Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

2000/1 BTL 191Betænkning over lovforslagFolketinget21. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

10. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

udlændingeloven

(Frihedsberøvelse af asylansøgere og

administrativ udvisning m.v.)

[af indenrigsministeren (Karen Jespersen)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 1 og Venstres medlemmer af udvalget har stillet

ændringsforslag nr. 2-4.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 20. marts 2001 og var til 1.

behandling den 27. marts 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist

til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Indenrigsministeren har løbende oversendt

høringssvar samt et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Dansk Røde Kors, som indenrigsministeren har

kommenteret skriftligt over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 46 spørgsmål til

indenrigsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Læs alt

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, CD, RV og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne, Det Radikale

Venstre og Kristeligt Folkeparti henviser til, at lovforslagets bestemmelser

om frihedsberøvelse skal træde i kraft den 1. august 2001.

Dermed sendes det signal til asylansøgere, der vil udnytte deres

ophold i Danmark til at begå kriminalitet, at deres adfærd ikke

tolereres af de danske myndigheder, og at der vil blive skredet ind

øjeblikkeligt og med konsekvens over for dem.

Frihedsberøvelse af asylansøgere, der er

administrativt udvist på grund af kriminalitet, træder i stedet

for udsendelse af landet, fordi der efter flygtningekonventionen er en

forpligtelse til at behandle asylansøgninger også fra

asylansøgere, der begår kriminalitet. De pågældende

kan derfor ikke udsendes af landet, før asylsagen er afgjort med et

afslag.

Lovforslagets udvidelse af adgangen til

frihedsberøvelse gør det nødvendigt og naturligt at

udvide Institutionen for Frihedsberøvede Asylansøgere i Center

Sandholm. En lovfæstelse af adgangen til at anvende Center Sandholm til

det beskrevne formål er ganske ubetænkelig i forhold til det

lokale demokrati, når den overordnede samfundsmæssige interesse

tages i betragtning.

Lovforslaget medfører således et behov for at

inddrage visse af de bygninger i Center Sandholm, der i dag anvendes til

almindelig indkvartering af asylansøgere, til

frihedsberøvelsesformål. Der vil i den forbindelse opstå

et tilsvarende behov for opførelse af nye bygninger til indkvartering

af asylansøgere. Der vil endvidere kunne være behov for

opførelse af nye bygninger til bl.a.

frihedsberøvelsesformål.

Det er således vigtigt, at der foreligger

faciliteter til frihedsberøvelse og nye bygninger til indkvartering af

asylansøgere hurtigst muligt efter lovens ikrafttræden.

I dag er anvendelsen af Center Sandholm der har

været anvendt til indkvartering af asylansøgere siden 1985

underlagt de begrænsninger, der følger af lokalplan og

midlertidige landzonetilladelser. Den seneste landzonetilladelse af 13.

februar 2001 gælder for fem år. Herefter ligger der i

tilladelsen, at der skal ske enten afvikling af Center Sandholm eller

lokalplanlægning. Landzonetilladelsen er givet til et asylcenter for

1050 asylansøgere.

Det er på denne baggrund foreslået, at der

indsættes en bestemmelse i udlændingelovens § 42 e, der sikrer,

at der kan ske de nødvendige udvidelser og ombygninger, og at Center

Sandholm også fremover kan anvendes som asylcenter.

Det er imidlertid en betingelse, at bygningerne som i

dag anvendes til modtagecenter for nyankomne asylansøgere,

indkvarteringssted for asylansøgere m.v., faciliteter til brug for

frihedsberøvelse i medfør af udlændingelovens § 36 og

administrationsformål. Det er også en betingelse, at der

maksimalt modtages og indkvarteres 1050 asylansøgere, hvilket svarer

til den begrænsning, som er indeholdt i den nuværende

landzonetilladelse af 13. februar 2001.

Der er således ikke tale om, at der åbnes

mulighed for at anvende Center Sandholm til andre formål end i dag,

ligesom der ikke vil kunne indkvarteres flere asylansøgere, end det er

tilfældet i dag.

