Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love

2000/1 BTL 137Betænkning over lovforslagFolketinget9. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den

22. marts 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

social pension og andre love

(Førtidspensionsreform)

[af

socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]

1. Ændringsforslag

Socialministeren har stillet 17 ændringsforslag til

lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2000 og var til

1. behandling den 25. januar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Socialudvalget. Lovforslaget blev behandlet sammen

med L 135 (forslag til lov om fleksydelse) og L 136 (forslag til lov om

ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love) som tilsammen

udgør »førtidspensionsreformen«.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Alzheimerforeningen,

Carsten Andersen, Grenaa,

Jørgen Anthon, Fårevejle,

Niels Dam, Odense SV,

Dansk Handicap Forbund,

Diabetesforeningen,

Læs alt

Foreningen af Førtidspensionister,

Foreningen for Førtidspensionister i

Storstrøms Området,

Landsforeningen for Førtidspensionister,

ME/CFS Foreningen,

PTU Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede

og

SiD, Kerteminde.

Deputationer

Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget

redegjort for deres holdning til lovforslaget:

Carsten Andersen, Grenaa,

Diabetesforeningen,

Landsforeningen for Førtidspensionister,

ME/CFS Foreningen,

PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede

og

SiD, Silkeborg.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 42 spørgsmål til

socialministeren, 2 til justitsministeren og 1 til undervisningsministeren

til skriftlig besvarelse, som disse har besvaret. 2 af udvalgets

spørgsmål og socialministerens svar herpå er optrykt som

bilag 2 til betænkningen.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af

DF og EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af

socialministeren stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkeparti ønsker at præcisere,

at indførelsen af en metode til god sagsbehandling på

førtidspensionsområdet ikke alene kan højne kvaliteten i

afgørelsesgrundlaget. En generel kvalitetsforhøjelse

kræver, at kommunerne ansætter kvalificeret og veluddannet

arbejdskraft til at afdække borgerens ressourceprofil i henhold til

metoden. Metode til god sagsbehandling på

førtidspensionsområdet har ikke til hensigt at fungere som en

facitliste for førtidspensionsansøgere, men er alene egnet til

at systematisere sagsbehandlingen for den uddannede

socialrådgiver/formidler.

Centrum-Demokraterne har under det forberedende arbejde om

de tre love, der tilsammen danner lovkomplekset »Den ny Førtidspensionsreform«, været meget optaget af det ændrede

menneskesyn, der er det grundlæggende nye i reformen.

Udgangspunktet for sagsbehandlingen bliver med reformen

det enkelte menneskes ressourcer, det enkelte menneskes værdi. Det er

ikke det, ansøgeren ikke formår, der tæller, men det, man

kan klare.

Skal reformen fungere optimalt, er det nødvendigt

at få det rummelige arbejdsmarked til at fungere. Der skal såvel

lovgivningsmæssigt som hos den enkelte arbejdsgiver skabes

forståelse for dette.

Centrum-Demokraterne tilkendegav ved begyndelsen af

forhandlingerne ønsket om at få løst de økonomiske

problemer, der knytter sig til at gå fra førtidspension til

folkepension. Mange førtidspensionister har jo ikke haft muligheder

for på samme måde som andre med tilknytning til arbejdsmarkedet

at etablere en alderspensionsordning.

Centrum-Demokraterne er derfor meget tilfredse med i

forhandlingerne at være imødekommet på netop dette punkt.

Der vil således fremover være to former for alderspension

gældende. En udvidet obligatorisk og en valgfri favorabel model, som vi

kender fra arbejdsmarkedet.

Lovkomplekset er samtidig en prøvesten for

kommunernes evne til, også i de små kommuner, at kunne

løfte det sociale ansvar, der følger med gennemførelsen

af reformen. De Samvirkende Invalideorganisationer har givet udtryk for

bekymring i så henseende, en bekymring som Centrum-Demokraterne deler.

På den baggrund støtter Centrum-Demokraterne De Samvirkende

Invalideorganisationers ønske om, at man i kommunerne kan oprette

handicapråd.

Centrum-Demokraterne mener, at de særlige problemer,

som især yngre handicappede har med kommunernes forvaltning af loven,

bedre kunne varetages af et handicapråd i den enkelte kommune.

Et mindretal (DF og EL) indstiller lovforslaget til

forkastelse ved 3. behandling og vil stemme imod de af

socialministeren stillede ændringsforslag.

Dansk Folkeparti har ikke på noget tidspunkt

været indkaldt til forhandlinger om førtidspensionsreformen, som

er blevet endeligt besluttet af reformpartierne (S, V, KF, SF, CD, RV og KRF)

bag totalt lukkede døre. Dansk Folkeparti har derfor heller ikke haft

nogen indflydelse på udformningen af det foreliggende lovforslag.

Dansk Folkeparti finder det dybt beklageligt, at der i

dansk lovgivning med disse lovforslag indføres et princip, hvor en

befolkningsgruppe førtidspensionisterne deles op i et A- og et

B-hold. De nuværende og de kommende førtidspensionister tildeles

økonomiske ydelser efter to forskellige regelsæt, og denne

forskelsbehandling kan strække sig over en periode på op til

flere årtier.

Dansk Folkeparti finder det ikke usandsynligt, at denne

uholdbare retstilstand vil blive underkendt ved Højesteret eller

Menneskerettighedsdomstolen som værende diskriminerende. Derfor skal de

nuværende førtidspensionister, der ønsker det, have

mulighed for at overgå til den kommende førtidspensionsordning,

uden at deres status som førtidspensionister i øvrigt bliver

ændret.

