeret med henblik på dyreforsøg.

Dyreforsøg skal forstås i overensstemmelse med § 1,

stk. 1, i lov om dyreforsøg, hvilket vil sige anvendelse af hvirveldyr

til

forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller

varigt mén for dyrene. Definitionen af dyreforsøg er nærmere beskrevet

ovenfor

under pkt. 3.1.

Reglerne om godkendelse til genteknologiske forsøg i

genteknologiloven samt i administrative forskrifter udstedt i medfør heraf

finder

anvendelse ved siden af reglerne i dette lovforslag. Der henvises i øvrigt

til

beskrivelsen af genteknologiloven ovenfor under pkt. 3.4.

Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets overvejelser

omkring kloning og genmodificering samt anvendelse af klonede og

genmodificerede dyr til forsøg ovenfor under pkt. 5.3. og 5.4.

Tilladelse efter stk. 1 meddeles af

Dyreforsøgstilsynet. Dyreforsøgstilsynet træffer afgørelse i disse sager

efter

det regelsæt, som i øvrigt gælder for Dyreforsøgstilsynet. Der henvises i

øvrigt til bemærkningerne om Dyreforsøgstilsynet ovenfor under pkt. 5.6.

Det følger af bestemmelsen i

stk. 2,

at Dyreforsøgstilsynet kun kan meddele tilladelse til

at klone og genmodificere hvirveldyr samt til at anvende klonede og

genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg, hvis det opfylder et af de i

stk. 2, nr. 1-4, nævnte formål.

Bestemmelsen i stk. 2 angiver de formål, til hvilke

der kan meddeles tilladelse. Tilladelser kan ikke meddeles til andre formål.

Afgrænsningen af formålene svarer til de formål, som udvalget vedrørende

genmodificerede

og klonede dyr anbefaler i deres rapport.

Bestemmelsen i

stk. 2,

nr. 1,

angår grundforskning, hvorved forstås studier af mekanismer, uden at

man nødvendigvis søger en direkte klinisk eller industriel anvendelse.

Formålet i

stk. 2,

nr. 2,

angår anvendt forskning rettet mod at forbedre sundhed og miljø. Ved

sundhed forstås forbedring af sundheden for mennesker og dyr, men ikke for

planter.

For så vidt angår fremstilling og avl af dyr, der

producerer stoffer af væsentlig gavn for sundhed og miljø i

stk. 2, nr. 3,

er det i nogle

tilfælde lykkedes forskere at klone og genmodificere dyr, som producerer

stoffer, som kan være til gavn for sundheden, som f.eks. humane proteiner og

antistoffer. F.eks. er der fremstillet geder, der udskiller humane proteiner,

eksempelvis blodkoagulationsfaktorer i deres mælk. På samme måde vil det

kunne

lade sig gøre at fremstille dyr, som producerer stoffer af væsentlig gavn for

miljøet. Derimod vil dyreforsøg, som indebærer fremstilling af produktionsdyr

med særlige egenskaber til brug for produktionen, f.eks. fremstilling af mælk

med en særlig proteinsammensætning eller kød beregnet på et bestemt marked,

ikke falde inden for dette formål.

I medfør af bestemmelsen i

stk. 2, nr. 4,

kan der meddeles tilladelse efter stk. 1,

hvis formålet er undervisning og uddannelse på universiteter og højere

læreanstalter eller ved anden undervisning på tilsvarende niveau og ved

undervisning af personer, der skal beskæftige sig med kloning og

genmodificering.

Der kan ikke med hjemmel i de formål, der er angivet i

stk. 2, gives tilladelse til kloning eller genmodificering af et dyr med

det formål at genskabe uddøde dyrearter eller bevare truede dyrearter.

Endvidere kan der ikke gives tilladelse til kloning eller genmodificering af

kæledyr og hobbydyr.

Det forudsættes i øvrigt, at den nærmere afgrænsning af

formålene fastlægges gennem Dyreforsøgstilsynets praksis.

