Forslag til folketingsbeslutning om at lukke ejendomme eller lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. februar 2001 af
Peter Skaarup (DF),
Kristian Thulesen Dahl (DF) og Pia Kjæ
;rsgaard (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at lukke ejendomme eller lejemål, hvorfra der
udgår kriminelle aktiviteter
Folketinget pålægger regeringen inden udgangen
af indeværende folketingsår at fremsætte de
nødvendige lovforslag samt foretage de fornødne administrative
ændringer, der giver politiet beføjelse til at lukke ejendomme
eller lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter.
Bemærkninger til forslaget
Forslagsstillerne er af den opfattelse, at
der skal gøres en effektiv indsats mod bordeller og de såkaldte
hashklubber. Hashklubberne bliver mere og mere udbredte, og de danner
baggrund for en organiseret handel med hash og anden narkotika.
Beslutningsforslaget pålægger regeringen inden
udgangen af indeværende folketingsår at fremsætte forslag,
der giver politiet beføjelse til at lukke ejendomme eller
lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter.
Bag forslaget ligger et ønske om specielt at kunne
ramme hash- og narkotikaklubber samt bordeller. Det er tanken, at politiet
skal have en beføjelse til at kunne lukke ejendomme og lejemål,
hvorfra der »udgår kriminelle aktiviteter«, i dette tilfælde salg
af hash og andre narkotiske stoffer. Det er tanken, at regeringen i relevant
lovgivning indsætter en bestemmelse om, at politiet får
beføjelse til lukke sådanne steder. Forslaget skal også
kunne anvendes mod andre kriminelle aktiviteter end blot salg af hash og
narkotiske stoffer, der foregår fra ejendomme eller lejemål,
Læs alt
f.eks. salg af hæleri- eller sortbørsvarer.
I praksis skal det være sådan, at når
politiet konstaterer, at der fra en ejendom eller fra et lejemål
foregår salg af hash eller andre narkotiske stoffer, skal politiet med
loven/beføjelsen i hånden kunne lukke ejendommen eller
lejemålet omgående. Ejendommen eller lejemålet skal om
nødvendigt ryddes og aflukkes/aflåses/plomberes på en
måde, så ejendommen eller lejemålet ikke umiddelbart igen
kan anvendes. Personen bag ejendommen eller lejemålet skal herefter
retsforfølges for de kriminelle aktiviteter, der er foregået fra
ejendommen eller lejemålet.
Myndighederne har på andre områder en hjemmel,
der i praksis minder om den beføjelse, som forslagsstillerne
efterlyser. For eksempel kan fødevareregionerne udstede påbud og
forbud over for restauranter og andre salgssteder af fødevarer og om
nødvendigt helt lukke forretningen/salgsstedet, hvis de hygiejniske
forhold ikke er i orden. Ligeledes kan en karrusel, en rutschebane eller
lignende i et tivoli lukkes omgående, hvis myndighederne finder, at
installationen ikke er i orden.
Ifølge Aktuelt tirsdag den 16. januar 2001
ønsker narkotikapolitiet i København, at politikerne vedtager
en særlov, så man kan lukke det stigende antal hashklubber.
Lukkes klubberne ikke, frygter politiet, at de vil eksplodere i antal. »Og vi
frygter også, at der kommer hårdere stoffer ind i klubberne. Tre
gange i løbet af den sidste måned har vi taget personer med
større mængder ecstasypiller på sig i klubberne. Vi er
bange for, at antallet af hashklubber vokser, og at de bliver til sådan
nogle coffee-shops, som man kender fra Holland, og det vil vi vel ikke have.
Vi vil simpelthen ikke have, at det handles,« siger chefen for
Københavns politis narkotikaafdeling, kriminalinspektør Erik
Bjørn.
Ifølge DR s Kriminalmagasin tirsdag den 19.
december 2000 er der nu massevis af hashklubber i landets større byer.
Både Århus, Aalborg og Odense er hærget af hashklubberne.
Alene i hovedstadsområdet er der 56 hashklubber, blandt andet på
Østerbro, i Brønshøj, på Nørrebro og
på Amager. Det fremgik desuden af udsendelsen, at hashklubbernes
omsætning for hovedstadsområdet anslås til at være
ca. en mio. kr. om dagen. I provinsen skønnes der at være ca. 10
hashklubber i Århus, ca. 15 i Odense og ca. 5 i Aalborg.
