Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om fleksydelse

2000/1 BTL 135Betænkning over lovforslagFolketinget3. august 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Socialudvalget den

22. marts 2001

Betænkning

over

Forslag til lov om fleksydelse

[af

socialministeren (Henrik Dam Kristensen)]

Ændringsforslag

Der er af socialministeren stillet 12

ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. december 2000 og var til

1. behandling den 25. januar 2001. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Socialudvalget. Lovforslaget blev behandlet sammen

med L 136 (forslag til lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og

andre love) og L 137 (forslag til lov om ændring af lov om social

pension og andre love) som tilsammen udgør »f ørtidspensionsreformen«.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget

skriftlige henvendelser fra:

Diabetesforeningen,

PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede og

Ældre Sagen.

Da der i henvendelserne er bemærkninger til alle 3

lovforslag, er socialministerens kommentarer samlet og omdelt som bilag til L

137.

Deputationer

Endvidere har Diabetesforeningen mundtligt over for

Læs alt

udvalget redegjort for foreningens holdning til lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til

vedtagelse med de af socialministeren stillede

ændringsforslag.

Dansk Folkeparti mener, at personer på fleksjob skal

ligestilles med andre på arbejdsmarkedet. Derfor er det positivt, at

der nu indføres en frivillig efterlønslignende

tilbagetrædelsesordning fleksydelsen der kan udbetales i en

femårig periode fra 60- til 65-års-alderen for personer, der har

været ansat i fleksjob.

Centrum-Demokraterne har under det forberedende arbejde om

de tre lovforslag (L 135, L 136 og L 137), der tilsammen danner lovkomplekset

»Den ny

Førtidspensionsreform «

været meget optaget af det ændrede menneskesyn, der er det

grundlæggende nye i reformen.

Udgangspunktet for sagsbehandlingen bliver med reformen

det enkelte menneskes ressourcer - det enkelte menneskes værdi. Det er

ikke det, ansøgeren ikke formår, der tæller, men det, man

kan klare.

Skal reformen fungere optimalt, er det nødvendigt

at få det rummelige arbejdsmarked til at fungere. Der skal såvel

lovgivningsmæssigt, som hos den enkelte arbejdsgiver skabes

forståelse for dette.

Centrum-Demokraterne tilkendegav ved begyndelsen af

forhandlingerne ønsket om at få løst de økonomiske

problemer, der knytter sig til at gå fra førtidspension til

folkepension. Mange førtidspensionister har jo ikke haft muligheder

for på samme måde som andre med tilknytning til arbejdsmarkedet

at etablere en alderspensionsordning.

Centrum-Demokraterne er derfor meget tilfredse med i

forhandlingerne at være imødekommet på netop dette punkt.

Der vil således fremover være to former for alderspension

gældende. En udvidet obligatorisk og en valgfri favorabel model, som

kendes fra arbejdsmarkedet.

Lovkomplekset er samtidig en prøvesten for

kommunernes evne til, også i de små kommuner, at kunne

løfte det sociale ansvar, der følger med gennemførelsen

af reformen. De Samvirkende Invalideorganisationer har givet udtryk for

bekymring i så henseende, en bekymring som Centrum-Demokraterne deler.

På den baggrund støtter Centrum-Demokraterne De Samvirkende

Invalideorganisationers ønske om, at man i kommunerne kan oprette

handicapråd.

Centrum-Demokraterne mener, at de særlige problemer,

som især yngre handicappede har med kommunernes forvaltning af loven,

bedre kunne varetages af et handicapråd i den enkelte kommune.

Enhedslisten mener grundlæggende, at det er forkert,

at lave et parallelsystem til almindelige lønmodtageres

arbejdsløshedsdagpenge og efterløn. Det virker ikke fremmende

for det rummelige arbejdsmarked og den øgede integration på

trods af nedsat arbejdsevne at opbygge en egen lovgivning, når

hovedsigtet er det samme.

Men fleksydelsen er dog i modsætning til

ledighedsydelsen af samme størrelse som den almindelige

efterløn, og regelsættet er også parallelt med den lille

positive forskel, at de 12 måneder, der ligger umiddelbart før

visitering til fleksjob kan medtages i optjeningsperioden, også selv om

man ikke har indbetalt bidrag for denne periode. Dette er helt naturligt og

rimeligt, da borgeren med varig nedsat arbejdsevne i denne periode ikke har

været afklaret i forhold til fremtiden. Enhedslisten betragter derfor

loven som en lille forbedring.

Demokratisk Folkeparti var på tidspunktet for

betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller

politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af socialministeren, tiltrådt af udvalget:

Til § 2

1) I stk. 1, nr. 4, ændres »efterlønsbidrag« til: »efterlønsbidrag, som ikke senere er tilbagebetalt«, og »30 år,«

ændres til: »30 år,

jf. § 40,«.

