Forslag til Lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 23. februar 2005 af justitsministeren (Lene
Espersen)
Forslag
til
Lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.
§ 1.
Kloning
og genmodificering af hvirveldyr må kun ske med tilladelse fra
Dyreforsøgstilsynet. Tilsvarende gælder for anvendelse af klonede og
genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg.
Stk. 2.
Tilladelse
efter stk. 1 må kun meddeles til følgende formål:
1)
grundforskning,
2)
anvendt forskning
rettet mod at forbedre sundhed og miljø,
3)
fremstilling og avl
af dyr, der producerer stoffer af væsentlig gavn for sundhed og miljø, eller
4)
undervisning og
uddannelse på universiteter og højere læreanstalter eller ved anden
undervisning
på tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der skal beskæftige
sig
med kloning og genmodificering.
Stk. 3.
Dyreforsøgstilsynet
Læs alt
kan afslå at give tilladelse efter stk. 1, hvis kloningen,
genmodificeringen
eller anvendelsen af klonede eller genmodificerede hvirveldyr ikke skønnes at
være til væsentlig gavn.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på avl af klonede og
genmodificerede forsøgsdyr.
Stk. 5.
Loven
omfatter ikke genmodificering på hvirveldyr, der udelukkende er
genmodificerede
i deres somatiske celler.
§ 2.
Reglerne
om dyreforsøg i lov om dyreforsøg § 1, stk. 3, 5 og 6, §§ 2-9,
§§ 11-15 og §§ 17-19 og i forskrifter udstedt i medfør heraf finder
tilsvarende anvendelse på kloning og genmodificering af hvirveldyr og ved
anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg.
Stk. 2.
Reglerne om
dyreforsøg i lov om dyreforsøg § 1, stk. 5 og 6, §§ 2-3,
§§ 11-15 og §§ 17-19 finder tilsvarende anvendelse på avl af
klonede
og genmodificerede forsøgsdyr.
§ 3.
Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde eller
fængsel indtil 4 måneder den, der
1)
overtræder § 1,
stk. 1 og 4, § 2, stk. 1, jf. lov om dyreforsøg §§ 4-5,
§ 7, § 9, stk. 2, og § 11, stk. 2, eller § 2,
stk. 2, jf. lov om dyreforsøg § 11, stk. 2,
2)
tilsidesætter vilkår
for en tilladelse, jf. § 2, jf. lov om dyreforsøg § 3, eller
3)
tilsidesætter et
påbud efter § 2, jf. lov om dyreforsøg § 12.
Stk. 2.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.
§ 4.
Loven
træder i kraft den 1. juli 2005.
§ 5.
I
lov om dyreforsøg, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 9. september 1993, som
senest ændret ved lov nr. 315 af 5. maj 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1
indsættes efter stk. 6 som nyt
stykke:
»Stk. 7.
Ved
kloning og genmodificering af hvirveldyr og ved anvendelse af klonede og
genmodificerede
hvirveldyr til dyreforsøg finder lov om kloning og genmodificering af dyr
m.v.
anvendelse.«
§ 6.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Formålet med lovforslaget er at fastsætte regler for
anvendelsen af klonings- og genmodificeringsteknikker på hvirveldyr.
Lovforslaget gennemfører en del af de anbefalinger, som Udvalget vedrørende
genmodificerede og klonede dyr er kommet med. For så vidt angår den del af
udvalgets anbefalinger, som ikke gennemføres, henvises der til ministeren for
videnskab, teknologi og udviklings brev af 14. maj 2004 til Udvalget for
Videnskab og Teknologi (Alm. del – bilag 274), hvor der redegøres for,
hvorfor
dele af anbefalingerne ikke vil blive gennemført. Brevet er medtaget som
bilag
1 til lovforslaget.
Lovforslaget er – bortset fra en ændring af
ikrafttrædelsesdatoen i lovforslagets § 4 – en genfremsættelse af
det
lovforslag om kloning og genmodificering af dyr m.v., som blev fremsat for
Folketinget den 7. oktober 2004 (L 25), jf. Folketingstidende 2004-2005, 1.
samling, Tillæg A, side 700 ff., og førstebehandlet den 21. oktober 2004, jf.
Folketingets forhandlinger 2004-2005, 1. samling, side 408 ff., og som er
bortfaldet som følge af afholdelse af folketingsvalg.
Lovforslaget medfører, at kloning og genmodificering af
hvirveldyr, anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til
dyreforsøg
samt avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr, fremover kun kan tillades,
hvis det har et af følgende formål: 1) grundforskning, 2) anvendt forskning
rettet mod at forbedre sundhed og miljø, 3) fremstilling og avl af dyr, der
producerer stoffer af væsentlig gavn for sundhed og miljø, eller 4)
undervisning og uddannelse på universiteter og højere læreanstalter eller ved
anden undervisning på tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der
skal beskæftige sig med kloning og genmodificering.
Begreberne kloning og genmodificering er nærmere beskrevet
nedenfor under pkt. 4.1.
2.
Lovforslagets baggrund
2.1. Udvalget vedrørende genmodificerede og klonede
dyr
I forbindelse med forespørgselsdebat nr. F 22 til
videnskabsministeren om voksenkloning den 29. november 2002, jf.
Folketingstidende 2002-2003, forhandlingerne sp. 2116-2129 og 2223-2224,
vedtog
Folketinget den 3. december 2002 at opfordre regeringen til
»at nedsætte et lovforberedende udvalg, som skal følge op på
Folketingets motiverede dagsorden af 23. maj 1997 med henblik på at fastsætte
regler for forskning i dyrekloning og tilknyttede teknologier. Erfaringer fra
udlandet skal inddrages. Lovforslaget skal fremsættes i folketingssamlingen
2003-2004. Kommissoriet for udvalget drøftes med partierne bag denne
vedtagelse
(V 29)«.
På denne baggrund nedsatte ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling i foråret 2003 Udvalget vedrørende genmodificerede og
klonede dyr (herefter udvalget) bestående af repræsentanter fra Ministeriet
for
Videnskab, Teknologi og Udvikling, Justitsministeriet, Ministeriet for
Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Miljøministeriet, Det Etiske Råd, Det
Dyreetiske Råd, Dyrenes Beskyttelse, Rådet for Dyreforsøg, Statens Jordbrugs-
og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd og Statens Sundhedsvidenskabelige
Forskningsråd samt professor Axel Kornerup Hansen.
Udvalget fik blandt andet til opgave at komme med
anbefalinger til fastsættelse af regler for forskning i dyrekloning og
tilknyttede teknologier. Desuden skulle udvalget vurdere, om der er behov for
ændringer i gældende lovgivning eller for udarbejdelse af en ny lov.
Anbefalingerne til regelfastsættelse skulle kunne skabe grundlag for
udarbejdelse af et konkret lovforslag.
Udvalget offentliggjorde i oktober 2003 en rapport om
genmodificerede og klonede dyr, som blandt andet indeholder udvalgets
anbefalinger til fastsættelse af regler om genmodificerede og klonede dyr.
Det fremgår af udvalgets rapport, at udvalget har vurderet,
at genmodificering af dyr må anses for en teknologi, der er tilknyttet
dyrekloning, og dermed er omfattet af udvalgets kommissorium.
3. Gældende ret
3.1. Dyreforsøgsloven
Reglerne om dyreforsøg findes i dyreforsøgsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 726 af 9. september 1993, som ændret ved lov nr. 1081
af
20. december 1995, lov nr. 433 af 31. maj 2000 og lov nr. 315 af 5. maj 2004
samt i bekendtgørelser udstedt i medfør af loven.
Reglerne i dyreforsøgsloven er i vidt omfang baseret på
Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986, jf. EF-Tidende nr. L 358 af
18. december 1986, side 1-28, om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg
og
andre videnskabelige formål samt den europæiske konvention af 18. marts 1986
om
beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige
formål, jf. Lovtidende C, 2004, side 93.
Det fremgår af dyreforsøgslovens § 1, stk. 1, at
anvendelse af hvirveldyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med
smerte, lidelse, angst eller varigt mén for dyrene
(dyreforsøg),
kun må ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.
Der skal således foretages en bedømmelse af den konkrete
behandling af dyrene. Denne bedømmelse skal ske på grundlag af den situation,
der vil foreligge, hvis fornøden bedøvelse, smerteforebyggelse eller andre
lindrende foranstaltninger ikke anvendes. Den smerte, lidelse eller angst,
som
forårsages af, at en kanyle indføres i dyrets krop, anses for at udgøre
grænsen
for, hvornår en aktivitet falder ind under reglerne om dyreforsøg
(kanylekriteriet).
Forsøg, der medfører
smerte, lidelse eller angst på dette eller et højere niveau, betragtes som
dyreforsøg.
Selv om en aktivitet overstiger kanylekriteriet, er der dog
kun tale om et dyreforsøg, hvis den aktivitet, der foretages på dyret, har
karakter af et forsøg. F.eks. falder rutineprocedurer, som foretages af
f.eks.
dyrlæger, uden for lovens anvendelsesområde, selv om indgrebet overstiger
kanylekriteriet.