Beboerne i områder med hashklubber har i
årevis følt sig utrygge og ønsket politisk handling, men
hidtil er intet sket. Med de nye oplysninger i Kriminalmagasinet kan
politikerne ikke længere smyge sig uden om ansvaret, og derfor er der
efter forslagsstillernes opfattelse brug for øjeblikkelig
handling.
Det kan ikke være rigtigt, at beboerne skal finde
sig i støj- og lugtgener fra hashklubberne, fund af hashpiber og
sprøjter, som børnene kan stikke sig på, og den evige
trafik af personer, der foregår til og fra lejemålet, hvor
hashklubben findes. Trygheden i dagliglivet for de lovlydige borgere må
tilbage i disse boligkvarterer.
Det er også problematisk, at hashklubberne
tilsyneladende styres af hærdede kriminelle grupper blandt rockere og
andengenerationsindvandrere. Det betyder, at beboerne i de boligkvarterer,
hvor hashklubberne findes, af frygt for repressalier er mindre
tilbøjelige til at anmelde forbrydelser og klage over hashklubbernes
eksistens. Og det gælder i særlig grad, hvis det er usikkert, om
sådanne klager og anmeldelser får den konsekvens, at hashbulerne
reelt kan lukkes.
Politiet har det problem i kampen mod hashklubberne, at
selv om brugere og ekspedienter tages med hash og narko på sig, kan det
måske medføre konsekvenser over for de pågældende
enkeltpersoner, men hashklubberne kan uhindret fortsætte. Her
ønsker politiet øgede magtmidler, hvilket
nærværende beslutningsforslag vil sikre. Forslaget skal
således også ses som en opbakning bag beboernes og politiets
ønsker.
Politiet ønsker sig brændende nye redskaber i
kampen mod hashklubberne. Men selv om justitsministeren allerede den 8.
september 1998 og by- og boligministeren den 15. december 1999 i svar i
Folketinget til Dansk Folkeparti lovede bod og bedring, har der siden
været larmende tavshed fra regeringens side. Spørgsmål og
svar på S 1014, S 455, S 744 og S 745 er optrykt som bilag til
forslaget.
Beslutningsforslaget skal også kunne anvendes over
for lejemål eller ejendomme, hvorfra der drives bordel- eller
sexklubvirksomhed. For eksempel har bydelen Vesterbro i København i
mange år været plaget af den type virksomheder, men problemet er
tilsyneladende i voldsom stigning i kvarteret. Over halvdelen af beboerne i
Sommerstedgade på Vesterbro har underskrevet protesterklæringer
mod forholdene og på andre måder forsøgt at råbe op
omkring de urimelige tilstande, der hersker i kvarteret, men politiet har
ikke de nødvendige redskaber til at gribe ind. Derfor er der intet
sket.
Forslagsstillerne mener, at det er at gøre grin med
lovlydige borgere, hvis borgerne skal finde sig i, at politiets kampagne mod
hashklubberne og bordellerne ikke kan føre til et endeligt
opgør med disse buler styret af kriminelle personer.
Skriftlig fremsættelse
Peter Skaarup
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at lukke ejendomme
eller lejemål, hvorfra der udgår kriminelle aktiviteter.
(Beslutningsforslag nr. B 120).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Bilag 1
Ad spørgsmål nr. S 1014
Fra justitsministeren er modtaget supplerende besvarelse
af et af Peter Skaarup stillet spørgsmål.
Spørgsmålet, der sammen med det foreløbige svar er
optaget i Folketingstidende 1997-98 (2. samling), forhandlingerne side 3003,
lød således:
Til justitsministeren (3/8 98) af Peter Skaarup (DF):
»Hvilke initiativer vil ministeren tage i anledning af en
ulovlig hashklub i Viborggade 63 på Østerbro, hvor der
ifølge beboerne i området foregår åbenlys
hashhandel, der er støj- og lugtgener, og i det hele taget
føler beboerne sig utrygge ved situationen; vil ministeren tage
kontakt til politiet i sagen eller til udlejer - evt. via politiet, og hvad
kan der generelt lovgivningsmæssigt gøres for at få
hashklubben lukket?«
Supplerende svar (8/9 98)
Justitsministeren
(Frank Jensen):
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet
udtalelser fra Bolig- og Byministeriet og Politidirektøren i
København, hvortil der henvises.
