Betænkning over Forslag til lov om fleksydelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Socialudvalget den
22. marts 2001
Betænkning
over
Forslag til lov om fleksydelse
[af
socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]
Ændringsforslag
Der er af socialministeren stillet 12
ændringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2000 og var til
1. behandling den 25. januar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Socialudvalget. Lovforslaget blev behandlet sammen
med L 136 (forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og
andre love) og L 137 (forslag til lov om ændring af lov om social
pension og andre love) som tilsammen udgør »f ørtidspensionsreformen«.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget
skriftlige henvendelser fra:
Diabetesforeningen,
PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede og
Ældre Sagen.
Da der i henvendelserne er bemærkninger til alle 3
lovforslag, er socialministerens kommentarer samlet og omdelt som bilag til L
137.
Deputationer
Endvidere har Diabetesforeningen mundtligt over for
Læs alt
udvalget redegjort for foreningens holdning til lovforslaget.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Herefter indstiller udvalget lovforslaget til
vedtagelse med de af socialministeren stillede
ændringsforslag.
Dansk Folkeparti mener, at personer på fleksjob skal
ligestilles med andre på arbejdsmarkedet. Derfor er det positivt, at
der nu indføres en frivillig efterlønslignende
tilbagetrædelsesordning fleksydelsen der kan udbetales i en
femårig periode fra 60- til 65-års-alderen for personer, der har
været ansat i fleksjob.
Centrum-Demokraterne har under det forberedende arbejde om
de tre lovforslag (L 135, L 136 og L 137), der tilsammen danner lovkomplekset
»Den ny
Førtidspensionsreform «
været meget optaget af det ændrede menneskesyn, der er det
grundlæggende nye i reformen.
Udgangspunktet for sagsbehandlingen bliver med reformen
det enkelte menneskes ressourcer - det enkelte menneskes værdi. Det er
ikke det, ansøgeren ikke formår, der tæller, men det, man
kan klare.
Skal reformen fungere optimalt, er det nødvendigt
at få det rummelige arbejdsmarked til at fungere. Der skal såvel
lovgivningsmæssigt, som hos den enkelte arbejdsgiver skabes
forståelse for dette.
Centrum-Demokraterne tilkendegav ved begyndelsen af
forhandlingerne ønsket om at få løst de økonomiske
problemer, der knytter sig til at gå fra førtidspension til
folkepension. Mange førtidspensionister har jo ikke haft muligheder
for på samme måde som andre med tilknytning til arbejdsmarkedet
at etablere en alderspensionsordning.
Centrum-Demokraterne er derfor meget tilfredse med i
forhandlingerne at være imødekommet på netop dette punkt.
Der vil således fremover være to former for alderspension
gældende. En udvidet obligatorisk og en valgfri favorabel model, som
kendes fra arbejdsmarkedet.
Lovkomplekset er samtidig en prøvesten for
kommunernes evne til, også i de små kommuner, at kunne
løfte det sociale ansvar, der følger med gennemførelsen
af reformen. De Samvirkende Invalideorganisationer har givet udtryk for
bekymring i så henseende, en bekymring som Centrum-Demokraterne deler.
På den baggrund støtter Centrum-Demokraterne De Samvirkende
Invalideorganisationers ønske om, at man i kommunerne kan oprette
handicapråd.
Centrum-Demokraterne mener, at de særlige problemer,
som især yngre handicappede har med kommunernes forvaltning af loven,
bedre kunne varetages af et handicapråd i den enkelte kommune.
Enhedslisten mener grundlæggende, at det er forkert,
at lave et parallelsystem til almindelige lønmodtageres
arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Det virker ikke fremmende
for det rummelige arbejdsmarked og den øgede integration på
trods af nedsat arbejdsevne at opbygge en egen lovgivning, når
hovedsigtet er det samme.
Men fleksydelsen er dog i modsætning til
ledighedsydelsen af samme størrelse som den almindelige
efterløn, og regelsættet er også parallelt med den lille
positive forskel, at de 12 måneder, der ligger umiddelbart før
visitering til fleksjob kan medtages i optjeningsperioden, også selv om
man ikke har indbetalt bidrag for denne periode. Dette er helt naturligt og
rimeligt, da borgeren med varig nedsat arbejdsevne i denne periode ikke har
været afklaret i forhold til fremtiden. Enhedslisten betragter derfor
loven som en lille forbedring.
Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller
politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:
Til § 2
1) I stk. 1, nr. 4, ændres »efterlønsbidrag« til: »efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt«, og »30 år,«
ændres til: »30 år,
jf. § 40,«.
