Spring til indhold

Retsinformation

Indberetning af medicinering og pleje af plejehjemsbeboer

KEN nr 12620 af 31/12/2001Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet21. januar 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Indberetning af medicinering og pleje af

plejehjemsbeboer

Patientklagenævnet fandt, at lægen havde udvist manglende omhu

og samvittighedsfuldhed ved sin undersøgelse og behandling af beboeren

den 1. august 1994. Nævnet fandt endvidere på grund af forholdets

karakter grundlag for at indskærpe overfor lægen, at udvise

større omhu i sit fremtidige virke. Nævnet lagde ved sin

afgørelse vægt på, at lægen ikke foretog

nærmere undersøgelse i form af stetoskopi af beboerens lunger.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at der ikke på

baggrund af beboerens indlæggelse med diabetisk koma blev

iværksat kontrol af blodsukker samt urinundersøgelse for sukker

og ketonstoffer.

For så vidt angår lægens ordination af smertestillende

og vanddrivende medicin lagde nævnet vægt på, at der ikke

forelå kliniske oplysninger eller en sygehistorie, der kunne indicere,

at beboeren havde væske på lungerne eller var smerteforpint.

Herudover fandt Patientklagenævnet, at plejehjemsassistenten havde

handlet kritisabelt ved ikke at have kontaktet en læge eller en

sygeplejerske i perioden fra den 23. juli til den 1. august 1994.

Nævnet fandt endvidere på grund af forholdets karakter grundlag

for at indskærpe overfor plejehjemsassistenten, at udvise større

omhu i sit fremtidige virke. Nævnet lagde vægt på, at

beboeren havde insulinkrævende sukkersyge, og at det af cardex fremgik,

at beboeren blev mere og mere forvirret, tiltagende sengeliggende og kunne

ikke magte spisesituationen.

Endelig fandt Patientklagenævnet at forstanderen, der var

sygeplejerske, havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved plejen

af beboeren i perioden fra den 22. juni til den 3. august 1994. Nævnet

fandt endvidere på grund af forholdets karakter grundlag for at

Læs alt

indskærpe overfor forstanderen, at udvise større omhu i sit

fremtidige virke. Nævnet fandt, at den grundlæggende sygepleje

hos diabetikere lå indenfor den sygeplejeansvarliges ansvar- og

kompetanceområde, og at forstanderen som sygeplejerske derfor burde

have sikret sig, at der blev lagt en plejeplan for beboeren, med

udførelse af jævnlige blodsukkerkontroller, undersøgelse

af urinen, samt væskekontrol.

Nævnet lagde vægt på, at beboeren den 22. juni 1994 blev

udskrevet fra hospitalet, efter at hun havde været indlagt med

diabetisk koma.

Der blev afgivet dissens i sagen.

Lignende dokumenter