Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning)

2001/2 BTL 100Betænkning over lovforslagFolketinget6. september 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den

3. maj 2002

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove

(Loft over ejendomsværdiskatten og

ejendomsværdiskat ved flytning)

[af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]

1. Ændringsforslag

Der er af skatteministeren stillet 11

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2002 og var til

1. behandling den 26. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til

lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre

skattelove. (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og

vurderingsprocessen m.v.) (lovforslag nr. L 180).

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med

fremsættelsen. Den 2. april 2002 sendte skatteministeren et

høringsnotat til udvalget, der gengiver hovedtrækkene i

høringssvarene samt skatteministerens kommentarer hertil.

Skriftlige henvendelser

Læs alt

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Michael Mose, Randers.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den

skriftlige henvendelse til udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til

skatteministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et

åbent samråd den 3. maj 2002. Ministeren forventes inden 2.

behandling af lovforslaget at tilsende udvalget det talepapir, der lå

til grund for besvarelsen. Der vil blive udarbejdet skriftligt referat af det

åbne samråd. Referatet forventes omdelt i udvalget inden 3.

behandling af lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 42 spørgsmål til

skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med

undtagelse af spørgsmål 39-42. Disse spørgsmål

forventes besvaret af skatteministeren inden 2. behandling af lovforslaget. 4

af udvalgets spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er

optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Flertallet

vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Kristeligt

Folkeparti bemærker følgende:

Ved 1. behandling af L 100 tilkendegav Socialdemokratiet,

Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti at ville stemme imod

lovforslaget.

Med de oplysninger, der er kommet frem under

udvalgsarbejdet, er Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Kristeligt

Folkeparti yderligere blevet bestyrket i partiernes holdning ved 1.

behandlingen.

Loftet over ejendomsværdibeskatningen har en helt

tilfældig virkning for den enkelte borger.

De ejendomme, der har en forkert vurdering, som de

eksempler, der har været fremme i dagspressen, vil blive fastlåst

med en forkert ejendomsværdiskat, som ikke kan blive rettet

efterfølgende. Hvorimod en tilsvarende naboejendom, der er korrekt

vurderet, vil blive fastlåst med en langt højere

ejendomsværdiskat. Skatteministeren har således bekræftet,

at alle fejlvurderinger vil blive cementeret med skattestoppet.

Eksemplet med en ejendom, der er vurderet til 6 mio. kr.

og nu solgt til 16 mio. kr., vil få en varig rabat på 300.000 kr.

om året, hvorimod tilsvarende ejendomme, der er vurderet op i 2001

kommer til at betale denne skat på 300.000 kr.

Tilsvarende opstår der uretfærdigheder og

tilfældigheder, når man køber et hus, som er dårligt

vedligeholdt, og efterfølgende bruger et stort beløb til at

renovere huset. Selv om der bekostes et millionbeløb har ministeren

oplyst at det normalt ikke vil medføre en ændret

ejendomsværdibeskatning. Køber man derimod en tilsvarende

velrenoveret ejendom, hvor vurderingen allerede er tilpasset den reelle pris,

vil renoveringen indebære en højere ejendomsværdiskat.

Foretager man en mindre tilbygning eller bygning af en carport, som

kræver byggetilladelse, vil det medføre højere

ejendomsværdiskat. Resultatet er således en helt tilfældig

skattemæssig behandling af borgerne.

Af skatteministerens svar til Skatteudvalget fremgår

det, at denne vilkårlighed er helt tilsigtet og i overensstemmelse med

regeringens skattestop.

Det er ufatteligt, at en regering på den måde

kan efterlade tilfældigheder og forskellig behandling af borgerne.

Helhedsindtrykket er, at især hvad angår de dyre boliger, som

bebos af de mest velstillede, kan der tjenes store beløb på den

måde, hvorpå regeringen har udformet sit skattestop. Det er

også klart indtrykket, at det er helt tilsigtet fra regeringen og Dansk

Folkeparti, som gennemfører lovforslaget imod alle øvrige

partiers stemmer.

Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke

repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til

at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i

betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V,

DF og KF):

Til § 1

1) I den under nr. 9 foreslåede ændring af

§ 7, 2. pkt., ændres »beregningsgrundlaget efter § 4 a« til: »beregningsgrundlaget efter § 4 a for hele ejendommen«.

