Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
21. maj 2002
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af
straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold
på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om
udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige
(Gennemførelse af FN-konventionen til
bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af
FN’s Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige
initiativer til bekæmpelse af terrorisme m.v.)
[af justitsministeren (Lene Espersen)]
1. Ændringsforslag
Der er stillet 14 ændringsforslag til lovforslaget.
Justitsministeren har stillet ændringsforslag nr. 9, 10, 13 og 14.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.
7, 8 og 12, og Enhedslistens medlem af udvalget har stillet
ændringsforslag nr. 1-6 og 11.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 13. december 2001 og var til
1. behandling den 31. januar 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Retsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 8 møder.
Teknisk gennemgang
Den 24. januar 2002 fik udvalget ved justitsministeren og
dennes embedsmænd en teknisk gennemgang af lovforslaget, som blev
suppleret med yderligere tekniske gennemgange af udvalgte dele af
lovforslaget den 4. april og 8. maj 2002
Læs alt
Offentlig høring m.v.
Den 30. januar 2002 afholdt udvalget en offentlig heldags
høring om lovforslaget og den 11. april 2002 et ekspertmøde om
de edb-tekniske elementer i lovforslaget.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og den daværende justitsminister
sendte den 30. oktober 2001 dette udkast til udvalget, jf. 2001-02, 1.
samling, alm. del bilag 119. Den 14. december 2001 sendte justitsministeren
de indkomne høringssvar og den 11. januar 2002 et høringsnotat
til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Amnesty International,
Digital Rights,
Professor, dr.jur. Ole Espersen, Det Retsvidenskabelige
Institut B, Københavns Universitet,
Forbrugerrådet,
Flemming Lyngbeck Hansen, Gentofte,
IT-Brancheforeningen,
PROSA og
Jørn Vestergaard, København K
Justitsministeren har over for udvalget kommenteret de
skriftlige henvendelser til udvalget.
Deputationer
Endvidere har IT-Brancheforeningen og PROSA mundtligt over
for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 153 spørgsmål til
justitsministeren og 4 spørgsmål til udenrigsministeren til
skriftlig besvarelse, som disse har besvaret.
Nogle af udvalgets spørgsmål og
justitsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
betænkningen.
Bilag
Præamblen til Rådets rammeafgørelse af
6. december 2001 om bekæmpelse af terrorisme er optrykt som bilag 3 til
betænkningen. Henvendelsen af 8. april 2002 fra professor, dr.jur. Ole
Espersen er optrykt som bilag 4 til betænkningen.
3. Præciseringer vedrørende de strafferetlige initiativer
mod terrorisme
Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative
Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Det Radikale Venstres og Enhedslistens
medlemmer af udvalget vil særligt vedrørende de strafferetlige
initiativer mod terrorisme anføre følgende:
En ganske væsentlig del af diskussionerne
vedrørende dette lovforslag har omhandlet den foreslåede
terrorismebestemmelse i straffelovens § 114. S, V, KF, SF, RV og EL erkender
de vanskeligheder, en sådan paragraf medfører, idet bestemmelsen
skal beskrive dilemmaet mellem at beskytte de grundlæggende
frihedsrettigheder i et demokratisk og åbent samfund samtidig med, at
bestemmelsen ikke må kunne misbruges til at underminere selv samme
rettigheder og samfundsform. Et dilemma, som FN’s Verdenserklæring
om menneskerettigheder fra 1948 ligeledes indeholder i erklæringens
sidste artikel (artikel 30): »Intet i denne erklæring må
fortolkes som givende nogen stat, gruppe eller enkeltperson hjemmel til at
indlade sig på nogen virksomhed eller foretage nogen handling, der
tilsigter at nedbryde nogen af de heri opregnede rettigheder og
friheder.«
S, V, KF, SF, RV og EL ønsker at fremhæve, at
begrebet terrorisme er defineret i forhold til den legitime stat, der bygger
på de universelle værdier: menneskets værdighed, frihed,
lighed og solidaritet, respekt for menneskerettighederne og de
grundlæggende frihedsrettigheder. Den legitime stat bygger på
princippet om demokrati og retsstatsprincippet. Terrorisme udgør en
trussel for demokratiet, den frie udøvelse af menneskerettighederne og
den økonomiske og sociale udvikling.
S, V, KF, SF, RV og EL lægger vægt på,
at den foreslåede bestemmelse i § 114 skal fortolkes i lyset af den
erklæring, som EU-landene nåede til politisk enighed om samtidig
med EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse af terrorisme. Efter denne
erklæring omfatter rammeafgørelsen »handlinger, som alle Den
Europæiske Unions medlemsstater anser for alvorlige overtrædelser
af deres straffelove, begået af personer, hvis mål er en trussel
mod deres demokratiske samfund, der respekterer retsstatsprincippet, og mod
den civilisation, disse samfund bygger på. Rammeafgørelsen skal
forstås på denne måde og kan ikke bruges som et argument
for nu at betragte adfærd, som blev udført af mennesker, der
handlede for at bevare eller genskabe disse demokratiske værdier,
hvilket navnlig var tilfældet i visse medlemsstater under Anden
Verdenskrig, som »terroristhandlinger«. Den kan heller ikke bruges til at
anklage personer, der udøver deres legitime ret til at udtrykke deres
meninger, for terrorisme, selv om de under udøvelsen af en sådan
ret begår lovovertrædelser.«
S, V, KF, SF, RV og EL ønsker ligeledes at
fremhæve den begrænsning i anvendelsesområdet for § 114,
som kommer til udtryk i præamblen til EU-rammeafgørelsen. Af
præamblen fremgår det bl.a., at »denne rammeafgørelse
respekterer grundlæggende rettigheder, således som de garanteres
ved den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og
grundlæggende frihedsrettigheder, og således som de følger
af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner, som
generelle principper for fællesskabsretten. Den Europæiske Union
overholder de principper, der anerkendes i artikel 6, stk. 2, i traktaten om
den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,
særlig kapitel VI. Intet i denne rammeafgørelse kan fortolkes
på en måde, som indskrænker eller er til hinder for de
grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. strejkeret, forsamlings-,
forenings- eller ytringsfrihed, herunder retten til sammen med andre at
oprette fagforeninger og til at blive medlem af fagforeninger for at forsvare
sine interesser og den hertil knyttede ret til at demonstrere.«
Der henvises til præamblen til
rammeafgørelsen, der er optrykt som bilag 3 til
betænkningen.
S, V, KF, SF, RV og EL ønsker på den baggrund
at understrege, at bestemmelsen i § 114 skal læses med de
begrænsninger, der følger heraf. Når det konkret skal
vurderes, om en begået handling er omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 114, må der derfor foretages en samlet vurdering af
alle sagens elementer. I lyset af den nævnte rådserklæring
og præamblen til rammeafgørelsen skal et element i denne samlede
vurdering være, om en handling er rettet mod besættelsesmagter
m.v. Det kan i den forbindelse indgå, hvorledes det internationale
samfund stiller sig i forhold til det pågældende land, f.eks. via
FN-resolutioner.
Der henvises til svarene på spørgsmål
nr. 99, 101 og 150, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
S, V, KF, SF, RV og EL ønsker endvidere at
fremhæve justitsministerens tilkendegivelse om, at eventuelle
lovovertrædelser, der måtte blive begået som led i en
faglig konflikt her i landet eller i forbindelse med lovlige demonstrationer
vanskeligt vil falde ind under den foreslåede bestemmelse i § 114. Det
er dog samtidig klart, at handlinger, der er omfattet af den foreslåede
bestemmelse i § 114, ikke bliver straffrie, alene fordi de måtte blive
begået i tilknytning til en faglig konflikt.
Der henvises til svarene på spørgsmål
nr. 23 og 113, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Lovforslaget udvider det strafbare område for
medvirken, hvilket under Folketingets behandling af lovforslaget har
ført til en række spørgsmål om begrebet
»forsæt« og dets grader. Lovforslagets bestemmelser om blandt andet
terrorisme og finansiering af terrorisme omfatter alle forsætlige
forhold. Det er således en betingelse for strafansvar efter §§ 114-114
b, at den pågældende har handlet forsætligt. I relation til
f.eks. en bidragsyder vil det normalt sige, at bidragsyderen i det konkrete
tilfælde skal have været bekendt med eller have indset det som
overvejende sandsynligt, at der var tale om en terrororganisation. S, V, KF,
SF, RV og EL lægger i den forbindelse vægt på
justitsministerens oplysninger om, at spørgsmålet om anvendelse
af forsætsformen »dolus eventualis« i forbindelse med de
foreslåede bestemmelser normalt vil være af meget teoretisk
karakter.
Der henvises til svarene på spørgsmål
nr. 117 og 118, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
En væsentlig del af den offentlige debat om
bekæmpelse af terrorisme har kredset om de særlige lister over
terrorister, terrororganisationer m.v. i henholdsvis FN- og EU-regi. S, V,
KF, SF, RV og EL ønsker derfor at understrege, at listernes eneste
umiddelbare retlige virkning er pligten til at indefryse disse personers og
organisationers finansielle midler. Opstår der under en dansk
straffesag spørgsmål om straf for overtrædelse af en af de
foreslåede bestemmelser i straffelovens §§ 114-114 b, vil de danske
domstole skulle foretage en selvstændig vurdering på grundlag af
bevismaterialet i den konkrete sag. Det forhold, at en organisation optages
på EU’s lister over terrororganisationer, er derfor ikke i sig
selv ensbetydende med, at det under en eventuel straffesag her i landet vil
kunne anses for bevist, at der er tale om en terrororganisation.
Der henvises til svarene på spørgsmål
nr. 91 og 131, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
4. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget ( S, V, KF, RV og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af justitsministeren
under nr. 9, 10, 13 og 14 stillede ændringsforslag.
Socialdemokratiets, Venstres, Det Konservative Folkepartis
og Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget er enige med justitsministeren
i, at de foreslåede strafferetlige initiativer er nødvendige i
kampen mod terrorisme. En del af ændringerne er til opfyldelse af
Danmarks internationale forpligtelser. Disse ændringer gør det
bl.a. muligt for Danmark at ratificere FN’s
terrorfinansieringskonvention, ligesom Danmark kan ophæve sit
parlamentariske forbehold over for EU’s rammeafgørelse om
bekæmpelse af terrorisme. Med lovforslaget styrkes således det
strafferetlige værn mod terrorisme, og politiets
efterforskningsmuligheder forbedres.
Vedrørende de strafferetlige aspekter af
lovforslaget henviser S, V, KF og RV til det ovenfor under pkt. 3
anførte, idet partierne desuden finder det vigtigt at understrege, at
selve vurderingen af, hvorvidt der bør rejses tiltale, foretages af
justitsministeren som øverste anklagemyndighed og under parlamentarisk
ansvar. Denne vurdering er principielt juridisk, men S, V, KF og RV erkender,
at denne vurdering indeholder elementer af politisk karakter, navnlig i den
forstand, at en handling, der eventuelt vil være omfattet af den
foreslåede bestemmelse i § 114, kan være udført på
en politisk baggrund, herunder ud fra bestemte politiske motiver, jf. herved
den begrænsning i bestemmelsens anvendelsesområde, som
følger af den omtalte rådserklæring og præamblen til
rammeafgørelsen. S, V, KF og RV finder det også på den
baggrund korrekt, at påtalekompetencen bæres af et politisk
ansvar, men ønsker dog samtidig at understrege, at vurderingen af, om
en handling falder ind under bestemmelsen i § 114, i sidste ende foretages af
domstolene.
Der henvises til svarene på spørgsmål
nr. 119 og 120, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Angående logning af trafikdata vedrørende
telekommunikation er S, V, KF og RV enig med justitsministeren i, at der er
behov for at sikre, at oplysninger om teletrafik er tilgængelige med
henblik på politiets gennemførelse af indgreb i
meddelelseshemmeligheden. S, V, KF og RV finder herved, at lovforslaget og de
tilkendegivelser, der er kommet fra justitsministeren i forbindelse med
ministerens besvarelse af udvalgets spørgsmål, sikrer en rimelig
balance mellem på den ene side hensynet til politiets
efterforskningsmuligheder i sager om alvorlig kriminalitet og på den
anden side hensynet til privatlivets fred.
S, V, KF og RV har noteret sig justitsministerens
oplysninger om, at det ikke under udvalgets behandling af lovforslaget har
været muligt at give mere detaljerede oplysninger om indholdet af den
påtænkte regulering, idet de nærmere regler om
logningspligten vil være af ganske detaljeret karakter, og idet de
tidsmæssige rammer ikke har muliggjort, at der har kunnet skabes
klarhed over alle de tekniske aspekter af lovforslaget, herunder gennem
inddragelse af tele- og internetbranchen.
Justitsministeren har oplyst, at det er hensigten at
fastsætte de nærmere regler om logningspligtens indhold og omfang
efter dialog med tele- og internetudbyderne. S, V, KF og RV er enig med
ministeren i, at dette er afgørende ikke mindst for at sikre en
hensigtsmæssig teknologisk udformning af reglerne.
S, V, KF og RV lægger vægt på
oplysningerne om, at der med den foreslåede logningspligt alene vil
blive tale om at registrere og opbevare trafikdata og således ikke
oplysninger om indholdet af kommunikationen.
Der henvises til svaret på spørgsmål
nr. 104, der er optrykt i bilag 2 til betænkningen.
Begrebet udbydere at telenet og teletjenester er bredt
formuleret, og S, V, KF og RV lægger i den forbindelse vægt
på ministerens oplysninger om, at eksempelvis en arbejdsgiver ikke vil
skulle foretage logning af de ansattes teletrafik, når de anvender en
af arbejdsgiverens computere på arbejdspladsen, og at en skole eller et
universitet ikke skal logge elevernes eller studenternes brug af
uddannelsesinstitutionens computere til internettrafik og anden elektronisk
kommunikation.
Der henvises til svaret på spørgsmål
nr. 123, der er optrykt som bilag 2 til betænkningen.
Endvidere lægger S, V, KF og RV vægt på
justitsministerens oplysninger om, at der i forbindelse med den nærmere
regelfastsættelse vil skulle foretages en hensigtsmæssig
afgrænsning af den omfattede personkreds gennem eksempelvis en
»bagatelgrænse«, hvorefter mindre udbydere (f.eks. mindre andelsboligforeninger,
foreninger og lignende) ikke generelt skal logge trafikdata i 1 år, og
gennem en teknologispecifik afgrænsning i det omfang, det vil
være nødvendigt at undtage særlige typer af tjenester fra
logningspligten.
S, V, KF og RV har noteret sig justitsministerens
oplysninger om, at logningen af trafikdata vil kunne ske på den
måde, der passer den enkelte udbyder bedst, når blot udbyderen er
i stand til at opfylde forpligtelsen til at bistå politiet ved
gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden.
For så vidt angår de sikkerhedsmæssige
aspekter af dataopbevaringen, har S, V, KF og RV noteret sig
justitsministerens oplysninger om, at trafikdata vedrørende internet og elektronisk post ikke er
omfattet af persondatalovens bestemmelser om følsomme oplysninger, at
Datatilsynet således ikke har inspektionskompetence, og at lovforslaget
ikke lægger op til ændringer i tilsynets opgaver i forbindelse
med internetudbyderes og teleselskabers logning af oplysninger om internet-
og teletrafik.
S, V, KF og RV lægger samtidig vægt på
ministerens oplysninger om, at det
følger af den almindelige bestemmelse i persondatalovens § 58
hvorefter Datatilsynet af egen drift eller efter klage fra en registreret
påser, at behandling af personoplysninger finder sted i
overensstemmelse med loven at Datatilsynet efter lovens nærmere
regler vil føre tilsyn med den logning m.v., der følger af den
foreslåede bestemmelse i retsplejeloven. Datatilsynet vil herunder
kunne kræve enhver oplysning, der er af betydning for dets virksomhed,
jf. persondatalovens § 62, stk. 1.
Der henvises til svaret på spørgsmål
nr. 148, der er optrykt i bilag 2 til betænkningen.
S, V, KF og RV er enig med ministeren i, at Datatilsynets
beføjelse til uden retskendelse at foretage husinspektioner m.v., der
efter det oplyste i øvrigt kun gælder i forhold til private
dataansvarlige, herunder udbydere af telenet, i det omfang, den
pågældende behandling er omfattet af bestemmelserne i loven om
bl.a. behandling af særligt følsomme oplysninger, ikke
bør udstrækkes til også at gælde i forbindelse med
behandling af oplysninger om teletrafik.
Endelig har S, V, KF og RV noteret sig, at
justitsministeren er indstillet på forud for udstedelsen af en
bekendtgørelse om det nærmere omfang af logningspligten at
orientere Folketingets Retsudvalg med henblik på, at udvalget kan
få mulighed for at drøfte et udkast til
bekendtgørelse.
Et mindretal i udvalget (DF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 7-10 og 12-14 stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkeparti finder det påkrævet, at der i
den vestlige, demokratiske verden sættes stærkt ind for at
beskytte befolkningerne og demokratiet mod terrororganisationer, der vil
omstyrte retssamfundet og folkestyret.
Den antiterrorlovgivning, der nu gennemføres i
Danmark og tilsvarende lovgivning i andre vestlige lande indeholder en
række værktøjer, der kan benyttes i bekæmpelsen af
terrorisme. Dansk Folkeparti kan tilslutte sig hovedelementerne i
lovforslaget.
Dansk Folkeparti har lyttet til den kritik, der er rejst
af sagkyndige.
På flere punkter er kritikken ganske
vidtgående. Dansk Folkeparti deler den generelle opfattelse, at
så vidtrækkende lovændringer som dem, der er tale om i
dette lovforslag, under normale forhold kun bør gennemføres
efter et omfattende udredningsarbejde, der belyser alle aspekter af
lovændringerne og ikke udelader betænkelighederne.
Justitsministerens udtalelser under lovforslagets behandling indeholder
imidlertid meget klare tilsagn om, at der ved administrationen af
lovændringerne ikke vil blive slækket afgørende på
de nødvendige retssikkerhedshensyn. Dansk Folkeparti lægger
meget vægt på disse tilkendegivelser.
Den kritik, der er fremført fra flere eksterne
eksperter, fører til, at Dansk Folkeparti stiller tre
ændringsforslag, dels vedrørende udlevering af danske
statsborgere til strafforfølgning i udlandet, dels vedrørende
hemmelig ransagning. I øvrigt indstilles lovforslaget til
vedtagelse.
Et andet mindretal i udvalget (SF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for
ændringsforslag nr. 1-6, 9, 10, 13 og 14.
Et tredje mindretal i udvalget (EL) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for
ændringsforslag nr. 1-6 og 11.
Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af
udvalget er trods deres indstilling om lovforslagets forkastelse ved 3.
behandling imidlertid tilfreds med de forsøg, man fra
udvalgsflertallets side har gjort for at skærpe fortolkningen af
lovforslaget, og støtter derfor konkret de enkelte
præciseringer, jf. ovenfor under pkt. 3.
For SF og EL er terrorisme afskyvækkende i enhver
form. Angreb på civile skal bekæmpes. Spørgsmålet er
imidlertid, hvordan man forebygger, d.v.s. forhindrer rekruttering af
terrorister i stedet for kun at beskæftige sig med, hvordan man
straffer dem, når de har begået den forfærdelige
handling.
I den forbindelse bør man være
opmærksom på, at mange af de terrorhandlinger, der
udføres, ikke sjældent fører til, at terroristen selv
dræbes. Dette forhold sætter de foreslåede øgede
strafferammer i relief. En person, der er villig til at begå selvmord,
lader sig næppe true af en trussel om fængselsstraf på
livstid.
Tilvejebringelsen af lovforslaget var præget af
dramatik og megen hastværk. Men det var også en dramatisk
baggrund, hvorpå man i såvel FN som EU traf beslutningen om, at
landene skulle gennemføre ændringer i de enkelte landes
straffelovgivning. FN er endnu ikke blevet enig om en definition på
terror. EU valgte at fastlægge en definition, der er blevet kraftigt
kritiseret både i Danmark og i andre EU-lande.
Det hastværk, hvormed den daværende danske
regering valgte at lave det danske lovudkast, betød, at der var mange
mangler. Disse mangler blev ikke i tilstrækkeligt omfang fanget op af
de høringssvar, som førte til de ændringer, der blev
indsat i den nuværende regerings lovforslag. De to regeringer har
endvidere ikke i tilstrækkelig grad forsøgt at udnytte den
betydelige frihed, EU-rammeafgørelsen giver med hensyn til national
udmøntning.
Samtidig virker det uheldigt, at der som et led i
gennemførelsen af den såkaldte »antiterrorpakke«
indføres en lang række andre lovændringer, blandt andet
regler som giver politiet ekstra beføjelser, der intet har at
gøre med de forpligtelser, som følger af den
rammeafgørelse, EU har vedtaget. SF og EL vil ikke afvise, at der kan
være behov for at lave et serviceeftersyn af politiets
efterforskningsmuligheder, men så skal det være på baggrund
af grundige overvejelser og ikke under dække af, at det er
nødvendigt af hensyn til bekæmpelse af terrorisme.
Folketingets Retsudvalg har i sin behandling af
lovforslaget afholdt en offentlig høring og en lang række
interne høringer og stillet et utal af spørgsmål for
på den måde at forsøge at få skabt så megen
klarhed som muligt over lovforslagets konsekvenser. På den baggrund er
det utilfredsstillende, at gennemførelsen af lovforslaget skal ske med
en sådan hast, at justitsministeren i flere svar må
tilføje, at tiden forhindrer en grundig besvarelse.
EU-rammeafgørelsen skal senest gennemføres i medlemslandenes
lovgivning ved udgangen af 2002. Der er således ingen ydre begrundelse
for at gennemføre lovforslaget i dette folketingsår.
SF og EL finder dog på trods af udvalgsflertallets
ovenstående præciseringer, at definitionen af, hvad terrorisme
er, fortsat er alt for uklar. De foreslåede bestemmelser er
særdeles upræcise og vidtgående og kan underlægges en
lang række fortolkninger. Det skaber en situation, hvor den almindelige
borger ikke præcist ved, hvad der er kriminelt. Det er meget
uheldigt.
Nu er der næppe mange borgere i Danmark, der vil
komme i konflikt med de alvorlige straffebestemmelser. Det, der derimod vil
interessere den almindelige borger, er fortolkningen heraf, når man
deltager i en indsamling.
Meget arbejde for demokrati rundt omkring i verden er
afhængigt af indsamlede penge fra den rige verden. Et eksempel
på, at indsamlede penge og støtteerklæringer m.v. har
ændret et samfunds struktur, er ANC’s kamp mod apartheidstyret i
Sydafrika. På grund af, at støtten til ANC efterhånden
blev verdensomspændende med deraf følgende FN-initiativer, ville
de sidste indsamlede penge næppe blive fortolket som indsamling af
midler til en terrorbevægelse. Men i den første spæde
start var der f.eks. mange borgerlige partier i Danmark, der kaldte ANC en
terrorbevægelse. Det sætter definitionen i relief. Og det
sætter fokus på en strafferamme på 10 år for at
indsamle midler til bevægelser, der f.eks. med forsæt til at
destabilisere et lands grundlæggende samfundsmæssige strukturer
forstyrrer trafiksikkerheden på en måde, der forårsager
betydelige økonomiske tab, jf. den foreslåede § 114 a
sammenholdt med § 114, stk. 1, nr. 4.
SF og EL har i den forbindelse noteret sig, at
justitsministeren i sager om indsamling ikke mener, at en bidragsyder kan
blive straffet, men SF og EL skal dog pege på, at den organisation, der
står for indsamlingen, jo kan risikere at blive omfattet af
straffebestemmelsen.
Og selv om terrorisme afgrænses til at være i
forhold til en stat, der bygger på de universielle værdier, jf.
indledningen til udvalgsflertallets betænkningsbidrag, så vil der
altid være en vis tidsperiode, hvor det internationale samfund endnu
ikke har accepteret, at en anerkendt stat bygger på udemokratiske
principper. ANC’s kamp i Sydafrika er et eksempel.
SF og EL havde derfor gerne set, at man kunne få en
eller anden form for forhåndsgodkendelse af indsamlinger til fordel for
bevægelser, således at organiseringen af indsamlinger til
humanitære formål ikke skal kunne udsættes for den risiko,
at man efterfølgende kan se frem til en alvorlig straf, hvis der er
begået fejl i de forudgående undersøgelser, før
indsamlingen besluttes.
Professor, dr.jur. Ole Espersen har endvidere
påpeget et problem i spørgsmålet om at rejse sager efter
terrorismebestemmelserne. Ole Espersen påpeger i sin henvendelse, der
er optrykt som bilag 4 til betænkningen, at det er en politisk
beslutning, hvorvidt der skal rejses sag, idet det er justitsministeren, der
har retten til at rejse sag. Man kan derfor ikke se bort fra, at et politisk
pres fra et flertal i Folketinget eller fra et centralt støtteparti
for regeringen kan føre til, at sager bliver rejst. SF og EL er i den
forbindelse naturligvis opmærksomme på, at de danske domstole har
en kvalitet og en uafhængighed, som kun fører til
domfældelse, hvis der er hold i anklagen. Men den blotte risiko for at
få rejst en sag er efter SF’s og EL’s opfattelse som regel
så ødelæggende for en humanitær organisation, at den
vil være tilbageholdende med at støtte sager og
bevægelser, som der ikke er konsensus om i det danske samfund.
Desuden finder SF og EL, at spørgsmålet om
datalogning langt fra er afklaret nok til, at der kan gives bemyndigelse til
ministeren. Dels er der de principielle retssikkerhedsmæssige
betænkeligheder ved at indføre øget overvågning,
dels vil de store ekstraudgifter, der kan blive påført
internetudbydere som f.eks. andelsboligforeninger og andre, kunne
medføre en urimelig konkurrenceforvridning til fordel for de store
udbydere.
Enhedslistens medlem af udvalget er enig i, at der er
behov for en særlig bestemmelse i straffeloven vedrørende
terrorisme. EL vil derfor uden for betænkningen stille et
ændringsforslag om en anden definition i straffelovens § 114, hvor der
tages udgangspunkt i, at terror handler om at skræmme befolkningen, og
at de handlinger, der skal være omfattet, er angreb på civile.
For at benytte en definition, der kendes i forvejen, vil EL foreslå, at
terror defineres som krigsforbrydelser foretaget i fredstid. EL vil kunne
støtte lovforslaget, såfremt dette ændringsforslag og
EL’s ændringsforslag om at udtage alle de dele af lovforslaget,
der ikke hænger direkte sammen med terrorbekæmpelse, bliver
vedtaget.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget havde gerne
set, at der havde været mere tid til at få udformet en
terrorismebestemmelse, der er mere klar og præcis end den af regeringen
foreslåede, da SF finder, der er behov for en særlig bestemmelse
i straffeloven, der kriminaliserer terrorisme i udlandet. SF vil dog ikke
kunne støtte Enhedslistens bebudede ændringsforslag på
grund af den korte tid, der har været til at få dette
ændringsforslag behandlet.
Enhedslistens medlem af udvalget finder det endvidere
uheldigt, at der i lovforslaget er medtaget en grundlæggende
ændring af udleveringsloven, således at danske statsborgere
fremover kan udleveres til andre EU-lande til strafforfølgning ikke
kun på mistanke om terrorisme, men også for en lang række
andre forbrydelser.
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke
repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i
betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
5. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal
(SF):
Til titlen
1) I titlen udgår »retsplejeloven,« og », udleveringsloven«.
[Konsekvensændring]
Til § 1
2) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
01. § 25 affattes
således:
»§ 25.
En juridisk person kan straffes med bøde. For
overtrædelse af anden lovgivning straffes juridiske personer, når
det er bestemt ved eller i medfør af lov.««
[Strafansvar for juridiske personer]
3) Nr. 2 udgår.
[Penge skal ikke kunne konfiskeres]
4) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:
»02.
§ 136, stk. 2, ophæves.«
[Afkriminalisering af at bifalde en terrorhandling]
5) Nr. 9 affattes således:
»9.
§ 306 ophæves.«
[Strafansvar for juridiske personer]
Til § 2
6) Paragraffen udgår.
[Ændringerne i retsplejeloven udgår]
Af et mindretal (DF):
7) Nr. 5 udgår.
[Fastholdelse af nuværende retstilstand
vedrørende hemmelig ransagning]
8) I det under nr. 6 foreslåede § 799, stk.
3, 1. pkt., indsættes efter »gentagne ransagninger« ordene:
», såfremt efterforskningen angår en lovovertrædelse
omfattet af straffelovens § 114«.
[Gentagne ransagninger begrænses til straffelovens §
114]
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 3
9) Nr. 1 affattes således:
»1.
§ 15, stk. 4, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.«
[Konsekvensændring]
10) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:
»
01. I § 22, stk. 2, nr. 1, og
§ 101, stk. 1, litra b, ændres »§ 15, stk. 2 og 4« til: »§ 15,
stk. 2«.«
[Konsekvensændring]
Til § 5
Af et mindretal (EL):
11) Paragraffen udgår.
[Ændringerne af udleveringsloven
udgår]
Af et mindretal (DF):
12) Den under nr. 1 foreslåede affattelse af §
2 affattes således:
»§ 2.
Udlevering af en dansk statsborger til
strafforfølgning i en anden stat kan kun ske, hvis en handling, der
svarer til den lovovertrædelse, for hvilken der søges
udlevering, efter dansk ret vil være en overtrædelse af
straffelovens § 114.«
[Kun udlevering for overtrædelse af § 114]
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal
(udvalget med undtagelse af EL):
Til § 7
13) I stk. 1 indsættes efter »stk. 2«: »og 3«.
[Konsekvensændring]
14) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»Stk. 2.
§ 3, nr. 1 og 01, træder dog først i kraft
den 1. juli 2002.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.
[Konsekvensændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Ændringsforslaget er en konsekvens af
ændringsforslag nr. 6 og 11, hvorved ændringerne af
retsplejeloven og udleveringsloven foreslås taget ud af
lovforslaget.
Til nr. 2 og 5
Ændringsforslagene indebærer, at reglerne om
strafansvar for juridiske personer samles i straffelovens almindelige del.
Oprindeligt vedrørte § 306 kun meget få forbrydelser. Derfor
kunne den placeres i den specielle del. Nu foreslås det, at juridiske
personer skal kunne straffes for alle overtrædelser af straffeloven, og
derfor hører bestemmelsen hjemme i almindelig del. Her findes alle de
bestemmelser, der gælder alle overtrædelser af straffeloven. § 25
skal alligevel ændres, da den ellers er vildledende. En parallel til
den foreslåede formulering af § 25 findes i § 19.
Til nr. 3
Lovforslagets tilføjelse til § 77 a betyder, at
penge, som man besidder fuldt lovligt, kan konfiskeres, hvis der er mistanke
om, at man vil bruge dem til noget kriminelt. Det foreslås, at denne
tilføjelse til § 77 a udgår.
Til nr. 4
§ 136, stk. 2, er den bestemmelse, der gør det
kriminelt at bifalde en terrorhandling, der er begået. Konsekvensen af
at ophæve denne bestemmelse vil derfor være, at en sådan
ytring ikke kriminaliseres.
Til nr. 6
Ændringsforslaget indebærer, at de
foreslåede ændringer af retsplejeloven tages ud af lovforslaget.
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil Enhedslisten til lovforslagets 3.
behandling stille ændringsforslag om konsekvensændringer i
lovforslagets § 7 og § 8.
Til nr. 7 og 8
Med ændringsforslagene vil der fortsat være
adgang til at foretage ransagning i samme omfang, som det er tilfældet
i dag, i forbindelse med efterforskning af kriminalitet.
Ændringsforslagene fører til, at der derudover skabes lovhjemmel
til at foretage hemmelige, gentagne ransagninger i forbindelse med
efterforskning af en forbrydelse, der er omfattet af straffelovens § 114.
Ved ændringsforslagene opnås således
overensstemmelse mellem det i lovforslagets overskrift anførte (»
.øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme«) og indholdet
af de foreslåede bestemmelser om hemmelig ransagning.
Ændringsforslagene vil, hvis de vedtages, betyde, at der ved
efterforskning af andre forbrydelser end terrorforbrydelser fortsat
gælder den samme domstolskontrol med ransagningsskridt.
Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at regeringens
forslag i for vidt omfang unddrager domstolskontrollen med det
væsentlige efterforskningsskridt, som ransagning er. Uanset behovet for
effektivitet i efterforskningsarbejdet må det pointeres, at der ikke
under udvalgsarbejdet er tilvejebragt nogen dokumentation for, at
domstolskontrol med ransagning nogensinde har forhindret eller forsinket
politiets efterforskningsarbejde. Tværtimod er det almindeligt
anerkendt, at domstolene i sager om efterforskning med dygtighed har
været i stand til at finde balancen mellem hensynet til retssikkerheden
og hensynet til effektivitet i efterforskningsarbejdet.
Dansk Folkeparti finder det derfor ønskeligt, at
domstolene fortsat udøver effektiv kontrol med de vigtigste
efterforskningsskridt, og har derfor stillet ændringsforslagene, der
alene åbner for udvidet adgang til hemmelig ransagning ved
terrorismeforbrydelser.
Til nr. 9 og 10
Ændringen af § 3 (ændringen af
stykkebetegnelsen i nr. 1) er en konsekvens af lov nr. 258 af 8. maj 2002 om
ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet og lov om international fuldbyrdelse
af straf m.v. (Gennemførelse af EU-retshjælpskonventionen, den
2. tillægsprotokol til Europarådets retshjælpskonvention og
EU-rammeafgørelse om fælles efterforskningshold). Ved denne lov
indsættes i § 15 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på
telemarkedet et nyt stk. 3 og et stk. 5. Det er derfor nødvendigt at
ændre stykkebetegnelsen i nærværende lovforslag samtidig
hermed.
Ændringen af § 3 (indsættelsen af et nyt
nummer) er en konsekvens af lovforslagets § 3, nr. 1, hvorved § 15, stk. 4
(tidligere stk. 3, jf. ovenfor), i lov om konkurrence- og forbrugerforhold
på telemarkedet foreslås ophævet. I overensstemmelse hermed
foreslås lovens henvisninger til bestemmelsen ophævet.
Til nr. 11
Ændringsforslaget indebærer, at de
foreslåede ændringer af udleveringsloven tages ud af
lovforsllaget. Hvis ændringsforslaget vedtages, vil Enhedslisten til
lovforslagets 3. behandling stille ændringsforslag om
konsekvensændringer i lovforslagets § 7.
Til nr. 12
Ændringsforslaget betyder, at udlevering af danske
statsborgere til strafforfølgning i udlandet alene kan finde sted,
hvis den strafbare handling, for hvilken der søges udlevering, er
omfattet af terrorisme-paragraffen i straffelovens § 114.
Ved ændringsforslaget opnås således
overensstemmelse mellem det i lovforslagets overskrift anførte (»
.øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme«) og indholdet
af de foreslåede bestemmelser om udlevering.
Til nr. 13 og 14
De i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 9
og 10 nævnte ændringer af § 15 i lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, der gennemføres ved lov nr.
258 af 8. maj 2002, træder i kraft den 1. juli 2002.
Det er derfor nødvendigt at ændre
ikrafttrædelsesdatoen for den i nærværende lovforslag
foreslåede ophævelse af § 15, stk. 4 (tidligere stk. 3) og den
forelåede ændring af § 22, stk. 2, nr. 1, og § 101, stk. 1, litra
b, til den 1. juli 2002, det vil sige samtidig med ikrafttrædelsen af
lov nr. 258 af 8. maj 2002.
Inge Dahl-Sørensen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
nfmd.
Karsten Nonbo (V) Jørgen Winther (V)
Peter Skaarup (DF) Per Dalgaard (DF)
Helge Adam Møller (KF) Lars Barfoed (KF)
Jann Sjursen (KRF) Erling Christensen (S)
Lissa Mathiasen (S) Morten Bødskov (S)
Per Kaalund (S) Sandy Brinck (S)
Anne Baastrup (SF) fmd. Elisabeth Arnold (RV)
Line Barfod (EL)
Tjóðveldisflokkurin, Inuit Ataqatigiit og
Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
56
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
1
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 35
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 5/12-01 fra Flemming Lyngbeck Hansen, Gentofte
2
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 5/12-01 fra Flemming Lyngbeck
Hansen, Gentofte, til justitsministeren
3
Høringssvar, fra justitsministeren
4
Spm. 2 om kriterierne for deltagelse i danske terrororganisationer i
modsætning til internationale terrororganisationer, til
justitsministeren
5
Tilmelding til teknisk gennemgang den 24/1-02
6
Kommenteret høringsoversigt, fra justitsministeren
7
Programudkast, tilmelding og udpegning af ordførere til
høringen den 30. januar 2002
8
Spm. 3 om kommentar til brev fra ngo’er, til justitsministeren
9
Spm. 4 om fornyet høringsrunde af høringsparterne, til
justitsministeren
Spm. 5 om fornyet høringsrunde, til justitsministeren
10
Retskonsulentens notat vedrørende regeringens »anti-terrorpakke«
(bekæmpelse af terrorisme)
11
Offentliggørelse af retskonsulentens notat, jf. L 35 - bilag 10
12
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 5/12-01 fra Flemming
Lyngbeck Hansen, Gentofte, fra justitsministeren
13
Program og deltagerliste m.m. til høringen den 30/1-02 i
Landstingssalen
14
Notat af professor Gorm Toftegaard Nielsen fra høringen den 30/1-02
15
Forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse af
terrorisme
16
Det norske lovforslag vedrørende bekæmpelse af terrorisme
17
Spm. 6 om retsstilling for person, der sender penge til familie, der
sender dem videre til en terrororganisation, til justitsministeren
Spm. 7 om sikkerhedskrav ved opbevaring af digital signatur, til
justitsministeren
18
Spm. 8 om logning af oplysninger om afsendelse af e-mail, til
justitsministeren
19
Henvendelse af 29/1-02 fra Amnesty International
20
Spm. 9 om kommentar til henvendelse af 29/1-02 fra Amnesty International,
til justitsministeren
21
Forslag til foreløbig plan for udvalgets arbejde med lovforslaget
22
Spm. 10 om forskellen på terrorlister i Rådets
afgørelse og Rådets fælles holdning, til
udenrigsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 11 om, hvorfor Hizbollah og PFLP ikke er med på EU’s
terrorlister, til udenrigsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 12 om opdeling, til udenrigsministeren, kopi til justitsministeren
Spm. 13 om ændringer i EU’s lister siden 27/12-01, til
udenrigsministeren, kopi til justitsministeren
23
Kopi af dokumenter fra Rådet til orientering
24
Medlem Søren Søndergaards debatindlæg i Politiken den
30/10-01 »Tingstedet: fire terrorister dømt til døden«
25
Svar på spm. 2 om kriterierne for deltagelse i danske
terrororganisationer i modsætning til internationale
terrororganisationer, fra justitsministeren
26
Svar på spm. 4 om fornyet høringsrunde af
høringsparterne, fra justitsministeren
Svar på spm. 5 om fornyet høringsrunde, fra justitsministeren
27
Spm. 14, om ansøgerlande til EU er omfattet af udleveringen, til
justitsministeren
28
Artikel fra Lov & Ret 1/2002 fra lektor, lic.jur. Jørn
Vestergaard »Anti-terrorpakken - den strafferetlige del«
29
Henvendelse af 6/2-02 fra Forbrugerrådet
30
Spm. 15 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra Forbrugerrådet,
til justitsministeren
31
Henvendelse af 1/2-02 fra PROSA
32
Spm. 16 om kommentar til henvendelse af 1/2-02 fra PROSA, til
justitsministeren
33
Spm. 17 om sikkerhed for danske statsborgere ved udlevering, til
justitsministeren
Spm. 18 om Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 3,
til justitsministeren
Spm. 19 om straffeprocessuelle regler i forbindelse med udlevering, til
justitsministeren
Spm. 20 om at afvente europæisk rammeafgørelse om
arrestordre, til justitsministeren
Spm. 21 om at nægte udlevering, hvis strafansvar er forældet,
til justitsministeren
34
Svar på spm. 3 om kommentar til brev fra ngo’er, fra
justitsministeren
35
Spm. 22 om begrænsninger i ytringsfriheden, til justitsministeren
Spm. 23, om demonstrationer ved topmøder er omfattet af
terrorismedefinition, til justitsministeren
Spm. 24 om fortolkningsbidrag til begrebet terrorisme, til
justitsministeren
Spm. 25 om, hvilke internationale organisationer der er beskyttet af
terrorismebestemmelsen, til justitsministeren
Spm. 26, om præsident Bushs støtte til oppositionen i Irak er
omfattet af terrorismebestemmelsen, til justitsministeren
Spm. 27, om stater er omfattet af terrorismebestemmelsen, til
justitsministeren
Spm. 28 om påtalereglen i § 118 a, til justitsministeren
Spm. 29 om vejledning for domstolene, til justitsministeren
Spm. 30, om »modstandsret« er fortolkningsbidrag til
terrorismebestemmelsen, til justitsministeren
Spm. 31, om medvirkensbestemmelser går videre end FN-reglerne, til
justitsministeren
Spm. 32, om medvirkensregler rejser betænkeligheder, til
justitsministeren
Spm. 33 om andre udvidende medvirkensregler, til justitsministeren
Spm. 34 om eksempler på § 114 b, til justitsministeren
Spm. 35, om pengeinstitut kan være omfattet af medvirken, til
justitsministeren
Spm. 36 om, hvordan penge kan frygtes brugt ved strafbar handling, til
justitsministeren
Spm. 37, om konfiskationsbestemmelse rejser bevisproblemer, til
justitsministeren
Spm. 38 om begrænsning af konfiskationsbestemmelse, til
justitsministeren
36
Udskrift af høringen den 30/1-02
37
Henvendelse af 11/2-02 fra Digital Rights
38
Spm. 39 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra Digital Rights, til
justitsministeren
39
Spm. 40 om statistik for domstolenes imødekommelse af politiets
anmodning om ransagningskendelse, til justitsministeren
Spm. 41, om bestemmelse om hemmelig ransagning er overflødig, til
justitsministeren
Spm. 42 om ændringsforslag om begrænsning i pligt til at
opbevare oplysninger, til justitsministeren
Spm. 43, om politiet er forberedt til opbevaring af personoplysninger, til
justitsministeren
Spm. 44 om begrebet televirksomhed, til justitsministeren
Spm. 45, om regler om teleoplysninger bedst gennemføres i
retsplejeloven, til justitsministeren
40
Høringsnotat, fra justitsministeren
41
Materiale modtaget fra PROSA ved foretrædet den 19/2-02
42
Spm. 46 om kommentar til materiale modtaget fra PROSA ved foretrædet
den 19/2-02, til justitsministeren
43
Spm. 47 om »alvorlig skade« i terrordefinitionen i den foreslåede §
114, til justitsministeren
Spm. 48 om, hvilke internationale organisationer der er omfattet af
bestemmelsen i § 114, til justitsministeren
Spm. 49 om blokade af et topmøde, til justitsministeren
Spm. 50, om § 114 kun omfatter internationale organisationer, til
justitsministeren
Spm. 51 om, hvilke udenlandske myndigheder der er omfattet af § 114, til
justitsministeren
Spm. 52 om definition af »demokratiske« lande, til justitsministeren
Spm. 53 om handlinger, der er omfattet af § 114, til justitsministeren
Spm. 54 om, hvad en struktur er, til justitsministeren
Spm. 55, om terrordefinitionen vil kunne fortolkes af en dansk domstol,
til justitsministeren
Spm. 56 om, hvilke typer terrorhandlinger der er omfattet af bestemmelsen
i § 114, til justitsministeren
Spm. 57 om angrebet den 11. september 2001, til justitsministeren
Spm. 58 om kommentar til notatet fra professor Gorm Toftegaard Nielsen,
til justitsministeren
Spm. 59, om Danmark er forpligtet til at indføre §§ 114 a og 114 b
på den foreslåede måde, til justitsministeren
Spm. 60, om Sverige og Norge har indført/foreslået
tilsvarende regler, til justitsministeren
Spm. 61 om terrororganisationer, til justitsministeren
Spm. 62 om organisationer omfattet af § 114, til justitsministeren
Spm. 63 om dataovervågningen, til justitsministeren
Spm. 64 om yderligere ressourcer til Datatilsynet, til justitsministeren
Spm. 65 om Datatilsynet, til justitsministeren
Spm. 66 om registrering af al internettrafik, til justitsministeren
Spm. 67 om udlevering af danske statsborgere, til justitsministeren
Spm. 68 om ændringsforslag om udlevering af danske statsborgere, til
justitsministeren
Spm. 69 om kriterierne for udlevering af danske statsborgere, til
justitsministeren
Spm. 70 om ændringsforslag om kriterier for udlevering, til
justitsministeren
Spm. 71 om overvågnings- og logningskrav, til justitsministeren
Spm. 72 om uautoriseret aflytning af elektronisk kommunikation, til
justitsministeren
Spm. 73 om, hvilken institution der sikrer den afbalancerede sikkerhed,
til justitsministeren
Spm. 74 om, hvilke personer, grupper og sammenslutninger der er omfattet
af bestemmelsen i § 114 a, til justitsministeren
Spm. 75 om terrorhandlinger, til justitsministeren
Spm. 76 om aflytningskendelse, til justitsministeren
Spm. 77 om en erklæring fra en offentlig dansk myndighed, til
justitsministeren
Spm. 78 om indsamling til nødhjælp til et projekt, der
organiseres af en gruppe, der omfattes af bestemmelsen, til justitsministeren
Spm. 79 om, hvilke projekter der vil blive omfattet af bestemmelsen, til
justitsministeren
Spm. 80 om efterforskning af en mistanke om terrorvirksomhed, til
justitsministeren
Spm. 81 om efterforskning og evt. indhentning af retskendelse, til
justitsministeren
Spm. 82 om en liste over organisationer, der opfattes som
terrororganisationer, til justitsministeren
Spm. 83 om en liste over terrormistænkte, til justitsministeren
Spm. 84 om overvågning af al dansk internetaktivitet, til
justitsministeren
Spm. 85, om Datatilsynet vil få tilført ekstra ressourcer,
til justitsministeren
Spm. 86 om dataaflæsning med »snifferprogram«, til justitsministeren
Spm. 87, om politiet kan gennemføre edition uden retskendelse over
for journalister, advokater og andre, til justitsministeren
Spm. 88 om forholdet mellem de danske lovforslag og EU-forordning af
27/12-2001, til justitsministeren
Spm. 89 om støtte til organisationer på EU’s liste over
terrororganisationer/-personer, til justitsministeren
Spm. 90 om en liste over organisationer/personer, som Danmark mener er
terrorrister, til justitsministeren
Spm. 91 om, hvorledes en revision af EU’s liste over
terrororganisationer/-personer vil foregå, til justitsministeren
Spm. 92 om forholdet mellem de danske lovforslag og EU’s
rammeafgørelse, til justitsministeren
Spm. 93 om terrordefinition, til justitsministeren
44
Europarådets rekommandation 1550 (2002)
45
Spm. 94 om kommentar til Europarådets rekommandation 1550, til
justitsministeren
46
Spm. 95 om kriterier for optagelse på og sletning af liste over
terrororganisationer, til justitsministeren
Spm. 96 om konfiskation og indefrysning af midler, til justitsministeren
47
Retskonsulentens notater om medvirkensbestemmelser
48
Spm. 97 om Tvindledelsens e-mails, til justitsministeren
49
Spm. 98 om organisationer omfattet af § 114, til justitsministeren
50
Svar på spm. 6 om retsstilling for person, der sender penge til
familie, der sender dem videre til en terrororganisation, fra
justitsministeren
51
Svar på spm. 14, om ansøgerlande til EU er omfattet af
udleveringen, fra justitsministeren
52
Svar på spm. 20 om at afvente europæisk rammeafgørelse
om arrestordre, fra justitsministeren
Svar på spm. 21 om at nægte udlevering, hvis strafansvar er
forældet, fra justitsministeren
53
Svar på spm. 41, om bestemmelse om hemmelig ransagning er
overflødig, fra justitsministeren
54
Resumé og redigeret udskrift af høringen den 30. januar 2002
55
Spm. 99 om beskrivelse af modstandsretten, til justitsministeren
Spm. 100 om afgørelse af en handling i forhold til en stat, til
justitsministeren
56
Spm. 101, om der i loven er taget højde for »modstandsretten«, til
justitsministeren
Spm. 102, om organisationer vil være omfattet af bestemmelserne i §
114, til justitsministeren
Spm. 103, om danske ngo’er vil være omfattet af § 114, til
justitsministeren
57
Svar på spm. 40 om statistik for domstolenes imødekommelse af
politiets anmodning om ransagningskendelse, fra justitsministeren
58
Svar på spm. 67 om udlevering af danske statsborgere, fra
justitsministeren
Svar på spm. 68 om ændringsforslag om udlevering af danske
statsborgere, fra justitsministeren
59
Spm. 104 om emnerubrikken i en e-mail, til justitsministeren
60
Spm. 105 om ministerens kommentar til artikel i den norske avis
Aftenposten: »Uakseptabelt forslag til ny terrorlov«, til justitsministeren
61
Spm. 106 om teknisk bistand til ændringsforslag vedrørende
udlevering, til justitsministeren
Spm. 107, om østersøkommissæren bliver hørt,
før en udlevering kan finde sted, til justitsministeren
Spm. 108, om et dolus eventualis-forsæt ikke kan anvendes i forhold
til § 114 a, til justitsministeren
Spm. 109 om straffelovens § 136, til justitsministeren
Spm. 110 om straffelovens § 136 i relation til ytringsfrihed, til
justitsministeren
Spm. 111 om udlevering, uden at danske myndigheder kan straffe, til
justitsministeren
62
Svar på spm. 9 om kommentar til henvendelse af 29/1-02 fra Amnesty
International, fra justitsministeren
Svar på spm. 17 om sikkerhed for danske statsborgere ved udlevering,
fra justitsministeren
Svar på spm. 18 om Den Europæiske
Menneskerettighedskonventions artikel 3, fra justitsministeren
Svar på spm. 19 om straffeprocessuelle regler i forbindelse med
udlevering, fra justitsministeren
Svar på spm. 22 om begrænsninger i ytringsfriheden, fra
justitsministeren
Svar på spm. 23, om demonstrationer ved topmøder er omfattet
af terrorismedefinition, fra justitsministeren
Svar på spm. 24 om fortolkningsbidrag til begrebet terrorisme, fra
justitsministeren
Svar på spm. 25 om, hvilke internationale organisationer der er
beskyttet af terrorismebestemmelsen, fra justitsministeren
Svar på spm. 28 om påtalereglen i § 118 a, fra
justitsministeren
Svar på spm. 29 om vejledning for domstolene, fra justitsministeren
Svar på spm. 31, om medvirkensbestemmelser går videre end
FN-reglerne, fra justitsministeren
Svar på spm. 32 om medvirkensregler rejser betænkeligheder,
fra justitsministeren
Svar på spm. 33 om andre udvidende medvirkensregler, fra
justitsministeren
Svar på spm. 34 om eksempler på § 114 b, fra justitsministeren
Svar på spm. 35, om pengeinstitut kan være omfattet af
medvirken, fra justitsministeren
63
Svar på spm. 7 om sikkerhedskrav ved opbevaring af digital signatur,
fra justitsministeren
Svar på spm. 8 om logning af oplysninger om afsendelse af e-mail,
fra justitsministeren
Svar på spm. 42 om ændringsforslag om begrænsning i
pligt til at opbevare oplysninger, fra justitsministeren
Svar på spm. 43, om politiet er forberedt til opbevaring af
personoplysninger, fra justitsministeren
Svar på spm. 45, om regler om teleoplysninger bedst
gennemføres i retsplejeloven, fra justitsministeren
Svar på spm. 84 om overvågning af al dansk internetaktivitet,
fra justitsministeren
64
Svar på spm. 36 om, hvordan penge kan frygtes brugt ved strafbar
handling, fra justitsministeren
Svar på spm. 37, om konfiskationsbestemmelse rejser bevisproblemer,
fra justitsministeren
Svar på spm. 38 om begrænsning af konfiskationsbestemmelse,
fra justitsministeren
65
Svar på spm. 69 om kriterierne for udlevering af danske
statsborgere, fra justitsministeren
Svar på spm. 70 om ændringsforslag om kriterier for
udlevering, fra justitsministeren
66
Svar på spm. 86 om dataaflæsning med »snifferprogram«, fra
justitsministeren
Svar på spm. 87, om politiet kan gennemføre edition uden
retskendelse over for journalister, advokater og andre, fra justitsministeren
67
Svar på spm. 47 om »alvorlig skade« i terrordefinitionen i den
foreslåede § 114, fra justitsministeren
Svar på spm. 48 om, hvilke internationale organisationer der er
omfattet af bestemmelsen i § 114, fra justitsministeren
Svar på spm. 49 om blokade af et topmøde, fra
justitsministeren
Svar på spm. 50, om § 114 kun omfatter internationale
organisationer, fra justitsministeren
Svar på spm. 51 om, hvilke udenlandske myndigheder der er omfattet
af § 114, fra justitsministeren
Svar på spm. 52 om definition af »demokratiske« lande, fra
justitsministeren
Svar på spm. 53 om handlinger, der er omfattet af § 114, fra
justitsministeren
Svar på spm. 54 om, hvad en struktur er, fra justitsministeren
Svar på spm. 55, om terrordefinitionen vil kunne fortolkes af en
dansk domstol, fra justitsministeren
Svar på spm. 57 om angrebet den 11. september 2001, fra
justitsministeren
Svar på spm. 59, om Danmark er forpligtet til at indføre §§
114 a og 114 b på den foreslåede måde, fra
justitsministeren
Svar på spm. 61 om terrororganisationer, fra justitsministeren
Svar på spm. 62 om organisationer omfattet af § 114, fra
justitsministeren
Svar på spm. 74 om, hvilke personer, grupper og sammenslutninger der
er omfattet af bestemmelsen i § 114 a, fra justitsministeren
Svar på spm. 75 om terrorhandlinger, fra justitsministeren
Svar på spm. 76 om aflytningskendelse, fra justitsministeren
Svar på spm. 77 om en erklæring fra en offentlig dansk
myndighed, fra justitsministeren
Svar på spm. 78 om indsamling til nødhjælp til et
projekt, der organiseres af en gruppe, der omfattes af bestemmelsen, fra
justitsministeren
Svar på spm. 79 om, hvilke projekter der vil blive omfattet af
bestemmelsen, fra justitsministeren
68
Kopi af alm. del bilag 398, notat om bestemmelserne om domstolskontrol
og afslagsgrunde i forslaget til rammeafgørelse om den
europæiske arrestordre og overgivelsesprocedurerne mellem Den
Europæiske Unions medlemsstater
69
Svar på spm. 80 om efterforskning af en mistanke om
terrorvirksomhed, fra justitsministeren
Svar på spm. 81 om efterforskning og evt. indhentning af
retskendelse, fra justitsministeren
70
Svar på spm. 94 om kommentar til Europarådets rekommandation
1550, fra justitsministeren
Svar på spm. 96 om konfiskation og indefrysning af midler, fra
justitsministeren
Svar på spm. 98 om organisationer omfattet af § 114, fra
justitsministeren
71
Svar på spm. 15 om kommentar til henvendelse af 6/2-02 fra
Forbrugerrådet, fra justitsministeren
Svar på spm. 16 om kommentar til henvendelse af 1/2-02 fra PROSA,
fra justitsministeren
Svar på spm. 44 om begrebet televirksomhed, fra justitsministeren
Svar på spm. 63 om dataovervågningen, fra justitsministeren
Svar på spm. 64 om yderligere ressourcer til Datatilsynet, fra
justitsministeren
Svar på spm. 85, om Datatilsynet vil få tilført ekstra
ressourcer, fra justitsministeren
Svar på spm. 97 om Tvindledelsens e-mails, fra justitsministeren
72
Svar på spm. 106 om teknisk bistand til ændringsforslag
vedrørende udlevering, fra justitsministeren
Svar på spm. 107, om østersøkommissæren bliver
hørt før en udlevering kan finde sted, fra justitsministeren
Svar på spm. 111 om udlevering, uden at danske myndigheder kan
straffe, fra justitsministeren
73
Svar på spm. 10 om forskellen på terrorlister i Rådets
afgørelse og Rådets fælles holdning, fra
udenrigsministeren
Svar på spm. 11 om, hvorfor Hizbollah og PFLP ikke er med på
EU’s terrorlister, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 12 om opdeling, fra udenrigsministeren
Svar på spm. 13 om ændringer i EU’s lister siden
27/12-01, fra udenrigsministeren
74
Svar på spm. 60, om Sverige og Norge har
indført/foreslået tilsvarende regler, fra justitsministeren
Svar på spm. 105 om ministerens kommentar til artikel i den norske
avis Aftenposten: »Uakseptabelt forslag til ny terrorlov«, fra
justitsministeren
75
Svar på spm. 82 om en liste over organisationer, der opfattes som
terrororganisationer, fra justitsministeren
Svar på spm. 83 om en liste over terrormistænkte, fra
justitsministeren
Svar på spm. 88 om forholdet mellem de danske lovforslag og
EU-forordning af 27/12-2001, fra justitsministeren
Svar på spm. 89 om støtte til organisationer på
EU’s liste over terrororganisationer/-personer, fra justitsministeren
Svar på spm. 90 om en liste over organisationer/personer, som
Danmark mener er terrorrister, fra justitsministeren
Svar på spm. 92 om forholdet mellem de danske lovforslag og
EU’s rammeafgørelse, fra justitsministeren
Svar på spm. 93 om terrordefinition, fra justitsministeren
76
Ændringsforslag, fra justitsministeren
77
Svar på spm. 72 om uautoriseret aflytning af elektronisk
kommunikation, fra justitsministeren
Svar på spm. 73 om, hvilken institution der sikrer den afbalancerede
sikkerhed, fra justitsministeren
78
Svar på spm. 102, om organisationer vil være omfattet af
bestemmelserne i § 114, fra justitsministeren
Svar på spm. 103, om danske ngo’er vil være omfattet af §
114, fra justitsministeren
Svar på spm. 108, om et dolus eventualis-forsæt ikke kan
anvendes i forhold til § 114 a, fra justitsministeren
79
Svar på spm. 26, om præsident Bushs støtte til
oppositionen i Irak er omfattet af terrorismebestemmelsen, fra
justitsministeren
Svar på spm. 27, om stater er omfattet af terrorismebestemmelsen,
fra justitsministeren
Svar på spm. 56 om, hvilke typer terrorhandlinger der er omfattet af
bestemmelsen i § 114, fra justitsministeren
Svar på spm. 100 om afgørelse af en handling i forhold til en
stat, fra justitsministeren
Svar på spm. 109 om straffelovens § 136, fra justitsministeren
80
Svar på spm. 91 om, hvorledes en revision af EU’s liste over
terrororganisationer/-personer vil foregå, fra justitsministeren
Svar på spm. 95 om kriterier for optagelse på og sletning af
liste over terrororganisationer, fra justitsministeren
81
Spm. 112 om domstolsprøvelse af udlevering, til justitsministeren
82
Spm. 113, om antiterrorpakkens instrumenter vil kunne anvendes i faglige
konflikter, til justitsministeren
Spm. 114 om indsamlinger til humanitære formål, til
justitsministeren
Spm. 115 om reglerne for indsamling af penge til humanitære
formål, til justitsministeren
83
Svar på spm. 39 om kommentar til henvendelse af 11/2-02 fra Digital
Rights, fra justitsministeren
Svar på spm. 46 om kommentar til materiale modtaget fra PROSA ved
foretrædet den 19/2-02, fra justitsministeren
Svar på spm. 65 om Datatilsynet, fra justitsministeren
Svar på spm. 66 om registrering af al internettrafik, fra
justitsministeren
Svar på spm. 71 om overvågnings- og logningskrav, fra
justitsministeren
Svar på spm. 104 om emnerubrikken i en e-mail, fra justitsministeren
84
Svar på spm. 30, om »modstandsret« er fortolkningsbidrag til
terrorismebestemmelsen, fra justitsministeren
Svar på spm. 99 om beskrivelse af modstandsretten, fra
justitsministeren
Svar på spm. 101, om der i loven er taget højde for
»modstandsretten«, fra justitsministeren
Svar på spm. 110 om straffelovens § 136 i relation til
ytringsfrihed, fra justitsministeren
85
Svar på spm. 58 om kommentar til notatet fra professor Gorm
Toftegaard Nielsen, fra justitsministeren
86
Spm. 116 om internetudbyderes opbevaring af indholdet af e-mail, til
justitsministeren
87
Meddelelse om supplerende teknisk gennemgang den 4/4-02
88
Resolutionstekst vedrørende terrorisme fra den 107.
inter-parlamentariske konference i Marrakech, Marokko, den 17-23/3-02
89
Spm. 117 om notat om dolus eventualis’ anvendelse i strafferetlig
praksis og i forbindelse med lovforslaget, til justitsministeren
Spm. 118 om beskrivelse af det arbejde, Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet vil udføre for at identificere en
terrororganisation, til justitsministeren
Spm. 119, om det er udelukket, at der indgår en politisk vurdering i
terrorbegrebet, til justitsministeren
90
Oversigt over spørgsmål og svar på lovforslaget fordelt
efter emner
91
Ekspertmøde den 11/4-02 om de edb-tekniske problemstillinger i
lovforslaget
92
Svar på spm. 116 om internetudbyderes opbevaring af indholdet af
e-mail, fra justitsministeren
93
Henvendelse af 8/4-02 fra professor, dr.jur. Ole Espersen, Det
Retsvidenskabelige Institut B, Københavns Universitet
94
Spm. 120 om kommentar til henvendelse af 8/4-02 fra professor, dr. jur.
