Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at lukke ejendomme eller lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter

2000/1 BSF 120Beslutningsforslag som fremsatFolketinget20. februar 2001

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 20. februar 2001 af

Peter Skaarup (DF),

Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pia Kjæ

;rsgaard (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at lukke ejendomme eller lejemål, hvorfra der

udgår kriminelle aktiviteter

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen

af indeværende folketingsår at fremsætte de

nødvendige lovforslag samt foretage de fornødne administrative

ændringer, der giver politiet beføjelse til at lukke ejendomme

eller lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne er af den opfattelse, at

der skal gøres en effektiv indsats mod bordeller og de såkaldte

hashklubber. Hashklubberne bliver mere og mere udbredte, og de danner

baggrund for en organiseret handel med hash og anden narkotika.

Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden

udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte forslag,

der giver politiet beføjelse til at lukke ejendomme eller

lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter.

Bag forslaget ligger et ønske om specielt at kunne

ramme hash- og narkotikaklubber samt bordeller. Det er tanken, at politiet

skal have en beføjelse til at kunne lukke ejendomme og lejemål,

hvorfra der »udgår kriminelle aktiviteter«, i dette tilfælde salg

af hash og andre narkotiske stoffer. Det er tanken, at regeringen i relevant

lovgivning indsætter en bestemmelse om, at politiet får

beføjelse til lukke sådanne steder. Forslaget skal også

kunne anvendes mod andre kriminelle aktiviteter end blot salg af hash og

narkotiske stoffer, der foregår fra ejendomme eller lejemål,

Læs alt

f.eks. salg af hæleri- eller sortbørsvarer.

I praksis skal det være sådan, at når

politiet konstaterer, at der fra en ejendom eller fra et lejemål

foregår salg af hash eller andre narkotiske stoffer, skal politiet med

loven/beføjelsen i hånden kunne lukke ejendommen eller

lejemålet omgående. Ejendommen eller lejemålet skal om

nødvendigt ryddes og aflukkes/aflåses/plomberes på en

måde, så ejendommen eller lejemålet ikke umiddelbart igen

kan anvendes. Personen bag ejendommen eller lejemålet skal herefter

retsforfølges for de kriminelle aktiviteter, der er foregået fra

ejendommen eller lejemålet.

Myndighederne har på andre områder en hjemmel,

der i praksis minder om den beføjelse, som forslagsstillerne

efterlyser. For eksempel kan fødevareregionerne udstede påbud og

forbud over for restauranter og andre salgssteder af fødevarer og om

nødvendigt helt lukke forretningen/salgsstedet, hvis de hygiejniske

forhold ikke er i orden. Ligeledes kan en karrusel, en rutschebane eller

lignende i et tivoli lukkes omgående, hvis myndighederne finder, at

installationen ikke er i orden.

Ifølge Aktuelt tirsdag den 16. januar 2001

ønsker narkotikapolitiet i København, at politikerne vedtager

en særlov, så man kan lukke det stigende antal hashklubber.

Lukkes klubberne ikke, frygter politiet, at de vil eksplodere i antal. »Og vi

frygter også, at der kommer hårdere stoffer ind i klubberne. Tre

gange i løbet af den sidste måned har vi taget personer med

større mængder ecstasypiller på sig i klubberne. Vi er

bange for, at antallet af hashklubber vokser, og at de bliver til sådan

nogle coffee-shops, som man kender fra Holland, og det vil vi vel ikke have.

Vi vil simpelthen ikke have, at det handles,« siger chefen for

Københavns politis narkotikaafdeling, kriminalinspektør Erik

Bjørn.

Ifølge DR s Kriminalmagasin tirsdag den 19.

december 2000 er der nu massevis af hashklubber i landets større byer.

Både Århus, Aalborg og Odense er hærget af hashklubberne.

Alene i hovedstadsområdet er der 56 hashklubber, blandt andet på

Østerbro, i Brønshøj, på Nørrebro og

på Amager. Det fremgik desuden af udsendelsen, at hashklubbernes

omsætning for hovedstadsområdet anslås til at være

ca. en mio. kr. om dagen. I provinsen skønnes der at være ca. 10

hashklubber i Århus, ca. 15 i Odense og ca. 5 i Aalborg.