Justitsministeriet har tidligere i besvarelse af 16. juni
1998 af spørgsmål nr. S 455 fra samme spørger og i
besvarelse af 20. januar 1998 af spørgsmål nr. S 858 fra medlem
af Folketinget Pia Kjærsgaard (DF) henvist til udtalelser fra
Politidirektøren i København om politiets indsats over for de
såkaldte »hashklubber«. I besvarelserne omtales endvidere blandt andet
udlevering af politiets rapportmateriale til brug for opsigelse af
lejemål.
I forlængelse heraf har Politidirektøren i
København supplerende oplyst, »... at Københavns politi i
sommerperioden af ressourcemæssige årsager ikke har været i
stand til at udføre egentlige målrettede indsatser mod netop
hashklubberne. I det nævnte tidsrum er indsatsen i stedet
overgået til punktvise indsatser under den normale patruljevirksomhed.
Københavns politi, station 2, har således i juni og juli
måned optaget i alt 61 sager for overtrædelse af lov om
euforiserende stoffer, hvoraf 16 sager har relation til personkredsen omkring
hashklubberne.
Endvidere har Københavns politi fortsat et godt
kendskab til personkredsen bag hashklubberne. Endvidere kan jeg oplyse, at
der vil blive foretaget udkørende fogedforretning i en klub i
Ålborggade i slutningen af august måned. Kombinationen af
politiets indsats og henstillinger fra bydelsrådet til husejerne har
således en virkning, men det er en lang procedure, ligesom klubberne
erfaringsmæssigt opstår på ny i andre lejemål.«
Bolig- og Byministeriet har henvist til følgende besvarelse af 24.
juni 1998 af spørgsmål nr. 36 og 37 fra Folketingets
Boligudvalg, jf. alm. del - bilag 66 (2. samling) om lejeres mulighed for at
få opsagt lejemål, hvor en hashklub har til huse, og om hvilke
muligheder lejere har i det tilfælde, hvor udlejer ikke ønsker
at medvirke til en opsigelse: »Min forgænger afgav den 12. september
1997 en udredning af 22. august 1997 om lejerens retsstilling til
Folketingets Boligudvalg, jf. alm. del - bilag 362.
Udredningen omhandler bl.a. tilfælde som det
omtalte. Af udredningen fremgår, at det ikke af loven udtrykkeligt
fremgår, at udlejeren kan ophæve lejeaftalen i tilfælde som
det nævnte. Det antages dog, at forholdet vil kunne begrunde
ophævelse, såfremt det medfører stærkt
støjende adfærd eller anden væsentlig gene for de
øvrige beboere i ejendommen. På baggrund af de i udredningen
anførte overvejelser foreslås for at forbedre lejerens
retsstilling:
At udlejeren gives mulighed for at ophæve lejemålet,
når lejerens adfærd medfører gener for ejendommens beboere
som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø,
uhensigtsmæssig påvirkning af ejendommens børn og unge og
sundhedsmæssig risiko.
At boligklagenævnsordningen udvides, så der gives
mulighed for at træffe afgørelse om fortabelse af
lejemålet for lejere, i situationer som nævnt ovenfor.
At det præciseres i lejeloven, at lejeren kan kræve
afslag i lejen, hæve lejeaftalen og kræve erstatning, hvis
udlejeren tilsidesætter sin forpligtelse til at holde orden i
ejendommen.
At udlejeren skal kunne miste retten til at administrere ejendommen,
hvis han tilsidesætter sin forpligtelse til at holde orden i
ejendommen.
De nævnte elementer er - bortset fra det sidste -
alle indeholdt i den lejelov for almene boliger, som træder i kraft den
1. juli 1998. Med hensyn til de private udlejningsboliger er det min hensigt
at medtage de nævnte elementer i overvejelserne vedrørende den
forestående revision af lejelovgivningen.«
Ad spørgsmål nr. S 455
Fra justitsministeren er modtaget supplerende besvarelse
af et af Peter Skaarup stillet spørgsmål.
