Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om visse havanlæg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 2. maj 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
arbejdsmiljø og lov om visse havanlæg
(Bedriftssundhedstjenesternes arbejde med sundhedsfremme,
ret for den ansatte til at forlade sin arbejdsplads ved en alvorlig og
umiddelbar fare, udbyderansvar, stramning af bygherreansvaret, gebyr for
tilsyn med virksomheder i arbejdsmiljømæssigt særligt
belastede brancher, administrative bøder m.v.)
[af arbejdsministeren (Ove Hygum)]
1. Ændringsforslag
Arbejdsministeren har stillet 3 ændringsforslag.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. februar 2001 og var til
1. behandling den 13. marts 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.
Høring
Udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen
været sendt i høring, og arbejdsministeren sendte den 29.
november 2000, den 22. januar 2001 og den 30. januar 2001 disse udkast til
udvalget, jf. alm. del - bilag 83, 147 og 168. Den 1. marts 2001 sendte
arbejdsministeren de indkomne høringssvar til udvalget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1
skriftlig henvendelse fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører
(F.R.I.).
Læs alt
Spørgsmål
Udvalget har stillet 26 spørgsmål til
arbejdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret. 2 af
disse spørgsmål og arbejdsministerens svar herpå er
optrykt som bilag til betænkningen.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (S, SF, RV, EL og KRF)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Enhedslistens medlem af udvalget lægger i
forbindelse med bedriftssundhedstjenesternes arbejde med sundhedsfremme
vægt på, at der som udgangspunkt skal være tale om
arbejdspladsrelaterede aktiviteter rettet mod virksomhedens
arbejdsmiljø- og arbejdslivsforhold og ikke mod de enkelte
medarbejderes individuelle forhold.
Hvad angår ansattes ret til at forlade
arbejdspladsen i forbindelse med en alvorlig og umiddelbar fare, vil
Enhedslisten nøje følge udviklingen i retspraksis på
området med det udgangspunkt, at lovforslaget skal forbedre de ansattes
rettigheder i forhold til gældende lov og normens bestemmelse om liv,
ære og velfærd.
Hvad angår indførelsen af et udbyderansvar,
havde Enhedslisten ønsket, at lovforslaget var blevet mere
vidtgående i forhold til det lovforslag, der nu bliver
gennemført. Men lovforslaget markerer trods alt et skridt i den
rigtige retning.
Det samme gælder stramning af bygherreansvaret, hvor
Enhedslisten bl.a. henholder sig til arbejdsministerens svar på en
række spørgsmål under udvalgets behandling af
lovforslaget.
Med hensyn til det gebyrbelagte tilsyn lægger
Enhedslisten særlig vægt på, at der er tale om en udvidelse
af Arbejdstilsynets samlede indsats med tilsvarende flere ressourcer og
tilsynsførende. Arbejdstilsynets udvælgelse af særligt
belastede brancher omfatter en række kriterier ud over forekomsten af
arbejdsbetingede lidelser og ulykker. Her lægger Enhedslisten
særlig vægt på nyere arbejdsmiljøproblemer, som i
særlig grad har betydning for kvindedominerede områder, og i
opfølgningen på lovforslaget vil Enhedslisten fokusere på
problemer som ensidigt gentaget arbejde og psykiske belastninger.
Endelig støtter Enhedslisten indførelsen af
administrative bøder i forbindelse med klart afgrænsede
overtrædelser af arbejdsmiljøloven. Enhedslisten lægger
vægt på, at administrative bøder over for ansatte og
arbejdsledere ikke rykker ved arbejdsgiverens objektive ansvar.
Enhedslisten har anmodet om, at arbejdsministerens svar
på spørgsmål 1 og 11 optrykkes i et bilag til
betænkningen, idet disse to svar præciserer indholdet i
henholdsvis ansvarsfordelingen mellem bygherrer og entreprenør og
mellem udbyder og den udførende virksomhed.
Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer
hverken for eller imod de stillede ændringsforslag.
Mindretallet stemmer imod lovforslaget, fordi det ikke
lægger op til at løse de reelle arbejdsmiljøproblemer.