I lovens § 1, stk. 2, er der givet en udtømmende
opregning af de formål, som vil kunne begrunde, at Dyreforsøgstilsynet
tillader
et forsøg. Efter bestemmelsen kan der meddeles tilladelse til dyreforsøg med
følgende formål: 1) forebyggelse af sygdom, dårlig sundhedstilstand eller
anden
abnormitet og virkningerne heraf hos mennesker, dyr og planter, herunder
fremstilling af lægemidler, stoffer og produkter samt afprøvning af deres
kvalitet, effektivitet og sikkerhed, 2) diagnosticering og behandling af
sygdom, dårlig sundhedstilstand eller anden abnormitet og virkningerne heraf
hos mennesker, dyr og planter, 3) vurdering, påvisning, justering eller
forandring af fysiologiske tilstande hos mennesker, dyr og planter, 4)
beskyttelse af miljøet, 5) forskning, 6) undervisning og uddannelse på
universiteter og højere læreanstalter eller ved anden undervisning på
tilsvarende niveau og ved undervisning af personer, der skal beskæftige sig
med
dyreforsøg, eller 7) retsmedicinske undersøgelser.
Efter dyreforsøgslovens § 1, stk. 4, kan Dyreforsøgstilsynet
afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at
være
til væsentlig gavn. Det er forudsat, at den nærmere afgrænsning af, hvad der
anses for at være til væsentlig gavn, fastlægges i Dyreforsøgstilsynets
praksis. Ved afvejningen heraf må der bl.a. lægges vægt på forsøgets
karakter,
herunder på, om dyret udsættes for smerte, og i hvilket omfang smerten
fjernes
ved bedøvelse. Jo større belastning dyret udsættes for, desto mere skærpes
kravet til den gavn, som forsøget må antages at indebære.
I forhold til Dyreforsøgstilsynets nuværende praksis må det
antages, at selve kloningen eller genmodificeringen af et dyr som hovedregel
vil udgøre et forsøg, der overskrider kanylekriteriet, jf. dyreforsøgslovens
§ 1, stk. 1. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle af de procedurer
som indebærer kloning eller genmodificering, inden for en kortere årrække
ikke
længere vil overskride kanylekriteriet eller vil blive betragtet som
rutineprocedurer, og derfor ikke vil være omfattet af dyreforsøgsloven.
Det er selve indgrebene på donordyret og rugemoderen, der
som udgangspunkt udgør et dyreforsøg, som kræver tilladelse. Derimod
betragtes
isoleret set fødslen af et klonet eller genmodificeret dyr ikke som et
dyreforsøg. Dog vil et betragteligt udsnit af levendefødt afkom være så
belastet af kloningen eller genmodificeringen, at selve det at lade afkommet
føde i sig selv må betragtes som et dyreforsøg. Der henvises til pkt. 4.2.
nedenfor om udvalgets overvejelser vedrørende de dyrevelfærdsmæssige
konsekvenser af teknikkerne.
Der er intet til hinder for, at Dyreforsøgstilsynet efter
de gældende regler giver tilladelse til genteknologiske forsøg, herunder
forsøg
med kloning af dyr, såfremt forsøget opfylder et af de formål, der er
opregnet
i dyreforsøgslovens § 1, stk. 2. Dyreforsøgstilsynet har således i
flere tilfælde tilladt anvendelse af embryonal kloning, for så vidt angår
forsøg med transgene dyr. Dyreforsøgstilsynet har endvidere i tre tilfælde
tilladt somatisk kloning af kvæg. De forskellige former for kloning er
nærmere
beskrevet nedenfor under pkt. 4.1.
Dyreforsøgsloven har karakter af en speciallov i forhold
til dyreværnsloven. Det indebærer blandt andet, at en behandling af dyr i
overensstemmelse med en forsøgstilladelse er lovlig, uanset at behandlingen
måtte overskride de grænser, der gælder for behandling af dyr i henhold til
dyreværnsloven. Omvendt vil en behandling af dyr, som er i strid med
dyreforsøgslovens regler, tillige kunne indebære en overtrædelse af
dyreværnslovens
regler for eksempel om forsvarlig behandling af dyr. Om dette er tilfældet,
afhænger af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Det følger af dyreforsøgslovens § 10, stk. 1, at
Dyreforsøgstilsynet ledes af Rådet for Dyreforsøg, der består af en formand,
der skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes som dommer, og 10 andre
medlemmer. Det fremgår endvidere af § 10, stk. 2, at
justitsministeren udpeger rådets formand og de øvrige medlemmer. Seks af
medlemmerne udpeges efter udtalelser fra Statens Sundhedsvidenskabelige
Forskningsråd, Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd,
Sundhedsstyrelsen, Dansk Industri, de store sygdomsbekæmpende foreninger, Det
Dyreetiske Råd og fire af medlemmerne udpeges efter udtalelse fra
dyrebeskyttelsesforeninger.
Det fremgår endvidere af lovens § 10, stk. 3, at
justitsministeren ved sammensætningen af rådet så vidt muligt skal sikre, at
der blandt rådets medlemmer er personer med indsigt i de faglige discipliner,
der har særlig betydning for de opgaver, som er tillagt Dyreforsøgstilsynet.
3.2. Bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning og
opstaldning og om anvendelse af udryddelsestruede og vildtlevende dyr til
forsøg mv.
Justitsministeriet har med hjemmel i dyreforsøgslovens
§ 18 udstedt bekendtgørelse nr. 687 af 25. juli 2003 om forsøgsdyrs
pasning og opstaldning og om anvendelse af udryddelsestruede og vildtlevende
dyr til forsøg mv.
I bekendtgørelsen er der bl.a. fastsat en række generelle
regler om forsøgsdyrs pasning og opstaldning. Endvidere er der i et bilag til
bekendtgørelsen fastsat specifikke krav til opstaldning af en række
forskellige
arter af forsøgsdyr.
Ifølge § 1, stk. 1, finder bekendtgørelsen
anvendelse på dyr, der er omfattet af lov om dyreforsøg eller af bestemmelser
udstedt i medfør af lovens § 1, stk. 6, samt hvirveldyr, der bliver
indfanget, opdrættet eller er opstaldet med henblik på at indgå i forsøg.
Dyr,
der opdrættes som led i landbrugsmæssig produktion, omfattes dog først af
bekendtgørelsen, når dyret flyttes til det sted, hvor forsøget skal foregå,
eller, hvis forsøget skal foregå i besætningen, fra det tidspunkt forsøget
starter, jf. bekendtgørelsens § 1, stk. 2.
I forlængelse heraf fremgår det af bekendtgørelsens
§ 2, nr. 1, at der ved »forsøgsdyr« i bekendtgørelsen forstås dyr, der
er
omfattet af lov om dyreforsøg eller af bestemmelser udstedt i medfør af
lovens
§ 1, stk. 6, og hvirveldyr, der bliver indfanget, opdrættet eller
er
opstaldet med henblik på at indgå i forsøg.
3.3. Dyreværnsloven
Dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 med senere
ændringer, omfatter efter lovens § 1 alle dyr. Loven regulerer således
også behandlingen af dyr, som frembringes ved hjælp af kloning. Herudover
gælder de almindelige dyreværnsregler i loven som udgangspunkt i forbindelse
med enhver behandling af dyr, således at dyreværnslovens regler om dyreværn
også skal iagttages ved udførelse af genteknologiske tiltag på dyr, medmindre
forholdet er dækket af dyreforsøgsloven.
Den eneste regel i dyreværnsloven, som specifikt retter sig
mod genteknologi, er lovens § 12, stk. 2. Det fremgår heraf, at
justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om - og herunder forbyde -
anvendelsen af bioteknologi, genteknologi og lignende på produktionsdyr i
landbruget. Der henvises til Folketingstidende 1990-1991, tillæg B, sp. 1029,
1034 og 1038.
Bemyndigelsesbestemmelsen i dyreværnslovens § 12,
stk. 2, er alene udnyttet til at forbyde kunstige avlsmetoder, der kan
påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse m.v., jf. § 17 i
bekendtgørelse nr. 707 af 18. juli 2000 om mindstekrav til beskyttelse af
landbrugsdyr.
Det må antages, at bestemmelsen i § 12, stk. 2,
giver justitsministeren bemyndigelse til blandt andet at fastsætte regler om
selve anvendelsen af de teknikker, som involverer genteknologi og lignende på
produktionsdyr. Imidlertid indeholder § 12, stk. 2, kun hjemmel til
at fastsætte bestemmelser om produktionsdyr, mens der i nærværende lovforslag
fastsættes regler om anvendelsen af klonings- og genmodificeringsteknikker på
alle typer af dyr.
3.4. Genteknologiloven
Lovbekendtgørelse nr. 981 af 3. december 2002 om miljø og
genteknologi (genteknologiloven), indeholder regler for fremstilling og
anvendelse af genetisk modificerede organismer, herunder genetisk
modificerede
dyr. Loven omfatter derimod ikke embryonal kloning og somatisk kloning. De
forskellige former for kloning er nærmere beskrevet nedenfor under pkt. 4.1.
Loven gennemfører
Europa-Parlamentets
og Rådets direktiv 2001/18/EF af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af
genetisk modificerede organismer, jf. nærmere nedenfor under pkt. 9.2., samt
Rådets direktiv 90/219/EØF af 23. april 1990 om indesluttet anvendelse af
genetisk modificerede mikroorganismer.
Genteknologilovens anvendelsesområde er imidlertid udvidet
i forhold til anvendelsesområdet for direktivet om indesluttet anvendelse,
idet
loven også omfatter genetisk modificerede planter og dyr under indesluttede
forhold.
Af genteknologilovens § 1 fremgår det, at loven skal
medvirke til at værne miljø og natur, så samfundsudviklingen kan ske på et
bæredygtigt grundlag i overensstemmelse med etiske værdier og i respekt for
menneskers livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven skal
desuden medvirke til at beskytte menneskets sundhed i forbindelse med
genteknologi.
Forskning, undersøgelse, udvikling og anvendelse af
genetisk modificerede enkeltceller, dyrecellekultur og hele dyr samt forsøg
på
dyr og behandling af dyr under indesluttede forhold er omfattet af § 7 i
genteknologiloven, hvoraf det fremgår, at forskning og storskalaforsøg m.v.,
hvor der fremstilles og/eller anvendes genetisk modificerede celler,
cellekulturer eller dyr, kun må foregå i laboratorier eller områder, der er
godkendt
til dette formål i henhold til regler udstedt efter arbejdsmiljøloven.
Forskningen med genteknologi skal ske under betingelser, som sikrer miljø,
natur og sundhed. Arbejdstilsynet, som er den ansvarlige myndighed, foretager
i
hvert tilfælde en selvstændig vurdering af den konkrete aktivitet. Reglerne
findes i Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 642 af 28. juni 2001 om
genteknologi og arbejdsmiljø og de tilhørende At-vejledninger fra
Arbejdstilsynet.
Endvidere fremgår det af lovens § 9, at genetisk
modificerede organismer ikke må udsættes uden godkendelse fra
miljøministeren.
Lovens § 8 indeholder regler om produktion under
indesluttede forhold. Skov- og Naturstyrelsen godkender produktion med
genetisk
modificerede dyr efter bekendtgørelse nr. 829 af 3. oktober 2002 om
godkendelse
af produktion med genetisk modificerede planter og dyr.
3.5. Lov om hold af dyr
Lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr indeholder
tillige regler om klonede og genmodificerede dyr. Det fremgår af lovens
§ 1, at formålet med loven er at sikre, at hold af dyr sker på ansvarlig
vis og på en sådan måde, at hensynet til fødevaresikkerheden og menneskers og
dyrs sundhed samt til produktionen tilgodeses. Endvidere er det lovens formål
at sikre grundlaget for afstamning og kvalitet i dyreholdet.
Det følger af lovens § 11, at ministeren for
fødevarer, landbrug og fiskeri kan træffe bestemmelse og fastsætte regler om
anvendelse, omsætning, indførsel og udførsel af genteknologisk fremstillede
og
klonede dyr samt om forudgående anmeldelse eller godkendelse.
Formålet med bestemmelsen er at give mulighed for at
fastsætte regler om, at alle genteknologisk fremstillede dyr skal vurderes ud
fra de hensyn, som loven skal varetage, før dyrene kan anvendes, indføres
eller
udføres.
Bemyndigelsen i lovens § 11 er endnu ikke udnyttet.
4.
Udvalgets
overvejelser
4.1. Definition af kloning og genmodificering
Kloning af dyr betyder, at der dannes en genetisk set
næsten identisk kopi“ af et andet dyr. Kloning kan foretages ved hjælp
af to
metoder, som er meget forskellige såvel metodemæssigt som anvendelsesmæssigt.
Ved
embryonal kloning
deles et
nyligt dannet fosteranlæg i flere fosteranlæg, der indsættes i en rugemor.
Rugemoderen føder herefter genetisk identiske dyr, men man kender i
princippet
ikke dyrenes fulde egenskaber og udseende, førend dyrene er født.
Somatisk kloning
,
ofte kaldet voksenkloning, sker ved,
at man tager kernen fra en dyrecelle og indsætter den i en ægcelle, hvis
kerne
er fjernet. Nogen tid efter at celledelingen er påbegyndt, indsættes
fosteranlægget i en rugemor. Det fødte dyr er genetisk set næsten identisk
(en
klon) med donordyret, der har leveret donorcellen.
Genmodificering
betyder, at dyr kunstigt får ændret
deres arveanlæg. Hvis genmodificeringen foretages på somatiske celler - det
vil
sige kropsceller, som ikke er kønsceller - vil ændringen ikke videreføres til
eventuelt afkom, idet kun ændringer i kønscellernes arvemateriale nedarves.
Genmodificering på somatiske celler vil ikke have nogen betydning for
videreavl
af dyrene. Udvalget har ved udarbejdelsen af rapporten set bort fra denne
type
af genmodificering.
Genmodificering, hvor dyr kunstigt får ændret deres
arveanlæg, kan enten ske ved indsættelse af genmateriale (transgen), der
normalt ikke er forekommende i den pågældende dyreart, eller ved ændringer af
det normalt forekommende genmateriale, for eksempel ved at slette eller
kopiere
gener eller dele heraf. Indsættelse af nyt genmateriale kan foretages på
flere
måder. Hvis placeringen i arvematerialet ikke er vigtig, kan man ved såkaldt
mikroinjektion indsprøjte transgenet i et befrugtet æg, hvorefter
integrationen
sker tilfældigt. Hvis den præcise placering derimod er vigtig, for eksempel
ved
inaktivering af eksisterende arveanlæg, så kan dette i mus - og for tiden kun
i
mus - gøres ved at dyrke embryonale stamceller, det vil sige dyrke
stamceller,
som er udtaget fra blastocysten (det befrugtede æg). Stamcellerne bliver
herefter genetisk modificeret i et reagensglas og derpå indsat i et
fosteranlæg, der herefter indsættes i en rugemor. Dette kaldes embryonal
stamcelletransfektion, og de dannede dyr kaldes knock-out dyr. På andre
dyrearter
end mus kan man indtil videre kun lave sådan målrettet genmodificering og
dermed knock-out dyr ved at genmodificere somatiske celler, for eksempel
bindevævsceller, der herefter somatisk klones.
Der henvises i øvrigt til kapitel 3.4 og 3.5 i udvalgets
rapport.
4.2. Dyrevelfærdsmæssige og etiske overvejelser
Det er udvalgets opfattelse, at somatisk og i øvrigt også
embryonal kloning ikke er uproblematisk for de dyr, der fødes i første
generation. Det vil sige de dyr, der er det direkte resultat af kloningen,
ligesom de dyr, der gennemfører drægtigheden med disse dyr, også kan
påvirkes.
For tiden er det kun omkring halvdelen af de somatisk klonede museembryoner,
der overlever de første 5 uger, og kun omkring 8 procent der fødes. Det anses
ikke for at være et velfærdsproblem for de klonede dyr, at de ikke bliver
bragt
til verden.
Første generation af somatisk klonede dyr vokser ofte med
en vækstrate, som er sammenlignelig med ikke-klonede individer, men de kan
udvise væsentlige ændringer i deres indhold af kroppens hormoner i op til 50
dage efter fødslen. Livslængden for klonede dyr synes i nogle studier at være
kortere, eksempelvis fordi de ofte udvikler dødelige sygdomme.
Udvalget er på den baggrund af den opfattelse, at
belastninger som følge af somatisk kloning kan opstå både hos rugedyret, hos
fosteret – når det er udviklet tilstrækkeligt til at kunne opfatte
belastninger
– og hos det fødte dyr.
De beskrevne påvirkninger føres formentlig ikke videre til
anden generation, når der avles på somatisk klonede individer. Disse dyr er
derfor at betragte som helt almindelige dyr, forudsat at den oprindelige klon
ikke ved kloningen er genmodificeret, eller at tilblivelsen af dyret i anden
generation er sket ved en ny kloning.
For så vidt angår genmodificeringsteknikker, er udvalget af
den opfattelse, at de velfærdsproblemer, der måtte opleves, primært knytter
sig
til det transgen, der er sat ind, eller manglen på det gen, der er sat ud af
funktion. Et betragteligt udsnit af de genmodificerede dyr oplever
velfærdsproblemer
som følge heraf.
Ifølge udvalget er den væsentligste velfærdstrussel ved
genmodificering, at man med de transgene teknikker har fået mulighed for at
lave ændringer, der er mere specifikke, end hvad man har kunnet opnå ved den
selektive avl.
Udvalget finder, at nogle ændringer frembragt ved
genmodificering kan være belastende på en måde, som ikke tidligere har kunnet
forekomme. Man kan eksempelvis ophæve funktionen af gener, som styrer fostres
organudvikling, hvilket man ikke i lige så høj grad har kunnet avle sig til.
Nogle belastninger er helt forudsigelige og ønskede effekter af
genmodificeringen, som når man laver mus, der udvikler sygdomme som for
eksempel cystisk fibrose. Det er her forholdsvis enkelt at foretage en
risikovurdering svarende til den, der bør udøves ved enhver anden form for
dyreforsøg. Visse belastninger for genmodificerede dyr er dog bivirkninger af
genmodificeringen, forstået på den måde, at transgenet eller
genfunktionsophævelsen har en utilsigtet effekt, som ofte kan forstyrre
forskningen, for eksempel ved at øge variationen dyrene imellem og derved øge
antallet af dyr, der skal anvendes i et forsøg. Det vil ikke altid være
muligt
at forudse sådanne bivirkninger.
Udvalget er ud over de dyrevelfærdsmæssige belastninger
opmærksom på, at der er andre etiske overvejelser, som er mindre klart
relateret til gængs videnskabelig tænkemåde. Disse overvejelser sammenfatter
udvalget
under begrebet dyrs integritet.
Udvalget definerer dyrs integritet som noget mere end
dyrevelfærd. Således kan integriteten blive krænket, uden at noget dyr føler
smerte, eller på anden måde oplever nedsat velfærd. Når integriteten bliver
krænket, er der i en eller anden forstand tale om, at dyrene ud over det
velfærdsmæssige bliver påvirket på en måde, som mange mennesker finder
foruroligende.
Som eksempel, hvor mange vil mene, at dyrs integritet
bliver krænket, nævner udvalget fremavl af blinde høner med henblik på at
undgå
fjerpilning og kannibalisme. Der kan argumenteres for, at hønerne ikke har
noget velfærdsproblem, men måske ligefrem har en forbedret velfærd. Alligevel
vil mange givetvis mene, at dyrene lider skade – at deres liv er
reduceret –
fordi mennesket har frataget dem synet.
4.3. Anbefalinger til regulering
Udvalget finder, at man ikke uden nærmere begrundelse og
etisk overvejelse kan tillade sig at anvende bioteknologiske teknikker på
dyr.
Efter udvalgets opfattelse må enhver form for brug af
bioteknologi på dyr, herunder kloning og genmodificering, vurderes ud fra et
proportionalitetsprincip. Udvalget finder således, at der bør foretages en
afvejning af teknologiens negative følger, for eksempel nedsat dyrevelfærd,
krænkelse af dyrets integritet eller øget risici for skader på miljøet, over
for de fordele anvendelsen af teknologien kan medføre, for eksempel nye
sygdomsbehandlinger af mennesker og dyr.
Udvalget finder ikke, at der i lovgivningen skal skelnes
mellem embryonal og somatisk kloning uanset, at embryonal kloning på
nuværende
tidspunkt er teknisk mere udviklet end somatisk kloning.
Efter udvalgets opfattelse er det på nuværende tidspunkt
ikke etisk og samfundsmæssigt forsvarligt at anvende klonings- og
genmodificeringsteknikker til at frembringe dyr til produktion af fødevarer
og
andre landbrugsprodukter. Udvalget lægger i den forbindelse navnlig vægt på,
at
brug af bioteknologi på dyr i denne situation kan ske på bekostning af
dyrenes
velfærd, integritet og sundhed, uden at der efter udvalgets opfattelse er
tale
om opfyldelse af et væsentligt behov.
Udvalget ser derimod muligheder i – og finder det
forsvarligt – at anvende de pågældende teknikker i forbindelse med
forskning,
der kan føre til vigtig viden om sygdomme hos mennesker og dyr. Det skal i
den
forbindelse bemærkes, at biomedicinsk forskning med henblik på at udvikle nye
metoder til behandling af alvorlige sygdomme hos mennesker og dyr i høj grad
er
afhængig af disse og andre teknologiske muligheder.
Udvalget anbefaler på den baggrund som supplement til den
gældende lovgivning, at der i dansk lovgivning fastsættes specifikke regler
for
kloning og genmodificering af dyr, og at det alene bliver tilladt at klone og
genmodificere dyr, herunder importere og fremavle sådanne dyr, såfremt det
tjener et væsentligt formål.
Ved væsentlige formål forstår et flertal, bestående af 10
ud af udvalgets 11 medlemmer,
grundforskning,
anvendt forskning
rettet mod at forbedre sundhed og miljø,
fremstilling og avl
af dyr, der producerer stoffer af væsentlig gavn for sundhed og miljø, og
undervisning på
højere læreanstalter og undervisning af personer, der skal udføre disse
teknikker.
Ved væsentlige formål forstår et mindretal på 1 medlem,
forskning
vedrørende forebyggelse og bekæmpelse af væsentlige specifikke sygdomme hos
mennesker og dyr,
fremstilling og avl
af dyr, der producerer biomedicinske stoffer til forebyggelse og bekæmpelse
af
væsentlige specifikke sygdomme hos mennesker og dyr, og
undervisning på
højere læreanstalter og undervisning af personer, der skal udføre disse
teknikker.
4.4. Administration af reglerne
For så vidt angår administrationen af regelsættet anbefaler
et enigt udvalg blandt andet,
at tilladelser til
brug af bioteknologi på dyr (kloning og genmodificering) i forbindelse med
projekter udstedes af et forvaltningsorgan, der besidder den fornødne faglige
ekspertise inden for videnskab og dyrevelfærd,
at ansøgninger om
tilladelse til projekter, som ikke skønnes at ville være til væsentlig gavn,
kan nægtes. I den forbindelse skal grundforskningsprojekter primært vurderes
ud
fra deres kvalitet,
at der hersker
åbenhed omkring sagsbehandlingen i forvaltningsorganet, blandt andet ved at
alle tilladelser registreres i en offentligt tilgængelig database, og
at det sikres, at
forvaltningsorganet til enhver tid har mulighed for anmeldt såvel som
uanmeldt
at inspicere dyr, der holdes og avles i medfør af de udstedte tilladelser.
5. Justitsministeriets overvejelser
Justitsministeriet fremsætter lovforslaget for at opfylde
en del af de anbefalinger, som udvalget vedrørende genmodificerede og klonede
dyr er kommet med. Der henvises til ministeren for videnskab, teknologi og
udviklings brev af 14. maj 2004 til Udvalget for Videnskab og Teknologi (Alm.
del – bilag 274), hvor der redegøres for, hvorfor dele af anbefalingerne
ikke
vil blive gennemført. Brevet er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.
5.1. Definition af kloning og genmodificering
Som beskrevet i pkt. 4.1. har udvalget i sin rapport
redegjort for, hvad der skal forstås ved kloning og genmodificering af dyr
samt
de metoder, hvorved kloning og genmodificering foretages.
Genmodificering foretaget på somatiske celler er ikke
omfattet af lovforslaget, idet denne form for genmodificering ikke kunstigt
ændrer dyrets arveanlæg, og der er derfor ikke de samme betænkeligheder
forbundet
med denne form for genmodificering, som ved andre former for genmodificering.
Der henvises til lovforslagets § 1, stk. 5. Genmodificering
foretaget
på somatiske celler er imidlertid fortsat omfattet af de almindelige
bestemmelser i dyreforsøgsloven i det omfang, der er tale om et dyreforsøg.
Fastlæggelsen af, hvad der skal forstås ved kloning og
genmodificering af dyr, er ikke knyttet til de i dag kendte metoder på
området.
Også fremtidige metoder til kloning og genmodificering vil være omfattet af
lovforslagets anvendelsesområde, selv om disse metoder ikke er beskrevet i
udvalgets rapport.
5.2. Dyrevelfærdsmæssige og etiske overvejelser
Som beskrevet i pkt. 4.2. har udvalget i sin rapport
fundet, at der kan være en række dyrevelfærdsmæssige betænkeligheder og
etiske
overvejelser forbundet med kloning og genmodificering af dyr.
Justitsministeriet er enig med udvalget i, at der kan være
dyrevelfærdsmæssige betænkeligheder forbundet med kloning og genmodificering.
Justitsministeriet er endvidere opmærksom på, at der kan være etiske
overvejelser forbundet med kloning og genmodificering af dyr, navnlig fordi
anvendelsen af disse teknikker kan udgøre en krænkelse af dyrs integritet,
jf.
ovenfor pkt. 4.2.
Justitsministeriet forudsætter, at der ved administrationen
af de foreslåede regler tages højde for de velfærdsmæssige betænkeligheder
samt
tages højde for det indgreb i dyrenes integritet, som kloningen eller
genmodificeringen medfører.
5.3. Kloning og genmodificering af dyr
Justitsministeriet er enig med udvalget i, at det alene
skal være tilladt at klone og genmodificere dyr, hvis det tjener et
væsentligt
formål.
Justitsministeriet finder, at denne anbefaling bør
gennemføres ved en selvstændig lov om kloning og genmodificering af dyr og
ikke
ved en ændring af dyreforsøgsloven. Baggrunden for dette er, at det ikke kan
udelukkes, at nogle af de procedurer som indebærer kloning eller
genmodifikation, inden for en kortere årrække vil blive betragtet som
rutineprocedurer, og derfor ikke vil være omfattet af dyreforsøgsloven.
