Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om visse havanlæg

2000/1 BTL 172Betænkning over lovforslagFolketinget7. maj 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Arbejdsmarkedsudvalget den 2. maj 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

arbejdsmiljø og lov om visse havanlæg

(Bedriftssundhedstjenesternes arbejde med sundhedsfremme,

ret for den ansatte til at forlade sin arbejdsplads ved en alvorlig og

umiddelbar fare, udbyderansvar, stramning af bygherreansvaret, gebyr for

tilsyn med virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt

belastede brancher, administrative bøder m.v.)

[af arbejdsministeren (Ove Hygum)]

1. Ændringsforslag

Arbejdsministeren har stillet 3 ændringsforslag.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2001 og var til

1. behandling den 13. marts 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen

været sendt i høring, og arbejdsministeren sendte den 29.

november 2000, den 22. januar 2001 og den 30. januar 2001 disse udkast til

udvalget, jf. alm. del - bilag 83, 147 og 168. Den 1. marts 2001 sendte

arbejdsministeren de indkomne høringssvar til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1

skriftlig henvendelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører

(F.R.I.).

Læs alt

Spørgsmål

Udvalget har stillet 26 spørgsmål til

arbejdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af

disse spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er

optrykt som bilag til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Enhedslistens medlem af udvalget lægger i

forbindelse med bedriftssundhedstjenesternes arbejde med sundhedsfremme

vægt på, at der som udgangspunkt skal være tale om

arbejdspladsrelaterede aktiviteter rettet mod virksomhedens

arbejdsmiljø- og arbejdslivsforhold og ikke mod de enkelte

medarbejderes individuelle forhold.

Hvad angår ansattes ret til at forlade

arbejdspladsen i forbindelse med en alvorlig og umiddelbar fare, vil

Enhedslisten nøje følge udviklingen i retspraksis på

området med det udgangspunkt, at lovforslaget skal forbedre de ansattes

rettigheder i forhold til gældende lov og normens bestemmelse om liv,

ære og velfærd.

Hvad angår indførelsen af et udbyderansvar,

havde Enhedslisten ønsket, at lovforslaget var blevet mere

vidtgående i forhold til det lovforslag, der nu bliver

gennemført. Men lovforslaget markerer trods alt et skridt i den

rigtige retning.

Det samme gælder stramning af bygherreansvaret, hvor

Enhedslisten bl.a. henholder sig til arbejdsministerens svar på en

række spørgsmål under udvalgets behandling af

lovforslaget.

Med hensyn til det gebyrbelagte tilsyn lægger

Enhedslisten særlig vægt på, at der er tale om en udvidelse

af Arbejdstilsynets samlede indsats med tilsvarende flere ressourcer og

tilsynsførende. Arbejdstilsynets udvælgelse af særligt

belastede brancher omfatter en række kriterier ud over forekomsten af

arbejdsbetingede lidelser og ulykker. Her lægger Enhedslisten

særlig vægt på nyere arbejdsmiljøproblemer, som i

særlig grad har betydning for kvindedominerede områder, og i

opfølgningen på lovforslaget vil Enhedslisten fokusere på

problemer som ensidigt gentaget arbejde og psykiske belastninger.

Endelig støtter Enhedslisten indførelsen af

administrative bøder i forbindelse med klart afgrænsede

overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Enhedslisten lægger

vægt på, at administrative bøder over for ansatte og

arbejdsledere ikke rykker ved arbejdsgiverens objektive ansvar.

Enhedslisten har anmodet om, at arbejdsministerens svar

på spørgsmål 1 og 11 optrykkes i et bilag til

betænkningen, idet disse to svar præciserer indholdet i

henholdsvis ansvarsfordelingen mellem bygherrer og entreprenør og

mellem udbyder og den udførende virksomhed.

Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer

hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.

Mindretallet stemmer imod lovforslaget, fordi det ikke

lægger op til at løse de reelle arbejdsmiljøproblemer.

For Venstre og Det Konservative Folkeparti er der ingen tvivl om, at et

dårligt arbejdsmiljø koster dyrt. Det gør det naturligvis

for den medarbejder, det går ud over, men sygdom og ulykke er

også særdeles dyrt for virksomhederne. Lovforslaget her

løser ingen alvorlige arbejdsmiljøproblemer ved at

indføre flere regler og administrativt bøvl samt flere og

større afgifter.

Endvidere har det haft stor betydning for mindretallet, at

lovforslaget ikke tager hensyn til selv de mest elementære

retssikkerhedsprincipper. Dette er uacceptabelt.

Tilsyneladende har arbejdsministeren i denne sag

været mere optaget af at tækkes den yderste venstrefløj

end at sikre gode og ordentlige arbejdspladser til landets

lønmodtagere.

Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer

imod de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag og stemmer hverken

for eller imod det under nr. 3 stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti finder, at den eksisterende

arbejdsmiljølovgivning og den retspraksis, der har udviklet sig siden

århundredeskiftet, er tilstrækkelig til at sikre et

tilfredsstillende arbejdsmiljø.

Lovforslaget, der efter Dansk Folkepartis opfattelse

nærmest har karakter af programerklæringer, indeholder

retssikkerhedsmæssige problemstillinger, både for så vidt

angår ansvar og straf, som Dansk Folkeparti finder betænkelige,

og som partiet ikke kan gå ind for. For eksempel savner lovforslaget en

nærmere definition af, hvilke overtrædelser der bør

strafforfølges, ligesom det bryder med det knæsatte retsprincip,

at straf idømmes og udmåles af en domstol og ikke en

forvaltningsmyndighed. En arbejdsgiver og for den sags skyld den ansatte selv

- vil efter forslaget kunne idømmes straf og pålægges et

ansvar for den ansattes udeladelser og forsømmelser, selv om det kun

går ud over den ansatte, ligesom arbejdsgiveren vil kunne straffes og

endog fratages sit miljøcertifikat på grund af en arbejdstagers

forsømmelser eller undladelser, selv om arbejdsgiveren ikke har

mulighed for konstant at føre tilsyn med, hvordan den ansatte

udfører arbejdet. Små udbydere og private bygherrer vil efter

lovforslaget kunne idømmes straf og pålægges et medansvar,

som de ikke har nogen forudsætninger for at kunne imødegå,

fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til

arbejdsmiljølovgivningen.

Indførelsen af den omvendte bevisbyrde i

forbindelse med spørgsmålet om den ansattes ret til at forlade

arbejdspladsen er endnu et eksempel på EU´s indblanding i forhold, som

traditionelt løses af arbejdsmarkedets parter. De på dette

område omsiggribende tiltag fra EU´s side vender Dansk Folkeparti sig

stærkt imod.

Et tredje mindretal i udvalget (CD) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren tiltrådt af et flertal (S, SF,

RV, EL og KRF):

Til § 1

1) Nr. 3 affattes således:

»

3. Efter § 33 indsættes:

»

§ 33 a. Den, der udbyder en

tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse

med udbudet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden

ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at

udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige,

væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens

udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven,

får kendskab hertil.

Stk. 2. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den

udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.««

[Præcisering af udbyderansvar]

2) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af §

37 udgår stk. 1, og efter stk. 4, som bliver stk. 3,

indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 4. Bygherren skal i øvrigt

medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og

anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt

forsvarligt.«

[Præcisering af bygherreansvar]

3) I nr. 11 ændres »og

2« til: »og 4«.

[Redaktionel ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Ændringsforslagene skal sikre en præcisering

og understregning af, at der i både forslaget til § 33 a og § 37 er

tale om to typer af pligter.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ændringsforslagene vurderes ikke at have

væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Ændringsforslagene vurderes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EF-retten

Ændringsforslagene vurderes ikke at have betydning i

forhold til EF-retten.