For Venstre og Det Konservative Folkeparti er der ingen tvivl om, at et
dårligt arbejdsmiljø koster dyrt. Det gør det naturligvis
for den medarbejder, det går ud over, men sygdom og ulykke er
også særdeles dyrt for virksomhederne. Lovforslaget her
løser ingen alvorlige arbejdsmiljøproblemer ved at
indføre flere regler og administrativt bøvl samt flere og
større afgifter.
Endvidere har det haft stor betydning for mindretallet, at
lovforslaget ikke tager hensyn til selv de mest elementære
retssikkerhedsprincipper. Dette er uacceptabelt.
Tilsyneladende har arbejdsministeren i denne sag
været mere optaget af at tækkes den yderste venstrefløj
end at sikre gode og ordentlige arbejdspladser til landets
lønmodtagere.
Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet stemmer
imod de under nr. 1 og 2 stillede ændringsforslag og stemmer hverken
for eller imod det under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Dansk Folkeparti finder, at den eksisterende
arbejdsmiljølovgivning og den retspraksis, der har udviklet sig siden
århundredeskiftet, er tilstrækkelig til at sikre et
tilfredsstillende arbejdsmiljø.
Lovforslaget, der efter Dansk Folkepartis opfattelse
nærmest har karakter af programerklæringer, indeholder
retssikkerhedsmæssige problemstillinger, både for så vidt
angår ansvar og straf, som Dansk Folkeparti finder betænkelige,
og som partiet ikke kan gå ind for. For eksempel savner lovforslaget en
nærmere definition af, hvilke overtrædelser der bør
strafforfølges, ligesom det bryder med det knæsatte retsprincip,
at straf idømmes og udmåles af en domstol og ikke en
forvaltningsmyndighed. En arbejdsgiver og for den sags skyld den ansatte selv
- vil efter forslaget kunne idømmes straf og pålægges et
ansvar for den ansattes udeladelser og forsømmelser, selv om det kun
går ud over den ansatte, ligesom arbejdsgiveren vil kunne straffes og
endog fratages sit miljøcertifikat på grund af en arbejdstagers
forsømmelser eller undladelser, selv om arbejdsgiveren ikke har
mulighed for konstant at føre tilsyn med, hvordan den ansatte
udfører arbejdet. Små udbydere og private bygherrer vil efter
lovforslaget kunne idømmes straf og pålægges et medansvar,
som de ikke har nogen forudsætninger for at kunne imødegå,
fordi de ikke har tilstrækkeligt kendskab til
arbejdsmiljølovgivningen.
Indførelsen af den omvendte bevisbyrde i
forbindelse med spørgsmålet om den ansattes ret til at forlade
arbejdspladsen er endnu et eksempel på EU´s indblanding i forhold, som
traditionelt løses af arbejdsmarkedets parter. De på dette
område omsiggribende tiltag fra EU´s side vender Dansk Folkeparti sig
stærkt imod.
Et tredje mindretal i udvalget (CD) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren tiltrådt af et flertal (S, SF,
RV, EL og KRF):
Til § 1
1) Nr. 3 affattes således:
»
3. Efter § 33 indsættes:
»
§ 33 a. Den, der udbyder en
tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse
med udbudet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden og sundheden
ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at
udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige,
væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens
udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven,
får kendskab hertil.
Stk. 2. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den
udbudte opgave kan udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt.««
[Præcisering af udbyderansvar]
2) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af §
37 udgår stk. 1, og efter stk. 4, som bliver stk. 3,
indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 4. Bygherren skal i øvrigt
medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og
anlægsarbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt
forsvarligt.«
[Præcisering af bygherreansvar]
3) I nr. 11 ændres »og
2« til: »og 4«.
[Redaktionel ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Ændringsforslagene skal sikre en præcisering
og understregning af, at der i både forslaget til § 33 a og § 37 er
tale om to typer af pligter.
Økonomiske og administrative konsekvenser
Ændringsforslagene vurderes ikke at have
væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser.