[Nedslag for tofamilieshuse]

2) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 9, stk. 1,

1. pkt., ændres »Den

beregnede ejendomsværdiskat«

til: »Den beregnede

ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-8, 9 a og 9 b,«.«

[Redaktionel ændring]

3) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»

02. I § 9 a, stk. 1,

1. pkt., ændres »Den

beregnede ejendomsværdiskat«

til: »Den beregnede

ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-7, 9 og 9 b,«.«

[Redaktionel ændring]

4) I det under nr. 16 foreslåede § 9

b, stk. 1, sidste pkt., ændres »medmindre erhvervelsen giver ret til indtræden efter §

9, stk. 3 « til: »medmindre erhvervelsen giver ret til at

overtage nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a, jf. § 9, stk. 2, 5. og 6.

pkt., samt § 9 a, stk. 3 «.

[Ægtefællers og samejeres overtagelse af

nedsættelse i ejendomsværdiskat]

5) I det under nr. 16

foreslåede § 9 b, stk. 2, sidste pkt.,

ændres »medmindre

erhvervelsen giver ret til indtræden efter § 9 a, stk. 3.« til: »medmindre erhvervelsen giver ret til at overtage

nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a, jf. § 9, stk. 2, 5. og 6. pkt., samt

§ 9 a, stk. 3. «

[Ægtefællers og samejeres overtagelse af

nedsættelse i ejendomsværdiskat]

6) I den under nr. 19 foreslåede

affattelse af § 11, stk. 1, ændres »jf. dog ligningslovens § 15 O og § 15 P« til: »jf. dog stk. 2, 2. pkt.«

[Ejendomsværdiskat ved udleje af bolig]

7) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:

»

03. I § 11, stk.

2, indsættes efter 1. pkt.:

»

Ved hel eller

delvis udleje af boligen i tilfælde, hvor ejeren vælger at

anvende ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1, 3.-5. pkt., eller § 15

P, stk. 2, 3.-5. pkt., ved sin indkomstopgørelse, medfører

udleje ikke, at ejendomsværdiskatten nedsættes. I andre

tilfælde af udleje af boligen nedsættes

ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den

udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten.««

[Ejendomsværdiskat ved udleje af bolig]

Til § 3

8) I det under nr. 3 foreslåede

§ 15 A, stk. 2, sidste pkt., ændres »I så fald« til: »Hvis der

er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning af boligen, der ikke er

taget hensyn til ved fastsættelsen af lejeværdien i

indflytningsåret og som begrunder en huslejestigning, «.

[Redaktionel ændring]

9) Nr. 9 affattes således:

»

9. I § 15 P, stk. 1,

3. pkt., udgår »stk.1«.«

[Redaktionel ændring som følge af L 48’s

vedtagelse]

10) Nr. 12 affattes således:

»

12. I § 15 P, stk.

2, 3. pkt., ændres »§ 4,

stk. 1,« til: » § 4«.«

[Redaktionel ændring som følge af L 48’s

vedtagelse]

11) Efter nr. 13 indsættes som nye numre:

»

01. § 16, stk. 9, 2.

og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»

For denne

persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af

beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt.«

02.

I § 16, stk. 9, indsættes efter 10. pkt., der

bliver til 9. pkt., som nyt punktum:

»

Den

skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af

beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke

overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten svarende til det

beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis

ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.«

03.

I § 16, stk. 9, 12. pkt., ændres »Den skattepligtige værdi« til: »Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt.««

[Loft over ejendomsværdiskatteandel i

frynsegodebeskatning af direktører m.v.]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med lovforslagets formulering ville der blive tale om en

skærpelse. Forslaget ville således medføre, at nedslaget i

ejendomsværdiskatten for tofamilieshuse, der er anskaffet før

den 1. juli 1998, vil blive beregnet på grundlag af den del af

ejendomsværdien, der kan henføres til ejerens lejlighed. Dette

har ikke været hensigten.

Det foreslås derfor i ændringsforslaget, at

nedslaget for tofamilieshuse fortsat skal beregnes på grundlag af hele

ejendommens værdi, således at en skærpet beskatning af

tofamilieshuse undgås. Ændringen svarer til det

beregningsprincip, der efter de gældende regler anvendes for

tofamilieshuse.

Til nr. 2

Der er tale om en redaktionel rettelse som følge af

ændringen under lovforslagets § 1, nr. 13.

Til nr. 3

Der er tale om en redaktionel rettelse som følge af

ændringen under lovforslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 4

Det i lovforslaget foreslåede § 9 b, stk. 1, sidste

pkt., bestemmer, at fradraget efter § 9 b for pensionister falder væk

»medmindre erhvervelsen giver ret

til indtræden efter § 9, stk. 3«.

§ 9, stk. 3, handler imidlertid kun om den situation, at

der efter en ægtefælles overtagelse af ejendommen sker nogle

kraftige værdistigninger, der herefter i medfør af stk. 3

kan begrænses efter § 9.

