Forslag til folketingsbeslutning om ændring af ejendomsværdiskatten i forbindelse med personers køb og salg af bolig
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. oktober 2001 af
Mariann Fischer Boel (V),
Svend Aage Jensby (V), Kristian Jensen (V),
Flemming Hansen (KF), Brian Mikkelsen (KF),
Klaus Kjær (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF),
Sonja Albrink (CD) og Kim Behnke (UP)
Forslag til folketingsbeslutning
om ændring af ejendomsværdiskatten i
forbindelse med personers køb og salg af bolig
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag, der sikrer, at personer ikke kan komme til at
betale ejendomsværdiskat af ejerboliger, hvor boligretten er endeligt
opgivet, herunder at personer i forbindelse med køb og salg af bolig
ikke skal betale dobbelt ejendomsværdiskat.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne foreslår, at
regeringen pålægges at fremsætte lovforslag om
ændring af ejendomsværdiskatteloven, således at personer
ikke kan komme til at betale ejendomsværdiskat af ejerboliger, hvor
boligretten er endeligt opgivet, herunder at personer i forbindelse med
køb og salg af bolig ikke skal betale dobbelt ejendomsværdiskat.
Beslutningsforslaget er en genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 6, folketingsåret 2000-01, med enkelte
justeringer af bemærkningerne. Vedrørende beslutningsforslag nr.
B 6 henvises til Folketingstidende 2000-01, tillæg A side 1080 og
1082, tillæg B side 764 samt forhandlingerne side 941 og 5690.
Begrundelse
Ved lov nr. 425 af 26. juni 1998 (L 94, Forslag til lov om
en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat
(ejendomsværdiskatteloven)) blev reglerne om indkomstbeskatning af
Læs alt
lejeværdi af bolig i egen ejendom afskaffet og i stedet erstattet af
den ny ejendomsværdiskat med virkning fra og med indkomståret
2000. Lovforslaget indgik som en del af regeringens pinsepakke. Der henvises
vedrørende lovforslag nr. L 94 til Folketingstidende 1997-98, 2.
samling, tillæg A 2336 og 2282, forhandlingerne 1509, 2286 og 2593,
samt tillæg B 491.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
ejendomsværdiskatten er en urimelig fortsættelse af
særskatten af boligejere, en fortsættelse, som oven i
købet har betydet en yderligere belastning af boligeejerne, da
beskatningen er skærpet. Værdien af rentefradraget er med
pinsepakken nedsat væsentligt samtidig med den øgede
boligbeskatning.
I forbindelse med lovforslagets behandling gjorde
regeringen et stort nummer ud af at forsikre, at boligejere, som havde
købt bolig før pinsepakkens gennemførelse, ikke ville
blive pålagt øgede skatter som følge af omlægningen
til den ny ejendomsværdiskat. Under 1. behandling af L 94 sagde den
socialdemokratiske ordfører, Jacob Buksti, således bl.a.:
»Lejeværdibeskatningen erstattes af en kommunal
ejendomsværdibeskatning, som i realiteten blot klargør det
nuværende system og samtidig som noget logisk flytter beskatningen fra
indkomsten til ejendommen, men således at de eksisterende
rabatordninger og knæk fastholdes«, jf. forhandlingerne 1511. Til
Venstres ordfører, Peter Brixtofte, som udtrykte bekymring over
lovforslaget, sagde Jacob Buksti videre: »Og er hr. Peter Brixtofte
opmærksom på, at alle de særlige rabatordninger så
fastholdes?«, jf. forhandlingerne 1528.
Det har imidlertid vist sig på trods af
regeringens forsikringer om det modsatte at ikke alle rabatordninger i de
gamle lejeværdiregler er videreført med den ny
ejendomsværdiskat. Således skal personer, som ejer mere end
én bolig, f.eks. i forbindelse med køb og salg af bolig, med de
nye ejendomsværdiskatteregler betale ejendomsværdiskat af
såvel den nye bolig som den gamle bolig, der er til salg, uanset at den
gamle bolig er fraflyttet og sat til salg. Denne dobbeltbeskatning
følger af ejendomsværdiskattelovens almindelige regel om, at der
skal betales ejendomsværdiskat, hvis man ejer en bolig, over hvilken
man har rådighed. Og det gælder uanset, om man udnytter
råderetten eller ej.
Efter den tidligere praksis for beregning af
lejeværdi blev der derimod ikke beregnet lejeværdi, hvis
skatteyderen endeligt havde opgivet sin boligret og ved sine dispositioner
tilkendegivet dette. Dette kunne eksempelvis være tilfældet, hvis
ejeren havde fraflyttet sin bolig og sat den til salg. Hvis en ejer havde sat
sin bolig til salg og var flyttet til en anden ejerbolig, blev der
altså kun beregnet lejeværdi af den bolig, som ejeren var flyttet
til, jf. Ligningsvejledningen 1999, A.D.3.1.1 og skatteministerens svar
herom, Skatteudvalget, alm. del bilag 383 samt tillige alm. del bilag 264
(folketingssamlingen 1999-2000).
