Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om videreførelse af ledsageordningen efter folkepensionsalderens indtræden

2000/1 BSF 132Beslutningsforslag som fremsatFolketinget28. februar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 28. februar 2001 af

Aase D. Madsen (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF),

Pia Kjærsgaard (DF),

Birthe Skaarup (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om videreførelse af ledsageordningen efter

folkepensionsalderens indtræden

Folketinget pålægger regeringen med virkning

fra 1. juli 2001 at ændre love og regler således, at personer med

betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der før

folkepensionsalderens indtræden modtager 15 timers ledsagelse om

måneden efter servicelovens § 78, stk. 1, kan opretholde retten til

ledsagelse efter folkepensionsalderens indtræden.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at det kommer som

et chok for mange stærkt fysisk eller psykisk handicappede i alderen

18-67 år, der har fået tildelt 15 timers ledsagelse om

måneden, at de fra den dag, de fylder 65/67 år og

folkepensionsalderen indtræder, afskæres fra den eneste mulighed,

de har for aktiviteter efter eget ønske uden for hjemmet.

Ledsageordningen skal ses som et handicapkompenserende led

i bestræbelserne på at øge de handicappedes mulighed for

selvstændighed, valgfrihed og ansvar for egen tilværelse og skal

modvirke ensomhed og isolation, da ledsageordningen skal bruges til

aktiviteter uden for hjemmet.

Personer, der har fået tildelt ledsagelse, bestemmer

selv, hvad vedkommende ønsker at blive ledsaget til. Det kan

være til familiefester, biografture, museer eller indkøbsture.

Læs alt

Denne vigtige del af tilværelsen, som er medvirkende til at kompensere

for et livsvarigt handicap, bliver fra den ene dag til den anden frataget de

personer, der modtager ledsagelse på grund af en mere eller mindre

tilfældigt fastsat lovmæssig aldersgrænse.

Det er efter forslagsstillernes mening en grov og urimelig

aldersdiskriminering at fratage de svært handicappede, f.eks.

kørestolsbrugere, den livskvalitet, som kontakten med det omgivende

samfund indebærer, når folkepensionsalderen indtræder

også set på baggrund af, at folkepensionsalderen nedsættes

til 65 år i 2004. Handicappet forsvinder eller formindskes ikke med

alderen, og man skal være opmærksom på, at den gruppe

borgere, der her er tale om, er totalt afhængige af hjælp fra

andre.

Ældre Sagen har gang på gang protesteret over

ledsageordningens aldergrænse og har udtalt, »at loven rammer især de enlige, svage

ældre uden pårørende eller socialt netværk.

Fængslede har dog ret til gåture med ledsagelse det har svage

ældre ikke.«

Det er vigtigt for forslagsstillerne at

få præciseret, at den tildelte praktiske hjælp i hjemmet

ikke må berøres af, at ledsageordningens aldersgrænse

bortfalder. Servicelovens § 71 skal opfylde de behov, der relaterer sig til

personlig pleje og støtte til nødvendige praktiske opgaver i

hjemmet, mens § 78 alene omfatter ledsagelse til forskellige aktiviteter uden

for hjemmet, og kommunerne kan derfor ikke beslutte at lade ledsageordningen

erstatte andre ydelser.

Det kan i øvrigt nævnes, at socialministeren

har oplyst, at Århus Kommune 1. januar 1999 med hjemmel i servicelovens

§ 65 har startet et forsøg med ledsageordning for de over

67-årige med en betydelig eller varigt nedsat fysisk/psykisk

funktionsevne, der har et presserende ledsagebehov.

Det er positivt, at Århus Kommune gør noget

ekstra for de ældre handicappede og dermed også har taget afstand

fra aldersdiskriminationen i lovgivningen. Det har i øvrigt vist sig,

at der ikke er sket den eksplosive stigning i tilgangen til ordningen, som

man havde frygtet, idet der fra starten var 15 personer tilknyttet. Dette er

nu steget til 75. Men denne ordning indeholder en lang række

stramninger i forhold til ledsageordningen efter § 78, som efter

forslagsstillernes mening ikke bør indgå i en kommende

lovændring.