Miljømæssige konsekvenser
Ændringsforslagene vurderes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EF-retten
Ændringsforslagene vurderes ikke at have betydning i
forhold til EF-retten.
Ad nr. 1
Med hensyn til forslaget til ny formulering af § 33 a,
stk. 2, (i det fremsatte lovforslag § 33 a, stk. 1) om, at udbyder skal
medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre den udbudte opgave
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal bemærkes,
at ændringsforslaget har til formål at præcisere
ansvarsfordelingen mellem arbejdsgiver og udbyder. Efter
arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har den direkte pligt
og dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet.
Pligten for udbydere er et særligt medvirkningsansvar, der er
koncentreret til, at der ikke direkte eller indirekte må lægges
hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder for, at arbejdet kan
udføres forsvarligt, f.eks. ved at bestemme anvendelse af farligt
materiale eller uforsvarlige udførelsesmåder, eller ved at der
ikke er taget højde for særlige fysiske rammer.
Med dette særlige medvirkningsansvar
tilstræbes en klar ansvarsfordeling mellem udbydere og arbejdsgivere,
således at der ikke er tvivl om, at det er arbejdsgiveren, der har
hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling skal sikre, at der ved
gennemførelse af en eventuel retssag mod arbejdsgiveren ikke
opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes
arbejdsgiverens eller udbyderens forhold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslaget.
I tillæg til bemærkningerne til det allerede
fremsatte forslag bemærkes supplerende, at ændringsforslaget er
af redaktionel karakter og alene har til formål at tydeliggøre
og præcisere, at udbyderansvaret primært er knyttet til
udarbejdelsen af udbudsmaterialet i forbindelse med udbud af tjenesteydelser,
dels som en pligt til at påse, at der i udbudsmaterialet er taget de
fornødne arbejdsmiljømæssige hensyn, og dels som en pligt
til, at der i udbudsmaterialet er givet oplysninger om de særlige,
væsentlige arbejdsmiljøforhold, der har direkte betydning for,
at den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt, efterfølgende
kan udføre arbejdet forsvarligt.
Forslaget til § 33 a, stk. 1, (i det fremsatte lovforslag
§ 33 a, stk. 2) skal efterfølgende udmøntes i administrative
regler. Bemyndigelsen er meget bred. Udmøntningen vil ske inden for
rammerne af gældende konkurrence- og udbudslovgivning og regulerer ikke
de kontraktmæssige forhold mellem udbyder og den, der får opgaven
tildelt.
Vedrørende udmøntningen af § 33 a, stk. 1,
skal det, ud over de eksempler, der er anført i bemærkningerne
til det fremsatte lovforslag, yderligere bemærkes, at det
påtænkes at stille krav om, at det af udbudsmaterialet skal
fremgå, om der er særlige krav til arbejdsmiljøet i
forbindelse med den udbudte opgave, eller dette ikke er tilfældet,
herunder om udbyder stiller krav til kontrol af overholdelse af eventuelle
krav.
Endvidere bemærkes i forhold til
udmøntningen, at hvis udbyder ligger inde med optegnelser over
arealangivelser og foretagne undersøgelser om tidsstudier m.v., der
har relevant arbejdsmiljømæssig betydning for udførelsen
af arbejdet, bør der i de administrative regler stilles krav om, at
udbyder giver oplysninger herom i udbudsmaterialet.
Ved udmøntningen af § 33 a, stk. 1, er det
endvidere hensigten at stille krav om, at udbyder i sit udbudsmateriale skal
opfordre eventuelle tilbudsgivere til i deres tilbudsmateriale at beskrive,
hvordan tilbudsgiver i fremtiden nærmere forestiller sig de
særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, som udbyder har
oplyst om i sit udbudsmateriale, i praksis vil blive varetaget.
Endelig er det hensigten ved udmøntningen af § 33
a, stk. 1, at udbyder får en pligt til i udbudsmaterialet at opfordre
tilbudsgiver til i tilbudsmaterialet at beskrive, hvorledes tilbudsgiver
løbende vil føre effektivt tilsyn og kontrol med sikkerheden og
sundheden i forbindelse med den forsvarlige håndtering af de
særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, som der
nærmere er oplyst om i udbudsmaterialet.
Dette har til formål, at tilbudsgiverne kan forholde
sig til standarden og niveauet vedrørende de særlige,
væsentlige arbejdsmiljøforhold ved den udbudte opgave, inden
tilbud afgives, hvilket er i overensstemmelse med den præventive
målsætning og intention, som lovforslaget er udtryk for.
En række tjeklister om bl.a. arbejdsmiljø i
forbindelse med udbud er under udarbejdelse. Disse vil, når de er
færdige, blive inddraget i udarbejdelsen af de administrative
regler.
Ad nr. 2
Med hensyn til forslaget til ny formulering af § 37, stk.
4, (i det fremsatte lovforslag § 37, stk. 1) om, at bygherren skal medvirke
til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge- og anlægsarbejdet
sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal bemærkes,
at ændringsforslaget har til formål at præcisere
ansvarsfordelingen mellem arbejdsgiver og bygherre. Efter
arbejdsmiljøloven er det arbejdsgiveren, der har den direkte pligt
og dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet.
Pligten for bygherrer er et særligt medvirkningsansvar, der er
koncentreret til, at der ikke direkte eller indirekte må lægges
hindringer i vejen for arbejdsgiverens muligheder for, at arbejdet kan
udføres forsvarligt, f.eks. ved at bestemme anvendelse af farligt
materiale eller uforsvarlige udførelsesmåder.
Med dette særlige medvirkningsansvar
tilstræbes en klar ansvarsfordeling mellem bygherrer og arbejdsgivere,
således at der ikke er tvivl om, at det er arbejdsgiveren, der har
hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling skal sikre, at der ved
gennemførelse af en eventuel retssag mod arbejdsgiveren ikke
opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes
arbejdgiverens eller bygherrens forhold.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til
lovforslaget.
Ad nr. 3
Ændringsforslaget er rent redaktionelt.
Poul Erik Dyrlund (S)
Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Sohn (SF) nfmd.
Susanne Clemensen (CD) Anders Samuelsen (RV)
Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V)
Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V)
Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF)
Pia Christmas-Møller (KF) Klaus Kjær (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 172
Bilagsnr.
Titel
1
Bilagsoversigt
2
Høringssvar fra arbejdsministeren
3
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
4
Spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/2-01 fra Samarbejdsudvalget for
Sikkerhed og Miljø, til arbejdsministeren
5
Spm. 2 om detaljerede kommentarer til høringssvar fra SALA og DA,
til arbejdsministeren
Spm. 3 om detaljerede kommentarer til høringssvar fra
Københavns Politis Advokatur S, til arbejdsministeren
Spm. 4 om retssikkerhed i forbindelse med tildeling af bøder, til
arbejdsministeren
Spm. 5 om fri proces, til arbejdsministeren
Spm. 6 om retsikkerhedsmæssige konsekvenser, til arbejdsministeren
Spm. 7 om arbejde med sundhedsfremme, til arbejdsministeren
Spm. 8 om gebyrbelagt tilsyn, til arbejdsministeren
Spm. 9 om gebyrbelagt tilsyn i forbindelse med gennemførelse af
certificering og tilskudsordning, til arbejdsministeren
Spm. 10 om fritagelse fra gebyrbelagt tilsyn, til arbejdsministeren
Spm. 11 om overtrædelse af arbejdsmiljøloven, til
arbejdsministeren
Spm. 12 om for kort høringsfrist, til arbejdsministeren
6
Spm. 13 om definition af udtrykket »medvirke til«, til arbejdsministeren
Spm. 14 om bygherrens pligter, til arbejdsministeren
Spm. 15 om kommentering af dokumentation bag udvælgelsen af de 12
arbejdsmiljømæssigt belastede brancher, til arbejdsministeren
Spm. 16 om gebyrbelagt tilsyn af virksomheder, som arbejder aktivt for et
godt arbejdsmiljø, til arbejdsministeren
Spm. 17 om Arbejdstilsynets gennemgang af niveau 1-virksomheder, til
arbejdsministeren
Spm. 18 om anvendelse af ekstra ressourcer for opnåelse af et
arbejdsmiljøcertifikat, til arbejdsministeren
Spm. 19 om provenu af gebyrbelagt tilsyn, til arbejdsministeren
Spm. 20 om provenu af bøder, til arbejdministeren
Spm. 21 om ekstra ressourcer ifm. gennemførelse af gebyrbelagt
tilsyn, til arbejdsministeren
Spm. 22 om gebyrbelagt tilsyn i andre EU-lande, til arbejdsministeren
Spm. 23 om at tilgodese retssikkerheden ifm. administrative bøder,
til arbejdsministeren
Spm. 24 om idømmelse af administrative bøder i henhold til
arbejdsmiljøloven, til arbejdsministeren
7
Udtalelse fra Justitsministeriet vedr. § 20-spørgsmål S 2203
8
Svar på spm. 4 om retssikkerhed i forbindelse med tildeling af
bøder, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 6 om retsikkerhedsmæssige konsekvenser, fra
arbejdsministeren
Svar på spm. 7 om arbejde med sundhedsfremme, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 8 om gebyrbelagt tilsyn, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 9 om gebyrbelagt tilsyn i forbindelse med
gennemførelse af certificering og tilskudsordning, fra
arbejdsministeren
Svar på spm. 10 om fritagelse fra gebyrbelagt tilsyn, fra
arbejdsministeren
Svar på spm. 16 om gebyrbelagt tilsyn af virksomheder, som arbejder
aktivt for et godt arbejdsmiljø, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 17 om Arbejdstilsynets gennemgang af niveau
1-virksomheder, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 18 om anvendelse af ekstra ressourcer for
opnåelse af et arbejdsmiljøcertifikat, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 19 om provenu af gebyrbelagt tilsyn, fra
arbejdsministeren
Svar på spm. 21 om ekstra ressourcer ifm. gennemførelse af
gebyrbelagt tilsyn, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 22 om gebyrbelagt tilsyn i andre EU-lande, fra
arbejdsministeren
9
Spm. 25 om indsats fra bedriftssundhedstjenesten, til arbejdsministeren
10
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse af 14/2-01 fra
Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 11 om overtrædelse af arbejdsmiljøloven,
fra arbejdsministeren
Svar på spm. 13 om definition af udtrykket »medvirke til«, fra
arbejdsministeren
Svar på spm. 14 om bygherrens pligter, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 15 om kommentering af dokumentation bag
udvælgelsen af de 12 arbejdsmiljømæssigt belastede
brancher, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 20 om provenu af bøder, fra arbejdministeren
Svar på spm. 23 om at tilgodese retssikkerheden ifm. administrative
bøder, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 24 om idømmelse af administrative bøder i
henhold til arbejdmiljøloven, fra arbejdsministeren
11
Henvendelse af 18/4-01 fra F.R.I Foreningen af Rådgivende
Ingeniører
12
Spm. 26 om kommentar til henvendelse af 18/4-01 fra F.R.I - Foreningen af
Rådgivende Ingeniører, til arbejdsministeren
13
Svar på spm. 2 om detaljerede kommentarer til høringssvar fra
SALA og DA, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 3 om detaljerede kommentarer til høringssvar fra
Københavns Politis Advokatur S, fra arbejdsministeren
14
Ændringsforslag fra arbejdsministeren
15
Svar på spm. 5 om fri proces, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 12 om for kort høringsfrist, fra
arbejdsministeren
16
Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelse af 18/4-01 fra F.R.I
Foreningen af Rådgivende Ingeniører, fra arbejdsministeren
17
Svar på spm. 25 om indsats fra bedriftssundhedstjenesten, fra
arbejdsministeren
18
1. udkast til betænkning
Bilag 2
To af udvalgets spørgsmål og
arbejdsministerens svar herpå
Spørgsmålene og svarene er optrykt efter ønske fra
EL.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 14. februar
2001 fra Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø, jf. alm. del -
bilag 194.
Svar:
Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø
fremsætter i skrivelse af 14. februar 2001 med tilhørende bilag
en lang række synspunkter. Jeg tillader mig i dette svar at
begrænse mig til de emner i nævnte skrivelse, der er af direkte
relevans for det fremsatte lovforslag.
Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø
foreslår i den vedhæftede skrivelse af 11. december 2000, at
forslaget til § 37, stk. 1, omformuleres, således at udtrykket »Bygherren skal medvirke til « erstattes af »Bygherren
skal sikre « eller »Bygherren har ansvaret for «.
Jeg skal hertil bemærke, at når udtrykket
»medvirke til« er valgt i lovforslaget, er det fordi det efter
arbejdsmiljøloven er arbejdsgiveren, der har den direkte pligt og
dermed det strafferetlige ansvar for udførelsen af arbejdet. Bygherren
pålægges med denne bestemmelse et medvirkningsansvar, der er
koncentreret til, at der ikke lægges hindringer i vejen for
arbejdsgiverens muligheder for, at arbejdet kan udføres forsvarligt,
fx ved at bestemme, at der skal anvendes et farligt materiale.
Med dette medvirkningsansvar tilstræbes en klar
ansvarsfordeling mellem bygherrer på den ene side og arbejdsgivere
på den anden side, således at der ikke er tvivl om, at det er
arbejdsgiveren, der har hovedansvaret. Den klare ansvarsdeling skal sikre, at
der ved gennemførelsen af en evt. retssag mod arbejdsgiveren ikke
opstår usikkerhed med hensyn til, om overtrædelsen skyldes
arbejdgiverens eller bygherrens forhold.
De pligter, der direkte påhviler bygherren,
fremgår § 37, stk. 2-4, i det fremsatte lovforslag.
Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø
foreslår videre, at § 37, stk. 4, omformuleres til »Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler
om bygherrens pligt til at anmelde større bygge- og
anlægsarbejder til Arbejdstilsynet samt om koordinatorens rolle og
opgaver«.
Jeg skal hertil bemærke, at der med det fremsatte
lovforslags § 37, stk. 3, skabes hjemmel til at fastsætte nærmere
regler om koordinators rolle og opgaver. Jeg ser derfor ikke nogen grund til
at ændre formuleringen af forslaget til § 37, stk. 4.
Jeg skal i øvrigt oplyse, at det er planen, at der
fastsættes nærmere regler om koordinatorens rolle og opgaver i en
bekendtgørelse.
Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø
nævner i skrivelsen af 11. december 2000, at det i praksis er
underordnet, om der er en eller flere koordinatorer.
Med lovforslaget er der lagt op til, at der skal udpeges
én koordinator. Baggrunden herfor er ønsket om at styrke
varetagelsen af koordineringen. Det er således vurderingen, at der
sikres en bedre koordinering, hvis ikke opgaverne spredes på flere
personer.
Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø finder i
skrivelse af 11. december 2000, at sætningen: »Kravet om udpegning af en koordinator medfører
ikke i sig selv nye opgaver « i lovforslaget under
afsnittet »De økonomiske konsekvenser for
det offentlige« bør fjernes.
Jeg skal hertil bemærke, at sætningen som
angivet står i lovbemærkningernes afsnit om »De økonomiske konsekvenser for det
offentlige«. Den giver udtryk for en vurdering af,
at selve kravet om udpegningen af en koordinator ikke umiddelbart
medfører ekstra omkostninger for det offentlige, idet det ikke med
lovforslaget var tiltænkt at udvide antallet eller omfanget af de
opgaver, der skal udføres i forbindelse med
koordineringsforpligtelsen.
Det er imidlertid formålet med lovforslaget at
skærpe kravene til koordineringen. Først og fremmest ved at
sikre, at pligter og ansvar placeres hos bygherren, og dernæst ved at
kræve, at bygherren udpeger en kvalificeret person til at varetage
opgaven.
Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø finder i
skrivelse af 11. december 2000, at de sidste 3 ord i sætningen: »Der kan være tale om, at bygherren skal deltage i
flere drøftelser om sikkerhed og sundhed af formelle grunde« i lovforslaget under afsnittet »De økonomiske konsekvenser for det
offentlige« bør fjernes.
Idet jeg i det hele kan henholde mig til det ovenfor
anførte, skal jeg tilføje, at det er vurderingen, at når
bygherren ikke kan overdrage ansvaret for koordineringen til en anden, og
når der stilles krav om, at bygherren skal udpege en koordinator,
så vil bygherren have en større interesse i varetagelsen af
koordineringen, og det er således vurderingen, at det medfører,
at bygherren deltager i flere drøftelser vedrørende sikkerheden
og sundheden. Når udtrykket »formelle
grunde« er anvendt i denne sammenhæng, har
det ingen juridisk betydning.
Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø
anfører i skrivelse af 11. december 2000, at man ikke finder, at
EF-direktivet 92/57/EØF er gennemført i gældende
lovgivning.
Jeg skal indledningsvis understrege, at det er
Arbejdsministeriets opfattelse, at direktivet er gennemført i dansk
lovgivning. For det andet, siges det ikke dermed, som Samarbejdsudvalget for
Sikkerhed og Miljø antyder, at ændringen ikke betyder noget,
idet gennemførelsen af omhandlede direktiv i medlemsstaterne fx giver
mulighed for at vælge mellem flere pligtsubjekter, og det er den
mulighed, jeg har benyttet mig af ved i forslaget til lovændringen
alene at pålægge bygherren pligten og ansvaret for fx
koordineringen.
I skrivelse af 21. november 2000 foreslår
Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø, at reglen om, at
sikkerhedsråd afløser koordinerende sikkerhedsmøder
afskaffes, samt en stramning af krav til koordinerende sikkerhedsmøder
(minimum hver 14. dag i steder for som nu en gang om måneden).
Disse forslag vedrører det efterfølgende
bekendtgørelsesarbejde. Men jeg kan på nuværende tidspunkt
oplyse, at det overvejes at skærpe kravene til, hvor ofte der skal
afholdes sikkerhedsmøder, ligesom det overvejes, at ændre
strukturen for sikkerhedsarbejdet på bygge- og
anlægsområdet, fx ved at erstatte sikkerhedsrådene med
sikkerhedsmøder.
Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø
foreslår videre, at »Plan for Sikkerhed og
Sundhed« opprioriteres, og at sanktioneringen ved
mangler i planen skærpes.
Helt overordnet skal jeg hertil bemærke, at i og med
bygherren efter lovforslaget ikke længere kan overdrage ansvaret for
udarbejdelse af bl.a. planen for sikkerhed og sundhed, er det vurderingen, at
der automatisk vil ske en opprioritering. Bygherren får en betydelig
større interesse i, at planen udarbejdes, og at den er
fyldestgørende. Herudover vil der i forbindelse med det
efterfølgende bekendtgørelsesarbejde ske en præcisering
af de eksisterende krav til plan, hvilket fremmer mulighederne for at
håndhæve kravene.
Samarbejdsudvalget for Sikkerhed og Miljø
foreslår videre, at der udformes specifikke krav til og
ansvarliggørelse af sikkerhedskoordinatoren. Der foreslås i den
forbindelse en opgave, der hedder: »Gennemgang og
vurdering af mulige entreprenørers sikkerhedsarbejde«, samt en opgave, der svarer til direktivets artikel 5,
pkt. c, om at udarbejde en journal, hvor der registreres sikkerheds- og
sundhedsmæssige problemer til brug ved fremtidige opgaver.
Som det fremgår af lovforslaget og dets
bemærkninger, har bygherren pligterne og ansvaret herunder bl.a. for
udpegning af en koordinator. Bygherren har således ansvaret for, at
koordinatoren varetager koordineringen, så den opfylder kravene efter
lovforslaget. Jeg forstår Samarbejdsudvalgets forslag på den
måde, at det ønskes, at der fastsættes specifikke krav til
de opgaver, der på bygherrens vegne skal varetages af koordinator i
forbindelse med koordineringen. Jeg kan oplyse, at koordinators opgaver vil
fremgå af administrative regler, der skal udarbejdes efter
lovforslagets vedtagelse.
