Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden

2001/2 BSF 48Beslutningsforslag som fremsatFolketinget15. januar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 15. januar 2002 af

Ole Sohn (SF), Aage Frandsen (SF) og

Holger K. Nielsen (SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om øget tilskyndelse til at arbejde i

efterlønsperioden

Folketinget opfordrer regeringen til i dette

folketingsår at iværksætte en analyse af, hvorledes

specielt lavere lønnede lønmodtagergrupper kan tilskyndes til

at arbejde i efterlønsperioden og til efterfølgende at

fremsætte forslag til de nødvendige lovændringer.

Bemærkninger til forslaget

Den nye fleksible efterlønsordning

virker ikke efter hensigten. Indgrebet i efterlønsordningen i 1998

blev forsvaret med, at lønmodtagerne til gengæld ville få

mere fleksible muligheder for at trække sig tilbage. Men de nye regler

giver ikke noget reelt incitament for de lavtlønnede til at udnytte

disse muligheder.

En lavtlønnet kan meget vel ende med kun at tjene

10 til 15 kr. ekstra efter skat ved at gå på arbejde ved siden af

efterlønnen. Tidligere kunne eksempelvis en lavtlønnet SiD er

på efterløn tjene ca. 60 kr. i timen efter skat ved at gå

på arbejde i de 200 timer, som den gamle ordning gav mulighed for.

Vedkommende kunne således tjene langt mere på 200 timer under den

gamle ordning, end han kan på 300 timer under den nye ordning. Dette

fremmer selvsagt ikke incitamentet hos lavtlønnede til en mere

fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

En aktuel undersøgelse fra SiD s a-kasse viser, at

der under den gamle efterlønsordning var ca. 20 pct. af kassens

medlemmer, der arbejdede ved siden af efterlønnen. Under den nye

Læs alt

ordning er tallet helt nede på 5,5 pct.

Der foreligger endnu ikke sammenlignelige tal fra f.eks.

Akademikernes Arbejdsløshedskasse. Men det vil være

forventeligt, at grupper som akademikerne bruger den nye ordning relativt

mere, eftersom den nye ordning jo er bygget op på en måde, der

betyder, at gevinsten ved arbejde i efterlønsordningen er

større, jo mere man tjener.

Det har næppe været tilsigtet af partierne bag

efterlønsindgrebet at lave en ordning, der udpræget er til

fordel for de højtlønnede, mens incitamentet for de

lavtlønnede til gradvis at trække sig tilbage fra

arbejdsmarkedet stort set er fjernet. Forslagsstillerne har med tilfredshed

noteret sig, at statsministeren i valgkampen bl.a. i tv-debatter

erklærede sig åben over for at finde en løsning på

denne sociale skævhed.

Forslagsstillerne har et konkret forslag til en

ændring, der kan forbedre lavtlønnedes incitament til at arbejde

i efterlønsperioden. SF foreslår, at der indføres en ret

til en begrænset arbejdsindtægt på f.eks. 30.000 kr. ved

siden af efterlønnen. Overstiger arbejdsindtægten i samme

kalenderår dette beløb, skal der ske modregning med brug af den

gældende omregningssats i dagpengesystemet (p.t. 144,20 kr./time).

Andre former for indtægt vil skulle modregnes efter

de gældende regler.

Et regneksempel viser, at en chauffør (SiD) i dag

kun har ca. 10 kr. i timen efter skat som økonomisk incitament til at

arbejde i efterlønsperioden. Med SF s forslag vil chaufførens

incitament være en fortjeneste på omkring 54 kr. i timen efter

skat for de første ca. 300 timer.

En sådan ændring vil indebære:

en langt større retfærdighed, idet de lavtlønnede

får de samme reelle muligheder for at tjene ekstra ved at trappe

gradvis ned fra arbejdsmarkedet.

at flere lavtlønnede vil have et reelt incitament til arbejde

ved siden af efterlønnen.

Det vil kunne bidrage til at skaffe flere hænder til

bl.a. at sikre en ordentlig velfærd inden for bl.a. hjemmehjælp,

social- og sundhedsassistentarbejde, pædagogisk medhjælp,

kommunal vedligeholdelse, m.v. Mere end 1.000 ekstra hænder (omregnet

til helårsbeskæftigede) vil være et realistisk bud.

En vedtagelse af beslutningsforslaget indebærer, at

regeringen skal foretage en analyse af mulighederne for at øge

tilskyndelsen til at arbejde i efterlønsperioden for specielt de

lavere lønnede lønmodtagergrupper, og at regeringen i

forlængelse heraf er forpligtet til at fremsætte forslag til

lovændringer herom. Regeringen vil derimod ikke være forpligtet

til at fremsætte lovforslag, der præcist følger det oven

for nævnte forslag.

Skriftlig fremsættelse

Ole Sohn

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om øget

tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden.

(Beslutningsforslag nr. B 48).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter