Forslag til folketingsbeslutning om kulegravning af dyreværnslovgivningen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 8. februar 2002 af
Christian H.Hansen (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF), Per Dalgaard (DF),
Pia Kjærsgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om kulegravning af dyreværnslovgivningen
Folketinget pålægger regeringen at
iværksætte en kulegravning af dyreværnsloven og loven om
dyreforsøg. Formålet med kulegravningen skal for det
første være at vurdere, i hvilken udstrækning lovgivningen
er tidssvarende for at leve op til befolkningens forventninger om
dyrevelfærd. For det andet skal formålet være at
undersøge, i hvilken udstrækning nedennævnte
problemområder varetages henholdsvis ikke varetages i den
nugældende lovgivning, og i givet fald hvordan de kan indpasses i en ny
lov.
Intentionen er, at dyreværnslovgivningen skal
forbedres til fordel for dyrene, og at overtrædelser af
dyreværnsloven, specielt i forbindelse med dyremishandling,
vanrøgt og lignende, skal straffes meget hårdere, end det sker i
dag. Herudover skal områder, der i dag ikke er reguleret i loven,
omfattes.
Kulegravningen skal med udgangspunkt i
dyreværnsloven og loven om dyreforsøg tage stilling til
følgende problemområder og se på, hvordan reglerne kan
forbedres med hensyn til:
erhvervsmæssig pasning og pleje af dyr,
forbrugerinformation til private i forbindelse med køb af
kæledyr,
private personers handel med dyr, f.eks. som dyrehandlere, fra
Læs alt
kræmmermarkeder og tilsvarende steder,
om myndighederne i tilstrækkelig grad og med rimelig
seriøsitet efterforsker anmeldelser om overtrædelser af
dyreværnsloven, herunder om politiet er uddannet godt nok til
opgaven,
domspraksis på området, herunder hvordan man kan
skærpe straffene for dyremishandling og få flere
domfældt,
reglerne for transport af dyr, om afstands- og tidskrav skal strammes
op, eventuelt med et forbud mod eksport af slagtedyr,
om lovens krav til aflivning af dyr er i overensstemmelse med etiske
og moralske forventninger i befolkningen og moderne slagtemetoder,
dyreforsøg, bl.a. således, at antallet af forsøg
kan blive nedbragt og der kan blive indført forbud mod brug af
forsøgsdyr i kosmetikproduktionen,
muligheden for at få sammenskrevet alle de bestemmelser, der er
udstedt i medfør af dyreværnsloven, så
lovgivningsområdet bliver forenklet og mere overskueligt.
Der skal herudover ses på tilstødende
lovgivning samt domstols- og myndighedspraksis, der har forbindelse til
dyreværnsloven og loven om dyreforsøg, med henblik på at
vurdere, om de er i overensstemmelse med og lever op til en forbedret
dyreværnslov.
Kulegravningen skal være afsluttet inden udgangen af
2002, således at udmøntningen af forslag til en forbedret
dyreværnslovgivning vil kunne ske i folketingsåret 2002-2003.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at
dyreværnsloven og loven om dyreforsøg trænger til en
kulegravning. Der har de seneste år været mange eksempler fremme
i dagspressen på, at dyr er blevet behandlet forkert, direkte
mishandlet eller vanrøgtet.
Det er indlysende, at loven ikke i sig selv kan forhindre
dyremishandling, men i mange af de tilfælde, der har været fremme
i dagspressen, er der enten ikke sket noget fra myndighedernes side, eller
også har overtrædelserne af loven kun medført en meget lav
straf ved domstolene, som oftest en mindre bøde.
Derudover er der en række områder, hvor dyr i
dag indgår, der ikke er omfattet af den nuværende
dyreværnslov, men som efter forslagsstillernes mening trænger til
at blive reguleret i en ny lov.
Forslagsstillerne mener, at man i forbindelse med en
revision af dyreværnsloven og loven om dyreforsøg bør se
nærmere på følgende problemområder:
Erhvervsmæssig pasning og pleje af dyr. Der tænkes her
på den pasning og pleje, som erhvervsdrivende giver dyr, f.eks. i
zoologiske haver.
Forbrugerinformation til private i forbindelse med køb af
kæledyr. Ved ethvert køb af en genstand i en forretning
medfølger en brugsanvisning om korrekt brug af den indkøbte
genstand. I forbindelse med køb af kæledyr, hund, kat osv.,
gives der ingen skriftlig information om korrekt pasning og pleje af dyret.