Bestemmelsen i

stk. 3

medfører, at Dyreforsøgstilsynet ved afgørelsen af sager om tilladelser efter

lovforslaget foretager en proportionalitetsafvejning, som svarer til den

proportionalitetsafvejning, som foretages efter dyreforsøgslovens § 1,

stk. 4. Dyreforsøgstilsynet skal som led i denne

proportionalitetsafvejning foretage en afvejning af klonings- og

genmodificeringsteknikkens negative følger, for eksempel nedsat dyrevelfærd,

herunder velfærden for eventuelt levende født afkom, krænkelse af dyrets

integritet eller øget risici for skader på miljøet, over for de fordele

anvendelsen af teknologien kan medføre. Hvis Dyreforsøgstilsynet skønner, at

de

negative følger overstiger de fordele, anvendelsen af teknologien i det

konkrete tilfælde vil medføre, skal ansøgningen afslås.

I det omfang Dyreforsøgstilsynet ikke er i besiddelse af

det fornødne grundlag til at foretage denne afvejning, forudsættes det, at

Dyreforsøgstilsynet indhenter en udtalelse fra en kompetent myndighed,

institution eller lignende, inden der træffes afgørelse.

Efter den foreslåede bestemmelse i

stk. 4

finder § 1, stk. 1-3, tillige anvendelse på

avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr.

Det medfører, at avl af klonede og genmodificerede

forsøgsdyr kun må ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, samt at

Dyreforsøgstilsynet kun kan meddele tilladelse til avl af klonede og

genmodificerede

forsøgsdyr, hvis avlen opfylder et af de i stk. 2 nævnte formål.

Ved forsøgsdyr forstås dyr, der er omfattet af lov om

dyreforsøg eller af bestemmelser udstedt i medfør af dyreforsøgslovens

§ 1, stk. 6, og hvirveldyr, der bliver indfanget, opdrættet eller

er

opstaldet med henblik på at indgå i forsøg, jf. § 2, nr. 1, i

bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om anvendelse af

udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg mv.

Heraf følger, at forsøgsdyr er hvirveldyr, medmindre andet

er bestemt i medfør af dyreforsøgslovens § 1, stk. 6.

Vedrørende avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr

henvises der i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt. 5.5.

Det fremgår af lovforslagets

stk. 5,

at loven ikke omfatter genmodificering på hvirveldyr,

der udelukkende er genmodificerede i deres somatiske celler.

Ved genmodificering på somatiske celler foretages

genmodificeringen på dyrets kropsceller og ikke på kønscellerne. Ved denne

form

for genmodificering vil ændringen ikke videreføres til eventuelt afkom.

Undtagelsesbestemmelsen i stk. 5 omfatter selve det

indgreb, der foretages ved somatisk genmodificering. Endvidere omfatter

undtagelsesbestemmelsen de dyr, der udelukkende er genmodificerede i deres

somatiske celler.

Dyr, som både er genmodificeret i de somatiske celler samt

i deres kønsceller, er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen.

For så vidt angår genmodificering på somatiske celler,

henvises der i øvrigt de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt. 4.1. og

5.1.

Til § 2

Efter bestemmelsen i

stk. 1

finder reglerne om dyreforsøg i lov om dyreforsøg § 1, stk. 3, 5 og

6, §§ 2-9, §§ 11-15 og §§ 17-19 og i forskrifter udstedt i

medfør heraf tilsvarende anvendelse på kloning og genmodificering af

hvirveldyr

og ved anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg.

Dyreforsøgslovens § 1, stk. 3, omhandler

tilladelser til dyreforsøg med færdige kosmetiske midler, mens § 1,

stk. 5, omhandler demonstration af påtænkte forsøg. Dyreforsøgslovens

§ 1, stk. 6, indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til

at

fastsætte regler om, at anvendelsen af andre dyr end hvirveldyr helt eller

delvist skal være omfattet af loven.

Dyreforsøgslovens § 2 omhandler krav til

forsøgsudøveren m.v., mens det følger af § 3, at Dyreforsøgstilsynet kan

fastsætte nærmere begrænsninger og vilkår for tilladelsen.

Dyreforsøgslovens §§ 4-9 omhandler reglerne for

dyreforsøg, herunder regler om, hvem der kan udføre forsøg, og hvor der kan

udføres forsøg, regler om valg af dyreart, herunder anvendelsen af

alternative

metoder, hvor sådanne må antages at være lige så velegnede. Endvidere er der

regler om bedøvelse af dyret, herunder at dyret ikke må opleve stærk smerte,

anden intens lidelse eller intens angst. Endelig er der regler om

indberetning

til Dyreforsøgstilsynet.