Ad nr. 1

Med hensyn til forslaget til ny formulering af § 33 a,

stk. 2, (i det fremsatte lovforslag § 33 a, stk. 1) om, at udbyder skal

medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre den udbudte opgave

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal bemærkes,

at ændringsforslaget har til formål at præcisere

ansvarsfordelingen mellem arbejdsgiver og udbyder. Efter

arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har den direkte pligt

og dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet.

Pligten for udbydere er et særligt medvirkningsansvar, der er

koncentreret til, at der ikke direkte eller indirekte må lægges

hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder for, at arbejdet kan

udføres forsvarligt, f.eks. ved at bestemme anvendelse af farligt

materiale eller uforsvarlige udførelsesmåder, eller ved at der

ikke er taget højde for særlige fysiske rammer.

Med dette særlige medvirkningsansvar

tilstræbes en klar ansvarsfordeling mellem udbydere og arbejdsgivere,

således at der ikke er tvivl om, at det er arbejdsgiveren, der har

hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling skal sikre, at der ved

gennemførelse af en eventuel retssag mod arbejdsgiveren ikke

opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes

arbejdsgiverens eller udbyderens forhold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til

lovforslaget.

I tillæg til bemærkningerne til det allerede

fremsatte forslag bemærkes supplerende, at ændringsforslaget er

af redaktionel karakter og alene har til formål at tydeliggøre

og præcisere, at udbyderansvaret primært er knyttet til

udarbejdelsen af udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af tjenesteydelser,

dels som en pligt til at påse, at der i udbudsmaterialet er taget de

fornødne arbejdsmiljømæssige hensyn, og dels som en pligt

til, at der i udbudsmaterialet er givet oplysninger om de særlige,

væsentlige arbejdsmiljøforhold, der har direkte betydning for,

at den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt, efterfølgende

kan udføre arbejdet forsvarligt.

Forslaget til § 33 a, stk. 1, (i det fremsatte lovforslag

§ 33 a, stk. 2) skal efterfølgende udmøntes i administrative

regler. Bemyndigelsen er meget bred. Udmøntningen vil ske inden for

rammerne af gældende konkurrence- og udbudslovgivning og regulerer ikke

de kontraktmæssige forhold mellem udbyder og den, der får opgaven

tildelt.

Vedrørende udmøntningen af § 33 a, stk. 1,

skal det, ud over de eksempler, der er anført i bemærkningerne

til det fremsatte lovforslag, yderligere bemærkes, at det

påtænkes at stille krav om, at det af udbudsmaterialet skal

fremgå, om der er særlige krav til arbejdsmiljøet i

forbindelse med den udbudte opgave, eller dette ikke er tilfældet,

herunder om udbyder stiller krav til kontrol af overholdelse af eventuelle

krav.

Endvidere bemærkes i forhold til

udmøntningen, at hvis udbyder ligger inde med optegnelser over

arealangivelser og foretagne undersøgelser om tidsstudier m.v., der

har relevant arbejdsmiljømæssig betydning for udførelsen

af arbejdet, bør der i de administrative regler stilles krav om, at

udbyder giver oplysninger herom i udbudsmaterialet.

Ved udmøntningen af § 33 a, stk. 1, er det

endvidere hensigten at stille krav om, at udbyder i sit udbudsmateriale skal

opfordre eventuelle tilbudsgivere til i deres tilbudsmateriale at beskrive,

hvordan tilbudsgiver i fremtiden nærmere forestiller sig de

særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, som udbyder har

oplyst om i sit udbudsmateriale, i praksis vil blive varetaget.

Endelig er det hensigten ved udmøntningen af § 33

a, stk. 1, at udbyder får en pligt til i udbudsmaterialet at opfordre

tilbudsgiver til i tilbudsmaterialet at beskrive, hvorledes tilbudsgiver

løbende vil føre effektivt tilsyn og kontrol med sikkerheden og

sundheden i forbindelse med den forsvarlige håndtering af de

særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, som der

nærmere er oplyst om i udbudsmaterialet.