[Præcisering]

2) I stk. 3 ændres »visitation« til:

»tilmelding«.

[Korrektion]

Til § 14

3) I stk. 1 ændres ordene »om betaling«

til: »om betaling og indberetning

«.

[Præcisering]

4) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 2. Indbetales

bidraget ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets

Tillægspension § 17, stk. 2-4 og 7, fastsatte regler.«

[Præcisering]

Til § 15

5) Stk. 2, 2. pkt., udgår.

[Konsekvensændring, jf. nr. 7]

Til § 21

6) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 2.

Socialministeren fastsætter regler om selvstændig virksomhed i

fleksydelsesperioden.«

[Præcisering]

Til § 22

7) Stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»

Fleksydelse

udbetales månedsvis bagud fra den 1. i måneden efter, at der er

ansøgt om fleksydelse og lovens betingelser er opfyldt. «

[Præcisering]

Til § 40

8) I stk. 5, 1. pkt., ændres »indbetaling af« til: »indbetaling af bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen,«.

[Præcisering]

Til § 41

9) Ordet »optjeningstiden«

ændres til: »optjeningstiden, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, og § 40, «, og »fleksjob i«

ændres til: »fleksjob i,

herunder perioder med beskæftigelse i 40/60- eller 50/50-stillinger.

Medregningen er betinget af, at den pågældende betaler et

beløb til fleksydelsesordningen, der svarer til summen af bidragene

til efterlønsordningen frem til 1. juli 2001 og til

fleksydelsesordningen for perioden derefter. Der modregnes for de bidrag, som

den pågældende eventuelt har betalt til efterlønsordningen

i perioden«.

[Præcisering]

10) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 2. Personer, som

er overgået til fleksjob før det fyldte 50. år, og som har

fået tilbagebetalt bidrag til efterlønsordningen for en periode

forud for overgang til fleksjob, kan mod efterbetaling af disse bidrag til

fleksydelsesordningen få medregnet denne periode ved opgørelse

af anciennitet i fleksydelsesordningen.«

[Ny overgangsbestemmelse]

Til § 42

11) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 2. Ved overgangen

fra seniorydelsesordningen til fleksydelsesordningen kan fleksydelsen

på overgangstidspunktet ikke udgøre et mindre beløb, end

hvad den pågældende umiddelbart før overgangstidspunktet

var berettiget til efter reglerne i lov om seniorydelse.«

[Præcisering]

Til § 44

12) Efter stk. 1 indsættes som nyt stykke:

»

Stk. 2. Ret til

tilbagebetaling af bidrag efter stk. 1 forudsætter, at der ikke er

påbegyndt udbetaling af fleksydelse.«

[Præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1-12

Ændringsforslagene indeholder en række

tekniske præciseringer, herunder om samspillet mellem

overgangsbestemmelserne. Herudover foreslås en ny overgangsregel for

personer, som er overgået til fleksjob efter indførelsen af

efterlønsbidrag fra 1. april 1999, og som har fået tilbagebetalt

efterlønsbidrag, fordi de ikke kunne opnå ret til

efterløn eller seniorydelse. De pågældende vil derved

få mindre anciennitet i fleksydelsesordningen, hvilket kan betyde, at

de ikke kan optjene ret til fleksydelse. Efter lovforslaget godskrives den

mistede anciennitet mod efterbetaling af bidrag for den periode, der

godskrives.

Økonomiske konsekvenser m.v.

Ændringsforslagene skønnes ikke at have

økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige,

administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne,

miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige konsekvenser.

Ad nr. 1

Der foreslås indsat en henvisning til de

særlige overgangsbestemmelser i § 40. Det præciseres endvidere,

at medregning af anciennitet fra efterlønsordningen forudsætter,

at bidrag til denne ikke er tilbagebetalt.

Ad nr. 2

I lovforslagets almindelige bemærkninger og

bemærkningerne til denne bestemmelse er det forudsat, at den

særlige 12-måneders-regel gælder fra tidspunktet fra den

første tilmelding til fleks-ydelsesordningen. Det foreslås, at

bestemmelsen korrigeres, så den bliver i overensstemmelse hermed.

Ad nr. 3

Bestemmelsen foreslås præciseret.

Ad nr. 4

De foreslåede regler indebærer, at reglerne om

ATP-bidrag i fleksydelsesordningen er i overensstemmelse med reglerne om

ATP-bidrag i bl.a. lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Ad nr. 5

Der foreslås en konsekvensændring.

Ad nr. 6

Der foreslås en bemyndigelse for socialministeren

til at fastsætte regler om selvstændig virksomhed i

fleksydelsesperioden. Bemyndigelsen vil blive brugt til at fastsætte

regler om, i hvilke tilfælde det kan tillades, at en

fleksydelsesmodtager kan videreføre eller påbegynde

selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse i

fleksydelsesperioden. Reglerne vil blive søgt tilnærmet reglerne

i efterlønsordningen, jf. arbejdsløshedsforsikringslovens § 74

f, stk. 4.

Ad nr. 7

De foreslåede regler svarer til udbetalingsreglerne

for pension.

Ad nr. 8

Socialministeriet kan efter bestemmelsen undtagelsesvis

tillade, at der ses bort fra afbrydelser i indbetaling af bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen, efterlønsbidrag og

fleksydelsesbidrag. Før indførelsen af efterlønsbidrag

var retten til efterløn betinget af indbetaling af bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen. Det foreslås derfor

præciseret, at afbrydelser i bidrag til

arbejdsløshedsforsikringen også er omfattet af denne

bestemmelse.

Ad nr. 9

Det foreslås præciseret, at perioder i

fleksjob også omfatter perioder i en 50/50- eller 40/60-stilling.

Fleksjobordningen afløste pr. 1. juli 1998 den tidligere 50/50-ordning

(der den 1. januar 1994 afløste 40/60-ordningen) om skånejob med

løntilskud til personer med nedsat erhvervsevne, som ikke modtog

social pension. Det foreslås endvidere præciseret, at medregning

af anciennitet forudsætter, at der indbetales et beløb, der

svarer til efterløns- og fleksydelsesbidrag for perioden. Der

modregnes for de bidrag, som personen eventuelt har betalt til

efterlønsordningen, og som ikke er blevet tilbagebetalt.

Ad nr. 10

Der er tale om en overgangsbestemmelse for en lille gruppe

personer, som ved overgang til fleksjob før det fyldte 50. år

ikke efter de hidtil gældende regler har kunnet optjene ret til

efterløn/seniorydelse, og som derfor efter ansøgning har

fået deres indbetalte bidrag til efterlønsordningen

tilbagebetalt. Det foreslås, at de pågældende skal have

adgang til at få godskrevet anciennitet for den periode forud for

overgang til fleksjob, som tilbagebetalingen vedrører, mod indbetaling

til fleksydelsesordningen af et beløb, der svarer til det, der skulle

være betalt i efterlønsbidrag for perioden.

Ad nr. 11

Det foreslås præciseret, at personer, der ved

lovens ikrafttræden overgår fra at modtage seniorydelse til at

modtage fleksydelse, på overgangstidspunktet mindst skal have samme

beløb i fleksydelse, som de fik i seniorydelse.

Ad nr. 12

Der foreslås præciseret, at der ikke kan ske

tilbagebetaling af bidrag, når der er påbegyndt udbetaling af

fleksydelse.

Jørn Pedersen (S)

Inger Bierbaum (S) Karen J. Klint (S)

Grete Schødts (S) Jytte Andersen (S)

Villy Søvndal (SF)

fmd.

Yvonne Herløv Andersen (CD)

Anders Samuelsen (RV) Jette Gottlieb (EL)

Erik Larsen (V) Else Winther Andersen (V)

Tove Fergo (V) Eva Kjer Hansen (V)

Pia Christmas-Møller (KF)

Knud Erik Kirkegaard (KF) Aase D. Madsen (DF)

Tove Videbæk (KRF) nfmd.

Demokratisk Folkeparti havde ikke medlemmer i

udvalget.

Folketingets sammensætning

Socialdemokratiet (S)

64

*

Det Radikale Venstre (RV)

7

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

43

*

Enhedslisten (EL)

5

Det Konservative Folkeparti (KF)

17

**

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Socialistisk Folkeparti (SF)

13

Valgt på Færøerne (FÆR)

1

Dansk Folkeparti (DF)

10

Demokratisk Folkeparti (DMF)

1

Centrum-Demokraterne (CD)

8

Uden for partierne (UP)

6

*

Heraf 1 medlem valgt i Grønland

**

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 135

Bilagsnr.

Titel

1

Henvendelse af 5/1-2001 fra PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og

Ulykkesskadede

2

Høringssvar fra LO

3

Henvendelse af 12/1-2001 fra Ældre Sagen

4

Høringssvar for L 135 er omdelt på L 137

5

Henvendelse af 18/1-2001 fra PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og

Ulykkesskadede

6

Høringssvar til lovforslaget

7

Socialministerens kommentarer til høringssvarene.

8

Tidsplan for udvalgsbehandling af forslaget.

9

Notat fra Socialministeren med høringssvar fra Kontaktudvalget til

det frivillige sociale arbejde

10

Henvendelse af 13/2-2001 fra Diabetesforeningen

11

Ændringsforslag fra socialministeren

12

1. udkast til betænkning

Lignende dokumenter