Den kommende enstrengede ydelse på dagpengemaksimum

er en forbedring, men det er uforståeligt og diskriminerende, at

ægtefæller eller samlevende førtidspensionister skal

straffes med et fradrag på 15 pct.

Dansk Folkeparti er i øvrigt positive over for de

intentioner, der ligger i forslaget om det rummelige arbejdsmarked,

således at personer med nedsat arbejdsevne ved hjælp af de

nødvendige støtteforanstaltninger og hjælpemidler kan

klare et fleksjob eller andre former for jobtilbud og dermed kan blive

selvforsørgende. Men det skal ske uden pres fra de kommunale

sagsbehandlere.

Ligeledes er det vigtigt, at den meget betydelige og

forventelige stigning i efterspørgslen efter alle former for

hjælpemidler bliver dækket, således at disse er til

rådighed samtidig med det tilbudte job. Det har vist sig, at dette

allerede nu er et stort problem, og at jobmuligheden derfor er glippet.

Dansk Folkeparti frygter, at specielt de ældre

fysisk eller psykisk nedslidte stadig vil blive slæbt gennem gentagne

resultatløse forsøg på aktivering, revalidering og

arbejdsprøvninger, da formålet med

førtidspensionsreformen er, at så få som muligt bliver

tilkendt førtidspension uanset restarbejdsevnen.

I øvrigt er det således, at

førtidspensionsreformen er en kolos på lerfødder, der

vælter, hvis der ikke kan etableres det fornødne antal fleksjob.

Det har der fra mange sider været en meget stor skepsis over for, og

blandt andet Kommunernes Landsforening skriver i høringssvaret, at

»udmøntningen af

førtidspensionsreformen og det rummelige arbejdsmarked vil være

den absolut største udfordring, kommunerne bliver stillet over for i

de kommende år.« Og det er

vist meget diplomatisk sagt.

Derfor er det vigtigt, at kommunerne bliver kompenseret

gennem refusionsordningerne, således at incitamentet til

kassetænkning på førtidspensionsområdet

minimeres.

Dansk Folkeparti er stærkt utilfreds med de

kommunale lægekonsulenters rolle i førtidspensionssager, hvor

speciallægeerklæringerne ofte tilsidesættes, og

ansøgerne må vente i årevis på at få deres sag

endeligt afgjort.

Reglerne om frakendelse af førtidspension er

så uklart formuleret, at Landsforeningen af Polio-, Trafik- og

Ulykkesskadede har udtalt, at det med sikkerhed vil føre til sager,

hvor Ombudsmanden og Højesteret ad åre vil underkende praksis.

Retssikkerhedslovens § 69 forhindrer, at kommunernes

kommende skønsmæssige tilkendelse af handicapkompenserende

ydelser kan efterprøves af Det Sociale Nævn og af Den Sociale

Ankestyrelse. Derfor finder Dansk Folkeparti, at det er en klar forringelse,

når de nuværende faste ydelser til pleje og bistandstillæg

samt invaliditetsydelsen bortfalder, og ydelserne overgår til

socialministerens ressort og dermed til kommunernes skønsmæssige

afgørelser.

Dansk Folkeparti mener i øvrigt, at de

handicapkompenserende ydelser skal fortsætte ud over

folkepensionsalderen. Funktionsnedsættelsen forsvinder ikke fordi man

fylder de 65 år, som folkepensionsalderen bliver nedsat til.

Bagatelgrænsen for handicapkompensationen på

6.000 kr. om året skal fjernes, da et beløb i den

størrelsesorden ikke kan kompenseres på anden vis af en meget

handicappet førtidspensionist, der reelt har udgifter af den

størrelsesorden.

Førtidspensionsreformen finansieres hovedsageligt

af satspuljemidlerne. Det betyder, at det er alle pensionister og personer,

der modtager overførselsindkomster, der mister 0,3 pct. af den

årlige satsregulering af deres ydelser.

Det vil sige, at det er en »fodre hunden med sin egen hale« finansiering, som førtidspensionsforligspartierne

benytter sig af. Det finder Dansk Folkeparti uacceptabelt.«

Enhedslisten er enig i, at der er behov for en

førtidspensionsreform. Men forslaget er ikke nogen forbedring.

Formuleringerne i forslaget tager i høj grad udgangspunkt i mistro og

kontrol i forhold til de borgere, der er så uheldige af have en varigt

nedsat arbejdsevne. Der er næppe nogen af dem, der som små

drømte om en tilværelse som førtidspensionist. Ethvert

anstændigt møde mellem det sociale system og en borger må

tage udgangspunkt i, at borgeren har en god grund til at bede om hjælp,

og målet bør derfor være, at man i samarbejde finder den

bedste løsning.

Hvis borgeren har lyst og mod til en revalidering, er det

altid den bedste løsning. En selektiv arbejdsplacering, f.eks. i

fleksjob, kan også være en god løsning, men der vil

også være situationer, hvor det at trække en borger igennem

diverse aktiveringer og arbejdsprøvninger tenderer mishandling. Derfor

er det et urimeligt udgangspunkt for en reform, at antallet af nye

førtidspensionister næsten skal halveres.

Førtidspensionen bør være så

høj, at man rent faktisk kan leve anstændigt af den. Men

dagpengemaksimum er ikke et anstændigt livslangt

forsørgelsesgrundlag. Da reformen fjerner muligheden for personlige

tillæg til førtidspensionister og samtidig forringer

boligstøtten, betyder det, at mange borgere henvises til livslang

fattigdom. Særlig slemt ser det ud for enlige forsørgere, fordi

også det særlige børnetilskud fjernes. En naturlig

konsekvens havde været at fastsætte en pensionsstørrelse,

som modsvarer det indtægtstab, førtidspensionister reelt

har.

Førtidspensionen er en erstatning for manglende

løn. Derfor er det urimeligt, at »lønnens«

størrelse fortsat skal være afhængig af en

ægtefælles eller samlevers indtægt.

Ideen om at frigøre handicapkompensationen fra

forsørgelsen er rigtig. Men der er stor fare for, at ydelsen af

kompensation drukner i administration. Handicappede har mange små

merudgifter, som det er svært at dokumentere. Hvornår er f.eks.

den ekstra biograf- eller teaterbillet udtryk for nødvendigheden af at

have en ledsager?

Enhedslisten er også bekymret for, at de

skærpede opfølgningsregler kan få en negativ drejning.

Også mennesker med varigt nedsat arbejdsevne bør have ret til et

aktivt liv, hvor de deltager i demokratiet, engagerer sig i foreningslivet,

uden at de hele tiden skal frygte, at de nu har tilegnet sig nogle

kompetencer, der udgør en trussel mod tilkendelsen af pension.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af et flertal

(udvalget med undtagelse af DF og EL):

Til § 1

1) I indledningen indsættes efter »13. december 2000,« ordene: »§ 12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 og lov nr. 1309 af

20. december 2000,«.

[Konsekvensrettelse]

2) I den under nr. 8 foreslåede affattelse af §

29, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»

Endelig

tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter

ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

[Konsekvensændring som følge af

ændring af ligningsloven]

3) I den under nr. 15 foreslåede § 32 a, stk.

1, nr. 1, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»

Endelig

tillægges vederlag omfattet af ligningslovens § 28 A omregnet efter

ligningslovens § 28 B, stk. 3.«

[Konsekvensændring som følge af ændring

af ligningsloven]

4) Nr. 19 udgår.

[ATP-bidrag bliver obligatorisk]

5) I den under nr. 22 foreslåede § 33 b, stk.

3, ændres: »Arbejdsmarkedets Tillægspension« til: »Arbejdsmarkedets Tillægspension eller til andet

pensionsselskab efter modtagerens valg.«

[Mulighed for indbetaling til andet pensionsselskab end

ATP]

6) Efter nr. 32 indsættes som nyt nummer:

»

01. I § 49, stk.

4, ændres »nr. 2, 4, 5

og 13« til: » nr. 2, 4-6 og 13«.«

[Korrektion]

7) I den under nr. 33 foreslåede affattelse af

§ 49, stk. 1, udgår nr. 14.

Nr. 15 bliver herefter nr. 14.

[Konsekvensrettelse]

8) I den under nr. 33 foreslåede affattelse af

§ 49, stk. 4, ændres »nr. 2, 4-7, 10 og 14« til: »nr. 2, 4-7

og 10«.

[Konsekvensrettelse]

9) I den under nr. 38 foreslåede affattelse af

§ 62, stk. 2, udgår 3. pkt.

[Ændring af vurderingsgrundlag for personer med

bopæl i udlandet]

Til § 2

10) I den under nr. 2 foreslåede affattelse af

§ 84, stk. 1, ændres »forsørgelsen« til: »den daglige

livsførelse«.

Til § 5

11) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af

§ 2 a, stk. 1, 2. pkt., stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt.,

indsættes efter »husstandsfællesskab med «: »en lejer,«.

[Præcisering vedrørende

boligsikringsmodtager, der er husstandsmedlem hos en lejer]

12) I den under nr. 4 foreslåede affattelse af

§ 2 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»

Stk. 5. Andelshavere,

der bor i kollektivt bofællesskab i en støttet privat

andelsboligforening, jf. § 24 a, stk.1, nr. 5, har efter ansøgning ret

til boligstøtte efter denne lov.«

[Præcisering af boligstøtte til andelshavere

i bofællesskaber]

13) Efter nr. 4 indsættes som nye numre:

»

01. Efter § 2 a

indsættes som ny paragraf:

»

§ 2 b.

Retten til boligstøtte efter denne lovs regler for

førtidspensionister omfatter tillige personer, der har bopæl i

Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som Rådets

forordning (EØF) nr. 1408/71 med senere ændringer finder

anvendelse på.«

[Præcisering af personkredsen af

førtidspensionister]

02.

I § 14 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»

Stk. 5. Den i stk. 1

nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor en person, der er

stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af

kommunalbestyrelsen anvises en egnet ældrebolig efter den tidligere lov

om boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en egnet almen

bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.««

[Fravigelse af den maksimale leje for stærkt

bevægelseshæmmede, der anvises en egnet bolig]

14) Nr. 6 affattes således:

»

6. I § 22, stk. 1,

1. pkt., stk. 2 og 3, og § 22 a, stk. 1, stk. 4, nr. 4, stk. 5

og 6, indsættes efter »boligudgift, jf. kapitel 2«: »og 3«.«

[Præcisering vedrørende boligudgiften for

boligsikring til ejere og andelshavere]

15) Efter nr. 7 indsættes som nyt nummer:

»

03. I § 23

indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»

Stk. 3. Den i stk. 1

nævnte grænse finder ikke anvendelse, hvor en person, der er

stærkt bevægelseshæmmet, som følge heraf af

kommunalbestyrelsen anvises en egnet ældrebolig efter den tidligere lov

om boliger for ældre og personer med handicap, jf.

lovbekendtgørelse nr. 316 af 24. april 1996, eller en egnet almen

bolig, jf. lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger

m.v.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.«

[Fravigelse af den maksimale boligstøtte for

stærkt bevægelseshæmmede, der anvises en egnet bolig]

16) Efter nr. 14 indsættes som nyt nummer:

»

04. I § 35, 2.

pkt., ændres: »pensionisten« til:

» låntageren«.«

[Præcisering vedrørende modtagere af boligstøtte som

lån]

Til § 6

17) I stk. 1 ændres »stk. 3-7« til:

»stk. 3-8«, og efter stk. 2 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 3. § 1, nr. 01,

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

[Konsekvensændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af §

12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 om ændring af ligningsloven, lov

om VækstFonden og forskellige andre love (Beskatning ved

aflønning i form af aktier, tegningsretter og aktiekøberetter)

og lov nr. 1309 af 20. december 2000 om ændring af lov om social

pension (Ophævelse af reglen om tillæg for fiktiv indtægt

og ændring af regler for beregning af pensionstillæg til gifte

m.v.).

