Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod anvendelse af sølvamalgam i tandbehandlingen af børn og unge op til 19 år samt gravide kvinder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. marts 2001 af
Yvonne Herløv Andersen (CD),
Birthe Skaarup (DF) og Tove Videbæk (KRF)
Forslag til folketingsbeslutning
om forbud mod anvendelse af sølvamalgam i
tandbehandlingen af børn og unge op til 19 år samt gravide
kvinder
Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af
2001 at tage initiativ til at forbyde anvendelsen af kviksølvholdigt
amalgam i tandbehandlingen af børn og unge op til 19 år samt
gravide kvinder. Samtidig opfordrer Folketinget regeringen til at foretage de
nødvendige ændringer i de økonomiske tilskud fra den
offentlige sygesikring til tandbehandling af de berørte grupper.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget tager udgangspunkt i et
forsigtighedsprincip med det formål at sikre især børn og
unge samt gravide kvinder mod mulige skadevirkninger af
kviksølvholdigt tandfyldningsmateriale. Samtidig nedbringes herved
kviksølvbelastningen af miljøet.
Gennem årtier har der været ført en
veritabel
»amalgamkrig«
både i Danmark og en række andre lande, idet det ikke har
været muligt at føre videnskabeligt bevis for, at det
kviksølvholdige tandfyldningsmateriale amalgam er sundhedsskadeligt.
Ikke desto mindre er det kendt, at alvorlige og meget ubehagelige
sygdomstilstande, som ikke har kunnet behandles, er blevet bragt til
ophør ved udskiftning af amalgamplomber i tænderne. Dette har
ført til, at lande som Sverige, Norge, Tyskland og Østrig har
begrænset brugen af amalgam og ikke anvender materialet til børn
Læs alt
og gravide kvinder. I Tyskland bruges amalgam endvidere ikke til
nyrepatienter, og i Schweiz ophørte man helt at undervise i brugen af
amalgam ved tandlægeskolen i Zürich i 1992/93.
Ud over allergiske reaktioner i mundhulen er de
alvorligste sygdomstilstande, som amalgam mistænkes for at kunne
fremkalde, problemer med nervesystemet, immunsystemet og nyrerne.
Kviksølv går direkte i hjernen og videre til lunger, blod og
indre organer og har effekt ved selv meget lave koncentrationer. Den svenske
professor i miljømedicin Matts Berlin1) , som også har været
ordfører for WHO i spørgsmål om kviksølv,
anslår, at ca. 1 pct. af patienterne med amalgamplomber får
problemer af den omtalte karakter.
Forsvarerne for amalgam har hidtil, ud over den manglende
dokumentation for sundhedsrisikoen, henvist til materialets gode egenskaber.
Således også Sundhedsstyrelsen i Danmark, der dog har oplyst 2) , at der findes en række
tandfyldningsmaterialer, herunder plast, der på sundhedsfagligt
forsvarlig vis kan erstatte sølvamalgam. Disse materialer har, ligesom
amalgam, både fordele og ulemper. Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt
med, at der på nuværende tidspunkt er udviklet et
tandfyldningsmateriale, der helt kan erstatte sølvamalgam.
Til forsvar for ikke at skride ind over for anvendelse af
amalgam af sundhedsmæssige årsager vil nogle endvidere
anføre, at stadigt bedre dentalmaterialer, samtidig med at flere og
flere mennesker afviser amalgam i tænderne af kosmetiske grunde,
simpelt hen betyder, at problemet efterhånden løser sig selv.
Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at man bør
lægge et forsigtighedsprincip til grund og lade tvivlen komme
patienterne til gode. I første række børn og unge samt
gravide kvinder.
Til støtte herfor taler konklusionen3) i en rapport fra 1998 fra det svenske
Forskningsrådsnämnden4) , der
blandt andet siger, at en forekomst af personer med sygdom forårsaget
af amalgam ikke er bevist, men at den ikke kan udelukkes. En rapport fra
Statens Helsetilsyn i Norge5) , ligeledes fra
1998, konkluderer om amalgam, at der ikke er videnskabeligt belæg for
en sammenhæng mellem amalgam og skader på helbredet. Men samtidig
siges det, at det er sandsynliggjort, at for et mindretal i befolkningen kan
den naturlige biologiske respons på kviksølveksponering
medføre helbredsproblemer.
Hensynet til det ydre miljø og OECD´s
bestræbelser i så henseende foranledigede i 19946) Miljøstyrelsen til at
foreslå et forbud mod anvendelse af amalgamfyldninger pr. 1. januar
1999. På trods af at man fandt et forbud hensigtsmæssigt, blev
fristen imidlertid i 1998 udsat "indtil videre" på grund af
modstand fra Sundhedsstyrelsen. Angiveligvis på grund af vanskeligheder
med at finde et velegnet alternativ til amalgam.
Sygesikringstilskud
Ved en gennemførelse af forslaget vil der samtidig
skulle foretages ændringer i de nuværende økonomiske
tilskud fra den offentlige sygesikring til tandbehandling, så de
berørte patienter får tilskud til tandfyldningsmateriale, der
erstatter amalgam.
