Betænkning over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Skatteudvalget den
3. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove
(Loft over ejendomsværdiskatten og
ejendomsværdiskat ved flytning)
[af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)]
1. Ændringsforslag
Der er af skatteministeren stillet 11
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2002 og var til
1. behandling den 26. februar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Skatteudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Sammenhæng med andre lovforslag
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med forslag til
lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre
skattelove. (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og
vurderingsprocessen m.v.) (lovforslag nr. L 180).
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med
fremsættelsen. Den 2. april 2002 sendte skatteministeren et
høringsnotat til udvalget, der gengiver hovedtrækkene i
høringssvarene samt skatteministerens kommentarer hertil.
Skriftlige henvendelser
Læs alt
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Michael Mose, Randers.
Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den
skriftlige henvendelse til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 3 spørgsmål til
skatteministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et
åbent samråd den 3. maj 2002. Ministeren forventes inden 2.
behandling af lovforslaget at tilsende udvalget det talepapir, der lå
til grund for besvarelsen. Der vil blive udarbejdet skriftligt referat af det
åbne samråd. Referatet forventes omdelt i udvalget inden 3.
behandling af lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 42 spørgsmål til
skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret med
undtagelse af spørgsmål 39-42. Disse spørgsmål
forventes besvaret af skatteministeren inden 2. behandling af lovforslaget. 4
af udvalgets spørgsmål og skatteministerens besvarelse heraf er
optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Flertallet
vil stemme hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti bemærker følgende:
Ved 1. behandling af L 100 tilkendegav Socialdemokratiet,
Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti at ville stemme imod
lovforslaget.
Med de oplysninger, der er kommet frem under
udvalgsarbejdet, er Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Kristeligt
Folkeparti yderligere blevet bestyrket i partiernes holdning ved 1.
behandlingen.
Loftet over ejendomsværdibeskatningen har en helt
tilfældig virkning for den enkelte borger.
De ejendomme, der har en forkert vurdering, som de
eksempler, der har været fremme i dagspressen, vil blive fastlåst
med en forkert ejendomsværdiskat, som ikke kan blive rettet
efterfølgende. Hvorimod en tilsvarende naboejendom, der er korrekt
vurderet, vil blive fastlåst med en langt højere
ejendomsværdiskat. Skatteministeren har således bekræftet,
at alle fejlvurderinger vil blive cementeret med skattestoppet.
Eksemplet med en ejendom, der er vurderet til 6 mio. kr.
og nu solgt til 16 mio. kr., vil få en varig rabat på 300.000 kr.
om året, hvorimod tilsvarende ejendomme, der er vurderet op i 2001
kommer til at betale denne skat på 300.000 kr.
Tilsvarende opstår der uretfærdigheder og
tilfældigheder, når man køber et hus, som er dårligt
vedligeholdt, og efterfølgende bruger et stort beløb til at
renovere huset. Selv om der bekostes et millionbeløb har ministeren
oplyst at det normalt ikke vil medføre en ændret
ejendomsværdibeskatning. Køber man derimod en tilsvarende
velrenoveret ejendom, hvor vurderingen allerede er tilpasset den reelle pris,
vil renoveringen indebære en højere ejendomsværdiskat.
Foretager man en mindre tilbygning eller bygning af en carport, som
kræver byggetilladelse, vil det medføre højere
ejendomsværdiskat. Resultatet er således en helt tilfældig
skattemæssig behandling af borgerne.
Af skatteministerens svar til Skatteudvalget fremgår
det, at denne vilkårlighed er helt tilsigtet og i overensstemmelse med
regeringens skattestop.
Det er ufatteligt, at en regering på den måde
kan efterlade tilfældigheder og forskellig behandling af borgerne.
Helhedsindtrykket er, at især hvad angår de dyre boliger, som
bebos af de mest velstillede, kan der tjenes store beløb på den
måde, hvorpå regeringen har udformet sit skattestop. Det er
også klart indtrykket, at det er helt tilsigtet fra regeringen og Dansk
Folkeparti, som gennemfører lovforslaget imod alle øvrige
partiers stemmer.
Et mindretal i udvalget (V, DF og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et
flertal/mindretal ved afstemningen i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af skatteministeren, tiltrådt af et mindretal (V,
DF og KF):
Til § 1
1) I den under nr. 9 foreslåede ændring af
§ 7, 2. pkt., ændres »beregningsgrundlaget efter § 4 a« til: »beregningsgrundlaget efter § 4 a for hele ejendommen«.
[Nedslag for tofamilieshuse]
2) Efter nr. 12 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 9, stk. 1,
1. pkt., ændres »Den
beregnede ejendomsværdiskat«
til: »Den beregnede
ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-8, 9 a og 9 b,«.«
[Redaktionel ændring]
3) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:
»
02. I § 9 a, stk. 1,
1. pkt., ændres »Den
beregnede ejendomsværdiskat«
til: »Den beregnede
ejendomsværdiskat, jf. §§ 5-7, 9 og 9 b,«.«
[Redaktionel ændring]
4) I det under nr. 16 foreslåede § 9
b, stk. 1, sidste pkt., ændres »medmindre erhvervelsen giver ret til indtræden efter §
9, stk. 3 « til: »medmindre erhvervelsen giver ret til at
overtage nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a, jf. § 9, stk. 2, 5. og 6.
pkt., samt § 9 a, stk. 3 «.
[Ægtefællers og samejeres overtagelse af
nedsættelse i ejendomsværdiskat]
5) I det under nr. 16
foreslåede § 9 b, stk. 2, sidste pkt.,
ændres »medmindre
erhvervelsen giver ret til indtræden efter § 9 a, stk. 3.« til: »medmindre erhvervelsen giver ret til at overtage
nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a, jf. § 9, stk. 2, 5. og 6. pkt., samt
§ 9 a, stk. 3. «
[Ægtefællers og samejeres overtagelse af
nedsættelse i ejendomsværdiskat]
6) I den under nr. 19 foreslåede
affattelse af § 11, stk. 1, ændres »jf. dog ligningslovens § 15 O og § 15 P« til: »jf. dog stk. 2, 2. pkt.«
[Ejendomsværdiskat ved udleje af bolig]
7) Efter nr. 19 indsættes som nyt nummer:
»
03. I § 11, stk.
2, indsættes efter 1. pkt.:
»
Ved hel eller
delvis udleje af boligen i tilfælde, hvor ejeren vælger at
anvende ligningslovens § 15 O, stk. 1, § 15 P, stk. 1, 3.-5. pkt., eller § 15
P, stk. 2, 3.-5. pkt., ved sin indkomstopgørelse, medfører
udleje ikke, at ejendomsværdiskatten nedsættes. I andre
tilfælde af udleje af boligen nedsættes
ejendomsværdiskatten som beregnet efter §§ 5-10 med den til den
udlejede del svarende andel af ejendomsværdiskatten.««
[Ejendomsværdiskat ved udleje af bolig]
Til § 3
8) I det under nr. 3 foreslåede
§ 15 A, stk. 2, sidste pkt., ændres »I så fald« til: »Hvis der
er sket en ombygning, tilbygning eller nybygning af boligen, der ikke er
taget hensyn til ved fastsættelsen af lejeværdien i
indflytningsåret og som begrunder en huslejestigning, «.
[Redaktionel ændring]
9) Nr. 9 affattes således:
»
9. I § 15 P, stk. 1,
3. pkt., udgår »stk.1«.«
[Redaktionel ændring som følge af L 48’s
vedtagelse]
10) Nr. 12 affattes således:
»
12. I § 15 P, stk.
2, 3. pkt., ændres »§ 4,
stk. 1,« til: » § 4«.«
[Redaktionel ændring som følge af L 48’s
vedtagelse]
11) Efter nr. 13 indsættes som nye numre:
»
01. § 16, stk. 9, 2.
og 3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
»
For denne
persongruppe sættes den skattepligtige værdi til 5 pct. af
beregningsgrundlaget med tillæg efter 10. pkt.«
02.
I § 16, stk. 9, indsættes efter 10. pkt., der
bliver til 9. pkt., som nyt punktum:
»
Den
skattepligtige værdi forhøjes med 1 pct. af den del af
beregningsgrundlaget efter ejendomsværdiskattelovens § 4 A, der ikke
overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten svarende til det
beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis
ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven.«
03.
I § 16, stk. 9, 12. pkt., ændres »Den skattepligtige værdi« til: »Den skattepligtige værdi efter 2.-11. pkt.««
[Loft over ejendomsværdiskatteandel i
frynsegodebeskatning af direktører m.v.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Med lovforslagets formulering ville der blive tale om en
skærpelse. Forslaget ville således medføre, at nedslaget i
ejendomsværdiskatten for tofamilieshuse, der er anskaffet før
den 1. juli 1998, vil blive beregnet på grundlag af den del af
ejendomsværdien, der kan henføres til ejerens lejlighed. Dette
har ikke været hensigten.
Det foreslås derfor i ændringsforslaget, at
nedslaget for tofamilieshuse fortsat skal beregnes på grundlag af hele
ejendommens værdi, således at en skærpet beskatning af
tofamilieshuse undgås. Ændringen svarer til det
beregningsprincip, der efter de gældende regler anvendes for
tofamilieshuse.
Til nr. 2
Der er tale om en redaktionel rettelse som følge af
ændringen under lovforslagets § 1, nr. 13.
Til nr. 3
Der er tale om en redaktionel rettelse som følge af
ændringen under lovforslagets § 1, nr. 15.
Til nr. 4
Det i lovforslaget foreslåede § 9 b, stk. 1, sidste
pkt., bestemmer, at fradraget efter § 9 b for pensionister falder væk
»medmindre erhvervelsen giver ret
til indtræden efter § 9, stk. 3«.
§ 9, stk. 3, handler imidlertid kun om den situation, at
der efter en ægtefælles overtagelse af ejendommen sker nogle
kraftige værdistigninger, der herefter i medfør af stk. 3
kan begrænses efter § 9.
Fradraget efter § 9 b er alene en fastfrysning af
nedslagene efter §§ 9 eller 9 a fra før 2003 med virkning for
fremtidige år. Henvisningen til § 9, stk. 3, er derfor ikke rigtig. Det
foreslås, at forslaget ændres således, at fradraget efter §
9 b overtages, når nedslaget efter §§ 9 og 9 a kan overtages.
Der behøver ikke at foreligge en nedsættelse
efter §§ 9 eller 9 a, for at fradraget efter §§ 9 b kan overtages. Det er
tilstrækkeligt, at nedsættelse efter §§ 9 eller 9 a kan
overtages, hvis den havde foreligget umiddelbart inden erhvervelsen. I de
tilfælde kan fradraget efter § 9 b også overtages.
Ændringsforslaget betyder, at nedsættelsen kan
overtages mellem ægtefæller også i en
skilsmissesituation, hvor ejendommen udlægges på et
skilsmisseskifte.
Nedsættelsen kan også overtages fra en
ægtefælle ved dødsfald uanset om der er et
mellemkommende dødsbo og falder ikke væk, selv om
længstlevende ægtefælle indgår nyt
ægteskab.
En ændring af ejerandel mellem to eller flere
samejere af en ejendom betragtes efter gældende ret ikke som ejerskifte
i denne sammenhæng. Tilkøb af en andel, såfremt
køberen i forvejen ejer en andel, betragtes derfor ikke som en
erhvervelse.
Det kan illustreres ved et eksempel: En person bebor en
bolig. Den pågældende ejer halvdelen og betaler markedsleje af
den anden halvdel til en anden ejer. Ejendomsværdiskatten af den
pågældendes egen halvdel beregnes således: Først
beregnes ejendomsværdiskat af hele ejendommen. Det sker under
anvendelse af bl.a. de foreslåede regler i § 9 b om fradrag. I henhold
til § 13 skal der imidlertid kun betales den halve ejendomsværdiskat.
Det betyder, at resultatet for hele ejendommen skal ganges med 50 pct., inden
ejendomsværdiskatten er færdigberegnet for den
pågældende. Året efter har den pågældende
tilkøbt yderligere 25 pct. og betaler kun markedsleje af 25 pct. til
den anden ejer. Der beregnes igen ejendomsværdiskat af hele ejendommen,
som om ingen del af den var ejerskiftet, og med fradrag efter § 9 b. I
henhold til § 13 skal der betales 75 pct. af den således beregnede
ejendomsværdiskat.
Til nr. 5
Det foreslås, at fradraget efter § 9 b for
ikkepensionister overtages i samme tilfælde, som hvor nedslaget efter
§§ 9 og 9 a kan overtages. Der henvises til bemærkningerne til
ændringsforslag nr. 4.
Til nr. 6
Der er tale om en redaktionel ændring som
følge af ændringsforslag nr. 7.
Til nr. 7
Lovforslagets § 1, nr. 19 indeholder hovedreglen om
ejendomsværdiskat. Den går ud på, at der skal betales
ejendomsværdiskat, når ejendommen kan tjene til bolig for den
skattepligtige og dennes husstand.
Ordvalget er det samme som i de centrale dele af
statsskattelovens gamle lejeværdiregler.
A.
Efter ændringsforslaget
præciseres, hvad det betyder, at en ejendom ikke kan tjene til bolig i
de tilfælde, hvor dette skyldes udleje.
Der foreslås derfor en tilføjelse til § 11,
stk. 2, der klargør retstilstanden. Tilføjelsen svarer til
gældende ret.
Herefter nedsættes ejendomsværdiskatten ikke i
tilfælde, hvor udlejningsindtægterne er helt eller delvis
skattefri efter ligningslovens § 15 O eller § 15 P. I andre tilfælde
nedsættes ejendomsværdiskatten svarende til den udlejede del.
Heri ligger, at hvis halvdelen af en bolig har været udlejet det halve
år, nedsættes årets ejendomsværdiskat til ¼.
§ 15 O (delvis udleje af sommerhus) og § 15 P (udleje af
værelser eller udlejning af en helårsbolig en del af året)
indeholder regler, hvorefter udlejningsindtægter er helt eller delvist
skattefri, fordi de nedsættes med et beløb. I § 15 O er
beløbet 7000 kr. plus 40 pct. af eventuel overstigende
lejeindtægt. I § 15 P er beløbet 1,33 pct. af
ejendomsværdien.
B.
I det følgende præciseres,
hvad det betyder, at en ejendom ikke kan tjene til bolig i de tilfælde,
hvor dette skyldes, at ejendommen er ubeboelig.
Praksis fra lejeværdireglerne skal lægges til
grund ved afgørelse af, hvornår en bolig er ubeboelig. Det er
grunden til, at lovforslaget i 2. pkt. af det foreslåede § 11, stk. 1,
i ejendomsværdiskatteloven bruger samme ordvalg som de centrale dele af
de gamle regler i statsskatteloven om lejeværdi.
Forslaget betyder, at der lægges vægt
på, at boligen ikke bebos, og at dette skyldes væsentlige forhold
ved boligen.
Ved indflytning er det således ikke et krav, at alle
installationer m.v. skal være afsluttede, før ejendommen er
anvendelig som bolig. Tværtimod kan en ejendom anses for at være
beboelig, selv om en enkelt installation eller tilslutning mangler.
Overnatning i ejendommen har ikke selvstændig betydning, men en
overnatning i et næsten færdigt hus peger dog i retning af, at
ejendommen er taget i brug og dermed anvendelig som bolig.
Der lægges altså vægt på de samme
kriterier, som gælder for, hvornår vurderingsmyndighederne efter
gældende ret om årlige vurderinger skal vurdere en ejendom som
færdigbygget.
Efter indflytning anses boligen for ubeboelig, hvis f.eks.
huset er styrtet sammen på grund af stormvejr eller en vandskade har
gjort hele boligen ubeboelig. Vandskade i enkelte rum er derimod som
udgangspunkt ikke nok til at anse boligen for ubeboelig og heller ikke nok
til en forholdsmæssig nedsættelse af
ejendomsværdiskatten.
Til nr. 8
Ændringen er redaktionel. Ved ændringen
tydeliggøres bestemmelsen.
Til nr. 9 og 10
Ændringsforslagene er redaktionelle. De er en
følge af L 48, der blev vedtaget af Folketinget den 9. april 2002.
Til nr. 11
Loftet over ejendomsværdiskatten har også
betydning for frynsegodebeskatningen af direktører m.v., der bor i en
villa, der ejes af et firma, som de kontrollerer. Beskatningsgrundlaget for
indkomstbeskatningen af denne personkategori er ejendomsværdien eller
anskaffelsessummen opgjort efter ejendomsavancebeskatningsloven. Den
skattepligtige værdi er 6 pct. op til en progressionsgrænse og 8
pct. herefter. Progressionsgrænsen reguleres i dag i overensstemmelse
med reguleringen af progressionsgrænsen for ejendomsværdiskatten,
dvs. ved anvendelse af et særligt ejerboligværdiindeks.
Beskatningsgrundlaget reguleres fortsat årligt i overensstemmelse med
udviklingen i ejendomsværdierne.
Ved fastlæggelsen af beskatningen af fri bolig for
direktører eller andre medarbejdere, der har stor indflydelse på
deres lønfastsættelse, er indgået to elementer. Det ene
element er en beskatning af det lønaccessorie, der er en følge
af, at de pågældende personer får en fri bolig stillet til
rådighed. Det andet element er en beskatning svarende til den
ejendomsværdiskat, som de pågældende personer sparer ved at
få boligen stillet til rådighed.
Med de foreslåede ændringer af ligningslovens
§ 16, stk. 9, lægges der et loft over den del af beskatningsgrundlaget,
der svarer til ejendomsværdiskatteelementet. Den del af beskatningen,
der er beskatning af den fri bolig som en form for lønaccessorie
ændres ikke.
Ændringsforslaget anslås at medføre et
provenutab i størrelsesordenen 0,5 mio. kr. i 2003 med stigende
tendens i de følgende år. Heraf skønnes ca. halvdelen at
vedrøre kommunerne.
Sven Buhrkall (V)
Peter Christensen (V) Freddy Dam (V)
Kristian Jensen (V)
nfmd.
Colette L. Brix (DF) Mikkel Dencker (DF)
Charlotte Dyremose (KF)
Else Theill Sørensen (KF)
Ole M. Nielsen (KRF) Erik Mortensen (S)
Henrik Sass Larsen (S) Jacob Buksti (S)
Jens Peter Vernersen (S) fmd.