Beboerne i områder med hashklubber har i

årevis følt sig utrygge og ønsket politisk handling, men

hidtil er intet sket. Med de nye oplysninger i Kriminalmagasinet kan

politikerne ikke længere smyge sig uden om ansvaret, og derfor er der

efter forslagsstillernes opfattelse brug for øjeblikkelig

handling.

Det kan ikke være rigtigt, at beboerne skal finde

sig i støj- og lugtgener fra hashklubberne, fund af hashpiber og

sprøjter, som børnene kan stikke sig på, og den evige

trafik af personer, der foregår til og fra lejemålet, hvor

hashklubben findes. Trygheden i dagliglivet for de lovlydige borgere må

tilbage i disse boligkvarterer.

Det er også problematisk, at hashklubberne

tilsyneladende styres af hærdede kriminelle grupper blandt rockere og

andengenerationsindvandrere. Det betyder, at beboerne i de boligkvarterer,

hvor hashklubberne findes, af frygt for repressalier er mindre

tilbøjelige til at anmelde forbrydelser og klage over hashklubbernes

eksistens. Og det gælder i særlig grad, hvis det er usikkert, om

sådanne klager og anmeldelser får den konsekvens, at hashbulerne

reelt kan lukkes.

Politiet har det problem i kampen mod hashklubberne, at

selv om brugere og ekspedienter tages med hash og narko på sig, kan det

måske medføre konsekvenser over for de pågældende

enkeltpersoner, men hashklubberne kan uhindret fortsætte. Her

ønsker politiet øgede magtmidler, hvilket

nærværende beslutningsforslag vil sikre. Forslaget skal

således også ses som en opbakning bag beboernes og politiets

ønsker.

Politiet ønsker sig brændende nye redskaber i

kampen mod hashklubberne. Men selv om justitsministeren allerede den 8.

september 1998 og by- og boligministeren den 15. december 1999 i svar i

Folketinget til Dansk Folkeparti lovede bod og bedring, har der siden

været larmende tavshed fra regeringens side. Spørgsmål og

svar på S 1014, S 455, S 744 og S 745 er optrykt som bilag til

forslaget.

Beslutningsforslaget skal også kunne anvendes over

for lejemål eller ejendomme, hvorfra der drives bordel- eller

sexklubvirksomhed. For eksempel har bydelen Vesterbro i København i

mange år været plaget af den type virksomheder, men problemet er

tilsyneladende i voldsom stigning i kvarteret. Over halvdelen af beboerne i

Sommerstedgade på Vesterbro har underskrevet protesterklæringer

mod forholdene og på andre måder forsøgt at råbe op

omkring de urimelige tilstande, der hersker i kvarteret, men politiet har

ikke de nødvendige redskaber til at gribe ind. Derfor er der intet

sket.

Forslagsstillerne mener, at det er at gøre grin med

lovlydige borgere, hvis borgerne skal finde sig i, at politiets kampagne mod

hashklubberne og bordellerne ikke kan føre til et endeligt

opgør med disse buler styret af kriminelle personer.

Skriftlig fremsættelse

Peter Skaarup

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at lukke ejendomme

eller lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter.

(Beslutningsforslag nr. B 120).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Bilag 1

Ad spørgsmål nr. S 1014

Fra justitsministeren er modtaget supplerende besvarelse

af et af Peter Skaarup stillet spørgsmål.

Spørgsmålet, der sammen med det foreløbige svar er

optaget i Folketingstidende 1997-98 (2. samling), forhandlingerne side 3003,

lød således:

Til justitsministeren (3/8 98) af Peter Skaarup (DF):

»Hvilke initiativer vil ministeren tage i anledning af en

ulovlig hashklub i Viborggade 63 på Østerbro, hvor der

ifølge beboerne i området foregår åbenlys

hashhandel, der er støj- og lugtgener, og i det hele taget

føler beboerne sig utrygge ved situationen; vil ministeren tage

kontakt til politiet i sagen eller til udlejer - evt. via politiet, og hvad

kan der generelt lovgivningsmæssigt gøres for at få

hashklubben lukket?«

Supplerende svar (8/9 98)

Justitsministeren

(Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet

udtalelser fra Bolig- og Byministeriet og Politidirektøren i

København, hvortil der henvises.