Ole Espersen, Det Retsvidenskabelige Institut B, Københavns
Universitet, til justitsministeren
95
Spm. 121 om folks ret til oprør mod besættelsesmagter eller
andre illegitime styrer, til justitsministeren
96
Spm. 122, om det er op til domstolene at bedømme, hvorvidt en
organisation er en terrororganisation, til justitsministeren
97
Kopi af Europaudvalgets I-Note 107, retsakter i EU vedrørende
bekæmpelse af terror (lister)
98
Svar på spm. 112 om domstolsprøvelse af udlevering, fra
justitsministeren
99
Spm. 123 om § 786, stk. 4, 1. pkt, til justitsministeren
Spm. 124, om udbydere kan afgrænses til professionelle virksomheder,
hvis hovedbeskæftigelse er teletjeneste, til justitsministeren
Spm. 125 om pris for etablering af en logningsservice, til
justitsministeren
Spm. 126 om, hvor lille en udbyder kan være, til justitsministeren
100
Spm. 127 om pligt til at foretage logning, til justitsministeren
Spm. 128 om, hvilke teleudbydere der vil blive pålagt
registreringspligt, og hvem der vil blive pålagt at yde politiet
bistand, til justitsministeren
Spm. 129, om trafikdata skal være samlet et sted, til
justitsministeren
101
Spm. 130 om behandling af EU’s liste over terrorister og
terrororganisationer i Retsudvalget og Europaudvalget, til justitsministeren
Spm. 131, om optagelse på en liste er nok til, at politiet i Danmark
kan iværksætte en efterforskning, til justitsministeren
Spm. 132, om afskaffelse af § 136, stk. 2, i straffeloven giver problemer
i forhold til FN og EU, til justitsministeren
Spm. 133 om anvendelse af straffelovens § 136, stk. 2, i forhold til L
35’s ikrafttræden, til justitsministeren
102
Retskonsulentens notat om visse retlige spørgsmål i professor
Ole Espersens henvendelse om terrorismedefinitionen og
tiltalebeføjelser
103
Kopi af Europaudvalgets alm. del bilag 614, svar på spm. 23 om
terrorist, terroristorganisationer, fra udenrigsministeren
104
Kopi af Europaudvalgets alm. del bilag 619, svar på spm. 25 om
liste, terrorisme, fra udenrigsministeren
105
Svar på spm. 113, om antiterrorpakkens instrumenter vil kunne
anvendes i faglige konflikter, fra justitsministeren
Svar på spm. 114 om indsamlinger til humanitære formål,
fra justitsministeren
Svar på spm. 115 om reglerne for indsamling af penge til
humanitære formål, fra justitsministeren
106
Svar på spm. 117 om notat om dolus eventualis’ anvendelse i
strafferetlig praksis og i forbindelse med lovforslaget, fra
justitsministeren
107
Spm. 134 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der fastholder
de nuværende udleveringsregler, til justitsministeren
Spm. 135 om teknisk bistand til ændringsforslag, der betyder, at
udlevering kun kan finde sted for overtrædelse af
terrorismeparagraffen, til justitsministeren
Spm. 136 om udlevering kun ved særlig grove forbrydelser, til
justitsministeren
Spm. 137 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der fastholder
de nuværende regler for ransagning, til justitsministeren
Spm. 138 om teknisk bistand til et ændringsforslag, der kun giver
mulighed for ransagning ved overtrædelse af terrorismeparagraffen, til
justitsministeren
108
Spm. 139 om eksekveringen af en dødsdom over en person, som er
blevet udleveret fra Danmark, til justitsministeren
109
Opdateret spørgsmålsoversigt fordelt efter emner
110
Spm. 140 om den norske rigsadvokats høringssvar, til
justitsministeren
111
Svar på spm. 121 om folks ret til oprør mod
besættelsesmagter eller andre illegitime styrer, fra justitsministeren
Svar på spm. 122, om det er op til domstolene at bedømme,
hvorvidt en organisation er en terrororganisation, fra justitsministeren
Svar på spm. 130 om behandling af EU’s liste over terrorister
og terrororganisationer i Retsudvalget og Europaudvalget, fra
justitsministeren
Svar på spm. 131, om optagelse på en liste er nok til, at
politiet i Danmark kan iværksætte en efterforskning, fra
justitsministeren
112
Svar på spm. 118 om beskrivelse af det arbejde, Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk Kriminalitet vil udføre for at
identificere en terrororganisation, fra justitsministeren
Svar på spm. 119, om det er udelukket, at der indgår en
politisk vurdering i terrorbegrebet, fra justitsministeren
113
Spm. 141 om EU’s liste over terrororganisationer i forhold til Den
Europæiske Menneskerettighedskonvention, til justitsministeren
Spm. 142, om man selv skal anlægge sag ved domstolene, hvis man er
blevet sat på EU’s terrorliste, til justitsministeren
Spm. 143, om en domstol kan få adgang til fortrolige dokumenter fra
Clearing House, til justitsministeren
Spm. 144, om man vil få beskikket en forsvarer, såfremt man
kommer på EU’s terrorliste, til justitsministeren
114
Spm. 145 om medvirken, til justitsministeren
Spm. 146 om beslaglæggelse, til justitsministeren
115
Svar på spm. 120 om kommentar til henvendelse af 8/4-02 fra
professor, dr.jur. Ole Espersen, Det Retsvidenskabelige Institut B,
Københavns Universitet, fra justitsministeren
116
Svar på spm. 139 om eksekveringen af en dødsdom over en
person, som er blevet udleveret fra Danmark, fra justitsministeren
117
Svar på spm. 132, om afskaffelse af § 136, stk. 2, i straffeloven
giver problemer i forhold til FN og EU, fra justitsministeren
Svar på spm. 133 om anvendelse af straffelovens § 136, stk. 2, i
forhold til L 35’s ikrafttræden, fra justitsministeren
118
Svar på spm. 134 om teknisk bistand til et ændringsforslag,
der fastholder de nuværende udleveringsregler, fra justitsministeren
Svar på spm. 135 om teknisk bistand til ændringsforslag, der
betyder, at udlevering kun kan finde sted for overtrædelse af
terrorismeparagraffen, fra justitsministeren
Svar på spm. 136 om udlevering kun ved særlig grove
forbrydelser, fra justitsministeren
119
Opdateret oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
lovforslaget fordelt efter emner
120
Henvendelse af 7/5-02 fra IT-Brancheforeningen
121
Spm. 147 om kommentar til henvendelse af 7/5-02 fra IT-Brancheforeningen,
til justitsministeren
122
Kopi af Europaudvalgets alm. del bilag 676, revision af EU’s
terrorlister
123
Svar på spm. 123 om § 786, stk. 4, 1. pkt, fra justitsministeren
Svar på spm. 124, om udbydere kan afgrænses til professionelle
virksomheder, hvis hovedbeskæftigelse er teletjeneste, fra
justitsministeren
Svar på spm. 125 om pris for etablering af en logningsservice, fra
justitsministeren
Svar på spm. 126 om, hvor lille en udbyder kan være, fra
justitsministeren
Svar på spm. 127 om pligt til at foretage logning, fra
justitsministeren
Svar på spm. 128 om, hvilke teleudbydere der vil blive pålagt
registreringspligt, og hvem der vil blive pålagt at yde politiet
bistand, fra justitsministeren
Svar på spm. 129, om trafikdata skal være samlet et sted, fra
justitsministeren
124
Svar på spm. 137 om teknisk bistand til et ændringsforslag,
der fastholder de nuværende regler for ransagning, fra
justitsministeren
Svar på spm. 138 om teknisk bistand til et ændringsforslag,
der kun giver mulighed for ransagning ved overtrædelse af
terrorismeparagraffen, fra justitsministeren
125
Supplerende svar på spm. 130 om behandling af EU’s liste over
terrorister og terrororganisationer i Retsudvalget og Europaudvalget, fra
udenrigsministeren
126
Spm. 148, om sikkerhedskriterier vedrørende logning kan indskrives
i loven, til justitsministeren
Spm. 149, om begrebet informationssamfundstjenester kan bidrage til
afgrænsning af bestemmelser vedr. logning m.m., til justitsministeren
Spm. 150 om betydningen af, at en handling er foretaget mod en
besættelsesmagt, til justitsministeren
127
Svar på spm. 147 om kommentar til henvendelse af 7/5-02 fra
IT-Brancheforeningen, fra justitsministeren
128
Svar på spm. 140 om den norske rigsadvokats høringssvar, fra
justitsministeren
129
Spm. 151 om, hvilken resstilling professionelle it-folk har, til
justitsministeren
Spm. 152 om krav til virksomheder, der lukker, fusionerer eller flytter
til udlandet, til justitsministeren
Spm. 153 om tekniske aspekter af lovforslaget, til justitsministeren
130
Spm. 154 om, hvem der skal deltage i de kommende drøftelser med
tele- og internetbranchen, til justitsministeren
131
Svar på spm. 141 om EU’s liste over terrororganisationer i
forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, fra
justitsministeren
Svar på spm. 142, om man selv skal anlægge sag ved domstolene,
hvis man er blevet sat på EU’s terrorliste, fra justitsministeren
Svar på spm. 143, om en domstol kan få adgang til fortrolige
dokumenter fra Clearing House, fra justitsministeren
Svar på spm. 144, om man vil få beskikket en forsvarer,
såfremt man kommer på EU’s terrorliste, fra
justitsministeren
Svar på spm. 145 om medvirken, fra justitsministeren
Svar på spm. 146 om beslaglæggelse, fra justitsministeren
Svar på spm. 150 om betydningen af, at en handling er foretaget mod
en besættelsesmagt, fra justitsministeren
132
Svar på spm. 148, om sikkerhedskriterier vedrørende logning
kan indskrives i loven, fra justitsministeren
Svar på spm. 149, om begrebet informationssamfundstjenester kan
bidrage til afgrænsning af bestemmelser vedr. logning m.m., fra
justitsministeren
Svar på spm. 151 om, hvilken retsstilling professionelle it-folk
har, fra justitsministeren
Svar på spm. 152 om krav til virksomheder, der lukker, fusionerer
eller flytter til udlandet, fra justitsministeren
Svar på spm. 153 om tekniske aspekter af lovforslaget, fra
justitsministeren
Svar på spm. 154 om, hvem der skal deltage i de kommende
drøftelser med tele- og internetbranchen, fra justitsministeren
133
Ændringsforslag, fra justitsministeren
134
1. udkast til betænkning
135
Spm. 155, om definitionen på krigsforbrydelser kan anvendes i § 114,
til justitsministeren
Spm. 156 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at aktivister
ikke er omfattet af § 114, til justitsministeren
136
Opdateret oversigt over spørgsmål og svar vedrørende
lovforslaget
137
2. udkast til betænkning
138
Spm. 157 om Straffelovrådets udtalelse vedr. strafansvar for
juridiske personer, til justitsministeren
139
Svar på spm. 155, om definitionen på krigsforbrydelser kan
anvendes i § 114, fra justitsministeren
Svar på spm. 156 om teknisk bistand til ændringsforslag om, at
aktivister ikke er omfattet af § 114, fra justitsministeren
140
Svar på spm. 157 om Straffelovrådets udtalelse vedr.
strafansvar for juridiske personer, fra justitsministeren
Bilag 2
Nogle af udvalgets spørgsmål til
justitsministeren og dennes svar herpå
Spørgsmål 23, 91, 99, 101, 113, 117, 118, 131
og 150 og justitsministerens svar herpå er optrykt efter ønske
fra S, V, KF, SF, RV og EL
Spørgsmål 63, 65, 104, 119, 120, 123, 126,
127, 128, 129, 147 og 148 og justitsministerens svar herpå er optrykt
efter ønske fra S, V, KF og RV
Spørgsmål nr. 23:
Vil demonstrationer ved topmøder være
omfattet af den foreslåede terrorismebestemmelse i § 114?
Svar:
På rådsmødet den 6.-7. december 2001
nåede EU-landene til politisk enighed om en erklæring, der
begrænser anvendelsesområdet for rammeafgørelsen om
bekæmpelse af terrorisme (terrorismedefinitionen). Heraf følger
bl.a., at rammeafgørelsen ikke kan bruges til at anklage personer, der
udøver deres legitime ret til at udtrykke deres meninger, for
terrorisme. Det gælder også, selv om de pågældende
personer under udøvelsen af en sådan ret begår
lovovertrædelser. Som det fremgår af pkt. 2.3.3.1. i de
almindelige bemærkninger, må den foreslåede bestemmelse i §
114 fortolkes i lyset af denne rådserklæring.
Ligeledes fremgår det af præamblen til
rammeafgørelsen, at intet i rammeafgørelsen kan fortolkes
på en måde, som indskrænker eller er til hinder for de
grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. strejkeret, forsamlings-,
forenings- eller ytringsfrihed.
Spørgsmål nr. 63:
Vil ministeren få udarbejdet et teknisk notat
vedrørende dataovervågningen, jf. de foreslåede
ændring af retsplejelovens § 786, hvori det bliver oplyst
a) hvilke oplysninger der bliver registreret i dag, og hvilke
oplysninger det foreslås skal være omfattet af den fremtidige
registreringspligt,
b) hvem der bliver omfattet af registreringspligten, om det kun er
teleselskaber, som TDC, Sonofon m.v., eller om det også bliver alle
arbejdsgivere, boligselskaber m.v., der udbyder internetadgang?
Svar:
Justitsministeriet forudsætter, at begrebet
»dataovervågning« i spørgsmålet anvendes i betydningen
»logning«.
Efter de gældende bestemmelser i telelovgivningen og
retsplejeloven har udbydere af telenet og teletjenester ikke pligt til at
foretage registrering og opbevaring (logning) af trafikdata vedrørende
kommunikation i form af elektronisk post.
Som det fremgår af pkt. 3.1.1.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, indeholder den gældende
telelovgivning alene regler om pligtmæssig sletning af trafikdata.
Inden for disse rammer er det op til hver enkelt teleudbyder at
afgøre, hvilke oplysninger der logges.
Justitsministeriet er i den forbindelse ikke i besiddelse
af nærmere information om, hvilke oplysninger det enkelte teleselskab
mv. opbevarer i medfør af den gældende telelovgivning.
Med hensyn de oplysninger, der foreslås omfattet af
reguleringen, henvises til pkt. 3.1.2.3., 3.1.3.1. og 3.1.3.2. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget. Som der nærmere er
redegjort for på dette sted, vil den endelige fastlæggelse af,
hvilke oplysninger der bliver tale om, ske i forbindelse med den
nærmere regelfastsættelse i henhold til den foreslåede
bestemmelse i § 786, stk. 4, 2. pkt.
Afgrænsningen af den persongruppe, der bliver
omfattet af den foreslåede regulering, må i første omgang
foretages i forhold til begrebet »udbydere af telenet og teletjenester«, jf.
den foreslåede bestemmelse i § 786, stk. 4, 1. pkt.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil eksempelvis en
arbejdsgiver ikke være udbyder af en teletjeneste i forhold til den
ansatte, der anvender en af arbejdsgiverens computere på
arbejdspladsen. Som et yderligere eksempel kan nævnes, at en skole
eller et universitet efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil være
at anse som teleudbyder i forhold til studenterne, når de anvender
uddannelsesinstitutionens computere til internettrafik og anden elektronisk
kommunikation.
Der stilles ikke krav om udbud af offentlige
telenet og teletjenester. Det indebærer, at også udbydere, der
kun henvender sig til en på forhånd afgrænset kundekreds
vil være omfattet. Således vil eksempelvis et boligselskab
være at anse som udbyder af en teletjeneste, såfremt man mod
betaling tilbyder f.eks. adgang til Internet eller telefon til beboerne.
Dette vil som udgangspunkt gælde uanset, hvor mange brugere
boligselskabet udbyder teletjenesten til.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det imidlertid
ikke være hensigtsmæssigt, at enhver udbyder af telenet og
teletjenester omfattes af den foreslåede regulering.
I forbindelse med den nærmere
regelfastsættelse efter den foreslåede bestemmelse i § 786, stk.
4, 2. pkt., vil der derfor skulle foretages en hensigtsmæssig
afgrænsning af den omfattede personkreds gennem eksempelvis en
»bagatelgrænse«, hvorefter mindre udbydere ikke generelt skal logge
trafikdata i 1 år.
Justitsministeriet har endvidere til brug for besvarelsen
af spørgsmålet anmodet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og
Udvikling om en udtalelse om teknologispecifik afgrænsning af
logningsforpligtelsen.
Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har
oplyst følgende:
»I forbindelse med regelfastsættelsen vil der
ligeledes være behov for nærmere at undersøge i hvilket
omfang det er nødvendigt at undtage særlige typer af tjenester
fra logningspligten. Det skyldes, at det som følge af tjenesternes
tekniske konstruktion eller lignende ikke vil være
hensigtsmæssigt eller tjene til opfyldelse af lovforslagets
formål om styrkelse af politiets efterforskningsmuligheder at
kræve logning af trafikdata.
Blandt de tjenester, der kan indgå i disse
overvejelser, er ældre tjenester så som teksttelefontjenesten til
handicappede, hvor den tekniske indretning ikke muliggør en egentlig
logning.
Tjenester med lokale og isolerede infrastrukturnet
så som FWA-net eller WLAN-net, der kræver, at der etableres en
tilslutning til andre telenet, før der kan tilbydes egentlige
teletjenester til slutbrugerne, kan også tænkes undtaget fra
logningspligten. Tilsvarende gælder for lukkede landmobile radionet,
der benyttes af eksempelvis politiet, beredskabstjenester, vognmænd og
taxifirmaer, og datanet der udelukkende benyttes til opsamling og
videresendelse af data fra person til maskine eller fra maskine til maskine.
Det sker eksempelvis ved overvågning og styring af processer i
produktionsanlæg.
Flere udenlandske teleselskaber har fiberforbindelser
gående igennem Danmark uden at drive televirksomhed i Danmark. Disse er
uden tilslutningsmuligheder for trafikopsamling eller fordeling i Danmark og
bør ikke nødvendigvis omfattes af pligten til at logge
trafikdata.
Ved luftbåren radio- og TV-broadcast, der, selvom
disse systemer er envejssystemer, er omfattet af definitionen af
telekommunikation, vil det formentlig heller ikke være
hensigtsmæssigt at kræve nogen form for logning.
Eksemplificeringen er ikke udtømmende. Udviklingen
i kommunikationssektoren kan medføre et behov for løbende at
kunne undtage tjenester fra registreringspligten. Det giver den
foreslåede § 786, stk. 4, 2. pkt. mulighed for.«
Spørgsmål nr. 65:
Vil ministeren indføre mulighed for, at
Datatilsynet kan føre tilsyn med de omfattende registreringer af
borgernes internettrafik f.eks. ved at tilføje i
personoplysningslovens § 62, stk. 3, at Datatilsynet også har ret til
inspektion vedrørende behandlinger, der følger af bestemmelsen
i retsplejelovens § 786, stk. 4?
Svar:
Det følger af den almindelige bestemmelse i
persondatalovens § 58 hvorefter Datatilsynet af egen drift eller efter
klage fra en registreret påser, at behandling af personoplysninger
finder sted i overensstemmelse med loven at Datatilsynet efter lovens
nærmere regler vil føre tilsyn med den logning m.v., der
følger af den foreslåede bestemmelse i retsplejeloven.
Datatilsynet vil herunder kunne kræve enhver oplysning, der er af
betydning for dets virksomhed, jf. persondatalovens § 62, stk. 1.
Særligt med hensyn til Datatilsynets
beføjelse efter lovens § 62, stk. 2, til uden retskendelse at foretage
husinspektioner m.v., bemærkes, at lovens ordning i forhold til private
dataansvarlige, herunder udbydere af telenet, efter bestemmelsens stk. 3 er,
at beføjelsen kun gælder i det omfang, den
pågældende behandling er omfattet af bestemmelsen i lovens § 50.
Bestemmelsen i § 50 omfatter bl.a. behandling af de særligt
følsomme oplysninger, der er opregnet i lovens § 7, stk. 1, og § 8,
stk. 4.
Om baggrunden for denne ordning anføres i
betænkning 1345/1997 om behandling af personoplysninger bl.a.
følgende (side 367):
»Udvalget finder det ikke rimeligt, at en dataansvarlig
kan undgå inspektioner ved at forlægge den fysiske behandling af
oplysninger til privat bolig, hvorfor inspektionsbeføjelsen ikke
foreslås indskrænket til kun at gælde forretningslokaler
m.v.
Dog finder udvalget, at inspektionsbeføjelserne
bør indskrænkes til at gælde i relation til behandlinger,
som på grund af deres omfang eller formål kan indebære en
særlig risiko for at krænke de registreredes rettigheder eller
frihedsrettigheder, f.eks. behandlinger, der har til formål at udelukke
den registrerede fra at udøve en ret, modtage en ydelse eller
opnå en kontrakt, eller som indebærer anvendelse af ny teknologi.
Inspektionsbeføjelsen bør med andre ord gælde for
behandlinger, som ud fra de samme betragtninger er undergivet et krav om
forudgående tilladelse, jf. lovudkastets § 50.«
Efter Justitsministeriets opfattelse gør disse
hensyn sig ikke gældende for de behandlinger, som følger af den
foreslåede bestemmelse i retsplejeloven.
Herefter og ud fra almindelige synspunkter med hensyn
til omfanget af lovgivningens kontrolbestemmelser finder Justitsministeriet
ikke grundlag for at foreslå en ordning som den, der er skitseret i
udvalgets spørgsmål.