[Præcisering]
2) I stk. 3 ændres »visitation« til:
»tilmelding«.
[Korrektion]
Til § 14
3) I stk. 1 ændres ordene »om betaling«
til: »om betaling og indberetning
«.
[Præcisering]
4) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 2. Indbetales
bidraget ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension § 17, stk. 2-4 og 7, fastsatte regler.«
[Præcisering]
Til § 15
5) Stk. 2, 2. pkt., udgår.
[Konsekvensændring, jf. nr. 7]
Til § 21
6) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 2.
Socialministeren fastsætter regler om selvstændig virksomhed i
fleksydelsesperioden.«
[Præcisering]
Til § 22
7) Stk. 1, 2. pkt., affattes således:
»
Fleksydelse
udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er
ansøgt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt. «
[Præcisering]
Til § 40
8) I stk. 5, 1. pkt., ændres »indbetaling af« til: »indbetaling af bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen,«.
[Præcisering]
Til § 41
9) Ordet »optjeningstiden«
ændres til: »optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 40, «, og »fleksjob i«
ændres til: »fleksjob i,
herunder perioder med beskæftigelse i 40/60- eller 50/50-stillinger.
Medregningen er betinget af, at den pågældende betaler et
beløb til fleksydelsesordningen, der svarer til summen af bidragene
til efterlønsordningen frem til 1. juli 2001 og til
fleksydelsesordningen for perioden derefter. Der modregnes for de bidrag, som
den pågældende eventuelt har betalt til efterlønsordningen
i perioden«.
[Præcisering]
10) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 2. Personer, som
er overgået til fleksjob før det fyldte 50. år, og som har
fået tilbagebetalt bidrag til efterlønsordningen for en periode
forud for overgang til fleksjob, kan mod efterbetaling af disse bidrag til
fleksydelsesordningen få medregnet denne periode ved opgørelse
af anciennitet i fleksydelsesordningen.«
[Ny overgangsbestemmelse]
Til § 42
11) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 2. Ved overgangen
fra seniorydelsesordningen til fleksydelsesordningen kan fleksydelsen
på overgangstidspunktet ikke udgøre et mindre beløb, end
hvad den pågældende umiddelbart før overgangstidspunktet
var berettiget til efter reglerne i lov om seniorydelse.«
[Præcisering]
Til § 44
12) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:
»
Stk. 2. Ret til
tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1 forudsætter, at der ikke er
påbegyndt udbetaling af fleksydelse.«
[Præcisering]
Bemærkninger
Til nr. 1-12
Ændringsforslagene indeholder en række
tekniske præciseringer, herunder om samspillet mellem
overgangsbestemmelserne. Herudover foreslås en ny overgangsregel for
personer, som er overgået til fleksjob efter indførelsen af
efterlønsbidrag fra 1. april 1999, og som har fået tilbagebetalt
efterlønsbidrag, fordi de ikke kunne opnå ret til
efterløn eller seniorydelse. De pågældende vil derved
få mindre anciennitet i fleksydelsesordningen, hvilket kan betyde, at
de ikke kan optjene ret til fleksydelse. Efter lovforslaget godskrives den
mistede anciennitet mod efterbetaling af bidrag for den periode, der
godskrives.
Økonomiske konsekvenser m.v.
Ændringsforslagene skønnes ikke at have
økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige,
administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne,
miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige konsekvenser.
Ad nr. 1
Der foreslås indsat en henvisning til de
særlige overgangsbestemmelser i § 40. Det præciseres endvidere,
at medregning af anciennitet fra efterlønsordningen forudsætter,
at bidrag til denne ikke er tilbagebetalt.
Ad nr. 2
I lovforslagets almindelige bemærkninger og
bemærkningerne til denne bestemmelse er det forudsat, at den
særlige 12-måneders-regel gælder fra tidspunktet fra den
første tilmelding til fleks-ydelsesordningen. Det foreslås, at
bestemmelsen korrigeres, så den bliver i overensstemmelse hermed.
Ad nr. 3
Bestemmelsen foreslås præciseret.
Ad nr. 4
De foreslåede regler indebærer, at reglerne om
ATP-bidrag i fleksydelsesordningen er i overensstemmelse med reglerne om
ATP-bidrag i bl.a. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
Ad nr. 5
Der foreslås en konsekvensændring.
Ad nr. 6
Der foreslås en bemyndigelse for socialministeren
til at fastsætte regler om selvstændig virksomhed i
fleksydelsesperioden. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte
regler om, i hvilke tilfælde det kan tillades, at en
fleksydelsesmodtager kan videreføre eller påbegynde
selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i
fleksydelsesperioden. Reglerne vil blive søgt tilnærmet reglerne
i efterlønsordningen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74
f, stk. 4.
Ad nr. 7
De foreslåede regler svarer til udbetalingsreglerne
for pension.
Ad nr. 8
Socialministeriet kan efter bestemmelsen undtagelsesvis
tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og
fleksydelsesbidrag. Før indførelsen af efterlønsbidrag
var retten til efterløn betinget af indbetaling af bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen. Det foreslås derfor
præciseret, at afbrydelser i bidrag til
arbejdsløshedsforsikringen også er omfattet af denne
bestemmelse.
Ad nr. 9
Det foreslås præciseret, at perioder i
fleksjob også omfatter perioder i en 50/50- eller 40/60-stilling.
Fleksjobordningen afløste pr. 1. juli 1998 den tidligere 50/50-ordning
(der den 1. januar 1994 afløste 40/60-ordningen) om skånejob med
løntilskud til personer med nedsat erhvervsevne, som ikke modtog
social pension. Det foreslås endvidere præciseret, at medregning
af anciennitet forudsætter, at der indbetales et beløb, der
svarer til efterløns- og fleksydelsesbidrag for perioden. Der
modregnes for de bidrag, som personen eventuelt har betalt til
efterlønsordningen, og som ikke er blevet tilbagebetalt.
Ad nr. 10
Der er tale om en overgangsbestemmelse for en lille gruppe
personer, som ved overgang til fleksjob før det fyldte 50. år
ikke efter de hidtil gældende regler har kunnet optjene ret til
efterløn/seniorydelse, og som derfor efter ansøgning har
fået deres indbetalte bidrag til efterlønsordningen
tilbagebetalt. Det foreslås, at de pågældende skal have
adgang til at få godskrevet anciennitet for den periode forud for
overgang til fleksjob, som tilbagebetalingen vedrører, mod indbetaling
til fleksydelsesordningen af et beløb, der svarer til det, der skulle
være betalt i efterlønsbidrag for perioden.
Ad nr. 11
Det foreslås præciseret, at personer, der ved
lovens ikrafttræden overgår fra at modtage seniorydelse til at
modtage fleksydelse, på overgangstidspunktet mindst skal have samme
beløb i fleksydelse, som de fik i seniorydelse.
Ad nr. 12
Der foreslås præciseret, at der ikke kan ske
tilbagebetaling af bidrag, når der er påbegyndt udbetaling af
fleksydelse.
Jørn Pedersen (S)
Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)
Grete Schødts (S) Jytte Andersen (S)
Villy Søvndal (SF)
fmd.
Yvonne Herløv Andersen (CD)
Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)
Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)
Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)
Pia Christmas-Møller (KF)
Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)
Tove Videbæk (KRF) nfmd.
Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i
udvalget.
Folketingets sammensætning
Socialdemokratiet (S)
64
*
Det Radikale Venstre (RV)
7
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
43
*
Enhedslisten (EL)
5
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
**
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Socialistisk Folkeparti (SF)
13
Valgt på Færøerne (FÆR)
1
Dansk Folkeparti (DF)
10
Demokratisk Folkeparti (DMF)
1
Centrum-Demokraterne (CD)
8
Uden for partierne (UP)
6
*
Heraf 1 medlem valgt i Grønland
**
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 135
Bilagsnr.
Titel
1
Henvendelse af 5/1-2001 fra PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og
Ulykkesskadede
2
Høringssvar fra LO
3
Henvendelse af 12/1-2001 fra Ældre Sagen
4
Høringssvar for L 135 er omdelt på L 137
5
Henvendelse af 18/1-2001 fra PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og
Ulykkesskadede
6
Høringssvar til lovforslaget
7
Socialministerens kommentarer til høringssvarene.
8
Tidsplan for udvalgsbehandling af forslaget.
9
Notat fra Socialministeren med høringssvar fra Kontaktudvalget til
det frivillige sociale arbejde
10
Henvendelse af 13/2-2001 fra Diabetesforeningen
11
Ændringsforslag fra socialministeren
12
1. udkast til betænkning
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og andre love (Ændring af reglerne om fleksjob, ledighedsydelse og sagsbehandling m.v.) Retsinformation · 3. august 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension og andre love Retsinformation · 9. august 2001
- Betænkning over Forslag til lov om sociale klausuler på offentlige tilskudsområder Retsinformation · 30. marts 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om social pension Retsinformation · 13. december 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om sikring mod følger af arbejdsskade og lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. Retsinformation · 28. maj 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik Retsinformation · 13. december 2000