Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love

2000/1 LSV 3Lovforslag som vedtagetFolketinget1. juni 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

1. juni 2001

Forslag

til

Lov om ændring af retsplejeloven og

forskellige andre love

(Ændringer som følge af børneloven

m.v.)

§ 1

I lov om rettens pleje, jf. lovbekendtgørelse nr. 857 af 12.

september 2000, som ændret bl.a. ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 og

senest ved § 5 i lov nr. 280 af 25. april 2001, foretages følgende

ændring:

1.

Kapitel 42 a affattes således:

»Kapitel 42 a

Faderskabssager

§ 456 a.

Reglerne i dette kapitel anvendes på sager om

faderskab til børn, herunder spørgsmål om genoptagelse af

sådanne sager.

§ 456 b.

Sag kan indbringes for retten her i landet,

hvis

1) moderen eller barnet har bopæl her,

2) en mand, der er part i sagen, har bopæl eller ophold her,

eller hans dødsbo behandles eller har været behandlet her

eller

3) faderskabet her i landet er registreret efter børnelovens

§§ 1-3, anerkendt efter børnelovens §§ 14 eller 19 eller

Læs alt

fastslået ved dom.

Stk. 2.

Sag efter anmodning fra en mand, der efter

børnelovens § 6 har ret til at få prøvet, om han er

barnets far, kan dog kun indbringes for retten her i landet, hvis moderen og

barnet har bopæl her.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 og 2 kan fraviges ved

overenskomst med fremmed stat.

§ 456 c.

Sagen indbringes for den byret, hvor moderen har

hjemting.

Stk. 2.

Har moderen ikke hjemting her i landet, indbringes

sagen for byretten, hvor den mand, der er part i sagen, har hjemting. Er

flere mænd ved sagens indbringelse for retten parter i sagen, bestemmer

justitsministeren, hvilken af de kompetente byretter sagen skal indbringes

for.

Stk. 3.

Kan der ikke påvises et værneting efter

stk. 1 og 2, bestemmer justitsministeren, hvilken byret sagen skal

indbringes for.

Stk. 4.

Forlader en af parterne retskredsen, før nogen

af dem har afgivet forklaring, kan sagen henvises til videre behandling ved

den byret, der nu er rette værneting. Retten kan i øvrigt med

samtykke fra præsidenten for vedkommende landsret henvise sagen til

behandling ved en anden byret, hvis dette kan antages at forenkle eller

fremskynde sagens behandling.

§ 456 d.

En sag anses for indbragt for retten, når

retten har modtaget anmodning om det fra statsamtet.

§ 456 e.

Sagens parter er

1) barnet eller dets dødsbo,

2) moderen eller hendes dødsbo og

3) den eller de mænd eller dødsboer, som retten efter

børnelovens § 17 skal inddrage.

Stk. 2.

Er en part umyndig, optræder værgen

på partens vegne i sagen. Parterne kan i øvrigt optræde

på egen hånd uden hensyn til værgemål. Finder retten

det påkrævet, at der for en part beskikkes en særlig

værge, jf. værgemålslovens §§ 47-49, kan denne

beskikkes af retten.

§ 456 f.

Meddelelse om sagens indbringelse for retten gives

ved rettens foranstaltning til parterne. Inddrages en mand under sagen som

part, gives meddelelse ligeledes til ham.

Stk. 2.

Er en part død, gives meddelelsen til

dødsboet.

§ 456 g.

Retten kan beskikke en advokat for en part, hvis den

pågældende har behov for det. Beskikkelse skal ske for en

inddraget mand, når der efter indkaldelse ved bekendtgørelse i

Statstidende eller i tilfælde, hvor den opgivne far er død, ikke

gives møde af manden eller dødsboet.

§ 456 h.

Retten drager omsorg for sagens oplysning.

Stk. 2.

Retten træffer selv bestemmelse om

afhøring af parter og vidner og om tilvejebringelse af udtalelser fra

sagkyndige og andre bevismidler. Retten indkalder selv parter og vidner.

Stk. 3.

Politiet yder retten bistand til sagens oplysning,

herunder ved eftersøgning af opgivne fadermuligheder.

Stk. 4.

Bestemmelserne i denne lov om virkningerne af en parts

udeblivelse eller møde uden at rejse indsigelse gælder ikke i

sager efter dette kapitel.

Stk. 5.

Indkaldelse af parterne til at overvære

afhøring af vidner eller andre parter kan undlades, når retten

finder parternes møde uden betydning for sagen. Der skal altid gives

parterne meddelelse om tid og sted for det retsmøde, i hvilket en

sådan afhøring skal foregå, jf. dog stk. 6. I

meddelelsen angives, at vedkommende part ikke behøver at give

møde, medmindre parten selv ønsker det.

Stk. 6.

Retten kan undlade at indkalde en part eller bestemme,

at parten skal være udelukket fra at overvære et retsmøde

helt eller delvis, såfremt hensynet til en anden part eller til sagens

oplysning undtagelsesvis gør det påkrævet. Inden sagen

afgøres, skal den pågældende gøres bekendt med de

fremkomne oplysninger.

Stk. 7.

Retten træffer bestemmelse om

gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser, jf.

børnelovens § 18. Bestemmelserne i § 178 finder tilsvarende

anvendelse.

§ 456 i.

Moderen har pligt til at møde i retten og

afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets far, jf.

børnelovens § 16. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og

§§ 177-180 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2.

Den eller de mænd, der er parter i sagen, har

pligt til at møde i retten og dér afgive forklaring om,

hvorvidt de har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun

blev gravid. Reglerne i § 171, stk. 2, nr. 1, og §§ 177-180

finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3.

Der kan tillægges en part

rejsegodtgørelse efter reglerne i § 188.

§ 456 j.

Anerkendelser for retten fremlægges til

retsbogen.

§ 456 k.

Retten træffer afgørelse uden hensyn til

parternes påstande og anbringender.

Stk. 2.

Kun retten kan træffe bestemmelse om, at en mand

ikke længere skal være inddraget som part i sagen.

Stk. 3.

Sagen hæves, når

1) faderskabet er anerkendt, jf. børnelovens § 19,

2) ingen af de mænd, der er parter i sagen, bliver dømt

som far,

3) barnet er afgået ved døden, jf. dog børnelovens

§ 7, stk. 2, eller

4) ingen fadermuligheder er oplyst eller kan identificeres eller

findes.

§ 456 l.

For udgifter som følge af rettens beslutninger

om beskikkelse af advokat og om sagens oplysning gælder samme regler

som for udgifter i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf.

kapitel 31.

Stk. 2.

Retten kan i særlige tilfælde

pålægge en part at betale udgifter, som partens forhold har givet

anledning til.

§ 456 m.

Retsmøderne foregår for lukkede

døre. Efter moderens ønske kan en medarbejder fra kommunen

eller amtskommunen give møde med hende.

Stk. 2.

Ved offentlig gengivelse af domme må der ikke

ske offentliggørelse af navn, stilling eller bopæl for nogen af

de i dommen nævnte personer eller på anden måde

offentliggørelse af de pågældendes identitet.

Overtrædelse af forbudet straffes med bøde eller under

skærpende omstændigheder med fængsel i indtil 6

måneder.

Stk. 3.

Ved forkyndelse af meddelelse om sagens anlæg og

tilsigelser i henhold til § 159 samt af domme optages moderens og

barnets navn kun i bekendtgørelsen i Statstidende, såfremt

retten i særlige tilfælde træffer bestemmelse herom.

Stk. 4.

Er barnet bortadopteret, og kender forældrene

ikke adoptanternes navn, må adoptanternes, parternes og vidners navne

ikke optages i udskrifter af retsbogen eller rettens afgørelser.

§ 456 n.

Når faderskabet er fastslået eller sagen

hævet, sender retten snarest muligt meddelelse til statsamtet.

Meddelelsen skal være ledsaget af kopi af den til retsbogen fremlagte

anerkendelse eller en udskrift af dommen, en udskrift af retsbogen og kopi af

de i sagen fremlagte personlige attester.

Stk. 2.

Retten sørger for dommens forkyndelse.

§ 456 o.

Anke sker ved meddelelse til byretten. Meddelelse kan

ske mundtligt til retsbogen. Retten sender meddelelsen eller i de i 2. pkt.

nævnte tilfælde en udskrift af retsbogen og sagens akter til

landsretten.

Stk. 2.

Reglerne i dette kapitel finder med de fornødne

lempelser anvendelse under anke.

Stk. 3.

Uanset ankefrister kan landsretten under anken

inddrage enhver, der for byretten har været inddraget som part.