Fradraget efter § 9 b er alene en fastfrysning af

nedslagene efter §§ 9 eller 9 a fra før 2003 med virkning for

fremtidige år. Henvisningen til § 9, stk. 3, er derfor ikke rigtig. Det

foreslås, at forslaget ændres således, at fradraget efter §

9 b overtages, når nedslaget efter §§ 9 og 9 a kan overtages.

Der behøver ikke at foreligge en nedsættelse

efter §§ 9 eller 9 a, for at fradraget efter §§ 9 b kan overtages. Det er

tilstrækkeligt, at nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a kan

overtages, hvis den havde foreligget umiddelbart inden erhvervelsen. I de

tilfælde kan fradraget efter § 9 b også overtages.

Ændringsforslaget betyder, at nedsættelsen kan

overtages mellem ægtefæller også i en

skilsmissesituation, hvor ejendommen udlægges på et

skilsmisseskifte.

Nedsættelsen kan også overtages fra en

ægtefælle ved dødsfald uanset om der er et

mellemkommende dødsbo og falder ikke væk, selv om

længstlevende ægtefælle indgår nyt

ægteskab.

En ændring af ejerandel mellem to eller flere

samejere af en ejendom betragtes efter gældende ret ikke som ejerskifte

i denne sammenhæng. Tilkøb af en andel, såfremt

køberen i forvejen ejer en andel, betragtes derfor ikke som en

erhvervelse.

Det kan illustreres ved et eksempel: En person bebor en

bolig. Den pågældende ejer halvdelen og betaler markedsleje af

den anden halvdel til en anden ejer. Ejendomsværdiskatten af den

pågældendes egen halvdel beregnes således: Først

beregnes ejendomsværdiskat af hele ejendommen. Det sker under

anvendelse af bl.a. de foreslåede regler i § 9 b om fradrag. I henhold

til § 13 skal der imidlertid kun betales den halve ejendomsværdiskat.

Det betyder, at resultatet for hele ejendommen skal ganges med 50 pct., inden

ejendomsværdiskatten er færdigberegnet for den

pågældende. Året efter har den pågældende

tilkøbt yderligere 25 pct. og betaler kun markedsleje af 25 pct. til

den anden ejer. Der beregnes igen ejendomsværdiskat af hele ejendommen,

som om ingen del af den var ejerskiftet, og med fradrag efter § 9 b. I

henhold til § 13 skal der betales 75 pct. af den således beregnede

ejendomsværdiskat.

Til nr. 5

Det foreslås, at fradraget efter § 9 b for

ikkepensionister overtages i samme tilfælde, som hvor nedslaget efter

§§ 9 og 9 a kan overtages. Der henvises til bemærkningerne til

ændringsforslag nr. 4.

Til nr. 6

Der er tale om en redaktionel ændring som

følge af ændringsforslag nr. 7.

Til nr. 7

Lovforslagets § 1, nr. 19 indeholder hovedreglen om

ejendomsværdiskat. Den går ud på, at der skal betales

ejendomsværdiskat, når ejendommen kan tjene til bolig for den

skattepligtige og dennes husstand.

Ordvalget er det samme som i de centrale dele af

statsskattelovens gamle lejeværdiregler.

A.

Efter ændringsforslaget

præciseres, hvad det betyder, at en ejendom ikke kan tjene til bolig i

de tilfælde, hvor dette skyldes udleje.

Der foreslås derfor en tilføjelse til § 11,

stk. 2, der klargør retstilstanden. Tilføjelsen svarer til

gældende ret.

Herefter nedsættes ejendomsværdiskatten ikke i

tilfælde, hvor udlejningsindtægterne er helt eller delvis

skattefri efter ligningslovens § 15 O eller § 15 P. I andre tilfælde

nedsættes ejendomsværdiskatten svarende til den udlejede del.

Heri ligger, at hvis halvdelen af en bolig har været udlejet det halve

år, nedsættes årets ejendomsværdiskat til ¼.

§ 15 O (delvis udleje af sommerhus) og § 15 P (udleje af

værelser eller udlejning af en helårsbolig en del af året)

indeholder regler, hvorefter udlejningsindtægter er helt eller delvist

skattefri, fordi de nedsættes med et beløb. I § 15 O er

beløbet 7000 kr. plus 40 pct. af eventuel overstigende

lejeindtægt. I § 15 P er beløbet 1,33 pct. af

ejendomsværdien.

B.

I det følgende præciseres,

hvad det betyder, at en ejendom ikke kan tjene til bolig i de tilfælde,

hvor dette skyldes, at ejendommen er ubeboelig.