Herudover vil byggelovens almindelige bestemmelser om

bebyggelsesprocent m.v. fortsat være gældende. Dog skal kravene i

det nugældende bygningsreglement ikke finde anvendelse med hensyn til

eksisterende bygninger f.eks. flygtningelandsbyer som overflyttes til

Center Sandholm.

Ændringsforslag nr. 2-4, der vil indebære

anvendelse af den sædvanlige planlovgivning, vil kunne blokere for en

hurtig og effektiv gennemførelse af den ændrede anvendelse af

Center Sandholm. Det vil give en risiko for at svække det helt

afgørende signal til asylansøgere, der vil udnytte deres ophold

i Danmark til at begå kriminalitet. Dermed vil der også

være en risiko for, at det overordnede formål med lovforslaget om

at modvirke kriminalitet blandt asylansøgere bliver svækket.

Et andet mindretal i udvalget (V, KF og DF)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling, men vil ved

2. behandling stemme for de stillede ændringsforslag.

Venstre og Det Konservative Folkeparti finder ikke, at

regeringens lovforslag indeholder reelle stramninger. Ikke mindst

indenrigsministerens svar viser, at det nærmest er umuligt at skelne

mellem den bestående lovgivning og regeringens lovforslag. Der er tale

om ren kosmetik. Lovforslaget vil kun få minimal betydning. Regeringens

forslag om at lovfæste tilstedeværelsen af Sandholmlejren, der

huser kriminelle asylsøgere, viser, at regeringen totalt har opgivet

at gøre noget ved tilstrømningen af kriminelle

asylsøgere og opgivet at udsende dem omgående. Såfremt

regeringen gjorde noget ved tilstrømningen og forkortede

sagsbehandlingstiderne, ville det slet ikke være nødvendigt for

ministeren at være på stadig jagt efter flere asylpladser.

Lovforslaget kommer desuden meget sent i forhold til, hvad

regeringen lovede. De løfter om stramninger, der er givet i

dagspressen, bliver slet ikke opfyldt. Lovforslaget er på alle

måder udtryk for, at regeringen har opgivet at ændre markant ved

Danmarks udlændingepolitik. Indsatsen mod kriminelle asylsøgere

kunne have været forstærket for længst uden

lovændringer. Desuden kunne regeringen for længst uden

lovændringer have nedsat sagsbehandlingstiden, ligesom øget

politiovervågning kan finde sted uden ændringer i

udlændingeloven.

Venstres og Det Konservative Folkepartis eget

beslutningsforslag om ændring af udlændingelovgivningen

står i skærende kontrast til regeringens opgivende

udlændingepolitik. Der henvises til beslutningsforslag nr. B 161.

Venstre og Det Konservative Folkeparti foreslår

bl.a.:

Indsnævring af flygtningebegrebet.

Midlertidig opholdstilladelse de første 7 år.

Stramning af reglerne for opholdstilladelse til flygtninge, der rejser

til hjemlandet på ferie.

Dansk Flygtningehjælp ud af flygtningesagerne.

Hurtigere asylbehandling.

Afsløring af fupasylsøgere.

Omgående udsendelse efter afslag.

Omgående udsendelse af kriminelle udlændinge.

Dansk Folkeparti udtaler, at regeringens forslag til

stramninger over for kriminelle asylsøgere længe har været

imødeset med spænding. Lovforslaget, der blev slået stort

op, er imidlertid en narresut uden de stramninger, som burde være

gennemført for lang tid siden. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke

støtte lovforslaget.

Lovforslaget lever slet ikke op til forventningerne og

gør slet ikke noget ved det store antal flygtninge og indvandrere

sidste år 22.601 familiesammenførte og asylsøgere der

hele tiden kommer til landet. Endnu værre bliver det nu, hvor

grænsekontrollen med Schengenaftalens indførelse den 25. marts

2001 er blevet fjernet. Det vil gøre det sværere at fange

illegale indvandrere og dermed dæmme op for kriminelle menneskesmuglere

og asylsøgere.

Dansk Folkeparti har noteret sig, at der ikke er taget

hensyn til de indvendinger, som er kommet mod lovforslaget fra Dansk

Fængselsforbund, som bl.a. har gjort opmærksom på, at

sikkerhedsniveauet i Center Sandholm ikke kommer til at svare til den normale

standard inden for Kriminalforsorgen. Det vil være nemmere at flygte

derfra, end det vil være fra andre af Kriminalforsorgens institutioner,

hvor det jo i forvejen er muligt at flygte. Man mener også fra Dansk

Fængselsforbunds side, at antallet af pladser med lovforslaget samlet

set vil blive 80 og ikke de 110, som der står i lovforslaget. Man

mener, at det er meget usikkert, om det generelt holder med de

belægningsforudsætninger, der er lagt op til i lovforslaget,

ligesom der nævnes en række andre bekymringer såsom

manglende ressourcer.

Det afgørende for Dansk Folkeparti er, at når

man begår kriminalitet som asylsøger, så bryder man nogle

helt afgørende forudsætninger for at kunne være til stede

her i landet. Begår man kriminalitet som asylsøger, skal man

ikke have yderligere behandling eller frihedsberøvelse, men sendes

hjem, hvor man kommer fra, sådan at man ikke ligger det danske system

til last. Hvis man ikke kan finde ud af at overholde den lovgivning, der er i

det nye land, man kommer til, er man ikke berettiget til at forblive her.

Et tredje mindretal i udvalget (SF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil redegøre

for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

SF finder, at der bør sættes ind over for det

misbrug, som asylsystemet har været udsat for fra personer, der bruger

asylsystemet som base for kriminel aktivitet. Det er da helt

afgørende, at man får nedsat sagsbehandlingstiden, og at man

supplerer med en øget politiovervågning over for personer, som

man har mistanke til og det har aktuelt været mange personer fra

SNG-landene.

Det er de foranstaltninger, der i nogen udstrækning

blev sat ind i efteråret 2000, og det viser sig allerede nu, at de har

haft en betydelig virkning. Hvor der i 1999 og 2000 kom i gennemsnit ca. 20

personer om ugen fra SNG-landene og i september i størrelsesordenen

30, så er der i perioden februar maj 2001 kommet 3-4 om ugen og med

en aftagende tendens. Man kan derfor næsten sige, at det aktuelle

problem er løst med de foranstaltninger, der er sat i værk. Det

er SF s ønske, at man skal udbygge beredskabet til at kunne lave en

hurtig sagsbehandling over for grupper, der viser en overvejende tendens til

at misbruge asylsystemet. SF mener, at det kan ske uden at svække

retssikkerheden for asylansøgere.

SF vil ikke udelukke, at der kan være situationer,

hvor varetægtsfængsling er nødvendig. Da

frihedsberøvelse er et meget alvorligt indgreb, er det vigtigt, at det

bruges på en måde, der er i overensstemmelse med de normale

principper for Danmark som en retsstat.

Det finder SF ikke, at det foreliggende lovforslag er. Det

indebærer, at asylansøgere risikerer at blive

frihedsberøvet i flere måneder for mindre tyverier. Det angives

i lovforslaget, at 3 måneder sandsynligvis vil være normalt. Det

er i sig selv alt for lang tid for et mindre tyveri, og det er endda

sandsynligt, at mange reelt vil komme til at være frihedsberøvet

i 6-9 eller 12 måneder, som lovforslaget er udformet.

SF er enig med de høringssvar, som efterlyser

proportionalitet i straffens længde, så der for de mindre

tyverier kun bliver tale om få dages varetægtsfængsling og

måske, som nogen angiver, maksimalt 1-2 uger.

Lovforslaget bevæger sig også stærkt

på grænsen af Danmarks internationale forpligtelser i forhold til

bl.a. konventioner. Den manglende proportionalitet er klart et problem, og

det er yderst problematisk, at man alene overlader det til domstolene at

vurdere, hvor grænsen går. Det er tvivlsomt, om der for de mindre

forseelser er tale om forstyrrelse af den offentlig orden. UNHCR angiver, at

en frihedsberøvelse bør være tidsafgrænset og ikke

som i lovforslaget en reelt tidsubestemt frihedsberøvelse.

Det er problematisk, at lovforslaget helt udelukker, at

man kan lave mindre indgribende foranstaltninger. Det har været praksis

i lovgivningen hidtil og i overensstemmelse med internationale aftaler.

SF finder det endvidere problematisk, at en del

bestemmelser, som reelt er lovstof, udelukkende står i

bemærkningerne og ikke er angivet i selve lovteksten.

Et fjerde mindretal i udvalget (EL) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling og vil redegøre

for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2. behandling.

Enhedslisten mener, at de dele af lovforslaget, der drejer

sig om at frihedsberøve asylansøgere, som ikke giver politiet

de oplysninger om rejseruter, det ønsker, er helt uacceptable. Efter

Enhedslistens opfattelse kan der være oplagte grunde til, at folk ikke

ønsker at oplyse rejseruten, for eksempel hensynet til konsekvenserne

for dem selv, hvis de afslørede den. Efter Enhedslistens opfattelse er

der tale om et fuldstændig selvskabt problem, som er opstået,

fordi det efterhånden er blevet vanskeligt, ja næsten umuligt, at

komme over grænsen på en legal måde på grund af alle

de restriktioner, som regeringen så ivrigt har indført:

Transportcirkulærer, stram visumpolitik, transitvisum osv. Ikke nok

med, at folk på den måde bliver tvunget i armene på mere

eller mindre kriminelle elementer rundt omkring i landene ved EU's

ydergrænser, nu bliver de også straffet for ikke at ville

fortælle om de flugtveje, der endnu er åbne. Dermed bliver de

straffet for ikke at ville bringe sig selv eller deres familie i fare, hvis

det er kriminelle, som har transporteret dem.

Men efter Enhedslistens opfattelse er det bestemt ikke

alle menneskesmuglere, som er kriminelle. Der er folk, som med fare for deres

eget liv udfører en heltegerning for at hjælpe andre mennesker

på flugt fra forfølgelse. Sådanne folk burde have en

medalje og roses. Og det ville da være fuldstændig absurd at

angive og afsløre dem. Tværtimod skal de fortsætte deres

meget gavnlige arbejde for menneskerettighederne.

Efter Enhedslistens opfattelse ville det have være

en meget, meget dårlig idé, at jøder, som var blevet

transporteret til Sverige under den nazistiske besættelse af Danmark,

plaprede op med, hvilke fiskere der havde transporteret dem til Sverige. Det

ville være absurd og uanstændigt. Efter Enhedslistens opfattelse

er der grund til at håbe, at de mennesker, som er blevet hjulpet af

nogle af menneskesmuglerheltene, holder tand for tunge og ikke oplyser til

nogen, hvem de er, uanset hvilken pression der bliver lagt på dem.

Efter Enhedslistens opfattelse viser erfaringen fra den

såkaldte madpakkeordning, at politiet stort set indstillede alle, der

kom til Kastrup, til frihedsberøvelse på grund af manglende

samarbejdsvilje. Det kan godt være, det var politiets måde at

demonstrere civil ulydighed på over for et flertal i Folketinget, men

uanset motivet betød det, at folk, der var klemt af en urimelig stram

lovgivning om adgang til landet, blev gjort til strafmateriale, fordi man

ikke reelt vidste, hvad man skulle stille op med en asylpolitik, som har

gjort Europa til et kvælende stramt rum for folk, der kommer udefra.

Efter Enhedslistens opfattelse er det fuldstændig uacceptabelt, at folk

vil kunne komme til at sidde fængslet i månedsvis, uden at

straffens længde er afgjort af og prøvet ved en domstol, og

Enhedslisten føler sig overbevist om, at også Europarådets

Parlamentariske Forsamling vil synes det.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 1

Af et mindretal (KF), tiltrådt af et mindretal (V og

DF):

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 25 a

indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2.