Spørgsmål nr. 91:
Hvorledes vil en revision af EU’s liste over
terrororganisationer/-personer foregå? Vil Folketingets
Europaudvalg/Retsudvalg/Udenrigsudvalg blive hørt og få det
nødvendige materiale vedrørende de organisationer/personer, der
foreslås tilføjet/slettet listen?
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
en udtalelse fra Udenrigsministeriet, der har oplyst følgende:
»I henhold til fælles holdning (2001/931/FUSP) art.
1, stk. 6, gælder, at »Navne på personer og enheder, der er
opført på listen i bilaget, underkastes med regelmæssige
mellemrum og mindst én gang hvert halve år en fornyet gennemgang
for at sikre, at det stadig er berettiget at bevare deres navne på
listen.«
Af art. 1, stk. 4, i den fælles holdning om
anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme
af 27. december 2001 (2001/931/FUSP) fremgår, at listerne »udarbejdes
på grundlag af præcise oplysninger eller forhold, der viser, at
der er truffet afgørelse af en kompetent myndighed over for de
omhandlede personer, grupper og enheder, hvad enten der er indledt en
undersøgelse eller en retsforfølgelse for en terrorhandling
eller forsøg på at begå, deltage i eller lette
gennemførelsen af en sådan handling, baseret på
seriøse og troværdige beviser eller indicier, eller der er
afsagt dom for sådanne handlinger. Personer, grupper og enheder, der er
identificeret af FN’s Sikkerhedsråd som værende forbundet
med terrorisme, og som det har beordret sanktioner imod, kan opføres
på listen.
I dette stykke forstås ved »kompetent myndighed« en
judiciel myndighed, eller hvor judicielle myndigheder ikke har kompetence
på det område, som dette stykke dækker, en tilsvarende
kompetent myndighed på dette område.«
EU har nedsat en ad hoc arbejdsgruppe (et såkaldt
Clearing House), der har til opgave at foretage en vurdering af, hvorvidt
disse kriterier er opfyldt for så vidt angår terrorister og
terrororganisationer, der fra medlemslandene eller fra tredjelandes side
foreslås optaget på EU’s lister. På grundlag af denne
vurdering udarbejder ad hoc arbejdsgruppen forslag til revision af EU’s
lister, der forelægges Rådet til vedtagelse.
Den daværende udenrigsminister forelagde de her
omtalte retsakter for Folketingets Europaudvalg den 16. november og den 7.
december 2001. Udenrigsministeren forelagde forslag til vedtagelse af
restriktive foranstaltninger mod Osama bin Laden, Al-Qaida og Taliban med
henblik på gennemførelse af FN’s Sikkerhedsråds
resolution 1390 (2002) for Folketingets Europaudvalg den 8. marts 2002.
Folketinget vil i øvrigt løbende blive orienteret i
overensstemmelse med de procedurer, der gælder for orientering af
Folketingets Europaudvalg.«
Spørgsmål nr. 99:
Ministeren bedes tilsende udvalget en beskrivelse af »modstandsretten«, som omtalt
af professor Henning Koch under høringen om lovforslaget den 30.
januar 2002, som forfatningsretligt princip.
Svar:
Det fremgår af side 87 f. i udskriften af
høringen om lovforslaget afholdt den 30. januar 2002 (L 35 bilag
36), at professor, dr.jur. Henning Koch bl.a. anførte
følgende:
»Det, der er interessant, det er, at eksistensen af
modstandsretten ikke bare er knyttet til retshistorien, men er et begreb, der
er genopstået. Som følge af diskussionen om den kvalitative
værdistat taler man nu i den europæiske forfatningsteori og
forfatningsret om modstandsretten. Modstandsretten er altså vendt
tilbage nogen gange som et uskrevet forfatningsretligt princip, andre gange
er det udtrykkeligt formuleret i forfatningen, for eksempel den tyske
grundlov har en udtrykkelig bestemmelse, som handler om modstandsretten. Og
hvad er modstandsretten? Modstandsretten er retten til såvel over for
staten og dens embedsværk som over for medborgere, der begår
henholdsvis statskup eller revolte, selv at anvende vold for at opretholde
den bestående værditilstand, altså den jeg har refereret
til flere gange, hvis og når ikke andre afværgeforanstaltninger
er mulige og tilstrækkelige.
Og det vil sige, at denne forfatningsretlige opfattelse
omkring eksistensen af et modstandsretligt begreb får naturligvis den
refleksvirkning på den fælleseuropæiske
terrorismeopfattelse, at ikke al politisk vold er illegitim«.
Begrebet modstandsret er beskrevet enkelte steder i den
forfatningsretlige litteratur. Henrik Zahle, Dansk Forfatningsret 3 (2. udg.,
1997), side 263, anfører f.eks. følgende:
»Selv om der ikke i det gældende retssystem er
udtrykt nogen anerkendelse af en modstandsret, er den dog ofte
personificeret som »tyranmord« et element i europæisk retstradition.
Statens myndigheder skal virke for befolkningens vel; gør de det
modsatte, må befolkningen kunne gå til modstand. I ældre
(stænderstaters) forfatninger var modstandsretten retligt anerkendt
USA’s uafhængighedserklæring af 4.7.1776
påberåbte sig folkets ret til at ændre eller knuse et
styre, der modarbejdede menneskenes ret til liv, frihed og lykke. Og på
Danmarks mere fredelige vej til en forfatning påpegede de liberale
(Orla Lehmann) over for kongen, at kongens rådgivere ikke havde folkets
tillid, og at nye rådgivere var nødvendige: »Vi anraabe Deres
Majestæt om ikke at drive Nationen til Fortvivlelsens Selvhjælp«,
Casino-mødet 20.3.1848. Hvad denne »selvhjælp« kunne have
medført, kom ikke for dagen, da kongen som bekendt allerede
næste dag kunne meddele, at det hidtidige ministerium var afskediget
Under besættelsen 1940-45 foretog
modstandsbevægelsen strafbare handlinger, hvis legitimitet og
straffrihed efter 1945 er drøftet ud fra nødværge- og
krigshandlingssynspunkter, men som også kan ses i lyset af
modstandsretten.«
Alf Ross anfører i Dansk Statsforfatningsret 1 (3.
udg. ved Ole Espersen, 1980), side 79 ff., bl.a. følgende:
»De bånd der ifølge den i middelalderen
herskende egentlige folkesuverænitetslære bandt kongen var
herefter først og fremmest den guddommelige lov, dels således
som den er åbenbaret i de hellige skrifter, dels således som den
kan anskues alene ved fornuftens lys indplantet af gud i menneskets natur,
lex naturalis. Det var denne naturret der gav selve herskabskontrakten
gyldighed og derigennem var kilde til al gyldig forbundethed overhovedet. Den
var hævet over alt vilkår, stod over kejser og pave, og ingen
lov, ingen regeringsakt, ingen folketingsbeslutning eller sædvane kunne
besidde nogen som helst gyldighed dersom den stod i strid med disse evige
principper.
Men dernæst var kongen også bundet af den
positive ret, de nedarvede love og retsprincipper som han havde
stadfæstet i herskabskontrakten (kongeløfterne,
håndfæstningerne). Retten stod over fyrsten, var
forudsætningen for hans virke og ikke omvendt.
Hvis nu kongen brød disse bånd blev han tyran
og befolkningen var ikke længere bundet af nogen troskabspligt imod
ham. Den havde ret til at gøre modstand mod hans befalinger og om
fornødent afsætte ham. Denne begrænsede
lydighedspligt og tilsvarende modstandsret er den praktiske
kerne i middelalderens demokratiske statslære.«
Den danske grundlov indeholder ikke bestemmelser om en
sådan »modstandsret«, og betragtningerne herom i den forfatningsretlige
litteratur er som det fremgår af det ovenfor anførte af
meget teoretisk karakter.
Bl.a. på denne baggrund er det Justitsministeriets
opfattelse, at begrebet modstandsret ikke i sig selv er egnet til at give
nærmere fortolkningsbidrag til brug for afgrænsningen af
anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 114.
Spørgsmål nr. 101:
Hvorledes skal ordet »uretmæssigt« og dets negation
»retmæssigt« forstås i § 114? Betyder dette, at der i loven er
taget højde for »modstandsretten« f.eks. i forhold til
besættelser eller illegitime regimer?
Svar:
Efter den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
114 straffes bl.a. den, som med forsæt til uretmæssigt at tvinge
danske eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international
organisation til at foretage eller undlade at foretage en handling
begår én eller flere af de i bestemmelsen opregnede handlinger,
når handlingen i kraft af dens karakter eller den sammenhæng,
hvori den begås, kan tilføje et land eller en international
organisation alvorlig skade.
Formuleringen bygger på EU-rammeafgørelsen om
bekæmpelse af terrorisme, hvor ordet »uretmæssigt« blev indsat
bl.a. efter dansk ønske.
At der således skal være tale om
»uretmæssig« tvang, skal ses i sammenhæng med den
råds-erklæring, som EU-landene nåede til politisk enighed
om i forbindelse med udarbejdelsen af rammeafgørelsen. Ifølge
denne erklæring skal handlinger begået af personer, der handlede
for at bevare eller genskabe de demokratiske værdier, som
medlemsstaternes demokratiske samfund bygger på, ikke kunne straffes
som terrorhandlinger, ligesom rammeafgørelsen ikke kan bruges til at
anklage personer, der udøver deres legitime ret til at udtrykke deres
meninger, for terrorisme, selv om de under udøvelsen af en sådan
ret begår lovovertrædelser.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3.3.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget.
Spørgsmål nr. 104:
Anser ministeren emnerubrikken i en e-mail som en
trafikoplysning eller som en indholdsmæssig oplysning, der derfor ikke
må registreres?
Svar:
Emnerubrikken i et elektronisk brev må anses for at
være en indholdsmæssig oplysning.
Som regel vil emnerubrikken således udgøre en
overskrift til selve tekstdelen i brevet. I visse tilfælde f.eks. ved
korte beskeder kan emnefeltet udgøre det eneste reelle indhold i
brevet.
Spørgsmål nr. 113:
Hvorledes sikres det, at de nye bestemmelser i
antiterrorpakken ikke vil kunne benyttes af myndighederne i forbindelse med
faglige konflikter, jf. de diskussioner, der er fremme i pressen om
opbakningen til de tilsvarende lovforslag i Sverige.
Svar:
Efter den foreslåede bestemmelse i § 114 straffes
for terrorisme den, der med forsæt til at skræmme en befolkning
i alvorlig grad, eller uretmæssigt at tvinge danske eller udenlandske
myndigheder eller en international organisation til at foretage eller undlade
at foretage en handling, eller at destabilisere eller ødelægge
et lands eller en international organisations grundlæggende politiske,
forfatningsmæssige, økonomiske eller samfundsmæssige
strukturer begår en af de opregnede handlinger, når handlingen
i kraft af dens karakter eller den sammenhæng, hvori den begås,
kan tilføje et land eller en international organisation alvorlig
skade.
De forbrydelser, som er opregnet i den foreslåede
terrorismebestemmelse i § 114, stk. 1 - som f.eks. drab, grov vold,
forstyrrelse af trafiksikkerheden og groft hærværk - omfatter
alene handlinger, der allerede i dag er strafbare.
Det fremgår af den erklæring, som EU-landene
nåede til politisk enighed om på rådsmødet den 6. og
7. december 2001, at rammeafgørelsen dækker handlinger, som
begås af personer, hvis mål er en trussel mod medlemsstaternes
demokratiske samfund, der respekterer retsstatsprincippet, og mod den
civilisation, disse samfund bygger på. Rammeafgørelsen skal
forstås på denne måde og kan ikke bruges til at anklage
personer, der udøver deres legitime ret til at udtrykke deres
meninger, for terrorisme. Det gælder også, selv om de
pågældende personer under udøvelsen af en sådan ret
begår lovovertrædelser.
Disse synspunkter kommer også til udtryk i
præamblen til rammeafgørelsen, hvoraf det fremgår, at
intet i rammeafgørelsen kan fortolkes på en måde, som
indskrænker eller er til hinder for de grundlæggende
frihedsrettigheder som f.eks. strejkeret, forsamlings-, forenings- eller
ytringsfrihed.
På den anførte baggrund er det efter
Justitsministeriets opfattelse vanskeligt at forestille sig, at eventuelle
lovovertrædelser, der måtte blive begået som led i en
faglig konflikt her i landet, vil falde ind under den foreslåede
bestemmelse i § 114.
Samtidig er det naturligvis klart, at handlinger, der er
omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 114 så lidt som
andre strafbare handlinger ikke bliver straffrie, alene fordi de
måtte blive begået i tilknytning til en faglig konflikt.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af
spørgsmål nr. 23 og til pkt. 2.3.3.1. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Spørgsmål nr. 117:
Ministeren bedes udarbejde et notat om dolus
eventualis’ anvendelse i strafferetlig praksis og om, hvordan ministeren
forestiller sig dette begreb anvendt i de situationer, som lovforslaget
omhandler.
Svar:
1. Forsæt antages i dansk strafferet at kunne
foreligge i tre forskellige former: direkte forsæt,
sandsynlighedsforsæt og dolus eventualis.
I sager om eksempelvis manddrab foreligger der direkte
forsæt, hvis gerningsmanden ved sin handling har haft til hensigt at
dræbe. Hvor der foreligger hensigt eller direkte forsæt, er det
ligegyldigt, om gerningsmanden anser det for overvejende sandsynligt, at det
vil lykkes ham at opnå følgen. Hvis gerningsmanden skyder for at
dræbe, foreligger der således direkte forsæt, selv om
gerningsmandens erfaring siger ham, at chancen for, at det lykkes at ramme,
er lille.
Sandsynlighedsforsæt foreligger i eksemplet med
manddrab hvis gerningsmanden uden at tilstræbe dødens
indtræden indser dens indtræden som overvejende sandsynlig,
f.eks. ved et knivstik anser det som overvejende sandsynligt, at den ramte
vil blive dræbt.
Anvendelsen af den tredje forsætsform, dolus
eventualis, er blandt andet beskrevet i Den kommenterede straffelov,
Almindelig del, 7. udgave, 2001, hvor der på side 173-175 er
anført følgende:
»Dolus eventualis antages at kunne foreligge i to former:
det hypotetiske eventualitetsforsæt og i form af positiv indvilligelse.
Problemet er i begge tilfælde at finde det moment, der kan kvalificere
som forsætlig den handling, der objektivt opfylder lovens
gerningsbeskrivelse, men hvor gerningsmanden alene har anset opfyldelsen som
en mindre sandsynlig følge og altså isoleret set alene har
handlet bevidst uagtsomt. Ifølge det hypotetiske
eventualitetsforsæt lægges vægt på, om
gerningsmanden må antages at ville have handlet på samme
måde, hvis han havde vidst, at følgen ville indtræde.
. . . .
Problemet med at acceptere denne forsætsform er
imidlertid, at den bygger på en antagelse om, hvad gerningsmanden ville
have gjort, hvis han havde haft en anden viden, end han rent faktisk havde.
Forsætsspørgsmålet afgøres normalt i hvert fald
teoretisk ud fra, hvilke forestillinger tiltalte rent faktisk har gjort
sig. Det hypotetiske eventualitetsforsæt bryder med dette princip og er
endvidere betænkeligt, fordi det afgørende
spørgsmål er så hypotetisk, at det kan være
svært at anse et svar for beviseligt. Disse svagheder har man
prøvet at afhjælpe ved at opstille det positive
indvilligelsesforsæt. Det afgørende er herefter, om
gerningsmanden, der har indset muligheden af, at en vis følge vil
indtræde, har accepteret muligheden for, at følgen vil
indtræde. Den bilist, der kører med en meget stor fart, er
muligvis klar over risikoen for, at han kan komme til at dræbe en
anden. Hvis han rent faktisk påkører og dræber en anden,
men har fortrængt risikoen sagt til sig selv, at det ikke vil ske
har han alene handlet uagtsomt i forhold til drabet. Hvis han derimod har
indvilliget i risikoen for et trafikdrab sagt til sig selv, at det er der
ikke noget at gøre ved har han ifølge teorien dræbt med
forsæt i form af dolus eventualis. I praksis vil man næppe
nå dette resultat. Selv med en mere konkret fare, f.eks. forsøg
på at trænge modparten ud i rabatten, er det meget tvivlsomt, om
domstolene vil anvende dolus eventualis i relation til et eventuelt
færdselsdrab. I praksis anlægges nok en helhedsvurdering.
. . . .
I praksis påberåbes dolus eventualis
sjældent. I TFK 2000.310 Ø var en sælger tiltalt for
selskabstømning. Retten konstaterede, at der ikke havde foreligget
direkte eller sandsynlighedsforsæt, og nævnte ikke muligheden for
eventualitetsforsæt. I U 1992.445 anfører Højesteret i
sine præmisser indledningsvis: »Der bør generelt udvises
varsomhed med hensyn til anvendelse af forsætsformen dolus eventualis
«. Der var i sagen rejst tiltale ved nævningeting for forsøg
på manddrab. I sin retsbelæring definerede retsformanden dolus
eventualis med ordene: » det vil sige, at gerningsmanden har anset det for
muligt, at følgen ville indtræde og accepteret dette for det
tilfælde, at følgen virkelig indtræder, eller sagt
på en anden måde, denne mulige følge foretrækkes,
når alt kommer til alt, af gerningsmanden frem for at give
afkald/afholde sig fra handlingen«. Om denne definition udtaler
Højesteret, at man ikke finder, at »retsformandens udtalelser om denne
forsætsforms indhold kan anses for urigtige eller ufuldstændige«.
Endelig anfører Højesteret, at det ikke kunne være en
fejl at anvende dolus eventualis i en situation som den foreliggende.
Begge former for dolus eventualis må antagelig
betragtes som en del af dansk ret.«
Højesteret har endvidere i U 1998.277 H taget
stilling til anvendelsen af forsætsformen dolus eventualis. Sagen
drejede sig om tre personer, der blandt andet var tiltalt for
overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, ved den 7. maj 1996
efter forudgående aftale og i forening at have forsøgt at
dræbe A og B, idet T1 og T2, mens T3 i bil holdt klar ved et vejkryds,
fra en stjålen bil kastede to håndgranater mod A og B, hvorved A
blandt andet fik bortsprængt en del af benet, hvorefter de, med T3 som
chauffør, flygtede fra stedet i bilen.
Den pågældende højesteretsdom
vedrørte retsformandens retsbelæring i forbindelse med
landsrettens behandling af sagen, hvor T1, T2 og T3 blev idømt
henholdsvis 11, 10 og 4 års fængsel. T3 ankede dommen til
Højesteret og påstod dommen ophævet under henvisning til,
at retsformandens retsbelæring sammenholdt med en supplerende
vejledning af nævningerne vedrørende forsætsformen dolus
eventualis havde været urigtig og ufyldestgørende, hvorved
nævningernes domfældelse af T3 var blevet fejlagtig.
I retsbelæringen anførtes blandt andet
følgende:
»Lige som ved sandsynlighedsforsættet kræves
det ved denne forsætsform (den positive indvilligelsesteori), at den
tiltalte har indset, at det, han var i færd med at hjælpe
hovedgerningsmændene med, kunne være et drabsforsøg.
Ved den positive indvilligelsesteori kræves det
derimod ikke, at han skal have indset sandsynligheden for, at der er tale om
et drabsforsøg, for mere end 50 %. Til gengæld kræves det,
at man kan lægge til grund, at den tiltalte foretrækker at
udøve den pågældende handling frem for at lade være.
Det er også blevet udtrykt således, at den tiltalte tager det,
der gør handlingen strafbar, med i købet.
Den her beskrevne forsætsform afgrænses
altså opad til sandsynlighedsforsættet. Nedad afgrænses den
til noget, vi kalder bevidst uagtsomhed, og som ikke uden særlig
hjemmel er strafbart. Afgrænsning til bevidst uagtsomhed er vanskelig.
Tænker man sig en spritbilist, der mister herredømmet over sin
bil og rammer og dræber en cyklist, vil bilisten ikke blive tiltalt
eller dømt for forsætligt manddrab, men kun for uagtsomt
manddrab. Dette selv om han også har indset, at han ved at køre,
selv om han er fuld, udsætter andres liv og helbred for fare.
Men der er en forskel, som jeg vil udtrykke
således:
I tilfældet med bevidst uagtsomhed handles der i
tillid til, at risikoen ikke realiseres, eller gerningsmanden viser risikoens
virkeliggørelse fra sig. Kunne han inden han påbegyndte sin
spritkørsel have set ind i fremtiden og set, at han ved at køre
spritkørsel ville dræbe en cyklist, ville han have afstået
fra det og ladet bilen stå. Ved dolus eventualis har han derimod ikke
blot indset muligheden for, at handlingen indebærer noget strafbart,
men også med den mulighed for øje udført den
pågældende handling.
Spørgsmålet om T3 kan dømmes for
forsætlig medvirken til drabsforsøget efter dolus
eventualisbetragtningen afhænger altså af, om nævningerne
lægger til grund, at han har indset, at muligheden for, at der er tale
om et drabsforsøg, er til stede, og at han har indvilget i at
udføre sin bistand til hovedgerningsmændene med den mulighed for
øje, altså selv om det skulle vise sig, at det er
drabsforsøg, hovedgerningsmændene er i gang med. Og at han ikke
ville have undladt at yde denne bistand, selv om han havde vidst, at der var
tale om et drabsforsøg.«
Højesteret fandt, at retsformanden ikke havde
begået fejl ved i sin retsbelæring at have givet udtryk for, at
anvendelse af forsætsformen dolus eventualis i form af positiv
indvilligelse kunne komme på tale i en situation som den foreliggende.
Med udgangspunkt i, at Højesteret i dommen af 9. marts 1992 (U
1992.455H) udtalte, at forsætsformen dolus eventualis bør
anvendes med varsomhed, fandt Højesteret, at der i
retsbelæringen kunne være gjort nogle bemærkninger om denne
varsomhed i relation til den konkrete sag. Da retsbelæringen indeholdt
en grundig gennemgang af dolus eventualis, og da den ikke kunne
karakteriseres som urigtig, tog Højesteret ikke forsvarerens
påstand om dommens ophævelse og hjemvisning af sagen til
følge.
2. Som det fremgår, anses forsætsformen dolus
eventualis for en del af dansk strafferet.
Lovforslagets bestemmelser om blandt andet terrorisme og
finansiering af terrorisme omfatter forsætlige forhold. I
overensstemmelse med det, der er anført ovenfor, omfatter dette
forsætskrav alle forsætsgrader, således at det ikke ville
være udelukket at anvende forsætsformen dolus eventualis i
forhold til de foreslåede bestemmelser.
En anvendelse af dolus eventualis ville imidlertid
kræve, at anklagemyndigheden i en sag om f.eks. overtrædelse af §
114 a om finansiering af terrorisme ville være i stand til i en
situation, hvor der hverken forelå direkte forsæt eller
sandsynlighedsforsæt at løfte bevisbyrden for, at
gerningsmanden havde indset muligheden for, at den organisation, der blev
ydet økonomisk støtte til, var en terrororganisation, og at
gerningsmanden enten havde indvilget i denne mulighed eller
ville have ydet sin støtte, selv om vedkommende havde vidst, at der
var tale om en terrororganisation.
På den baggrund samt i lyset af udtalelsen i
Højesterets dom i U 1992.455 H om, at der ved anvendelsen af
forsætsformen dolus eventualis generelt bør udvises varsomhed
må det efter Justitsministeriets opfattelse antages, at
spørgsmålet om anvendelse af forsætsformen dolus
eventualis i forhold til de foreslåede bestemmelser i L 35 normalt vil
være af meget teoretisk karakter.
Spørgsmål nr. 118:
Ministeren bedes beskrive de værktøjer,
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet vil have til
sin rådighed, og de vurderinger, man der vil foretage, i forbindelse
med forespørgsler, om en organisation el. lign., som der tænkes
overført penge til, er en terrororganisation.
Svar:
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
bidrag fra Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet, der
oplyser følgende:
»Lovforslaget L 28 vedrørende lov om forebyggende
foranstaltninger mod hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme blev
fremsat den 13/12 2001. Der foreslås her som § 10 a indsat en
bestemmelse om, at såfremt der er mistanke om, at en transaktion har
eller har haft tilknytning til finansiering af terrorisme, skal virksomheden
undersøge transaktionen nærmere. Såfremt mistanken ikke
kan afkræftes, skal Statsadvokaten for særlig økonomisk
kriminalitet underrettes. Der må kun gennemføres transaktioner
fra den aktuelle konto eller person efter aftale med Statsadvokaten for
særlig økonomisk kriminalitet.
Hvis Statsadvokaten for særlig økonomisk
kriminalitet modtager en sådan underretning, vil der blive taget
stilling til, om det beløb, der eventuelt påtænkes
overført, skal beslaglægges. Reglerne om beslaglæggelse og
konfiskation foreslås ændret med L 35, således at der, hvis
forslaget vedtages, vil kunne beslaglægges penge, der må
befrygtes at ville blive brugt ved en strafbar handling, herunder en
terrorhandling eller finansiering af terrorister.
Hvis der underrettes om en påtænkt
overførsel af penge til en person, virksomhed eller organisation, der
er kendt eller mistænkt for at udføre eller medvirke til
terrorhandlinger, vil pengene blive beslaglagt.
Til brug for denne vurdering kan Statsadvokaten for
særlig økonomisk kriminalitet selv have tilstrækkelige
oplysninger til at tage stilling. Sådanne oplysninger kan stamme fra
EU’s forordninger, f.eks. Rådets forordning nr. 2580/2001 af 27/12
2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder
med henblik på at bekæmpe terrorisme. De pågældende,
der ønskes overført penge til, kan endvidere være kendte
i statsadvokaturens registre, herunder kriminalregistret eller
statsadvokaturens efterforskningsregistre (Hvidvaskregistret og
Informationscentralen), ligesom statsadvokaturen bl.a. i forbindelse med
retshjælp til USA efter terroraktionerne den 11/9 2001 har modtaget
oplysninger vedrørende terrormistænkte personer, virksomheder og
organisationer. Er statsadvokaturen ikke selv i besiddelse af
tilstrækkelige oplysninger, vil der blive forespurgt hos Politiets
Efterretningstjeneste, med hvem Statsadvokaten for særlig
økonomisk kriminalitet som følge af terroraktionerne i USA den
11/9 2001 har indledt et forstærket samarbejde.«
Spørgsmål nr. 119:
Ad svaret på spørgsmål 100, jf.
bilag 79
Vil ministeren udelukke, at der indgår en
politisk vurdering i afvejningen af, om en handling er terror eller legitim
modstand?
Svar:
Når det i den enkelte sag skal vurderes, om en
handling er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 114, vil det
være nødvendigt at foretage en samlet vurdering af alle sagens
elementer.
Ved denne vurdering kan der blive tale om at inddrage
omstændigheder af politisk karakter navnlig i den forstand, at en
handling, der eventuelt vil være omfattet af den foreslåede
bestemmelse, kan være udført på en politisk baggrund,
herunder ud fra bestemte politiske motiver.
I den forbindelse kan der bl.a. henvises til den
erklæring, som EU-landene udarbejdede i tilknytning til EU’s
rammeafgørelse om bekæmpelse af terrorisme, og som har betydning
for fortolkningen af den foreslåede bestemmelse i § 114. Det
følger således af denne erklæring, at
rammeafgørelsen dækker handlinger, som alle medlemsstater anser
for alvorlige overtrædelser af deres straffelove, begået af
personer, hvis mål er en trussel mod medlemsstaternes demokratiske
samfund, der respekterer retsstatsprincippet, og mod den civilisation, disse
samfund bygger på.
En sådan vurdering af, om en handling er
begået af personer, hvis mål måtte være at true
demokratiske værdier, vil naturligvis være en vurdering, der
indeholder klare elementer af politisk karakter.
Samtidig må det imidlertid fastslås, at
afgørelsen af, om en handling falder ind under den foreslåede
bestemmelse i § 114, principielt set er en retlig vurdering. Det vil sige en
vurdering, som er bundet af retlige regler, og som i sidste ende foretages af
domstolene.
Spørgsmål nr. 120:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 8. april 2002
fra Det Retsvidenskabelige Institut B, jf. L 35 bilag 93.
Svar:
1. Det Retsvidenskabelige Institut B ved professor, dr.
jur. Ole Espersen har i en henvendelse af 8. april 2002 til Folketingets
Retsudvalg bl.a. anført, at den foreslåede bestemmelse i § 114
er for vag og elastisk. Endvidere kritiseres det, at påtale skal ske
efter justitsministerens beslutning, idet dette ifølge professor Ole
Espersen risikerer at medføre »en brug, der meget nemt vil kunne blive
afhængig af regeringens og folketingsflertallets farve«. Endvidere
kritiserer professor Ole Espersen, at den begrænsning i bestemmelsens
anvendelsesområde, som ligger i EU-landenes råds-erklæring,
ikke er skrevet ind i selve bestemmelsen. Dette er efter hans opfattelse ikke
acceptabelt under hensyn til de alvorlige forhold, som bestemmelsen
regulerer.
2. Justitsministeriet skal i den forbindelse om
affattelsen af den foreslåede bestemmelse i § 114 bemærke
følgende:
Den foreslåede terrorismebestemmelse i § 114, stk.
1, indeholder bl.a. en opregning af en række forbrydelser (drab,
flykapring mv.), der allerede er strafbare i dag, og som må betragtes
som veldefinerede delikter. § 114, stk. 1, indeholder således ingen
nykriminalisering og har i princippet karakter af en
strafskærpelsesregel.
Hertil kommer, at bestemmelsen indeholder en række
betingelser, der skal være til stede, for at bestemmelsens
såkaldte objektive gerningsindhold er opfyldt. Således skal
handlingen foretages med forsæt til enten at skræmme en
befolkning i alvorlig grad, eller uretmæssigt at tvinge danske
eller udenlandske offentlige myndigheder eller en international organisation
til at foretage eller at undlade at foretage en handling, eller at
destabilisere eller ødelægge et lands eller en international
organisations grundlæggende politiske, forfatningsretmæssige,
økonomiske eller samfundsmæssige strukturer. Ligeledes skal
handlingen være egnet til at forvolde et land eller en international
organisation alvorlig skade.
På den anførte baggrund finder
Justitsministeriet ikke, at bestemmelsen kan karakteriseres som vag og
elastisk.
På samme måde som med andre bestemmelser i
lovgivningen kan det naturligvis ikke udelukkes, at der for de
retshåndhævende myndigheder i praksis kan opstå
spørgsmål om, hvorledes de foreslåede bestemmelser skal
fortolkes. De foreslåede bestemmelser adskiller sig på dette
punkt ikke principielt fra andre bestemmelser i straffelovgivningen
herunder straffebestemmelser, der som de foreslåede har til
formål at gennemføre internationale forpligtelser.
Der kan i øvrigt henvises til besvarelsen af bl.a.
spørgsmål nr. 9 og 24.
3. Om forholdet mellem lovteksten og de tilhørende
bemærkninger bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i §
114 som nævnt i lovforslagets bemærkninger, s. 36-37,
begrænses af den erklæring, som EU-landene nåede til
politisk enighed om på rådsmødet den 6.-7. december 2001.
Efter denne erklæring dækker EU-rammeafgørelsen om
bekæmpelse af terrorisme handlinger, som alle medlemsstater anser for
alvorlige overtrædelser af deres straffelove, begået af personer,
hvis mål er en trussel mod medlemsstaternes demokratiske samfund, der
respekterer retsstatsprincippet, og mod den civilisation, disse samfund
bygger på. Rammeafgørelsen skal forstås på denne
måde og kan ikke bruges som argument for nu at betragte adfærd,
som blev udført af mennesker, der handlede for at bevare eller
genskabe disse demokratiske værdier, hvilket navnlig var
tilfældet i visse medlemsstater under 2. Verdenskrig, som
terroristhandlinger. Rammeafgørelsen kan heller ikke bruges til at
anklage personer, der udøver deres legitime ret til at udtrykke deres
meninger, for terrorisme, selv om de under udøvelsen af en sådan
ret begår lovovertrædelser.
Det fremgår af Justitsministeriets vejledning om
lovkvalitet, pkt. 2.3.5., at det principielle udgangspunkt for lovgivning er,
at selve lovteksten så vidt muligt bør udformes på en
sådan måde, at alle retsspørgsmål løses her,
således at bemærkningerne alene har karakter af uddybning og
præcisering af anvendte udtryk mv. Endvidere fremgår det, at
dette udgangspunkt imidlertid, ud fra en realistisk betragtning, ikke kan
gælde undtagelsesfrit. I visse tilfælde er det ikke praktisk
muligt eller hensigtsmæssigt at udforme en lovbestemmelse, der på
én gang er præcis og samtidig dækkende i alle
henseender.
Efter Justitsministeriets opfattelse er de
begrænsninger, som fremgår af rådserklæringen, af en
karakter, som vanskeligt kan skrives ind i en straffebestemmelse.
Justitsministeriet har i stedet mere udførligt
beskrevet rådserklæringen i bemærkningerne til
lovforslaget, ligesom det i en række besvarelser til Folketingets
Retsudvalg er fremhævet, at rådserklæringen sætter
begrænsninger i den foreslåede bestemmelses
anvendelsesområde. Disse lovforarbejder vil have væsentlig
fortolkningsmæssig betydning for lovens anvendelse i praksis både
for anklagemyndigheden og for domstolene.
Der henvises i øvrigt bl.a. til besvarelserne af
spørgsmål nr. 9, 23, 24, 27, 51 og 101.
4. Om påtalereglen i § 118 a bemærkes
følgende:
Den foreslåede bestemmelse i § 114 er indsat i
straffelovens kapitel 13. Det følger af bestemmelsen i § 118 a, at
påtale for overtrædelse af § 114 og §§ 114 a-114 e kun kan
ske efter justitsministerens beslutning.
Efter bestemmelserne i straffelovens § 110 f og § 118 a er
påtale for overtrædelse af bestemmelserne i straffelovens kapitel
12 og 13 med enkelte undtagelser betinget af justitsministerens
beslutning. Historisk set er påtalereglen begrundet i de særlige
navnlig også internationale hensyn, der ofte vil være
bestemmende for, om påtale skal finde sted. Således er det i
Betænkning afgivet af kommissionen nedsat til at foretage et gennemsyn
af den almindelige borgerlige straffelov fra 1912, side 223,
anført:
»§ 114 [svarer til den gældende § 110 f] stiller som
betingelse for påtale af de i dette kapitel omhandlede forbrydelser, at
dette påbydes af justitsministeren. Da særlige navnlig også
internationale hensyn ofte vil være bestemmende for, om påtale
skal finde sted, er det fundet naturligt, at spørgsmålet om
påtale i disse tilfælde afgøres af den øverste
påtalemyndighed...«
Endvidere skal påtalereglen sikre, at bestemmelserne
i kapitel 12 og 13 ikke får et videre anvendelsesområde end
tilsigtet, jf. herved Betænkning afgivet af udvalget til overvejelse af
forslag til ændringer i borgerlig straffelov, navnlig kapitel 12 og 13
fra 1949, side 41.
Efter Justitsministeriets opfattelse gør de
nævnte hensyn sig også gældende med hensyn til de
foreslåede bestemmelser i §§ 114-114 e.
Hertil kommer, at afgørelsen af, om en handling
falder ind under den foreslåede bestemmelse i § 114, principielt set er
en retlig vurdering - også selv om der naturligvis kan være tale
om en vurdering, der indeholder klare elementer af politisk karakter, jf.
herved besvarelsen af spørgsmål nr. 119. Der vil således
være tale om en vurdering, som er bundet af retlige regler, og som i
sidste ende foretages af domstolene.
På den anførte baggrund finder
Justitsministeriet fortsat, at påtalereglen i forhold til de
foreslåede bestemmelser bør ligge hos justitsministeren.
Justitsministeriet er således ikke enig med professor Ole Espersen i,
at en anvendelse af de foreslåede bestemmelser i praksis »meget nemt
vil kunne blive afhængig af regeringens og folketingsflertallets
farve«.
Der henvises i øvrigt til besvarelserne af
spørgsmål nr. 24, 28 og 80.
Spørgsmål nr. 123:
Er det korrekt forstået, at de i det
foreslåede § 786, stk. 4, 1. pkt., nævnte udbydere ikke skal
være arbejdsgivere, andelsboligforeninger, foreninger og lignende?
Svar:
1. Det fremgår af pkt. 3.1.3.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, at de nærmere regler om
logningspligten vil være af en sådan karakter og
detaljeringsgrad, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at
fastsætte dem ved lov. Samtidig har de tidsmæssige rammer ikke
muliggjort, at der har kunnet skabes klarhed over alle de tekniske aspekter
af forslaget, herunder gennem inddragelse af tele- og internetbranchen.
Indledningsvis bemærkes således, at det ikke
på nuværende tidspunkt er muligt mere detaljeret at oplyse om
indholdet af den påtænkte regulering det vil sige den
regulering, der skal ske i den bekendtgørelse, som skal udstedes i
medfør af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786,
stk. 4, 2. pkt.
Justitsministeriet er på den baggrund indstillet
på forud for udstedelsen af en bekendtgørelse om det
nærmere omfang af logningspligten at orientere Folketingets Retsudvalg
med henblik på, at udvalget kan få mulighed for at drøfte
et udkast til bekendtgørelse.
2. Mere generelt kan det oplyses, at en arbejdsgiver som
anført i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr.
63, jf. L 35 bilag 71 efter Justitsministeriets opfattelse ikke vil
være udbyder af en teletjeneste i forhold til den ansatte, der anvender
en af arbejdsgiverens computere på arbejdspladsen. Det samme må
gælde, hvis den ansatte fra sin bopæl eksempelvis gennem en
såkaldt hjemmearbejdsplads har adgang til virksomhedens
computernetværk og herigennem kan tilslutte sig Internettet.
Det må herved forudsættes, at den ansatte ikke
skal yde betaling til arbejdsgiveren for internetadgangen. I modsat fald kan
arbejdsgiverens formidling af internetadgang ikke siges at have
sammenhæng med varetagelsen af den ansattes arbejdsopgaver, og
arbejdsgiveren vil da kunne sidestilles med andre internetudbydere. Stiller
arbejdsgiveren eksempelvis en computer og et internetabonnement hos en
teleudbyder til den ansattes rådighed, således at tilslutningen
til Internettet ikke sker via arbejdsgiverens computernetværk, vil
pligten til at logge internettrafikken påhvile den
pågældende udbyder, hvis denne i øvrigt er omfattet af
logningspligten.
3. Endvidere fremgår det af den nævnte
besvarelse, at en skole eller et universitet efter Justitsministeriets
opfattelse ikke vil skulle anses som teleudbyder i forhold til elever og
studenter, som anvender uddannelsesinstitutionens computere til
internettrafik og anden elektronisk kommunikation. Her vil tilsvarende
gælde, at der ikke skal foretages logning af den internettrafik, som de
studerende vederlagsfrit foretager via en ekstern tilslutning til
uddannelsesinstitutionens computernetværk.
4. Om andelsboligforeninger, foreninger og lignende skal
foretage logning, vil afhænge af, om foreningen reelt svarer til en
teleudbyder i forhold til brugerne. Dette må som udgangspunkt antages
at være tilfældet, idet der som det fremgår af den
ovenfor nævnte besvarelse af spørgsmål nr. 63 ikke
stilles krav om udbud af offentlige telenet og teletjenester. Det
indebærer, at også udbydere, der kun henvender sig til en
på forhånd afgrænset kundekreds, vil være
omfattet.
Således vil eksempelvis et boligselskab være
at anse som udbyder af en teletjeneste, hvis selskabet mod betaling tilbyder
f.eks. adgang til Internet eller telefon til beboerne. Dette vil som
udgangspunkt gælde uanset, hvor mange brugere boligselskabet udbyder
teletjenesten til.
5. Efter Justitsministeriets opfattelse vil det imidlertid
ikke være hensigtsmæssigt, hvis enhver udbyder af telenet og
teletjenester bliver omfattet af den foreslåede regulering.
I forbindelse med den nærmere
regelfastsættelse efter den foreslåede bestemmelse i § 786, stk.
4, 2. pkt., vil der derfor skulle foretages en hensigtsmæssig
afgrænsning af den omfattede personkreds gennem eksempelvis en
»bagatelgrænse«, hvorefter mindre udbydere ikke generelt skal logge
trafikdata i 1 år.
En sådan »bagatelgrænse« vil ikke være
udtryk for, at de oplysninger, som den pågældende boligforening
ellers ville skulle logge, på forhånd kan siges ikke at ville
være af efterforskningsmæssig interesse i en given sag.
Undtagelsen vil være begrundet i, at en logningspligt for mindre
udbydere må forventes at være forbundet med navnlig
administrative omkostninger, der ikke vil modsvares af det
efterforskningsmæssige behov for logoplysninger fra mindre
udbydere.
Spørgsmål nr. 126:
Hvis ministeren fastsætter en grænse for, hvor
lille en udbyder kan være, bør man så ikke præcisere
det i selve lovteksten?
Svar:
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af
spørgsmål nr. 63, jf. L 35 bilag 71, vil det efter
Justitsministeriets opfattelse ikke være hensigtsmæssigt, at
enhver udbyder af telenet og teletjenester omfattes af den foreslåede
logningspligt. I forbindelse med den nærmere regelfastsættelse
efter den foreslåede bestemmelse i § 786, stk. 4, 2. pkt., vil der
derfor skulle foretages en hensigtsmæssig afgrænsning af den
omfattede personkreds gennem eksempelvis en »bagatelgrænse«, hvorefter
mindre udbydere ikke generelt skal logge trafikdata i 1 år.