Justitsministeriet har tidligere i besvarelse af 16. juni

1998 af spørgsmål nr. S 455 fra samme spørger og i

besvarelse af 20. januar 1998 af spørgsmål nr. S 858 fra medlem

af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) henvist til udtalelser fra

Politidirektøren i København om politiets indsats over for de

såkaldte »hashklubber«. I besvarelserne omtales endvidere blandt andet

udlevering af politiets rapportmateriale til brug for opsigelse af

lejemål.

I forlængelse heraf har Politidirektøren i

København supplerende oplyst, »... at Københavns politi i

sommerperioden af ressourcemæssige årsager ikke har været i

stand til at udføre egentlige målrettede indsatser mod netop

hashklubberne. I det nævnte tidsrum er indsatsen i stedet

overgået til punktvise indsatser under den normale patruljevirksomhed.

Københavns politi, station 2, har således i juni og juli

måned optaget i alt 61 sager for overtrædelse af lov om

euforiserende stoffer, hvoraf 16 sager har relation til personkredsen omkring

hashklubberne.

Endvidere har Københavns politi fortsat et godt

kendskab til personkredsen bag hashklubberne. Endvidere kan jeg oplyse, at

der vil blive foretaget udkørende fogedforretning i en klub i

Ålborggade i slutningen af august måned. Kombinationen af

politiets indsats og henstillinger fra bydelsrådet til husejerne har

således en virkning, men det er en lang procedure, ligesom klubberne

erfaringsmæssigt opstår på ny i andre lejemål.«

Bolig- og Byministeriet har henvist til følgende besvarelse af 24.

juni 1998 af spørgsmål nr. 36 og 37 fra Folketingets

Boligudvalg, jf. alm. del - bilag 66 (2. samling) om lejeres mulighed for at

få opsagt lejemål, hvor en hashklub har til huse, og om hvilke

muligheder lejere har i det tilfælde, hvor udlejer ikke ønsker

at medvirke til en opsigelse: »Min forgænger afgav den 12. september

1997 en udredning af 22. august 1997 om lejerens retsstilling til

Folketingets Boligudvalg, jf. alm. del - bilag 362.

Udredningen omhandler bl.a. tilfælde som det

omtalte. Af udredningen fremgår, at det ikke af loven udtrykkeligt

fremgår, at udlejeren kan ophæve lejeaftalen i tilfælde som

det nævnte. Det antages dog, at forholdet vil kunne begrunde

ophævelse, såfremt det medfører stærkt

støjende adfærd eller anden væsentlig gene for de

øvrige beboere i ejendommen. På baggrund af de i udredningen

anførte overvejelser foreslås for at forbedre lejerens

retsstilling:

At udlejeren gives mulighed for at ophæve lejemålet,

når lejerens adfærd medfører gener for ejendommens beboere

som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø,

uhensigtsmæssig påvirkning af ejendommens børn og unge og

sundhedsmæssig risiko.

At boligklagenævnsordningen udvides, så der gives

mulighed for at træffe afgørelse om fortabelse af

lejemålet for lejere, i situationer som nævnt ovenfor.

At det præciseres i lejeloven, at lejeren kan kræve

afslag i lejen, hæve lejeaftalen og kræve erstatning, hvis

udlejeren tilsidesætter sin forpligtelse til at holde orden i

ejendommen.

At udlejeren skal kunne miste retten til at administrere ejendommen,

hvis han tilsidesætter sin forpligtelse til at holde orden i

ejendommen.

De nævnte elementer er - bortset fra det sidste -

alle indeholdt i den lejelov for almene boliger, som træder i kraft den

1. juli 1998. Med hensyn til de private udlejningsboliger er det min hensigt

at medtage de nævnte elementer i overvejelserne vedrørende den

forestående revision af lejelovgivningen.«

Ad spørgsmål nr. S 455

Fra justitsministeren er modtaget supplerende besvarelse

af et af Peter Skaarup stillet spørgsmål.