Forslagsstillerne forestiller sig, at en køber fremover skal have en
skriftlig vejledning udleveret i forbindelse med købet, som
udførligt beskriver den korrekte pasning og pleje, herunder korrekt
kost til dyret, motion m.v., samt oplysninger om, at dyr skal behandles
ordentligt, og at det er forbundet med strafansvar at overtræde
reglerne. Det skal overvejes, om der skal være en nedre
aldersgrænse for køb af dyr, f.eks. 15 år, og om
køb af dyr til børn skal ske via forældrene og på
deres ansvar.
Private personers handel med dyr. I dag er privates handel med dyr
ikke reguleret i dyreværnsloven. Enhver kan frit nedsætte sig som
dyrehandler uden egentlig uddannelse eller øvrige forudsætninger
for at have med dyr at gøre. Mange dyrehandlere driver naturligvis
deres forretning samvittighedsfuldt, men det ændrer ikke ved, at der
måske er nogle i branchen, som ikke har de fornødne
forudsætninger for at give en ordentlig forbrugerinformation. Der er
ligeledes en omfattende handel med kæledyr på
kræmmermarkeder, som heller ikke er omfattet af
dyreværnsloven.
Myndighederne skal være mere seriøse i efterforskning af
anmeldelser om overtrædelse af dyreværnsloven. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at et af de alvorligste problemer i dag er, at
myndighederne ikke er til at råbe op i sager om overtrædelse af
dyreværnsloven. Sådan oplever mange borgere det i hvert fald. Der
kan med rette stilles det spørgsmål, om politiet er godt nok
uddannet til at efterforske sager om dyremishandling m.v., og det er derfor
forslagsstillernes opfattelse, at der i hver politikreds skal være en
eller flere politibetjente, der har modtaget særlig uddannelse i
efterforskning af denne type sager, og som har overtrædelser af
dyreværnsloven som særligt prioriteret arbejdsområde. En
anden model kunne være, at der blev oprettet et egentligt
dyreværnspoliti.
Domstolenes praksis. Det er forslagsstillernes indtryk, at den
generelle opfattelse i befolkningen er, at dyremishandling, vanrøgt
m.v. i dag straffes alt for mildt. Derfor ønsker forslagsstillerne, at
straffene for overtrædelser af dyreværnsloven skærpes
betydeligt, specielt i alle de tilfælde, hvor der er tale om grov
dyremishandling. Forslagsstillerne er af den opfattelse, at mishandling og
vanrøgt af dyr er en hjerteskærende skændsel og en moralsk
fuldstændig forkastelig handling, som der ikke kan eller skal gives
undskyldninger for. Mishandlede og vanrøgtede dyr kan ikke selv tale
deres sag, og det er derfor samfundets opgave at varetage dyrenes tarv og
tale deres sag. Mishandling og vanrøgt af dyr skal koste ubetinget
fængsel, og retten til at have med dyr at gøre skal frakendes
langt hurtigere og for mindre forseelser, end det sker i dag. Privates
udsætning af kæledyr, som de ikke længere gider eller
magter at have, skal tillige straffes hårdt.
Transport af dyr. Der skal ses alvorligt på reglerne om
transport af dyr. Gentagne gange har der de seneste år været
tilfælde fremme i medierne om, hvordan reglerne overtrædes med
mishandling af dyr tilfølge. Der er derfor et stort behov for, at
reglerne om transport af levende dyr strammes gevaldigt op. Det er
forslagsstillernes opfattelse, at transport af slagtedyr ud af landet skal
forbydes. Slagtedyr skal slagtes på slagterier i Danmark. Det har ofte
været i forbindelse med transporter af levende slagtedyr, at reglerne
er blevet overtrådt, og konsekvenserne heraf skal efter
forslagsstillernes opfattelse være et forbud mod transport af slagtedyr
ud af landet. Forslagsstillerne er opmærksomme på, at et
sådant forbud muligvis vil medføre et indtægtstab hos
visse landmænd og vognmænd, men dyrenes velfærd må
gå forud. De mange og gentagne overtrædelser af de
nugældende regler har blot vist, at nu går den ikke
længere. Skulle et sådant transportforbud være i strid med
EU-lovgivning, er det forslagsstillernes opfattelse, at Danmark trods det
skal fastholde et forbud. Danmark vil med et transportforbud efter
forslagsstillernes mening bestemt have moralen på sin side, og hele EU
må trækkes i den retning.