Morten Bødskov (S) Aage Frandsen (SF)
Anders Samuelsen (RV)
Pernille Rosenkrantz-Theil (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
57
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 100
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 18/2-02 fra Michael Mose, Randers
2
Spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, til skatteministeren
3
Spm. 2 om mindreprovenuet for 2002, hvis ejendomsværdiskatten var
udskrevet på grundlag af ejendomsværdien for 2001, til
skatteministeren
Spm. 3 om budgetteret grundlag for ejendomsværdiskatten for 2002 for
kommuner med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, til skatteministeren
Spm. 4 om budgetteret grundlag for ejendomsværdiskatten for 2002 for
selvbudgetterende kommuner, til skatteministeren
Spm. 5 om den gennemsnitlige årlige stigning i ejendomsværdier
i årene 1996-2001, til skatteministeren
Spm. 6, om eventuelt merprovenu på ejendomsværdiskatten fra
kommuner, der bruger statsgaranteret udskrivningsgrundlag, tilfalder staten,
til skatteministeren
Spm. 7 om merprovenuet ved stigning på 5 pct. i
ejendomsværdien fra 1. januar 2001 til 1. januar 2002 i kommuner med
statsgaranteret udskrivningsgrundlag, til skatteministeren
Spm. 8 om merprovenu på ejendomsværdiskatten fra kommuner, der
er selvbudgetterende, til skatteministeren
Spm. 9 om merprovenuet ved stigning på 5. pct. i
ejendomsværdien fra 1. januar 2001 til 1. januar 2002 i kommuner, der
er selvbudgetterende, til skatteministeren
4
Spm. 10 om kompensation til kommunerne som følge af fastfrysningen
af ejendomsværdiskatten, til skatteministeren
5
Spm. 11 om stigning i gennemsnitlige ejendomspriser og gennemsnitlig
husstandsindkomst, til skatteministeren
6
Finansministerens svar på Finansudvalgets spørgsmål 29
og 30 om skattestoppet (FIU, § 38 bilag 13)
7
Kopi af svar på § 20-spørgsmål nr. S 1060 om at
indrette den kommunale indkomstskat således, at
ejendomsværdiskatten svares i den kommune, hvor ejendommen er
beliggende
8
Spm. 12 om beskatningsretten til fast ejendom, når ejeren er
hjemmehørende i udlandet, til skatteministeren
9
Notits om de økonomiske konsekvenser af ophævelse af
ejendomsværdibeskatningen i forbindelse med fraflytning, fra
skatteministeren
10
Svar på spm. 12 om beskatningsretten til fast ejendom, når
ejeren er hjemmehørende i udlandet, fra skatteministeren
11
Svar på spm. 2 om mindreprovenuet for 2002, hvis
ejendomsværdiskatten var udskrevet på grundlag af
ejendomsværdien for 2001, fra skatteministeren
Svar på spm. 3 om budgetteret grundlag for
ejendomsværdiskatten for 2002 for kommuner med statsgaranteret
udskrivningsgrundlag, fra skatteministeren
Svar på spm. 4 om budgetteret grundlag for
ejendomsværdiskatten for 2002 for selvbudgetterende kommuner, fra
skatteministeren
Svar på spm. 5 om den gennemsnitlige årlige stigning i
ejendomsværdier i årene 1996-2001, fra skatteministeren
Svar på spm. 6, om eventuelt merprovenu på
ejendomsværdiskatten fra kommuner, der bruger statsgaranteret
udskrivningsgrundlag, tilfalder staten, fra skatteministeren
Svar på spm. 7 om merprovenuet ved stigning på 5 pct. i
ejendomsværdien fra 1. januar 2001 til 1. januar 2002 i kommuner med
statsgaranteret udskrivningsgrundlag, fra skatteministeren
Svar på spm. 8 om merprovenu på ejendomsværdiskatten fra
kommuner, der er selvbudgetterende, fra skatteministeren
Svar på spm. 9 om merprovenuet ved stigning på 5 pct. i
ejendomsværdien fra 1. januar 2001 til 1. januar 2002 i kommuner, der
er selvbudgetterende, fra skatteministeren
12
Spm. 13 om, hvor længe ministeren mener, man skal fastholde 2002-
beregningsgrundlaget, til skatteministeren
Spm. 14, om fastfrysningen medfører ændringer i
gældende procedurer m.v. for de årlige vurderinger, til
skatteministeren
13
Svar på spm. 11 om stigning i gennemsnitlige ejendomspriser og
gennemsnitlig husstandsindkomst, fra skatteministeren
14
Svar på spm. 10 om kompensation til kommunerne som følge af
fastfrysningen af ejendomsværdiskatten, fra skatteministeren
15
Svar på spm. 1 om oversendelse af høringsnotat, fra
skatteministeren
16
Svar på spm. 13 om, hvor længe ministeren mener, man skal
fastholde 2002-beregningsgrundlaget, fra skatteministeren
Svar på spm. 14, om fastfrysningen medfører ændringer i
gældende procedurer m.v. for de årlige vurderinger, fra
skatteministeren
17
1. udkast til betænkning
18
Kommentar fra skatteministeren til henvendelse af 18/2-02 fra Michael
Mose, Randers
19
Spm. 15 om samordning af bestemmelser med L 180, til skatteministeren
Spm. 16 om, hvilke ændringer der skal foretages i L 100, hvis L 180
vedtages som foreslået, til skatteministeren
20
Svar på spm. 15 om samordning af bestemmelser med L 180, fra
skatteministeren
Svar på spm. 16 om, hvilke ændringer der skal foretages i L
100, hvis L 180 vedtages som foreslået, fra skatteministeren
21
Ændringsforslag til 2. behandling fra skatteministeren
22
2. udkast til betænkning
23
Meddelelse om udskydelse af tidspunkt for betænkningsafgivelse m.v.