Praksis fra lejeværdireglerne skal lægges til

grund ved afgørelse af, hvornår en bolig er ubeboelig. Det er

grunden til, at lovforslaget i 2. pkt. af det foreslåede § 11, stk. 1,

i ejendomsværdiskatteloven bruger samme ordvalg som de centrale dele af

de gamle regler i statsskatteloven om lejeværdi.

Forslaget betyder, at der lægges vægt

på, at boligen ikke bebos, og at dette skyldes væsentlige forhold

ved boligen.

Ved indflytning er det således ikke et krav, at alle

installationer m.v. skal være afsluttede, før ejendommen er

anvendelig som bolig. Tværtimod kan en ejendom anses for at være

beboelig, selv om en enkelt installation eller tilslutning mangler.

Overnatning i ejendommen har ikke selvstændig betydning, men en

overnatning i et næsten færdigt hus peger dog i retning af, at

ejendommen er taget i brug og dermed anvendelig som bolig.

Der lægges altså vægt på de samme

kriterier, som gælder for, hvornår vurderingsmyndighederne efter

gældende ret om årlige vurderinger skal vurdere en ejendom som

færdigbygget.

Efter indflytning anses boligen for ubeboelig, hvis f.eks.

huset er styrtet sammen på grund af stormvejr eller en vandskade har

gjort hele boligen ubeboelig. Vandskade i enkelte rum er derimod som

udgangspunkt ikke nok til at anse boligen for ubeboelig og heller ikke nok

til en forholdsmæssig nedsættelse af

ejendomsværdiskatten.

Til nr. 8

Ændringen er redaktionel. Ved ændringen

tydeliggøres bestemmelsen.

Til nr. 9 og 10

Ændringsforslagene er redaktionelle. De er en

følge af L 48, der blev vedtaget af Folketinget den 9. april 2002.

Til nr. 11

Loftet over ejendomsværdiskatten har også

betydning for frynsegodebeskatningen af direktører m.v., der bor i en

villa, der ejes af et firma, som de kontrollerer. Beskatningsgrundlaget for

indkomstbeskatningen af denne personkategori er ejendomsværdien eller

anskaffelsessummen opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven. Den

skattepligtige værdi er 6 pct. op til en progressionsgrænse og 8

pct. herefter. Progressionsgrænsen reguleres i dag i overensstemmelse

med reguleringen af progressionsgrænsen for ejendomsværdiskatten,

dvs. ved anvendelse af et særligt ejerboligværdiindeks.

Beskatningsgrundlaget reguleres fortsat årligt i overensstemmelse med

udviklingen i ejendomsværdierne.

Ved fastlæggelsen af beskatningen af fri bolig for

direktører eller andre medarbejdere, der har stor indflydelse på

deres lønfastsættelse, er indgået to elementer. Det ene

element er en beskatning af det lønaccessorie, der er en følge

af, at de pågældende personer får en fri bolig stillet til

rådighed. Det andet element er en beskatning svarende til den

ejendomsværdiskat, som de pågældende personer sparer ved at

få boligen stillet til rådighed.

Med de foreslåede ændringer af ligningslovens

§ 16, stk. 9, lægges der et loft over den del af beskatningsgrundlaget,

der svarer til ejendomsværdiskatteelementet. Den del af beskatningen,

der er beskatning af den fri bolig som en form for lønaccessorie

ændres ikke.

Ændringsforslaget anslås at medføre et

provenutab i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. i 2003 med stigende

tendens i de følgende år. Heraf skønnes ca. halvdelen at

vedrøre kommunerne.

Sven Buhrkall (V)

Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)

Kristian Jensen (V)

nfmd.

Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)

Charlotte Dyremose (KF)

Else Theill Sørensen (KF)

Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)

Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)

Jens Peter Vernersen (S) fmd.

Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)

Anders Samuelsen (RV)

Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)

Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og

Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

57

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 100

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 18/2-02 fra Michael Mose, Randers

2

Spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, til skatteministeren

3

Spm. 2 om mindreprovenuet for 2002, hvis ejendomsværdiskatten var

udskrevet på grundlag af ejendomsværdien for 2001, til

skatteministeren

Spm. 3 om budgetteret grundlag for ejendomsværdiskatten for 2002 for

kommuner med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, til skatteministeren