Skatteministeren har i sit svar af 21. juli 2000 på
spørgsmål nr. S 3323 stillet af Mariann Fischer Boel (V) oplyst,
at der for en person, der ejer to boliger vil være tale om en
ekstrabeskatning på 3.400 kr. ved en antagelse om, at den gamle
ejendoms værdi er 1 mio. kr. og boligeejeren ejer begge boliger i 6
måneder. Der er således for den enkelte boligejer tale om en
væsentlig økonomisk belastning som følge af, at der ikke
blot skal betales ejendomsværdiskat af den nye bolig, men nu også
af den bolig, der er fraflyttet og sat til salg. Dette forhold
forværres naturligvis yderligere af, at også udhulingen af
rentefradragsværdien i sig selv udgør en væsentlig
merbelastning for den boligejer, der en periode ejer to boliger, og at en
boligskiftesituation generelt er forbundet med væsentlige
økonomiske omkostninger.
Ministerens svar illustrerer således, at den
ændrede og skærpede praksis for beskatning i forbindelse med
personers køb og salg af bolig reelt medfører en ganske
urimelig skærpet beskatning af personer, der i en periode ejer to
boliger i forbindelse med køb og salg af bolig. Og det uagtet, at
regeringen under Folketingets behandling af L 94 tilkendegav, at boligejere,
som havde købt bolig før pinsepakkens gennemførelse,
ikke ville blive pålagt øgede skatter som følge af
omlægningen til den ny ejendomsværdiskat.
Forslagets indhold
Da der i øvrigt ikke foreligger nogen saglig
begrundelse for den ændrede praksis, foreslås det, at regeringen
pålægges at fremsætte lovforslag om ændring af
ejendomsværdiskatteloven, således at personer ikke kan komme til
at betale ejendomsværdiskat af ejerboliger, hvor boligretten er
endeligt opgivet, herunder at personer i forbindelse med køb og salg
af bolig ikke skal betale dobbelt ejendomsværdiskat. Lovforslagets
nærmere indhold bør udformes i overensstemmelse med den
tidligere praksis for lejeværdiberegning, hvorefter lejeværdien
ikke blev medregnet, hvis skatteyderen endeligt havde opgivet sin boligret og
ved sine dispositioner tilkendegivet dette. Det bemærkes, at der i
overensstemmelse med den tidligere praksis for lejeværdiberegning
fortsat skal kunne opkræves ejendomsværdiskat af flere
ejerboliger, hvis skatteyderen har flere ejerboliger, der rent faktisk tjener
til bolig for den pågældende.
Behovet for en hurtig ændring af reglerne
underbygges også af en undersøgelse foretaget af Dansk
Ejendomsmæglerforening, hvoraf det bl.a. fremgår, at liggetiderne
fortsat stiger på såvel enfamiliehuse som på
ejerlejligheder. Således har liggetiderne efter undersøgelsen
været lidt længere i 2. kvartal end i 1. kvartal 2001, og den
stigende tendens forventes at fortsætte i 3. kvartal. Tendensen til
forøgede liggetider er ifølge undersøgelsen mest udbredt
for enfamiliehuse.
Provenumæssige konsekvenser
Skatteministeren har i sit ovennævnte svar på
spørgsmål nr. S 3323 oplyst, at der ikke findes umiddelbart
tilgængelige oplysninger, der muliggør et underbygget
skøn over provenuet forbundet med, at skatteydere i dag skal betale
ejendomsværdiskat af samtlige boliger, man har rådighed over.
Skatteministeren oplyser dog, at den årlige provenugevinst som
følge af dobbeltbeskatningen af gamle og nye boliger kan anslås
til i størrelsesordenen 50 mio. kr. ved en antagelse om, at de 75.000
boliger, der handles årligt, i gennemsnit ikke er beboet en måned
i forbindelse med ejerskiftet og ved en antagelse om, at den gennemsnitlige
ejendomsværdi er 1 mio. kr.
Skriftlig fremsættelse
Mariann Fischer Boel
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om ændring af
ejendomsværdiskatten i forbindelse med personers køb og salg af
bolig.
(Beslutningsforslag nr. B 7).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om ændring af ejendomsværdiskatten i forbindelse med personers køb og salg af bolig Retsinformation · 23. marts 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af vurderingsloven, ejendomsværdiskatteloven, ligningsloven og personskatteloven Retsinformation · 7. maj 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning) Retsinformation · 6. september 2002
- KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 28. februar 2008 om udpegning af EF-fiskerikontrolagenturet som det organ, der skal udføre visse opgaver under forordning (EF) nr. 1042/2006, og om ændring af afgørelse 2007/166/EF om vedtagelse af en fortegnelse over EF-fiskeriinspektører og inspektionsmateriel (2008/201/EF) EU-lovgivning · 28. februar 2008
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning) Retsinformation · 18. juli 2002