Spørgsmålet, der sammen med det foreløbige svar er

optaget i Folketingstidende 1997-98 (2. samling), forhandlingerne side 1976,

lød således:

Til justitsministeren (19/5 98) af Peter Skaarup (DF):

»Hvad agter ministeren konkret at foretage sig i de

tilfælde, hvor en beboelsesejendom eller lejlighed anvendes til handel

med hash eller anden narkotika, og hvor naboerne er stærkt generet af

de mange personer, der døgnet rundt kommer til og går fra

ejendommen, men hvor det har vist sig, at de almindelige metoder til at

sætte en lejer ud af lejemålet, har været

nytteløse?«

Supplerende svar (17/6 98)

Justitsministeren

(Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra

Politidirektøren i København, hvortil der henvises:

»Københavns Politi er fortsat opmærksom på problemer med

salg af hash fra såkaldte »hashklubber« på Østerbro og jeg

skal i den forbindelse henvise til min tidligere besvarelse af

spørgsmål nr. S 858 vedrørende samme emne. Endvidere kan

jeg oplyse, at en kendt hashklub på Østerbro er lukket efter

opsigelse fra Københavns Kommune samt at en anden klub er

begæret udsat af ejendommens ejer ved en fogedsag, der har baggrund i

en henstilling fra bydelsrådet og politiets observationer på

stedet.«

I Justitsministeriets besvarelse af 20. januar 1998 af

spørgsmål nr. S 858 fra medlem af Folketinget Pia

Kjærsgaard (DF) er der bl.a. henvist til følgende udtalelse fra

Politidirektøren i København: »Københavns Politi er

opmærksom på problemer med salg af hash fra såkaldte

»hashklubber« på Østerbro. Den målrettede indsats

består i gentagne henvendelser til de klubber, hvor der er mistanke om,

at der foregår salg af hash. I forbindelse med henvendelserne foretages

jævnligt ransagning af lokalerne samt blandt personkredsen omkring

klubberne. I de tilfælde, hvor der konstateres ulovligheder, indledes

der retsforfølgning. Der blev i 1997 foretaget 95 tilsyn i klubber,

som politiet mistænkte for at være udsalgssteder for hash. Der

konfiskeredes i den forbindelse cirka 1,3 kilo hash, cirka 100 joints samt en

del »skunk«. Mængden af hash sammenlignet med antallet af ransagninger

afspejler, at der ikke opbevares større mængder af hash i

lokalerne.«

Spørgsmål nr. S 744.

Til justitsministeren (9/12 99) af Peter Skaarup (DF):

»Vil ministeren undersøge omfanget af de

såkaldte hashklubber i hovedstadsområdet, herunder

undersøge hvilken rolle Christiania spiller, og fremlægge en

plan for, hvad der kan gøres for at lukke hashklubberne, så

snart disses eksistens konstateres samt sikre, at de nødvendige

ressourcer for at komme problemet til livs stilles til rådighed?«

Begrundelse

Det fremgik af DR-TVs Kriminalmagasinet søndag den

5. december 1999, at der i København eksisterer mindst 26 ulovlige

hashklubber blandt andet på Østerbro, Amager og i

Brønshøjområdet.

Spørgeren er af den opfattelse, at ministeren

må undersøge omfanget af de ulovlige hashklubber og

fremlægge en plan for, hvordan klubberne hurtigt kan lukkes, når

klubbernes eksistens konstateres.

Svar (15/12 99)

Justitsministeren

(Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet anmodet Politidirektøren i København

om en udtalelse.

Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende

tilbage til sagen.

Supplerende svar (17/1 2000)

Justitsministeren

(Frank Jensen):

Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af

spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politidirektøren i

København, der har oplyst følgende:

»Inden for Københavns politis område er der

oplysninger om, at der for tiden findes ca. 35 »hashklubber«. Det er ikke

muligt at dokumentere, om og i hvilket omfang »hashklubberne« har relationer

til Christiania.