Spm. 4 om budgetteret grundlag for ejendomsværdiskatten for 2002 for

selvbudgetterende kommuner, til skatteministeren

Spm. 5 om den gennemsnitlige årlige stigning i ejendomsværdier

i årene 1996-2001, til skatteministeren

Spm. 6, om eventuelt merprovenu på ejendomsværdiskatten fra

kommuner, der bruger statsgaranteret udskrivningsgrundlag, tilfalder staten,

til skatteministeren

Spm. 7 om merprovenuet ved stigning på 5 pct. i

ejendomsværdien fra 1. januar 2001 til 1. januar 2002 i kommuner med

statsgaranteret udskrivningsgrundlag, til skatteministeren

Spm. 8 om merprovenu på ejendomsværdiskatten fra kommuner, der

er selvbudgetterende, til skatteministeren

Spm. 9 om merprovenuet ved stigning på 5. pct. i

ejendomsværdien fra 1. januar 2001 til 1. januar 2002 i kommuner, der

er selvbudgetterende, til skatteministeren

4

Spm. 10 om kompensation til kommunerne som følge af fastfrysningen

af ejendomsværdiskatten, til skatteministeren

5

Spm. 11 om stigning i gennemsnitlige ejendomspriser og gennemsnitlig

husstandsindkomst, til skatteministeren

6

Finansministerens svar på Finansudvalgets spørgsmål 29

og 30 om skattestoppet (FIU, § 38 bilag 13)

7

Kopi af svar på § 20-spørgsmål nr. S 1060 om at

indrette den kommunale indkomstskat således, at

ejendomsværdiskatten svares i den kommune, hvor ejendommen er

beliggende

8

Spm. 12 om beskatningsretten til fast ejendom, når ejeren er

hjemmehørende i udlandet, til skatteministeren

9

Notits om de økonomiske konsekvenser af ophævelse af

ejendomsværdibeskatningen i forbindelse med fraflytning, fra

skatteministeren

10

Svar på spm. 12 om beskatningsretten til fast ejendom, når

ejeren er hjemmehørende i udlandet, fra skatteministeren

11

Svar på spm. 2 om mindreprovenuet for 2002, hvis

ejendomsværdiskatten var udskrevet på grundlag af

ejendomsværdien for 2001, fra skatteministeren

Svar på spm. 3 om budgetteret grundlag for

ejendomsværdiskatten for 2002 for kommuner med statsgaranteret

udskrivningsgrundlag, fra skatteministeren

Svar på spm. 4 om budgetteret grundlag for

ejendomsværdiskatten for 2002 for selvbudgetterende kommuner, fra

skatteministeren

Svar på spm. 5 om den gennemsnitlige årlige stigning i

ejendomsværdier i årene 1996-2001, fra skatteministeren

Svar på spm. 6, om eventuelt merprovenu på

ejendomsværdiskatten fra kommuner, der bruger statsgaranteret

udskrivningsgrundlag, tilfalder staten, fra skatteministeren

Svar på spm. 7 om merprovenuet ved stigning på 5 pct. i

ejendomsværdien fra 1. januar 2001 til 1. januar 2002 i kommuner med

statsgaranteret udskrivningsgrundlag, fra skatteministeren

Svar på spm. 8 om merprovenu på ejendomsværdiskatten fra

kommuner, der er selvbudgetterende, fra skatteministeren

Svar på spm. 9 om merprovenuet ved stigning på 5 pct. i

ejendomsværdien fra 1. januar 2001 til 1. januar 2002 i kommuner, der

er selvbudgetterende, fra skatteministeren

12

Spm. 13 om, hvor længe ministeren mener, man skal fastholde 2002-

beregningsgrundlaget, til skatteministeren

Spm. 14, om fastfrysningen medfører ændringer i

gældende procedurer m.v. for de årlige vurderinger, til

skatteministeren

13

Svar på spm. 11 om stigning i gennemsnitlige ejendomspriser og

gennemsnitlig husstandsindkomst, fra skatteministeren

14

Svar på spm. 10 om kompensation til kommunerne som følge af

fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, fra skatteministeren

15

Svar på spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, fra

skatteministeren

16

Svar på spm. 13 om, hvor længe ministeren mener, man skal

fastholde 2002-beregningsgrundlaget, fra skatteministeren

Svar på spm. 14, om fastfrysningen medfører ændringer i

gældende procedurer m.v. for de årlige vurderinger, fra

skatteministeren

17

1. udkast til betænkning

18

Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 18/2-02 fra Michael

Mose, Randers

19

Spm. 15 om samordning af bestemmelser med L 180, til skatteministeren

Spm. 16 om, hvilke ændringer der skal foretages i L 100, hvis L 180

vedtages som foreslået, til skatteministeren

20

Svar på spm. 15 om samordning af bestemmelser med L 180, fra

skatteministeren

Svar på spm. 16 om, hvilke ændringer der skal foretages i L

100, hvis L 180 vedtages som foreslået, fra skatteministeren

21

Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren

22

2. udkast til betænkning

23

Meddelelse om udskydelse af tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.