Dette har til formål, at tilbudsgiverne kan forholde

sig til standarden og niveauet vedrørende de særlige,

væsentlige arbejdsmiljøforhold ved den udbudte opgave, inden

tilbud afgives, hvilket er i overensstemmelse med den præventive

målsætning og intention, som lovforslaget er udtryk for.

En række tjeklister om bl.a. arbejdsmiljø i

forbindelse med udbud er under udarbejdelse. Disse vil, når de er

færdige, blive inddraget i udarbejdelsen af de administrative

regler.

Ad nr. 2

Med hensyn til forslaget til ny formulering af § 37, stk.

4, (i det fremsatte lovforslag § 37, stk. 1) om, at bygherren skal medvirke

til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet

sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal bemærkes,

at ændringsforslaget har til formål at præcisere

ansvarsfordelingen mellem arbejdsgiver og bygherre. Efter

arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har den direkte pligt

og dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet.

Pligten for bygherrer er et særligt medvirkningsansvar, der er

koncentreret til, at der ikke direkte eller indirekte må lægges

hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder for, at arbejdet kan

udføres forsvarligt, f.eks. ved at bestemme anvendelse af farligt

materiale eller uforsvarlige udførelsesmåder.

Med dette særlige medvirkningsansvar

tilstræbes en klar ansvarsfordeling mellem bygherrer og arbejdsgivere,

således at der ikke er tvivl om, at det er arbejdsgiveren, der har

hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling skal sikre, at der ved

gennemførelse af en eventuel retssag mod arbejdsgiveren ikke

opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes

arbejdgiverens eller bygherrens forhold.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til

lovforslaget.

Ad nr. 3

Ændringsforslaget er rent redaktionelt.

Poul Erik Dyrlund (S)

Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

fmd.

Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Sohn (SF) nfmd.

Susanne Clemensen (CD) Anders Samuelsen (RV)

Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V)

Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V)

Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF)

Pia Christmas-Møller (KF) Klaus Kjær (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 172

Bilagsnr.

Titel

1

Bilagsoversigt

2

Høringssvar fra arbejdsministeren

3

Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/2-01 fra Samarbejdsudvalget for

Sikkerhed og Miljø, til arbejdsministeren

5

Spm. 2 om detaljerede kommentarer til høringssvar fra SALA og DA,

til arbejdsministeren

Spm. 3 om detaljerede kommentarer til høringssvar fra

Københavns Politis Advokatur S, til arbejdsministeren

Spm. 4 om retssikkerhed i forbindelse med tildeling af bøder, til

arbejdsministeren

Spm. 5 om fri proces, til arbejdsministeren

Spm. 6 om retsikkerhedsmæssige konsekvenser, til arbejdsministeren

Spm. 7 om arbejde med sundhedsfremme, til arbejdsministeren

Spm. 8 om gebyrbelagt tilsyn, til arbejdsministeren

Spm. 9 om gebyrbelagt tilsyn i forbindelse med gennemførelse af

certificering og tilskudsordning, til arbejdsministeren

Spm. 10 om fritagelse fra gebyrbelagt tilsyn, til arbejdsministeren

Spm. 11 om overtrædelse af arbejdsmiljøloven, til

arbejdsministeren

Spm. 12 om for kort høringsfrist, til arbejdsministeren

6

Spm. 13 om definition af udtrykket »medvirke til«, til arbejdsministeren

Spm. 14 om bygherrens pligter, til arbejdsministeren

Spm. 15 om kommentering af dokumentation bag udvælgelsen af de 12

arbejdsmiljømæssigt belastede brancher, til arbejdsministeren

Spm. 16 om gebyrbelagt tilsyn af virksomheder, som arbejder aktivt for et

godt arbejdsmiljø, til arbejdsministeren

Spm. 17 om Arbejdstilsynets gennemgang af niveau 1-virksomheder, til

arbejdsministeren

Spm. 18 om anvendelse af ekstra ressourcer for opnåelse af et

arbejdsmiljøcertifikat, til arbejdsministeren

Spm. 19 om provenu af gebyrbelagt tilsyn, til arbejdsministeren

Spm. 20 om provenu af bøder, til arbejdministeren

Spm. 21 om ekstra ressourcer ifm. gennemførelse af gebyrbelagt

tilsyn, til arbejdsministeren

Spm. 22 om gebyrbelagt tilsyn i andre EU-lande, til arbejdsministeren

Spm. 23 om at tilgodese retssikkerheden ifm. administrative bøder,

til arbejdsministeren

Spm. 24 om idømmelse af administrative bøder i henhold til

arbejdsmiljøloven, til arbejdsministeren

7

Udtalelse fra Justitsministeriet vedr. § 20-spørgsmål S 2203

8

Svar på spm. 4 om retssikkerhed i forbindelse med tildeling af

bøder, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 6 om retsikkerhedsmæssige konsekvenser, fra

arbejdsministeren

Svar på spm. 7 om arbejde med sundhedsfremme, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 8 om gebyrbelagt tilsyn, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 9 om gebyrbelagt tilsyn i forbindelse med

gennemførelse af certificering og tilskudsordning, fra

arbejdsministeren

Svar på spm. 10 om fritagelse fra gebyrbelagt tilsyn, fra

arbejdsministeren

Svar på spm. 16 om gebyrbelagt tilsyn af virksomheder, som arbejder

aktivt for et godt arbejdsmiljø, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 17 om Arbejdstilsynets gennemgang af niveau

1-virksomheder, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 18 om anvendelse af ekstra ressourcer for

opnåelse af et arbejdsmiljøcertifikat, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 19 om provenu af gebyrbelagt tilsyn, fra

arbejdsministeren

Svar på spm. 21 om ekstra ressourcer ifm. gennemførelse af

gebyrbelagt tilsyn, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 22 om gebyrbelagt tilsyn i andre EU-lande, fra

arbejdsministeren

9

Spm. 25 om indsats fra bedriftssundhedstjenesten, til arbejdsministeren

10

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/2-01 fra

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 11 om overtrædelse af arbejdsmiljøloven,

fra arbejdsministeren

Svar på spm. 13 om definition af udtrykket »medvirke til«, fra

arbejdsministeren

Svar på spm. 14 om bygherrens pligter, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 15 om kommentering af dokumentation bag

udvælgelsen af de 12 arbejdsmiljømæssigt belastede

brancher, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 20 om provenu af bøder, fra arbejdministeren

Svar på spm. 23 om at tilgodese retssikkerheden ifm. administrative

bøder, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 24 om idømmelse af administrative bøder i

henhold til arbejdmiljøloven, fra arbejdsministeren

11

Henvendelse af 18/4-01 fra F.R.I Foreningen af Rådgivende

Ingeniører

12

Spm. 26 om kommentar til henvendelse af 18/4-01 fra F.R.I - Foreningen af

Rådgivende Ingeniører, til arbejdsministeren

13

Svar på spm. 2 om detaljerede kommentarer til høringssvar fra

SALA og DA, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 3 om detaljerede kommentarer til høringssvar fra

Københavns Politis Advokatur S, fra arbejdsministeren

14

Ændringsforslag fra arbejdsministeren

15

Svar på spm. 5 om fri proces, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 12 om for kort høringsfrist, fra

arbejdsministeren

16

Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelse af 18/4-01 fra F.R.I

Foreningen af Rådgivende Ingeniører, fra arbejdsministeren

17

Svar på spm. 25 om indsats fra bedriftssundhedstjenesten, fra

arbejdsministeren

18

1. udkast til betænkning

Bilag 2

To af udvalgets spørgsmål og

arbejdsministerens svar herpå

Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra

EL.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14. februar

2001 fra Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø, jf. alm. del -

bilag 194.

Svar:

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø

fremsætter i skrivelse af 14. februar 2001 med tilhørende bilag

en lang række synspunkter. Jeg tillader mig i dette svar at

begrænse mig til de emner i nævnte skrivelse, der er af direkte

relevans for det fremsatte lovforslag.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø

foreslår i den vedhæftede skrivelse af 11. december 2000, at

forslaget til § 37, stk. 1, omformuleres, således at udtrykket »Bygherren skal medvirke til « erstattes af »Bygherren

skal sikre « eller »Bygherren har ansvaret for «.

Jeg skal hertil bemærke, at når udtrykket

»medvirke til« er valgt i lovforslaget, er det fordi det efter

arbejdsmiljøloven er arbejdsgiveren, der har den direkte pligt og

dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet. Bygherren

pålægges med denne bestemmelse et medvirkningsansvar, der er

koncentreret til, at der ikke lægges hindringer i vejen for

arbejdsgiverens muligheder for, at arbejdet kan udføres forsvarligt,

fx ved at bestemme, at der skal anvendes et farligt materiale.

Med dette medvirkningsansvar tilstræbes en klar

ansvarsfordeling mellem bygherrer på den ene side og arbejdsgivere

på den anden side, således at der ikke er tvivl om, at det er

arbejdsgiveren, der har hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling skal sikre, at

der ved gennemførelsen af en evt. retssag mod arbejdsgiveren ikke

opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes

arbejdgiverens eller bygherrens forhold.

De pligter, der direkte påhviler bygherren,

fremgår § 37, stk. 2-4, i det fremsatte lovforslag.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø

foreslår videre, at § 37, stk. 4, omformuleres til »Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler

om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og

anlægsarbejder til Arbejdstilsynet samt om koordinatorens rolle og

opgaver«.

Jeg skal hertil bemærke, at der med det fremsatte

lovforslags § 37, stk. 3, skabes hjemmel til at fastsætte nærmere

regler om koordinators rolle og opgaver. Jeg ser derfor ikke nogen grund til

at ændre formuleringen af forslaget til § 37, stk. 4.

Jeg skal i øvrigt oplyse, at det er planen, at der

fastsættes nærmere regler om koordinatorens rolle og opgaver i en

bekendtgørelse.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø

nævner i skrivelsen af 11. december 2000, at det i praksis er

underordnet, om der er en eller flere koordinatorer.

Med lovforslaget er der lagt op til, at der skal udpeges

én koordinator. Baggrunden herfor er ønsket om at styrke

varetagelsen af koordineringen. Det er således vurderingen, at der

sikres en bedre koordinering, hvis ikke opgaverne spredes på flere

personer.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø finder i

skrivelse af 11. december 2000, at sætningen: »Kravet om udpegning af en koordinator medfører

ikke i sig selv nye opgaver « i lovforslaget under

afsnittet »De økonomiske konsekvenser for

det offentlige« bør fjernes.

Jeg skal hertil bemærke, at sætningen som

angivet står i lovbemærkningernes afsnit om »De økonomiske konsekvenser for det

offentlige«. Den giver udtryk for en vurdering af,

at selve kravet om udpegningen af en koordinator ikke umiddelbart

medfører ekstra omkostninger for det offentlige, idet det ikke med

lovforslaget var tiltænkt at udvide antallet eller omfanget af de

opgaver, der skal udføres i forbindelse med

koordineringsforpligtelsen.

Det er imidlertid formålet med lovforslaget at

skærpe kravene til koordineringen. Først og fremmest ved at

sikre, at pligter og ansvar placeres hos bygherren, og dernæst ved at

kræve, at bygherren udpeger en kvalificeret person til at varetage

opgaven.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø finder i

skrivelse af 11. december 2000, at de sidste 3 ord i sætningen: »Der kan være tale om, at bygherren skal deltage i

flere drøftelser om sikkerhed og sundhed af formelle grunde« i lovforslaget under afsnittet »De økonomiske konsekvenser for det

offentlige« bør fjernes.