Udgangspunktet i dag vil dog være, at kloning og
genmodificering af dyr udgør et dyreforsøg, da der både er tale om et forsøg,
og da dette forsøg overskrider det såkaldte kanylekriterie, jf. pkt. 3.1.
ovenfor. Som nævnt kan det imidlertid ikke udelukkes, at man i fremtiden vil
kunne klone eller genmodificere et dyr, uden at dette udgør et dyreforsøg,
enten fordi der ikke længere er tale om et forsøg – fordi det er blevet
en
rutineprocedure – eller fordi forsøget ikke længere overskrider
kanylekriteriet. For at sikre, at alle former for kloning og genmodificering
-
herunder teknikker, som er rutineprocedurer - bliver reguleret, er det
nødvendigt at lave en regulering, som er uafhængig af dyreforsøgsloven.
På den baggrund foreslås anbefalingen gennemført således,
at kloning og genmodificering af hvirveldyr kræver tilladelse, og således at
der kun kan gives tilladelse, hvis det vurderes, at kloningen eller
genmodificeringen
sker med et af de formål, som er opregnet i lovforslagets § 1,
stk. 2.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i
§ 1, stk. 3, at der i forbindelse med behandlingen af disse sager
skal foretages en vurdering af, om kloningen eller genmodificeringen er til
væsentlig gavn. Det er således ikke tilstrækkeligt, at kloningen eller
genmodificeringen har et formål, som er omfattet af lovforslagets § 1,
stk. 2. Hvis kloningen eller genmodificeringen ikke er til væsentlig
gavn,
skal ansøgningen afslås. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslagets § 1, stk. 3, nedenfor.
5.4. Anvendelse af klonede og genmodificerede dyr til
dyreforsøg
Udvalget har endvidere anbefalet, at det alene skal være
tilladt at importere klonede og genmodificerede dyr, hvis det tjener et
væsentligt formål.
Justitsministeriet foreslår i stedet, at der gennemføres en
regulering af anvendelsen af genmodificerede og klonede dyr til dyreforsøg.
Der
henvises til lovforslagets § 1, stk. 1, 2. pkt., hvorefter
anvendelse
af klonede og genmodificerede dyr til forsøg kræver tilladelse, og således at
der kun kan gives tilladelse, hvis det vurderes, at anvendelsen sker med et
af
de formål, som er opregnet i lovforslagets § 1, stk. 2.
Lovforslaget gennemfører således ikke udvalgets anbefaling
om regulering af import, ligesom den foreslåede regulering ikke omhandler
anvendelse af klonede og genmodificerede dyr til andre formål end dyreforsøg.
Om baggrunden herfor henvises til ministeren for videnskab, teknologi og
udviklings brev af 14. maj 2004 til Udvalget for Videnskab og Teknologi (Alm.
del – bilag 274), som er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.
En regulering af anvendelse af klonede og genmodificerede
dyr til dyreforsøg vil sikre, at alle klonede og genmodificerede dyr –
uanset
om dyret er importeret eller om dyret er fremstillet eller avlet i Danmark
–
kun bliver brugt til dyreforsøg, hvis formålet med forsøget svarer til et af
de
væsentlige formål, som udvalget anbefaler i rapporten.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i
§ 1, stk. 3, at der i forbindelse med behandlingen af disse sager
skal foretages en vurdering af, om anvendelsen af klonede eller
genmodificerede
dyr er til væsentlig gavn. Det er således ikke tilstrækkeligt, at anvendelsen
har et formål, som er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2. Hvis
anvendelsen ikke er til væsentlig gavn, skal ansøgningen afslås. Der henvises
i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3, nedenfor.
5.5. Avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr
Udvalget har endelig anbefalet, at det alene skal være
tilladt at fremavle klonede og genmodificerede dyr, hvis det tjener et
væsentligt formål.
For så vidt angår avl af klonede og genmodificerede dyr,
der ikke er forsøgsdyr, henvises der til ministeren for videnskab, teknologi
og
udviklings brev af 14. maj 2004 til Udvalget for Videnskab og Teknologi (Alm.
del – bilag 274), hvor der redegøres for, hvorfor denne del af
anbefalingen
ikke nu foreslås gennemført. Brevet er medtaget som bilag 1 til lovforslaget.
Justitsministeriet foreslår, at anbefalingen vedrørende avl
af klonede og genmodificerede forsøgsdyr gennemføres ved, at de ovenfor
foreslåede regler om kloning og genmodificering finder tilsvarende anvendelse
på avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr, jf. lovforslagets § 1,
stk. 4.
Ved forsøgsdyr forstås dyr, der er omfattet af lov om
dyreforsøg eller af bestemmelser udstedt i medfør af dyreforsøgslovens
§ 1, stk. 6, og hvirveldyr, der bliver indfanget, opdrættet eller
er
opstaldet med henblik på at indgå i forsøg, jf. § 2, nr. 1, i
bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om anvendelse af
udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg mv.
Fødslen af et klonet eller genmodificeret dyr i første
generation betragtes ikke isoleret set som et dyreforsøg, men et betragteligt
udsnit af levendefødt afkom vil være så belastet af kloningen eller
genmodificeringen, at selve det at lade afkommet føde i sig selv må betragtes
som et dyreforsøg. Der henvises til pkt. 4.2. ovenfor om udvalgets
overvejelser
vedrørende de dyrevelfærdsmæssige konsekvenser af teknikkerne.
For så vidt angår avl af klonede forsøgsdyr forudsættes
det, at der, som led i tilladelsen til selve kloningen, tillige tages
stilling
til, om kloningen må resultere i fødsel af færdigudviklede individer. Hermed
tages der også stilling til, om avlen af klonen tjener et væsentligt formål.
Anden generation af klonede dyr – det vil sige afkom af den
oprindelige klon – er at betragte som helt almindelige dyr, forudsat at
den
oprindelige klon ikke samtidig er genmodificeret eller, at tilblivelsen af
dyret i anden generation er sket ved en ny kloning. Ved anden generation er
der
således ikke tale om at fremavle et klonet dyr, hvorfor denne avl ikke er
omfattet af lovforslaget.
For så vidt angår avl af genmodificerede forsøgsdyr
forudsættes det, at der, som led i tilladelsen til selve genmodificeringen,
tillige tages stilling til, om genmodificeringen må resultere i fødsel af
færdigudviklede individer. Endvidere kan der, som led i tilladelsen til selve
genmodificeringen, gives tilladelse til, at der avles på den pågældende
stamme
af genmodificerede forsøgsdyr.
Det forudsættes, at opdrættere af genmodificerede
forsøgsdyr oftest – ud fra det genmodificerede dyrs egenskaber –
vil kunne
sandsynliggøre, til hvilket formål dyret avles. Fremavles der eksempelvis
genmodificerede dyr, som udvikler specifikke sygdomme, vil der være en
formodning for, at disse skal anvendes til forskning i de omhandlede
sygdomme.
Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse i
§ 1, stk. 3, at der i forbindelse med behandlingen af disse sager
skal foretages en vurdering af, om avlen af klonede eller genmodificerede
forsøgsdyr
er til væsentlig gavn. Det er således ikke tilstrækkeligt, at avlen har et
formål, som er omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, nr. 1-4. Hvis
avlen ikke er til væsentlig gavn, skal ansøgningen afslås. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 3, nedenfor.
5.6. Administration af reglerne
Udvalget har anbefalet, at reglerne administreres af et
forvaltningsorgan, som opfylder visse krav, herunder blandt andet krav om
faglig ekspertise, mulighed for at afslå at give tilladelse til projekter,
som
ikke skønnes at være til væsentlig gavn, åbenhed omkring sagsbehandlingen
samt
mulighed for at inspicere de pågældende dyr, jf. ovenfor pkt. 4.4.
Justitsministeriet er enig med udvalget i, at
administrationen af reglerne skal foretages af et forvaltningsorgan, som
opfylder disse krav.
Justitsministeriet foreslår, at Dyreforsøgstilsynet, som
allerede i dag administrerer reglerne om dyreforsøg, bliver det
forvaltningsorgan, som administrerer de foreslåede regler.
Det følger af dyreforsøgslovens § 10, stk. 3, at
justitsministeren ved sammensætningen af Rådet for Dyreforsøg – som
leder
Dyreforsøgstilsynet – så vidt muligt skal sikre, at der blandt rådets
medlemmer
er personer med indsigt i de faglige discipliner, der har særlig betydning
for
de opgaver, som er tillagt Dyreforsøgstilsynet. Det er Justitsministeriets
opfattelse, at dette sikrer, at Dyreforsøgstilsynet besidder den fornødne
faglige ekspertise inden for videnskab og dyrevelfærd.
Efter dyreforsøgslovens § 1, stk. 4, kan Dyreforsøgstilsynet
afslå at give tilladelse til dyreforsøg, såfremt forsøget ikke skønnes at
være
til væsentlig gavn. En tilsvarende bestemmelse er foreslået i lovforslagets
§ 1, stk. 3.
Det foreslås i lovforslagets § 2, at
Dyreforsøgstilsynet får mulighed for såvel anmeldt som uanmeldt at inspicere
dyr, der holdes og avles i medfør af tilladelser udstedt af tilsynet, jf.
dyreforsøgslovens § 11.
