Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om kulegravning af dyreværnslovgivningen

2001/2 BSF 67Beslutningsforslag som fremsatFolketinget8. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 8. februar 2002 af

Christian H.Hansen (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF), Per Dalgaard (DF),

Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om kulegravning af dyreværnslovgivningen

Folketinget pålægger regeringen at

iværksætte en kulegravning af dyreværnsloven og loven om

dyreforsøg. Formålet med kulegravningen skal for det

første være at vurdere, i hvilken udstrækning lovgivningen

er tidssvarende for at leve op til befolkningens forventninger om

dyrevelfærd. For det andet skal formålet være at

undersøge, i hvilken udstrækning nedennævnte

problemområder varetages henholdsvis ikke varetages i den

nugældende lovgivning, og i givet fald hvordan de kan indpasses i en ny

lov.

Intentionen er, at dyreværnslovgivningen skal

forbedres til fordel for dyrene, og at overtrædelser af

dyreværnsloven, specielt i forbindelse med dyremishandling,

vanrøgt og lignende, skal straffes meget hårdere, end det sker i

dag. Herudover skal områder, der i dag ikke er reguleret i loven,

omfattes.

Kulegravningen skal med udgangspunkt i

dyreværnsloven og loven om dyreforsøg tage stilling til

følgende problemområder og se på, hvordan reglerne kan

forbedres med hensyn til:

erhvervsmæssig pasning og pleje af dyr,

forbrugerinformation til private i forbindelse med køb af

kæledyr,

private personers handel med dyr, f.eks. som dyrehandlere, fra

Læs alt

kræmmermarkeder og tilsvarende steder,

om myndighederne i tilstrækkelig grad og med rimelig

seriøsitet efterforsker anmeldelser om overtrædelser af

dyreværnsloven, herunder om politiet er uddannet godt nok til

opgaven,

domspraksis på området, herunder hvordan man kan

skærpe straffene for dyremishandling og få flere

domfældt,

reglerne for transport af dyr, om afstands- og tidskrav skal strammes

op, eventuelt med et forbud mod eksport af slagtedyr,

om lovens krav til aflivning af dyr er i overensstemmelse med etiske

og moralske forventninger i befolkningen og moderne slagtemetoder,

dyreforsøg, bl.a. således, at antallet af forsøg

kan blive nedbragt og der kan blive indført forbud mod brug af

forsøgsdyr i kosmetikproduktionen,

muligheden for at få sammenskrevet alle de bestemmelser, der er

udstedt i medfør af dyreværnsloven, så

lovgivningsområdet bliver forenklet og mere overskueligt.

Der skal herudover ses på tilstødende

lovgivning samt domstols- og myndighedspraksis, der har forbindelse til

dyreværnsloven og loven om dyreforsøg, med henblik på at

vurdere, om de er i overensstemmelse med og lever op til en forbedret

dyreværnslov.

Kulegravningen skal være afsluttet inden udgangen af

2002, således at udmøntningen af forslag til en forbedret

dyreværnslovgivning vil kunne ske i folketingsåret 2002-2003.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at

dyreværnsloven og loven om dyreforsøg trænger til en

kulegravning. Der har de seneste år været mange eksempler fremme

i dagspressen på, at dyr er blevet behandlet forkert, direkte

mishandlet eller vanrøgtet.

Det er indlysende, at loven ikke i sig selv kan forhindre

dyremishandling, men i mange af de tilfælde, der har været fremme

i dagspressen, er der enten ikke sket noget fra myndighedernes side, eller

også har overtrædelserne af loven kun medført en meget lav

straf ved domstolene, som oftest en mindre bøde.

Derudover er der en række områder, hvor dyr i

dag indgår, der ikke er omfattet af den nuværende

dyreværnslov, men som efter forslagsstillernes mening trænger til

at blive reguleret i en ny lov.

Forslagsstillerne mener, at man i forbindelse med en

revision af dyreværnsloven og loven om dyreforsøg bør se

nærmere på følgende problemområder:

Erhvervsmæssig pasning og pleje af dyr. Der tænkes her

på den pasning og pleje, som erhvervsdrivende giver dyr, f.eks. i

zoologiske haver.

