Forslag til folketingsbeslutning om øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 15. januar 2002 af
Ole Sohn (SF), Aage Frandsen (SF) og
Holger K. Nielsen (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om øget tilskyndelse til at arbejde i
efterlønsperioden
Folketinget opfordrer regeringen til i dette
folketingsår at iværksætte en analyse af, hvorledes
specielt lavere lønnede lønmodtagergrupper kan tilskyndes til
at arbejde i efterlønsperioden og til efterfølgende at
fremsætte forslag til de nødvendige lovændringer.
Bemærkninger til forslaget
Den nye fleksible efterlønsordning
virker ikke efter hensigten. Indgrebet i efterlønsordningen i 1998
blev forsvaret med, at lønmodtagerne til gengæld ville få
mere fleksible muligheder for at trække sig tilbage. Men de nye regler
giver ikke noget reelt incitament for de lavtlønnede til at udnytte
disse muligheder.
En lavtlønnet kan meget vel ende med kun at tjene
10 til 15 kr. ekstra efter skat ved at gå på arbejde ved siden af
efterlønnen. Tidligere kunne eksempelvis en lavtlønnet SiD er
på efterløn tjene ca. 60 kr. i timen efter skat ved at gå
på arbejde i de 200 timer, som den gamle ordning gav mulighed for.
Vedkommende kunne således tjene langt mere på 200 timer under den
gamle ordning, end han kan på 300 timer under den nye ordning. Dette
fremmer selvsagt ikke incitamentet hos lavtlønnede til en mere
fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.
En aktuel undersøgelse fra SiD s a-kasse viser, at
der under den gamle efterlønsordning var ca. 20 pct. af kassens
medlemmer, der arbejdede ved siden af efterlønnen. Under den nye
Læs alt
ordning er tallet helt nede på 5,5 pct.
Der foreligger endnu ikke sammenlignelige tal fra f.eks.
Akademikernes Arbejdsløshedskasse. Men det vil være
forventeligt, at grupper som akademikerne bruger den nye ordning relativt
mere, eftersom den nye ordning jo er bygget op på en måde, der
betyder, at gevinsten ved arbejde i efterlønsordningen er
større, jo mere man tjener.
Det har næppe været tilsigtet af partierne bag
efterlønsindgrebet at lave en ordning, der udpræget er til
fordel for de højtlønnede, mens incitamentet for de
lavtlønnede til gradvis at trække sig tilbage fra
arbejdsmarkedet stort set er fjernet. Forslagsstillerne har med tilfredshed
noteret sig, at statsministeren i valgkampen bl.a. i tv-debatter
erklærede sig åben over for at finde en løsning på
denne sociale skævhed.
Forslagsstillerne har et konkret forslag til en
ændring, der kan forbedre lavtlønnedes incitament til at arbejde
i efterlønsperioden. SF foreslår, at der indføres en ret
til en begrænset arbejdsindtægt på f.eks. 30.000 kr. ved
siden af efterlønnen. Overstiger arbejdsindtægten i samme
kalenderår dette beløb, skal der ske modregning med brug af den
gældende omregningssats i dagpengesystemet (p.t. 144,20 kr./time).
Andre former for indtægt vil skulle modregnes efter
de gældende regler.
Et regneksempel viser, at en chauffør (SiD) i dag
kun har ca. 10 kr. i timen efter skat som økonomisk incitament til at
arbejde i efterlønsperioden. Med SF s forslag vil chaufførens
incitament være en fortjeneste på omkring 54 kr. i timen efter
skat for de første ca. 300 timer.
En sådan ændring vil indebære:
en langt større retfærdighed, idet de lavtlønnede
får de samme reelle muligheder for at tjene ekstra ved at trappe
gradvis ned fra arbejdsmarkedet.
at flere lavtlønnede vil have et reelt incitament til arbejde
ved siden af efterlønnen.
Det vil kunne bidrage til at skaffe flere hænder til
bl.a. at sikre en ordentlig velfærd inden for bl.a. hjemmehjælp,
social- og sundhedsassistentarbejde, pædagogisk medhjælp,
kommunal vedligeholdelse, m.v. Mere end 1.000 ekstra hænder (omregnet
til helårsbeskæftigede) vil være et realistisk bud.
En vedtagelse af beslutningsforslaget indebærer, at
regeringen skal foretage en analyse af mulighederne for at øge
tilskyndelsen til at arbejde i efterlønsperioden for specielt de
lavere lønnede lønmodtagergrupper, og at regeringen i
forlængelse heraf er forpligtet til at fremsætte forslag til
lovændringer herom. Regeringen vil derimod ikke være forpligtet
til at fremsætte lovforslag, der præcist følger det oven
for nævnte forslag.
Skriftlig fremsættelse
Ole Sohn
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om øget
tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden.
(Beslutningsforslag nr. B 48).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om øget tilskyndelse til at arbejde i efterlønsperioden Retsinformation · 14. maj 2002
- Forslag til folketingsbeslutning om mere fleksible rammer for ældre lønmodtagere på efterløns- og dagpengeområdet Retsinformation · 19. april 2005
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at give efterlønsmodtagere adgang til at kunne tjene 30.000 kr. årligt uden modregning i efterlønnen Retsinformation · 28. juni 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om seniorydelse og lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Retsinformation · 27. april 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre mulighed for fleksibel tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Retsinformation · 13. april 2005
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre løn i ældreomsorgen Retsinformation · 7. november 2006