Ved vurderingen af spørgsmålet om
fastsættelse af en bagatelgrænse skal der ske en afvejning af
på den ene side hensynet til det efterforskningsmæssige behov for
logoplysninger fra mindre udbydere og på den anden side hensynet til
disse udbyderes økonomiske og administrative omkostninger ved en
logningspligt.
Denne vurdering vil efter Justitsministeriets opfattelse
mest hensigtsmæssigt kunne foretages i forbindelse med
fastsættelse af de nærmere regler om logningspligten, jf. herved
den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, 2. pkt.
Dette hænger sammen med, at der først i
forbindelse med den nærmere tekniske udmøntning vil kunne tages
stilling til, hvilke bestemte trafikdata der skal omfattes af
logningspligten, og at der således først herefter kan foretages
en vurdering af omkostningerne for den enkelte udbyder.
Som det fremgår af pkt. 3.1.3.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, vil de nærmere regler om
logningsforpligtelsen være af en sådan karakter og
detaljeringsgrad, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at
fastsætte dem ved lov. Dette gælder også med hensyn til
overvejelserne om udformning af en bagatelgrænse.
Endvidere vil det være ganske omstændeligt at
skulle fremsætte lovforslag, når der måtte vise sig behov
for justering af disse regler, der i væsentligt omfang vil være
af teknisk karakter. Her vil det være mere smidigt, at justeringerne
kan foretages ved ændring af en bekendtgørelse.
Samtidig har de tidsmæssige rammer for udarbejdelsen
af lovforslaget ikke muliggjort, at der har kunnet skabes klarhed over alle
de tekniske aspekter af forslaget, herunder gennem inddragelse af tele- og
internetbranchen. Behovet for regulering vil skulle vurderes i lyset af de
praktiske og tekniske muligheder, der ikke har kunnet afklares endeligt inden
for den korte tidsfrist.
Justitsministeriet forudsætter som anført i
bemærkningerne til lovforslaget, at tele- og internetbranchen inddrages
i forbindelse med regelfastsættelsen i forbindelse med udnyttelse af
bemyndigelsen.
Endvidere vil Justitsministeriet som anført i
besvarelsen af spørgsmål nr. 123 være indstillet
på forud for udstedelsen af en bekendtgørelse, der indeholder en
nærmere regulering af logningspligtens udstrækning mv., at
orientere Folketingets Retsudvalg med henblik på, at udvalget kan
få mulighed for at drøfte et udkast til
bekendtgørelse.
Spørgsmål nr. 127:
I forlængelse af svaret på
spørgsmål 63, jf. bilag 71, bedes ministeren oplyse, om det er
korrekt forstået, at følgende ikke vil blive omfattet af pligten
til at foretage logning:
a) virksomheder, der udbyder teletjenester (internetadgang) til
ansatte, hvad enten dette sker på arbejdspladsen eller på en
computer i den ansattes hjem,
b) skoler, universiteter og andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder
teletjenester (internetadgang) til elever/studerende, hvad enten dette sker
på arbejdspladsen eller på en computer i elevens/den studerendes
hjem,
c) udbydere af telenet og teletjenester under et vist antal (en
bagatelgrænse), f.eks. en andelsboligforening med 20 lejligheder,
d) forskellige tjenester, der af tekniske grunde ikke kan foretage
logning, f.eks. teksttelefonen, og forskellige tjenester, der er lukkede,
f.eks. beredskabsnet, overvågning af produktionsanlæg,
luftbåren radio- og tv-broadcast?
Ministeren bedes endvidere oplyse, om den forventede
bagatelgrænse vil ligge omkring 100 eller 1.000 eller 10.000 eller
100.000 tilsluttede brugere.
Svar:
For så vidt angår spørgsmålet om
logningspligt for arbejdsgivere, uddannelsesinstitutioner og foreninger
henvises til besvarelsen af spørgsmål nr. 123.
Som det fremgår af besvarelsen af
spørgsmål nr. 63, jf. L 35 bilag 71, vil der også i
forbindelse med den tekniske udmøntning af logningskravet være
behov for nærmere at overveje spørgsmålet om en
teknologispecifik afgrænsning af logningsforpligtelsen. I udtalelsen
fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, der er gengivet i
besvarelsen af spørgsmål nr. 63, er der angivet en række
eksempler på teletjenester, der eventuelt vil blive fritaget for
logningspligten i forbindelse med den nærmere regelfastsættelse.
Formålet med en sådan nærmere
overvejelse vil være at undersøge, hvor det som følge af
tjenestens tekniske konstruktion ikke vil være hensigtsmæssigt
eller tjene til opfyldelse af lovforslagets formål om styrkelse af
politiets efterforskningsmuligheder at kræve logning af trafikdata.
I de tilfælde, hvor logning ikke er teknisk mulig,
vil der ikke blive opstillet krav herom.
For så vidt angår fastsættelsen af en
»bagatelgrænse« er det ikke på nuværende tidspunkt muligt
nærmere at angive, hvor undergrænsen for antallet af tilsluttede
brugere bør gå. Afgørelsen af dette
spørgsmål vil, som det i øvrigt fremgår af
besvarelsen af spørgsmål nr. 126, afhænge af den
nærmere tekniske udmøntning af logningsforpligtelsen.
Justitsministeriet forudsætter som anført i bemærkningerne
til lovforslaget, at tele- og internetbranchen inddrages i forbindelse med
regelfastsættelsen i forbindelse med udnyttelse af bemyndigelsen.
Efter Justitsministeriets foreløbige vurdering
må det imidlertid antages, at bagatelgrænsen vil komme til at
ligge nærmere omkring 100 tilsluttede brugere end omkring de 1.000,
10.000 eller 100.000, der er anført i spørgsmålet. Om
bagatelgrænsen inden for disse rammer skal fastsættes ved f.eks.
30, 50 eller 100 tilsluttede brugere, vil bl.a. afhænge af de kommende
drøftelser med tele- og internetbranchen.
Spørgsmål nr. 128:
Ministeren bedes oplyse, om der vil være forskel
på, hvilke teleudbydere der efter den foreslåede § 786, stk. 4,
vil blive pålagt registreringspligt, og hvilke teleudbydere, der efter
den foreslåede § 786, stk. 5, vil blive pålagt at yde praktisk
bistand til politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden,
herunder om det kun vil være virksomheder, der har teletjeneste som
hovederhverv eller i hvert fald en væsentlig del af deres
omsætning, som vil blive pålagt at skulle have
døgnberedskab til at hjælpe politiet efter § 786, stk. 5.
Svar:
1. Pligten til at bistå politiet ved
gennemførelse af indgreb i meddelelseshemmeligheden herunder ved at
etablere aflytning af telefonsamtaler mv., ved at give de i § 780, stk. 1,
nr. 3 og 4, nævnte oplysninger samt ved at tilbageholde og udlevere
forsendelser påhviler efter den gældende bestemmelse i
retsplejelovens § 786, stk. 1, postvirksomheder og udbydere af offentlige
telenet og teletjenester.
Efter den foreslåede ændring af § 786, stk. 1,
vil pligten til at yde bistand i forbindelse med indgreb i
meddelelseshemmeligheden blive udvidet til at gælde for alle udbydere
af telenet og teletjenester, herunder eksempelvis udbydere, der henvender sig
til et på forhånd afgrænset kundesegment. Dette
hænger sammen med, at også udbydere af ikke-offentlige telenet og
teletjenester vil blive omfattet af logningspligten. Der er derfor behov for
at opstille en pligt for også disse udbydere til at give politiet
oplysninger mv. i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden.
2. Der vil ikke nødvendigvis være sammenfald
mellem den gruppe af udbydere, der har pligt til at foretage logning efter §
786, stk. 4, og de udbydere, der omfattes af de nærmere regler om
praktisk bistand til politiet i forbindelse med indgreb i
meddelelseshemmeligheden. Dette hænger sammen med, at pligten til at
bistå politiet i forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden
fortsat vil gælde også i forhold til anden bistand end udlevering
af logoplysninger og dermed også for udbydere, der ikke vil
være forpligtede til at foretage logning.
De nærmere regler om samarbejde mellem politiet og
udbyderne efter § 786, stk. 5, skal således ses i sammenhæng med
den almindelige pligt for udbyderne til at bistå politiet efter § 786,
stk. 1.
Eksempelvis vil det kunne være nødvendigt at
fastsætte regler for eventuelt praktisk samarbejde mellem politiet og
de udbydere, der måtte falder under en »bagatelgrænse« i forhold
til logningsforpligtelsen, jf. herved besvarelsen af spørgsmål
nr. 127 med omtale af den såkaldte bagatelgrænse. Selv om disse
udbydere ikke løbende vil skulle foretage logning af trafikdata efter
§ 786, stk. 4, kan der således på andre områder være
behov for, at de som teleudbydere kan bistå politiet. Det kan f.eks.
være i forbindelse med en konkret anmodning om fremadrettet
aflytning.
3. Der vil ikke nødvendigvis skulle stilles de
samme krav til alle udbydere i forbindelse med den nærmere
fastsættelse af regler om udbydernes praktiske bistand til politiet i
forbindelse med indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Efter den foreslåede bestemmelse i § 786,
stk. 5, vil der eksempelvis kunne fastsættes regler, der sikrer
politiet mulighed for at kunne komme i kontakt med teleselskaberne hele
døgnet. Der vil også kunne opstilles regler om
sikkerhedsgodkendelse af personale.
Som det også fremgår af pkt. 3.2.1. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget, kan sådanne regler dog
ikke være mere vidtgående, end formålet tilsiger. Ved
fastsættelse af regler om udvidet adgang til at rette henvendelse til
selskaberne vil der således skulle foretages en afvejning mellem
på den ene side det efterforskningsmæssige behov for at kunne
rette henvendelse uden for almindelig arbejdstid og på den anden side
de økonomiske konsekvenser for selskaberne af en sådan ordning.
Der vil ikke altid være behov for at kræve, at der er personale
til stede hele døgnet i teleselskabet. Alt efter behov vil der kunne
være tale om en vagtordning, hvor politiet har adgang til at rette
henvendelse til bestemte medarbejdere i det pågældende
teleselskab, der kan sørge for det videre fornødne i forhold
til gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden.
I forbindelse med den nærmere tekniske
udmøntning af logningspligten kan det således vise sig, at
omfanget af politiets behov for døgnet rundt at kunne komme i kontakt
med mindre udbydere, eksempelvis boligforeninger, ikke vil stå i
rimeligt forhold til de økonomiske og administrative konsekvenser for
udbyderen ved en sådan ordning.
Man kunne i stedet forestille sig, at det her vil
være tilstrækkeligt, at det blot sikres, at der hos de mindre
udbydere er udpeget en bestemt person, som politiet kan kontakte, eksempelvis
den netværksansvarlige, og at der ikke opstilles krav om bestemte
træffetider mv.
Spørgsmål nr. 129:
Vil teleudbyderne kunne nøjes med at have de
nødvendige oplysninger (f.eks. a) registrering af IP-nr., der har
været på nettet, b) registrering af, hvilken pc det
pågældende IP-nr. har været tilknyttet på det
pågældende tidspunkt, c) registrering af, hvilken bruger der har
brugt den pågældende pc på det pågældende
tidspunkt) registreret forskellige steder, eller skal oplysninger om
trafikdata for den enkelte bruger være samlet ét sted,
således at teleudbyderne vil være nødt til at anskaffe
særlige programmer til dette?
Svar:
Justitsministeriet forventer ikke, at det vil være
nødvendigt at stille nærmere krav til udbydernes løbende
opbevaring af trafikdata. Der må herved lægges vægt
på, at politiet kun i et meget begrænset omfang navnlig i de
konkrete tilfælde, hvor der i medfør af retsplejelovens regler
kan blive tale om indgreb i meddelelseshemmeligheden mv. vil have behov for
at få adgang til loggede oplysninger. På den anden side må
det imidlertid kræves, at de udbydere, der skal foretage logning,
også er i stand til i disse konkrete tilfælde at levere
logoplysningerne inden for et tidsrum, der er rimeligt i forhold til det
efterforskningsmæssige behov. Samtidig må udbyderen være i
stand til at levere oplysningerne i et læsbart format.
Politiet skal således ikke være henvist til at
modtage oplysningerne i en sådan opdelt form fra flere datakilder, at
oplysningerne ikke umiddelbart kan bruges til formålet. Også
retssikkerhedsmæssige hensyn til de personer, om hvilke trafikdataene
kan indeholde oplysninger, taler for, at teleudbyderne skal levere dataene
på en måde, der ikke skaber tvivl om det reelle indhold af de
loggede oplysninger.
Selve logningen bør således kunne ske
på den måde, der passer den enkelte udbyder bedst, når blot
udbyderen er i stand til at opfylde forpligtelsen til at bistå politiet
ved gennemførelsen af indgreb i meddelelseshemmeligheden.
Spørgsmål nr. 131:
I forlængelse af svar på
spørgsmål nr. 83, jf. bilag 75, bedes ministeren oplyse,
hvorvidt alene det faktum, at en organisation/person står på
EU’s, USA’s eller andres lister, vil være nok til, at
politiet i Danmark kan iværksætte en efterforskning?
Svar:
1. EU har i forbindelse med Rådets forordning (EF)
nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger
mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe
terrorisme og Rådets fælles holdning af 27. december 2001 om
anvendelse af specifikke foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme
(2001/931/FUSP) opstillet lister over personer, grupper og enheder, der er
involveret i terrorhandlinger.
Det fremgår af den fælles holdnings artikel 1,
stk. 3, (som der også henvises til i forordningen), hvad der skal
forstås ved en terrorhandling og en terroristgruppe. Disse definitioner
er identiske med definitionen i EU-rammeafgørelsen om bekæmpelse
af terrorisme.
Retsvirkningen af, at en organisation optages på
terrorlisterne, vil bl.a. være, at medlemsstaterne har pligt til at
indefryse midler tilhørende organisationen.
2. L 35 indeholder bl.a. bestemmelser om terrorisme og
finansiering af terrorisme. Disse bestemmelser kriminaliserer
terrorhandlinger samt direkte eller indirekte finansiering af
terrorhandlinger.
Den foreslåede terrorbestemmelse i straffelovens §
114 er formuleret så tæt op ad EU’s rammeafgørelse om
bekæmpelse af terrorisme som muligt for at sikre en fuldstændig
gennemførelse af rammeafgørelsen.
Der er som nævnt sammenfald i definitionerne af
begreberne terrorhandlinger og terroristgruppe i henholdsvis forordningen,
den fælles holdning, rammeafgørelsen og L 35. Selv om den
umiddelbare konsekvens af, at en organisation optages på EU-listerne i
dag er begrænset til de retsvirkninger, der følger af den
fælles holdning og forordningen, så vil dette sammenfald efter
vedtagelsen af L 35, som gennemfører rammeafgørelsen, bevirke,
at dansk politi må vurdere, om der inden for rammerne af retsplejeloven
er anledning til at indlede efterforskning her i landet af forhold, der
knytter sig til den pågældende organisation. Efter
retsplejelovens § 742, stk. 2, iværksætter politiet således
efter anmeldelse eller af egen drift efterforskning, når der er rimelig
formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det
offentlige, er begået.
3. Det forhold, at en udenlandsk politimyndighed
måtte sætte en organisation på en national terrorliste,
indebærer ikke automatisk, at dansk politi vil iværksætte
efterforskning i forhold til f.eks. danske medlemmer af organisationen.
Dette kan imidlertid sammenholdt med politiets
eksisterende viden om organisationen være tilstrækkeligt til,
at politiet af egen drift iværksætter en efterforskning af, om et
strafbart forhold er begået.
4. I tilfælde, hvor der i overensstemmelse med det
anførte foretages en politimæssig efterforskning her i landet,
vil det herefter være op til anklagemyndigheden at vurdere, om der
bør rejses tiltale i sagen. En beslutning om at rejse tiltale efter de
foreslåede bestemmelser i §§ 114-114 b vil skulle træffes af
justitsministeren, jf. straffelovens § 118 a.
Spørgsmål nr. 147:
Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 7. maj 2002
fra IT-Brancheforeningen, jf. L 35 bilag 120.
Svar:
1. Henvendelsen fra IT-Brancheforeningen vedrører
spørgsmålet om, hvilke nærmere oplysninger der vil blive
omfattet af den foreslåede logningspligt i retsplejelovens § 786, stk.
4.
Det fremgår af pkt. 3.1.3.3. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, at de nærmere regler om
logningspligten vil være af en sådan karakter og
detaljeringsgrad, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at
fastsætte dem ved lov. Samtidig har de tidsmæssige rammer ikke
muliggjort, at der har kunnet skabes klarhed over alle de tekniske aspekter
af forslaget, herunder gennem inddragelse af tele- og internetbranchen.
Indledningsvis bemærkes således, at det ikke
på nuværende tidspunkt er muligt mere detaljeret at oplyse om
indholdet af den påtænkte regulering det vil sige den
regulering, der skal ske i den bekendtgørelse, som skal udstedes i
medfør af den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786,
stk. 4, 2. pkt.
Justitsministeriet er på den baggrund som
anført i Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr.
123, jf. L 35 bilag 123 indstillet på forud for udstedelsen af en
bekendtgørelse om det nærmere omfang af logningspligten at
orientere Folketingets Retsudvalg med henblik på, at udvalget kan
få mulighed for at drøfte et udkast til
bekendtgørelse.
2. Mere generelt kan det oplyses, at IT-Brancheforeningens
forslag om, at den foreslåede logningspligt bør begrænses
til at omfatte oplysninger, der i forvejen registreres med henblik på
debitering, efter Justitsministeriets opfattelse ikke ville dække det
efterforskningsmæssige behov for trafikdata.
Som det fremgår af pkt. 3.1.1.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget, gælder der efter § 30 i
bekendtgørelsen om udbud af telenet og teletjenester som udgangspunkt
et krav om sletning eller anonymisering af trafikdata efter samtalens
afslutning. Fra udgangspunktet gøres der visse undtagelser. Det er
således tilladt at behandle og opbevare trafikdata med henblik på
debitering af slutbrugere og afregning for samtrafik.
En sådan behandling og opbevaring er tilladt indtil
udløbet af den lovhjemlede forældelsesfrist for de omhandlede
gældsforpligtelser og afregninger det vil sige i indtil 5
år.
IT-Brancheforeningens forslag ville indebære, at det
kun var de oplysninger, der i dag registreres og opbevares, der fremover
pligtmæssigt skulle logges.
Imod en sådan ordning taler, at det er forskelligt
fra udbyder til udbyder, hvilke oplysninger der logges. Det hænger
sammen med, at det i dag er op til den enkelte teleudbyder inden for rammerne
af udbudsbekendtgørelsens § 30 at afgøre, om og i hvilket
omfang trafikdata opbevares.
Endvidere kan der være et
efterforskningsmæssigt behov for logoplysninger, der i dag ikke kan
registreres og opbevares efter den gældende telelovgivning, fordi de
ikke skal anvendes med henblik på debitering. F.eks. kan det
nævnes, at der i forbindelse med såkaldte flat rate-produkter,
hvor kunden betaler et fast beløb for teletjenesten uanset forbrug,
ikke vil være behov og dermed ifølge IT-Brancheforeningens
forslag heller ikke mulighed for at logge trafikdata.
Justitsministeriet kan derfor ikke støtte den af
IT-Brancheforeningen foreslåede definition af trafikdata.
3. Om de oplysninger, der i forvejen registreres og
opbevares, anfører IT-Brancheforeningen, at der bliver tale om at
udstrække opbevaringsperioden.
Dette er Justitsministeriet ikke enig i. Den
pligtmæssige opbevaringsperiode vil være begrænset til 1
år, mens oplysninger, der logges med henblik på debitering, kan
gemmes i indtil 5 år. Så vidt Justitsministeriet er orienteret,
gemmes oplysningerne i dag faktisk ofte i 5 år med henblik på
sikre dokumentation i forbindelse med behandling af mulige regningsklager
mv.
4. IT-Brancheforeningen anfører, at afsender- og
modtageroplysninger i elektronisk post findes i den del af det elektroniske
brev, der også indeholder brevets overskrift/emnefelt. Foreningen
mener, at der på denne baggrund bliver tale om at logge indholdet af
kommunikationen.
Hertil bemærkes, at det af f.eks. pkt. 1.2. i de
almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at der alene
vil blive tale om registrering og opbevaring af trafikdata og ikke af selve
indholdet af kommunikationen.
Som det fremgår af Justitsministeriets besvarelse af
spørgsmål nr. 104, jf. L 35 bilag 83, må emnerubrikken i
et elektronisk brev anses for at være en indholdsmæssig
oplysning. Der vil således ikke blive stillet krav om logning af
indholdet af emnerubrikken.
5. IT-Brancheforeningen udtrykker bekymring for, at der
vil blive stillet krav om logning af oplysninger om, hvilken sendemast en
tændt mobiltelefon benytter, selv om telefonen ikke anvendes til
kommunikation.
Efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens §
786, stk. 4, skal udbyderne logge oplysninger om teletrafik. Logning af
oplysninger om, hvilken sendemast en tændt mobiltelefon har forbindelse
til, når den ikke anvendes til kommunikation, er efter
Justitsministeriets opfattelse ikke en oplysning om teletrafik i denne
bestemmelses forstand. Justitsministeriet agter således ikke i
forbindelse med den nærmere tekniske udmøntning af
logningsforpligtelsen at stille krav om logning af disse data.
6. IT-Brancheforeningen anbefaler en definition af
trafikdata, der svarer til den, som findes i forslag til EU-direktiv om
behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den
elektroniske kommunikationssektor (KOM(2000) 385), jf. Rådets
fælles holdning af 21. januar 2002. Denne definition af trafikdata
omfatter data som behandles med henblik på overføring af
kommunikation i et elektronisk kommunikationsnet eller debitering heraf.
Direktivforslaget er omtalt under pkt. 3.1.1.2. i de almindelige
bemærkninger til lovforslaget.
Efter Justitsministeriets opfattelse er definitionen i
direktivforslaget så bred, at den ikke reelt ville bidrage til at
afgrænse begrebet »oplysninger om teletrafik«, der er anvendt i
lovforslaget.
Efter Justitsministeriets opfattelse omfatter
EU-definitionen eksempelvis oplysninger om, hvilke sendemaster en
mobiltelefon har forbindelse til, selv om den ikke anvendes til
kommunikation. Som det fremgår af pkt. 5 ovenfor, vil disse oplysninger
ikke være omfattet af logningspligten.
Justitsministeriet er ikke enig med IT-Brancheforeningen
i, at EU-definitionen må antages at ville udgøre et fælles
grundlag for det internationale politisamarbejde på området i de
kommende år. Direktivforslaget vedrører harmonisering af
reglerne på det telepolitiske område og har et
forbrugerbeskyttende sigte. For så vidt angår
kriminalitetsbekæmpelse lægges der i direktivudkastets artikel 15
op til en videreførelse af de gældende EU-regler på
området, hvorefter medlemsstaterne selv kan beslutte at fravige
direktivets regler, når det sker af hensyn til bl.a. forebyggelse,
efterforskning, afsløring og retsforfølgning i
straffesager.
Spørgsmål nr. 148:
Kan sikkerhedskriterier vedrørende
logningsbestemmelserne m.m. indskrives i selve loven? I givet fald hvordan?
Er der bestemmelser i persondataloven, herunder om Datatilsynets kompetence,
som kan være til vejledning for fastsættelse af
sikkerhedskriterier?
Svar:
De oplysninger om teletrafik, der som følge af den
foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 786, stk. 4, skal
registreres og opbevares, må efter omstændighederne betragtes som
personoplysninger omfattet af persondataloven.
Når udbydere af telenet og teletjenester foretager
logning mv. efter den foreslåede bestemmelse i retsplejeloven, skal
denne logning mv. således ske i overensstemmelse med persondatalovens
regler, for så vidt der ikke er fastsat særlige regler i anden
lovgivning, herunder telelovgivningen. Det følger af persondatalovens
§ 41, stk. 3, at den dataansvarlige skal træffe de fornødne
tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at oplysninger
hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller
forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller
i øvrigt behandles i strid med loven. Tilsvarende gælder for
databehandlere.
Efter persondatalovens § 58, stk. 1, påser
Datatilsynet af egen drift eller efter klage fra en registreret, at
behandlingen finder sted i overensstemmelse med loven og regler udstedt i
medfør af loven.
Datatilsynet kan endvidere i medfør af
persondatalovens § 59, stk. 3, påbyde en privat dataansvarlig at
træffe bestemte tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger
mod, at der behandles oplysninger, som ikke må behandles, at
oplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes
eller forringes, samt mod, at de kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges
eller i øvrigt behandles i strid med loven.
Undladelse af at efterkomme et eventuelt påbud
meddelt i medfør af persondatalovens § 59, stk. 3, er
strafsanktioneret, jf. persondatalovens § 70, stk. 1, nr. 6.
Telelovgivningen indeholder ligeledes bestemmelser om, at
teleudbydere skal træffe visse sikkerhedsforanstaltninger.
Da der i såvel persondataloven som i
telelovgivningen er fastsat regler, der regulerer spørgsmålet
om, hvilke sikkerhedsforanstaltninger udbydere af telenet og teletjenester
skal træffe i forbindelse med den logning mv., som følger af den
foreslåede bestemmelse i retsplejeloven, finder Justitsministeriet ikke
grundlag for at fastsætte yderligere sikkerhedskriterier i loven.
Spørgsmål nr. 150:
Ad svaret på spørgsmål 121, jf.
bilag 111
Finder ministeren ikke under henvisning til
præamblen til Rådets rammeafgørelse, jf. bilag 15, at
det skal have betydning, om en handling har været rettet mod en
besættelsesmagt mv.?
Svar:
Som det fremgår af besvarelsen af
spørgsmål nr. 121, er det nødvendigt for at
afgøre, om en handling er omfattet af den foreslåede bestemmelse
i § 114, at foretage en samlet vurdering af alle sagens elementer. I denne
vurdering vil det bl.a. i lyset af den nævnte
rådserklæring skulle indgå, om en handling i givet fald
har været rettet mod en besættelsesmagt m.v.
Bilag 3
Præamblen til Rådets rammeafgørelse af
6. december 2001 om bekæmpelse af terrorisme
Optrykt efter ønske fra S, V, KF, SF, RV og EL
Referat af samlingen den 6/12-01 i Rådet for Den
Europæiske Union om forslag til rammeafgørelse om
bekæmpelse af terrorisme
REFERAT
af samlingen den: 6. december 2001
i: Rådet
Tidl. dok. nr.: 14845/01 DROIPEN 103 CATS 49 + ADD 1
Komm. forsl. nr.: KOM(2001) 521 endelig
Vedr.: Forslag til Rådets rammeafgørelse om bekæmpelse
af terrorisme
Rådet konstaterede, at der var foreløbig
enighed om teksten i bilaget med forbehold af et parlamentarisk
undersøgelsesforbehold fra den svenske, danske og irske delegation og
en fornyet høring af Europa-Parlamentet.
Forslag til
RÅDETS RAMMEAFGØRELSE
om bekæmpelse af terrorisme
DEN EUROPÆISKE UNION HAR
under henvisning til traktaten om Den Europæiske
Union, særlig artikel 29, artikel 31, litra e), og artikel 34, stk. 2,
litra b),
under henvisning til forslag fra Kommissionen 1
under henvisning til udtalelse fra
Europa-Parlamentet 2 og
ud fra følgende betragtninger:
(0) Den Europæiske Union bygger på de universelle
værdier: menneskets værdighed, frihed, lighed og solidaritet,
respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende
frihedsrettigheder; den bygger på princippet om demokrati og
retsstatsprincippet, der alle er principper, som medlemsstaterne har til
fælles.
Terrorisme er en af de groveste overtrædelser [...] af disse
principper. I Gomera-erklæringen, der blev vedtaget på et
uformelt rådsmøde den 14. oktober 1995, fastslås det, at
terrorisme udgør en trussel for demokratiet, den frie udøvelse
af menneskerettighederne og den økonomiske og sociale
udvikling.
__________________
1
EFT C
2
EFT C
(2) Alle eller nogle af medlemsstaterne har ratificeret en række
konventioner om terrorisme. I Europarådets konvention af 27. januar
1977 om bekæmpelse af terrorisme1 fastslås det, at
terrorhandlinger ikke anses for politiske forbrydelser eller for
forbrydelser, der har forbindelse med politiske forbrydelser, eller for
forbrydelser, der udspringer af politiske motiver. FN har vedtaget
konventionen af 15. december 1997 til bekæmpelse af terrorbombninger og
konventionen af 9. december 1999 til bekæmpelse af finansiering af
terrorisme. Der forhandles for øjeblikket i FN-regi om et udkast til
en global konvention om bekæmpelse af terrorisme.
(3)2 På EU-plan har Rådet vedtaget Rådets
og Kommissionens handlingsplan for, hvorledes Amsterdam-traktatens
bestemmelser om indførelse af et område med frihed, sikkerhed og
retfærdighed bedst kan gennemføres3 den 3. december
1998, Rådets konklusioner af 20. september 2001 samt Det
Europæiske Råds handlingsplan af 21. september 2001
vedrørende terrorisme. Terrorisme blev nævnt i konklusionerne
fra Det Europæiske Råds møder i Tammerfors den 15.-16.
oktober 19994 og i Santa María da Feira den 19. -20. juni
20005. Terrorisme nævnes desuden i Kommissionens meddelelse
til Rådet og Europa-Parlamentet med den halvårlige
ajourføring af resultattavlen vedrørende fremskridt hen imod
oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i
EU (anden halvdel af 2000)6 . Europa-Parlamentet vedtog desuden en
henstilling den 5. september 2001 om bekæmpelse af terrorisme. Den 30.
juli 1996 gjorde de førende industrialiserede lande (G7) og Rusland
sig på et møde i Paris til talsmænd for 25
foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme.
_________________________________
1 ETS nr. 90.
2
Den juridiske tjeneste har oplyst, at præamblen
kræver en »redaktionel bearbejdning«.
3
EFT C 19 af 23. januar 1999, s. 1.
4
http://ue.eu.int/en/Info/eurocouncil/index.htm.
5
http://ue.eu.int/en/Info/eurocouncil/index.htm.
6
KOM(2000) 782 endelig.
(4) Den Europæiske Union har truffet adskillige specifikke
foranstaltninger til bekæmpelse af terrorisme og organiseret
kriminalitet som f.eks.: Rådets afgørelse af 3. december 1998,
hvorved det pålægges Europol at beskæftige sig med
strafbare handlinger, som er blevet begået, eller som det må
antages vil blive begået i forbindelse med terroristiske aktiviteter,
der er rettet mod personers liv og legeme, mod den personlige frihed eller
mod ejendom1 ; den fælles aktion 96/610/RIA af 15. oktober
1996, vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i traktaten om
Den Europæiske Union, om oprettelse og førelse af et register
over sagkundskab med hensyn til bekæmpelse af terrorisme for at lette
samarbejdet om bekæmpelse af terrorisme mellem Den Europæiske
Unions medlemsstater2 ; den fælles aktion 98/428/RIA af 29.
juni 1998, vedtaget af Rådet på grundlag af artikel K.3 i
traktaten om Den Europæiske Union, om oprettelse af et europæisk
retligt netværk3 med ansvar for spørgsmål
vedrørende terrorhandlinger (særlig artikel 2); den fælles
aktion 98/733/RIA af 21. december 1998, vedtaget af Rådet på
grundlag af artikel K.3 i traktaten om Den Europæiske Union, om at
gøre det strafbart at deltage i en kriminel organisation i Den
Europæiske Unions medlemsstater4 samt Rådets
henstilling af 9. december 1999 vedrørende samarbejde om
bekæmpelse af finansieringen af terroristgrupper5.
(5) Definitionerne af terrorhandlinger bør tilnærmes
hinanden i alle medlemsstaterne, herunder definitionerne af strafbare
handlinger med relation til terroristgrupper. For fysiske og juridiske
personer, der har begået eller er ansvarlige for sådanne
handlinger, bør der desuden fastsættes straffe og sanktioner,
som afspejler den grove karakter af disse handlinger.
(6) Det bør betragtes som en skærpende omstændighed,
at den strafbare handling er af særlig grusom karakter, at den er
begået mod flere personer eller mod personer, der er særlig udsat
for at blive ofre for terrorhandlinger.
________________________________________
1 EFT C 26 af 30.1.1999, s. 22.
2
EFT L 273 af 25.10.1996.
3
EFT L 191 af 7.7.1998, s. 4.
4
EFT L 351 af 29.12.1998, s. 1.
5
EFT C 373 af 23.12.1999, s. 1.
(7) Der skal fastsættes bestemmelser om straffemyndighed for at
sikre, at en terrorhandling kan retsforfølges effektivt.
(8) Ofre for terrorhandlinger er sårbare, og det er derfor
nødvendigt at træffe særlige forholdsregler for deres
vedkommende.
(9) Målene for den foreslåede aktion kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne alene og kan derfor
på grund af behovet for gensidighed bedre gennemføres på
EU-plan; EU kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med
subsidiaritetsprincippet. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet
går denne rammeafgørelse ikke ud over, hvad der er
nødvendigt for at nå disse mål.
(10) Denne rammeafgørelse respekterer de grundlæggende
rettigheder, således som de garanteres ved den europæiske
konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende
frihedsrettigheder, og således som de følger af medlemsstaternes
fælles forfatningsmæssige traditioner, som generelle principper
for fællesskabsretten. EU overholder de principper, der anerkendes i
artikel 6, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union, og som
afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende
rettigheder, særlig kapitel VI. Intet i denne rammeafgørelse kan
fortolkes på en måde, som indskrænker eller er til hinder
for de grundlæggende frihedsrettigheder som f.eks. strejkeret,
forsamlings-, forenings- eller ytringsfrihed og herunder retten til sammen
med andre at oprette fagforeninger og blive medlem af fagforeninger for at
forsvare sine interesser og den hertil knyttede ret til at demonstrere.
(11)Denne rammeafgørelse fastsætter ikke regler for
væbnede styrkers aktiviteter under væbnede konflikter som
defineret i humanitær folkeret, og som er omfattet af denne ret, og
aktiviteter udført af en medlemsstats væbnede styrker som led i
deres officielle funktioner, for så vidt disse aktiviteter er omfattet
af andre internationale retsregler
VEDTAGET FØLGENDE RAMMEAFGØRELSE:
Bilag 4
Henvendelse af 8. april 2002 fra professor, dr.jur. Ole
Espersen
Optrykt efter ønske fra SF og EL
Københavns Universitet, Det Juridiske Fakultet
Det Retsvidenskabelige Institut B
Studiegården
Studiestræde 6
1455 København K
35 32 32 22/35 32 26 26
Fax: 35 32 32 01
Professor, dr. jur. Ole Espersen
Direkte tlf.: 35 32 31 26, e-mail: Ole.Espersen@jur.ku.dk
8. april 2002
Folketingets Retsudvalg
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Om terrorismedefinitionen og
tiltalebeføjelser.
Regeringens forslag til indføjelse af specielle
terrorisme-paragraffer i straffeloven har medført kritik fra en
række af de myndigheder, der har haft lejlighed til at udtale sig over
lovforslaget. Man har således kritiseret terrorismebegrebets vaghed og
de betydelige afgrænsningsproblemer, der vil opstå. Kritikken
fremføres f.eks. af rigsadvokaten, rigspolitichefen,
politidirektøren i København, Advokatrådet,
Landsforeningen af beskikkede advokater og Det Danske Center for
Menneskerettigheder. En række af de nævnte fremhæver, at
definitionen jo vil omfatte angreb på ethvert lands økonomiske
eller sociale strukturer uanset det pågældende lands styreform,
og som eksempler påpeges, at ANCs kamp mod apartheidstyret i Sydafrika
måtte betegnes som terrorisme efter det foreliggende lovforslag.
Justitsministeriet har afslået at foretage ændringer med to
begrundelser.
Den ene begrundelse er at tiltale i anledning af
overtrædelse af bestemmelserne er betinget af Justitsministerens
beslutning, som træffes under sædvanligt »parlamentarisk ansvar«
og man skriver videre, at »med denne påtaleregel vil det kunne sikres,
at der ikke rejses tiltale i sager, hvor der foreligger materiel atypicitet
eller sager omfattet af en EU-rådserklæring « der omtales
nedenfor.
Man erkender altså for så vidt, at der er tale
om en noget vag og elastisk bestemmelse det der i folkemunde undertiden
kaldes en gummiparagraf. Men man finder dette forsvarligt, fordi beslutningen
om at bruge eller ikke bruge bestemmelsen (hvor overtrædelse jo kan
koste livsvarigt fængsel) træffes af et politisk organ, nemlig
Justitsministeren.
Altså: til gengæld for en meget politisk
betonet bestemmelse, der er ret så vag og ubestemt, lover man at den
alene vil blive brugt efter en politisk beslutning.
Dette forekommer ikke at være særlig
betryggende. Husk hvordan de politiske holdninger var splittet til ANC-styret
i Sydafrika. Nogle partier støttede varmt apartheid og anså ANC
for terrorister mens andre støttede ANC, som kæmpede for
demokrati og afskaffelse af racediskrimination. Det er næsten at
overspille tilliden til det parlamentariske/juridiske regime i vort land at
anse dette for at være en ideel løsning oven i købet en
der skal sikre den korrekte brug af straffelovens mest alvorlige paragraffer.
En brug, der meget nemt vil kunne blive afhængig af regeringens og
folketingsflertallets farve.
Jeg tror i øvrigt at dette strider mod ministeriets
egen vejledning i lovens udarbejdelse, hvor det bl.a. hedder: »En
bestemmelse, der definerer en forbrydelse, skal således være
tilstrækkelig klar og præcis. Borgerne skal med en rimelig grad
af sikkerhed kunne forudse, hvilke handlinger og undladelser der vil kunne
medføre strafansvar«. Denne vejledning er udtrykkeligt af ministeriet
motiveret med, at loven ellers ville kunne komme i strid med Den
europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 7. Kunne vi mon i
påkommende tilfælde forsvare os mod manglende præcision med
at det jo til gengæld er ministeren der beslutter om tiltale skal
rejses?
Og hvad vil det i øvrigt sige at ministerens
afgørelse træffes under parlamentarisk ansvar? Reelt betyder
det, at afgørelsen træffes eller kan træffes af et flertal
i Folketinget. Folketingsmedlemmer har realpolitisk med rette den
opfattelse at det en minister kan gøre, kan de også forlange at
han gør eller lader være med at gøre. Det kan
føre til pression mod Justitsministeren noget der jo unægtelig
ikke er ukendt. Det forekommer mig at Folketingets flertal burde dyrke denne
problemstilling noget mere også og især i betragtning af, at en
reel parlamentarisk kontrol på dette område sagernes karakter
taget i betragtning ofte vil være en ren illusion.
Den anden form for begrundelse, som Justitsministeren
giver, bør også nærmere vurderes. Man ønsker ikke
nærmere at præcisere selve terrorismeparagraffen, men henviser
til at EU-landene har vedtaget »en fælles erklæring, der
begrænser anvendelsesområdet for bestemmelsen. Efter denne
erklæring kan adfærd, som bliver udført at mennesker, der
handlede for at bevare eller genskabe de demokratiske værdier ikke
betegnes som terrorisme. Ligeledes kan heller ikke personer, der
udøver deres legitime ret til at udtrykke deres meninger anklages for
terrorisme, selv om de under udøvelsen af en sådan ret
begår lovovertrædelser«. Her har man måske løsningen
på den uro, som mange har følt i anledningen af problemet med
hensyn til paragraffernes brug mod frihedskæmpere. Men den er
altså ikke medtaget i lovteksten. Det er måske heller ikke nogen
nem opgave. Men, når man tænker på alvoren bag lovteksten,
bør man ikke »lovgive i bemærkningerne«. Alle er enige om at
dette er en uskik, især når det drejer sig om alvorligere
forhold. At gøre det i den foreliggende relation er efter min mening
ikke acceptabelt.
Lad mig generelt sige at Polen og Danmark er de eneste
lande blandt de 11 lande, der er medlemmer af
Østersørådet, hvor Justitsministeren selv er den
højeste anklagemyndighed eller har instruktionsbeføjelser i
stort og småt overfor anklagemyndigheden (Tysklands situation er noget
uklar hvilket har medført store politiske vanskeligheder). Det har,
for så vidt angår Danmark, næppe i forfærdelig mange
tilfælde forvoldt de store problemer. Retten bruges med
tilbageholdenhed. Men netop i en politisk ophidset periode, hvor regering og
folketing er udsat for pres både indefra og udefra i anledning af
terrorhandlinger her eller i udlandet er noget sådant ikke betryggende.
Det forekommer mig at vi burde lære af erfaringer fra de fleste andre
lande om, hvordan man sikrer anklagemyndigheden uafhængighed og hvilke
fordele, dette har medført.
Ole Espersen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse) Retsinformation · 28. april 2016
- Bekendtgørelse om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Gennemførelse af FN-konventionen til bekæmpelse af finansiering af terrorisme, gennemførelse af FN's Sikkerhedsråds resolution nr. 1373 (2001) samt øvrige initiativer til bekæmpelse af terrorisme) Retsinformation · 4. oktober 2006
- Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af Retsinformation · 28. maj 2010
- Lov om ændring af lov om ændring af straffeloven, retsplejeloven, lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, våbenloven, udleveringsloven samt lov om udlevering af lovovertrædere til Finland, Island, Norge og Sverige (Ændring af revisionsbestemmelse) Retsinformation · 16. juni 2010