§§ 11-15 i dyreforsøgsloven indeholder bestemmelser om

Dyreforsøgstilsynet og Rådet for Dyreforsøg, herunder bestemmelser om, at

Rådet

for Dyreforsøg og personer, som rådet har bemyndiget hertil, til enhver tid

uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til forsøgslokaler m.v.

med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for tilsynet. Endvidere

er

der bestemmelser om, at Rådet kan give påbud samt om, at Dyreforsøgstilsynets

bestemmelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Endelig

er

der bestemmelser om afgivelse af årsberetning og gebyr for tilladelser til

dyreforsøg.

Dyreforsøgslovens § 17 indeholder en bestemmelse om

tilbagekaldelse af tilladelser, mens der i medfør af § 18 er givet

justitsministeren

bemyndigelse til at fastsætte administrative regler vedrørende en række

forhold

på dyreforsøgsområdet. Det følger endelig af § 19, at retten til

aktindsigt efter offentlighedsloven ikke omfatter adgang til at blive gjort

bekendt med identiteten m.v. på de personer, der udfører forsøg eller passer

dyr til sådanne formål.

Efter bestemmelsen i

stk. 2

finder reglerne om dyreforsøg i lov om dyreforsøg § 1, stk. 5 og 6,

§§ 2-3, §§ 11-15 og §§ 17-19 tilsvarende anvendelse på avl af

klonede og genmodificerede forsøgsdyr.

Uanset, at der ikke i forslaget er henvist til regler, der

er udfærdiget med hjemmel i lov om dyreforsøg, forudsættes det, at de

generelle

regler om forsøgsdyr, der er udstedt i medfør af dyreforsøgsloven –

f.eks. om

forsøgsdyrs pasning og opstaldning – også gælder for genmodificerede og

klonede

forsøgsdyr, selv om de pågældende dyr er avlet efter en tilladelse i medfør

af

lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne vedrørende

stk. 1 for så vidt angår en beskrivelse af de relevante bestemmelser i

dyreforsøgsloven.

Til § 3

Efter bestemmelsen i

stk. 1

straffes overtrædelse af § 1, stk. 1 og 4, eller overtrædelse af de

strafbelagte bestemmelser i dyreforsøgsloven, som der er henvist til i

lovforslagets § 2, stk. 1 og 2, med bøde eller fængsel indtil 4

måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Endvidere straffes tilsidesættelse af vilkår for en

tilladelse, jf. § 2, jf. lov om dyreforsøg § 3 samt tilsidesættelse

af et påbud efter § 2, jf. lov om dyreforsøg § 12.

Bestemmelsen i

stk. 2

vedrører strafansvaret for juridiske personer.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.

Det forudsættes, at tilladelser, som Dyreforsøgstilsynet

efter dyreforsøgsloven har meddelt inden lovens ikrafttræden, og som giver

tilladelse til kloning eller genmodificering af hvirveldyr eller til

anvendelse

af klonede eller genmodificerede hvirveldyr til forsøg, forbliver i kraft,

indtil de udløber.

Til § 5

Bestemmelsen ændrer dyreforsøgsloven, således at det af

dyreforsøgslovens § 1, stk. 7, kommer til at fremgå, at lov om

kloning og genmodificering af dyr m.v. finder anvendelse ved kloning og

genmodificering af hvirveldyr og ved anvendelse af klonede og genmodificerede

hvirveldyr til dyreforsøg.

Det betyder, at lov om kloning og genmodificering af dyr

m.v. får karakter af speciallov i forhold til dyreforsøgsloven på de nævnte

områder. Heraf følger, at dyreforsøgslovens bestemmelser ikke finder

anvendelse

på disse områder, uanset at der er tale om dyreforsøg.

Dog følger det af den foreslåede § 2, at en lang række

af dyreforsøgslovens bestemmelser om dyreforsøg finder tilsvarende anvendelse

på kloning og genmodificering af hvirveldyr samt på anvendelse af klonede og

genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg. Der henvises til bemærkningerne

til

lovforslagets § 2 ovenfor.

Til § 6

Bestemmelsen vedrører lovens territoriale

anvendelsesområde.