Justitsministeriet er endvidere enig med udvalget i, at der
skal herske åbenhed omkring sagsbehandlingen i det forvaltningsorgan, der
administrerer regelsættet. Alle Dyreforsøgstilsynets afgørelser
offentliggøres
på tilsynets hjemmeside sammen med ansøgerens beskrivelse af det forsøg, som
påtænkes udført. Det forudsættes, at denne praksis tillige vil finde
anvendelse
for ansøgninger, som er omfattet af dette lovforslag.
Det er endvidere muligt ud fra de oplysninger, der er
tilgængelige på Dyreforsøgstilsynets hjemmeside, at søge om aktindsigt i
Dyreforsøgstilsynets dokumenter vedrørende en konkret sag. Som udgangspunkt
behandles
en sådan ansøgning om aktindsigt efter de almindelige regler herom i
offentlighedsloven. Retten til aktindsigt omfatter dog ikke adgang til at
blive
gjort bekendt med identiteten, herunder navne, adresser og telefonnumre, på
de
personer, der udfører forsøg eller passer dyr til sådanne formål, jf.
dyreforsøgslovens § 19.
6. Forslagets økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative
konsekvenser af betydning for det offentlige.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten m.v.
9.1. Rådets direktiv 86/609/EØF om beskyttelse af
dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål
Der er i EU-regi fastsat fælles minimumsnormer for
beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål i
Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr,
der
anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål.
Direktivet nævner ikke specifikt dyreforsøg, som omfatter
kloning og genmodificering af dyr. Da der er tale om minimumskrav, kan
medlemsstaterne fastsætte videregående krav i national lovgivning, hvis
kravene
i øvrigt er forenelige med EF-traktaten, herunder bestemmelserne om fri
bevægelighed for varer, tjenesteydelser og kapital.
Lovforslaget findes at være foreneligt med direktivet.
9.2. Udsætningsdirektivet
Udsætning og markedsføring af genetisk modificerede
organismer er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2001/18/EF)
af 12. marts 2001 om udsætning i miljøet af genetisk modificerede organismer
og
om ophævelse af Rådets direktiv 90/220/EØF, som ændret ved EP/Rfo 1829/2003
(udsætningsdirektivet). Direktivet hører under Miljøministeriets ressort.
Formålet med direktivet er, i overensstemmelse med
forsigtighedsprincippet, at foretage en indbyrdes tilnærmelse af
medlemsstaternes love og administrative bestemmelser samt at beskytte
menneskers sundhed og miljøet i forbindelse med udsætning i miljøet og
markedsføring af genetisk modificerede organismer.
Det fremgår af direktivets artikel 2, nr. 1, at der ved
»organisme« forstås enhver biologisk enhed, der er i stand til at replikere
eller overføre genetisk materiale. Det betyder, at også genetisk modificerede
dyr er omfattet af direktivet. Derimod omfatter direktivet ikke klonede
organismer, medmindre disse også er genetisk modificerede.
Godkendelse efter direktivet kan opnås til
forsøgsudsætninger (udsætning i ethvert andet øjemed end markedsføring) og
til
markedsføring. Den første godkendelse er en national afgørelse, mens
godkendelsen til markedsføring foretages efter en fælles EU-beslutning, som
medfører, at den godkendte organisme frit kan markedsføres overalt i
Fællesskabet.
Det følger af direktivets artikel 2, at udsætning og markedsføring
ikke omfatter de situationer, hvor der anvendes specifikke eller tilpas
strenge
indeslutningsforanstaltninger for at begrænse genmodificerede organismers
kontakt med befolkningen og miljøet og dermed sikre et højt sikkerhedsniveau.
Genmodificerede forsøgsdyr under indesluttede forhold er
som følge heraf ikke omfattet af udsætningsdirektivet.
Lovforslaget findes at være foreneligt med direktivet.
9.3. Europarådets dyreforsøgskonvention
Danmark ratificerede den 8. september 2000 den europæiske
konvention om beskyttelse af hvirveldyr, der anvendes til forsøg og andre
videnskabelige formål (Europarådskonventionen).
Europarådskonventionens formål er i videst muligt omfang at
begrænse anvendelsen af dyr til forsøg, at beskytte dyr, der anvendes i
forsøg,
der vil kunne forårsage smerte, lidelse, angst eller varigt mén, og at sikre,
at sådanne lidelser, hvis de er uundgåelige, reduceres mest muligt.
Konventionen indeholder i artikel 2 en opregning af de
formål, hvortil der må foretages forsøg med dyr. Disse formål svarer til de
formål, som er opregnet i dyreforsøgslovens § 1, stk. 2, nr. 1-7.
Endvidere indeholder konventionen bestemmelser om dyrenes
pasning og opstaldning, om forsøgenes udførelse, om kvalifikationskrav, om
virksomheder, som opdrætter, leverer eller bruger dyr til forsøg samt om
statistiske oplysninger om dyreforsøg.
Det forudsættes, at de formål, som er opregnet i
lovforslagets § 1, stk. 2, ikke har et bredere anvendelsesområde
end
de formål, der er opregnet i konventionens artikel 2.
Lovforslaget er efter Justitsministeriets opfattelse
foreneligt med Danmarks folkeretlige forpligtelser efter
Europarådskonventionen.
10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Lovforslaget har været sendt i høring hos Danmarks
Veterinærinstitut, NeuroSearch A/S, Løvens Kemiske Fabrik, Novo Nordisk A/S,
Dyrenes Beskyttelse, Statens Serum Institut, Det Dyreetiske Råd,
Dyreforsøgstilsynet,
Århus Universitet, Odense Universitet, Aalborg Sygehus Nord, Nordisk Samfund
til bekæmpelse af misbrug af dyr, Solweig Wagners initiativ til afskaffelse
af
dyreforsøg, Handelskammeret, Scantox A/S, Dyreforeningen Kattens Værn,
Taconic
M&B, Inges Kattehjem, Dyrefondet, H. Lundbeck A/S, Københavns
Universitet,
Foreningen for Polio-, Trafik- og Ulykkeskadede, Danmarks Jordbrugsforskning,
Arbejdsgruppen »Dyrenes Stemme«, DakoCytomation Denmark A&S,
Gigtforeningen, Foreningen Hestens Værn, Dansk Industri, Hjerteforeningen,
Sundhedsstyrelsen, Foreningen til Værn for Værgeløse Dyr, Dyreværnsrådet,
Daniche, Scleroseforeningen, Landsforeningen til oplysning om og afskaffelse
af
vivisektion, Dyrenes Venner, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Statens
Jordbrugs- og Veterinær- Videnskabelige Forskningsråd, Statens
Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd, Den Danske Dyrlægeforening,
Landsforeningen
for Husdyrenes Vel, Kræftens Bekæmpelse, Miljøstyrelsen, Lægemiddel Industri
Foreningen, Dansk Dyreværn Århus, Forbrugergruppen for Dyrevelfærd,
Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Landsforeningen Forsøgsdyrenes Værn, Fonden
til Sygdomsbekæmpelse uden Dyreforsøg, Landsforeningen Komitéen mod
Dyreforsøg,
Rektorkollegiet, Arbejdsmiljøinstituttet, Danmarks Miljøundersøgelser,
Landsforeningen LEV, Akademiet for de tekniske videnskaber, Dansk
Sygeplejeråd,
Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Det Etiske Råd, Det Kongelige Danske
Videnskabernes Selskab, Det Veterinære Sundhedsråd, Landbrugsraadet, Rådet
for
Teknologi og Innovation, Statens Teknisk- Videnskabelige Forskningsråd,
Teknologirådet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet
for
Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skov- og Naturstyrelsen, De Danske
Landboforeninger, Danske Slagterier, Landsudvalget for Svin,
Amtsrådsforeningen,
Miljøministeriet, Dyrenes Dags Komité, Landsorganisationen i Danmark,
Dyreværnsforeningen Freja, Specialarbejderforbundet i Danmark,
Landsforeningen
af Danske Svineproducenter, Slagteriernes Forskningsinstitut,
Fødevaredirektoratet, WSPA, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgivere,
Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Familielandbrug, Kødbranchens Fællesråd,
Kommunernes
Landsforening, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Center for Etik og Ret.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv hvilke)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv hvilke)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten m.v.
Der henvises til bemærkningerne ovenfor under pkt. 9
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det følger af bestemmelsens
stk. 1, 1. pkt.
, at kloning og genmodificering af hvirveldyr
kun må ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet.
Kloning af dyr indebærer, at der dannes en næsten genetisk
identisk »kopi« af et andet dyr. Genmodificering betyder, at dyr kunstigt får
ændret deres arveanlæg. De forskellige former for kloning og genmodificering
er
nærmere beskrevet ovenfor under pkt. 4.1.
Bestemmelsen omfatter kun hvirveldyr, hvilket svarer til
anvendelsesområdet for lov om dyreforsøg. Hvirveldyr adskiller sig fra de
hvirvelløse dyr ved at have et skelet og et centralnervesystem. Hvirveldyr
kan
underopdeles i fisk, padder, krybdyr, fugle og pattedyr. De hvirvelløse dyr
omfatter blandt andet insekter, orme, gopler m.v.
Bestemmelsen omfatter selve kloningen eller
genmodificeringen af et dyr, altså det indgreb der foretages på et dyr, når
det
klones eller genmodificeres.