24
Spm. 17 om udtømmende liste over kriterier, der kan
tilsidesætte den faktiske ejendomsværdiskat og føre til en
forhøjelse, til skatteministeren
Spm. 18, om for lave vurderinger før fastfrysningen af
ejendomsværdiskatten kan føre til højere
ejendomsværdiskat, til skatteministeren
25
Spm. 19 om uddybning af ministerens kommentar til henvendelsen af 18/2-02
fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), til skatteministeren
Spm. 20 om uddybning af ministerens kommentar til henvendelsen af 18/2-02
fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), til skatteministeren
Spm. 21 om uddybning af ministerens kommentar til henvendelsen af 18/2-02
fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), til skatteministeren
Spm. 22 om uddybning af ministerens kommentar til henvendelsen af 18/2-02
fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), til skatteministeren
Spm. 23 om uddybning af ministerens kommentar til henvendelsen af 18/2-02
fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), til skatteministeren
Spm. 24 om forståelse af lovforslagets bemærkninger om
ændringer i loftet over ejendomsværdiskatten, til
skatteministeren
26
3. udkast til betænkning
27
Spm. 25, om L 100 og L 180 giver ejere af lavt vurderede ejendomme en stor
varig gevinst, til skatteministeren
Spm. 26 om ejendomværdiskat af ejendomme vurderet til
væsentlig lavere værdi end handelsprisen, til skatteministeren
Spm. 27 om økonomisk fordel til ejere af dyre ejendomme, der er
vurderet for lavt, til skatteministeren
Spm. 28 om retssikkerhedsmæssige aspekter forbundet med den
økonomiske fordel til ejere af dyre ejendomme, der er vurderet for
lavt, til skatteministeren
28
Spm. 29 om tilbageregulering af ejendomsvurderingen ved
efterfølgende om- og tilbygninger, til skatteministeren
Spm. 30 om ministerens kommentar til konkret eksempel om forbedringers
betydning for ejendomsværdiskatten, til skatteministeren
Spm. 31, om huse, der handles til priser væsentligt over
vurderingen, giver nyt grundlag for beregning af ejendomsværdiskatten,
til skatteministeren
Spm. 32, om vurderingsgrundlaget efter omfattende renovering, til
skatteministeren
29
Svar på spm. 19 om uddybning af ministerens kommentar til
henvendelsen af 18/2-02 fra Michale Mose, Randers (L 100 bilag 18), fra
skatteministeren
Svar på spm. 20 om uddybning af ministerens kommentar til
henvendelsen af 18/2-02 fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), fra
skatteministeren
Svar på spm. 21 om uddybning af ministerens kommentar til
henvendelsen af 18/2-02 fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), fra
skatteministeren
Svar på spm. 22 om uddybning af ministerens kommentar til
henvendelsen af 18/2-02 fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), fra
skatteministeren
Svar på spm. 23 om uddybning af ministerens kommentar til
henvendelsen af 18/2-02 fra Michael Mose, Randers (L 100 bilag 18), fra
skatteministeren
Svar på spm. 24 om forståelse af lovforslagets
bemærkninger om ændringer i loftet, fra skatteministeren
30
Svar på spm. 29 om tilbageregulering af ejendomsvurderingen ved
efterfølgende om- og tilbygninger, fra skatteministeren
Svar på spm. 30 om ministerens kommentar til konkret eksempel om
forbedringers betydning for ejendomsværdiskatten, fra
skatteministeren
Svar på spm. 31, om huse, der handles til priser væsentligt
over vurderingen, giver nyt grundlag for beregning af
ejendomsværdiskatten, fra skatteministeren
Svar på spm. 32, om vurderingsgrundlaget efter omfattende
renovering, fra skatteministeren
31
Svar på spm. 17 om udtømmende liste over kriterier, der kan
tilsidesætte den faktiske ejendomsværdiskat og føre til en
forhøjelse, fra skatteministeren
Svar på spm. 18, om for lave vurderinger før fastfrysningen
af ejendomsværdiskatten kan føre til højere
ejendomsværdiskat, fra skatteministeren
32
Svar på spm. 25, om L 100 og L 180 giver ejere af lavt vurderede
ejendomme en stor varig gevinst, fra skatteministeren
Svar på spm. 26 om ejendomværdiskat af ejendomme vurderet til
væsentlig lavere værdi end handelsprisen, fra skatteministeren
Svar på spm. 27 om økonomisk fordel til ejere af dyre
ejendomme, der er vurderet for lavt, fra skatteministeren
Svar på spm. 28 om retssikkerhedsmæssige aspekter forbundet
med den økonomiske fordel til ejere af dyre ejendomme, der er vurderet
for lavt, fra skatteministeren
33
Spm. 33 om, hvem der skal træffe afgørelse om, hvorvidt der
er tale om store ændringer af ejendomme, til skatteministeren
34
Svar på spm. 33 om, hvem der skal træffe afgørelse om,
hvorvidt der er tale om store ændring af ejendomme, fra
skatteministeren
35
Samrådsspm. A om de omforandringer, der medfører, at
ejendomsværdiskatteloftet bliver gennembrudt, til skatteministeren
Samrådsspm. B om, hvilken klageinstans skatteydere skal klage til,
såfremt de er uenige i vurderingsmyndighedens skøn over
grundlaget for beregning af ny ejendomsværdiskat, til skatteministeren
(Samrådsspørgsmål B er tilbagetaget)
Samrådsspm. C, om kommunale skatteforvaltninger er berettiget til at
indgive en klage eller på anden måde officelt få foretaget
en omvurdering af en ejendom i forbindelse med omfattende renoveringer, til
skatteministeren
Samrådsspm. D om kommunernes klageadgang i forbindelse med
vurderinger af statslige ejendomme, til skatteministeren
36
Fastsættelse af tidspunkt og procedureregler m.v. for udvalgets
kommende åbne samråd med skatteministeren om L 100
(ejendomsværdiskatteloven) og L 180 (vurderingsorganisationen m.v.)
