Betænkning over Forslag til lov om en generel arbejdsmiljøafgift
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af
Arbejdsmarkedsudvalget den 6. december 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om en generel
arbejdsmiljøafgift
[af arbejdsministeren (Ove Hygum)]
1. Ændringsforslag
Arbejdsministeren har stillet 4 ændringsforslag til
lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2000 og var til
1. behandling den 17. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Dansk Arbejdsgiverforening,
Fiskeriets Arbejdsmiljøråd,
Kommunernes Landsforening og
UF (Ulykkesforsikringsforbundet For Dansk Fiskeri
G/F)
Spørgsmål
Udvalget har stillet 25 spørgsmål til
arbejdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et flertal i udvalget (V, KF, DF, CD og KRF)
indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Læs alt
Da Venstre, Det Konservative Folkeparti og Kristeligt
Folkeparti ønsker et godt arbejdsmiljø, kan disse partier ikke
støtte lovforslaget om en generel arbejdsmiljøafgift.
Lovforslaget har ingen positiv effekt på arbejdsmiljøet, idet
lovforslaget er indrettet, så det kun virker som en ekstra skat
på arbejdskraft.
Man indfører en afgift, der overhovedet ikke tager
hensyn til den enkelte arbejdsplads og arbejdsmiljøindsats. Skal en
arbejdsmiljøafgift have effekt, skal den indrettes, så
virksomheder, der opfører sig arbejdsmiljømæssigt
korrekt, undgår afgift, og virksomheder, der ikke gør noget for
arbejdsmiljøet, bliver ramt.
Derfor er det ikke overraskende, at en lang række af
erhvervslivets arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer mener, at
forslaget slet ikke har nogen eller kun begrænset forebyggende effekt.
Omkostningerne for virksomhederne til certificering vil blive store, og
arbejdsministeren erkender også i svarene på bl.a.
spørgsmål nr. 15, at regeringen overhovedet ikke har overblik
over, hvor stor en belastning denne certificering vil blive.
Forslaget om en generel arbejdsmiljøafgift er i sin
udformning direkte skadelig for fremme af et godt arbejdsmiljø.
Arbejdsmiljøafgiften er indrettet, så den kun har fiskal
betydning. Da arbejdsmiljøet ligger Venstre, Det Konservative
Folkeparti og Kristeligt Folkeparti meget på sinde af hensyn til
medarbejderne og af hensyn til virksomhedernes produktivitet og omkostninger,
kan disse partier ikke støtte lovforslaget.
Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)
indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af arbejdsministeren
stillede ændringsforslag.
Enhedslisten støtter lovforslaget, da der er tale
om et skridt på vejen mod at give arbejdsgiverne et incitament til at
forbedre de dårlige arbejdsmiljøforhold på
arbejdspladserne. Samtidig understreger Enhedslisten vigtigheden af, at hele
incitamentspakkens virkninger i praksis skal følges nøje, og at
lovforslaget må ses i sammenhæng med anden lovgivning.
I forbindelse med den del af arbejdsmiljøafgiften,
der er baseret på godtgørelser og erstatninger tilkendt af
arbejdsskadesstyrelsen, mener Enhedslisten, at en revision af lov om sikring
mod følger af arbejdsskade bør have en høj prioritet i
den nærmeste fremtid.
Arbejdsmiljøafgiften indgår i en samlet
incitamentspakke i forhold til virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. I
den forbindelse er et element, at afgiftens størrelse bl.a.
afhænger af arbejdsmiljøets tilstand inden for den enkelte
branche og på den enkelte virksomhed. Da arbejdsmiljøets
tilstand kan være svært at måle gennem objektive og
præcise kriterier ud over anerkendte arbejdsskader er det
væsentligt, at arbejdsskadelovens anerkendelseskriterier så vidt
muligt afspejler de faktiske forhold.
I forbindelse med den stadige udvikling på
arbejdsmarkedet kan der være brug for udvidede anerkendelseskriterier,
såvel hvad angår ulykker og kortvarige skadelige
påvirkninger som erhvervssygdomme. Dette skal ses i lyset af
CASA-rapporten fra juni 2000, »Arbejdsmiljøindsatsen i 25 år«, hvoraf det bl.a. fremgår, at
arbejdsmiljøindsatsens begrænsede effekter skal ses i lyset af,
at udviklingen på arbejdsmarkedet har modvirket en positiv udvikling af
arbejdsmiljøet, en udvikling, som i særlig grad har haft
betydning inden for brancher, hvor der er mange kvinder ansat f.eks. den
private og den offentlige servicesektor.
En revision af arbejdsskadeloven vil således
medvirke til, at arbejdsmiljøafgiften mere præcist vil
afhænge af de reelle arbejdsmiljøproblemer på
virksomhederne og i de forskellige brancher. Samtidig vil det også i
bredere betydning styrke incitamentet for at sikre et sundt og sikkert
arbejdsmiljø på de virksomheder og inden for de brancher, som i
dag i særlig grad er præget af nedslidningsskader og psykiske
arbejdsmiljøproblemer som følge af højt arbejdstempo
eller ensidigt gentaget arbejde.Frihed 2000 var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at
et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid afspejler et
flertal/mindretal i Folketingssalen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af arbejdsministeren, tiltrådt af et
mindretal (S, SF, RV og EL):
Til § 5
1) Stk. 1 affattes således:
»Afgiften efter § 1, nr. 2, på i alt 280 mio. kr. pr. år
betales af de afgiftspligtige efter stk. 2 ud fra de pågældendes
forholdsmæssige andele af de samlede godtgørelser for mén
og erstatninger for erhvervsevnetab tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen efter
lov om sikring mod følger af arbejdsskade vedrørende
arbejdsulykker, skadelige påvirkninger af højst fem dages
varighed og pludselige løfteskader, jf. § 9, nr. 1, 2 og 3, i lov om
sikring mod følger af arbejdsskade, der er indtruffet i
afgiftsåret, og
erhvervssygdomme, jf. § 9, nr. 4, i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, som Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse om i
afgiftsåret.«
[Fordelingsnøglen vedrørende den
erstatningsbaserede arbejdsmiljøafgift]
2) Stk. 4 affattes således:
»
Stk. 4. Godtgørelser og
erstatninger efter stk. 1 består af godtgørelser for varigt
mén og engangs-erstatninger samt hensættelser til dækning
af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne, som
Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om sikring mod følger af
arbejdsskade vedrørende
1) arbejdsulykker, skadelige påvirkninger af højst fem
dages varighed og pludselige løfteskader, jf. § 9, nr. 1, 2 og 3, i
lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der er indtruffet i
afgiftsåret, og
2) erhvervssygdomme, jf. § 9, nr. 4, i lov om sikring mod følger
af arbejdsskade, som Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse om i
afgiftsåret.«
[Konsekvensændring]
Til § 7
3) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 4. Betaling af afgift efter § 5,
som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til
selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, i lov om sikring mod følger af
arbejdsskade, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende
minister kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.«
[Statslige udgifter inklusiv selvejende institutioner]
Ny overskrift
4) Efter § 8 indsættes som ny overskrift:
»
Ikrafttræden m.v.«
[Redaktionel]
Bemærkninger
Til nr. 1-3
Økonomiske og administrative konsekvenser
Ændringsforslag nr. 1 er et resultat af
drøftelser med Forsikring og Pension og medfører en mere
retfærdig fordeling af afgiften mellem de afgiftspligtige.
Ændringsforslag nr. 1 betyder, at afregningen af de
afgiftspligtiges endelige andel af afgiften skydes fra året efter
afgiftsåret til fem år efter udløbet af afgiftsåret.
Ændringsforslaget vil hverken påvirke statens provenu eller
likviditet.
Ændringsforslag nr. 1 forventes således ikke
at have administrative konsekvenser.
Ændringsforslag nr. 2 har ingen økonomiske
eller administrative konsekvenser.
Ændringsforslag nr. 3 sikrer, at selvejende
institutioner under de enkelte ministerier også vil komme til at
bære deres del af byrden i forhold til de arbejdsskader, der
opstår her.
Af Undervisningsministeriets høringssvar
fremgår, at det vil medføre en ikke ubetydelig administrativ
belastning, at ministeriet fremover skal opkræve afgiften hos
institutionerne. Undervisningsministeriet (og andre statslige
forsikringsenheder) kan dog, hvis udgifterne ved at fordele afgiften på
de underliggende selvejende institutioner ikke står mål med
indtægten, vælge at afstå herfra.
Miljømæssige konsekvenser
Ændringsforslagene vurderes ikke at have
miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Ændringsforslagene vurderes ikke at have betydning i
forhold til EU-retten.
Høringer
Det kan oplyses, at ændringsforslagene er udarbejdet
efter drøftelse med Forsikring og Pension, Undervisningsministeriet
samt Arbejdsskadestyrelsen. Høringssvar modtaget fra de
pågældende er fremsendt til udvalget. Ændringsforslagene
har også været drøftet med Justitsministeriet.
Ad nr. 1
Forsikring og Pension har i sit høringssvar af 17.
november 2000 anmodet om, at forslaget ændres for at undgå
konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaber, som allerede i dag tegner
arbejdsskadeforsikringer, og forsikringsselskaber, der påbegynder
tegning af arbejdsskadeforsikringer efter 1. januar 2001, samt i forbindelse
med overdragelse af en arbejdsskadeforsikringsbestand fra et selskab til et
andet. Ændringsforslaget udspringer således af drøftelser
med bl.a. Forsikring og Pension om, hvordan man løser dette
problem.
Efter ændringsforslaget ændres
afgiftsgrundlaget fra at være de tilkendte godtgørelser og
erstatninger i afgiftsåret til at være de godtgørelser og
erstatninger, der følger af
1) ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold,
hvorunder dette foregår, og som er indtruffet i afgiftsåret,
2) skadelige påvirkninger af højst fem dages varighed, der
skyldes arbejdet, eller de forhold, hvorunder dette foregår, og som er
indtruffet i afgiftsåret,
3) pludselige løfteskader, som er indtruffet i
afgiftsåret, og
4) erhvervssygdomme, som Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse
om i afgiftsåret.
Forskellen på arbejdsulykker, kortvarige skadelige
påvirkninger og pludselige løfteskader i forhold til
erhvervssygdomme skyldes, at erhvervssygdomme typisk er opstået flere
år, før de anmeldes. Normalt kan man ikke præcist sige,
hvornår de er opstået. Det kan man til gengæld, når
det handler om de øvrige skader.
Godtgørelser og erstatninger vedrørende
pludselige løfteskader er baseret på de skader, der er sket i
afgiftsåret, under hensyn til, at retsvirkningstidspunktet i henhold
til § 9 a, stk. 3, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade er
defineret som den dag, hvor den pludselige løfteskade opstår.
I den bekendtgørelse, som arbejdsministeren skal
udstede i medfør af lovforslagets § 6, stk. 4, vil der bl.a. blive
fastsat nærmere regler om, hvordan afgiften opkræves.
I afgiftsåret opkræves et acontobeløb
beregnet på grundlag af de afgiftspligtiges forholdsmæssige
andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for
erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det år, der
ligger forud for afgiftsåret. Baggrunden for, at acontobeløbet
opkræves på grundlag af de godtgørelser og erstatninger,
der er tilkendt i det år, der går forud for afgiftsåret,
er, at de tilkendte godtgørelser og erstatninger i et kalenderår
først kan opgøres året efter.
Den endelige regulering af afgiften sker, når der
foreligger en endelig opgørelse af de godtgørelser og
erstatninger, som dels vedrører arbejdsulykker, kortvarige skadelige
påvirkninger og pludselige løfteskader, der sker i
afgiftsåret, dels vedrører erhvervssygdomme, som
Arbejdsskadestyrelsen modtager anmeldelse om i afgiftsåret. En endelig
opgørelse af godtgørelser og erstatninger vedrørende
afgiftsåret foretages fem år efter udløb af
afgiftsåret.