24

Spm. 17 om udtømmende liste over kriterier, der kan

tilsidesætte den faktiske ejendomsværdiskat og føre til en

forhøjelse, til skatteministeren

Spm. 18, om for lave vurderinger før fastfrysningen af

ejendomsværdiskatten kan føre til højere

ejendomsværdiskat, til skatteministeren

25

Spm. 19 om uddybning af ministerens kommentar til henvendelsen af 18/2-02

fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), til skatteministeren

Spm. 20 om uddybning af ministerens kommentar til henvendelsen af 18/2-02

fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), til skatteministeren

Spm. 21 om uddybning af ministerens kommentar til henvendelsen af 18/2-02

fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), til skatteministeren

Spm. 22 om uddybning af ministerens kommentar til henvendelsen af 18/2-02

fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), til skatteministeren

Spm. 23 om uddybning af ministerens kommentar til henvendelsen af 18/2-02

fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), til skatteministeren

Spm. 24 om forståelse af lovforslagets bemærkninger om

ændringer i loftet over ejendomsværdiskatten, til

skatteministeren

26

3. udkast til betænkning

27

Spm. 25, om L 100 og L 180 giver ejere af lavt vurderede ejendomme en stor

varig gevinst, til skatteministeren

Spm. 26 om ejendomværdiskat af ejendomme vurderet til

væsentlig lavere værdi end handelsprisen, til skatteministeren

Spm. 27 om økonomisk fordel til ejere af dyre ejendomme, der er

vurderet for lavt, til skatteministeren

Spm. 28 om retssikkerhedsmæssige aspekter forbundet med den

økonomiske fordel til ejere af dyre ejendomme, der er vurderet for

lavt, til skatteministeren

28

Spm. 29 om tilbageregulering af ejendomsvurderingen ved

efterfølgende om- og tilbygninger, til skatteministeren

Spm. 30 om ministerens kommentar til konkret eksempel om forbedringers

betydning for ejendomsværdiskatten, til skatteministeren

Spm. 31, om huse, der handles til priser væsentligt over

vurderingen, giver nyt grundlag for beregning af ejendomsværdiskatten,

til skatteministeren

Spm. 32, om vurderingsgrundlaget efter omfattende renovering, til

skatteministeren

29

Svar på spm. 19 om uddybning af ministerens kommentar til

henvendelsen af 18/2-02 fra Michale Mose, Randers (L 100 bilag 18), fra

skatteministeren

Svar på spm. 20 om uddybning af ministerens kommentar til

henvendelsen af 18/2-02 fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), fra

skatteministeren

Svar på spm. 21 om uddybning af ministerens kommentar til

henvendelsen af 18/2-02 fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), fra

skatteministeren

Svar på spm. 22 om uddybning af ministerens kommentar til

henvendelsen af 18/2-02 fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), fra

skatteministeren

Svar på spm. 23 om uddybning af ministerens kommentar til

henvendelsen af 18/2-02 fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), fra

skatteministeren

Svar på spm. 24 om forståelse af lovforslagets

bemærkninger om ændringer i loftet, fra skatteministeren

30

Svar på spm. 29 om tilbageregulering af ejendomsvurderingen ved

efterfølgende om- og tilbygninger, fra skatteministeren

Svar på spm. 30 om ministerens kommentar til konkret eksempel om

forbedringers betydning for ejendomsværdiskatten, fra

skatteministeren

Svar på spm. 31, om huse, der handles til priser væsentligt

over vurderingen, giver nyt grundlag for beregning af

ejendomsværdiskatten, fra skatteministeren

Svar på spm. 32, om vurderingsgrundlaget efter omfattende

renovering, fra skatteministeren

31

Svar på spm. 17 om udtømmende liste over kriterier, der kan

tilsidesætte den faktiske ejendomsværdiskat og føre til en

forhøjelse, fra skatteministeren

Svar på spm. 18, om for lave vurderinger før fastfrysningen

af ejendomsværdiskatten kan føre til højere

ejendomsværdiskat, fra skatteministeren

32

Svar på spm. 25, om L 100 og L 180 giver ejere af lavt vurderede

ejendomme en stor varig gevinst, fra skatteministeren

Svar på spm. 26 om ejendomværdiskat af ejendomme vurderet til

væsentlig lavere værdi end handelsprisen, fra skatteministeren

Svar på spm. 27 om økonomisk fordel til ejere af dyre

ejendomme, der er vurderet for lavt, fra skatteministeren

Svar på spm. 28 om retssikkerhedsmæssige aspekter forbundet

med den økonomiske fordel til ejere af dyre ejendomme, der er vurderet

for lavt, fra skatteministeren

33

Spm. 33 om, hvem der skal træffe afgørelse om, hvorvidt der

er tale om store ændringer af ejendomme, til skatteministeren

34

Svar på spm. 33 om, hvem der skal træffe afgørelse om,

hvorvidt der er tale om store ændring af ejendomme, fra

skatteministeren

35

Samrådsspm. A om de omforandringer, der medfører, at

ejendomsværdiskatteloftet bliver gennembrudt, til skatteministeren

Samrådsspm. B om, hvilken klageinstans skatteydere skal klage til,

såfremt de er uenige i vurderingsmyndighedens skøn over

grundlaget for beregning af ny ejendomsværdiskat, til skatteministeren

(Samrådsspørgsmål B er tilbagetaget)