Aflivning af dyr. Religiøst betingede slagtninger skal
forbydes og straks ophøre. Forslagsstillerne er opmærksomme
på, at visse eksportslagterier har indkomst i forbindelse med
religiøse slagtninger af f.eks. kyllinger. Religiøse
slagtninger skal ikke længere foregå i Danmark. Forslagsstillerne
finder ikke, at der længere er belæg for at opretholde
forældede slagtemetoder, når moderne teknik kan aflive slagtedyr
smertefrit og på en skånsom måde. Overtrædelse af
slagtereglerne skal straffes med ubetinget fængsel.
Forsøgsdyr. Loven skal strammes med henblik på at
nedbringe antallet af dyreforsøg samt antallet af dyr, der
indgår i disse forsøg. Der skal tillige oprettes databaser med
henblik på at kunne udveksle informationer om allerede foretagne
dyreforsøg i udlandet, således at tilsvarende forsøg ikke
igangsættes i Danmark. En af metoderne til at nedbringe antallet af
dyreforsøg er at sætte det gebyr op, som ansøgeren til et
dyreforsøg skal betale. Prisen er altid en regulerende faktor, og
enkelt sagt vil en fordobling af gebyret for et dyreforsøg
medføre en halvering af antallet af dyreforsøg.
Forslagsstillerne ønsker et forbud mod brug af forsøgsdyr i
kosmetikproduktion. Herudover bør forslaget om forsøgsdyr fra
foreningen Dyrenes Beskyttelse indgå i arbejdet med en ny lovgivning om
forsøgsdyr. Dette forslag er fremsendt til Folketingets Retsudvalg,
folketingsåret 2001-02 (2. samling), alm. del bilag 126.
Slutteligt ønsker forslagsstillerne en sammenskrivning af de
mange bestemmelser, der er udstedt i medfør af dyreværnsloven.
Der er i dag en mængde cirkulærer og vejledninger, og for den
enkelte borger er det helt uoverskueligt. En regelforenkling må
være i alles interesse.
Herudover skal der ses på lovgivning, der har
indvirkning på eller forbindelse til dyreværnsloven, samt ikke
mindst på domstols- og myndighedspraksis. Det er forslagsstillernes
opfattelse, at straffene for overtrædelse af dyreværnsloven ofte
er meget milde. Strafferammen er 1 års fængsel for den, som ved
overanstrengelse, vanrøgt eller på anden måde har
behandlet dyr uforsvarligt, dog op til 2 år i
gentagelsestilfælde. For øvrige overtrædelser er straffen
bøde eller fængsel indtil 4 måneder.
Der skal ikke herske tvivl om, at forslagsstillerne
ønsker langt flere dyremishandlere idømt ubetingede
fængselsstraffe. Det er forslagsstillernes indtryk, at der er et
udbredt ønske i befolkningen om, at dyremishandlere skal have en
straf, der kan mærkes, og det er bl.a. et af formålene med den
foreslåede revision af dyreværnsloven.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at arbejdet med en
revision af dyreværnsloven skal gå hurtigt, og at arbejdet helst
skal være afsluttet inden udgangen af 2002, således at
udmøntningen af forslag til en forbedret dyreværnslov vil kunne
ske i folketingsåret 2002-2003. Men det er vigtigt, at der hurtigt sker
noget, og at revisionsarbejdet ikke blot bliver en årelang syltekrukke.
For dyrenes skyld er det vigtigt, at der arbejdes hurtigt med denne
revision.
Skriftlig fremsættelse
Christian H.Hansen
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om kulegravning af
dyreværnslovgivningen.
(Beslutningsforslag nr. B 67).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om bedre dyrevelfærd Retsinformation · 12. juni 2002
- Beretning over Forslag til folketingsbeslutning om forsøgsdyr Retsinformation · 12. juni 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod import af fødevarer, der er fremstillet ved tvangsfodring af dyr, og om forbud mod salg af samme i Danmark Retsinformation · 27. januar 2010
- Forslag til folketingsbeslutning om et dyreværnspoliti Retsinformation · 21. februar 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om at pålægge regeringen at arbejde for at få forbudt fødevarer, der er fremstillet ved tvangsfodring af dyr Retsinformation · 7. december 2011
- Forslag til folketingsbeslutning om velfærd for katte og forberedelse af lovgivning om katte Retsinformation · 6. juni 2005