Spørgsmålet, der sammen med det foreløbige svar er
optaget i Folketingstidende 1997-98 (2. samling), forhandlingerne side 1976,
lød således:
Til justitsministeren (19/5 98) af Peter Skaarup (DF):
»Hvad agter ministeren konkret at foretage sig i de
tilfælde, hvor en beboelsesejendom eller lejlighed anvendes til handel
med hash eller anden narkotika, og hvor naboerne er stærkt generet af
de mange personer, der døgnet rundt kommer til og går fra
ejendommen, men hvor det har vist sig, at de almindelige metoder til at
sætte en lejer ud af lejemålet, har været
nytteløse?«
Supplerende svar (17/6 98)
Justitsministeren
(Frank Jensen):
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet følgende udtalelse fra
Politidirektøren i København, hvortil der henvises:
»Københavns Politi er fortsat opmærksom på problemer med
salg af hash fra såkaldte »hashklubber« på Østerbro og jeg
skal i den forbindelse henvise til min tidligere besvarelse af
spørgsmål nr. S 858 vedrørende samme emne. Endvidere kan
jeg oplyse, at en kendt hashklub på Østerbro er lukket efter
opsigelse fra Københavns Kommune samt at en anden klub er
begæret udsat af ejendommens ejer ved en fogedsag, der har baggrund i
en henstilling fra bydelsrådet og politiets observationer på
stedet.«
I Justitsministeriets besvarelse af 20. januar 1998 af
spørgsmål nr. S 858 fra medlem af Folketinget Pia
Kjærsgaard (DF) er der bl.a. henvist til følgende udtalelse fra
Politidirektøren i København: »Københavns Politi er
opmærksom på problemer med salg af hash fra såkaldte
»hashklubber« på Østerbro. Den målrettede indsats
består i gentagne henvendelser til de klubber, hvor der er mistanke om,
at der foregår salg af hash. I forbindelse med henvendelserne foretages
jævnligt ransagning af lokalerne samt blandt personkredsen omkring
klubberne. I de tilfælde, hvor der konstateres ulovligheder, indledes
der retsforfølgning. Der blev i 1997 foretaget 95 tilsyn i klubber,
som politiet mistænkte for at være udsalgssteder for hash. Der
konfiskeredes i den forbindelse cirka 1,3 kilo hash, cirka 100 joints samt en
del »skunk«. Mængden af hash sammenlignet med antallet af ransagninger
afspejler, at der ikke opbevares større mængder af hash i
lokalerne.«
Spørgsmål nr. S 744.
Til justitsministeren (9/12 99) af Peter Skaarup (DF):
»Vil ministeren undersøge omfanget af de
såkaldte hashklubber i hovedstadsområdet, herunder
undersøge hvilken rolle Christiania spiller, og fremlægge en
plan for, hvad der kan gøres for at lukke hashklubberne, så
snart disses eksistens konstateres samt sikre, at de nødvendige
ressourcer for at komme problemet til livs stilles til rådighed?«
Begrundelse
Det fremgik af DR-TVs Kriminalmagasinet søndag den
5. december 1999, at der i København eksisterer mindst 26 ulovlige
hashklubber blandt andet på Østerbro, Amager og i
Brønshøjområdet.
Spørgeren er af den opfattelse, at ministeren
må undersøge omfanget af de ulovlige hashklubber og
fremlægge en plan for, hvordan klubberne hurtigt kan lukkes, når
klubbernes eksistens konstateres.
Svar (15/12 99)
Justitsministeren
(Frank Jensen):
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet anmodet Politidirektøren i København
om en udtalelse.
Når denne udtalelse foreligger, vil jeg vende
tilbage til sagen.
Supplerende svar (17/1 2000)
Justitsministeren
(Frank Jensen):
Justitsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Politidirektøren i
København, der har oplyst følgende:
»Inden for Københavns politis område er der
oplysninger om, at der for tiden findes ca. 35 »hashklubber«. Det er ikke
muligt at dokumentere, om og i hvilket omfang »hashklubberne« har relationer
til Christiania.
Politiet kontrollerer jævnligt klubberne. Ved
ransagninger er der sket beslaglæggelse af mindre mængder
narkotika, stort set udelukkende bestående af hash. Erfaringerne har
vist, at der sædvanligvis ikke opbevares større mængder
narkotika på adresserne, således at lukning af klubberne ikke
isoleret set vil kunne dæmme op for handel med narkotika.«
Politidirektøren har tilføjet, at en
egentlig lukning af »hashklubberne« kun ses mulig ved ophævelse af de
lejemål, hvorfra klubberne drives.