Bilag 1

Udvalget for Videnskab og

Teknologi

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

14. maj 2004

Orientering om implementering af anbefalinger fra

udvalget vedr. genmodificerede og klonede dyr.

Udvalget vedr. genmodificerede og klonede dyr

offentliggjorde rapporten om genmodificerede og klonede dyr den 23. oktober

2003. Udvalget havde på baggrund af en Folketingsbeslutning fra december 2002

fået til opgave at følge op på den motiverede dagsorden fra 1997, med henblik

på at fastsætte regler for forskning i dyrekloning og tilknyttede

teknologier.

Det fremgår af Folketingsbeslutningen, at et lovforslag skal fremsættes i

folketingssamlingen 2003/2004.

Udvalget anbefalede,

–

at der i dansk

lovgivning fastsættes specifikke regler for kloning og genmodificering af

dyr,

og

–

at det alene bliver

tilladt at klone og genmodificere dyr, herunder importere og fremavle sådanne

dyr, såfremt det tjener et væsentligt formål.

Ved væsentlige formål forstår et flertal af udvalgets

medlemmer (10 ud af 11)

–

grundforskning,

–

anvendt forskning

rettet mod at forbedre sundhed og miljø,

–

fremstilling og avl

af dyr, der producerer stoffer af væsentlig gavn for sundhed og miljø, og

–

undervisning på

højere læreanstalter og undervisning af personer, der skal udføre disse

teknikker.

Justitsministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet

og Videnskabsministeriet har efterfølgende drøftet, hvorledes udvalgets

anbefalinger kan implementeres i dansk ret.

Arbejdet med at implementere udvalgets anbefalinger kan

groft deles op i to punkter:

1. Import og avl af genmodificerede og klonede dyr,

som ikke vedrører dyreforsøg.

2. Anvendelsen af genmodificerede og klonede dyr i

forbindelse med dyreforsøg.

Dele af punkt 1 vil kunne implementeres i

Fødevareministeriets kommende lov om hold af dyr, men to omstændigheder gør,

at

implementeringen ikke vil ske for nuværende. Først og fremmest eksisterer der

allerede en EU-retlig regulering af genmodificerede dyr. Konkret drejer det

sig

om udsætningsdirektivet (2001/18/EF), som administreres af Skov- og

Naturstyrelsen. Direktivet foreskriver en central EU-retlig

godkendelsesordning

ved markedsføring og import af genmodificerede organismer, herunder dyr.

Problemet i forhold til implementering af anbefalingerne er, at der ikke

kan laves regler eller stilles

yderligere krav til markedsføring og import af genmodificerede dyr,

når sådanne regler er i strid med direktivet. Omkring import af klonede dyr

er

Fødevareministeriet af den opfattelse, at det ikke vil være rigtigt at

regulere

indførsel og avl af rent klonede dyr, når det som følge af EU-reglerne ikke

vil

være muligt at regulere

godkendte genmodificerede dyr, herunder

genmodificerede og senere klonede dyr. Derudover er det ikke umiddelbart

presserende

at iværksætte regler om import og avl af klonede dyr, idet problemstillingen

ikke er aktuel og ikke forventes at blive det i en nær fremtid.

Omkring punkt 2 kan jeg oplyse, at Justitsministeriet i

øjeblikket arbejder på at implementere den del af udvalgets anbefalinger, der

vedrører genmodificering og kloning af dyr i forbindelse med dyreforsøg.

Implementeringen

vil ske ved ændring af dyreforsøgsloven, som ressortmæssigt hører under

Justitsministeriet.

Jeg kan samtidig oplyse, at bl.a. overvejelserne omkring de

EU-retlige problemstillinger, som er beskrevet under punkt 1, har forsinket

arbejdet med implementeringen af udvalgets anbefalinger og dermed også

udarbejdelsen

af Justitsministeriets lovforslag. Det vil således ikke vil være muligt at

fremsætte lovforslaget i denne samling. Justitsministeriet har imidlertid

oplyst, at det er hensigten at fremsætte lovforslaget i begyndelsen af næste

folketingssamling.

Retsudvalget vil modtage en kopi af dette brev fra

Justitsministeriet.

Med venlig hilsen

Helge Sander

Lignende dokumenter