En udlænding, der er dømt for

overtrædelse af straffelovens § 276 eller over for politiet har erkendt

overtrædelsen eller er pågrebet under eller i umiddelbar

tilknytning til udøvelsen af det strafbare forhold, kan udvises efter

stk. 1, nr. 1, uanset værdien af det stjålne.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.«

[Bagatelgrænsen på 500 kr. fjernes]

Af et mindretal (V), tiltrådt af et mindretal (KF og

DF):

2) Nr. 8 udgår.

[Opretholdelse af gældende lokalplan]

Til § 2

3) Stk. 1, 2. pkt., udgår.

[Konsekvensændring]

Til § 3

4) Paragraffen udgår.

[Opretholdelse af gældende lokalplan]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget ophæver den

bagatelgrænse på 500 kr., som der ifølge lovforslaget

mindst skal stjæles for, før der kan ske administrativ udvisning

og frihedsberøvelse. Forslagsstillerne finder, at enhver kriminalitet

begået af asylsøgere bør få konsekvenser.

Asylsøgere skal vide, at det ikke er gratis at begå kriminalitet

i Danmark. I øvrigt finder forslagsstillerne ikke, at det er en

bagatel at stjæle f.eks. en transistorradio til 499 kr.

Til nr. 2-4

Ændringsforslagene fjerner lovforslagets bestemmelse

om en særlig paragraf i udlændingeloven, som fastlægger

anvendelsen af Sandholmlejren og dermed sætter lov om planlægning

og nærdemokratiet ud af kraft for området og bygningerne. Derved

sikrer ændringsforslagene, at Sandholmlejrens anvendelse fremover sker

efter den almindelige planlovgivning, med hvad det indebærer af lokale

myndigheders inddragelse. Forslagsstillerne finder ikke, at lovforslagets §

1, nr. 8, og § 3 hører naturligt hjemme i udlændingeloven.

Oprettelse og drift af asylcentre er ministerens ansvar. I det omfang det er

nødvendigt at oprette nye centre eller udvide bestående, skal

den sædvanlige lovgivning om planlægning m.v. følges.

Forslaget om, at Sandholmlejren skal udvides betydeligt, er efter

forslagsstillernes opfattelse udtryk for, at regeringen totalt har opgivet at

få begrænset tilstrømningen af asylsøgere til

Danmark og at få afkortet sagsbehandlingstiden.

Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd. Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V)

Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF)

Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 191

Bilagsnr.