Forbrugerinformation til private i forbindelse med køb af

kæledyr. Ved ethvert køb af en genstand i en forretning

medfølger en brugsanvisning om korrekt brug af den indkøbte

genstand. I forbindelse med køb af kæledyr, hund, kat osv.,

gives der ingen skriftlig information om korrekt pasning og pleje af dyret.

Forslagsstillerne forestiller sig, at en køber fremover skal have en

skriftlig vejledning udleveret i forbindelse med købet, som

udførligt beskriver den korrekte pasning og pleje, herunder korrekt

kost til dyret, motion m.v., samt oplysninger om, at dyr skal behandles

ordentligt, og at det er forbundet med strafansvar at overtræde

reglerne. Det skal overvejes, om der skal være en nedre

aldersgrænse for køb af dyr, f.eks. 15 år, og om

køb af dyr til børn skal ske via forældrene og på

deres ansvar.

Private personers handel med dyr. I dag er privates handel med dyr

ikke reguleret i dyreværnsloven. Enhver kan frit nedsætte sig som

dyrehandler uden egentlig uddannelse eller øvrige forudsætninger

for at have med dyr at gøre. Mange dyrehandlere driver naturligvis

deres forretning samvittighedsfuldt, men det ændrer ikke ved, at der

måske er nogle i branchen, som ikke har de fornødne

forudsætninger for at give en ordentlig forbrugerinformation. Der er

ligeledes en omfattende handel med kæledyr på

kræmmermarkeder, som heller ikke er omfattet af

dyreværnsloven.

Myndighederne skal være mere seriøse i efterforskning af

anmeldelser om overtrædelse af dyreværnsloven. Det er

forslagsstillernes opfattelse, at et af de alvorligste problemer i dag er, at

myndighederne ikke er til at råbe op i sager om overtrædelse af

dyreværnsloven. Sådan oplever mange borgere det i hvert fald. Der

kan med rette stilles det spørgsmål, om politiet er godt nok

uddannet til at efterforske sager om dyremishandling m.v., og det er derfor

forslagsstillernes opfattelse, at der i hver politikreds skal være en

eller flere politibetjente, der har modtaget særlig uddannelse i

efterforskning af denne type sager, og som har overtrædelser af

dyreværnsloven som særligt prioriteret arbejdsområde. En

anden model kunne være, at der blev oprettet et egentligt

dyreværnspoliti.

Domstolenes praksis. Det er forslagsstillernes indtryk, at den

generelle opfattelse i befolkningen er, at dyremishandling, vanrøgt

m.v. i dag straffes alt for mildt. Derfor ønsker forslagsstillerne, at

straffene for overtrædelser af dyreværnsloven skærpes

betydeligt, specielt i alle de tilfælde, hvor der er tale om grov

dyremishandling. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at mishandling og

vanrøgt af dyr er en hjerteskærende skændsel og en moralsk

fuldstændig forkastelig handling, som der ikke kan eller skal gives

undskyldninger for. Mishandlede og vanrøgtede dyr kan ikke selv tale

deres sag, og det er derfor samfundets opgave at varetage dyrenes tarv og

tale deres sag. Mishandling og vanrøgt af dyr skal koste ubetinget

fængsel, og retten til at have med dyr at gøre skal frakendes

langt hurtigere og for mindre forseelser, end det sker i dag. Privates

udsætning af kæledyr, som de ikke længere gider eller

magter at have, skal tillige straffes hårdt.

Transport af dyr. Der skal ses alvorligt på reglerne om

transport af dyr. Gentagne gange har der de seneste år været

tilfælde fremme i medierne om, hvordan reglerne overtrædes med

mishandling af dyr tilfølge. Der er derfor et stort behov for, at

reglerne om transport af levende dyr strammes gevaldigt op. Det er

forslagsstillernes opfattelse, at transport af slagtedyr ud af landet skal

forbydes. Slagtedyr skal slagtes på slagterier i Danmark. Det har ofte

været i forbindelse med transporter af levende slagtedyr, at reglerne

er blevet overtrådt, og konsekvenserne heraf skal efter

forslagsstillernes opfattelse være et forbud mod transport af slagtedyr

ud af landet. Forslagsstillerne er opmærksomme på, at et

sådant forbud muligvis vil medføre et indtægtstab hos

visse landmænd og vognmænd, men dyrenes velfærd må

gå forud. De mange og gentagne overtrædelser af de

nugældende regler har blot vist, at nu går den ikke

længere. Skulle et sådant transportforbud være i strid med

EU-lovgivning, er det forslagsstillernes opfattelse, at Danmark trods det

skal fastholde et forbud. Danmark vil med et transportforbud efter

forslagsstillernes mening bestemt have moralen på sin side, og hele EU

må trækkes i den retning.