Idet jeg i det hele kan henholde mig til det ovenfor

anførte, skal jeg tilføje, at det er vurderingen, at når

bygherren ikke kan overdrage ansvaret for koordineringen til en anden, og

når der stilles krav om, at bygherren skal udpege en koordinator,

så vil bygherren have en større interesse i varetagelsen af

koordineringen, og det er således vurderingen, at det medfører,

at bygherren deltager i flere drøftelser vedrørende sikkerheden

og sundheden. Når udtrykket »formelle

grunde« er anvendt i denne sammenhæng, har

det ingen juridisk betydning.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø

anfører i skrivelse af 11. december 2000, at man ikke finder, at

EF-direktivet 92/57/EØF er gennemført i gældende

lovgivning.

Jeg skal indledningsvis understrege, at det er

Arbejdsministeriets opfattelse, at direktivet er gennemført i dansk

lovgivning. For det andet, siges det ikke dermed, som Samarbejdsudvalget for

Sikkerhed og Miljø antyder, at ændringen ikke betyder noget,

idet gennemførelsen af omhandlede direktiv i medlemsstaterne fx giver

mulighed for at vælge mellem flere pligtsubjekter, og det er den

mulighed, jeg har benyttet mig af ved i forslaget til lovændringen

alene at pålægge bygherren pligten og ansvaret for fx

koordineringen.

I skrivelse af 21. november 2000 foreslår

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø, at reglen om, at

sikkerhedsråd afløser koordinerende sikkerhedsmøder

afskaffes, samt en stramning af krav til koordinerende sikkerhedsmøder

(minimum hver 14. dag i steder for som nu en gang om måneden).

Disse forslag vedrører det efterfølgende

bekendtgørelsesarbejde. Men jeg kan på nuværende tidspunkt

oplyse, at det overvejes at skærpe kravene til, hvor ofte der skal

afholdes sikkerhedsmøder, ligesom det overvejes, at ændre

strukturen for sikkerhedsarbejdet på bygge- og

anlægsområdet, fx ved at erstatte sikkerhedsrådene med

sikkerhedsmøder.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø

foreslår videre, at »Plan for Sikkerhed og

Sundhed« opprioriteres, og at sanktioneringen ved

mangler i planen skærpes.

Helt overordnet skal jeg hertil bemærke, at i og med

bygherren efter lovforslaget ikke længere kan overdrage ansvaret for

udarbejdelse af bl.a. planen for sikkerhed og sundhed, er det vurderingen, at

der automatisk vil ske en opprioritering. Bygherren får en betydelig

større interesse i, at planen udarbejdes, og at den er

fyldestgørende. Herudover vil der i forbindelse med det

efterfølgende bekendtgørelsesarbejde ske en præcisering

af de eksisterende krav til plan, hvilket fremmer mulighederne for at

håndhæve kravene.

Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø

foreslår videre, at der udformes specifikke krav til og

ansvarliggørelse af sikkerhedskoordinatoren. Der foreslås i den

forbindelse en opgave, der hedder: »Gennemgang og

vurdering af mulige entreprenørers sikkerhedsarbejde«, samt en opgave, der svarer til direktivets artikel 5,

pkt. c, om at udarbejde en journal, hvor der registreres sikkerheds- og

sundhedsmæssige problemer til brug ved fremtidige opgaver.

Som det fremgår af lovforslaget og dets

bemærkninger, har bygherren pligterne og ansvaret herunder bl.a. for

udpegning af en koordinator. Bygherren har således ansvaret for, at

koordinatoren varetager koordineringen, så den opfylder kravene efter

lovforslaget. Jeg forstår Samarbejdsudvalgets forslag på den

måde, at det ønskes, at der fastsættes specifikke krav til

de opgaver, der på bygherrens vegne skal varetages af koordinator i

forbindelse med koordineringen. Jeg kan oplyse, at koordinators opgaver vil

fremgå af administrative regler, der skal udarbejdes efter

lovforslagets vedtagelse.