Opstår der spørgsmål om inddragelse af andre mænd,

kan sagen hjemvises til fornyet behandling ved byretten.«

§ 2

I lov nr. 387 af 14. juni 1995 om forældremyndighed og samvær,

som ændret ved lov nr. 416 af 10. juni 1997, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 4 indsættes efter »samlivet mellem

ægtefællerne genoptages eller forældrene har«: »afgivet

erklæring som nævnt i § 5, stk. 1, eller«.

2.

§ 5 affattes således:

»§ 5.

Forældre, der ikke er gift med hinanden, har

fælles forældremyndighed, hvis de efter børnelovens

§ 2, stk. 1, § 14, stk. 1 eller 3, eller § 19, jf.

§ 14, stk. 1 eller 3, har afgivet erklæring om, at de sammen

vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet.

Stk. 2.

Afgives der ikke erklæring som nævnt i

stk. 1, har moderen forældremyndigheden alene, medmindre

forældrene har indgået aftale om fælles

forældremyndighed efter § 6.«

3.

§ 7 ophæves.

4.

I § 29 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Er barnet under 12 år, skal der finde en samtale

sted som nævnt i stk. 1, hvis barnets modenhed og sagens

omstændigheder tilsiger det.«

§ 3

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf.

lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999, foretages følgende

ændringer:

1.

§ 10, 3. pkt., affattes således:

»Endvidere kan den myndighed, som efter § 13 skal

prøve ægteskabsbetingelserne, tillade, at 1. pkt. fraviges.«

2.

I § 10 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Afgørelser efter stk. 1, 3. pkt., kan

påklages til justitsministeren.«

3.

I § 42, stk. 2, 1. pkt., udgår »46,«.

§ 4

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 849 af 6. september 2000,

som ændret ved § 1 i lov nr. 433 af 31. maj 2000 og § 1 i lov nr.

280 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:

1.

§§ 214 og 255 ophæves.

§ 5

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1040 af 16. december

1999, som ændret ved § 14 i lov nr. 433 af 31. maj 2000, foretages

følgende ændring:

1.

I § 16, stk. 1, 1. pkt., ændres

»ægtebarn, og barnet« til: »barn, og adoptivbarnet«.

§ 6

I lov om erstatningsansvar, jf. lovbekendtgørelse nr. 599 af 8.

september 1986, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 349 af 23. maj

1997, foretages følgende ændring:

1.

I § 14, 1. pkt., ændres »lov om børns

retsstilling« til: »lov om børns forsørgelse«.

§ 7

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 266 af 12.

april 2000, som ændret senest ved § 4 i lov nr. 285 af 25. april 2001,

foretages følgende ændring:

1.

I § 97, stk. 1, ændres »lov om

børns retsstilling« til: »lov om børns forsørgelse«.

§ 8

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af

børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 17. november

2000, som ændret ved lov nr. 1311 af 20. december 2000 og § 3 i lov nr.

285 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:

1.

I § 5, stk. 2, 1. pkt., § 10, 2. pkt.,

§ 11, stk. 1, § 14, § 15, stk. 1 og 2, og

§ 19, 1. pkt., ændres »lov om børns retsstilling«

til: »lov om børns forsørgelse«.

§ 9

I lov om inddrivelse af underholdsbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr.

631 af 15. september 1986, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 433 af

31. maj 2000, foretages følgende ændring:

1.

I § 23, stk. 3, ændres »§ 28 i lov om

børnetilskud og andre familieydelser« til: »§ 18 i lov om

børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag«.

§ 10

Stk. 1.

Lovens § 2, nr. 3 og 4, og §§ 3 og 9

træder i kraft den 1. januar 2002. Lovens § 1, § 2, nr. 1 og

2, og §§ 4-8 træder i kraft den 1. juli 2002.

Stk. 2.

§ 1 har virkning for sager om faderskab til

børn, der fødes den 1. juli 2002 eller senere, samt for sager,

der den 1. juli 2002 eller senere genoptages efter børnelovens

§ 22.

§ 11

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og

Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§§ 2, 3, 5 og 6 kan ved kongelig anordning

sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de

afvigelser, som de særlige færøske eller

grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3.

§ 4 kan ved kongelig anordning sættes i

kraft for Færøerne med de afvigelser, som de særlige

færøske forhold tilsiger.

Lignende dokumenter