Spring til indhold

Retsinformation

Pleje og behandling af ældre svækket patient på plejehjem

KEN nr 11332 af 31/12/1999Endelig adm. afgørelseIndenrigs- og Sundhedsministeriet6. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Pleje og behandling af ældre

svækket patient på plejehjem

Patientklagenævnet fandt blandt andet, at de

sygeplejersker, der var ansvarlige for plejen af manden, ikke havde udvist

tilstrækkelig omhu og samvittighedsfuldhed i forbindelse med plejen af

ham i perioden fra den 29. april til den 29. december 1998 på

plejehjemmet. Da det ikke var muligt at identificere de

pågældende sygeplejersker med sikkerhed, blev afgørelsen

sendt til områdelederen til orientering.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt

på, at det i plejerapporten ofte er beskrevet, om manden havde haft god

appetit eller kun spist og drukket lidt. Det er ofte beskrevet, at manden

havde en dårlig appetit og kun spiste og drak lidt, uden at dette har

medført nogen tiltag til handlinger. Nævnet fandt, at der

på grund af de mange episoder med nedsat føde- og

væskeindtagelse burde have været ført et skema over, hvad

manden spiste og drak, så man kunne danne sig et billede af

ernæringen, inden den blev så dårlig som beskrevet fra

sygehuset. Nævnet fandt endvidere, at man burde have opdaget og

reageret på det store vægttab, der var en følge af den

manglende ernæring. Nævnet bemærkede, at det ikke af

plejerapporten fremgår, at manden ikke selv ønskede at spise og

drikke, eller at ernæringstilstanden havde været drøftet.

Nævnet bemærkede i øvrigt, at det af plejerapporten

fremgår, at der havde været taget hånd om andre forskellige

problemer i relation til mandens helbredstilstand.

Patientklagenævnet fandt, at den praktiserende

læge ikke havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed i

forbindelse med behandlingen af manden i perioden fra den 15. til den 29.

december 1998. Nævnet fandt dog, at det havde været

Læs alt

hensigtsmæssigt, om lægen tidligere havde aflagt sygebesøg

hos manden, idet en feberperiode af mere end få dages varighed hos en

ældre handicappet person bør lede tanken hen på en

behandlingskrævende infektion.

Nævnet lagde vægt på, at lægen den

15. december 1998 blev kontaktet af plejehjemmet og fik oplyst, at der var

temperaturforhøjelse, men at tilstanden var uændret uden akutte

sygdomstegn. Herefter blev lægen kontaktet af plejehjemmet den 17. og

21. december 1998 med oplysning om, at der fortsat var feber, men ingen nye

ændringer i tilstanden, og at personalet søgte at give manden

den nødvendige væske. Lægen anbefalede, at den

blodprøvetagning, der var ordineret den 15. december 1998, snarest

fandt sted, og at der blev lavet en urinundersøgelse. Ved kontakt

mellem lægen og plejehjemmet den 23. december 1998, blev det aftalt, at

man skulle sørge for at give ham nok at spise og drikke, da

blodprøverne havde vist tegn på dehydrering. Den 29. december

1998 aflagde lægen uopfordret besøg hos manden på baggrund

af plejepersonalets oplysninger om tiltagende sløvhed, og han

foranledigede akut indlæggelse på grund af svær

væskemangel.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at

mandens tilstand ifølge plejerapporten er beskrevet som stort set

uforandret i hele forløbet, specielt var der ingen tegn til

forværring af infektionen, idet temperaturen i hele forløbet kun

var let forhøjet, men mandens almentilstand forringedes med yderligere

reduceret væske- og fødeindtagelse til følge.

Patientklagenævnet fandt ikke grundlag for kritik

vedrørende de øvrige klagepunkter.

Lignende dokumenter