Med hensyn til den foreslåede opgave, er det min

umiddelbare vurdering, at opgaven løftes i forbindelse med de aftaler,

bygherren skal indgå med de enkelte entreprenører om fx

etablering af sikkerhedsforanstaltninger. For så vidt angår

opgaven med at udarbejde en journal, kan jeg oplyse, at der allerede nu

stilles krav om dette, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen om

indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om

arbejdsmiljø.

Det sidste forslag, som Samarbejdsudvalget for Sikkerhed

og Sundhed fremsætter, og som er af direkte relevans for det fremsatte

lovforslag, er forslaget om, at bygherren ikke skal kunne fralægge sig

det juridisk ansvar.

Jeg skal hertil oplyse, at lovforslagets formål

netop er, at bygherren ikke fremover kan fralægge sig sine pligter

efter arbejdsmiljøloven. I og med denne pligt vil blive

strafsanktioneret, vil bygherren altså efter forslaget ikke

længere kunne fralægge sig det juridiske ansvar for pligterne i

forslaget til § 37.

Jeg vil for god ordens skyld til Samarbejdsudvalget for

Sikkerhed og Miljø's forslag om indførelse af krav til

entreprenørers arbejdsmiljø i forbindelse med licitationer

gerne bemærke, at dette forslag falder uden for formålet med

forslaget til ny formulering af § 37.

Spørgsmål 11:

Ministeren bedes nøjere redegøre for, hvad

der menes med »relevante oplysninger« og »væsentlige

arbejdsmiljøforhold « i lovforslagets § 1,

pkt. 3, herunder hvordan ministeren nærmere forestiller sig, at

anklagemyndigheden på baggrund af så generelle formuleringer skal

kunne bevise, at udbyder har udvist uagtsomhed eller forsæt til

overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Svar:

Forslagets § 33 a, stk. 2, 2. punktum, angiver de mere

overordnede rammer for udbyders oplysningspligt i forbindelse med indholdet i

udbudsmaterialet.

I de særlige bemærkninger til bestemmelsen

siges herom bl.a., at udbyder skal sørge for, at der i

udbudsmaterialet er angivet alle relevante oplysninger om de særlige,

væsentlige arbejdsmiljøforhold, der direkte er knyttet til og

dermed forbundet med opgavens udførelse, som den, der skal

udføre opgaven, ikke kan forventes at have kendskab til ud fra et

almindeligt kendskab til branchen.

Det er ikke nærmere uddybet, hvad der særligt menes med »relevante oplysninger« og

»væsentlige arbejdsmiljøforhold« under hensyn til, at der til udmøntningen af

bestemmelsen, som det også fremgår af bemærkningerne, skal

udarbejdes en bekendtgørelse, som nærmere redegør for

udbyders pligter, og hvordan udbyder indarbejder arbejdsmiljøhensyn i

udbudsmaterialet.

Jeg har ved bestemmelsens indplacering og ordvalg taget udgangspunkt i det

grundlæggende reguleringsprincip om, at arbejdsmiljøloven er en

ramme- og bemyndigelseslov, hvis rammebestemmelser forudsættes

gennemført ved administrativ regeldannelse og supplerende vejledende

retningslinier.

Jeg har således fundet det mest hensigtsmæssigt, at det

overlades til det kommende regelarbejde under medvirken af arbejdsmarkedets

parter i en mere detaljeret form at fastsætte de nærmere krav til

og retningslinier for udbyders oplysningspligt, herunder omfang og indhold,

også med henblik på at skabe et mere præcist strafferetligt

grundlag for bedømmelsen af eventuelle overtrædelser.

Lignende dokumenter