Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod anvendelse af sølvamalgam i tandbehandlingen af børn og unge op til 19 år samt gravide kvinder

2000/1 BSF 141Beslutningsforslag som fremsatFolketinget13. marts 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. marts 2001 af

Yvonne Herløv Andersen (CD),

Birthe Skaarup (DF) og Tove Videbæk (KRF)

Forslag til folketingsbeslutning

om forbud mod anvendelse af sølvamalgam i

tandbehandlingen af børn og unge op til 19 år samt gravide

kvinder

Folketinget opfordrer regeringen til inden udgangen af

2001 at tage initiativ til at forbyde anvendelsen af kviksølvholdigt

amalgam i tandbehandlingen af børn og unge op til 19 år samt

gravide kvinder. Samtidig opfordrer Folketinget regeringen til at foretage de

nødvendige ændringer i de økonomiske tilskud fra den

offentlige sygesikring til tandbehandling af de berørte grupper.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget tager udgangspunkt i et

forsigtighedsprincip med det formål at sikre især børn og

unge samt gravide kvinder mod mulige skadevirkninger af

kviksølvholdigt tandfyldningsmateriale. Samtidig nedbringes herved

kviksølvbelastningen af miljøet.

Gennem årtier har der været ført en

veritabel

»amalgamkrig«

både i Danmark og en række andre lande, idet det ikke har

været muligt at føre videnskabeligt bevis for, at det

kviksølvholdige tandfyldningsmateriale amalgam er sundhedsskadeligt.

Ikke desto mindre er det kendt, at alvorlige og meget ubehagelige

sygdomstilstande, som ikke har kunnet behandles, er blevet bragt til

ophør ved udskiftning af amalgamplomber i tænderne. Dette har

ført til, at lande som Sverige, Norge, Tyskland og Østrig har

begrænset brugen af amalgam og ikke anvender materialet til børn

Læs alt

og gravide kvinder. I Tyskland bruges amalgam endvidere ikke til

nyrepatienter, og i Schweiz ophørte man helt at undervise i brugen af

amalgam ved tandlægeskolen i Zürich i 1992/93.

Ud over allergiske reaktioner i mundhulen er de

alvorligste sygdomstilstande, som amalgam mistænkes for at kunne

fremkalde, problemer med nervesystemet, immunsystemet og nyrerne.

Kviksølv går direkte i hjernen og videre til lunger, blod og

indre organer og har effekt ved selv meget lave koncentrationer. Den svenske

professor i miljømedicin Matts Berlin1) , som også har været

ordfører for WHO i spørgsmål om kviksølv,

anslår, at ca. 1 pct. af patienterne med amalgamplomber får

problemer af den omtalte karakter.

Forsvarerne for amalgam har hidtil, ud over den manglende

dokumentation for sundhedsrisikoen, henvist til materialets gode egenskaber.

Således også Sundhedsstyrelsen i Danmark, der dog har oplyst 2) , at der findes en række

tandfyldningsmaterialer, herunder plast, der på sundhedsfagligt

forsvarlig vis kan erstatte sølvamalgam. Disse materialer har, ligesom

amalgam, både fordele og ulemper. Sundhedsstyrelsen er ikke bekendt

med, at der på nuværende tidspunkt er udviklet et

tandfyldningsmateriale, der helt kan erstatte sølvamalgam.

Til forsvar for ikke at skride ind over for anvendelse af

amalgam af sundhedsmæssige årsager vil nogle endvidere

anføre, at stadigt bedre dentalmaterialer, samtidig med at flere og

flere mennesker afviser amalgam i tænderne af kosmetiske grunde,

simpelt hen betyder, at problemet efterhånden løser sig selv.

Det er imidlertid forslagsstillernes opfattelse, at man bør

lægge et forsigtighedsprincip til grund og lade tvivlen komme

patienterne til gode. I første række børn og unge samt

gravide kvinder.

Til støtte herfor taler konklusionen3) i en rapport fra 1998 fra det svenske

Forskningsrådsnämnden4) , der

blandt andet siger, at en forekomst af personer med sygdom forårsaget

af amalgam ikke er bevist, men at den ikke kan udelukkes. En rapport fra

Statens Helsetilsyn i Norge5) , ligeledes fra

1998, konkluderer om amalgam, at der ikke er videnskabeligt belæg for

en sammenhæng mellem amalgam og skader på helbredet. Men samtidig

siges det, at det er sandsynliggjort, at for et mindretal i befolkningen kan

den naturlige biologiske respons på kviksølveksponering

medføre helbredsproblemer.