37
Spm. 34 om klagemuligheder, hvor fastfrysningen af
ejendomsværdibeskatningen sættes ud af kraft, til
skatteministeren
38
Meddelelse om tidspunkt og retningslinjer for udvalgets åbne
samråd 3/5-02
39
Meddelelse om tidspunkt for betænkningsafgivelse og frist for
spørgsmål m.v.
40
Spm. 35, om ejendomsværdiskatten, der påhviler den enkelte
bolig, fremover bliver offentliggjort sammen med ejendomsvurderingen, til
skatteministeren
41
Pressemeddelelse om udvalgets åbne samråd med skatteministeren
fredag den 3/5-02
42
Svar på spm. 34 om klagemuligheder, hvor fastfrysningen af
ejendomsværdibeskatningen sættes ud af kraft, fra
skatteministeren
43
Spm. 36 om antallet af ejendomsvurderinger i 2001 over henholdsvis under
2.894.000 kr. fordelt på amterne, til skatteministeren
Spm. 37 om antallet af ejendomsvurderinger i 2001 over henholdsvis under
2.894.000 kr. fordelt på de enkelte kommuner i Københavns og
Frederiksberg amt, til skatteministeren
Spm. 38 om ejendomsvurderingerne i 2001 fordelt på amter og
vurderingernes størrelse, til skatteministeren
44
Svar på spm. 35, om ejendomsværdiskatten, der påhviler
den enkelte bolig, fremover bliver offentliggjort sammen med
ejendomsvurderingen, fra skatteministeren
45
Svar på spm. 36 om antallet af ejendomsvurderinger i 2001 over
henholdsvis under 2.894.000 kr. fordelt på amterne, fra
skatteministeren
Svar på spm. 37 om antallet af ejendomsvurderinger i 2001 over
henholdsvis under 2.894.000 kr. fordelt på de enkelte kommuner i
Københavns og Frederiksberg Amter, fra skatteministeren
Svar på spm. 38 om ejendomsvurderingerne i 2001 fordelt på
amter og vurderingernes størrelse, fra skatteministeren
46
Spm. 39 om omfanget af forbedringer af ejendomme som bl.a. nyt bad og
køkken, til skatteministeren
Spm. 40 om bekræftigelse af tilsagnet på samrådet 3/5-02
om udarbejdelse af vejledning om, i hvilke tilfælde omforandringer vil
gennembryde ejendomsværdiskatteloftet, til skatteministeren
47
Spm. 41 om omforandringer, der ikke kræver byggetilladelse, vil
gennembryde ejendomsværdiskatteloftet, til skatteministeren
48
Spm. 42 om talepapir fra samrådet den 3/5-02 om
samrådsspørgsmål A, C og D, til skatteministeren
Bilag 2
4 af udvalgets spørgsmål og skatteministerens
besvarelse heraf
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter
ønske af S, SF, RV og KRF.
Spørgsmål 25:
Kan ministeren bekræfte, at lovforslaget med loftet
over ejendomsværdiskatten i kombination med den ny
vurderingsorganisation i L 180 sikrer ejere af ejendomme, der er ekstremt
lavt vurderede i forhold til handelsprisen en varig gevinst, der vil
være meget stor?
Svar:
Ved vurderingen af landets faste ejendomme skal
ejendomsværdien efter vurderingsloven ansættes til ejendommens
handelsværdi. I praksis udøver vurderingsmyndighederne dog et
forsigtigt skøn, dvs. at ejendomsværdien normalt ansættes
i underkanten af den handelsværdi, som ejeren vil kunne opnå ved
salg af ejendommen. Så allerede efter de gældende regler vil de
fleste ejendomme i spørgerens forstand været vurderet for
lavt.
Derudover findes der en særlig gruppe ejendomme, som
det i det hele taget er meget svært af ansætte en
ejendomsværdi for. Det drejer sig især om de såkaldte
liebhaverejendomme. Prisen ved salg af disse ejendomme er afhængig af,
at der findes en køber, der sætter pris på de
særlige karakteristika, der er ved den pågældende ejendom.
Afhængig af, om en sådan køber findes, kan handelsprisen
derfor variere kraftigt.
Uanset hvilket vurderingssystem, der anvendes, vil der
altid være en meget stor usikkerhed forbunden med ansættelsen af
ejendomsværdien for disse ejendomme.
Den nuværende vurderingsorganisation er derfor ikke
bedre til at vurdere disse ejendomme, end den fremtidige organisation
på området vil være. De lave ejendomsværdier, som
spørgeren hentyder til, er jo netop ansat af den nuværende
vurderingsorganisation.
Da regeringen besluttede at lægge et loft over
ejendomsværdiskatten, var vi opmærksom på, at der kan
være en vis forskel mellem den ansatte ejendomsværdi og den
handelspris, der kan opnås ved salg af ejendommene. Det var dog ikke
afgørende for udformningen af loftet. Formålet med loftet er jo
især at give ejere af fast ejendom en større sikkerhed for, hvad
de fremover kan komme til at betale i ejendomsværdiskat. Det er en
sikkerhed, som vi ønsker at give alle ejere, uanset om de bebor en
liebhaverejendom eller en anden ejendom.
Jeg mener derfor ikke, at det forhold, at en ejer bebor en
ejendom, hvor det er sværere for vurderingsmyndighederne at
ansætte ejendomsværdien, betyder, at der ikke kan lægges et
loft over ejendomsværdiskatten for denne ejendom.
Spørgsmål 26:
Kan ministeren i forlængelse af ovenstående
spørgsmål bekræfte, at en ejendom vurderet til 5 mio. kr.
med en handelspris på ca. 15 mio. kr. opnår at skulle betale en
væsentlig mindre ejendomsværdiskat, svarende til en fordel
på ca. 3 pct. af forskellen mellem vurderingen og handelsprisen? Og
tror ministeren, at en ejer af en sådan ejendom vil klage over
vurderingen?
Svar:
For en ejendom, hvor ejendomsværdien er ansat til
5 mio. kr. ved 2001-vurderingen, beregnes ejendomsværdiskatten med
udgangspunkt i denne ejendomsværdi med tillæg af 5 pct., eller
hvis 2002-vurderingen er lavere, denne værdi. Hvis ejendommen er
ændret væsentligt som følge af en ombygning m.v., der ikke
indgår i grundlaget for vurderingen, vil beregningsgrundlaget dog kunne
forhøjes som følge heraf.
Jeg har ikke særlig grundlag for at bedømme,
om en sådan ejer vil klage over vurderingen.
Generelt kan jeg dog oplyse, at fristen for at klage over
2001-vurderingen udløb den 1. juli 2001. Det er ikke normalt, at
ejeren af en ejerbolig klager for at få ejendomsværdien
forhøjet. Der er dog hvert år et begrænset antal ejere,
der klager for at få ejendomsværdien forhøjet.
Spørgsmål 27:
Kan ministeren bekræfte, at ejere af sådanne
dyre ejendomme, der som følge af loftet over
ejendomsværdiskatten er beskyttet mod en højere og mere korrekt
ejendomsværdiskat, opnår en kæmpe økonomisk fordel
set i forhold til ejere af tilsvarende ejendomme, der er vurderet til den
rigtige handelspris.
Svar:
Der henvises til mit svar på spørgsmål
25.
Spørgsmål 28:
Ministeren bedes redegøre for de
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med den beskrevne
situation i spørgsmålene ovenfor, hvorefter L 100 i kombination
med L 180 medfører en væsentlig økonomisk fordel for
ejere af dyre ejendomme, der er vurderet væsentligt under
handelsprisen.
Svar:
Det grundlæggende princip ved loftet over
ejendomsværdiskatten er, at der med udgangspunkt i
ejendomsværdien pr. 1. januar 2001 plus 5 pct. sættes et loft
over ejendomsværdiskatten. Om der konkret kan konstateres en
handelspris, der er højere eller lavere end den ansatte
ejendomsværdi, påvirker ikke dette loft. L 180 ændrer ikke
herpå.
Ved det foreslåede loft sikrer vi os, at den enkelte
ejer fremover ved, hvad der er grundlaget for ejendomsværdiskatten.
Derved øger vi borgerens retssikkerhed.
Jeg finder i øvrigt ikke, at der er særlige
retssikkerhedsmæssige betænkeligheder forbundet med de i
spørgsmål 25 til 27 nævnte situationer.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 9. september 2002
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning) Retsinformation · 18. juli 2002
- Ændringsforslag til 2. behandling af Forslag til lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven og andre skattelove (Loft over ejendomsværdiskatten og ejendomsværdiskat ved flytning) Retsinformation · 19. juli 2002
- Skriftlig fremsættelse (8. februar 2002) - L 100 Retsinformation · 8. februar 2002
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagesagsbehandling af vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.) Retsinformation · 25. maj 2017
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af vurderingsloven, skattestyrelsesloven og andre skattelove (Forenkling og modernisering af vurderingsorganisationen og vurderingsprocessen m.v.) Retsinformation · 4. juni 2002