Med hensyn til den foreslåede opgave, er det min
umiddelbare vurdering, at opgaven løftes i forbindelse med de aftaler,
bygherren skal indgå med de enkelte entreprenører om fx
etablering af sikkerhedsforanstaltninger. For så vidt angår
opgaven med at udarbejde en journal, kan jeg oplyse, at der allerede nu
stilles krav om dette, jf. § 5, stk. 3, i bekendtgørelsen om
indretning af byggepladser og lignende arbejdssteder efter lov om
arbejdsmiljø.
Det sidste forslag, som Samarbejdsudvalget for Sikkerhed
og Sundhed fremsætter, og som er af direkte relevans for det fremsatte
lovforslag, er forslaget om, at bygherren ikke skal kunne fralægge sig
det juridisk ansvar.
Jeg skal hertil oplyse, at lovforslagets formål
netop er, at bygherren ikke fremover kan fralægge sig sine pligter
efter arbejdsmiljøloven. I og med denne pligt vil blive
strafsanktioneret, vil bygherren altså efter forslaget ikke
længere kunne fralægge sig det juridiske ansvar for pligterne i
forslaget til § 37.
Jeg vil for god ordens skyld til Samarbejdsudvalget for
Sikkerhed og Miljø's forslag om indførelse af krav til
entreprenørers arbejdsmiljø i forbindelse med licitationer
gerne bemærke, at dette forslag falder uden for formålet med
forslaget til ny formulering af § 37.
Spørgsmål 11:
Ministeren bedes nøjere redegøre for, hvad
der menes med »relevante oplysninger« og »væsentlige
arbejdsmiljøforhold « i lovforslagets § 1,
pkt. 3, herunder hvordan ministeren nærmere forestiller sig, at
anklagemyndigheden på baggrund af så generelle formuleringer skal
kunne bevise, at udbyder har udvist uagtsomhed eller forsæt til
overtrædelse af arbejdsmiljøloven.
Svar:
Forslagets § 33 a, stk. 2, 2. punktum, angiver de mere
overordnede rammer for udbyders oplysningspligt i forbindelse med indholdet i
udbudsmaterialet.
I de særlige bemærkninger til bestemmelsen
siges herom bl.a., at udbyder skal sørge for, at der i
udbudsmaterialet er angivet alle relevante oplysninger om de særlige,
væsentlige arbejdsmiljøforhold, der direkte er knyttet til og
dermed forbundet med opgavens udførelse, som den, der skal
udføre opgaven, ikke kan forventes at have kendskab til ud fra et
almindeligt kendskab til branchen.
Det er ikke nærmere uddybet, hvad der særligt menes med »relevante oplysninger« og
»væsentlige arbejdsmiljøforhold« under hensyn til, at der til udmøntningen af
bestemmelsen, som det også fremgår af bemærkningerne, skal
udarbejdes en bekendtgørelse, som nærmere redegør for
udbyders pligter, og hvordan udbyder indarbejder arbejdsmiljøhensyn i
udbudsmaterialet.
Jeg har ved bestemmelsens indplacering og ordvalg taget udgangspunkt i det
grundlæggende reguleringsprincip om, at arbejdsmiljøloven er en
ramme- og bemyndigelseslov, hvis rammebestemmelser forudsættes
gennemført ved administrativ regeldannelse og supplerende vejledende
retningslinier.
Jeg har således fundet det mest hensigtsmæssigt, at det
overlades til det kommende regelarbejde under medvirken af arbejdsmarkedets
parter i en mere detaljeret form at fastsætte de nærmere krav til
og retningslinier for udbyders oplysningspligt, herunder omfang og indhold,
også med henblik på at skabe et mere præcist strafferetligt
grundlag for bedømmelsen af eventuelle overtrædelser.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (22. februar 2001) - L 172 Retsinformation · 22. februar 2001
- Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om visse havanlæg Retsinformation · 10. maj 2001
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 16 Retsinformation · 23. februar 2005
- Betænkning over Forslag til lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat Retsinformation · 16. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om en generel arbejdsmiljøafgift Retsinformation · 13. december 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse Retsinformation · 25. maj 2001