Titel

1

Høringssvar, fra indenrigsministeren

2

Høringssvar fra Dansk Røde Kors, Københavns Politi og

UNHCR, fra indenrigsministeren

3

Spm. 1 om ministerens kommentar til de indkomne høringssvar, til

indenrigsministeren

4

Meddelelse om tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

5

Dansk oversættelse af høringssvaret fra UNCR, fra

indenrigsministeren

6

Henvendelse af 26/3-01 fra Dansk Røde Kors

7

Spm. 2 om kommentar til henvendelse af 26/3-01 fra Dansk Røde Kors,

til indenrigsministeren

8

Spm. 3 om tidsfrist for indsendelse af høringssvar til

Indenrigsministeriet, til indenrigsministeren

9

Høringssvar fra Amtsrådsforeningen, Dommerforeningen,

Politimesterforeningen, Københavns Byret og Rigsadvokaten, fra

indenrigsministeren

10

Spm. 4 om antallet af asylansøgere fra SNG-landene, til

indenrigsministeren

Spm. 5 om administrativ udvisning for overtrædelse af straffeloven,

til indenrigsministeren

Spm. 6 om en bagatelgrænse for administrativ udvisning, til

indenrigsministeren

Spm. 7 om en øvre grænse for længden af

frihedsberøvelsen, til indenrigsministeren

Spm. 8 om proportionalitetsprincippet, til indenrigsministeren

Spm. 9 om frihedsberøvelse efter udlændingslovens § 36, til

indenrigsministeren

Spm. 10 om frihedsberøvelse efter udlændingelovens § 36, til

indenrigsministeren

Spm. 11 om frihedsberøvelse for besiddelse af våben, til

indenrigsministeren

Spm. 12 om visse grupper, der ikke skal frihedsberøves, fordi de

sandsynligvis får asyl, til indenrigsministeren

Spm. 13 om visse grupper, der ikke skal frihedsberøves, fordi de

sandsynligvis får asyl, til indenrigsministeren

Spm. 14 om begrebet »risiko for

den offentlige orden«, til

indenrigsministeren

Spm. 15 om praksis ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, til

indenrigsministeren

Spm. 16 om sammenhængen mellem udsendelseshindringer og

frihedsberøvelse, til indenrigsministeren

Spm. 17 om frihedsberøvelse af asylansøgere, der ikke vil

unddrage sig udvisning, til indenrigsministeren

Spm. 18 om sager, der trækkes unødigt i langdrag, til

indenrigsministeren

Spm. 19 om længden af frihedsberøvelsen, til

indenrigsministeren

Spm. 20 om længden af frihedsberøvelsen, til

indenrigsministeren

Spm. 21 om frihedsberøvelse som led i effektueringen af

udvisningen, til indenrigsministeren

Spm. 22 om frister for oversendelse af høringssvar, til

indenrigsministeren

Spm. 23 om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, til indenrigsministeren

Spm. 24 om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, til indenrigsministeren

Spm. 25 om erfaringer med asylansøgere fra de baltiske lande, til

indenrigsministeren

Spm. 26 om nedsættelse af sagsbehandlingstiden, til

indenrigsministeren

Spm. 27, om udgifterne til ombygning af Sandholmlejren m.v., til

indenrigsministeren

Spm. 28 om omkostninger ved behandling af en asylsag, til

indenrigsministeren

Spm. 29 om personaleressourcer i Udlændingestyrelsen, til

indenrigsministeren

11

Spm. 30, om lovforslaget tager højde for høringssvarene, til

indenrigsministeren

Spm. 31, om lovforslaget begrænser antallet af asylsøgere,

til indenrigsministeren

Spm. 32 om placering af asylcentre, til indenrigsministeren

Spm. 33 om Røde Kors monopol på at drive asylcentre, til

indenrigsministeren

Spm. 34 om Allerød Kommunes indstilling til udvidelsen af

Sandholmlejren, til indenrigsministeren

Spm. 35 om udbygningen af Sandholmlejren, til indenrigsministeren

Spm. 36 om sikkerhedsniveauet i Sandholmlejren, til indenrigsministeren

Spm. 37 om begrundelsen for udbygningen af Sandholmlejren, til

indenrigsministeren

Spm. 38 om samkvem mellem asylsøgere i den lukkede og den

åbne afdeling, til indenrigsministeren

Spm. 39 om asylsøgernes arbejdspligt, til indenrigsministeren

Spm. 40 om stramningerne i lovforslaget, til indenrigsministeren

Spm. 41 om stramningen af de administrative beføjelser, til

indenrigsministeren

12

Høringssvar fra Advokatrådet, Dansk Fængselsforbund,

Domstolsstyrelsen, Østre og Vestre Landsret og Rigsadvokaten, fra

indenrigsministeren

13

Svar på spm. 3 om tidsfrist for indsendelse af høringssvar

til Indenrigsministeriet, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 5 om administrativ udvisning for overtrædelse af

straffeloven, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 6 om en bagatelgrænse for administrativ

udvisning, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 11 om frihedsberøvelse for besiddelse af

våben, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 12 om visse grupper, der ikke skal

frihedsberøves, fordi de sandsynligvis får asyl, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 13 om visse grupper, der ikke skal

frihedsberøves, fordi de sandsynligvis får asyl, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 22 om frister for oversendelse af høringssvar,

fra indenrigsministeren

Svar på spm. 30, om lovforslaget tager højde for

høringssvarene, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 32 om placering af asylcentre, fra indenrigsministeren