Til nr. 2 og 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af §

12 i lov nr. 1286 af 20. december 2000 om ændring af ligningsloven, lov

om VækstFonden og forskellige andre love (Beskatning ved

aflønning i form af aktier, tegningsretter og

aktiekøberetter).

Til nr. 4

Grænsen på 20.000 kr. for obligatorisk bidrag

til ATP-ordningen foreslås ophævet, dvs. at bidrag til

ATP-ordningen bliver obligatorisk for alle kommende

førtidspensionister. For en obligatorisk ordning for alle taler, at

grænsen på 20.000 kr. vil være administrativt meget

besværlig. Det blev i lovforslaget forudsat, at opgørelsen af

pensionstilsagn skulle følge de regler, der gælder i

efterlønsordningen, men opgørelsen skal dog her typisk ske

mange år før det fyldte 60. år, og det kan i princippet

ske mange gange for den enkelte. Dette vil medføre en meget

større administrativ belastning. For en obligatorisk ordning for alle

taler også, at ordningen er så fordelagtig, at mange næppe

vil fravælge denne, men at det måske netop er de

førtidspensionister, som har mindst økonomisk råderum,

der fravælger denne gunstige ordning, hvilket er uheldigt.

Til nr. 5

Der foreslås givet mulighed for indbetaling til et

andet pensionsselskab end ATP, f.eks. til en arbejdsmarkedspensionsordning,

som førtidspensionisten tidligere har bidraget til. Dette kan

være et bidrag til at sikre lidt mere overskuelighed for den enkelte

over sine forskellige pensionsopsparingsordninger. Det er i givet fald en

forudsætning, at indbetalingerne alene anvendes til de ydelser, der er

specificeret i lovforslaget, dvs. alderspension og udbetalinger ved

dødsfald.

Til nr. 6 og 17

I forbindelse med vedtagelsen af L 111 Forslag til lov

om ændring af lov om social pension (Ophævelse af reglen om

tillæg for fiktiv indtægt og ændring af regler for

beregning af pensionstillæg til gifte m.v.) blev

konsekvensændring af afrundingsbestemmelsen i lovens § 49, stk. 4, ikke

foretaget fuldt ud korrekt (manglende afrunding af § 49, stk. 1, nr. 6).

Med ændringsforslaget rettes der op på

dette.

Denne ændring træder efter forslaget i kraft

dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Til nr. 7 og 8

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den

foreslåede ændring i nr. 4.

Til nr. 9

Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at

personer med bopæl i udlandet bliver vurderet på samme grundlag

som personer med bopæl i Danmark. Den Sociale Sikringsstyrelse, som

administrerer pensionsloven for personer med bopæl i udlandet, har

påpeget, at lovforslagets affattelse af § 62, stk. 2, vil

medføre, at der vil blive tilkendt pension til ansøgere med

bopæl i et land, hvor muligheder for at opnå beskæftigelse

på særlige vilkår ikke foreligger eller er

begrænsede. Ændringsforslaget indebærer, at Den Sociale

Sikringsstyrelse foretager en fiktiv vurdering af ansøgerens

beskæftigelsesmuligheder efter danske regler, det vil sige en

vurdering, som om ansøgeren var bosat i Danmark. Dette er i

overensstemmelse med Den Sociale Sikringsstyrelses praksis i forbindelse med

vurderingen efter den gældende bestemmelse i pensionslovens § 15, stk.

2, om afprøvning af alle aktiverings-, revaliderings- og

behandlingsmæssige foranstaltninger.

Til nr. 10

Baggrunden for ændringsforslaget er

høringssvar fra DSI og PTU om en mere præcis og tidssvarende

formulering i stedet for den gældende »ved forsørgelsen «, som blot var en videreførelse af bistandslovens

oprindelige formulering. Der er således alene tale om en sproglig

præcisering.

Til nr. 11

Ved ændringen præciseres, at den person, der

modtager førtidspension, og som er stærkt

bevægelseshæmmet eller modtager døgnhjælp, har ret

til boligstøtte til en lejebolig, selv om det er et husstandsmedlem,

der er lejer ifølge lejekontrakten.

Ændringen præciserer, at der for disse

persongrupper kan udbetales boligsikring efter den fravigelse af 15

pct.-reglen, der er foreslået ved lovforslagets § 5, nr. 7, selv om det

er et husstandsmedlem, der er lejer.

Til nr. 12

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 13 og 15

Ad nr. 01

Ved ændringsforslaget fastslås, at de

foreslåede særlige regler for boligsikring til

førtidspensionister også gælder personer, der modtager en

social pension svarende til en dansk førtidspension fra et

EU/EØS-land, når forordning nr. 1408/71 med senere

ændringer finder anvendelse på denne pension.

Efter den gældende lovs § 2 ligestilles modtagere af

en sådan udenlandsk social pension med modtagere af dansk

førtidspension ved beregningen af individuel boligstøtte. Der

er ikke ved lovforslaget tilsigtet nogen ændring heraf.