Det følger endvidere af bestemmelsens stk. 1, 2. pkt.,
at anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg kun må
ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet. Denne del af bestemmelsen
omfatter
anvendelsen af allerede klonede eller genmodificerede dyr til dyreforsøg,
uanset om det pågældende dyreforsøg indebærer kloning eller genmodificering.
Alle klonede og genmodificerede dyr, der anvendes til dyreforsøg, er omfattet
af denne del af bestemmelsen, uanset om dyrene oprindeligt er avlet eller
importeret med henblik på dyreforsøg.
Dyreforsøg skal forstås i overensstemmelse med § 1,
stk. 1, i lov om dyreforsøg, hvilket vil sige anvendelse af hvirveldyr
til
forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller
varigt mén for dyrene. Definitionen af dyreforsøg er nærmere beskrevet
ovenfor
under pkt. 3.1.
Reglerne om godkendelse til genteknologiske forsøg i
genteknologiloven samt i administrative forskrifter udstedt i medfør heraf
finder
anvendelse ved siden af reglerne i dette lovforslag. Der henvises i øvrigt
til
beskrivelsen af genteknologiloven ovenfor under pkt. 3.4.
Der henvises i øvrigt til Justitsministeriets overvejelser
omkring kloning og genmodificering samt anvendelse af klonede og
genmodificerede dyr til forsøg ovenfor under pkt. 5.3. og 5.4.
Tilladelse efter stk. 1 meddeles af
Dyreforsøgstilsynet. Dyreforsøgstilsynet træffer afgørelse i disse sager
efter
det regelsæt, som i øvrigt gælder for Dyreforsøgstilsynet. Der henvises i
øvrigt til bemærkningerne om Dyreforsøgstilsynet ovenfor under pkt. 5.6.
Det følger af bestemmelsen i
stk. 2,
at Dyreforsøgstilsynet kun kan meddele tilladelse til
at klone og genmodificere hvirveldyr samt til at anvende klonede og
genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg, hvis det opfylder et af de i
stk. 2, nr. 1-4, nævnte formål.
Bestemmelsen i stk. 2 angiver de formål, til hvilke
der kan meddeles tilladelse. Tilladelser kan ikke meddeles til andre formål.
Afgrænsningen af formålene svarer til de formål, som udvalget vedrørende
genmodificerede
og klonede dyr anbefaler i deres rapport.
Bestemmelsen i
stk. 2,
nr. 1,
angår grundforskning, hvorved forstås studier af mekanismer, uden at
man nødvendigvis søger en direkte klinisk eller industriel anvendelse.
Formålet i
stk. 2,
nr. 2,
angår anvendt forskning rettet mod at forbedre sundhed og miljø. Ved
sundhed forstås forbedring af sundheden for mennesker og dyr, men ikke for
planter.
For så vidt angår fremstilling og avl af dyr, der
producerer stoffer af væsentlig gavn for sundhed og miljø i
stk. 2, nr. 3,
er det i nogle
tilfælde lykkedes forskere at klone og genmodificere dyr, som producerer
stoffer, som kan være til gavn for sundheden, som f.eks. humane proteiner og
antistoffer. F.eks. er der fremstillet geder, der udskiller humane proteiner,
eksempelvis blodkoagulationsfaktorer i deres mælk. På samme måde vil det
kunne
lade sig gøre at fremstille dyr, som producerer stoffer af væsentlig gavn for
miljøet. Derimod vil dyreforsøg, som indebærer fremstilling af produktionsdyr
med særlige egenskaber til brug for produktionen, f.eks. fremstilling af mælk
med en særlig proteinsammensætning eller kød beregnet på et bestemt marked,
ikke falde inden for dette formål.
I medfør af bestemmelsen i
stk. 2, nr. 4,
kan der meddeles tilladelse efter stk. 1,
hvis formålet er undervisning og uddannelse på universiteter og højere
læreanstalter eller ved anden undervisning på tilsvarende niveau og ved
undervisning af personer, der skal beskæftige sig med kloning og
genmodificering.
Der kan ikke med hjemmel i de formål, der er angivet i
stk. 2, gives tilladelse til kloning eller genmodificering af et dyr med
det formål at genskabe uddøde dyrearter eller bevare truede dyrearter.
Endvidere kan der ikke gives tilladelse til kloning eller genmodificering af
kæledyr og hobbydyr.
Det forudsættes i øvrigt, at den nærmere afgrænsning af
formålene fastlægges gennem Dyreforsøgstilsynets praksis.
Bestemmelsen i
stk. 3
medfører, at Dyreforsøgstilsynet ved afgørelsen af sager om tilladelser efter
lovforslaget foretager en proportionalitetsafvejning, som svarer til den
proportionalitetsafvejning, som foretages efter dyreforsøgslovens § 1,
stk. 4. Dyreforsøgstilsynet skal som led i denne
proportionalitetsafvejning foretage en afvejning af klonings- og
genmodificeringsteknikkens negative følger, for eksempel nedsat dyrevelfærd,
herunder velfærden for eventuelt levende født afkom, krænkelse af dyrets
integritet eller øget risici for skader på miljøet, over for de fordele
anvendelsen af teknologien kan medføre. Hvis Dyreforsøgstilsynet skønner, at
de
negative følger overstiger de fordele, anvendelsen af teknologien i det
konkrete tilfælde vil medføre, skal ansøgningen afslås.
I det omfang Dyreforsøgstilsynet ikke er i besiddelse af
det fornødne grundlag til at foretage denne afvejning, forudsættes det, at
Dyreforsøgstilsynet indhenter en udtalelse fra en kompetent myndighed,
institution eller lignende, inden der træffes afgørelse.
Efter den foreslåede bestemmelse i
stk. 4
finder § 1, stk. 1-3, tillige anvendelse på
avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr.
Det medfører, at avl af klonede og genmodificerede
forsøgsdyr kun må ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet, samt at
Dyreforsøgstilsynet kun kan meddele tilladelse til avl af klonede og
genmodificerede
forsøgsdyr, hvis avlen opfylder et af de i stk. 2 nævnte formål.
Ved forsøgsdyr forstås dyr, der er omfattet af lov om
dyreforsøg eller af bestemmelser udstedt i medfør af dyreforsøgslovens
§ 1, stk. 6, og hvirveldyr, der bliver indfanget, opdrættet eller
er
opstaldet med henblik på at indgå i forsøg, jf. § 2, nr. 1, i
bekendtgørelse om forsøgsdyrs pasning og opstaldning og om anvendelse af
udryddelsestruede og vildtlevende dyr til forsøg mv.
Heraf følger, at forsøgsdyr er hvirveldyr, medmindre andet
er bestemt i medfør af dyreforsøgslovens § 1, stk. 6.
Vedrørende avl af klonede og genmodificerede forsøgsdyr
henvises der i øvrigt til de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt. 5.5.
Det fremgår af lovforslagets
stk. 5,
at loven ikke omfatter genmodificering på hvirveldyr,
der udelukkende er genmodificerede i deres somatiske celler.
Ved genmodificering på somatiske celler foretages
genmodificeringen på dyrets kropsceller og ikke på kønscellerne. Ved denne
form
for genmodificering vil ændringen ikke videreføres til eventuelt afkom.
Undtagelsesbestemmelsen i stk. 5 omfatter selve det
indgreb, der foretages ved somatisk genmodificering. Endvidere omfatter
undtagelsesbestemmelsen de dyr, der udelukkende er genmodificerede i deres
somatiske celler.
Dyr, som både er genmodificeret i de somatiske celler samt
i deres kønsceller, er ikke omfattet af undtagelsesbestemmelsen.
For så vidt angår genmodificering på somatiske celler,
henvises der i øvrigt de almindelige bemærkninger ovenfor under pkt. 4.1. og
5.1.
Til § 2
Efter bestemmelsen i
stk. 1
finder reglerne om dyreforsøg i lov om dyreforsøg § 1, stk. 3, 5 og
6, §§ 2-9, §§ 11-15 og §§ 17-19 og i forskrifter udstedt i
medfør heraf tilsvarende anvendelse på kloning og genmodificering af
hvirveldyr
og ved anvendelse af klonede og genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg.
Dyreforsøgslovens § 1, stk. 3, omhandler
tilladelser til dyreforsøg med færdige kosmetiske midler, mens § 1,
stk. 5, omhandler demonstration af påtænkte forsøg. Dyreforsøgslovens
§ 1, stk. 6, indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til
at
fastsætte regler om, at anvendelsen af andre dyr end hvirveldyr helt eller
delvist skal være omfattet af loven.
Dyreforsøgslovens § 2 omhandler krav til
forsøgsudøveren m.v., mens det følger af § 3, at Dyreforsøgstilsynet kan
fastsætte nærmere begrænsninger og vilkår for tilladelsen.
Dyreforsøgslovens §§ 4-9 omhandler reglerne for
dyreforsøg, herunder regler om, hvem der kan udføre forsøg, og hvor der kan
udføres forsøg, regler om valg af dyreart, herunder anvendelsen af
alternative
metoder, hvor sådanne må antages at være lige så velegnede. Endvidere er der
regler om bedøvelse af dyret, herunder at dyret ikke må opleve stærk smerte,
anden intens lidelse eller intens angst. Endelig er der regler om
indberetning
til Dyreforsøgstilsynet.