Politiet kontrollerer jævnligt klubberne. Ved

ransagninger er der sket beslaglæggelse af mindre mængder

narkotika, stort set udelukkende bestående af hash. Erfaringerne har

vist, at der sædvanligvis ikke opbevares større mængder

narkotika på adresserne, således at lukning af klubberne ikke

isoleret set vil kunne dæmme op for handel med narkotika.«

Politidirektøren har tilføjet, at en

egentlig lukning af »hashklubberne« kun ses mulig ved ophævelse af de

lejemål, hvorfra klubberne drives.

For så vidt angår dette spørgsmål

kan jeg henvise til by- og boligministerens besvarelse af 15. december 1999

af spørgsmål nr. S 745 fra samme spørger.

Spørgsmål nr. S 745.

Til by- og boligministeren (9/12 99) af Peter Skaarup

(DF):

»Hvilke initiativer har ministeren taget, for at

lejemål, hvorfra politiet har konstateret, at der drives hashklub eller

sælges anden narkotika, omgående kan lukkes, og for at lejeren

kan drages til ansvar/straffes?«

Begrundelse

Det fremgik af DR-TVs Kriminalmagasinet søndag den

5. december 1999, at der i København eksisterer mindst 26 ulovlige

hashklubber blandt andet på Østerbro, Amager og i

Brønshøj.

Spørgeren er af den opfattelse, at ministeren

må sikre, at lejemål, hvorfra der sælges hash eller anden

narkotika, omgående vil kunne lukkes, og lejeren kan drages til

ansvar/straffes. Spørgeren forestiller sig, at politiets udsagn om, at

der drives hashklub eller lignende fra adressen, skal være nok til at

lukke lejemålet og drage lejeren til ansvar.

Svar (15/12 99)

By- og boligministeren

(Jytte Andersen):

Baggrunden for spørgsmålet er en udsendelse i

DR-TV søndag den 5. december 1999, hvoraf det fremgik, at der i

København eksisterer mindst 26 ulovlige hashklubber under dække

af cykelklubber, backgammonklubber eller lignende, hvor der foregår

handel med og rygning af hash. Klubberne har lejet sig ind i normale

beboelsesejendomme med en række gener for beboerne til følge.

Der er tale om støj- og lugtgener samt generel utryghed ved, at piber

og sprøjter efterlades i opgangene og på gaden.

Spørgsmålet om mulighederne for at gribe ind

overfor hashklubber har tidligere været rejst af Boligudvalget i

spørgsmål 36 og 37 af 3.6.1998, jf. alm. del - bilag 66 (2.

samling.).

Jeg henviste i min besvarelse til en udredning af 22.

august 1997 om lejerens retsstilling, som min forgænger afgav til

Boligudvalget den 12. september 1997, jf. alm. del - bilag 362. Udredningen

omhandler også gener som følge af hashklubber i

beboelsesejendomme.

Ifølge udredningen, fremgår det ikke

udtrykkeligt af lejeloven, at udlejeren kan hæve lejeaftalen i

tilfælde, som det nævnte. Det antages dog, at forholdet vil kunne

begrunde ophævelse, såfremt det medfører stærkt

støjende adfærd eller anden væsentlig gene for beboerne i

ejendommen.

På denne baggrund tog jeg initiativ til at

følgende elementer blev indføjet i den lov om almene boliger,

som trådte i kraft 1. juli 1998:

At udlejeren har mulighed for at ophæve lejemålet,

når lejerens adfærd medfører gener for ejendommens

beboere, som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø og

sundhedsmæssig risiko.

At boligklagenævnsordningen blev udvidet, så der er

mulighed for at træffe afgørelse om fortabelse af

lejemålet for lejere i de nævnte situationer.

Jeg har endvidere taget initiativ til, at der i den nyligt

vedtagne erhvervslejelov er indsat en bestemmelse, som giver udlejeren en

tilsvarende mulighed for at ophæve et erhvervslejemål.

Jeg vil derfor inddrage spørgsmålet om

på samme måde at sikre lejere i private udlejningsejendomme mod

gener, som stammer fra hashklubber i ejendommen, i forbindelse med en

kommende ændring af lejelovgivningen.

Lignende dokumenter