De afgiftspligtige vil således i 2001 blive
afkrævet en acontoafgift, der er beregnet på grundlag af de
godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i
2000. Endelig afregning af den afgift, som de afgiftspligtige skal betale i
2001, vil først ske i år 2007, når der foreligger en
endelig opgørelse af de godtgørelser og erstatninger, der
vedrører dels de arbejdsulykker, kortvarige skadelige
påvirkninger og pludselige løfteskader, der er sket i 2001, dels
de erhvervssygdomme, som Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse om i
2001.
Med ændringsforslaget tages der således
højde for den tidsmæssige forskel, der er mellem, at en skade
opstår/anmeldes og Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om
erstatning foreligger.
Ad nr. 2
Denne ændring er en konsekvens af den i nr. 1
foreslåede ændring.
Ad nr. 3
Ændringsforslaget skal ses på baggrund af
Undervisningsministeriets høringssvar af 16. november 2000.
Undervisningsministeriet er af den opfattelse, at lovforslaget ikke vil have
den tilsigtede incitamentsskabende effekt for arbejdsgiverne til at sikre et
bedre arbejdsmiljø, for så vidt angår selvejende
institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring.
Med ændringsforslaget tages der højde for
denne problemstilling.
Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i
§ 53 A, stk. 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der har
samme formål.
I det omfang der findes erstatningsordninger for
uddannelsessøgende, der kommer til skade i forbindelse med
skolepraktik m.v. og på den baggrund bliver berettiget til
godtgørelse og/eller erstatning efter reglerne i lov om sikring mod
følger af arbejdsskade, vil afgift vedrørende sådanne
erstatningsudgifter også af vedkommende minister kunne fordeles
på institutionerne. Det afgørende i den sammenhæng er, at
der er tale om erstatninger, der tilkendes af Arbejdsskadestyrelsen efter lov
om sikring mod følger af arbejdsskade, eller erstatningsordninger, der
knytter sig til denne lov.
Til nr. 4
Ændringsforslaget er rent redaktionelt.
Poul Erik Dyrlund (S)
Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S)
Bjarne Laustsen (S)
fmd.
Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Sohn (SF) nfmd.
Lone Yalcinkaya (CD) Anders Samuelsen (RV)
Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V)
Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V)
Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF)
Pia Christmas-Møller (KF)
Annette Jørgensen (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Frihed 2000 (FRI)
4
Dansk Folkeparti (DF)
10
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for Partierne (UP)
4
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 100
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse fra Kommunernes Landsforening
2
Tentativ køreplan for udvalgets behandling af lovforslaget
3
Spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Kommunernes Landsforening, til
arbejdsministeren
4
Spm. 2 om beregning af virksomhedsbidraget, til arbejdsministeren
Spm. 3 om omkostninger i forbindelse med certificering, til
arbejdsministeren
Spm. 4 om regningsstørrelsen for de to afgifter, til
arbejdsministeren
Spm. 5 om EU-Kommissionens holdning til arbejdsmiljøafgiften, til
arbejdsministeren
Spm. 6, om statens indtægt altid skal udgøre 300 mio. kr.,
til arbejdsministeren
Spm. 7 om afgiftsstørrelse i forbindelse med certificering, til
arbejsministeren
Spm. 8 om, hvorfor pakken ikke er fremsat, til arbejdsministeren
Spm. 9 om, hvordan afgift kan fremme arbejdsmiljøindsatsen, til
arbejdsministeren
Spm. 10 om afgiftens motiverende betydning, til arbejdsministeren
Spm. 11 om evaluering af regeringens handlingsplan vedrørende et
rent arbejdsmiljø, til arbejdsministeren
Spm. 12 om særlige udgifter for AES og forsikringsselskaberne, til
arbejdsministeren
Spm. 13 om opkrævning af særlige udgifter i 2001, til
arbejdsministeren
5
Spm. 14 om årsager til fravær på arbejdsmarkedet, til
arbejdsministeren
6
Høringssvar
7
Spm. 15 om kommentar til artikel vedrørende udgifter til
certificering, til arbejdsministeren
8
Spm. 16 om arbejdsmiljøafgiftens størrelse, til
arbejdsministeren
9
Spm. 17 om regulering af tilskud til certificerede virksomheder, til
arbejdsministeren
Spm. 18 om tilbageførsel af den samlede indbetalte afgift, til
arbejdsministeren
Spm. 19 om opkrævning af afgift fra certificerede og
ikke-certificerede virksomheder, til arbejdsministeren
Spm. 20 om anvendelse af nettoprovenu, til arbejdsministeren
10
Henvendelse fra Dansk Arbejdsgiverforening
11
Spm. 21 om kommentar til henvendelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, til
arbejdsministeren
12
Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Kommunernes
Landsforening, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 2 om beregning af virksomhedsbidraget, fra
arbejdsministeren
Svar på spm. 3 om omkostninger i forbindelse med certificering, fra
arbejdsministeren
Svar på spm. 4 om regningsstørrelsen for de to afgifter, fra
arbejdsministeren
Svar på spm. 6, om statens indtægt altid skal udgøre
300 mio. kr., fra arbejdsministeren
Svar på spm. 7 om afgiftsstørrelse i forbindelse med
certificering, fra arbejsministeren
Svar på spm. 8 om, hvorfor pakken ikke er fremsat, fra
arbejdsministeren
Svar på spm. 9 om, hvordan afgift kan fremme
arbejdsmiljøindsatsen, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 10 om afgiftens motiverende betydning, fra
arbejdsministeren
Svar på spm. 11 om evaluering af regeringens handlingsplan
vedrørende et rent arbejdsmiljø, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 12 om særlige udgifter for AES og
forsikringsselskaberne, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 13 om opkrævning af særlige udgifter i
2001, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 14 om årsager til fravær på
arbejdsmarkedet, fra arbejdsministeren
13
Notat med bemærkninger til høringssvar
14
Spm. 22 om Justitsministeriets udtalelse om overensstemmelse med
grundlovens § 43, til arbejdsministeren
15
Henvendelse fra UF (Ulykkesforsikringsforbundet For Dansk Fiskeri G/F)
16
Spm. 23 om kommentar til henvendelse fra UF (Ulykkesforsikringsforbundet
For Dansk Fiskeri G/F), til arbejdsministeren
17
Henvendelse fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd
18
Spm. 24 om kommentar til henvendelse fra Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd, til arbejdsministeren
19
Spm. 25 om Justitsministeriets udtalelse vedrørende forslaget, til
arbejdsministeren
20
Svar på spm. 5 om EU-Kommissionens holdning til
arbejdsmiljøafgiften, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 15 om kommentar til artikel vedrørende udgifter
til certificering, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 16 om arbejdsmiljøafgiftens størrelse,
fra arbejdsministeren
Svar på spm. 17 om regulering af tilskud til certificerede
virksomheder, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 18 om tilbageførsel af den samlede indbetalte
afgift, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 19 om opkrævning af afgift fra certificerede og
ikke-certificerede virksomheder, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 20 om anvendelse af nettoprovenu, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse fra Dansk
Arbejdsgiverforening, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse fra Fiskeriets
Arbejdsmiljøråd, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 25 om Justitsministeriets udtalelse vedrørende
forslaget, fra arbejdsministeren
21
Notat med kommentarer til Forsikring og Pensions høringssvar
22
Ændringsforslag
23
Svar på spm. 22 om Justitsministeriets udtalelse om overensstemmelse
med grundlovens § 43, fra arbejdsministeren
Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelse fra UF
(Ulykkesforsikringsforbundet For Dansk Fiskeri G/F), fra arbejdsministeren
24
Udkast til betænkning
25
2. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder og om statstilskud til virksomheder med certifikat Retsinformation · 16. maj 2001
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Retsinformation · 23. januar 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Retsinformation · 13. december 2000
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om børnepasningsorlov, lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger Retsinformation · 25. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om børnepasningsorlov og lov om befordringsrabat til efterlønsmodtagere m.fl. Retsinformation · 16. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension (Grundlagsrente, tarifsystem, dødsfaldsydelser) Retsinformation · 3. maj 2001