§§ 11-15 i dyreforsøgsloven indeholder bestemmelser om
Dyreforsøgstilsynet og Rådet for Dyreforsøg, herunder bestemmelser om, at
Rådet
for Dyreforsøg og personer, som rådet har bemyndiget hertil, til enhver tid
uden retskendelse mod behørig legitimation har adgang til forsøgslokaler m.v.
med henblik på at tilvejebringe oplysninger til brug for tilsynet. Endvidere
er
der bestemmelser om, at Rådet kan give påbud samt om, at Dyreforsøgstilsynets
bestemmelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Endelig
er
der bestemmelser om afgivelse af årsberetning og gebyr for tilladelser til
dyreforsøg.
Dyreforsøgslovens § 17 indeholder en bestemmelse om
tilbagekaldelse af tilladelser, mens der i medfør af § 18 er givet
justitsministeren
bemyndigelse til at fastsætte administrative regler vedrørende en række
forhold
på dyreforsøgsområdet. Det følger endelig af § 19, at retten til
aktindsigt efter offentlighedsloven ikke omfatter adgang til at blive gjort
bekendt med identiteten m.v. på de personer, der udfører forsøg eller passer
dyr til sådanne formål.
Efter bestemmelsen i
stk. 2
finder reglerne om dyreforsøg i lov om dyreforsøg § 1, stk. 5 og 6,
§§ 2-3, §§ 11-15 og §§ 17-19 tilsvarende anvendelse på avl af
klonede og genmodificerede forsøgsdyr.
Uanset, at der ikke i forslaget er henvist til regler, der
er udfærdiget med hjemmel i lov om dyreforsøg, forudsættes det, at de
generelle
regler om forsøgsdyr, der er udstedt i medfør af dyreforsøgsloven –
f.eks. om
forsøgsdyrs pasning og opstaldning – også gælder for genmodificerede og
klonede
forsøgsdyr, selv om de pågældende dyr er avlet efter en tilladelse i medfør
af
lov om kloning og genmodificering af dyr m.v.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne vedrørende
stk. 1 for så vidt angår en beskrivelse af de relevante bestemmelser i
dyreforsøgsloven.
Til § 3
Efter bestemmelsen i
stk. 1
straffes overtrædelse af § 1, stk. 1 og 4, eller overtrædelse af de
strafbelagte bestemmelser i dyreforsøgsloven, som der er henvist til i
lovforslagets § 2, stk. 1 og 2, med bøde eller fængsel indtil 4
måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Endvidere straffes tilsidesættelse af vilkår for en
tilladelse, jf. § 2, jf. lov om dyreforsøg § 3 samt tilsidesættelse
af et påbud efter § 2, jf. lov om dyreforsøg § 12.
Bestemmelsen i
stk. 2
vedrører strafansvaret for juridiske personer.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Det forudsættes, at tilladelser, som Dyreforsøgstilsynet
efter dyreforsøgsloven har meddelt inden lovens ikrafttræden, og som giver
tilladelse til kloning eller genmodificering af hvirveldyr eller til
anvendelse
af klonede eller genmodificerede hvirveldyr til forsøg, forbliver i kraft,
indtil de udløber.
Til § 5
Bestemmelsen ændrer dyreforsøgsloven, således at det af
dyreforsøgslovens § 1, stk. 7, kommer til at fremgå, at lov om
kloning og genmodificering af dyr m.v. finder anvendelse ved kloning og
genmodificering af hvirveldyr og ved anvendelse af klonede og genmodificerede
hvirveldyr til dyreforsøg.
Det betyder, at lov om kloning og genmodificering af dyr
m.v. får karakter af speciallov i forhold til dyreforsøgsloven på de nævnte
områder. Heraf følger, at dyreforsøgslovens bestemmelser ikke finder
anvendelse
på disse områder, uanset at der er tale om dyreforsøg.
Dog følger det af den foreslåede § 2, at en lang række
af dyreforsøgslovens bestemmelser om dyreforsøg finder tilsvarende anvendelse
på kloning og genmodificering af hvirveldyr samt på anvendelse af klonede og
genmodificerede hvirveldyr til dyreforsøg. Der henvises til bemærkningerne
til
lovforslagets § 2 ovenfor.
Til § 6
Bestemmelsen vedrører lovens territoriale
anvendelsesområde.
Bilag 1
Udvalget for Videnskab og
Teknologi
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
14. maj 2004
Orientering om implementering af anbefalinger fra
udvalget vedr. genmodificerede og klonede dyr.
Udvalget vedr. genmodificerede og klonede dyr
offentliggjorde rapporten om genmodificerede og klonede dyr den 23. oktober
2003. Udvalget havde på baggrund af en Folketingsbeslutning fra december 2002
fået til opgave at følge op på den motiverede dagsorden fra 1997, med henblik
på at fastsætte regler for forskning i dyrekloning og tilknyttede
teknologier.
Det fremgår af Folketingsbeslutningen, at et lovforslag skal fremsættes i
folketingssamlingen 2003/2004.
Udvalget anbefalede,
–
at der i dansk
lovgivning fastsættes specifikke regler for kloning og genmodificering af
dyr,
og
–
at det alene bliver
tilladt at klone og genmodificere dyr, herunder importere og fremavle sådanne
dyr, såfremt det tjener et væsentligt formål.
Ved væsentlige formål forstår et flertal af udvalgets
medlemmer (10 ud af 11)
–
grundforskning,
–
anvendt forskning
rettet mod at forbedre sundhed og miljø,
–
fremstilling og avl
af dyr, der producerer stoffer af væsentlig gavn for sundhed og miljø, og
–
undervisning på
højere læreanstalter og undervisning af personer, der skal udføre disse
teknikker.
Justitsministeriet, Fødevareministeriet, Miljøministeriet
og Videnskabsministeriet har efterfølgende drøftet, hvorledes udvalgets
anbefalinger kan implementeres i dansk ret.
Arbejdet med at implementere udvalgets anbefalinger kan
groft deles op i to punkter:
1. Import og avl af genmodificerede og klonede dyr,
som ikke vedrører dyreforsøg.
2. Anvendelsen af genmodificerede og klonede dyr i
forbindelse med dyreforsøg.
Dele af punkt 1 vil kunne implementeres i
Fødevareministeriets kommende lov om hold af dyr, men to omstændigheder gør,
at
implementeringen ikke vil ske for nuværende. Først og fremmest eksisterer der
allerede en EU-retlig regulering af genmodificerede dyr. Konkret drejer det
sig
om udsætningsdirektivet (2001/18/EF), som administreres af Skov- og
Naturstyrelsen. Direktivet foreskriver en central EU-retlig
godkendelsesordning
ved markedsføring og import af genmodificerede organismer, herunder dyr.
Problemet i forhold til implementering af anbefalingerne er, at der ikke
kan laves regler eller stilles
yderligere krav til markedsføring og import af genmodificerede dyr,
når sådanne regler er i strid med direktivet. Omkring import af klonede dyr
er
Fødevareministeriet af den opfattelse, at det ikke vil være rigtigt at
regulere
indførsel og avl af rent klonede dyr, når det som følge af EU-reglerne ikke
vil
være muligt at regulere
godkendte genmodificerede dyr, herunder
genmodificerede og senere klonede dyr. Derudover er det ikke umiddelbart
presserende
at iværksætte regler om import og avl af klonede dyr, idet problemstillingen
ikke er aktuel og ikke forventes at blive det i en nær fremtid.
Omkring punkt 2 kan jeg oplyse, at Justitsministeriet i
øjeblikket arbejder på at implementere den del af udvalgets anbefalinger, der
vedrører genmodificering og kloning af dyr i forbindelse med dyreforsøg.
Implementeringen
vil ske ved ændring af dyreforsøgsloven, som ressortmæssigt hører under
Justitsministeriet.
Jeg kan samtidig oplyse, at bl.a. overvejelserne omkring de
EU-retlige problemstillinger, som er beskrevet under punkt 1, har forsinket
arbejdet med implementeringen af udvalgets anbefalinger og dermed også
udarbejdelsen
af Justitsministeriets lovforslag. Det vil således ikke vil være muligt at
fremsætte lovforslaget i denne samling. Justitsministeriet har imidlertid
oplyst, at det er hensigten at fremsætte lovforslaget i begyndelsen af næste
folketingssamling.
Retsudvalget vil modtage en kopi af dette brev fra
Justitsministeriet.
Med venlig hilsen
Helge Sander
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. Retsinformation · 2. juli 2022
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 8 Retsinformation · 23. februar 2005
- Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2004) - L 25 Retsinformation · 7. oktober 2004
- Betænkning over Forslag til lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. Retsinformation · 1. september 2005
- Forslag til Lov om ændring af lov om dyreforsøg samt lov om kloning og genmodificering af dyr m.v. (Gennemførelse af nyt dyreforsøgsdirektiv m.v.) Retsinformation · 10. februar 2011
- Bekendtgørelse af lov om dyreforsøg Retsinformation · 24. januar 2024