14

Svar på spm. 7 om en øvre grænse for længden af

frihedsberøvelsen, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 19 om længden af frihedsberøvelsen, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 20 om længden af frihedsberøvelsen, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 26 om nedsættelse af sagsbehandlingstiden, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 28 om omkostninger ved behandling af en asylsag, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 29 om personaleressourcer i Udlændingestyrelsen,

fra indenrigsministeren

Svar på spm. 33 om Røde Kors monopol på at drive

asylcentre, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 35 om udbygningen af Sandholmlejren, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 37 om begrundelsen for udbygningen af Sandholmlejren,

fra indenrigsministeren

15

Svar på spm. 4 om antallet af asylansøgere fra SNG-landene,

fra indenrigsministeren

Svar på spm. 16 om sammenhængen mellem udsendelseshindringer

og frihedsberøvelse, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 17 om frihedsberøvelse af asylansøgere,

der ikke vil unddrage sig udvisning, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 21 om frihedsberøvelse som led i effektueringen

af udvisningen, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 23 om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 24 om den gennemsnitlige sagsbehandlingstid, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 25 om erfaringer med asylansøgere fra de

baltiske lande, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 27 om udgifterne til ombygning af Sandholmlejren m.v.,

fra indenrigsministeren

Svar på spm. 39 om asylsøgernes arbejdspligt, fra

indenrigsministeren

16

Høringssvar fra Dommerforeningen, Flygtningenævnet og UNHCR,

fra indenrigsministeren

17

Svar på spm. 8 om proportionalitetsprincippet, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 9 om frihedsberøvelse efter

udlændingslovens § 36, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 15 om praksis ved Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 18 om sager, der trækkes unødigt i

langdrag, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 31, om lovforslaget begrænser antallet af

asylsøgere, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 34 om Allerød Kommunes indstilling til

udvidelsen af Sandholmlejren, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 40 om stramningerne i lovforslaget, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 41 om stramningen af de administrative

beføjelser, fra indenrigsministeren

18

Svar på spm. 36 om sikkerhedsniveauet i Sandholmlejren, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 38 om samkvem mellem asylsøgere i den lukkede og

den åbne afdeling, fra indenrigsministeren

19

Svar på spm. 1 om ministerens kommentar til de indkomne

høringssvar, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 2 om kommentar til henvendelse af 26/3-01 fra Dansk

Røde Kors, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 10 om frihedsberøvelse efter

udlændingelovens § 36, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 14 om begrebet »risiko for den offentlige orden«, fra indenrigsministeren

20

Spm. 42 om et ændringsforslag, der fjerner bagatelgrænsen

på 500 kr., til indenrigsministeren

21

Meddelelse om ny tidsplan for færdigbehandlingen af lovforslaget

22

Spm. 43 om tolkning af UNHCR s Eksekutivkomités konklusion nr. 44,

litra b, 2. pkt., til indenrigsministeren

Spm. 44 om kopi af den standard, som FN s arbejdsgruppe om vilkårlig

tilbageholdelse har udarbejdet, til indenrigsministeren

Spm. 45 om UNHCR s høringssvar, til indenrigsministeren

Spm. 46 om lovforslagets § 34, til indenrigsministeren

23

Svar på spm. 42 om et ændringsforslag, der fjerner

bagatelgrænsen på 500 kr., fra indenrigsministeren

Svar på spm. 43 om tolkning af UNHCR s Eksekutivkomités

konklusion nr. 44, litra b, 2. pkt., fra indenrigsministeren

Svar på spm. 44 om kopi af den standard, som FN s arbejdsgruppe om

vilkårlig tilbageholdelse har udarbejdet, fra indenrigsministeren

Svar på spm. 45 om UNHCR s høringssvar, fra

indenrigsministeren

Svar på spm. 46 om lovforslagets § 34, fra indenrigsministeren

24

Meddelelse om ny tidsplan for færdigbehandlingen af lovforslaget

25

1. udkast til betænkning

26

2. udkast til betænkning

27

3. udkast til betænkning

Lignende dokumenter