For så vidt angår dette spørgsmål
kan jeg henvise til by- og boligministerens besvarelse af 15. december 1999
af spørgsmål nr. S 745 fra samme spørger.
Spørgsmål nr. S 745.
Til by- og boligministeren (9/12 99) af Peter Skaarup
(DF):
»Hvilke initiativer har ministeren taget, for at
lejemål, hvorfra politiet har konstateret, at der drives hashklub eller
sælges anden narkotika, omgående kan lukkes, og for at lejeren
kan drages til ansvar/straffes?«
Begrundelse
Det fremgik af DR-TVs Kriminalmagasinet søndag den
5. december 1999, at der i København eksisterer mindst 26 ulovlige
hashklubber blandt andet på Østerbro, Amager og i
Brønshøj.
Spørgeren er af den opfattelse, at ministeren
må sikre, at lejemål, hvorfra der sælges hash eller anden
narkotika, omgående vil kunne lukkes, og lejeren kan drages til
ansvar/straffes. Spørgeren forestiller sig, at politiets udsagn om, at
der drives hashklub eller lignende fra adressen, skal være nok til at
lukke lejemålet og drage lejeren til ansvar.
Svar (15/12 99)
By- og boligministeren
(Jytte Andersen):
Baggrunden for spørgsmålet er en udsendelse i
DR-TV søndag den 5. december 1999, hvoraf det fremgik, at der i
København eksisterer mindst 26 ulovlige hashklubber under dække
af cykelklubber, backgammonklubber eller lignende, hvor der foregår
handel med og rygning af hash. Klubberne har lejet sig ind i normale
beboelsesejendomme med en række gener for beboerne til følge.
Der er tale om støj- og lugtgener samt generel utryghed ved, at piber
og sprøjter efterlades i opgangene og på gaden.
Spørgsmålet om mulighederne for at gribe ind
overfor hashklubber har tidligere været rejst af Boligudvalget i
spørgsmål 36 og 37 af 3.6.1998, jf. alm. del - bilag 66 (2.
samling.).
Jeg henviste i min besvarelse til en udredning af 22.
august 1997 om lejerens retsstilling, som min forgænger afgav til
Boligudvalget den 12. september 1997, jf. alm. del - bilag 362. Udredningen
omhandler også gener som følge af hashklubber i
beboelsesejendomme.
Ifølge udredningen, fremgår det ikke
udtrykkeligt af lejeloven, at udlejeren kan hæve lejeaftalen i
tilfælde, som det nævnte. Det antages dog, at forholdet vil kunne
begrunde ophævelse, såfremt det medfører stærkt
støjende adfærd eller anden væsentlig gene for beboerne i
ejendommen.
På denne baggrund tog jeg initiativ til at
følgende elementer blev indføjet i den lov om almene boliger,
som trådte i kraft 1. juli 1998:
At udlejeren har mulighed for at ophæve lejemålet,
når lejerens adfærd medfører gener for ejendommens
beboere, som generel utryghed, forråelse af ejendommens miljø og
sundhedsmæssig risiko.
At boligklagenævnsordningen blev udvidet, så der er
mulighed for at træffe afgørelse om fortabelse af
lejemålet for lejere i de nævnte situationer.
Jeg har endvidere taget initiativ til, at der i den nyligt
vedtagne erhvervslejelov er indsat en bestemmelse, som giver udlejeren en
tilsvarende mulighed for at ophæve et erhvervslejemål.
Jeg vil derfor inddrage spørgsmålet om
på samme måde at sikre lejere i private udlejningsejendomme mod
gener, som stammer fra hashklubber i ejendommen, i forbindelse med en
kommende ændring af lejelovgivningen.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-555 Retsinformation · 16. oktober 2007
- Betænkning over Forslag til lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler Retsinformation · 28. maj 2001
- Skriftlig fremsættelse (27. april 2001) - L 234 Retsinformation · 27. april 2001
- Byrettens dom i sagen mod tiltalte blev stadfæstet Domsdatabasen · 1. april 2015
- Forslag til Lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler Retsinformation · 27. april 2001
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpede beføjelser for politiet til at lukke hashklubber Retsinformation · 7. december 2011