Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven og retsplejeloven

2000/1 BTL 161Betænkning over lovforslagFolketinget16. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

10. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

straffeloven og retsplejeloven

(Skærpelse af straffen for vold, voldtægt,

uagtsomt manddrab og forsætlig fareforvoldelse, nævningesager

m.v.)

[af Birthe Rønn Hornbech (V) og Helge Adam

Møller (KF) m.fl.]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. februar 2001 og var til

1. behandling den 22. marts 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Retsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (V, KF, DF og CD)

indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlem af udvalget støtter

lovforslaget, men havde dog gerne set, at lovforslaget indeholdt mulighed

for øget brug af minimumsstraffe. Der er allerede minimumsstraffe i

lovgivningen i dag, så hvorfor ikke indføre dem for f.eks.

voldtægt? Det vil være helt oplagt at indføre en

minimumsstraf for voldtægt på 2 års fængsel.

Når det gælder punkt 8 i lovforslaget, stiller Dansk Folkeparti

sig uforstående over for gradueringen. I straffelovens § 244, den milde

Læs alt

vold, går man fra 1½ år til 3 års fængsel i

strafferamme, en fordobling. I forhold til den mellemgrove vold, § 245,

sætter man strafferammen op fra 4 år til 6 års

fængsel, mens man under § 246, den groveste voldsparagraf, kun

går fra 8 år til 10 års fængsel, som

forholdsmæssigt er en lille stigning. Her mener Dansk Folkeparti, at

det rigtige ville være i forhold til den groveste vold at udvide

strafferammen til 12 års fængsel, sådan at muligheden i

hvert fald er til stede for at give en høj straf, hvis et menneske

fuldstændig banker et andet menneske sønder og sammen. Derudover

synes Dansk Folkeparti ikke, at det er godt nok, at Venstre og Det

Konservative Folkeparti lægger op til, at bevisreglerne

vedrørende kollektiv straf ikke skal ændres. De burde

ændres, så det bliver nemmere at idømme kollektiv straf,

eksempelvis skulle det have været muligt i Blekingegadebandesagen.

Centrum-Demokraternes medlem af udvalget indstiller

lovforslaget til vedtagelse, idet der for indeværende tilsyneladende

ikke er politisk realitet i indførelse af minimumsstraffe for

forbrydelser, som indebærer voldelig eller anden tvangsmæssig

krænkelse af det menneskelige legeme som ellers foreslået af CD

ved beslutningsforslag nr. B 10. Det er CD s opfattelse, at der er behov for

en øjeblikkelig opstramning af domstolenes praksis med hensyn til

strafudmålingen i disse sager. CD er dog ikke overbevist om, at dette

lovforslag, som opererer med en procentuel udvidelse af strafferammer

kombineret med nogle i bemærkningerne til lovforslaget indlagte

forudsætninger om en tilsvarende procentuel skærpelse af

domstolenes strafudmåling, rent faktisk vil medføre den

ønskede markante ændring af retstilstanden på

området. Lovforslaget er dog udtryk for en vilje til forandring, som

man ikke finder i regeringens afvisning af forslaget med henvisning til det

arbejde, som p.t. pågår i Straffelovrådet et arbejde, som

ingen kender det nærmere tidsperspektiv i. CD agter derfor,

såfremt nærværende forslag ikke vedtages, eller

såfremt det ikke viser sig at virke efter hensigten, på et senere

tidspunkt at genfremsætte forslaget om indførelse af

minimumsstraffe i de af forslaget omhandlede sager.

Et tredje mindretal i udvalget (KRF) vil stemme

hverken for eller imod lovforslaget.

Kristeligt Folkeparti er generelt tilhænger af

skærpede straffe for personfarlig kriminalitet. Partiet er derfor

positiv over for intentionerne bag lovforslaget, men finder, at Folketinget

med fordel kan afvente Straffelovrådets betænkning om

strafferammerne i straffeloven, før der foretages så

gennemgribende ændringer i straffeloven. Kristeligt Folkeparti vil

derfor hverken stemme for eller imod lovforslaget.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle et

flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Lars Kramer Mikkelsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd. Per Kaalund (S)

Sandy Brinck (S) Henrik Sass Larsen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karsten Nonbo (V)

Tom Behnke (KF) Helge Adam Møller (KF)

Gitte Seeberg (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 161

Bilagsnr.

Titel

1

Meddelelse om tidsplan for færdigbehandlingen af lovforslaget

2

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter