Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om en generel arbejdsmiljøafgift

2000/1 BTL 100Betænkning over lovforslagFolketinget13. december 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Arbejdsmarkedsudvalget den 6. december 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om en generel

arbejdsmiljøafgift

[af arbejdsministeren (Ove Hygum)]

1. Ændringsforslag

Arbejdsministeren har stillet 4 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 10. november 2000 og var til

1. behandling den 17. november 2000. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Dansk Arbejdsgiverforening,

Fiskeriets Arbejdsmiljøråd,

Kommunernes Landsforening og

UF (Ulykkesforsikringsforbundet For Dansk Fiskeri

G/F)

Spørgsmål

Udvalget har stillet 25 spørgsmål til

arbejdsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, KF, DF, CD og KRF)

indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Læs alt

Da Venstre, Det Konservative Folkeparti og Kristeligt

Folkeparti ønsker et godt arbejdsmiljø, kan disse partier ikke

støtte lovforslaget om en generel arbejdsmiljøafgift.

Lovforslaget har ingen positiv effekt på arbejdsmiljøet, idet

lovforslaget er indrettet, så det kun virker som en ekstra skat

på arbejdskraft.

Man indfører en afgift, der overhovedet ikke tager

hensyn til den enkelte arbejdsplads og arbejdsmiljøindsats. Skal en

arbejdsmiljøafgift have effekt, skal den indrettes, så

virksomheder, der opfører sig arbejdsmiljømæssigt

korrekt, undgår afgift, og virksomheder, der ikke gør noget for

arbejdsmiljøet, bliver ramt.

Derfor er det ikke overraskende, at en lang række af

erhvervslivets arbejdsgivere og lønmodtagerorganisationer mener, at

forslaget slet ikke har nogen eller kun begrænset forebyggende effekt.

Omkostningerne for virksomhederne til certificering vil blive store, og

arbejdsministeren erkender også i svarene på bl.a.

spørgsmål nr. 15, at regeringen overhovedet ikke har overblik

over, hvor stor en belastning denne certificering vil blive.

Forslaget om en generel arbejdsmiljøafgift er i sin

udformning direkte skadelig for fremme af et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsmiljøafgiften er indrettet, så den kun har fiskal

betydning. Da arbejdsmiljøet ligger Venstre, Det Konservative

Folkeparti og Kristeligt Folkeparti meget på sinde af hensyn til

medarbejderne og af hensyn til virksomhedernes produktivitet og omkostninger,

kan disse partier ikke støtte lovforslaget.

Et mindretal i udvalget (S, SF, RV og EL)

indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af arbejdsministeren

stillede ændringsforslag.

Enhedslisten støtter lovforslaget, da der er tale

om et skridt på vejen mod at give arbejdsgiverne et incitament til at

forbedre de dårlige arbejdsmiljøforhold på

arbejdspladserne. Samtidig understreger Enhedslisten vigtigheden af, at hele

incitamentspakkens virkninger i praksis skal følges nøje, og at

lovforslaget må ses i sammenhæng med anden lovgivning.

I forbindelse med den del af arbejdsmiljøafgiften,

der er baseret på godtgørelser og erstatninger tilkendt af

arbejdsskadesstyrelsen, mener Enhedslisten, at en revision af lov om sikring

mod følger af arbejdsskade bør have en høj prioritet i

den nærmeste fremtid.

Arbejdsmiljøafgiften indgår i en samlet

incitamentspakke i forhold til virksomhedernes arbejdsmiljøindsats. I

den forbindelse er et element, at afgiftens størrelse bl.a.

afhænger af arbejdsmiljøets tilstand inden for den enkelte

branche og på den enkelte virksomhed. Da arbejdsmiljøets

tilstand kan være svært at måle gennem objektive og

præcise kriterier ud over anerkendte arbejdsskader er det

væsentligt, at arbejdsskadelovens anerkendelseskriterier så vidt

muligt afspejler de faktiske forhold.

I forbindelse med den stadige udvikling på

arbejdsmarkedet kan der være brug for udvidede anerkendelseskriterier,

såvel hvad angår ulykker og kortvarige skadelige

påvirkninger som erhvervssygdomme. Dette skal ses i lyset af

CASA-rapporten fra juni 2000, »Arbejdsmiljøindsatsen i 25 år«, hvoraf det bl.a. fremgår, at

arbejdsmiljøindsatsens begrænsede effekter skal ses i lyset af,

at udviklingen på arbejdsmarkedet har modvirket en positiv udvikling af

arbejdsmiljøet, en udvikling, som i særlig grad har haft

betydning inden for brancher, hvor der er mange kvinder ansat f.eks. den

private og den offentlige servicesektor.

En revision af arbejdsskadeloven vil således

medvirke til, at arbejdsmiljøafgiften mere præcist vil

afhænge af de reelle arbejdsmiljøproblemer på

virksomhederne og i de forskellige brancher. Samtidig vil det også i

bredere betydning styrke incitamentet for at sikre et sundt og sikkert

arbejdsmiljø på de virksomheder og inden for de brancher, som i

dag i særlig grad er præget af nedslidningsskader og psykiske

arbejdsmiljøproblemer som følge af højt arbejdstempo

eller ensidigt gentaget arbejde.Frihed 2000 var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen. Der gøres opmærksom på, at

et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid afspejler et

flertal/mindretal i Folketingssalen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af arbejdsministeren, tiltrådt af et

mindretal (S, SF, RV og EL):

Til § 5

1) Stk. 1 affattes således:

»Afgiften efter § 1, nr. 2, på i alt 280 mio. kr. pr. år

betales af de afgiftspligtige efter stk. 2 ud fra de pågældendes

forholdsmæssige andele af de samlede godtgørelser for mén

og erstatninger for erhvervsevnetab tilkendt af Arbejdsskadestyrelsen efter

lov om sikring mod følger af arbejdsskade vedrørende

arbejdsulykker, skadelige påvirkninger af højst fem dages

varighed og pludselige løfteskader, jf. § 9, nr. 1, 2 og 3, i lov om

sikring mod følger af arbejdsskade, der er indtruffet i

afgiftsåret, og

erhvervssygdomme, jf. § 9, nr. 4, i lov om sikring mod følger af

arbejdsskade, som Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse om i

afgiftsåret.«

[Fordelingsnøglen vedrørende den

erstatningsbaserede arbejdsmiljøafgift]

2) Stk. 4 affattes således:

»

Stk. 4. Godtgørelser og

erstatninger efter stk. 1 består af godtgørelser for varigt

mén og engangs-erstatninger samt hensættelser til dækning

af fremtidige løbende erstatninger for tab af erhvervsevne, som

Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt efter lov om sikring mod følger af

arbejdsskade vedrørende

1) arbejdsulykker, skadelige påvirkninger af højst fem

dages varighed og pludselige løfteskader, jf. § 9, nr. 1, 2 og 3, i

lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der er indtruffet i

afgiftsåret, og

2) erhvervssygdomme, jf. § 9, nr. 4, i lov om sikring mod følger

af arbejdsskade, som Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse om i

afgiftsåret.«

[Konsekvensændring]

Til § 7

3) Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 4. Betaling af afgift efter § 5,

som vedrører institutioner, der er omfattet af statens adgang til

selvforsikring, jf. § 5, stk. 5, i lov om sikring mod følger af

arbejdsskade, påhviler det enkelte ministerområde. Vedkommende

minister kan fordele udgifterne på de enkelte institutioner.«

[Statslige udgifter inklusiv selvejende institutioner]

Ny overskrift

4) Efter § 8 indsættes som ny overskrift:

»

Ikrafttræden m.v.«

[Redaktionel]

Bemærkninger

Til nr. 1-3

Økonomiske og administrative konsekvenser

Ændringsforslag nr. 1 er et resultat af

drøftelser med Forsikring og Pension og medfører en mere

retfærdig fordeling af afgiften mellem de afgiftspligtige.

Ændringsforslag nr. 1 betyder, at afregningen af de

afgiftspligtiges endelige andel af afgiften skydes fra året efter

afgiftsåret til fem år efter udløbet af afgiftsåret.

Ændringsforslaget vil hverken påvirke statens provenu eller

likviditet.

Ændringsforslag nr. 1 forventes således ikke

at have administrative konsekvenser.

Ændringsforslag nr. 2 har ingen økonomiske

eller administrative konsekvenser.

Ændringsforslag nr. 3 sikrer, at selvejende

institutioner under de enkelte ministerier også vil komme til at

bære deres del af byrden i forhold til de arbejdsskader, der

opstår her.

Af Undervisningsministeriets høringssvar

fremgår, at det vil medføre en ikke ubetydelig administrativ

belastning, at ministeriet fremover skal opkræve afgiften hos

institutionerne. Undervisningsministeriet (og andre statslige

forsikringsenheder) kan dog, hvis udgifterne ved at fordele afgiften på

de underliggende selvejende institutioner ikke står mål med

indtægten, vælge at afstå herfra.

Miljømæssige konsekvenser

Ændringsforslagene vurderes ikke at have

miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Ændringsforslagene vurderes ikke at have betydning i

forhold til EU-retten.

Høringer

Det kan oplyses, at ændringsforslagene er udarbejdet

efter drøftelse med Forsikring og Pension, Undervisningsministeriet

samt Arbejdsskadestyrelsen. Høringssvar modtaget fra de

pågældende er fremsendt til udvalget. Ændringsforslagene

har også været drøftet med Justitsministeriet.

Ad nr. 1

Forsikring og Pension har i sit høringssvar af 17.

november 2000 anmodet om, at forslaget ændres for at undgå

konkurrenceforvridning mellem forsikringsselskaber, som allerede i dag tegner

arbejdsskadeforsikringer, og forsikringsselskaber, der påbegynder

tegning af arbejdsskadeforsikringer efter 1. januar 2001, samt i forbindelse

med overdragelse af en arbejdsskadeforsikringsbestand fra et selskab til et

andet. Ændringsforslaget udspringer således af drøftelser

med bl.a. Forsikring og Pension om, hvordan man løser dette

problem.

Efter ændringsforslaget ændres

afgiftsgrundlaget fra at være de tilkendte godtgørelser og

erstatninger i afgiftsåret til at være de godtgørelser og

erstatninger, der følger af

1) ulykkestilfælde, der skyldes arbejdet eller de forhold,

hvorunder dette foregår, og som er indtruffet i afgiftsåret,

2) skadelige påvirkninger af højst fem dages varighed, der

skyldes arbejdet, eller de forhold, hvorunder dette foregår, og som er

indtruffet i afgiftsåret,

3) pludselige løfteskader, som er indtruffet i

afgiftsåret, og

4) erhvervssygdomme, som Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse

om i afgiftsåret.

Forskellen på arbejdsulykker, kortvarige skadelige

påvirkninger og pludselige løfteskader i forhold til

erhvervssygdomme skyldes, at erhvervssygdomme typisk er opstået flere

år, før de anmeldes. Normalt kan man ikke præcist sige,

hvornår de er opstået. Det kan man til gengæld, når

det handler om de øvrige skader.

Godtgørelser og erstatninger vedrørende

pludselige løfteskader er baseret på de skader, der er sket i

afgiftsåret, under hensyn til, at retsvirkningstidspunktet i henhold

til § 9 a, stk. 3, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade er

defineret som den dag, hvor den pludselige løfteskade opstår.

I den bekendtgørelse, som arbejdsministeren skal

udstede i medfør af lovforslagets § 6, stk. 4, vil der bl.a. blive

fastsat nærmere regler om, hvordan afgiften opkræves.

I afgiftsåret opkræves et acontobeløb

beregnet på grundlag af de afgiftspligtiges forholdsmæssige

andele af de samlede godtgørelser for mén og erstatninger for

erhvervsevnetab, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i det år, der

ligger forud for afgiftsåret. Baggrunden for, at acontobeløbet

opkræves på grundlag af de godtgørelser og erstatninger,

der er tilkendt i det år, der går forud for afgiftsåret,

er, at de tilkendte godtgørelser og erstatninger i et kalenderår

først kan opgøres året efter.

Den endelige regulering af afgiften sker, når der

foreligger en endelig opgørelse af de godtgørelser og

erstatninger, som dels vedrører arbejdsulykker, kortvarige skadelige

påvirkninger og pludselige løfteskader, der sker i

afgiftsåret, dels vedrører erhvervssygdomme, som

Arbejdsskadestyrelsen modtager anmeldelse om i afgiftsåret. En endelig

opgørelse af godtgørelser og erstatninger vedrørende

afgiftsåret foretages fem år efter udløb af

afgiftsåret.

De afgiftspligtige vil således i 2001 blive

afkrævet en acontoafgift, der er beregnet på grundlag af de

godtgørelser og erstatninger, som Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt i

2000. Endelig afregning af den afgift, som de afgiftspligtige skal betale i

2001, vil først ske i år 2007, når der foreligger en

endelig opgørelse af de godtgørelser og erstatninger, der

vedrører dels de arbejdsulykker, kortvarige skadelige

påvirkninger og pludselige løfteskader, der er sket i 2001, dels

de erhvervssygdomme, som Arbejdsskadestyrelsen har modtaget anmeldelse om i

2001.

Med ændringsforslaget tages der således

højde for den tidsmæssige forskel, der er mellem, at en skade

opstår/anmeldes og Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om

erstatning foreligger.

Ad nr. 2

Denne ændring er en konsekvens af den i nr. 1

foreslåede ændring.

Ad nr. 3

Ændringsforslaget skal ses på baggrund af

Undervisningsministeriets høringssvar af 16. november 2000.

Undervisningsministeriet er af den opfattelse, at lovforslaget ikke vil have

den tilsigtede incitamentsskabende effekt for arbejdsgiverne til at sikre et

bedre arbejdsmiljø, for så vidt angår selvejende

institutioner, der er omfattet af statens adgang til selvforsikring.

Med ændringsforslaget tages der højde for

denne problemstilling.

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i

§ 53 A, stk. 2, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, der har

samme formål.

I det omfang der findes erstatningsordninger for

uddannelsessøgende, der kommer til skade i forbindelse med

skolepraktik m.v. og på den baggrund bliver berettiget til

godtgørelse og/eller erstatning efter reglerne i lov om sikring mod

følger af arbejdsskade, vil afgift vedrørende sådanne

erstatningsudgifter også af vedkommende minister kunne fordeles

på institutionerne. Det afgørende i den sammenhæng er, at

der er tale om erstatninger, der tilkendes af Arbejdsskadestyrelsen efter lov

om sikring mod følger af arbejdsskade, eller erstatningsordninger, der

knytter sig til denne lov.

Til nr. 4

Ændringsforslaget er rent redaktionelt.

Poul Erik Dyrlund (S)

Ole Vagn Christensen (S) Carsten Hansen (S)

Bjarne Laustsen (S)

fmd.

Anne-Marie Meldgaard (S) Ole Sohn (SF) nfmd.

Lone Yalcinkaya (CD) Anders Samuelsen (RV)

Jette Gottlieb (EL) Charlotte Antonsen (V)

Eva Kjer Hansen (V) Ulla Tørnæs (V)

Jens Vibjerg (V) Knud Erik Kirkegaard (KF)

Pia Christmas-Møller (KF)

Annette Jørgensen (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Frihed 2000 havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Frihed 2000 (FRI)

4

Dansk Folkeparti (DF)

10

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for Partierne (UP)

4

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 100

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse fra Kommunernes Landsforening

2

Tentativ køreplan for udvalgets behandling af lovforslaget

3

Spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Kommunernes Landsforening, til

arbejdsministeren

4

Spm. 2 om beregning af virksomhedsbidraget, til arbejdsministeren

Spm. 3 om omkostninger i forbindelse med certificering, til

arbejdsministeren

Spm. 4 om regningsstørrelsen for de to afgifter, til

arbejdsministeren

Spm. 5 om EU-Kommissionens holdning til arbejdsmiljøafgiften, til

arbejdsministeren

Spm. 6, om statens indtægt altid skal udgøre 300 mio. kr.,

til arbejdsministeren

Spm. 7 om afgiftsstørrelse i forbindelse med certificering, til

arbejsministeren

Spm. 8 om, hvorfor pakken ikke er fremsat, til arbejdsministeren

Spm. 9 om, hvordan afgift kan fremme arbejdsmiljøindsatsen, til

arbejdsministeren

Spm. 10 om afgiftens motiverende betydning, til arbejdsministeren

Spm. 11 om evaluering af regeringens handlingsplan vedrørende et

rent arbejdsmiljø, til arbejdsministeren

Spm. 12 om særlige udgifter for AES og forsikringsselskaberne, til

arbejdsministeren

Spm. 13 om opkrævning af særlige udgifter i 2001, til

arbejdsministeren

5

Spm. 14 om årsager til fravær på arbejdsmarkedet, til

arbejdsministeren

6

Høringssvar

7

Spm. 15 om kommentar til artikel vedrørende udgifter til

certificering, til arbejdsministeren

8

Spm. 16 om arbejdsmiljøafgiftens størrelse, til

arbejdsministeren

9

Spm. 17 om regulering af tilskud til certificerede virksomheder, til

arbejdsministeren

Spm. 18 om tilbageførsel af den samlede indbetalte afgift, til

arbejdsministeren

Spm. 19 om opkrævning af afgift fra certificerede og

ikke-certificerede virksomheder, til arbejdsministeren

Spm. 20 om anvendelse af nettoprovenu, til arbejdsministeren

10

Henvendelse fra Dansk Arbejdsgiverforening

11

Spm. 21 om kommentar til henvendelse fra Dansk Arbejdsgiverforening, til

arbejdsministeren

12

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelse fra Kommunernes

Landsforening, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 2 om beregning af virksomhedsbidraget, fra

arbejdsministeren

Svar på spm. 3 om omkostninger i forbindelse med certificering, fra

arbejdsministeren

Svar på spm. 4 om regningsstørrelsen for de to afgifter, fra

arbejdsministeren

Svar på spm. 6, om statens indtægt altid skal udgøre

300 mio. kr., fra arbejdsministeren

Svar på spm. 7 om afgiftsstørrelse i forbindelse med

certificering, fra arbejsministeren

Svar på spm. 8 om, hvorfor pakken ikke er fremsat, fra

arbejdsministeren

Svar på spm. 9 om, hvordan afgift kan fremme

arbejdsmiljøindsatsen, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 10 om afgiftens motiverende betydning, fra

arbejdsministeren

Svar på spm. 11 om evaluering af regeringens handlingsplan

vedrørende et rent arbejdsmiljø, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 12 om særlige udgifter for AES og

forsikringsselskaberne, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 13 om opkrævning af særlige udgifter i

2001, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 14 om årsager til fravær på

arbejdsmarkedet, fra arbejdsministeren

13

Notat med bemærkninger til høringssvar

14

Spm. 22 om Justitsministeriets udtalelse om overensstemmelse med

grundlovens § 43, til arbejdsministeren

15

Henvendelse fra UF (Ulykkesforsikringsforbundet For Dansk Fiskeri G/F)

16

Spm. 23 om kommentar til henvendelse fra UF (Ulykkesforsikringsforbundet

For Dansk Fiskeri G/F), til arbejdsministeren

17

Henvendelse fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd

18

Spm. 24 om kommentar til henvendelse fra Fiskeriets

Arbejdsmiljøråd, til arbejdsministeren

19

Spm. 25 om Justitsministeriets udtalelse vedrørende forslaget, til

arbejdsministeren

20

Svar på spm. 5 om EU-Kommissionens holdning til

arbejdsmiljøafgiften, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 15 om kommentar til artikel vedrørende udgifter

til certificering, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 16 om arbejdsmiljøafgiftens størrelse,

fra arbejdsministeren

Svar på spm. 17 om regulering af tilskud til certificerede

virksomheder, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 18 om tilbageførsel af den samlede indbetalte

afgift, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 19 om opkrævning af afgift fra certificerede og

ikke-certificerede virksomheder, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 20 om anvendelse af nettoprovenu, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse fra Dansk

Arbejdsgiverforening, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse fra Fiskeriets

Arbejdsmiljøråd, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 25 om Justitsministeriets udtalelse vedrørende

forslaget, fra arbejdsministeren

21

Notat med kommentarer til Forsikring og Pensions høringssvar

22

Ændringsforslag

23

Svar på spm. 22 om Justitsministeriets udtalelse om overensstemmelse

med grundlovens § 43, fra arbejdsministeren

Svar på spm. 23 om kommentar til henvendelse fra UF

(Ulykkesforsikringsforbundet For Dansk Fiskeri G/F), fra arbejdsministeren

24

Udkast til betænkning

25

2. udkast til betænkning

Lignende dokumenter