Beslutningsforslaget indeholder en meget beskeden lempelse

af ledsageordningen. Det må derfor forventes, at Folketingets partier

vil se positivt på ændringen, der indebærer, at kun de, der

allerede er bevilget ledsagelse, kan beholde denne efter

folkepensionsalderens indtræden. Men hvis der viser sig mulighed for

det, vil forslagsstillerne naturligvis være meget positive over for, at

ledsageordningen efter § 78 udvides yderligere, således at der

også kan bevilges ledsagelse efter § 78 efter folkepensionsalderens

indtræden.

At ledsageordningen senest skal til revision i

folketingsåret 2001-02, ændrer ikke ved behovet for hurtigst

muligt at få ændret den urimelige aldersgrænse, som

på en dybt diskriminerende måde har isoleret en gruppe af vore

allersvageste medborgere fra den omgang med andre mennesker og samfundet, som

burde være en menneskeret for alle.

De økonomiske konsekvenser af forslaget forventes

at blive 37,5 mio. kr. Beløbet er oplyst i forbindelse med besvarelse

af spørgsmål 43 i Socialudvalget, alm. del - bilag 252.

Spørgsmål og svar er optrykt som bilag til forslaget.

Forslagsstillerne skal hermed opfordre regeringen til at

ændre love og regler allerede i indeværende folketingsår

til ikrafttræden senest 1. juli 2001.

Beslutningsforslaget skal ses i sammenhæng med de af

Dansk Folkeparti samtidigt fremsatte beslutningsforslag:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af

efterlevelseshjælp og efterlevelsespension B (133), forslag til

folketingsbeslutning om ændring af tidspunktet for ophør af

udbetaling af pension B (134) og forslag til folketingsbeslutning om

genindførelse af det dobbelte personfradrag for efterlevende

ægtefæller B (135).

Skriftlig fremsættelse

Aase D. Madsen

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om

videreførelse af ledsageordningen efter folkepensionsalderens

indtræden.

(Beslutningsforslag nr. B 132).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Spørgsmål 43 og socialministerens svar

herpå

Spørgsmål nr. 43:

Ministeren bedes oplyse, hvad det vil koste at lade

ledsageordningen fortsætte efter folkepensionsalderens indtræden

for de personer, der var tilkendt ledsagelse, før pensionsalderen

indtrådte.

Svar:

I forbindelse med indførelsen af ledsageordningen i

juli 1998 blev det skønnet, at ordningen ville få 5.700

heltidsbrugere. Skønnet blev fastlagt på baggrund af

forsøgsordninger i fire forsøgskommuner.

Antallet af personer, der er tildelt ledsagelse efter

servicelovens § 78, er kraftigt stigende. Ifølge Danmarks Statistik

var der i 1999 1936 personer, der fik ledsagelse og 3047 personer i 2000, men

den konkrete aldersfordeling kendes ikke, og tallet er således alene et

udtryk for, at der i 2000 er 3047 personer mellem 18 og 67 år med i

ledsageordningen.

Antages det, at personer, der er med i ledsageordningen,

aldersmæssigt er ligeligt fordelt, vil der være ca. 110 personer

yderligere årligt, der vil komme med i ordningen, hvis allerede

visiterede personer kan beholde ledsageordningen efter at være fyldt

67. år. Den årlige stigning vil aftage i takt med, at der vil

komme frafald som følge af dødsfald.

Ifølge Danmarks Statistik er den forventede

dødelighed for 70-79-årige ca. 5 pct. årligt stigende til

ca. 13 pct. for 80-89-årige.

Det skønnes således, at en ophævelse af

aldersgrænsen i servicelovens § 78 for personer, der er visiteret til

ordningen inden det fyldte 67. år, således at personen kan

fortsætte med at modtage ledsagelse efter det fyldte 67. år

skønsmæssigt vil medføre en merudgift på 3,3 mio.

kr. i 2001 til 6,4 mio. kr. i 2002 og 9,4 mio. kr. i 2003. Merudgiften vil

stige i takt med tilgangen, indtil tilgangen til ordningen såvel som

afgangen fra ordningen er konstant.

Den maksimale merudgift skønnes herefter at

beløbe sig til 37,5 mio. kr.

Lignende dokumenter