Samrådsspm. C, om kommunale skatteforvaltninger er berettiget til at

indgive en klage eller på anden måde officelt få foretaget

en omvurdering af en ejendom i forbindelse med omfattende renoveringer, til

skatteministeren

Samrådsspm. D om kommunernes klageadgang i forbindelse med

vurderinger af statslige ejendomme, til skatteministeren

36

Fastsættelse af tidspunkt og procedureregler m.v. for udvalgets

kommende åbne samråd med skatteministeren om L 100

(ejendomsværdiskatteloven) og L 180 (vurderingsorganisationen m.v.)

37

Spm. 34 om klagemuligheder, hvor fastfrysningen af

ejendomsværdibeskatningen sættes ud af kraft, til

skatteministeren

38

Meddelelse om tidspunkt og retningslinjer for udvalgets åbne

samråd 3/5-02

39

Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for

spørgsmål m.v.

40

Spm. 35, om ejendomsværdiskatten, der påhviler den enkelte

bolig, fremover bliver offentliggjort sammen med ejendomsvurderingen, til

skatteministeren

41

Pressemeddelelse om udvalgets åbne samråd med skatteministeren

fredag den 3/5-02

42

Svar på spm. 34 om klagemuligheder, hvor fastfrysningen af

ejendomsværdibeskatningen sættes ud af kraft, fra

skatteministeren

43

Spm. 36 om antallet af ejendomsvurderinger i 2001 over henholdsvis under

2.894.000 kr. fordelt på amterne, til skatteministeren

Spm. 37 om antallet af ejendomsvurderinger i 2001 over henholdsvis under

2.894.000 kr. fordelt på de enkelte kommuner i Københavns og

Frederiksberg amt, til skatteministeren

Spm. 38 om ejendomsvurderingerne i 2001 fordelt på amter og

vurderingernes størrelse, til skatteministeren

44

Svar på spm. 35, om ejendomsværdiskatten, der påhviler

den enkelte bolig, fremover bliver offentliggjort sammen med

ejendomsvurderingen, fra skatteministeren

45

Svar på spm. 36 om antallet af ejendomsvurderinger i 2001 over

henholdsvis under 2.894.000 kr. fordelt på amterne, fra

skatteministeren

Svar på spm. 37 om antallet af ejendomsvurderinger i 2001 over

henholdsvis under 2.894.000 kr. fordelt på de enkelte kommuner i

Københavns og Frederiksberg Amter, fra skatteministeren

Svar på spm. 38 om ejendomsvurderingerne i 2001 fordelt på

amter og vurderingernes størrelse, fra skatteministeren

46

Spm. 39 om omfanget af forbedringer af ejendomme som bl.a. nyt bad og

køkken, til skatteministeren

Spm. 40 om bekræftigelse af tilsagnet på samrådet 3/5-02

om udarbejdelse af vejledning om, i hvilke tilfælde omforandringer vil

gennembryde ejendomsværdiskatteloftet, til skatteministeren

47

Spm. 41 om omforandringer, der ikke kræver byggetilladelse, vil

gennembryde ejendomsværdiskatteloftet, til skatteministeren

48

Spm. 42 om talepapir fra samrådet den 3/5-02 om

samrådsspørgsmål A, C og D, til skatteministeren

Bilag 2

4 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens

besvarelse heraf

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter

ønske af S, SF, RV og KRF.

Spørgsmål 25:

Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget med loftet

over ejendomsværdiskatten i kombination med den ny

vurderingsorganisation i L 180 sikrer ejere af ejendomme, der er ekstremt

lavt vurderede i forhold til handelsprisen en varig gevinst, der vil

være meget stor?

Svar:

Ved vurderingen af landets faste ejendomme skal

ejendomsværdien efter vurderingsloven ansættes til ejendommens

handelsværdi. I praksis udøver vurderingsmyndighederne dog et

forsigtigt skøn, dvs. at ejendomsværdien normalt ansættes

i underkanten af den handelsværdi, som ejeren vil kunne opnå ved

salg af ejendommen. Så allerede efter de gældende regler vil de

fleste ejendomme i spørgerens forstand været vurderet for

lavt.