Det foreslås derfor som § 2 b fastsat i

boligstøtteloven, at retten til boligsikring efter de foreslåede

regler for førtidspensionister omfatter personer, der har bopæl

i Danmark, og som modtager en tilsvarende udenlandsk pension, som

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 finder anvendelse

på.

Antallet af personer med udelukkende udenlandske

pensioner, som modtager boligstøtte, er yderst begrænset.

Ad nr. 02 og nr. 15

For stærkt bevægelseshæmmede, der bor i

en bolig, der er egnet herfor, forøges den maksimale leje, hvortil

boligstøtte kan ydes, med 50 pct. efter den gældende

boligstøttelovs § 14, stk. 2.

Efter lovens § 23, stk. 1, forøges den

boligstøtte, der kan ydes, tilsvarende med 50 pct. for denne

persongruppe. Reglerne gælder modtagere af såvel boligsikring som

boligydelse.

For boligydelsesmodtagere, der af kommunen anvises en

ældrebolig efter den tidligere ældreboliglov eller en almen

bolig, gælder der ikke noget maksimum for den leje, der kan ydes

boligydelse til eller for boligydelsens størrelse, jf. lovens §§ 14,

stk. 3, og 23, stk. 2.

De Samvirkende Invalideorganisationer har anført,

at fysisk handicappede, der af kommunen anvises en bolig, der er egnet for

deres handicap, efter førtidspensionsreformen kan blive stillet i en

økonomisk vanskelig situation, hvis lejen i den anviste bolig er meget

høj. Baggrunden herfor er, at der efter de gældende regler ikke

kan ydes boligsikring til den del af lejen, der måtte overstige lovens

maksimum med mere end 50 pct., og at der ikke kan ydes boligsikring med et

beløb, der overstiger lovens maksimum med mere end 50 pct.

Ved det i ændringsforslag nr. 13 foreslåede

nr. 02 foreslås, at lovens maksimum for den leje, der kan ydes

boligsikring til, ikke skal gælde, hvor en stærkt

bevægelseshæmmet på grund af sit handicap får anvist

en egnet ældrebolig eller almen bolig af kommunen.

Ved ændringsforslag nr. 15 foreslås, at lovens

maksimum for den boligsikring, der kan ydes, ikke skal gælde, hvor en

stærkt bevægelseshæmmet på grund af sit handicap

får anvist en sådan egnet ældrebolig eller almen bolig af

kommunen.

Forslagene skønnes ikke at have

nævneværdige økonomiske konsekvenser.

Til nr. 14

Ændringen er en redaktionel konsekvens af, at der

efter lovforslagets § 5, nr. 4, i nogle tilfælde kan ydes boligsikring

også til ejer- og andelsboliger, hvor boligudgiften opgøres

efter lovens kapitel 3.

Til nr. 16

Ændringen er redaktionel.

Jørn Pedersen (S)

Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)

Grete Schødts (S) Jytte Andersen (S)

Villy Søvndal (SF)

fmd.

Yvonne Herløv Andersen (CD)

Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)

Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)

Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)

Pia Christmas-Møller (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)

Tove Videbæk (KRF) nfmd.

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 137

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 7/1-01 fra Foreningen af Førtidspensionister

2

Pressemeddelelse fra Dansk Blindesamfund

3

Henvendelse af 5/1-01 fra PTU Landsforeningen for Polio-, Trafik- og

Ulykkesskadede

4

Spm. 1 om kommentar til henvendelsen fra PTU, til socialministeren

5

LO's høringssvar samt LO-notat om anvendelse af

arbejdsevnekriteriet

6

Henvendelse af 12/1-01 fra Ældre Sagen

7

Artikel fra Socialrådgiveren 2/2001: Ringere vilkår for

samlevende

8

Fremsendelse af høringssvar

9

Henvendelse af 18/1-01 fra PTU

10

Henvendelse af 18/1-01 fra Niels Dam, Odense SV

11

Henvendelse af 22/1-01 fra Alzheimerforeningen

12

Spm. 2 om kommentar til høringssvar fra LO, til socialministeren

13

Spm. 3 om kommentar til høringssvar fra Ældre Sagen, til

socialministeren

14

Spm. 4 om kommentar til høringssvar fra PTU, til socialministeren

15

Spm. 5 om kommentar til henvendelse af 18/1-01 fra Niels Dam, til

socialministeren

16

Spm. 6 om kommentar til henvendelsen fra Alzheimerforeningen, til

socialministeren

17

Yderligere høringssvar på lovforslaget

18

Socialministerens kommentarer til høringssvarene

19

Henvendelse af 24/1-01 fra Dansk Handicap Forbund

20

Spm. 7 om kommentar til henvendelse fra Dansk Handicap Forbund, til

socialministeren

21

Talepapir fra SiD til brug for deres foretræde for udvalget den 1.

februar 2001

22

Henvendelse af 29/1-01 fra PTU

23

Henvendelse af 31/1-01 fra SiD, Kerteminde

24

Spm. 8 om kommentar til skrivelse fra PTU, til socialministeren

25

Spm. 9 om kommentar til henvendelse fra SiD, Kerteminde, til

socialministeren

26

Spm. 10 om kommentar til beregninger fra Bureau 2000 for DSI og om

børnetilskud for eneforsørgere på førtidspension,

til socialministeren

Spm. 11 om skattereformens virkning, til socialministeren

Spm. 12 om handicapkompensation til en stor del af dem, der i dag

får tilkendt højeste førtidspension, til socialministeren

Spm. 13 om, hvor mange der vil blive frakendt pensionen om året, til

socialministeren

Spm. 14, om ministeren kan bekræfte, at det ikke er tanken med den

nye førtidspensionsreform, at flere skal frakendes pension, til

socialministeren

Spm. 15 om, hvilke tanker ministeren har gjort sig om

hjemmearbejdspladser, til socialministeren

Spm. 16 om ministerens overvejelser om det rummelige arbejdsmarked og

hjælpemidler, når der kommer flere handicappede på

arbejdsmarkedet, til socialministeren

Spm. 17 om opgørelse over de eksisterende fleksjobs fordeling

på ufaglærte og faglærte jobs, til socialministeren

27

Tidsplan for udvalgsbehandlingen af lovforslaget

28

Svar på spm. 1 om kommentar til henvendelsen fra PTU, fra

socialministeren

Svar på spm. 2 om kommentar til høringssvar fra LO, fra

socialministeren

Svar på spm. 3 om kommentar til høringssvar fra Ældre

Sagen, fra socialministeren

Svar på spm. 4 om kommentar til høringssvar fra PTU, fra

socialministeren

Svar på spm. 5 om kommentar til henvendelse fra Niels Dam, fra

socialministeren

Svar på spm. 6 om kommentar til henvendelsen fra

Alzheimerforeningen, fra socialministeren

29

Notat fra Socialministeren med høringssvar fra Kontaktudvalget til

det frivillige sociale arbejde

30

Henvendelse af 8/2-01 fra Jørgen Anthon, Fårevejle

31

Spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Jørgen Anthon,

Fårevejle, til socialministeren

32

Henvendelse af 13/2-01 fra Diabetesforeningen

33

Spm. 19 om kommentar til henvendelse fra Diabetesforeningen, til

socialministeren

34

Bilaget er udgået

35

Bilaget er udgået

36

Henvendelse af 18/2-01 fra Foreningen for Førtidspensionister i

Storstrøms Området

37

Spm. 21 om kommentar til henvendelse fra Foreningen for

Førtidspensionister i Storstrøms Området, til

socialministeren

38

Henvendelse af 1/3-01 fra Landsforeningen for Førtidspensionister

39

Svar på spm. 7 om kommentar til henvendelse fra Dansk Handicap

Forbund, fra socialministeren

Svar på spm. 8 om kommentar til skrivelse fra PTU, fra

socialministeren

Svar på spm. 9 om kommentar til SiD, Kertemindes henvendelse, fra

socialministeren

Svar på spm. 10 om kommentar til beregninger fra Bureau 2000 for DSI

og retten til børnetilskud for eneforsørgere på

førtidspension, fra socialministeren

Svar på spm. 11 om skattereformens virkning, fra socialministeren

Svar på spm. 12 om handicapkompensation til en stor del af dem der i

dag får tilkendt højeste førtidspension, fra

socialministeren

Svar på spm. 13 om, hvor mange der vil blive frakendt pension om

året, fra socialministeren

Svar på spm. 14, om ministeren kan bekræfte, at det ikke er

tanken, at flere skal frakendes pension, fra socialministeren

Svar på spm. 15 om, hvilke tanker ministeren har gjort sig om

hjemmearbejdspladser, fra socialministeren

Svar på spm. 16 om ministerens overvejelser om det rummelige

arbejdsmarked og hjælpemidler, når der kommer flere handicappede

på arbejdsmarkedet, fra socialministeren

Svar på spm. 17 om opgørelse over de eksisterende fleksjobs

fordeling på ufaglærte og faglærte jobs, fra

socialministeren

Svar på spm. 18 om kommentar til henvendelse fra Jørgen

Anthon, Fårevejle, fra socialministeren

40

Spm. 22 om betydningen af, at begrebet mellemste førtidspension

udgår af lovgivningen, til justitsministeren

Spm. 23 om retstilstanden for de personer, som i årtier har

indbetalt til ordningen, til justitsministeren

41

Henvendelse af 26/2-01 fra Carsten Andersen, Grenaa

42

Spm. 24 om kommentar til henvendelse fra Carsten Andersen, Grenaa, til

socialministeren

43

Spm. 25 om kommentar til henvendelse fra Landsforeningen for

Førtidspensionister, til socialministeren

44

Spm. 26 om kommentar til henvendelse fra Carsten Andersen, til

undervisningsministeren

45

Spm. 27 om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil medføre,

hvis personer tildelt førtidspension før 1. januar 2003 bliver

omfattet af lovforslaget, til socialministeren

Spm. 28 om, hvilke administrative problemer det vil medføre, at der

i en periode skal administreres efter to forskellige regelsæt for

tildeling af førtidspension, til socialministeren

Spm. 29 om indføjelse af tidshorisont for, hvornår de

nuværende førtidspensionister kan overgå til de nye

regelsæt for tildeling af førtidspension, til socialministeren

Spm. 30, om en læge ansat af kommunerne som lægekonsulent er

uvildig i forbindelse med tilkendelse af førtidspension, til

socialministeren

Spm. 31, om der fremover vil blive lagt større vægt på

speciallægeerklæringer, til socialministeren

Spm. 32, om det er korrekt, at en kommunal lægekonsulent ikke

må være den afgørende faktor i en

førtidspensionssag, til socialministeren

Spm. 33, om i hvor stort omfang der er genoptaget

førtidspensionssager, til socialministeren

Spm. 34, om Folketingets Ombudsmand har været inddraget i

lægekonsulenters rolle i førtidspensionssager, til

socialministeren

Spm. 35, om der er mulighed for at indføje lempeligere regler for

handicappedes overgang til folkepension, til socialministeren

Spm. 36, om der er taget højde for eventuelle

konjunkturændringer i forbindelse med fleksjob, til socialministeren

46

Spm. 37 om kommentar til Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Kommunalt

fokus om regionale forskelle på førtidspension, til

socialministeren

47

Svar på spm. 19 om kommentar til henvendelse fra Diabetesforeningen,

fra socialministeren

Svar på spm. 21 om kommentar til henvendelse fra Foreningen for

Førtidspensionister i Storstrøms Området, fra

socialministeren

Svar på spm. 24 om kommentar til henvendelse fra Andersen, Carsten,

Grenaa, fra socialministeren

Svar på spm. 25 om kommentar til henvendelse fra Landsforeningen for

Førtidspensionister, fra socialministeren

48

Spm. 38 om ministeren vil sikre, at der ved udmåling af merudgifter

tages højde for udefinerbare småudgifter samt til den enkelte

brugers retssikkerhed, til socialministeren

49

Henvendelse af 3/3-01 fra Jørgen Anthon, Fårevejle

50

Kopi af spm. 85, alm. del bilag 400, om førtidspension ifm.

invaliditetsydelsen, til socialministeren

Kopi af spm. 86, alm. del bilag 400, om pensionstillæg, til

socialministeren

Kopi af spm. 87, alm. del bilag 400, om et økonomisk

løft, til socialministeren

51

Svar på spm. 27 om, hvilke økonomiske konsekvenser det vil

medføre, hvis personer tildelt førtidspension før 1.

januar 2003 bliver omfattet af lovforslaget, fra socialministeren

Svar på spm. 28 om, hvilke administrative problemer det vil

medføre, at der administreres efter to forskellige regelsæt, fra

socialministeren

Svar på spm. 29 om indføjelse af tidshorisont for,

hvornår de nuværende førtidspensionister kan overgå

til de nye regelsæt for tildeling af førtidspension, fra

socialministeren

Svar på spm. 30, om en læge ansat af kommunerne som

lægekonsulent er uvildig i forbindelse med tilkendelse af

førtidspension, fra socialministeren

Svar på spm. 31, om der fremover vil blive lagt større

vægt på speciallægeerklæringer, fra socialministeren

Svar på spm. 32, om det er korrekt, at en kommunal

lægekonsulent ikke må være den afgørende faktor i en

førtidspensionssag, fra socialministeren

Svar på spm. 33 om, i hvor stort omfang der er genoptaget

førtidspensionssager, fra socialministeren

Svar på spm. 34, om Folketingets Ombudsmand har været

inddraget i førtidspensionssager, fra socialministeren

Svar på spm. 35, om der er mulighed for at indføje

lempeligere regler for handicappedes overgang til folkepension, fra

socialministeren

Svar på spm. 36, om der er taget højde for eventuelle

konjunkturændringer i forbindelse med fleksjob, fra

socialministeren

Svar på spm. 37 om kommentar til Kommunernes Landsforenings

nyhedsbrev Kommunalt fokus om regionale forskelle på

førtidspension, fra socialministeren

52

Spm. 39 om, hvordan det sikres, at det ikke blot bliver de socialfaglige

medarbejdere, der kommer til at arbejde efter den ny tilkendelsespraksis, til

socialministeren

Spm. 40 om, hvordan man vil sikre, at de, der efteruddannes i metoden,

ikke kun lærer at anvende metoden rent teknisk, til socialministeren

53

Spm. 41 om kommentar til artikel i Socialrådgiveren nr. 2, af

17/1-01 »Ringere vilkår for samlevende«, til socialministeren

54

Henvendelse af 12/3-01 fra PTU

55

Spm. 42 om kommentar til henvendelse fra PTU, til socialministeren

56

Henvendelse af 14/3-01 fra ME/CFS Foreningen

57

Spm. 43 om kommentar til henvendelse fra ME/CFS Foreningen, til

socialministeren

58

Svar på spm. 26 om kommentar til henvendelsen fra Carsten Andersen,

fra undervisningsministeren

59

Spm. 44 om, hvilken holdning Ankestyrelsen har til de begrænsninger,

som retssikkerhedslovens § 69 fastlægger, når domstolene senere

foretager en vurdering af de udøvede skøn, til socialministeren

Spm. 45 om, hvordan formuleringen af lovforslagets § 17 stemmer overens

med det grundlæggende princip i dansk forvaltningsret, til

socialministeren

60

Ændringsforslag fra socialministeren

61

Henvendelse af 17/2-01 fra Niels Dam om førtidspensionisters

invaliditetsbeløb, kopi af alm. del bilag 342

62

Udkast til betænkning

63

Svar på spm. 34, om Folketingets Ombudsmand har været

inddraget i lægekonsulenters rolle i førtidspensionssager, fra

socialministeren

Svar på spm. 38 om ministeren vil sikre, at der ved udmåling

af merudgifter tages højde for udefinerbare småudgifter samt til

den enkelte brugers retssikkerhed, fra socialministeren

Svar på spm. 39 om, hvordan det sikres, at det ikke blot bliver de

socialfaglige medarbejdere, der kommer til at arbejde efter den ny

tilkendelsespraksis, fra socialministeren

Svar på spm. 40 om, hvordan man vil sikre, at de, der efteruddannes

i metoden, ikke kun lærer at anvende metoden rent teknisk, fra

socialministeren

Svar på spm. 41 om kommentar til artikel i Socialrådgiveren

nr. 2, af 17/1-01 »Ringere vilkår for samlevende«, fra socialministeren

Svar på spm. 42 om kommentar til henvendelse fra PTU, fra

socialministeren

Svar på spm. 43 om kommentar til henvendelse fra ME/CFS Foreningen,

fra socialministeren

Svar på spm. 44 om, hvilken holdning Ankestyrelsen har til de

begrænsninger, som retssikkerhedslovens § 69 fastlægger,

når domstolene senere foretager en vurdering af de udøvede

skøn, fra socialministeren

Svar på spm. 45 om, hvordan formuleringen af lovforslagets § 17

stemmer overens med det grundlæggende princip i dansk forvaltningsret,

fra socialministeren

64

Kopi af socialministerens svar på spm. 85, alm. del bilag 449, om

førtidspension ifm. invaliditetsydelsen

Kopi af socialministerens svar på spm. 86, alm. del - bilag 449, om

pensionstillæg

Kopi af socialministerens svar på spm. 87, alm. del - bilag 449, om

et økonomisk løft

65

Svar på spm. 22 om betydningen af, at begrebet mellemste

førtidspension udgår af lovgivningen, fra justitsministeren

Svar på spm. 23 om retstilstanden for de personer, som i

årtier har indbetalt til ordningen, fra justitsministeren

66

Henvendelse af 22/3-01 fra Diabetesforeningen

67

Spm. 46 om kommentar til henvendelse af 22/3-01 fra Diabetesforeningen,

til socialministeren

Bilag 2

Nogle af udvalgets spørgsmål til

socialministeren og dennes svar herpå

Spørgsmål 22 og 23 og socialministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra KF

Spørgsmål nr. 22:

I hvilket omfang får det betydning for private

pensions- og ulykkesforsikringer, at begrebet mellemste førtidspension

udgår af lovgivningen, idet det i mange såvel private som

kollektive pensions- og ulykkesforsikringer er en betingelse for udbetaling

af pension eller forsikring, at der fra det offentlige tilkendes mindst

mellemste førtidspension?

Svar:

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet en udtalelse fra brancheorganisationen

Forsikring & Pension. Udtalelsen vedlægges.

Som det bl.a. fremgår af udtalelsen, er det

Forsikring & Pensions opfattelse, at afskaffelsen af begrebet »mellemste førtidspension« i lov om social pension næppe

vil have den store praktiske betydning for den sikredes retsstilling efter en

privat forsikringsordning mv.

Det skyldes bl.a., at ulykkesforsikringer ofte kun vil

gælde i ét år, og at gruppelivsforsikringer kun

gælder i ét år. Forsikringsselskabet vil derfor have

mulighed for at varsle ændringer i forsikringsbetingelserne med

virkning fra den 1. januar 2003, på hvilket tidspunkt

førtidspensionsreformen foreslås at træde i kraft.

Det skyldes endvidere, at forsikringsbetingelserne for

flerårige livs- eller ulykkesforsikringer, der er tegnet i de seneste

år, ikke er udformet således, at tilkendelse af mellemste

førtidspension er en forudsætning for udbetaling fra den private

forsikringsordning. Det kan dog ikke udelukkes, at der i ældre

forsikringsbetingelser kan være en direkte sammenkædning mellem

tilkendelse af mellemste førtidspension fra det offentlige og

udbetaling fra den private forsikringsordning mv. I disse tilfælde

må det efter Forsikring & Pensions opfattelse afgøres ved en

formålsfortolkning af den enkelte forsikringsaftale, om

livsforsikringsselskabet eller pensionskassen er forpligtet til at

følge fremtidige tilkendelser af offentlig førtidspension efter

arbejdsevnekriteriet, eller om selskabet eller pensionskassen skal vurdere

sagen ud fra et erhvervsevnetabskriterium, der svarer til det oprindeligt

aftalte.

Spørgsmål nr. 23:

Hvad vil ministeren gøre for at indrette

lovgivningen eller på anden måde pålægge

forsikringsselskaberne at fjerne denne betingelse i forsikringsaftalerne, og

hvordan er retstilstanden for de personer, der i årtier har indbetalt

til ordningen og/eller tidligere har fået afslag på udbetaling

med henvisning til netop den betingelse?

Svar:

Det beror på en fortolkning af den enkelte

forsikringsaftale, om afskaffelse af begrebet »mellemste førtidspension« i lov om social pension vil have betydning for udbetaling fra

en privat forsikringsordning mv., jf. besvarelsen af spørgsmål

nr. 22.

Jeg finder ikke, at der bør lovgives om, hvilken

virkning det skal have for allerede indgåede forsikringsaftaler mv., at

begrebet »mellemste

førtidspension « afskaffes

i lov om social pension. En sådan lovregel, der regulerer eksisterende

private aftaleforhold, ville ud fra almindelige retssikkerhedsmæssige

grundsætninger give anledning til principielle betænkeligheder.

Som det fremgår af udtalelsen fra Forsikring &

Pension, jf. besvarelsen af spørgsmål nr. 22, vil

følgerne af førtidspensionsreformen blive nøje

analyseret såvel af de enkelte forsikringsselskaber mv. som af

Forsikring & Pension. Der vil i den forbindelse blive truffet beslutning

om, hvilken praksis man fremover vil følge med hensyn til udformningen

af forsikringsvilkårene.

Hvis private forsikringer, der dækker mod

lønnedgang i forbindelse med tab af erhvervsevne, knytter

forsikringsdækningen til det offentliges afgørelser om

tilkendelse af førtidspension, er det i øvrigt et generelt

problem, at forsikringernes dækningsomfang bliver påvirket, hvis

det offentliges praksis med hensyn til tilkendelse af førtidspension

ændres. Kommer f.eks. flere i revalidering, vil

forsikringsdækningen blive udløst i færre

tilfælde.

Jeg kan oplyse, at jeg har anmodet Justitsministeriets

udvalg om revision af forsikringsaftaleloven om at overveje de

aftalemæssige aspekter af lønsikringsordninger mv., der knytter

forsikringsdækningen til det offentliges afgørelser om

førtidspension mv.

Lignende dokumenter