Hensynet til det ydre miljø og OECD´s

bestræbelser i så henseende foranledigede i 19946) Miljøstyrelsen til at

foreslå et forbud mod anvendelse af amalgamfyldninger pr. 1. januar

1999. På trods af at man fandt et forbud hensigtsmæssigt, blev

fristen imidlertid i 1998 udsat "indtil videre" på grund af

modstand fra Sundhedsstyrelsen. Angiveligvis på grund af vanskeligheder

med at finde et velegnet alternativ til amalgam.

Sygesikringstilskud

Ved en gennemførelse af forslaget vil der samtidig

skulle foretages ændringer i de nuværende økonomiske

tilskud fra den offentlige sygesikring til tandbehandling, så de

berørte patienter får tilskud til tandfyldningsmateriale, der

erstatter amalgam.

Skriftlig fremsættelse

Yvonne Herløv Andersen

(CD):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om forbud mod

anvendelse af sølvamalgam i tandbehandlingen af børn og unge op

til 19 år samt gravide kvinder.

(Beslutningsforslag nr. B 141).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag

Uddrag af det svenske Socialutskottets betänkande

1997/98: SoU25, Reformerat tandvårdsstöd (

afskaffelse af

tilskud til amalgamfyldninger)

Forskningsrådsnämnden (FRN) har haft

regeringens uppdrag att genomföra vissa aktiviteter i syfte att skapa

överblick över samt fördjupad kunskap om de eventuella

hälsoeffekterna av kvicksilver från amalgam (oral galvanism).

Uppdraget redovisades i april 1998. FRN konstaterar i sin rapport att det

föreligger en betydande internationell samsyn om amalgam bland

etablerade experter i de avseendena att dess användning som

dentalimplantat är säker, att sällsynta bieffekter

inskränker sig till plombnära inflammationer i munhålan utan

någon vetenskapligt visad koppling till vidare medicinska

systemeffekter samt att avlägsnandet av dentala amalgaminplantat inte

vetenskapligt visats medföra någon varaktig förbättring

av det allmänna hälsotillståndet. Samtidigt konstaterar FRN

bl.a. att en stor och aktiv patientgrupp och ett mindre antal forskare inom

området inte delar dessa bedömningar och att

Tandvårdsskadeförbundet kräver ett totalförbud mot

kvicksilver i dental-implantat. Enligt FRN finns ett tydligt

kvarstående forskningsbehov på området, varför de

forskningsprogram som WHO:s och EU:s experter föreslår bör

få fullt svenskt stöd. Nya data visar att variationen i

exposition, upptag och känslighet mellan individer för kvicksilver

från amalgamfyllningar är betydande. FRN framhåller vikten

av att framtida riskbedömningar av dentalfyllnadsmaterial beaktar

sådana individuella skillnader. Nämndens ledamöter var

eniga om att det inte kan uteslutas att det förekommer personer som

lider av amalgamorsakad ohälsa. Några ledamöter

bedömer också att man har täckning för att det finns en

grupp personer som lider av amalgamorsakad ohälsa, men att storleken av

denna grupp i dagsläget ej går att fastställa. FRN ansluter

sig till WHO:s expertgrupps rekommendation att behandling måste ske

utifrån individens förutsättningar när personer uppvisar

negativa biologiska reaktioner mot tandfyllnadsmaterial. FRN

föreslår bl.a. att ett enhetligt system för rapportering av

biverkningar införs för områdena livsmedel, kroppsimplantat,

dentalimplantat, kosmetika och livsmedelstillsatser med beaktande också

av fördröjda effekter och långtidseffekter.

Uddrag af sundhedsministerens svar på spørgsmål 99,

Miljø- og Planlægningsudvalget, alm. del, 1997/98 2.

samling.

I april 1997 nedsatte den svenske regering

Forskningsrådsnämnden (FRN), som fik til opgave at opsamle al

viden om eventuelle sundhedsrisici ved brug af kviksølvholdigt

amalgam. FRN's konklusioner i rapporten fra april 1998 er stort set de samme

som alle tidligere rapporter: Der er ingen sundhedsrisiko ved anvendelse

af amalgam, men enkelte patienter er allergiske over for amalgam, hvilket

viser sig som lokale, fyldningsnære reaktioner i mundhulen. Der mangler

forskning på området. Til slut konstaterer FRN, at alle typer

fyldningsmaterialer på lang sigt kan indebære en sundhedsrisiko

for patienten.

Officielle noter

1) Jf. TV 2 Lorry om anvendelse af

amalgam den 27. og 28. december 2000

2) Svar på spm. S 16 til

sundhedsministeren (3/10 2000)

3) Jf. bilag 1

4) Nedsat af den svenske regering i april

1997. Fra 1. januar 2001 indgår FRN i den nye myndighed

Vetenskabsrådet

5) Jf. svar på

spørgsmål 131, Sundhedsudvalget, alm. del 1998-99

6) Jf.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 9. juni 1994

Lignende dokumenter