Derudover findes der en særlig gruppe ejendomme, som

det i det hele taget er meget svært af ansætte en

ejendomsværdi for. Det drejer sig især om de såkaldte

liebhaverejendomme. Prisen ved salg af disse ejendomme er afhængig af,

at der findes en køber, der sætter pris på de

særlige karakteristika, der er ved den pågældende ejendom.

Afhængig af, om en sådan køber findes, kan handelsprisen

derfor variere kraftigt.

Uanset hvilket vurderingssystem, der anvendes, vil der

altid være en meget stor usikkerhed forbunden med ansættelsen af

ejendomsværdien for disse ejendomme.

Den nuværende vurderingsorganisation er derfor ikke

bedre til at vurdere disse ejendomme, end den fremtidige organisation

på området vil være. De lave ejendomsværdier, som

spørgeren hentyder til, er jo netop ansat af den nuværende

vurderingsorganisation.

Da regeringen besluttede at lægge et loft over

ejendomsværdiskatten, var vi opmærksom på, at der kan

være en vis forskel mellem den ansatte ejendomsværdi og den

handelspris, der kan opnås ved salg af ejendommene. Det var dog ikke

afgørende for udformningen af loftet. Formålet med loftet er jo

især at give ejere af fast ejendom en større sikkerhed for, hvad

de fremover kan komme til at betale i ejendomsværdiskat. Det er en

sikkerhed, som vi ønsker at give alle ejere, uanset om de bebor en

liebhaverejendom eller en anden ejendom.

Jeg mener derfor ikke, at det forhold, at en ejer bebor en

ejendom, hvor det er sværere for vurderingsmyndighederne at

ansætte ejendomsværdien, betyder, at der ikke kan lægges et

loft over ejendomsværdiskatten for denne ejendom.

Spørgsmål 26:

Kan ministeren i forlængelse af ovenstående

spørgsmål bekræfte, at en ejendom vurderet til 5 mio. kr.

med en handelspris på ca. 15 mio. kr. opnår at skulle betale en

væsentlig mindre ejendomsværdiskat, svarende til en fordel

på ca. 3 pct. af forskellen mellem vurderingen og handelsprisen? Og

tror ministeren, at en ejer af en sådan ejendom vil klage over

vurderingen?

Svar:

For en ejendom, hvor ejendomsværdien er ansat til

5 mio. kr. ved 2001-vurderingen, beregnes ejendomsværdiskatten med

udgangspunkt i denne ejendomsværdi med tillæg af 5 pct., eller

hvis 2002-vurderingen er lavere, denne værdi. Hvis ejendommen er

ændret væsentligt som følge af en ombygning m.v., der ikke

indgår i grundlaget for vurderingen, vil beregningsgrundlaget dog kunne

forhøjes som følge heraf.

Jeg har ikke særlig grundlag for at bedømme,

om en sådan ejer vil klage over vurderingen.

Generelt kan jeg dog oplyse, at fristen for at klage over

2001-vurderingen udløb den 1. juli 2001. Det er ikke normalt, at

ejeren af en ejerbolig klager for at få ejendomsværdien

forhøjet. Der er dog hvert år et begrænset antal ejere,

der klager for at få ejendomsværdien forhøjet.

Spørgsmål 27:

Kan ministeren bekræfte, at ejere af sådanne

dyre ejendomme, der som følge af loftet over

ejendomsværdiskatten er beskyttet mod en højere og mere korrekt

ejendomsværdiskat, opnår en kæmpe økonomisk fordel

set i forhold til ejere af tilsvarende ejendomme, der er vurderet til den

rigtige handelspris.

Svar:

Der henvises til mit svar på spørgsmål

25.

Spørgsmål 28:

Ministeren bedes redegøre for de

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med den beskrevne

situation i spørgsmålene ovenfor, hvorefter L 100 i kombination

med L 180 medfører en væsentlig økonomisk fordel for

ejere af dyre ejendomme, der er vurderet væsentligt under

handelsprisen.

Svar:

Det grundlæggende princip ved loftet over

ejendomsværdiskatten er, at der med udgangspunkt i

ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 plus 5 pct. sættes et loft

over ejendomsværdiskatten. Om der konkret kan konstateres en

handelspris, der er højere eller lavere end den ansatte

ejendomsværdi, påvirker ikke dette loft. L 180 ændrer ikke

herpå.

Ved det foreslåede loft sikrer vi os, at den enkelte

ejer fremover ved, hvad der er grundlaget for ejendomsværdiskatten.

Derved øger vi borgerens retssikkerhed.

Jeg finder i øvrigt ikke, at der er særlige

retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med de i

spørgsmål 25 til 27 nævnte situationer.

Lignende dokumenter