Skriftlig fremsættelse
Yvonne Herløv Andersen
(CD):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod
anvendelse af sølvamalgam i tandbehandlingen af børn og unge op
til 19 år samt gravide kvinder.
(Beslutningsforslag nr. B 141).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag
Uddrag af det svenske Socialutskottets betänkande
1997/98: SoU25, Reformerat tandvårdsstöd (
afskaffelse af
tilskud til amalgamfyldninger)
Forskningsrådsnämnden (FRN) har haft
regeringens uppdrag att genomföra vissa aktiviteter i syfte att skapa
överblick över samt fördjupad kunskap om de eventuella
hälsoeffekterna av kvicksilver från amalgam (oral galvanism).
Uppdraget redovisades i april 1998. FRN konstaterar i sin rapport att det
föreligger en betydande internationell samsyn om amalgam bland
etablerade experter i de avseendena att dess användning som
dentalimplantat är säker, att sällsynta bieffekter
inskränker sig till plombnära inflammationer i munhålan utan
någon vetenskapligt visad koppling till vidare medicinska
systemeffekter samt att avlägsnandet av dentala amalgaminplantat inte
vetenskapligt visats medföra någon varaktig förbättring
av det allmänna hälsotillståndet. Samtidigt konstaterar FRN
bl.a. att en stor och aktiv patientgrupp och ett mindre antal forskare inom
området inte delar dessa bedömningar och att
Tandvårdsskadeförbundet kräver ett totalförbud mot
kvicksilver i dental-implantat. Enligt FRN finns ett tydligt
kvarstående forskningsbehov på området, varför de
forskningsprogram som WHO:s och EU:s experter föreslår bör
få fullt svenskt stöd. Nya data visar att variationen i
exposition, upptag och känslighet mellan individer för kvicksilver
från amalgamfyllningar är betydande. FRN framhåller vikten
av att framtida riskbedömningar av dentalfyllnadsmaterial beaktar
sådana individuella skillnader. Nämndens ledamöter var
eniga om att det inte kan uteslutas att det förekommer personer som
lider av amalgamorsakad ohälsa. Några ledamöter
bedömer också att man har täckning för att det finns en
grupp personer som lider av amalgamorsakad ohälsa, men att storleken av
denna grupp i dagsläget ej går att fastställa. FRN ansluter
sig till WHO:s expertgrupps rekommendation att behandling måste ske
utifrån individens förutsättningar när personer uppvisar
negativa biologiska reaktioner mot tandfyllnadsmaterial. FRN
föreslår bl.a. att ett enhetligt system för rapportering av
biverkningar införs för områdena livsmedel, kroppsimplantat,
dentalimplantat, kosmetika och livsmedelstillsatser med beaktande också
av fördröjda effekter och långtidseffekter.
Uddrag af sundhedsministerens svar på spørgsmål 99,
Miljø- og Planlægningsudvalget, alm. del, 1997/98 2.
samling.
I april 1997 nedsatte den svenske regering
Forskningsrådsnämnden (FRN), som fik til opgave at opsamle al
viden om eventuelle sundhedsrisici ved brug af kviksølvholdigt
amalgam. FRN's konklusioner i rapporten fra april 1998 er stort set de samme
som alle tidligere rapporter: Der er ingen sundhedsrisiko ved anvendelse
af amalgam, men enkelte patienter er allergiske over for amalgam, hvilket
viser sig som lokale, fyldningsnære reaktioner i mundhulen. Der mangler
forskning på området. Til slut konstaterer FRN, at alle typer
fyldningsmaterialer på lang sigt kan indebære en sundhedsrisiko
for patienten.
Officielle noter
1) Jf. TV 2 Lorry om anvendelse af
amalgam den 27. og 28. december 2000
2) Svar på spm. S 16 til
sundhedsministeren (3/10 2000)
3) Jf. bilag 1
4) Nedsat af den svenske regering i april
1997. Fra 1. januar 2001 indgår FRN i den nye myndighed
Vetenskabsrådet
5) Jf. svar på
spørgsmål 131, Sundhedsudvalget, alm. del 1998-99
6) Jf.
Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 9. juni 1994
Lignende dokumenter
- Vejledning om anvendelse af tandfyldningsmaterialer Retsinformation · 7. juli 2018
- Forslag til folketingsbeslutning om adgang til skadeserstatning for patienter, der modtager sundhedsfaglig behandling ved tandlægeskolerne Retsinformation · 27. februar 2001
- 47.2020 (Denne sag drejer sig om godtgørelse efter ligebehandlingsloven.) Klagenævn (Nævnenes Hus) · 22. december 2021
- Forslag til folketingsbeslutning om ensartede regler for røgfri miljøer inden for stat, amtskommuner og kommuner samt Hovedstadens Sygehusfællesskab Retsinformation · 25. marts 1999
- RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2021/727 af 29. april 2021 om forelæggelse på Den Europæiske Unions vegne af forslag om ændring af bilag A og B til Minamatakonventionen om kviksølv vedrørende produkter tilsat kviksølv og fremstillingsprocesser, hvor der anvendes kviksølv eller kviksølvforbindelser EU-lovgivning · 29. april 2021
- 1986 BSF 77 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM BEGRÆNSNING AF KVIKSØLVFORURENING Retsinformation · 21. maj 1988