Aflivning af dyr. Religiøst betingede slagtninger skal

forbydes og straks ophøre. Forslagsstillerne er opmærksomme

på, at visse eksportslagterier har indkomst i forbindelse med

religiøse slagtninger af f.eks. kyllinger. Religiøse

slagtninger skal ikke længere foregå i Danmark. Forslagsstillerne

finder ikke, at der længere er belæg for at opretholde

forældede slagtemetoder, når moderne teknik kan aflive slagtedyr

smertefrit og på en skånsom måde. Overtrædelse af

slagtereglerne skal straffes med ubetinget fængsel.

Forsøgsdyr. Loven skal strammes med henblik på at

nedbringe antallet af dyreforsøg samt antallet af dyr, der

indgår i disse forsøg. Der skal tillige oprettes databaser med

henblik på at kunne udveksle informationer om allerede foretagne

dyreforsøg i udlandet, således at tilsvarende forsøg ikke

igangsættes i Danmark. En af metoderne til at nedbringe antallet af

dyreforsøg er at sætte det gebyr op, som ansøgeren til et

dyreforsøg skal betale. Prisen er altid en regulerende faktor, og

enkelt sagt vil en fordobling af gebyret for et dyreforsøg

medføre en halvering af antallet af dyreforsøg.

Forslagsstillerne ønsker et forbud mod brug af forsøgsdyr i

kosmetikproduktion. Herudover bør forslaget om forsøgsdyr fra

foreningen Dyrenes Beskyttelse indgå i arbejdet med en ny lovgivning om

forsøgsdyr. Dette forslag er fremsendt til Folketingets Retsudvalg,

folketingsåret 2001-02 (2. samling), alm. del bilag 126.

Slutteligt ønsker forslagsstillerne en sammenskrivning af de

mange bestemmelser, der er udstedt i medfør af dyreværnsloven.

Der er i dag en mængde cirkulærer og vejledninger, og for den

enkelte borger er det helt uoverskueligt. En regelforenkling må

være i alles interesse.

Herudover skal der ses på lovgivning, der har

indvirkning på eller forbindelse til dyreværnsloven, samt ikke

mindst på domstols- og myndighedspraksis. Det er forslagsstillernes

opfattelse, at straffene for overtrædelse af dyreværnsloven ofte

er meget milde. Strafferammen er 1 års fængsel for den, som ved

overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde har

behandlet dyr uforsvarligt, dog op til 2 år i

gentagelsestilfælde. For øvrige overtrædelser er straffen

bøde eller fængsel indtil 4 måneder.

Der skal ikke herske tvivl om, at forslagsstillerne

ønsker langt flere dyremishandlere idømt ubetingede

fængselsstraffe. Det er forslagsstillernes indtryk, at der er et

udbredt ønske i befolkningen om, at dyremishandlere skal have en

straf, der kan mærkes, og det er bl.a. et af formålene med den

foreslåede revision af dyreværnsloven.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at arbejdet med en

revision af dyreværnsloven skal gå hurtigt, og at arbejdet helst

skal være afsluttet inden udgangen af 2002, således at

udmøntningen af forslag til en forbedret dyreværnslov vil kunne

ske i folketingsåret 2002-2003. Men det er vigtigt, at der hurtigt sker

noget, og at revisionsarbejdet ikke blot bliver en årelang syltekrukke.

For dyrenes skyld er det vigtigt, at der arbejdes hurtigt med denne

revision.

Skriftlig fremsættelse

Christian H.Hansen

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om kulegravning af

dyreværnslovgivningen.

(Beslutningsforslag nr. B 67).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter